FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del Bilag 71
Offentligt

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Nationalt

Risikobillede

Nationalt Risikobillede

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Udgivet af:

Beredskabsstyrelsen

Datavej 16

3460 Birkerød

Telefon: 45 90 60 00

Fax: 45 90 60 60

E-mail: [email protected]

www.brs.dk

ISBN 978-87-91590-82-5

Udgivet:

Januar 2017

Forsideillustration:

Eske Kath, Blow Up, 2007, akryl på kanvas,

195x258 cm. © Eske Kath og Galerie Mikael

Andersen, København.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING

Formål

Centrale begreber

Proces

Struktur

FØRSTE DEL: HÆNDELSESTYPER

10.

11.

12.

13.

Orkaner og stærke storme

Oversvømmelser fra havet

Ekstremregn

Højvirulente sygdomme

Husdyrsygdomme

Vand- og fødevarebårne sygdomme

Nukleare ulykker

Ulykker med kemiske stoffer

Maritime ulykker

Transportulykker

Cyberhændelser

Terrorhandlinger

Rumvejr

106

116

126

ANDEN DEL: TENDENSER

II.

III.

IV.

Sikkerhedspolitiske spændinger

Antibiotikaresistens

Irregulær migration

Øget aktivitet i Arktis

138

142

146

150

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Forord

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

FORORD

I Danmark bidrager en bred vifte af myndigheder

og organisationer til at sikre et trygt og velfunge-

rende samfund. Det er ikke uden grund, at vi har

god generel sundhed, stabile forsyningsnet og

pålidelig infrastruktur. Men selv i vores samfund

forekommer der større ulykker og katastrofer, og

det er nødvendigt, at vi kan møde dem med et

effektivt beredskab.

Nogle af de hændelser, som overgår os, er vel-

kendte, andre har vi mindre viden om. Få gange

overraskes vi helt af en hændelse, som ligger

udenfor, hvad vi havde forestillet os muligt. Når

vi forbereder os på at håndtere ekstraordinære

hændelser, giver det mening at starte med de

risici, vi ved, er til stede. Dem må vi aldrig lade

os overrumple af. Ved at ruste os til disse, får vi

samtidigt styrket kompetencer og kapaciteter,

som også kan vise sig nyttige næste gang det nye

og uventede indtræffer.

Jeg er glad for at kunne præsentere den anden

udgave af Nationalt Risikobillede. Der er sket

meget på de godt tre år, der er gået siden Be-

redskabsstyrelsen udgav Nationalt Risikobillede

for første gang. Det var et produkt, som vakte stor

interesse og fandt bred anvendelse. Tiden er nu

moden til en opdateret version, og vi har i denne

udgave lagt vægt på at give læserne en endnu

dybere forståelse af hændelsestyperne og de

udfordringer, de giver det samlede beredskab.

Publikationen retter opmærksomheden mod 13

hændelsestyper, hvor det kan kræve en ekstra-

ordinært omfattende og tværgående indsats, for

at samfundet kan håndtere situationen. Nationalt

Risikobillede bidrager således med en fælles

referenceramme for akutte risici med bred sam-

fundsmæssig relevans, og kan indgå som en del

af grundlaget for beredskabsplanlægning i det

nationale krisestyringssystem og mange andre

sammenhænge. I nogle tilfælde vil det endda

kunne være udgangspunktet for en planlægnings-

proces i forhold til specifikke situationer. Risiko-

billedet kan dog ikke stå alene, men må udfordres

og betragtes i den sammenhæng, læserne befin-

der sig i.

Samtidig er risici foranderlige over tid. Vi har i

denne udgave valgt at udvide risikobilledet med

fire tendenser, som kan få betydning for bered-

skabet på lidt længere sigt. Nationalt Risikobillede

tegner på den måde linjerne for risikolandska-

bet i Danmark nu og i de kommende år. Det skal

primært ses som en opfordring til planlægning,

men også til samarbejde og videndeling, når det

gælder beredskabet i samfundet. På den måde

vil Nationalt Risikobillede bidrage til at fremme en

solid beredskabskultur i Danmark.

Rigtig god læselyst!

Henning Thiesen

Direktør, Beredskabsstyrelsen

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Indledning

INDLEDNING

Formål

Beredskabsstyrelsen holder sig løbende ajour

med, synliggør og udbreder kendskabet til risici,

som kan forårsage større ulykker og katastrofer

i Danmark. Dette arbejde indebærer at indhente

information, som kan belyse de enkelte risicis ka-

rakteristika og årsagssammenhænge, hvordan det

samlede aktuelle risikobillede ser ud, og hvordan

risikobilledet kan udvikle sig.

Nogle risici er relativt enkle at identificere og

overvåge, fordi de jævnligt manifesterer sig som

hændelser eller generelt er genstand for stor

opmærksomhed. I andre tilfælde kræver det god

forestillingsevne at afdække nye risici eller nye

måder, hvorpå velkendte risici kan udvikle sig.

Nationalt Risikobillede er en periodisk sammen-

fatning af det løbende arbejde med at kortlægge

og analysere samfundsmæssige risici. Nationalt

Risikobillede repræsenterer dog ikke det sam-

lede spektrum af risici, som det danske samfund

eller borgere i landet står overfor, men koncen-

trerer sig om de risici, som Beredskabsstyrelsen

i øjeblikket vurderer, at samfundets beredskabs-

aktører bør rette størst opmærksomhed mod.

Der er flere formål med publikationen. Den skal

først og fremmest skabe bevidsthed om erkendte

risici og den viden, vi har om dem. Eftersom vur-

dering af risiko er kontekstafhængig, skal Natio-

nalt Risikobillede også give læseren anledning til

at reflektere over de omtalte og andre risici, set fra

eget ståsted. Er man en del af en større organisa-

tion – privat eller offentlig – kan det inspirere til at

udarbejde et eget risikobillede. Nationalt Risiko-

billede kan også anvendes som et afsæt for orga-

nisationers arbejde med krisestyring, sikkerhed

og beredskab. Det kunne fx være i forbindelse

med udarbejdelse af beredskabsplaner eller som

inspiration til planlægning af en øvelse.

Udover publikationens ovennævnte formål opfyl-

der Nationalt Risikobillede også den europæiske

civilbeskyttelsesmekanismes (EU rådsafgørelse

nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013) bestem-

melse om, at medlemslandene skal ”udarbejde

risikovurderinger på nationalt eller relevant sub-

nationalt niveau”.

Centrale begreber

Denne udgave af Nationalt Risikobillede består af

to hoveddele. Den første del indeholder 13 kapit-

ler, som hver beskriver en hændelsestype. Ræk-

kefølgen, de præsenteres i, er ikke udtryk for en

rangorden. Hændelsestyperne er væsensforskel-

lige, og det er derfor ikke muligt at opstille dem

i en prioriteret rækkefølge. Til gengæld vil man

kunne sammenligne dem indbyrdes på en række

af de parametre, der gennemgås i kapitlerne.

Den anden hoveddel indeholder fire tendenser,

som på længere sigt kan påvirke risikobilledet i

Danmark. Tendenserne er hverken rangordnede

eller udtryk for en udtømmende liste, men tjener

til at identificere noget af grundlaget for ændrin-

ger i risikobilledet henover de kommende år.

Hvad er risiko?

Begrebet ’risiko’ anvendes i mange sammen-

hænge og ofte i forskellige betydninger. I daglig

tale bruges det indimellem som synonym for

enten sandsynlighed eller for konsekvens. I andre

forbindelser, fx når det handler om økonomi,

markeder eller spil, sammenskrives risiko som et

produkt af sandsynlighed multipliceret med kon-

sekvens: (R = S

K). Denne formel reducerer de

to elementer af risiko til én enkelt værdi, hvilket

er besnærende overskueligt. Forudsætningerne

for, at man meningsfuldt kan sammenskrive de

to elementer, er imidlertid, at der på tværs af de

risici, man portrætterer, er en vis sammenlignelig-

hed. Det gælder sammenlignelighed af de infor-

mationer, vi lægger til grund for sandsynligheden

af, at noget vil forekomme (fx statistisk data over

tid, vidneudsagn eller indsigt i kausalitet), såvel

som sammenligneligheden/proportionaliteten af

de konsekvenser, en givet hændelse forventes

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Indledning

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

at medføre, idet der er forskel på vores tolerance

over for forskellige typer af negative konsekven-

ser.

Sammenskrivningen forudsætter yderligere, at

man har lige stor interesse i henholdsvis sandsyn-

ligheden og konsekvensen ved en given hændel-

se. Dette er typisk ikke tilfældet, når vi har med

større ulykker og katastrofer at gøre. Et forsøg

på alligevel at multiplicere sandsynlighed med

konsekvens for at opnå en samlet, sammenlignelig

risikoværdi for hver hændelsestype ville derfor i

bedste fald være en forsimpling. I værste fald ville

det være særdeles misvisende.

Ikke desto mindre udgøres ’risiko’ af sandsynlig-

hed og konsekvenser. I lyset af det ovenstående

behandles disse to elementer imidlertid separat i

denne publikation. Hvert kapitel søger kvalitativt

at beskrive vores viden og vores vidensgrundlag

for så vidt angår begge elementer. På den måde

understøtter Nationalt Risikobillede yderligere ri-

sikovurderinger i forhold til en mere specifik pla-

cering, kontekst, organisation eller begivenhed.

Dette er også en del af baggrunden for, at de

beskrevne hændelsestyper ikke rangordnes efter

noget enkelt parameter.

Hvad er en hændelsestype?

I forbindelse med Nationalt Risikobillede forstås

en hændelse som et afgrænset forløb med bety-

delige og umiddelbare negative konsekvenser

for samfundet, som medfører et akut behov for

koordination og krisehåndtering indenfor Dan-

marks grænser og på et niveau, der ikke blot er

lokalt. Hændelser, som kan håndteres indenfor

beredskabets daglige rammer samt hændelser

af global karakter og med en meget langvarig

udvikling, er ikke inkluderet.

En hændelsestype er et samlebegreb for hæn-

delser, der deler en tilstrækkelig mængde ka-

rakteristika set i forhold til, hvordan de opstår, og/

eller hvad der kræves af os som samfund for at

håndtere dem. En hændelsestype er altså ikke

et scenarie, idet de beskrevne hændelsestyper

kan tænkes at udspille sig på forskellige konkrete

måder, tidspunkter og steder. Når det alligevel

giver mening at beskæftige sig med risici i form

af hændelsestyper, er det, fordi det hjælper til at

gruppere centrale udfordringstemaer og til bedre

at forstå bestanddelene af de kendte risici, vi står

overfor.

Verden, som den præsenterer sig for os, er imid-

lertid ’skæv og krøllet’, og den lader sig ikke altid

kategorisere. Det er vigtigt at huske på, at hæn-

delser, der går på tværs af de nævnte kategorier,

også vil forekomme. Hændelser, som kombinerer

negative elementer fra flere hændelsestyper, vil

selvsagt udfordre samfundets samlede beredskab

i endnu højere grad. Hændelsestyperne beskrives

med en 0-5 årig tidshorisont for øje.

Hvad er en tendens?

Udover hændelsestyperne vil Nationalt Risikobil-

lede også beskæftige sig med fænomener, som

ikke opfylder Beredskabsstyrelsens kriterier for

at komme i betragtning som særskilte hændel-

sestyper. Disse fænomener eller ’tendenser’ er

sværere at afgrænse, og deres betydning er mere

usikker end hændelsestypernes. Derudover ud-

vikler de sig typisk over længere tid.

Tendenskapitlerne skal adressere nogle af de

forandringsprocesser, som kan få væsentlig

betydning for samfundets beredskabsmæssige

tilstand. En tendens kan dække over en bred

udvikling inden for et givet emne, der kan lede

til nye hændelsestyper eller påvirke udfoldelsen

eller håndteringen af de eksisterende. Tendenser-

ne kan dermed få stor indflydelse på sårbarheder

i samfundet eller på vores samlede beredskab og

eventuelle dimensioneringshensyn. Tendenserne

beskrives med en 5-15 årig tidshorisont for øje.

Proces

Nationalt Risikobillede skal ses som en sammen-

fatning af det brede arbejde med risikovurdering

og beredskab i samfundet, som udføres af en lang

række sektoransvarlige myndigheder foruden

selve beredskabsaktørerne. Derfor er risikobille-

det også udfærdiget under inddragelse af eksper-

ter og myndigheder. Det skal dog understreges, at

det alene er Beredskabsstyrelsen, som er ansvar-

lig for beskrivelser, vurderinger og sammenstillin-

ger i publikationen.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Indledning

Denne publikation er en videreførelse af det

arbejde, der blev udført i forbindelse med udar-

bejdelsen af den første udgave af Nationalt Risiko-

billede i 2013.

Udvælgelse

Indledningsvist blev alle tænkelige hændelse-

styper, som imødekommer den ovenstående

afgrænsende definition, opstillet på en bruttoliste.

Hændelsestyper, som er usandsynlige i eller nær

Danmark, fx større jordskælv, blev ikke inklude-

ret, uanset om disse hændelser vil kunne have

konsekvenser for danskere og danske interesser i

udlandet. Der var ligeledes kun tale om risici, som

er mulige i Danmark og ikke i de øvrige dele af

rigsfællesskabet. Markante forskelle i klima, sam-

fund, geografi, mv. tilsiger, at det er mest hensigts-

mæssigt, at der udarbejdes selvstændige risiko-

billeder for henholdsvis Færøerne og Grønland.

Herefter fulgte en strukturering af listen, således

at hver hændelsestype fik samme taksonomiske

niveau. Eksempelvis blev fænomener, som er

rene konsekvenser (fx strømafbrydelse), lagt ind

under konsekvenserne af øvrige hændelsestyper,

og fænomener med betydelige ligheder imellem

sig i forhold til håndteringen af dem blev gruppe-

ret sammen (fx grupperedes diverse smitsomme

sygdomsudbrud under hændelsestypen ’højvi-

rulente sygdomme’).

Efter research og samtaler med eksperter blev

bruttolistens hændelsestyper gennemgået og vur-

deret ud fra deres relevans med særlig vægt på

gennemslagskraften af de direkte konsekvenser

i Danmark for liv, helbred, miljø, økonomi, ejen-

dom og samfundsvigtige funktioner. Betegnelsen

samfundsvigtige funktioner refererer her til de

aktiviteter, varer og tjenesteydelser, som udgør

grundlaget for samfundets generelle funktions-

dygtighed.

Tilbage var 13 hændelsestyper, som udgjorde en

nettoliste.

Fra april til september 2016 fulgte en konsultati-

onsproces med eksperter og ansvarlige myndig-

heder, hvorunder Beredskabsstyrelsen udarbej-

dede de enkelte kapitler om hver hændelsestype.

Udvælgelsen af tendenser er foretaget ud fra

Beredskabsstyrelsens skøn af, hvad der kan blive

særligt relevant for risikobilledet. Kriterierne har

været, at der skulle være tale om en tendens,

som inden for de kommende femten år vurderes

enten:

•

at kunne forværre konsekvenserne af en eller

flere af de 13 hændelsestyper,

at kunne skabe grundlag for nye hændelses-

typer,

at påvirke dimensioneringen af samfundets

beredskab,

eller

•

at lægge beslag på beredskabsmæssige res-

sourcer i en sådan grad, at det vanskeliggør

indsatser i forbindelse med sammenfaldende

hændelser.

Flere tendenser end de fire udvalgte kan dog si-

ges at leve op til disse kriterier som eksempelvis

stigende brug af droner eller ’tingenes internet’

(IoT). Da der er tale om et længere fremtidsper-

spektiv, er det ikke muligt at identificere præcist,

hvilke emner som bliver de mest afgørende.

Tendenserne er således en anledning til at tænke

over, hvordan nye og gamle risici vil påvirkes af

fremtidige udviklinger. Klimaforandringer be-

handles fx ikke som en tendens, idet dette fæno-

men allerede har en indflydelse på flere af risiko-

billedets hændelsestyper.

Struktur

Risikobilledets første del består af et kapitel for

hver af de udvalgte hændelsestyper. Hvert ka-

pitel indledes med en kort opsummering af en

relevant alvorlig hændelse, som har fundet sted i

eller udenfor Danmark i nyere tid. Formålet med

dette er at give et konkret billede på, hvordan den

pågældende hændelsestype kan udmønte sig,

når det går slemt for sig.

Herefter gives der en karakteristik af de fænome-

ner, som hændelsestypen omfatter, og den mest

centrale viden, vi har om dem. Med til karakteri-

stikken hører centrale begreber og definitioner,

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Indledning

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

som er nødvendige at præcisere i den givne

sammenhæng.

Risikoprofilen falder i to dele: Forekomst og

konsekvenser. Forekomst beskriver det data- og

erfaringsgrundlag, der er til rådighed for os, i for-

hold til at vurdere, under hvilke omstændigheder

(hvor, hvorfor, hvor ofte og hvornår) en hændelse-

stype vil kunne indtræffe. Som med alt, der vedrø-

rer fremtiden, er dette behæftet med varierende

grader af usikkerhed. Det er dog meget for-

skelligt, hvilken type viden vi har om de enkelte

hændelsestyper, hvor sikker denne viden er, og

hvordan vi kan gøre brug af den. Konsekvenser

beskriver, hvilke umiddelbare skader, kaskade-

effekter og senere følgevirkninger det kan medfø-

re, hvis en given hændelse indtræffer. Der tænkes

i denne sammenhæng på tab af menneskeliv,

skade på menneskers helbred, negativ indvirk-

ning på miljøet, samfundets økonomi (herunder

også økonomiske systemers funktionsdygtighed

og offentlige udgifter), privat og offentlig ejendom

samt samfundsvigtige funktioner. Disse parametre

omtales i det omfang, det er relevant for den givne

hændelsestype.

