Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del Bilag 65
Offentligt
1741547_0001.png
FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 65: Erhvervsministerens pressemeddelelse af 31/3-17: "Regeringen og DI lancerer industripartnerskab for eksport til USA"
Med partnerskabet følger både en styrkelse Erhvervsministeriets indsats og af DIs og
forsvarets repræsentation i Washington. Lockheed Martin, der er hovedleverandør af F-
35, arrangerer fra 16.-18. maj virksomhedsbesøg og en konference i Herning og hos
Grundfos i Bjerringbro. Konferencen er henvendt til et bredt spektrum af danske