Risikoprofilen er ikke et forsøg på at spå om, hvor,

hvornår, hvor ofte, hvorfor eller præcis hvordan en

hændelse vil udmønte sig. Ekstraordinære hæn-

delser og deres forløb er pr. definition vanskelige

at forudse, og de konkrete hændelsesforløb vil

næsten altid have overraskende elementer. Af

samme grund lægges der i Nationalt Risikobillede

stor vægt på den kvalitativt beskrivende tilgang.

Som alternativ til at opstille scenarier med fiktive

hændelsesforløb beskriver afsnittet ’eksempler’

et udvalg af tidligere hændelser med relevans for

de beskrevne risici. Fremtiden kan ikke forudsi-

ges på baggrund af fortiden, men erfaringerne

fra tidligere hændelser kan give god indsigt og

vigtige læringspunkter vedrørende de mulige

overraskelsesmomenter eller konsekvenser

af fremtidige hændelser. Eksemplerne er ikke

kronologisk optegnede og inkluderes efter en

betragtning af deres relevans for den pågældende

hændelsestype i en dansk kontekst. Der optræder

både eksempler fra Danmark og fra lande, vi kan

sammenligne os med i forhold til det pågældende

område. Flere af eksemplerne har i sig selv været

baggrund for forebyggelsestiltag og vil derfor

næppe kunne gentage sig i helt samme form. Ikke

desto mindre tjener det til illustration af, hvad der

tidligere har overrasket og resulteret i alvorlige

konsekvenser.

For langt de fleste præsenterede hændelses-

typer gælder det, at en effektiv håndtering af dem

vil omfatte flere myndighedsområder og i nogle

tilfælde også private aktører. For at give et over-

blik over de aktører, som typisk vil blive inddraget

i særlig grad, oplistes disse under overskriften

’centrale aktører for hændelsestypen’. Denne liste

skal hverken forstås som udtømmende eller ran-

gordnet. Hvilke aktører, der vil få en særlig vigtig

rolle i forhold til en given hændelse, vil være af-

hængigt af det specifikke hændelsesforløb. Listen

forholder sig til aktørerne på overordnet niveau.

Eksempelvis dækker begrebet ’kommunerne’

over en bred vifte af forskellige underliggende

enheder med forskellige serviceopgaver, såsom

kommunalt redningsberedskab, kommunal vand-

forsyning, ældrepleje mv.

Som en opfordring til videre reflektion afsluttes

hvert enkelt kapitel med et kort opridset fiktivt

scenarie, under overskriften ’Hvad nu hvis…’

Teksten i hvert kapitel om hændelsestyperne er

ledsaget af en figur med titlen

udfordringsmønster.

For enhver hændelsestype gælder det, at nogle

elementer ved hændelsen i særlig grad bidrager

til at gøre den vanskelig for samfundet at håndte-

re. Udfordringsmønstret angiver for hver enkelt

hændelsestype, i hvor høj grad der er vanskelig-

heder forbundet med følgende otte parametre:

•

KENDSKAB til hændelsestypen: I hvilken grad

vanskeliggør det håndteringen af hændelse-

stypen, at vi mangler kendskab til eller viden

om hændelsers karakteristika, opståen, år-

sagssammenhænge eller udvikling?

FOREBYGGELSE af hændelser: I hvilken grad

er det vanskeligt forebygge opståen af det

udløsende fænomen bag en hændelse?

HYPPIGHEDEN af hændelser: Forekommer

hændelser af denne type ofte og i hvilken

grad udgør dette i sig selv et problem?

•

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Indledning

•

VARSLING forud for en hændelse: I hvilken

grad udgør mulighederne (eller manglen

derpå) for at varsle befolkningen forud for, at

en hændelse indtræffer, et problem for hånd-

teringen af hændelsestypen?

BEGRÆNSNING af hændelsens konsekven-

ser: I hvilken grad er det vanskeligt at forhin-

dre alvorlige konsekvenser af hændelsen,

efter den er indtruffet?

Geografisk UDBREDELSE: Hvor store dele af

landet kan hændelser af denne type ramme

samtidigt, og i hvilken grad vanskeliggør det

håndteringen?

•

Hændelsens VARIGHED: Hvor længe kan

en hændelse af denne type stå på, og udgør

varigheden i sig selv et problem?

GENOPRETTELSE efter en hændelse: Hvor

tids- og ressourcekrævende kan det være

efter en hændelse af denne type at vende

tilbage til en acceptabel normaltilstand?

•

KENDSKAB

til hændelsestypen

GENOPRETTELSE

efter hændelsen

FOREBYGGELSE

af hændelser

Hændelsens

VARIGHED

HYPPIGHEDEN

af hændelsen

Geogra sk

UDBREDELSE

VARSLING

forud for hændelsen

Begrænsning af hændelsens

KONSEKVENSER

Eksempel på et udfordringsmønster

Cirkeldiagrammet går fra centrum (lav) til periferien (høj). Udstrækningen af den lilla markering

viser, i hvor høj grad det pågældende parameter typisk udgør en udfordring, når samfundet skal

håndtere en hændelse af denne type. Jo længere markeringen strækker sig ud mod periferien,

desto større er udfordringerne forbundet med det pågældende parameter.

De enkelte parametre er angivet relativt til hinanden, så imens fordelingen kan sammenlignes på

tværs af hændelsestyperne, kan den akkumulerede totalmængde ikke. Udfordringsmønstret er ud-

tryk for en kvalitativ vurdering og tegner et karakteristisk ’fingeraftryk’ for hændelsen.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Indledning

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Hver hændelsestype illustreres også

med et

konsekvensmønster.

Dette er

en grafisk opsummering af de konse-

kvenser, hændelser af denne type kan

have, fordelt på de seks parametre liv,

helbred, miljø, økonomi, ejendom og

samfundsvigtige funktioner. Konse-

kvensmønstret bidrager således med

et hurtigt overblik over hvilke kon-

sekvensparametre, som primært er

eksponerede for denne hændelsestype.

De væsentligste parametre vil stå omtalt

i risikoprofilens afsnit om konsekvenser,

og konsekvensmønstret komplemente-

rer således dette tekstafsnit.

Fare for skader på:

Liv

Helbred

Miljø

Økonomi

Ejendom

Samfundsvigtige

funktioner

Eksempel på et konsekvensmønster

Konsekvensernes omfang er angivet fra venstre (lav) mod højre (høj). Da der er tale om hæn-

delsestyper, der kan tænkes at udmønte sig på talrige forskellige måder, dækker angivelsen

over et spænd af mulige udfald eller hændelsesforløb. Derfor fortoner indikatorerne sig over et

område og har ikke noget skarpt optrukket slutpunkt. Konsekvensmønstret angiver således en

størrelsesorden snarere end en specifik værdi.

Angivelserne er udtryk for en kvalitativ vurdering af de værst tænkelige, men realistiske, scena-

rier.

Relativ sammenstilling

Som en opsummering af første del

sammenstilles alle hændelsestyperne

i en oversigt. Hændelsestyperne er

oplistet i den rækkefølge, de optræder

i publikationen, og er altså ikke udtryk

for en rangorden. På baggrund af den

samlede information, som er fremstillet i

de forudgående kapitler, er de 13 hæn-

delsestyper vurderet i forhold til deres

samlede udfordringer og konsekvenser.

Også ved den relative sammenstilling

gælder det, at angivelserne er udtryk

for en vurdering af det værst tænkelige,

men realistiske udfald af en given hæn-

delsestype.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

FØRSTE DEL:

HÆNDELSESTYPER

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Orkaner

og stærke storme

Bølger fra stormen Helga overstrømmer en mole ved Nr. Vorupør i december 2015. Foto: Colourbox

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Orkaner og stærke storme

Vinteren 1999

Syv omkomne, mere end 800 tilskadekomne med behov for læge-

hjælp og materielle skader anslået til i alt 13 mia. kr.

Med en middelvind på omkring 40 m/s og vindstød på op imod 50

m/s havde orkanen den 3.-4. december 1999 en voldsom virkning på

alt, hvad den mødte.

I nærheden af fire mio. kubikmeter træ gik tabt ved stormfald i skov-

områder, og på Lindøværftet ved Odense væltede en 114 meter høj

portalkran ned over et containerskib, der lå i dok. Omkring 400.000

husstande var uden strøm i kortere eller længere tid.

Karakteristik

Orkaner og storme er betegnelser for lavtryk, der

opstår i atmosfæren, og som resulterer i kraftig

blæst langs jordens overflade. Når det blæser

med en middelvindshastighed på over 33 meter

pr. sekund (m/s), defineres hændelsen som en or-

kan. Middelvindshastigheder på 25 til 33 m/s ka-

tegoriseres som stormlavtryk. Under de stærkeste

storme kan der optræde vindstød af orkanstyrke,

uden at stormen derved defineres som en orkan.

Uanset kategori kan de enkelte vindstød altså

have samme ødelæggende potentiale, hvad enten

de forekommer under en storm eller en orkan.

På danske breddegrader skabes voldsomme

lavtryksudviklinger i områder, hvor atmosfæren

er domineret af store temperaturforskelle – fx hvor

kold luft fra nord møder varm luft fra syd. Der,

hvor kolde og varme luftmasser støder sammen,

dannes en front, og en forstyrrelse (hvirvel) på

fronten kan lede til et lavtryk, der hurtigt kan in-

tensiveres til et stort, sammenhængende, roteren-

de system af vinde omkring lavtryksområdet.

Jo større temperaturforskellene er mellem den

kolde og varme luft, desto voldsommere bliver

lavtryksudviklingen og dermed de resulterende

vindstyrker. De orkaner og stærke storme, der

rammer Danmark, opstår som regel langs po-

larfronten og har typisk en varighed på op til to

døgn.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Orkaner og stærke storme

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Risikoprofil

Forekomst

Statistikken om orkaner og storme baserer sig

i Danmark på datagrundlag, som går tilbage til

1873. Vi ved bl.a., at forudsætningerne for orkaner

og storme over Danmark oftest er til stede om ef-

teråret og om vinteren. Danmarks Meteorologiske

Institut (DMI) har mellem 1950 og 2015 registreret

45 storme og orkaner, som har ramt landet, og af

disse er 44 indtruffet i efterårsmåneder og vinter-

månederne (perioden fra september til februar).

Orkaner og stærke storme kan imidlertid fore-

komme hele året. Uanset årstid er der god mu-

lighed for med en vis nøjagtighed at forudsige

udviklingen af ekstreme lavtrykssystemer. Denne

nøjagtighed stiger i takt med udviklingen af nye

vejrmodeller og supercomputere. Selvom storme

og orkaner sjældent kommer uvarslet, er det dog

stadigvæk vanskeligt præcist at forudse deres

bane og intensitet. I de seneste godt 100 år er

egentlige orkaner kun registreret fem gange i

Danmark. Der har dog været adskillige stærke

storme med middelvinde tæt på 33 m/s og øde-

læggende vindstød af orkanstyrke. Samlet set

må stærkt skadevoldende blæsevejr derfor siges

at være en hyppigt forekommende hændelse i

Danmark.

Den geografiske udbredelse af orkaner og stærke

storme kan være så stor, at hele landet rammes

samtidigt. Intensiteten kan dog variere med bety-

delige lokale forskelle.

Der er registreret tilfælde i Danmark, hvor to

stormlignende hændelser optrådte kort tid efter

hinanden. Det er således ikke usandsynligt, at så-

danne hændelser sker med få dages eller ugers

mellemrum.

med høj sandsynlighed medføre konsekvenser for

nogle af de samme samfundsvigtige funktioner og

sektorer.

Generelt gælder det, at jo koldere (og dermed

tungere) luften er, jo større er dens potentiale til at

forvolde større ødelæggelser. Orkaner og stærke

storme kan bl.a. forårsage kvæstelser og dødsfald

pga. flyvende genstande, væltende træer, fal-

dende tagsten og trafikuheld. Ophold og færdsel

udendørs kan derfor være forbundet med livsfa-

re både under og umiddelbart efter orkaner og

stærke storme. Mennesker og dyr kan ligeledes

blive dræbt, såret eller spærret inde ved sam-

menstyrtninger af svage konstruktioner.

Herudover kan der optræde afledte konsekven-

ser for liv, helbred og velfærd, hvis adgangen

til akutte tjenester fra politi, redningsberedskab,

sundhedsberedskab eller kommunal hjemmeple-

je påvirkes som følge af vanskelige kørselsforhold

og/eller delvise nedbrud af infrastruktur.

Der vil ofte ske omfattende skader i naturen,

hvor hele skovområder kan rammes af stormfald.

Skadernes omfang og de efterfølgende udgifter

til oprydning, reparation og gentilplantning kan

medføre betydelige økonomiske tab.

Orkaner og stærke storme vil typisk påvirke

transportsektoren kraftigt, da broer, lufthavne og

færgeruter ofte vil skulle lukkes, og vigtige veje

og banestrækninger kan blive spærret. På land

må transport ofte indstilles pga. risiko for flyvende

og faldende genstande og lign., mens blæsten

på havet kan skabe meget høje bølger til fare for

sejlads.

Orkaner og stærke storme medfører betydelige

materielle skader både som direkte konsekvens

af blæsten og indirekte pga. flyvende eller falden-

de genstande. En undersøgelse fra Forsikringsop-

lysningen fra 2012 viser fx, at ca. hver 10. husejer

i Danmark har haft en stormskade inden for de

seneste fem år. Totalskader, hvor hele tage og/el-

ler ydermure kollapser, er ikke ualmindelige.

Konsekvenser

Orkaner og stærke storme indtræffer under

forskellige omstændigheder. Alligevel vil hændel-

sernes forløb ofte ligne hinanden. Det vil sige, at

hændelserne vil stå på i et afgrænset tidsrum og

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Udfordringsmønster:

Orkaner og stærke storme

KENDSKAB

til hændelsestypen

GENOPRETTELSE

efter hændelsen

FOREBYGGELSE

af hændelser

Hændelsens

VARIGHED

HYPPIGHEDEN

af hændelsen

Geogra sk

UDBREDELSE

VARSLING

forud for hændelsen

Begrænsning af hændelsens

KONSEKVENSER

Orkaner og stærke storme forekommer hyppigt og rammer ofte hele Danmark eller store dele landet samti-

digt. De kan ikke forebygges, men vi har god mulighed for at varsle, inden hændelser indtræffer, og vi har en

god forståelse for, hvilke konsekvenser og behov for genopretning orkaner og stærke storme kan medføre.

Cirkeldiagrammet går fra centrum (lav) til periferien (høj). Udstrækningen af den lilla markering viser, i hvor

høj grad det pågældende parameter typisk udgør en udfordring, når samfundet skal håndtere en hændelse af

denne type. Udfordringsmønstret er udtryk for en vurdering og tegner et karakteristisk ’fingeraftryk’ for hæn-

delsen (se side 9 for yderligere forklaring).

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Orkaner og stærke storme

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Kraftig blæst kan medføre afbrud i strømforsy-

ningen. Længerevarende strømafbrydelser kan

have udbredte og alvorlige konsekvenser på

mange områder. Dog er risikoen for omfattende

strømsvigt pga. væltede master med elledninger

imidlertid reduceret kraftigt gennem det seneste

årti, hvor hovedparten af lavspændingsnettet er

blevet nedgravet.

Endelig vil IT- og teletjenester også kunne blive

afbrudt eller overbelastet af mange brugere med

de heraf afledte konsekvenser for en lang række

andre samfundsvigtige funktioner.

Eksempler

Det 20. århundredes første orkan i Danmark

indtraf den 25.-26. december 1902 og medførte

store ødelæggelser. Den næste orkan indtraf den

23.-24. oktober 1921 og omtales ofte som ’Ulv-

sund-orkanen’, opkaldt efter dampskibet Ulvsunds

forlis i Øresund, hvor 17 ombordværende omkom.

Først 46 år senere, i oktober 1967, blev Danmark

igen ramt af en orkan.

Den 24.-26. november 1981 oplevede Danmark

en orkan ved den jyske vestkyst og i Nordsjæl-

land, som var ualmindelig langvarig efter danske

forhold og derfor medførte flere ødelæggelser,

større stormfald og længere tids lukning af veje,

togstrækninger og færgeforbindelser. I Nordsøen

omkom en fisker. Orkanens samlede omkostnin-

ger anslås til op mod 900 mio. kr.

Orkanen den 3.-4. december 1999 påvirkede hele

landet, og med undtagelse af Nordjylland nåede

vindstødene de fleste steder i landet op på 40-50

m/s. Orkanen nødvendiggjorde en omfattende

beredskabsindsats.

Den 8. januar 2005 blev landet ramt af en særlig

stærk storm med vindstød af orkanstyrke og mid-

delvind af orkanstyrke lokalt i de nordlige og vest-

lige dele af landet. Stormen kostede fire personer

livet – to personer omkom, da de blev ramt af et

løsrevet tag, og to mennesker mistede livet, da de-

res biler blev ramt af væltende træer. I store dele

af landet var der alvorlige konsekvenser for trafik,

da broer blev lukket, og tog, busser, metro og fly

blev indstillet. Det vurderes i den forbindelse, at

ca. 4.000 personer blev efterladt ved stoppeste-

der og stationer, og der var ligeledes eksempler

på, at folk blev tvunget ud i det farlige vejr, da bu-

tikker og varehuse lukkede samtidig med, at den

kollektive trafik blev indstillet. Omkring 200.000

forbrugere blev påvirket af strømafbrydelser i

kortere eller længere tid, hvilket dog var færre

end under 1999-orkanen, bl.a. fordi der i mellem-

tiden var gennemført en omfattende kabellæg-

ning af lavspændingsnettet. Flere telefoncentraler

og store dele af mobiltelefonnettet var også ude

af drift i en periode. I skovene blæste over to mio.

kubikmeter træ omkuld. Skaderne anslås samlet

set til omkring fire mia. kr.

Den 28. oktober 2013 blev Danmark ramt af en

kraftig storm med vindstød af en hidtil uset styrke.

Stormen, der blev døbt ’Allan’, resulterede i store

skader på ejendom og infrastruktur. ’Allan’ havde

højeste måling af middelvind på 39,5 m/s målt ved

Røsnæs Fyr og vindstød på helt op til 53,5 m/s

(svarende til 193 km/t) ved Kegnæs Fyr, hvilket

er Danmarksrekord. Allan ramte primært Syd- og

Sønderjylland, Fyn og Sjælland. Tre personer om-

kom pga. flyvende dele fra tagkonstruktioner og

påkørsel af et væltet træ.

Mindre end fem uger senere, den 5.-6. december

2013, ramte stormen Bodil, som foruden storm-

skader også medførte omfattende oversvømmel-

ser i visse dele af landet, der ødelagde over 600

familiers hjem. Ved Nissum Fjord blev højeste

middelvind målt til 36,6 m/s og højeste vindstød til

44,2 m/s. En person mistede livet under stormen.

•

Danmarks Meteorologiske Institut

Politiet

Beredskabsstyrelsen

Trafik- og Byggestyrelsen

Vejdirektoratet

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Konsekvensmønster:

Orkaner og stærke storme

Fare for skader på:

Liv

Helbred

Miljø

Økonomi

Ejendom

Samfundsvigtige

funktioner

Figuren viser, hvor alvorlige konsekvenserne kan være for denne hændelsestype, fordelt på seks forskellige

parametre (se side 10 for yderligere forklaring).

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Centrale aktører i relation til hændelsestypen

•

Danmarks Meteorologiske Institut

Politiet

Beredskabsstyrelsen

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Vejdirektoratet

•

Banedanmark

Transportoperatører

Energiforsyningsselskaber

Kommunerne

Stormrådet

Færdsel udendørs under en orkan eller en storm kan være forbundet med livsfare, fx på grund af faldende tagsten eller

midlertidige strukturer, som vælter. På billedet ses en stillands som under en storm i 2013 væltede ned på Nikolaj Plads i

det centrale København. Foto: SCANPIX

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Hvad nu hvis...

…en ekstrem storm varsles at ramme Nordtyskland om vinteren.

I stedet for det ventede forløb – hvor stormen kun potentielt kan påvirke den sydligste del af Danmark

– ændrer stormen bane og rammer hele landet. Stormen raser desuden i betydeligt længere tid end

forudset.

Pga. stormen bryder internettet og strømforsyningen i nogle dele af landet sammen. Strømsvigtet

betyder samtidig, at de fleste private varmeanlæg er ude af drift. Mange borgere i de berørte områder

har ikke planlagt for denne udvikling og forlader deres hjem for at forsyne sig med batterier, tæpper og

lign. Borgerne gør dette i den formodning, at stormen kun er en svag udløber af stormen over Tyskland.

Denne uhensigtsmæssige adfærd er kendt af myndighederne, som dog ikke kan komme i kontakt med

alle borgere grundet svigt i strøm- og telekommunikationsnettet.

Situationen er betydeligt anderledes end den, de meteorologiske beregninger havde lagt op til. Det må

forventes, at de voldsomme forhold vil medføre adskillige tilskadekomne borgere og muligvis døde…

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Oversvømmelser

fra havet

•

Banedanmark

Transportoperatører

Energiforsyningsselskaber

Kommunerne

Stormrådet

Et hus i Roskilde oversvømmes i forbindelse med stormfloden under orkanen Bodil. Foto: Martin Stendel/DMI

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Oversvømmelser fra havet

Den 23. november 1981

Et omfattende stormlavtryk passerede langsomt nord om Danmark.

Hele landet oplevede vindstød af orkanstyrke.

Vandstanden ved Vadehavet og Vesterhavet steg voldsomt, og i Es-

bjerg Havn målte man den højeste vandstand nogensinde - hele 4,22

meter over normalen.

Havnen i Esbjerg blev oversvømmet, og de økonomiske omkostnin-

ger oversteg et tocifret millionbeløb.

Mandø blev stort set helt oversvømmet, og øens 200 får druknede,

mens øens diger blev alvorligt beskadiget og ødelagt.

Flere diger langs Vadehavskysten brød sammen under det store pres

fra vandet.

Karakteristik

Oversvømmelser fra havet opstår, når havets

vandstand stiger så meget, at by- og landområ-

der pludselig bliver oversvømmet. Vandstanden

kan stige som følge af flere forskellige forhold, fx

stærk vind og seismisk aktivitet.

Kraftig vind kan presse store mængder havvand

ind over land. Dette fænomen kaldes også for

stormflod, hvis vandstanden overstiger en lokalt

fastsat grænseværdi. Stormfloder påvirkes af

flere faktorer: Vindens retning og styrke, grad af

opstuvning af vand i situationer med pålandsvind

(vindstuvning), kystens udformning, lufttryk og

tidevand. De alvorligste stormfloder opstår under

den ugunstigste kombination af disse faktorer.

Vindens retning og styrke påvirker vandstanden

langs kysterne. Når der er pålandsvind, stiger

vandstanden, og når der er fralandsvind, falder

den. Ved en middelvindshastighed på mellem

21-25 m/s., hvilket svarer til stormende kuling,

vil vandstanden ved pålandsvind hyppigt stige

så meget, at der vil være tale om en stormflod.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Oversvømmelser fra havet

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Selvom vindstyrken er den vigtigste faktor, findes

der eksempler på oversvømmelser ved lavere

vindstyrke.

Vindstuvning opstår, når vinden presser vandet

på overfladen og dermed skubber vandmasser-

ne rundt. Vindstuvning har størst effekt på lave

vanddybder, og derfor har kystens udformning

også betydning. Lavtliggende områder såsom

marsklande og fjordområder vil oftere blive udsat

for oversvømmelser fra havet, når vindstuvningen

presser havvandet ind over land.

Også lufttrykket har stor betydning for vandstan-

den. Når lufttrykket falder med 1 hPa, stiger vand-

standen 1 cm. Normalt er luftrykket på 1013 hPa,

men i stormvejr falder trykket typisk til 970-980

hPa, hvilket betyder en stigning i vandstanden på

0,3-0,4 meter.

Tidevand skyldes hovedsageligt månens og

solens tiltrækningskraft. Højvandet er afhængigt

af jordens placering i forhold til både solen og

månen. Visse konstellationer af solen, månen og

jorden medvirker, at højvandet står højere end

gennemsnitligt. Dette kaldes springtid. Det fore-

kommer ca. hver 14. dag og påvirker vandstan-

den betydeligt.

Udover at luftmasser kan presse vand på land,

kan oversvømmelser fra havet også komme fra

flodbølger. Bestemte sjældne vejrsystemer kan

medføre, at flodbølgen kommer mere end 24

timer efter vinden. Kyster kan også blive udsat

for flodbølger udløst af seismisk aktivitet, såsom

undersøiske jordskælv og jordskred. Disse flod-

bølger kaldes tsunamier. Flodbølgernes styrke

afhænger af vanddybden, og de aftager i styrke,

når de bevæger sig over lavere vanddybder.

Særligt ugunstige kombinationer af de ovenståen-

de fænomener kan i Danmark lede til oversvøm-

melser fra havet.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Oversvømmelser fra havet

Risikoprofil

Forekomst

I gennemsnit ligger Danmark kun 31 meter over

havets overflade og er omgivet af ca. 7.300 km

kyststrækning. Mange store danske byer er pla-

ceret tæt ved kysterne, hvilket gør dem potentielt

udsatte for oversvømmelser fra havet. I takt med at

byudviklingen i kystnære zoner fortsætter, skaber

dette nye sårbarheder for oversvømmelser fra

havet.

Hændelser, der falder ind under kategorien

stormflod, rammer Danmark næsten årligt. Data

fra de senere år viser, at der har været enkelte

år uden stormflod, mens der også har været år

med op til fire. Fra 2000 til 2015 har der været i alt

16 oversvømmelser, som havde en størrelse, der

klassificerede dem som stormfloder. Frekvensen

af oversvømmelser fra havet varierer herudover i

forhold til årstiden. Oversvømmelser forekommer

mest i vinterhalvåret, hvor lavtryk ofte passerer

landet, hvilket kan medføre blæst. Dette kan resul-

tere i alt fra mindre oversvømmelser til stormflod.

Lokalt kan områder være mere eller mindre

udsatte for oversvømmelser fra havet. Det afhæn-

ger bl.a. af erosion af diger langs kysten, og hvor

stor en højdeforskel, der er på kysten og de nære

landområder. Der er i denne henseende forskel

på de ydre og indre farvande i Danmark. De ydre

farvande er Vesterhavet og Vadehavet, mens de

indre dækker fra Kattegat og ned over den østlige

del af landet. Hele den vestjyske kyst ligger blottet

for hård pålandsvind fra vest samt for store tide-

vandsforskelle. Vadehavsområdet består af fladt

marskland, som hurtigt kan oversvømmes. Især

for at beskytte byerne i Sønderjylland er der etab-

leret diger langs store dele af den jyske vestkyst.

I de indre farvande kan vandstanden og bølge-

højderne ikke nå at samle lige så meget styrke

som ud for den jyske vestkyst. Områderne langs

fjordene i de indre danske farvande er dog ofte

dårligere beskyttet med naturlige barrierer eller

byggetekniske foranstaltninger mod vandstigning

og dermed mere udsatte for oversvømmelser

end Vestkysten. Fjordområder på Fyn og Sjælland

samt østvendte fjorde i Jylland har eksempelvis

flere gange været udsat for stormflod med store

oversvømmelser til følge.

På baggrund af EU’s oversvømmelsesdirektiv har

Danmark udpeget ti risikoområder, som er sær-

ligt truet af oversvømmelser. Ni af disse områder

ligger ved kyster eller fjorde i de indre danske

farvande.

Sandsynligheden for, at en tsunami vil medføre

alvorlige oversvømmelser i Danmark, er meget

ringe. Fordelingen og typerne af seismiske zoner

i Nordatlanten betyder, at tsunami-udløsende seis-

misk aktivitet er ekstremt sjælden. Mindre bølger,

der bevæger sig hurtigt, vil dog kunne ramme ky-

sterne. Herved kan såvel ydre som indre danske

farvande rammes.

Klimaforandringer vil medføre havvandsstigning,

ændrede vindmønstre og en hyppigere optræden

af ekstreme vejrsituationer. Generelt forventes

der i højere grad at opstå situationer, hvor vand-

standen i havet når langt over det normale niveau.

Projektioner udarbejdet af DMI på baggrund af tal

fra FN’s klimapanel viser, at vandstanden i havene

omkring Danmark vil stige mellem 0,1 og 1,1 m

frem mod år 2100. Det estimeres, at stormflod-

svandstanden langs den jyske vestkyst generelt

vil stige med 0,3 m frem mod år 2100 som følge af

ændrede vejrforhold, herunder en øget vindstyr-

ke. Danmark oplever en generel årlig landhæv-

ning på mellem 0,3 – 2 mm som følge af isostatisk

tryk, en bevægelse igangsat efter afsmeltningen

af isen fra den sidste istid. Lokalt varierer værdien

dog betydeligt. I enkelte kyst- og byområder er

det omvendte eksempelvis tilfældet, idet landet

faktisk synker med op til 10 mm pr. år.

Konsekvenser

Truslen fra oversvømmelser fra havet og de

afledte konsekvenser er i høj grad afhængige af

strukturelle tiltag som fx diger og af tiltag som

lovgivning, byplanlægning eller befolkningens

kendskab til risikoen. Langs de fleste udsatte kyst-

strækninger ved Vestkysten er der blevet konstru-

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Udfordringsmønster

Oversvømmelser fra havet

KENDSKAB

til hændelsestypen

GENOPRETTELSE

efter hændelsen

FOREBYGGELSE

af hændelser

Hændelsens

VARIGHED

HYPPIGHEDEN

af hændelsen

Geogra sk

UDBREDELSE

VARSLING

forud for hændelsen

Begrænsning af hændelsens

KONSEKVENSER

Det er vanskeligt og ressourcekrævende at forebygge oversvømmelser fra havet i et lavtliggende land som

Danmark. Efter en hændelse kan genoprettelsesfasen desuden være kostbar og langvarig. Til gengæld har vi

et godt kendskab til fænomenerne bag hændelsestypen, og tilsvarende mulighed for at varsle og begrænse de

umiddelbare konsekvenser.

Cirkeldiagrammet går fra centrum (lav) til periferien (høj). Udstrækningen af den lilla markering viser, i hvor

høj grad det pågældende parameter typisk udgør en udfordring, når samfundet skal håndtere en hændelse af

denne type.Udfordringsmønstret er udtryk for en vurdering og tegner et karakteristisk ’fingeraftryk’ for hæn-

delsen (se side 9 for yderligere forklaring).

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Oversvømmelser fra havet

eret diger eller sandfodret; altså tilføjet sand på

kysten for at beskytte den. I de indre danske far-

vande findes der mange oversvømmelsestruede

områder, som ikke har diger. Digerne beskytter

mod oversvømmelser, når vandstanden stiger, og

de er derfor essentielle for sikring af menneskeliv

og ejendom i lavtliggende områder.

Når vandstanden stiger, presses vandet ind mod

digerne. Ved hver hændelse med øget vandstand

kan digerne udsættes for erosion, hvilket kan gøre

dem sårbare for sammenbrud. Selvom digerne

vedligeholdes, og erosionsskader udbedres, kan

digerne svigte. Hvis digerne ikke overskylles eller

bryder, er især konsekvenserne for menneskeliv

begrænset. Hændelser med betydelige tab af

menneskeliv i tiden, før der blev opført diger, bl.a.

langs Vestkysten og på Falster, illustrerer, hvad

digernes svigt kan betyde.

Udover digerne er der i dag også oprettet storm-

flodsberedskab ved både Vadehavet og Vester-

havet. Det betyder, at man efter varsling fra DMI

er klar til at igangsætte evakuering, såfremt det

skulle blive nødvendigt. Evakuering kan også bli-

ve nødvendigt andre steder, som fx ved de indre

farvande.

Oversvømmelser fra havet kan medføre sund-

hedsmæssige konsekvenser, hvis spildevands-

anlæg og kloakker oversvømmes. Dermed kan

mennesker komme i kontakt med sygdomsfrem-

kaldende mikroorganismer gennem det urene

vand.

Ferskvandskilder kan oversvømmes af havvand.

Da havvand er salt, vil det forsalte ferskvandet,

hvilket har konsekvenser for både dyr og plan-

ter, der har behov for adgang til ferskvand. Der

kan på den måde ske store forstyrrelser i lokale

økosystemer. Salt kan også være et problem på

landbrugsarealer, der er blevet oversvømmet af

havvand. Saltet hindrer planternes osmose, såle-

des at planterne får vandmangel og dermed ikke

kan gro. Forsaltet jord kan derfor ikke anvendes

til at dyrke afgrøder og vil være forbundet med

betydelige finansielle tab for landbrugssektoren.

Oversvømmelser fra havet kan få betydning for

vandforsyningen, hvis drikkevandskilder forure-

nes af saltvand. Vandværker kan oversvømmes, og

efter oversvømmelser kan havvandet også lægge

sig som småsøer i lavninger i terrænet og trænge

langsomt ned i grundvandet. Der findes ikke stan-

darder for saltindhold i drikkevand, men oprens-

ning af vandbrønde og rensning af vand kan være

omkostningstungt.

Mange oversvømmelsestruede områder har

industriel bebyggelse, herunder også risikovirk-

somheder. Her kan oversvømmelser medføre

udslip af kemiske stoffer, som så kan sprede sig

over større arealer. Udover at dette kan udgøre en

sundhedsrisiko, vil oprensning af arealerne ofte

være langvarig og kostbar.

De finansielle konsekvenser af en oversvømmelse

fra havet vil afhænge af, hvilke områder der ram-

mes. Hvis et tæt bebygget eller tæt befolket områ-

de oversvømmes, vil de finansielle konsekvenser

og skader på ejendom ofte være store. Kældre og

stueetager af boliger samt kommercielle facilite-

ter kan påvirkes af vandmasser i sådan en grad, at

de ikke kan benyttes over en lang periode, mens

de renoveres. Der kan i så fald opstå skader for

mange millioner kroner. Særligt når oversvøm-

melser rammer flere dele af landet samtidigt, kan

de økonomiske omkostninger blive store. Over-

svømmelser fra havet kan herudover være pro-

blematiske for samfundsvigtig infrastruktur. Veje,

kystnære jernbaner og metrosystemer kan blive

midlertidigt lukket som følge af oversvømmelse.

Oversvømmede områder kan desuden rammes

af strømsvigt, som er forbundet med en række

kaskadeeffekter.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Konsekvensmønster

Oversvømmelser fra havet

Fare for skader på:

Liv

Helbred

Miljø

Økonomi

Ejendom

Samfundsvigtige

funktioner

Figuren viser, hvor alvorlige konsekvenserne kan være for denne hændelsestype, fordelt på seks forskellige

parametre (se side 10 for yderligere forklaring).

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Oversvømmelser fra havet

Eksempler

Den værste stormflod i Nordsøen i nyere tid fandt

sted i februar 1953. Oversvømmelser ramte især

Holland, hvor diger brød sammen, og England,

hvor Themsen gik over sine bredder, og mange

bygninger sank i grus. Oversvømmelserne med-

førte omkring 2000 dødsfald i Holland og flere

hundrede i England. Efter hændelsen besluttede

begge lande sig til at iværksatte kæmpe projek-

ter til sikring af deres kyster, som tog ca. 40 år at

gennemføre.

I februar 1962 førte en stormflod langs den tyske

nordsøkyst til, at en flodbølge bevægede sig op

ad floden Elben. Dens rekordhøjde ødelagde flere

diger og oversvømmede Hamborg. Konsekven-

serne heraf var 315 omkomne, og flere tusinde

personer mistede deres bopæl. Stormfloden i

1962 var den seneste Nordsø-stormflod, der har

kostet menneskeliv.

Orkanen, der passerede Danmark den 3. decem-

ber 1999, førte til stormflod langs Vadehavet og

Vesterhavet. Ved Ribe, Esbjerg og Højer diger

blev målerne skadet, og selvom den målte vand-

stand på 5,12 m ved Ribe stadig er rekord, var

vandstanden sandsynligvis højere, da orkanen var

på det højeste. Vandstanden toppede, da der var

lavvande. Havde vandstanden toppet bare seks

timer senere, mens der var højvande, ville diget

ved Ribe sandsynligvis være blevet overskyllet.

Den 5. december 2013 ramte stormen ’Bodil’

Danmark. Da stormen nåede kysterne, drejede

vinden om til nordvest, hvilket medførte, at sto-

re mængder vand fra Nordatlanten blev presset

ned i Kattegat. Der skete store oversvømmelser i

Roskilde Fjord, hvor vandstanden var mere end

to meter over normalen. Ligeledes oplevedes der

store oversvømmelser og ødelæggelser ved Hol-

bæk Fjord, Odense Fjord, Isefjord og København.

Hændelsen kostede over 900 mio. kr. i skadesud-

betalinger.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Centrale aktører i relation til hændelsestypen

•

Kystdirektoratet

Danmarks Meteorologiske

Institut

Styrelsen for Vand- og

Naturforvaltning

•

Politiet

Beredskabsstyrelsen

Kommunerne

Stormrådet

Energiforsyningsselskaber

Overskyllede vejbaner i Frederikssund efter en stormflod i Roskilde Fjord oversvømmede dele af byen.

Foto: Martin Stendel/DMI

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Hvad nu hvis...

…en stærk storm fra sydvest raser over Østersøen. Selvom stormen varer i mere end to døgn, medfører den kun

meget begrænsede oversvømmelser.

Stormen har dog stemt betydelige mængder vand op i det nordøstlige østersøbassin. Efter stormen har lagt sig,

løber vandet nu tilbage. Vandmængderne er så store, at de ikke kommer hurtigt nok igennem bælterne og dermed

øger vandstanden i den sydlige del af Danmark.

Dele af Sønderjylland, Fyn og Sjælland, herunder området omkring Køge, bliver oversvømmet...

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Ekstremregn

Skybrud er lokale fænomener, som opstår pludseligt. De er vanskellige at varsle præcist og i god tid forinden. Derfor kan sky-

brud bl.a. medføre trafikale problemer som her på Vesterbro i København under skybruddet i 2011. Foto: Lisa Risager

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Ekstremregn

København 2011

Lørdag den 2. juli 2011 blev Storkøbenhavn med kort varsel ramt

af et skybrud af hidtil usete dimensioner. Inden for 24 timer faldt

der mere nedbør, end der normalt gør på to måneder. Det resul-

terede i massive oversvømmelser og nødvendiggjorde en omfat-

tende og længerevarende beredskabsindsats, som involverede et

stort antal aktører.

Set ud fra det materielle skadesomfang var skybruddet den dyre-

ste naturskabte hændelse i Danmark siden orkanen i 1999. Alene

skadesudbetalinger i Storkøbenhavn blev opgjort til i alt 6,2 mia.

kr. fordelt på over 90.000 skader.

Karakteristik

Episoder med ekstremregn er en af de typer

vejrhændelser, som i de seneste år har påvirket

danske borgere, boliger, virksomheder, offentlige

institutioner og kritisk infrastruktur mest markant.

Når der falder mere regn, end der umiddelbart

kan ledes væk eller absorberes i jorden, er der

tale om ekstremregn. Begrebet dækker over tre

forskellige fænomener: Skybrud, kraftig regn og

koblet regn med forskelle i nedbørens udbredel-

se, varighed og intensitet.

I meteorologisk henseende og som varslings-

kriterium defineres skybrud som et kortvarigt

kraftigt regnvejr med en nedbørsmængde, der

overstiger 15 mm på 30 minutter lokalt inden for

et varslingsområde. Kraftig regn betegnes som en

nedbørsmængde, der overstiger 24 mm på seks

timer lokalt inden for et varslingsområde.

Udviklingen af kraftig regn og skybrud påvirkes af

mange faktorer i atmosfæren, herunder fordeling

af varme og kolde luftmasser. Når lokale atmosfæ-

riske forhold er særligt ustabile, kan bygeskyerne

vokse sig ekstra store og give kraftig regn og/eller

skybrud – ofte suppleret af lyn, torden, stærke

vindstød og hagl.

De voldsomme byger, som forårsager skybrud,

er altid afgrænsede fænomener – og skybrud er

typisk meget lokale. Nogle byger står stille over et

område, mens andre driver og spreder regn over

flere og større områder, men udstrækningen af

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Ekstremregn

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

det ramte areal er begrænset sammenlignet med

almindeligt regnvejr. Perioden, hvor betingelserne

er opfyldt, er desuden oftest kort. Særligt skybrud

vil normalt være kendetegnet ved en brat begyn-

delse og afslutning samt ved en hurtig og meget

stor vekslen i regnens mængde og intensitet på

kort tid og over korte afstande. Det er derfor ikke

muligt for meteorologer at forudsige præcist,

hvor, hvornår og med hvilken styrke, kraftig regn

og skybrud vil indtræffe.

’Koblet regn’ vil sige, at flere regnhændelser fore-

kommer tæt efter hinanden. Der er intet varslings-

kriterium, da denne type nedbør sjældent er et

spontant og lokalt afgrænset fænomen. Koblet og

længevarende regn er nemmere for meteorolo-

gerne at forudsige, da vejrradarer og vejrmodel-

ler i dag er i stand til at give gode prognoser. Ved

koblet regn vil nedbørsfronter med korte eller

ingen intervaller afløse hinanden, så at mængden

af nedbør over tid kan overstige både skybrud

og kraftig regn. Jorden og afvandingssystemerne

(kanaler, vandløb, søer, bassiner og grundvands-

zonen) vil blive mættet med vand, og jordens

kapacitet til at opsuge vand og forsinke afstrøm-

ningen af overskudsnedbøren vil blive reduceret

eller helt forsvinde. Efterfølgende vil selv mindre

nedbørshændelser kunne medføre konsekvenser,

som ligner eller overstiger dem, vi normalt ken-

der fra meget intenst nedbør.

Når en regnmængde opgøres i antal mm, er dette

tal ikke i sig selv afgørende for det eventuelle ska-

desomfang af en givet hændelse. Regnmængden

skal ses i kombination med andre faktorer, såsom

tidsintervallet det måles over, og hvor nedbøren

falder, fx i forhold til jordens beskaffenhed, til-

stand, topografi, bebyggelsesgrad og eventuel

infrastruktur til afvanding.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Udfordringsmønster:

Ekstremregn

KENDSKAB

til hændelsestypen

GENOPRETTELSE

efter hændelsen

FOREBYGGELSE

af hændelser

Hændelsens

VARIGHED

HYPPIGHEDEN

af hændelsen

Geogra sk

UDBREDELSE

VARSLING

forud for hændelsen

Begrænsning af hændelsens

KONSEKVENSER

Ekstremregn er uundgåeligt og forekommer hyppigt i Danmark. Især skybrud er ekstremt vanskelig at varsle

præcist i tid og sted. Mange steder er der iværksat tiltag, som skal mindske konsekvenserne af ekstremregn,

især i byområder.

Cirkeldiagrammet går fra centrum (lav) til periferien (høj). Udstrækningen af den lilla markering viser, i hvor

høj grad det pågældende parameter typisk udgør en udfordring, når samfundet skal håndtere en hændelse af

denne type. Udfordringsmønstret er udtryk for en vurdering og tegner et karakteristisk ’fingeraftryk’ for hæn-

delsen (se side 9 for yderligere forklaring).

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Ekstremregn

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Risikoprofil

Forekomst

Siden 1990 har den gennemsnitlige årlige nedbør

i Danmark været på omkring 745 mm. Nedbø-

ren i Danmark er de seneste knap 150 år steget

med ca. 25 pct. med en særlig acceleration siden

1980’erne.

En stigning i antallet af egentlige skybrud er van-

skeligere at dokumentere, da DMI først i 2011 fik

nedbørsmålere, der kan måle intensitet i nedbør.

Der er derfor kun et svagt datagrundlag for at vur-

dere, hvorvidt skybrud forekommer oftere i dag,

end de gjorde tidligere. Nedbørsmålerne er opsat

på strategiske steder og dækker ikke hele landet.

Herudover er radarsystemerne kun i begrænset

omfang egnet til at opdage skybrud. Da der er

tale om et yderst lokalt fænomen, forekommer der

formodentligt mange skybrud, der aldrig registre-

res officielt.

Kraftig regn, koblet regn og skybrud kan opstå

overalt i Danmark. Udover forhold i atmosfæren

påvirkes deres udvikling også af forhold ved

jordens overflade. Især storbyområder kan være

mere udsatte for kraftig regn og skybrud end

mindre byområder og landområder. Det skyldes

den såkaldte urbane varmeeffekt, bl.a. fra tæt be-

byggelse, som i vindstille sommervejr kan skabe

lufttemperaturer over storbyområder, der ligger et

par grader over det omliggende land.

Forudsætningerne for skybrud er oftest til stede i

varmt vejr, og sommeren er derfor højsæson for

kraftig regn og skybrud. Bygerne dannes oftest

om dagen pga. solens opvarmning, men kan også

dannes om natten ved markant afkøling i toppen

af skyerne. Koblet regn kan derimod forekomme

året rundt, da fænomenet ikke fremmes af korte,

men af flere langvarige nedbørshændelser, som

ikke skyldes den urbane varmeeffekt. Grundlaget

herfor er dog mest til stede om efteråret og vinte-

ren. Disse mønstre forventes at blive tydeligere i

takt med, at klimaet ændrer sig.

De fleste hændelser med ekstremregn kan for-

udsiges relativt nøjagtigt af vejrtjenesterne. Hertil

kommer, at DMI i foråret 2016 har indkøbt en ny

supercomputer, der kan behandle større mæng-

de data og give meteorologerne mulighed for at

bedre at dokumentere og forudsige forekomsten

af ekstremregn. Det vil dog fortsat være vanske-

ligt at varsle nøjagtigt, hvor skybrud vil opstå, og

hvilken intensitet disse vil have. Skybrudsprogno-

ser vil dermed også i den nærmere fremtid være

mere fejlbehæftede end andre meteorologiske

prognoser.

Der er bred enighed blandt meteorologer og

klimaforskere om, at risikoen for skybrud i Dan-

mark øges i takt med, at lufttemperaturen gradvist

ventes at stige som følge af global opvarmning.

Der kan derfor forventes ændrede nedbørsmøn-

stre med somre præget af længere tørre perioder

og flere intensive nedbørshændelser (skybrud og

kraftig regn), og vintrene vil generelt være præ-

get af øget, længevarende nedbør og dermed et

større potentiale for koblet regn.

Konsekvenser

Især i byområder kan de direkte og afledte kon-

sekvenser af ekstremregn være vidtrækkende og

have konsekvenser for både helbred, ejendom og

infrastruktur. Selvom de mulige helbredskonse-

kvenser ved ekstremregn ikke bør undervurde-

res, er det primært materielle skader som følge af

oversvømmelse, som giver de største udfordrin-

ger. Der skelnes i den forbindelse mellem rent

hydrologiske oversvømmelser, som forekommer i

naturområder uden større samfundsmæssige kon-

sekvenser, og skadevoldende oversvømmelser,

som rammer befolkede områder og infrastruktur.

Hændelser med ekstremregn kan især have vidt-

rækkende konsekvenser for ejendom. Skybrud-

det i Storkøbenhavn den 2. juli 2011 var ifølge

genforsikringsselskabet Swiss Re den dyreste

enkeltstående hændelse i Europa det år. Bereg-

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Konsekvensmønster:

Ekstremregn

Fare for skader på:

Liv

Helbred

Miljø

Økonomi

Ejendom

Samfundsvigtige

funktioner

Figuren viser, hvor alvorlige konsekvenserne kan være for denne hændelsestype, fordelt på seks forskellige

parametre (se side 10 for yderligere forklaring).

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Ekstremregn

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

ninger fra Forsikring og Pension baseret på tal fra

de seneste ti år viser, at de samlede årlige erstat-

ningsudbetalinger som følge af skader forårsaget

af ekstremregn gennemsnitligt har ligget omkring

825 mio. kr. om året i Danmark. De totale omkost-

ninger er dog højere end forsikringsudbetalinger-

ne viser, bl.a. fordi staten og mange kommuner er

helt eller delvis selvforsikrende. Endvidere lader

visse tab og skader sig ikke erstatte eller opgøre

økonomisk, som fx vand- eller fugtskadede arki-

ver, museumsgenstande og anden kulturarv.

Akut fare for personskader i forbindelse med

skybrud kan opstå i trafikken pga. nedsat sigtbar-

hed, aquaplaning eller manglende trafikregule-

ring i vejkryds på steder, hvor oversvømmelser

har ført til strømsvigt. Potentielt farlige situationer

kan ligeledes opstå, hvis personer må kæmpe sig

gennem dybt vand eller klatre op på installationer,

fx efter at have måtte forlade biler med motorstop

i lavninger.

Det vand, der ved oversvømmelser vil ligge i fx

kældre og på gader, kan bestå af sammenblan-

det regnvand og kloakvand. Menneskelig kontakt

med kloakvand udgør en alvorlig sundhedsrisiko,

også selvom vandet er fortyndet af det ellers rene

regnvand. Urenset spildevand kan desuden blive

ledt ud i havnebassiner, havet, søer og vandløb,

men da bakterier dør hurtigt i saltvand og lidt

langsommere i ferskvand, vil forureningen typisk

forsvinde i løbet af et par døgn.

Ekstremregn kan presse beredskabet og påvirke

samfundsvigtige funktioner. Oversvømmelser kan

fx vanskeliggøre kørslen for udrykningskøretøjer

og true strømforsyning, nødstrømsanlæg, servere

og andet IT-udstyr som er kritisk for driften på

alarm- og vagtcentraler, hospitalsafdelinger mv.

Erfaringer viser også, at redningsberedskabet

kan komme under pres ved udrykning til fal-

ske alarmer fra automatiske brandalarmanlæg

(ABA-anlæg), som ved oversvømmelser bliver

aktiveret langt oftere end normalt.

Andre samfundsvigtige funktioner kan ligeledes

rammes. Der er mulighed for, at oversvømmelser

påvirker fremkommeligheden på vejnettet og kan

bevirke, at veje spærres i dagevis. Togdriften kan

forstyrres ved, at lavtliggende spor, kabler, spor-

skifter mv. oversvømmes, og ved at IT-tjenester,

som er kritiske for trafikafviklingen, går ned pga.

oversvømmelser eller lynnedslag. Veje, skinner og

jernbanedæmninger kan desuden undermineres

og kollapse, hvilket både skaber risiko for per-

sonskader, længerevarende gener for trafikken

og store reparationsudgifter. Metroen i København

kan pga. den dybtliggende infrastruktur, herun-

der stationer, tunnelrør og tekniske installationer,

risikere langvarige driftsforstyrrelser i tilfælde

af vandskader. Et øget fokus på forebyggelse og

løbende opgradering hos infrastrukturforvalterne

på vej og baneområdet, herunder metroen, gør

dog, at risikoen for længerevarende brud på drif-

ten som følge af oversvømmelser mv. er mindsket

sammenlignet med tidligere. Hertil kommer et

øget fokus på at få beskyttet infrastruktur allerede

i projekteringsfasen.

På energiområdet kan oversvømmelser og lyn-

nedslag forårsage strømsvigt, og oversvømme-

de dampbrønde og fjernvarmeledninger kan

medføre mangel på varme og varmt vand. På

IT-området kan servere og andet IT-udstyr samt

tilknyttede køleanlæg, strømforsyningsrelæer og

nødstrømsgeneratorer placeret i kældre bryde

sammen pga. vandskader, fugtskader, kortslut-

ning og brand. Telefoncentraler og mobilmaster

kan ligeledes falde ud pga. oversvømmelse eller

lynnedslag.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Ekstremregn

Eksempler

Skybruddet den 2. juli 2011 over Storkøbenhavn

opstod ved en meteorologisk set usædvanlig eks-

plosiv udvikling af tordenbyger på vej over Øre-

sund. Hændelsens alvorlighed kunne først identi-

ficeres, kort inden skybruddet ramte København.

Selvom DMI havde udsendt flere risikomeldinger

i løbet af dagen, kunne varslingen derfor kun ske

kort før hændelsen indtraf. Hovedmængden af

regnen faldt på halvanden til to timer i kombinati-

on med store hagl og tusindvis af lynnedslag. Om-

råder i det centrale København blev hårdest ramt,

hvor mange målinger lå over 80 mm. I Botanisk

Have blev målt 135,4 mm, den højeste registrere-

de værdi i Storkøbenhavn i mindst 65 år.

Set fra et beredskabsmæssigt perspektiv er

det de omfattende nedbrud i infrastruktur, som

påkalder sig særlig opmærksomhed. Ca. 10.000

husstande blev berørt af strømafbrydelser i op til

12 timer, og ca. 50.000 fjernvarmekunder miste-

de varme og varmt vand i op til en uge. Nogle

af de mest trafikerede motorveje var spærret en

til tre dage. Togtrafikken blev bl.a. forstyrret af

oversvømmede stationer, spor og tekniske instal-

lationer, lynnedslag i elektrisk udstyr, nedbrud i

IT-systemer og et enkelt jordskred. Nogle stræk-

ninger var lukket i dagevis, og det tog en uge, før

driften var normaliseret.

Hos Banedanmark medførte en oversvømmet

teknikkælder desuden risiko for nedbrud på

togstrækninger i hele Danmark. Øvrige påvirkede

samfundsvigtige IT- og teletjenester inkluderede

bl.a. DMI’s supercomputer og hjemmeside, trafik-

ken.dk i Vejdirektoratet, en TDC-central, telefonsy-

stemet hos Københavns Politi, Københavns Kom-

munes nødkaldeanlæg for byens ældre og Vestre

Fængsels IT-systemer.

Det vurderes, at i alt 70 pct. af Københavns Kom-

munes tværgående forretningskritiske IT-systemer

var tæt på ødelæggelse. Alarm-nummeret 1-1-2

virkede, men oversvømmelse i teknikrummet til

Alarmcentralen for Storkøbenhavn medførte svigt

på dele af kommunikationsudstyret og dispone-

ringsteknikken samt risiko for systemnedbrud.

Den 15.-16. oktober 2014 blev store dele af det

østlige Nordjylland ramt af et ekstraordinært kraf-

tigt og langvarigt regnvejr. Ved DMI’s målestation

i Lendum faldt der 148,1 mm på de to døgn, og

enkelte steder faldt der over 100 mm regn på et

enkelt døgn. Ingen personer kom til skade, men

der var omfattende oversvømmelser af bygninger,

veje og jernbanestrækninger samt underminering

af vejunderføringer og jernbanedæmninger. I

Vendsyssel, især omkring Hjørring og Frederiks-

havn, var oversvømmelserne de værste i årtier.

I november 2015 faldt der næsten dobbelt så me-

get regn som normalt, 171 mm mod 94 mm, over

dele i Midt- og Vestjylland. Regnmængden ledte

til højvande i Holstebro, men ikke til oversvøm-

melser af byen. Efter lang tids regn var jorden dog

mættet så meget, at de yderlige 32 mm nedbør,

som faldt den 5.-6. december i oplandet af Storå,

ikke kunne absorberes. Dette resulterede i, at

hovedparten af vandet strømmede til Storå, som

få dage efter medførte kraftige oversvømmelser i

Holstebro.

Den 26.-30. december 2015 blev store dele af

Sydjylland, Fyn og Sjælland ramt af et kraftigt og

langvarigt regnvejr. Ingen personer kom til skade,

men der var omfattende oversvømmelser af byg-

ninger og veje. Den vedvarende regn overbela-

stede kloaknet, regnvandsbassiner, grøfter mv., og

fik vandløb og søer til at gå over deres bredder. I

Kolding blev den største mængde nedbør målt til

55,8 mm. på et døgn.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Centrale aktører i relation til hændelsestypen

•

Danmarks Meteorologiske Institut

Politiet

Beredskabsstyrelsen

Vejdirektoratet

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

•

Banedanmark

Transportoperatører

Regionerne

Kommunerne

Stormrådet

Koblet regn, hvor flere frontsystemer følger tæt efter hinanden, kan betyde dagevis med nedbør stort set uden ophold. Den

langvarige regn falder typisk over store områder og mætter jord, grøfter og naturlige afløb. Herefter oversvømmes store area-

ler meget let, som det skete i store dele af Nordjylland i 2014. Her ses et kvarter i Elling, nord for Frederikshavn.

Foto: Hans Ravn/NORDJYSKE Medier

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Hvad nu hvis...

…der i løbet af en uge i januar falder mere regn over Midtjylland end gennemsnittet for hele måneden.

Nedbøren falder på et meget stort område og forårsager umiddelbart dog kun mindre, lokale oversvømmelser. På

få døgn mættes jorden i området, og vandet kan ikke længere sive ned, men strømmer på jordoverfladen og gen-

nem drænrør ud til vandløb og søer. Efter en dag uden nedbør indtræffer et kraftigere og mere lokalt regnvejr, som

varer flere timer over det samme område.

Pga. den mættede jord bliver vandet på overfladen og Tange Sø opstuvet så meget, at Tangeværket må åbne sine

sluser for at undgå strukturelle skader.

I Randers lyder beskeden, at der om kort tid vil være så store vandmasser i Gudenåen, at dele af byen vil oversvøm-

mes…

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Højvirulente

Sygdomme

Små dråber af sekret kan i et nys sprede smitte af visse typer sygdomme til omgivelserne. Foto: James Gathany/CDC

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Højvirulente sygdomme

I november 2002

…begyndte ’akut luftvejssyndrom’, mere populært omtalt som SARS

(Severe Acute Respiratory Syndrome), at sprede sig på det kinesi-

ske fastland. Det luftbårne virus forårsagede først høj feber og andre

influenza-lignende symptomer hos de smittede, men senere også

alvorlig lungebetændelse.

En gæst på et hotel i Hong Kong smittede 16 andre gæster på sin eta-

ge. Disse gæster rejste sidenhen til henholdsvis Canada, Singapore,

Taiwan og Vietnam, hvorved sygdommen hurtigt spredte sig yderli-

gere.

Frem til juli 2003 blev mindst 8.096 personer smittet med SARS for-

delt på 37 forskellige lande. Der er registreret 774 dødsfald som føl-

ge af sygdommen, svarende til en dødelighed på næsten ti pct.

Siden 2003 er der ikke set noget større udbrud af SARS.

Karakteristik

Højvirulente sygdomme betegner i denne sam-

menhæng sygdomme, der har evnen til at spre-

de sig let eller til at forårsage alvorlig skade på

smittede personer. Årsagen til sygdommen kaldes

et patogen, som typisk er enten en bakterie eller

et virus. Andre eksempler på patogener er para-

sitter, svampe eller prioner (et protein, som kan

formere sig inde i levende celler). Patogener kan

spredes fra menneske til menneske enten gen-

nem luft, væske eller ved fysisk kontakt, men de

kan i nogle tilfælde også spredes via en mid-

lertidig bærer af smitten, som fx en myg eller et

husdyr.

Et patogens evne til at sprede sig mellem indivi-

der og dets evne til at fremkalde alvorlige symp-

tomer eller endog død hos det smittede individ er

to separate elementer af virulens. Én sygdom kan

være særligt smitsom og altså sprede sig let og

hurtigt iblandt en befolkning, men medføre relativt

milde symptomer, alt imens en anden sygdom

kan kræve tæt og langvarig kontakt for at smitte,

men være dødelig. Man kan betegne begge typer

sygdomme som højvirulente.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Højvirulente sygdomme

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Vi kan opdele højvirulente sygdomme i tre kate-

gorier:

Til den første kategori hører kendte sygdomme,

som stadig skaber store problemer globalt set,

men som er udryddet eller så godt som udryddet

i Danmark. Hertil hører fx difteri, polio, mæslinger,

tuberkulose og kolera.

Den anden kategori er tilbagevendende sygdom-

me. De omfatter bl.a. sæsoninfluenza, som kan

skyldes forskellige typer af influenzavirus. Sæ-

soninfluenzavirus muterer hurtigt, og der opstår

derved jævnligt nye variationer af den.

Influenzavirus er også udbredt hos dyr som svin,

fjerkræ og fugle, og man risikerer derfor, at for-

skellige typer influenzavira kan sætte sig sammen

på nye måder. Herved dannes helt nye vira, som

potentielt set kan smitte mennesker, og som ingen

har immunitet overfor. Dette kan føre til verdens-

omspændende influenzaepidemier – såkaldt pan-

demisk influenza. Det kan variere, hvor alvorlige

symptomer de forskellige influenzavira medfører,

og hvilke grupper der bliver hårdest ramt.

Uanset om den nye type virus er særligt virulent

eller ej, gælder det, at der må udarbejdes en

særligt tilpasset vaccine til hver type af virus. Selv-

om vi har et stort kendskab til de tilbagevenden-

de sygdomme, er håndteringen af nye typer vira

således både vanskelig og ressourcekrævende.

Til den tredje kategori hører nye sygdomme, som

vi ser optræde epidemisk for første gang. Der

kan også være tale om en genkomst af en gam-

mel sygdom, som vi ikke har set i mange årtier,

hvorfor den har været formodet udryddet. Må-

ske optræder patogenet i en tilpasset form, eller

måske har noget ændret sig i befolkningens (eller

dele af befolkningens) modstandsdygtighed over

for patogenet, hvilket bevirker, at sygdommen får

en kraftig fremgang.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Udfordringsmønster:

Højvirulente sygdomme

KENDSKAB

til hændelsestypen

GENOPRETTELSE

efter hændelsen

FOREBYGGELSE

af hændelser

Hændelsens

VARIGHED

HYPPIGHEDEN

af hændelsen

Geogra sk

UDBREDELSE

VARSLING

forud for hændelsen

Begrænsning af hændelsens

KONSEKVENSER

Højvirulente sygdomme kan brede sig til verdensomspændende pandemier, som kan være vanskelige at

isolere sig fra. Samtidigt kan et sygdomsudbrud stå på meget længe, før det kommer under kontrol eller helt

er overvundet. Hvis man indregner den tilbagevendende sæsoninfluenza, rammes Danmark hvert år, dog med

betydelig variation i forhold til konsekvenserne. Vi har generelt et stort kendskab til højvirulente sygdomme,

men grundet ændringer ved mutation optræder der indimellem patogener med nye egenskaber.

Cirkeldiagrammet går fra centrum (lav) til periferien (høj). Udstrækningen af den lilla markering viser, i hvor

høj grad det pågældende parameter typisk udgør en udfordring, når samfundet skal håndtere en hændelse af

denne type. Udfordringsmønstret er udtryk for en vurdering og tegner et karakteristisk ’fingeraftryk’ for hæn-

delsen (se side 9 for yderligere forklaring).

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Højvirulente sygdomme

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Risikoprofil

Forekomst

Der har altid eksisteret sygdomme, som er i stand

til at smitte mennesker. I dag er alle dele af verden

tæt forbundne, og især med den internationale

lufttrafik flyttes mennesker og varer i stort omfang

hurtigt rundt på kloden. Dette betyder, at syg-

domme, som normalt ikke optræder i Danmark,

pludseligt kan gøre det alligevel. Vores globale

forbundethed skaber også grundlag for en hurtig

spredning af patogener og dermed for potentialet

for globale epidemier – kaldet pandemier.

Viden er den vigtigste enkeltfaktor i forhold til

både forebyggelse og bekæmpelse af pandemi-

er. Det gælder naturligvis viden om de enkelte

patogener, i det omfang vi kender til dem, men

også mere generel viden om folkesundhed,

epidemiologi, spredningsmønstre og hygiejne.

Det skaber grundlaget for, at myndighederne kan

informere befolkningen om, hvad man bør være

opmærksom på, og hvordan man forholder sig

mest hensigtsmæssigt i forhold til en given syg-

dom.

Varighed og spredning af sygdomsudbrud vil

afhænge meget af, i hvor høj grad sundhedsmyn-

dighedernes anvisninger følges. De vil typisk

handle om, hvilke symptomer man skal være op-

mærksom på, forholdsregler angående omgang

med andre mennesker fx på arbejdet, i skolen

eller i daginstitutionen samt råd for at minimere

smittespredning, såsom at vaske hænder eller

bruge håndsprit.

Når den førnævnte første kategori af højvirulente

sygdomme ikke udgør nogen umiddelbar trussel

i Danmark, skyldes det flere forhold. Vores gene-

relle hygiejnestandard er høj, vores boligforhold

er gode, og vores sundhedssektor er velfungeren-

de. Vi har et effektivt børnevaccinationsprogram

i Danmark, som i sig selv er en vigtig årsag til, at

netop de kendte højvirulente sygdomme fore-

kommer meget sjældent. Sundhedsmyndigheder-

ne nyder generelt stor tillid blandt befolkningen,

hvilket har stor betydning for efterlevelsen af de

anbefalinger, der gives. Dog har der gennem

det seneste årti været vigende tilslutning til visse

dele af vaccinationsprogrammet. Selv mindre fald

i tilslutningen kan mindske den såkaldte ’flokim-

munitet’ og genintroducere en sårbarhed over for

højvirulente sygdomme, som ellers ikke er ud-

bredte i Danmark.

Flokimmunitet er et udtryk for, at den del af be-

folkningen, som er enten for ung eller for svag

til at kunne lade sig vaccinere mod en given

sygdom, alligevel er beskyttet af det forhold, at

sygdommen ikke kan florere iblandt det store

resterende flertal af befolkningen. Manglende

tilslutning til vaccinationsprogrammer kan på den

måde kompromittere kontrollen med ellers vel-

kendte højvirulente sygdomme, som kan bryde

ud på ny og forårsage stor skade. Der er således

i den vestlige verden set flere eksempler på døds-

fald og alvorlige komplikationer blandt små børn

som følge af smitte med fx mæslinger eller kigho-

ste fra uvaccinerede.

Den anden kategori - de tilbagevendende højvi-

rulente sygdomme - er primært typer af influen-

zavirus. Vi kender ikke årsagssammenhængen til

bunds, men der er altid flest tilfælde af influenza

i vintermånederne. Eftersom årstiderne falder

omvendt på jordens nordlige og sydlige halvkug-

le, betyder dette, at lande, der ligger langt syd for

ækvator, har influenzasæson i det danske som-

merhalvår. Her kan et virus mutere til nye typer,

der således har ændrede egenskaber, når den

vender tilbage til de nordligt beliggende lande.

Denne sæsonbetingede bevægelse af influenza

overvåges tæt fra Danmark såvel som fra EU og

Verdenssundhedsorganisationen (WHO), og det

er i nogen grad muligt at komme nye varianter af

virus i forkøbet med en vaccine. Den vaccine, som

udvikles forud for den kommende influenzasæ-

son, fremstilles dog på baggrund af formodninger

om egenskaber ved det nye virus, der vil komme

i omløb, og den giver derfor ikke altid fuld beskyt-

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Højvirulente sygdomme

telse. Hver vinter stiger influenzaforekomsten i

perioder af 6-10 ugers varighed, hvor typisk 5-10

pct. af den danske befolkning smittes. Omtrent

hvert fjerde år, statistisk set, ses sæsoninfluenza at

smitte omkring 20 pct. af befolkningen.

Indimellem opstår der helt nye former for influ-

enzavirus, som ingen mennesker har immunitet

overfor. Disse kan sprede sig globalt, uanset års-

tid, og føre til en decideret pandemi. Pandemisk

influenza er historisk set forekommet tre til fire

gange hvert århundrede. Influenzapandemier kan

optræde i to eller tre bølger, hvor anden bølge

kan være væsentlig værre end første bølge.

Nogle influenzatyper findes primært i dyr som fx

svin eller fugle, men kan i sjældne tilfælde smitte

mennesker. Dette kender vi særligt fra Asien, hvor

nogle fugleinfluenzavira har givet anledning til al-

vorlig sygdom hos mennesker. Særligt for fuglein-

fluenza er, at den let kan rejse over store afstande

via migrerende vildfugle, som kan sprede patoge-

net blandt bestande af tamfugle, der er i tættere

kontakt med mennesker.

Der optræder også med jævne mellemrum helt

nye sygdomme. Det skyldes primært den al-

mindelige og konstante mutation af eksisterende

mikroorganismer, som nogle gange udmønter sig

i særligt højvirulente variationer. Fremkomsten

af nye virulente sygdomme (eller genkomsten af

gamle efter lang tids fravær) kan også være knyt-

tet til ændringer i befolkningens sammensætning,

adfærd, arealanvendelse, fødekilder, pesticid- og

antibiotika-anvendelse, omgang med dyr mv., som

dels kan medføre svækket modstandsdygtighed,

dels bringe os i kontakt med nye patogener.

Et eksempel herpå er coronavirus (CoV), som

forårsagede SARS-pandemien i 2002-2003. Det

menes, at indtagelsen af inficeret kød fra desmer-

dyr i Kina var virussets vej fra dyr til menneske.

Den pågældende variant af coronavirus er siden

formodentligt udryddet, men siden 2012 er en

anden variant af patogenet observeret i Mellem-

østen (MERS-CoV).

Ændringer i klimaforhold kan også påvirke livs-

betingelserne for insekter og større dyrs sæson-

betingede migrationsmønstre og betyde, at visse

vektorbårne sygdomme breder sig til områder,

hvor de ikke tidligere er forekommet. En vektor

er en smittebærer, der bærer et patogen fra én

levende organisme til en anden, fx til et menne-

ske. Eksempler på vektorer kan være myg, lus og

flåter.

Vi har i Danmark let adgang til lægehjælp. Sund-

hedsberedskabets muligheder for at stille kliniske

diagnoser (hvor en læge vurderer symptomer

hos en patient), for at stille laboratoriediagnoser

(hvor et patogen identificeres i et laboratorium,

på baggrund af udtagne prøver) og for at isolere

patienter (med henblik på behandling, observati-

on og minimering af smittespredning) er generelt

gode. Disse forhold er centrale for håndteringen

af nye sygdomme. Meget dødelige (men ikke

meget smitsomme) blødningsfebre som ebola

og marburg-virus er ikke forekommet i Danmark.

Skulle enkelte tilfælde forekomme i forbindelse

med indrejse fra andre dele af verden, ville de

sandsynligvis heller ikke kunne sprede sig vidt,

netop pga. gode betingelser for diagnosticering

og håndtering.

Konsekvenser

Højvirulente sygdomme har direkte konsekven-

ser for liv og helbred hos de, der rammes. Hvilke

grupper af befolkningen, der særligt smittes, dø-

deligheden og den samlede udbredelse, afhæn-

ger af den pågældende sygdoms egenskaber.

Influenzasygdom varer typisk under en uge ef-

terfulgt af 1-2 uger med hoste, træthed og nedsat

fysisk formåen. Længere og alvorligere forløb kan

imidlertid opstå, hvis virusinfektionen angriber

lungerne direkte eller baner vej for en bakteriein-

fektion. Den alvorligste følgesygdom er bakteriel

lungebetændelse. Hvert år dør i gennemsnit ca.

1.000-2.000 personer i Danmark af komplikationer

som følge af influenza. Her er primært tale om en

overdødelighed blandt svage patienter og ældre,

men der kan også være betydelig sygdomsbyrde

blandt børn og unge voksne, idet de ikke som de

ældre har opbygget immunitet igennem en tidli-

gere eksponering af et lignende patogen.

En nyfremkommen sygdom kan sagtens tænkes

at have egenskaber, som gør den anderledes og

mere virulent end almindelig influenza. Det gæl-

der både alvorsgraden af symptomerne/dødelig-

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Konsekvensmønster:

Højvirulente sygdomme

Fare for skader på:

Liv

Helbred

Miljø

Økonomi

Ejendom

Samfundsvigtige

funktioner

Figuren viser, hvor alvorlige konsekvenserne kan være for denne hændelsestype, fordelt på seks forskellige

parametre (se side 10 for yderligere forklaring).

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Højvirulente sygdomme

heden og udbredelsen. Særligt sygdomme, der

er smitsomme, før en smittebærer selv udviser

symptomer, kan være svære at kontrollere.

En alvorlig pandemi vil kunne sætte den samlede

sundhedssektor under et betydeligt pres pga. en

forventet kraftig stigning i antallet af lægekonsul-

tationer, hjemmebesøg, indlæggelser, intensivbe-

handlinger mv. Et større antal smittede, som ople-

ver reelle komplikationer, vil kræve behandling,

og endnu flere kan forventes at søge hjælp, fordi

de frygter at have fået alvorlige følgesygdomme.

Samtidig risikerer sundhedspersonalet også at

blive smittet, hvorved kapaciteten i sundhedssek-

toren reduceres.

Øget personalefravær på alle typer af arbejds-

pladser vil dels skyldes, at mange ansatte er syge,

dels at mange bliver hjemme for at passe syge fa-

miliemedlemmer. Dette kan få afledte konsekven-

ser i form af samfundsøkonomiske tab og, i helt

ekstreme tilfælde, udfordringer for opretholdelsen

af mange af de aktiviteter, som udgør grundlaget

for samfundets funktionsdygtighed.

I tillæg til sygdom og produktionstab kan en

pandemi desuden skabe angst og utryghed og

dermed have konsekvenser, uanset om borgere

er smittede eller ej.

det var muligt biologisk at dokumentere influen-

zalignende pandemier. De seneste 100 år har der

været fire egentlige influenzapandemier (alle af

typen influenza A):

•

Den Spanske Syge i 1918-19 (H1N1)

Asiatisk Influenza i 1957-58 (H2N2)

Hongkong Influenza i 1968-70 (H3N2)

og senest

•

Ny influenza A i 2009-10 (H1N1 pdm09)

Eksempler

Historiens måske mest berygtede højvirulente

sygdom er pesten. Under dens værste udbrud i

middelalderen anslås det, at op imod halvdelen af

Europas befolkning døde af pest. Bakterien, som

forårsager bylde- og lungepest, spredtes via lop-

per, som trivedes på rotter. Denne sammenhæng

samt det konkrete patogen blev dog ikke identifi-

ceret før slutningen af 1800-tallet.

Selvom der eksisterer beretninger om omfangsri-

ge influenzalignende udbrud tilbage fra 1500-tal-

let, var det også først sent i det 19. århundrede, at

Den Spanske Syge i 1918-19 var katastrofen,

som alle pandemiske risici i dag holdes op mod.

Modsat hvad navnet antyder, var sygdommen på

ingen måde begrænset til Spanien. I dag skønnes

det, at omkring en tredjedel af verdens befolkning

dengang blev smittet med sygdommen. 10-20

pct. af de smittede døde, hvilket svarer til 3-6

pct. af verdens daværende befolkning, eller op

mod 100 mio. mennesker. Ingen anden historisk

begivenhed har slået så mange ihjel på så kort tid.

Pandemien optrådte i tre bølger (tidligt forår 1918,

efterår 1918 og sen vinter 1919), hvor anden bøl-

ge var den værste. Pandemien ramte usædvanligt

hårdt blandt unge og yngre voksne (ca. 80 pct. af

de døde var mellem 15 og 45 år) og dræbte med

stor hast. En del af de smittede, som ikke omkom

på få dage pga. virusinfektionen, døde af bakteri-

elle følgesygdomme (primært lungebetændelse)

som dengang var svære at behandle, eftersom

antibiotika endnu ikke var udviklet. I Danmark

formodes det, at over 14.000 mennesker døde af

den Spanske Syge. Omregnet til det nuværende

befolkningstal i Danmark ville det svare til ca.

26.000 influenzabetingede dødsfald.

I 2009 blev den nye influenzatype A (H1N1

pdm09) årsag til det 21. århundredes første

pandemi. Pandemien kaldtes i begyndelsen også

for svineinfluenza, fordi det nye virus indeholdt

elementer fra et svineinfluenzavirus. I april 2009

blev det første tilfælde af smitte fra person til per-

son rapporteret i Mexico. Kort efter blev tilfælde

registreret i USA, og inden for få uger spredte

smitten sig over det meste af verden. Da Verdens-

sundhedsorganisationen (WHO) den 11. juni 2009

erklærede regulær pandemi, havde 74 lande ind-

berettet laboratorieverificerede infektioner. Ved

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Højvirulente sygdomme

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

årets udgang var der registreret tilfælde i næsten

alle lande. Den 10. august 2010 erklærede WHO

pandemien for afsluttet. H1N1-pdm09-virusset er i

dag fortsat i omløb, men som en normal sæson-in-

fluenzavirus, idet der blandt befolkningen ikke

længere er så stor modtagelighed over for syg-

dommen som tidligere.

Udbruddet af ebola i Vestafrika (primært Liberia,

Sierra Leone og Guinea) fra 2013-2016 fik ingen

sundhedsmæssige konsekvenser i Danmark eller

for danske borgere. Ebola smitter fra menneske til

menneske ved direkte kontakt med kropsvæsker

og smitter kun, når sygdommen er i udbrud – dvs.

at der er tydelige symptomer på sygdommen.

Ebola er således ikke meget smitsom, men til

gengæld er det en meget alvorlig sygdom med

en dødelighed på op til 70 pct. (50-60 pct. for ind-

lagte patienter). Dette var en medvirkende årsag

til, at udbruddet fik ganske meget opmærksom-

hed herhjemme.

Udover de danske bidrag til indsatsen mod ebola

i Vestafrika blev der også i Danmark etableret et

omfattende beredskab. Dette omfattede især ge-

nerel information til befolkningen, planer for hjem-

transport fra Vestafrika af eventuel smittet dansk

personale og planer for isolation og diagnostik

af indrejste personer med symptomer på ebola.

Ganske få patienter blev indlagt til observation i

isolation, heriblandt en sygeplejerske der havde

været udsendt til ebolaindsatsen i Sierra Leone.

Centrale aktører i relation til hændelsestypen

•

Sundhedsstyrelsen

Statens Serum Institut

Styrelsen for Patientsikkerhed

Lægemiddelstyrelsen

Regionerne

Politiet

•

Beredskabsstyrelsen

Kommunerne

Apotekerne

Det Europæiske Center for

Sygdomskontrol

Hvad nu hvis...

…en ny og hidtil ukendt luftvejsvirus dukker op.

Virusset smitter gennem luften og rammer alle aldersgrupper. De fleste får en mild forkølelseslignende luftvejsin-

fektion, der går over af sig selv efter et par dage, men ca. én ud af 50 børn under skolealderen får svære vejrtræk-

ningsproblemer, der kræver assistance på sygehus.

Sygdommen spreder sig hurtigt.

Forældre til små børn er bange for at få smitten inden døre, og linjerne til akuttelefonerne gløder. Belastningen på

både praktiserende læger og sygehuse stiger, hvor særligt børneafdelingerne er svært overbelagte.

Samtidigt kan en stor del af personalet i sundhedssektoren og i den øvrige del af samfundet ikke komme på arbej-

de, enten fordi de selv er syge, eller fordi de har syge børn i hjemmet…

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

En mikrobiolog iført beskyttende og luftrensende udstyr studerer egenskaberne ved et rekonstrueret influenzavirus fra pan-

demien i 1918-19, også kaldet ’ Den Spanske Syge’. Den katastrofale og verdensomspændende pandemi fik sandsynligvis sit

misvisende navn fordi medier i Spanien, som var et neutralt land under Første Verdenskrig, frit kunne rapportere om

udbruddet. Foto: James Gathany/CDC

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

•

Verdenssundhedsorganisationen

Husdyrsygdomme

Klare tegn på mund- og klovesyge ses bl.a. i form af sår eller blærer på tungen og i mundhulen. På billedet ses en kotunge

(Bulgarien, 2011). Foto: Dr. Tsv. Alexandrov

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Husdyrsygdomme

I 2003

...udbrød fugleinfluenza af den alvorlige type H5N1 i dele af Asien og

bredte sig til Europa og Afrika. Virusset har været årsag til udbrud

blandt vilde fugle og fjerkræ i over 60 lande, heraf 24 europæiske.

Udover at skabe problemer i fjerkræproduktionen udgjorde dette

virus også en betydelig human trussel, og udbruddet endte med at

koste flere hundrede dødsfald. Der var derudover frygt for, at fugle-

influenzaen ville kunne udvikle sig til et virus med pandemisk poten-

tiale.

I Danmark blev den alvorlige type H5N1 konstateret tre år senere

(2006) hos både vilde fugle og i et hobbyfjerkræhold.

Karakteristik

Produktion af fødevarer og husdyr kan blive påvir-

ket af udbrud af en række alvorlige, smitsomme

sygdomme blandt dyr. Nogle sygdomsudbrud

kan være begrænsede til en specifik dyreart,

mens andre også kan sprede sig imellem arter.

Når antallet af smittede dyr stiger drastisk, kaldes

et sygdomsudbrud for en epidemi eller en epi-

zootisk udvikling.

Husdyrsygdomme er primært en trussel for

dyrebesætningen selv, men i visse tilfælde kan

sygdomme smitte mellem levende dyr og menne-

sker. En sådan sygdom betegnes som en ’zoo-

nose’. En zoonose, der gør mennesker syge, gør

ikke nødvendigvis dyr syge. Dyr kan altså være

smittebærere uden selv at udvise symptomer.

Visse zoonoser fører dog til alvorlige symptomer

hos både dyr og mennesker.

Fra et dansk synspunkt er de mest alvorlige hus-

dyrsygdomme højpatogen fugleinfluenza, afri-

kansk svinepest, klassisk svinepest samt mund-

og klovesyge.

Fugleinfluenza (aviær influenza) er en smitsom

virusinfektion, som kan angribe alle fuglearter,

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Husdyrsygdomme

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

og som er forårsaget af influenza A-virus. Fugle-

influenza kan inddeles i to grupper: Højpatogen

fugleinfluenza (som forårsager en særdeles alvor-

lig sygdom) og lavpatogen fugleinfluenza (som

forårsager mildere sygdom hos fjerkræ). Lavpato-

gen fugleinfluenza har evnen til at kunne ændre

sig til den højpatogene type, hvorfor fjerkræflokke

smittet med lavpatogen fugleinfluenza vil blive

aflivet af de veterinære myndigheder. Smittede

fugle udskiller vira via sekreter fra luftvejene og

gennem afføring. Smitten overføres nemt via bl.a.

inficeret foder og drikkevand. Vilde fugle, især

trækkende vandfugle, kan sprede smitten over

forskellige landsdele og på tværs af landegræn-

ser. Mennesker samt andre dyrearter end fjerkræ

som fx svin kan også smittes med fugleinfluenza.

Klassisk svinepest og afrikansk svinepest er

virussygdomme, som kan smitte alle svineracer,

herunder vildsvin. Smitten overføres i den enkelte

besætning fra dyr til dyr ved direkte kontakt samt

ved indirekte kontakt gennem strøelse, foder og

vand, som er forurenet med urin, gødning eller

næseflåd fra syge dyr, eller ved fordring med

madaffald, der indeholder virus. Smitte mellem

besætninger kan bl.a. ske ved handel med grise

eller via personer, der har været i kontakt med

smittede dyr. Forekomst af svinepest blandt vild-

svin kan give anledning til overførsel af smitte til

tamsvin, hvor der ikke er tilstrækkelig smittebarri-

ere mellem disse. Dette er en medvirkende årsag

til de gentagne udbrud af sygdommen i Europa

de seneste år. Infektionen kan ikke overføres til

mennesker.

Mund- og klovesyge er en alvorlig smitsom virus-

sygdom, der kan smitte alle arter af kvæg, svin,

vilde drøvtyggere samt får og geder. Smittede

dyr udskiller virus i deres ånde, spyt, savl, mælk,

sæd, gødning og urin. Derfor kan sygdommen

smitte ved direkte kontakt fra dyr til dyr, men også

via produkter fra smittede dyr. Sæd fra smittede

dyr er smitsomt, før der udvises kliniske symp-

tomer, og derfor kan kunstig befrugtning også

sprede sygdommen. Virus findes i store mæng-

der i mælk, hvorfor sygdommen kan overføres

til afkommet med mælk. Smittede dyr kan ud-

skille virus op til flere dage, før symptomer med

blæredannelse viser sig. Transportmidler eller

mennesker, der har været i kontakt med smittede

dyr, kan også overføre virus. Infektionen kan ikke

overføres til mennesker.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Husdyrsygdomme

Risikoprofil

Forekomst

Den danske landbrugsindustri har stort fokus på

fødevaresikkerhed og kvalitetskontrol. Danmark

er omfattet af regulering fra EU, der er tilpasset

danske forhold og udmøntet i dansk lovgivning.

Danmark arbejder tæt sammen med Verdens-

organisationen for Dyresundhed (World Orga-

nisation for Animal Health, OIE) om at sikre høje

standarder for dyresundhed. Der findes adskilli-

ge alvorlige smitsomme husdyrsygdomme, der

aldrig er konstateret i Danmark.

OIE har officielt anerkendt Danmark som væren-

de fri for følgende sygdomme: Kvægpest, mund-

og klovesyge, klassisk svinepest, afrikansk heste-

pest, fåre- og gedepest samt Bovin Spongiform

Encefalopati (BSE). Der har i Danmark ikke været

konstateret udbrud af mund- og klovesyge siden

1983 og af klassisk svinepest siden 1933. Mindre

udbrud af fugleinfluenza sker derimod hyppigere

i Danmark. I 2016 blev der eksempelvis konsta-

teret to udbrud af lavpatogen fugleinfluenza i to

gråandsbesætninger. I november 2016 blev der

herudover konstateret højpatogen fugleinfluenza

H5N8 i en fjerkræbesætning på Sjælland og i vild-

fugle flere steder i landet.

Risikoen for introduktion af alvorlige, smitsomme

husdyrsygdomme i danske husdyrbesætninger

vil sandsynligvis øges i de kommende år. Glo-

balisering med øget bevægelse af dyr og men-

nesker, øget samhandel og klimaændringer kan

alt sammen øge risikoen for både introduktion af

nye husdyrsygdomme og for genintroduktion af

allerede kendte sygdomme.

Af nyintroducerede husdyrsygdomme kan der

nævnes kvægsygdommen Lumpy Skin Disea-

se, der første gang blev konstateret i et EU-land

(Grækenland) i 2015. Sygdommen har nu bredt

sig hurtigt til flere sydøstlige EU-lande.

Den vektorbårne virussygdom West Nile Fever

har siden 2008 bredt sig i Europa, og sygdommen

udgør dermed også en øget risiko for Danmark.

West Nile Fever findes hovedsageligt i fugle,

men kan samtidig overføres af en vektor (i dette

tilfælde en stikmyg) til pattedyr, bl.a. heste og

mennesker, som er særligt følsomme. Selv små

stigninger i temperatur og fugtighed kan gøre

det muligt for insekter at overleve i nye områder

samt at formere sig eksplosivt i varme perioder.

Især henover sommerhalvåret vil insekter kunne

sprede eksotiske, smitsomme sygdomme til både

dyr og mennesker.

Givet omfanget af den danske husdyrprodukti-

on og den relative tæthed af besætningerne vil

sygdomsudbrud kunne forekomme - selv trods en

bestandig indsats for at mindske risikofaktorerne.

Der er anmeldepligt på de alvorlige, smitsomme

husdyrsygdomme i Danmark, hvilket betyder, at

mistanke om sygdomme skal rapporteres til Føde-

varestyrelsen.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Udfordringsmønster:

Husdyrsygdomme

KENDSKAB

til hændelsestypen

GENOPRETTELSE

efter hændelsen

FOREBYGGELSE

af hændelser

Hændelsens

VARIGHED

HYPPIGHEDEN

af hændelsen

Geogra sk

UDBREDELSE

VARSLING

forud for hændelsen

Begrænsning af hændelsens

KONSEKVENSER

Mange husdyrsygdomme er meget smitsomme, og et udbrud kan derfor stå på længe, før sygdommen er ind-

dæmmet og nedkæmpet. Herefter følger ofte en endnu længere genoprettelsesfase, fx idet tilliden på marke-

derne skal genvindes, før salg og især eksport kan genoptages. Længerevarende produktions- og eksporttab

kan gøre varig skade i den pågældende industri og få betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Cirkeldiagrammet går fra centrum (lav) til periferien (høj). Udstrækningen af den lilla markering viser, i hvor

høj grad det pågældende parameter typisk udgør en udfordring, når samfundet skal håndtere en hændelse af

denne type. Udfordringsmønstret er udtryk for en vurdering og tegner et karakteristisk ’fingeraftryk’ for hæn-

delsen (se side 9 for yderligere forklaring).

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Husdyrsygdomme

Konsekvenser

Sundhedskonsekvenserne for smittede dyr kan

variere fra milde symptomer til udbredt dødelig-

hed. Selv husdyrsygdomme, der ikke er direkte

dødelige, kan resultere i permanente skader på

dyrene. Da spredningsrisikoen for de alvorligt

smitsomme sygdomme som mund- og klovesy-

ge, svinepest og fugleinfluenza som oftest er stor,

betyder det, at besætninger må aflives, og at

besætningsarealerne, hvor dyrene har gået, skal

rengøres og desinficeres.

Konsekvenser for mennesker, som rammes af en

zoonotisk husdyrsygdom, herunder især influen-

zatyperne, behandles i kapitel fire om højvirulente

sygdomme.

Udover at have konsekvenser for dyrs og menne-

skers sundhed vil udbrud af visse husdyrsygdom-

me have store samfundsøkonomiske konsekven-

ser. Dette gælder især for landbruget og andre

erhverv, der er involveret i produktion og eksport

af husdyr og relaterede fødevarer. Disse økonomi-

ske konsekvenser kan bestå af tab af produktion,

udgifter relateret til diagnose, behandling, afliv-

ning, rengøring og desinfektion af kontaminerede

besætningsarealer, midlertidige restriktioner på

transport samt andre tiltag, der er rettet mod at

inddæmme sygdomsudbruddet.

Landbruget er en betydningsfuld sektor for dansk

økonomi. Husdyrproduktionen omfatter primært

dyrehold af kvæg, svin, får og fjerkræ. Tal fra 2014

viser, at husdyrproduktionens værdi var 51,8 mia.

kr., mens planteproduktionens værdi samlet set

var 26,2 mia. kr.

Langt de største økonomiske konsekvenser vil

dog være et resultat af tabte eksportindtægter.

Med en samlet fødevareeksport på over 150 mia.

kr. årligt, hvilket svarer til 25 pct. af Danmarks

samlede vareeksport, kan skadespotentialet være

stort. Selv mindre udbrud, hvor situationen hurtigt

bringes under kontrol, eller endda tilfælde, der

viser sig at være falsk alarm, kan have betydelige

økonomiske følgevirkninger. I tilfælde af udbrud

af visse husdyrsygdomme i Danmark kan andre

landes forbud mod import af relaterede danske

fødevarer være omfattende og langvarige. Eks-

porttab kan også forekomme uden restriktioner,

da forbrugere muligvis vil søge at undgå kontakt

med danske fødevareprodukter, som kan sættes

i forbindelse med sygdommen. Derudover kan

udbrud lede til svigtende tillid til sikkerheden

omkring dyresundhed og fødevareproduktion i

Danmark. Manglende tillid hos danske såvel som

udenlandske forbrugere kan være langvarig og

dermed skade afsætningen i dansk landbrug

betydeligt.

De direkte omkostninger til bekæmpelse af hus-

dyrsygdomme kan være høje, men de vil typisk

være mindre end de kommercielle omkostnin-

ger. Et eksempel herpå er estimater udregnet

på baggrund af simulerede udbrud af mund- og

klovesyge i Danmark. Disse estimater viser et fald

i eksporten, der er ti gange større end omkostnin-

gerne ved at bekæmpe sygdommen gennem de

undersøgte strategier. Estimaterne viser yderli-

gere, at det totale økonomiske tab pr. mund- og

klovesyge-epidemi kan variere mellem 3 - 8,5

mia. kr.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Konsekvensmønster:

Husdyrsygdomme

Fare for skader på:

Liv

Helbred

Miljø

Økonomi

Ejendom

Samfundsvigtige

funktioner

Figuren viser, hvor alvorlige konsekvenserne kan være for denne hændelsestype, fordelt på seks forskellige

parametre (se side 10 for yderligere forklaring).

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Husdyrsygdomme

Eksempler

Det seneste udbrud af mund- og klovesyge i

Danmark fandt sted tilbage i 1983 i en kvægbe-

sætning, der blev flyttet fra Sydfyn til Sjælland.

Udbruddet var det sidste i en mere omfattende

epidemi, der havde sin oprindelse i Ukraine og

spredte sig via Østtyskland. Hændelsen medførte

langvarige eksportrestriktioner og store økonomi-

ske tab.

Storbritannien oplevede et alvorligt udbrud af

mund- og klovesyge i 2001. Der blev konstateret

i alt 2.030 udbrud og aflivet omtrent 6 mio. dyr,

hvilket samlet set kostede omkring 40 mia. kr. Ud-

løbere af udbruddet ramte også Irland, Frankrig

og Holland.

En ny række udbrud opstod i Storbritannien i

2007 som følge af et udslip af virus fra landets

referencelaboratorium. Der blev etableret store

restriktionszoner samt et komplet forbud mod

at flytte dyr rundt i landet i en længere periode.

Selvom der langt fra blev konstatereret så mange

udbrud som i 2001, var de finansielle omkostnin-

ger alligevel høje, idet omverdenens tillid til den

britiske landbrugsindustri faldt.

Bluetongue blev i mange år beskrevet som en

vektorbåren sygdom begrænset til Sydeuropa,

syd for 50. breddegrad. Sygdommen overføres af

stikkende insekter og rammer kvæg, får, geder,

hjorte og andre drøvtyggere. I oktober 2007 blev

det første udbrud konstateret i Danmark, og i 2008

var der 15 udbrud i landet. Udbruddene betød, at

der blev igangsat et omfattende vaccinationspro-

gram i Danmark, der varede i årene 2008-2010.

Det seneste udbrud af bluetongue i landet var i

november 2008.

I 2015 har der været udbrud af afrikansk svine-

pest blandt vildsvin i Litauen. I Estland, Letland og

Polen har der været udbrud både i tamsvin og

vildsvin. Det antages, at udbruddet oprindeligt

stammede fra Rusland og Hviderusland.

Fra 2015 til 2016 var der i Frankrig 101 udbrud af

både høj- og lav patogen fugleinfluenza i fjerkræ-

besætninger som omfattede gæs, ænder, høns,

kalkuner samt perlehøns. Episoden lukkede lan-

dets foie gras-produktion i flere måneder, hvilket

var forbundet med store eksporttab.

Sygdommen BSE, også kendt som ’kogalskab’,

er et eksempel på en husdyrsygdom, som ramte

fuldstændig uventet. Sygdommen skyldes ikke

virus eller bakterier, men en ændring af funktio-

nen af en proteintype. I Danmark har der været 15

tilfælde af BSE i danske køer, senest i 2009. Siden

1984 har sygdommen været årsag til aflivning af

180.000 køer i Storbritannien. Yderligere 4,4 mio.

køer er blevet slået ned som en del af program-

met for at udrydde sygdommen. 177 menneskers

dødsfald er direkte forbundet til udbrud af BSE

(pr. juni 2014). De direkte finansielle omkostnin-

ger, som er udsprunget af BSE-udbrud, har været

betydelige. Samlet set vurderes udbruddene at

have kostet op mod 50 mia. kr. Udover udbrud-

dets fatale følger for mennesker fik den britiske

kvægindustri et hårdt slag, da EU efterfølgende

forbød import af britisk oksekød. Forbuddet vare-

de i ti år, mens enkelte lande opretholdt importre-

striktioner endnu længere.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Centrale aktører i relation til hændelsestypen

•

Fødevarestyrelsen

Statens Serum Institut

Beredskabsstyrelsen

DTU Veterinærinstituttet

•

Styrelsen for Patientsikkerhed

Politiet

Sundhedsstyrelsen

Hvad nu hvis...

…svinepest udbryder i et naboland til Danmark.

Efter kort tid optræder sygdommen i flere forskellige landbrug i Danmark. Selvom der iværksættes foranstaltnin-

ger såsom transportrestriktioner, aflivninger af besætninger, rengøring og desinfektion af besætningsarealerne

samt oprettelse af zoner omkring de smittede besætninger med særlige regler mv., forhindres smittespredningen

ikke. Smitten breder sig til alle landsdele, som rapporterer om talrige udbrud.

Danske og udenlandske forbrugere begynder at undgå danske fødevarer, som har en forbindelse til svineproduk-

tionen. Herudover opstår der et betydeligt informationsbehov blandt borgerne, som vil vide, hvorvidt sygdommen

udgør en risiko for mennesker…

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Husdyrsygdomme kan være ekstremt smitsomme. Dette nødvendiggør i mange tilfælde særlige forholdsregler for håndtering

af potentielt smittede dyr. Billedet er fra Beredskabsstyrelsens indsats ved Gavnø Slot under fugleinfluenza-udbruddet i 2006.

Foto: SCANPIX

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Vand- og fødevarebårne

Sygdomme

Agurker blev i Tyskland i 2011 fejlagtigt mistænkt for at være hovedkilden til et meget stort udbrud af VTEC. Foto: Colourbox

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Vand- og fødevarebårne sygdomme

August 2014

I sommeren 2014 oplevede Danmark den højeste dødelighed set i

et enkelt fødevarebårent udbrud. I alt 41 personer blev smittet med

listeria, og 17 døde som følge heraf. Patienterne var relativt jævnt

fordelt over alle danske regioner. Udbruddet varede i flere måneder,

inden det var under kontrol.

Det viste sig, at hovedkilden til listeriasmitten var rullepølseproduk-

ter fra en producent på Sjælland. Andre virksomheder indkøbte og

brugte produkter fra denne virksomhed til at producere skiveskåret

pålæg. Listeriabakterierne blev overført til disse virksomheders ud-

styr, og det kunne ikke udelukkes, at også andre produkter blev infi-

ceret med listeria via udstyret på virksomhederne.

Karakteristik

Vand- og fødevarebårne sygdomme, som ofte

kaldes for ’madforgiftning’, skyldes forurening

af vand og fødevarer med et bredt spektrum af

mikroorganismer som bakterier, vira, parasitter

og svampe. Enkelte bakterier producerer også

giftstoffer, som kan give sygdom. En fødevarebå-

ren sygdom skyldes selve mikroorganismerne

(bakterier, vira, etc.), mens en fødevarebåren

forgiftning (en madforgiftning) skyldes giftstoffer

(fx produceret af bakterier, svampe eller kemiske

giftstoffer).

Vandbårne sygdomme omfatter infektioner med

parasitter, bakterier, vira og alger. Disse kommer

ind i kroppen ved, at inficeret vand drikkes, eller

aerosoler indåndes samt gennem kropsåbninger

og åbne sår. Vandkvaliteten i Danmark er generelt

meget høj. Den danske drikkevandsforsyning er

næsten udelukkende baseret på indvinding af

grundvand, og den danske vandforsyningsstruk-

tur er meget decentral. Det betyder, at et udbrud

af en vandbåren sygdom i de allerfleste tilfælde

vil være meget lokalt. En stigning i forekomsten

af vandbårne sygdomme er en almindelig kon-

sekvens af oversvømmelser, bl.a. hvis oversvøm-

melsen fører spildevand med op fra kloakkerne,

eller hvis et vandrensningsanlæg bliver udsat for

oversvømmelse.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Vand og fødevarebårne sygdomme

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Fødevarebårne sygdomme er typisk bakterielle

infektioner og kan være mere eller mindre al-

vorlige. Fødevarebårne infektioner kan skyldes

inficerede fødevarer som følge af dårlig hygiejne

i fødevareindustrien, dårlig køkkenhygiejne eller

manglende gennemstegning hos forbrugerne, fx

ved håndtering af råt kød. Grøntsager og frugt,

der er vandet med forurenet vand, kan også være

smittekilder.

Fødevareforgiftninger, som skyldes toxin fra toxin-

producerende bakterier (fx Clostridium botu-

linum) eller andre kemiske stoffer, anses for at

være særdeles problematiske, da konsekvenser-

ne for personer, der rammes, kan være langvarige

og potentielt livstruende.

Vand- og fødevarebårne infektioner er årsag til

flere alvorlige sygdomstilfælde. Risikogruppen for

de fødevarebårne infektioner afhænger af pato-

genet, men samlet set er børn, ældre, personer

med nedsat immunforsvar samt gravide særligt

udsatte. Verdenssundhedsorganisationen går ud

fra, at der årligt forekommer omkring 23 mio.

sygdomstilfælde i EU-regionen, som skyldes en

fødevarebåren infektion.

Norovirus, campylobacter, salmonella, listeria og

VTEC (verocytotoxin-producerende E. coli) er

patogener, der vurderes at kunne påvirke den

offentlige sundhed i Danmark alvorligt. Norovirus,

også kaldet ’roskildesyge’, er meget smitsom, da

virus kan spredes i luftdråber på samme måde

som fx forkølelsesvirus, og fordi der kun skal

meget få virus-partikler til at gøre en person syg.

Dette er en sædvanlig smittemåde, når det gæl-

der virusinfektioner, og det forklarer, hvorfor store

forsamlinger kan blive smittet. Også smitte med

campylobacter kan føre til mave-tarm-infektioner.

Bakterien findes typisk på overfladen af råt kyllin-

gekød, men det er dog også set, at drikkevand-

skilder forurenes med norovirus og campylobac-

ter. Smittekilderne til salmonella-infektioner kan

være svinekød, æg, fjerkræ, fisk, grøntsager mv.

VTEC-infektioner kan i visse tilfælde være meget

alvorlige og medføre organsvigt forårsaget af de

giftstoffer, som VTEC-bakterien producerer.

Herudover udgør fx også botulisme, også kal-

det ’pølseforgiftning’, en fare for menneskers

sundhed. Botulisme forårsages af giftstoffer fra

bakterien Clostridium botulinum, der producerer

neurotoksiner. Neurotoksiner er nogle af de mest

potente og farlige giftstoffer, der findes. Botulisme

skyldes oftest dårlig konservering af fødevarer.

Vand- og fødevarebårne sygdomme, som er

forårsaget af smitte med parasitter, er sjældne i

Danmark.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Vand- og fødevarebårne sygdomme

Risikoprofil

Forekomst

I Danmark er norovirus og campylobacter de

hyppigste årsager til vand- og fødevarebårne syg-

domme. I Danmark registreredes der i 2015 16

udbrud af norovirus med mellem syv og 142 smit-

tede personer. I det samme år rapporteredes der

to udbrud af campylobacter med hhv. 25 og 110

smittede personer. Det årlige tal af personer med

en laboratoriekonfirmeret infektion med campylo-

bacter det seneste årti har varieret mellem 3.239

(2006) og 4.372 (2015).

Salmonellainfektioner har i årene op til årtusind-

skiftet været endnu hyppigere end infektioner

med campylobacter. Øget bevidsthed om sal-

monella i befolkningen har dog sammen med

forebyggende og bekæmpende indsatser fra

myndighedernes side ført til, at antallet af salmo-

nella-infektioner er faldet markant og har ligget

på omkring 1.000 tilfælde pr. år de seneste år. I

denne kontekst skal især nævnes indsatsen, som

har formået at eliminere salmonella fra spise- og

æglæggende kyllinger. I 2015 var der tre udbrud

af salmonella med mellem seks og 14 smittede

personer.

VTEC forårsager ligeledes fødevarebårne syg-

domme i Danmark. I 2015 blev der registreret ét

udbrud af VTEC med tre smittede personer til

følge.

Forgiftning, som skyldes bakterietoxiner, fore-

kommer også i Danmark. Der registreres årligt et

par tilfælde af botulisme i Danmark, overvejende

spædbørnsbotulisme. Men herudover blev der i

2015 registreret 11 udbrud som følge af Clostridi-

um perfringens med mellem otte og 80 syge og

ét udbrud med seks syge, som skyldes Bacillus

cereus fremvækst i fødevaren. Disse to bakterier

producerer toxiner, som hvis de indtages kan give

kraftig, men kortvarig sygdom med enten diarré

eller opkast.

Det reelle antal af tilfælde med vand- og fødeva-

rebårne sygdomme må formodes at være en del

højere, end hvad der bliver indrapporteret. Dette

skyldes for det første, at symptomerne på infek-

tion overlapper med flere andre sygdomme, og

for det andet, at personer med lettere former for

infektion typisk ikke søger læge, men selv symp-

tombehandler infektionen uden specifikation af

kilden til sygdom.

Kosttilskudsprodukter har i nogle tilfælde vist sig

at indeholde ulovlige og skadelige stoffer eller

ingredienser, der ikke er deklarerede. Dramatisk

forhøjet indtag af vitaminer og mineraler, fx som

resultat af produktionsfejl eller dårlig mærkning,

kan være sundhedsskadeligt.

Sager med fremstilling og salg af ulovlige fødeva-

rer synes at være stigende i EU, og denne udvik-

ling forventes at fortsætte. Faren ved fødevaresvin-

del er, at hverken forbrugere eller myndigheder

med sikkerhed kan vide, hvilke stoffer produkter-

ne indeholder, eller hvor og under hvilke hygi-

ejniske forhold, de er fremstillet. Herudover kan

ompakning, uhensigtsmæssige køleforhold samt

svindel med holdbarhedsangivelser øge risikoen

for infektion. Sundhedsrisikoen forbundet med

indtagelse af ulovlige fødevarer kan derfor være

forøget, ligesom opklaringen af sygdomsudbrud

kan være vanskelig på grund af de tvivlsomme

sporbarhedsoplysninger i forbindelse med føde-

varesvindel.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Udfordringsmønster:

Vand- og fødevarebårne sygdomme

KENDSKAB

til hændelsestypen

GENOPRETTELSE

efter hændelsen

FOREBYGGELSE

af hændelser

Hændelsens

VARIGHED

HYPPIGHEDEN

af hændelsen

Geogra sk

UDBREDELSE

VARSLING

forud for hændelsen

Begrænsning af hændelsens

KONSEKVENSER

Vand- og fødevarebårne sygdomme kan være lokale fænomener, men mange produkter distribueres vidt

og til et stort antal forbrugere. Således kan sygdomstilfælde spredes over hele landet, på tværs af lande-

grænser og endda globalt. I tilfælde hvor et udbrud identificeres, men hvor smittekilden er ukendt, kan

varsling af befolkningen være forbundet med udfordringer.

Cirkeldiagrammet går fra centrum (lav) til periferien (høj). Udstrækningen af den lilla markering viser, i

hvor høj grad det pågældende parameter typisk udgør en udfordring, når samfundet skal håndtere en hæn-

delse af denne type. Udfordringsmønstret er udtryk for en vurdering og tegner et karakteristisk ’fingeraf-

tryk’ for hændelsen (se side 9 for yderligere forklaring).

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Vand- og fødevarebårne sygdomme

Konsekvenser

Vand- og fødevarebårne sygdomme kan medføre

ubehagelige og alvorlige symptomer og i værste

fald være dødelige.

Den mest almindelige sundhedsmæssige konse-

kvens af vand- og fødevarebårne infektioner er

mave-tarm-infektioner med symptomer såsom

mavesmerter, diarré og opkast, og det kan være

så alvorligt, at det kræver behandling på et ho-

spital. Eksempler herpå er bl.a. infektioner med

norovirus, campylobacter og salmonella.

Listeriainfektioner hos udsatte grupper, som fx

patienter med svækket immunforsvar eller gravi-

de, kan medføre livstruende komplikationer som

blodforgiftning eller meningitis. VTEC medfører

ofte svære mavesmerter og blodig diarré og kan i

alvorlige tilfælde føre til hæmolytisk-uræmisk syn-

drom (HUS). HUS er en alvorlig tilstand, der kan

være livstruende og give permanente nyreskader

eller neurologiske skader. HUS som følge af en

VTEC-infektion rammer oftest børn og udgør her

hovedårsagen til akut nyresvigt.

En botulinum-forgiftning kan ligeledes have meget

alvorlige konsekvenser. Bakterietoxinet angriber

nerverne og skaber lammelse. Botulisme kan der-

med føre til permanente skader. I yderste tilfælde,

hvis brystmusklerne lammes, kan infektionen

være dødelig. Behandling af en botulismeinfektion

kan tage flere måneder.

Forurening af drikkevandsforsyningen kan være

langvarig. Udover sygdomsrisici kan det medføre

gener for virksomheder og befolkningen i det

berørte område.

Salg af ulovlige fødevarer kan få store konsekven-

ser for fødevaresikkerheden i Danmark. Forbru-

gere risikerer at indtage produkter, der indehol-

der giftige stoffer eller ingredienser, som kan

fremkalde allergier, uden at dette er deklareret på

produktet. Konsekvenserne kan række fra mindre

gener til dødsfald.

Fødevarebårne sygdomme kan også få alvorlige

økonomiske konsekvenser, hvis fx hele partier af

en produktion må tilbagekaldes. I visse tilfælde

vil allerede mistanken om forurening være nok til

en tilbagekaldelse. Det kan ske, at produktionsfa-

ciliteter, kantiner, restauranter mv. skal lukkes ned

efter identifikation af fødevarebårne patogener.

Nedlukningerne kan være forbundet med store

omkostninger og true virksomheders renommé

og eksistens.

Ydermere kan vand- og fødevarebårne sygdom-

me medføre import- og eksportforbud af bestem-

te råvarer eller forarbejdede produkter. Dette kan

få stor betydning for producenterne samt risikere

at ramme den samlede danske fødevareeksport til

specifikke lande.

Hospitaler kan opleve en stigning i antallet af

patienter, der kræver en speciel behandling, som

overstiger hospitalernes eksisterende kapacitet.

Myndigheder og aktører i sundheds- og fødeva-

resektoren kan opleve et stort pres som følge af et

informationsbehov hos borgerne, der skal imøde-

kommes.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Konsekvensmønster:

Vand- og fødevarebårne sygdomme

Fare for skader på:

Liv

Helbred

Miljø

Økonomi

Ejendom

Samfundsvigtige

funktioner

Figuren viser, hvor alvorlige konsekvenserne kan være for denne hændelsestype, fordelt på seks forskellige

parametre (se side 10 for yderligere forklaring).

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Vand- og fødevarebårne sygdomme

Eksempler

I 1999 blev der fundet dioxin i hønsefoder i

Belgien. Dioxin er et giftstof, som bl.a. kan øge

risikoen for kræft, hormonforstyrrelser og repro-

duktionsforstyrrelser. Forurening af fødevarer

gennem fødekæden blev til et stort politisk emne i

Belgien som følge af skandalen. Tilliden til fødeva-

resikkerheden dalede, og forbrugere begyndte

at købe kød og mælkeprodukter fra andre lande

med det resultat, at flere belgiske landbrug måtte

lukke. Skandalen kostede mere end 625 mio. euro.

Selvom hændelsen ikke var sygdomsmæssigt

akut, illustrerer eksemplet de økonomiske konse-

kvenser giftstoffer i fødevarer kan have.

I begyndelsen af 2007 blev drikkevandet til 7.000

borgere i Køge forurenet. Ved en fejl på et rense-

anlæg blev spildevand via en sammenkobling ledt

ud i drikkevandsrørene. 120 personer blev syge.

Køge oplevede endnu en drikkevandsforurening

i juni 2010, hvor flere fik konstateret en infektion

med campylobacter.

Danmark oplevede fra starten af 2008 sit største

salmonellaudbrud, siden overvågningen startede

i 1980. Det var trods en omfattende indsats ikke

muligt at opspore kilden. Fra udbruddets start og

indtil den 1. september 2009 blev der registre-

ret 1.206 sygdomstilfælde med salmonella U292

jævnt fordelt over hele landet.

I sommeren 2011 oplevede Tyskland et meget

stort udbrud af VTEC med HUS. Det var dog et

usædvanligt udbrud, da den mest påvirkede

gruppe var voksne kvinder og ikke børn. Der

blev rapporteret 908 sager med HUS samt 3.168

VTEC-tilfælde, og i alt var der 53 dødsfald, som

skyldtes udbruddet. Bukkehornsspirer fremstillet

af egyptiske bukkehornsfrø blev identificeret som

den mest sandsynlige kilde til udbruddet. Under

epidemien blev flere andre fødevarer udpeget

som mulige smittekilder, herunder tomater, agur-

ker og salat. Disse mistanker samt advarsler fra

myndighederne førte til et de facto-importforbud

mod spanske agurker samt til store økonomiske

tab på op mod 80 pct. af omsætningen for flere

tyske virksomheder. Også danske producenter af

agurker og salat blev berørt, mest pga. forbruger-

nes reaktion på mistanken og det heraf følgende

kraftige fald i efterspørgslen.

I juli 2016 måtte et produkt med D-vitamin på drå-

beform til spædbørn og småbørn tilbagekaldes

fra butikker i hele landet. En regnefejl hos produ-

centen havde medført, at dråberne indeholdt 75

gange mere D-vitamin, end de burde. Så høj en

koncentration er sundhedsskadelig. Forgiftning

med D-vitamin medfører opkast, hovedpine og i

sjældne tilfælde kramper og nyresvigt. Produktet

blev straks kaldt tilbage, men ca. 500 flasker var

allerede blevet solgt. Pr. 1. august 2016 var 150

børn blevet undersøgt, og 74 børn viste tegn på

forgiftning. Heraf var seks børn alvorligt forgiftede.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Vand og fødevarebårne sygdomme

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Centrale aktører i relation til hændelsestypen

•

Fødevarestyrelsen

Sundhedsstyrelsen

Statens Serum Institut

Styrelsen for Vand- og

Naturforvaltning

•

NaturErhvervstyrelsen

DTU Fødevareinstituttet

Styrelsen for Patientsikkerhed

Regionerne

Kommunerne

Modsatte side: Drikkevandskvaliteten i Danmark er meget høj. I særlige tilfælde kan vandet dog være forurenet med sygdoms-

fremkaldende patogener, som hverken kan smages eller lugtes. Et udbrud af en vandbåren sygdom vil på grund af den decentra-

le vandforsyningsstruktur oftest være meget lokalt. Foto: Colourbox

Hvad nu hvis...

…der sker en voldsom stigning i antallet af smittede med en særlig type HUS-inducerende VTEC i Danmark. Der er

mange børn blandt de smittede, og undersøgelser blandt patienterne rejser mistanke om, at mælk eller en anden

mælkebaseret basisvare kan være kilden til udbruddet.

Der rapporteres om sygdomstilfælde over hele landet. Efter få uger ligger antallet af HUS-relaterede dødsfald på 20.

Smittekilden er nu identificeret, men forbrugerne og eksportmarkederne undgår alligevel en bred vifte af mælke-

produkter.

Hospitalerne i Danmark har nået deres maksimale kapacitet for behandling af patienter med HUS, og begynder at

kontakte de tyske og svenske sundhedsmyndigheder for at få hjælp.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Nukleare ulykker

Den hidtil alvorligste nukleare ulykke i historien indtraf i 1986 på atomkraftværket i Tjernobyl. En sky med store mængder af

radioaktive partikler drev efterfølgende henover det meste af Europa og forurenede arealer i talrige lande. Forureningerne

er stadig målbare i dag. Billedet her er fra 2010. Foto: Beredskabsstyrelsen

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Beredskabsstyrelsen

| Nationalt Risikobillede

Nukleare ulykker

Fukushima 2011

I marts 2011 blev Japan ramt af et meget kraftigt jordskælv efterfulgt

af en tsunami, som skadede kernekraftværket Fukushima Daiichi al-

vorligt. Hændelsen var årsag til et radioaktivt udslip fra flere af kraft-

værkets reaktorer.

Dette gjorde en evakuering af titusindvis af mennesker nødvendig.

Selvom der til dato ikke kendes til dødsfald eller sygdom pga. strålin-

gen, har udslippet haft enorme finansielle og økonomiske konsekven-

ser.

Fukushima-hændelsen ledte til en radioaktiv forurening af otte pct. af

Japans landområde, herunder af arealer 200 km fra kernekraftværket.

Karakteristik

En nuklear ulykke defineres af det Internationale

Atomenergiagentur (IAEA) som en ulykke på et

anlæg, hvor nukleart materiale bliver produce-

ret, forarbejdet, brugt, oplagret eller deponeret.

Nukleart materiale refererer her udelukkende til

plutonium og beriget uran. På den måde skelnes

der mellem nukleare ulykker og radiologiske

ulykker, idet radiologiske ulykker kan opstå med

andre radioaktive stoffer end plutonium og beri-

get uran. Her kan fx nævnes radioaktivt materiale,

som finder anvendelse i industrielle eller medicin-

ske faciliteter.

Nukleare faciliteter, hvor en alvorlig nuklear

ulykke potentielt vil kunne medføre større kon-

sekvenser i Danmark, udgøres først og fremmest

af kernekraftværker i Europa. Kernekraftværker

indtager en særstilling som mulig kilde til nukle-

are ulykker pga. deres meget store indhold af

fissionsprodukter. Disse giver under ugunstige

forhold potentiale for alvorlig luftbåren spredning

af radioaktiv forurening over store afstande.

En nukleart eller radiologisk ulykke kan dog

ligeledes opstå i forbindelse med produktion

og behandling af reaktorbrændsel ombord på

atomdrevne fartøjer, på lagre og depoter til brugt

brændsel og radioaktivt affald, under transporter

af brugt brændsel og radioaktivt affald samt under

håndteringen af kraftige industrikilder, fx radio-

grafikilder.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Nukleare ulykker

Nationalt Risikobillede |

Beredskabsstyrelsen

Risikoprofil

Forekomst

Der findes ingen kernekraftværker i Danmark.

Det skal dog nævnes, at Danmark har haft tre

forskningsreaktorer i brug på det daværende

Forskningscenter Risø, som nu er ude af drift.

Omkring 10.000 m

radioaktivt affald oplagres på

Risø ved Roskilde Fjord. Der er ikke truffet beslut-

ning vedrørende et mellemlager eller et slutdepot

for dette affald.

Det kernekraftværk i drift, som ligger tættest på

Danmark, er Ringhalsværket i Sverige. Værket

har fire reaktorer og ligger ved Gøteborg, ca. 65

km fra Læsø. På den tyske side er det nærmeste

aktive kernekraftværk Brokdorf med en afstand fra

den danske grænse på 105 km. Inden for en radi-

us på 300 km fra den danske grænse befinder der

sig yderligere to tyske kernekraftværker, Ems-

land og Grohnde, og det svenske kernekraftværk

Oskarshamn. De nærmeste hollandske, belgiske,

franske og engelske værker befinder sig i en af-

stand af omkring 500 til 600 km fra Danmark. Der

er over 170 operative reaktorer i Europa, hvoraf

3/4 ligger i en afstand fra Danmark, som er mindre

end til Tjernobyl, hvor verdens hidtil alvorligste

nukleare ulykke fandt sted i 1986. For tiden er der

128 reaktorer i drift i 14 EU-medlemsstater (Bel-

gien, Bulgarien, Finland, Frankrig, Nederlandene,

Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbri-

tannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn).

De øvrige ligger uden for EU i bl.a. Rusland, Ukra-

nie og Schweiz.

Selvom der ikke findes kernekraftværker i Dan-

mark, er det alligevel muligt, at en nuklear ulykke

kan forekomme på dansk territorium. Atomdrev-

ne isbrydere passerer med jævne mellemrum

danske farvande. På nuværende tidspunkt bygges

der flere atomdrevne isbrydere i St. Petersborg,

som vil sejle gennem danske farvande for at kom-

me til Murmansk-området. Selvom atomdrevne

fragtskibe og militære fartøjer normalt ikke sejler

i nærheden af dansk territorium, kan det ikke

udelukkes, at det vil ændre sig fremover. Rusland

er endvidere begyndt at bygge flydende ker-

nekraftværker, og i 2017 vil sådan et værk med

påfyldt brændsel for første gang blive bugseret

gennem de indre danske farvande. Atomdrevne

fartøjer kan i tilfælde af sammenstød, grundstød-

ning eller anden ulykke frigive radioaktiv stråling,

hvis reaktorerne eller deres sikkerhedssystemer

beskadiges derved. Reaktorerne, som finder

anvendelse på skibe, er dog betydeligt mindre

end de reaktorer, som bruges i kernekraftværker.

Afskærmningen er dog ligeledes dimensioneret

mindre og kan ikke modstå de samme fysiske

eller mekaniske påvirkninger.

Den største fare, der er forbundet med driften af

reaktorerne, er risikoen for, at radioaktive stoffer

frigives fra reaktorbrændslet og spredes. Udslip

af større mængder af radioaktivt materiale vil for-

udsætte, at brændslet beskadiges, samtidigt med

at reaktorbeholderen og -indeslutningen ikke

tilstrækkeligt effektivt kan tilbageholde de frigivne

radioaktive stoffer. Dette vil kunne ske, hvis man

mister kontrollen med kædereaktionen i reaktor-

kernen eller evnen til at køle kernen effektivt. No-

get lignende kan ske, hvis man ikke kan køle det

brugte brændsel i brændselsbassinerne, der ofte

er placeret udenfor reaktorindeslutningen. Udlø-

sende faktorer kan fx være tekniske sårbarheder i

systemer, menneskelige fejl eller påvirkninger fra

andre hændelser, såsom naturkatastrofer og fejl i

elnettet.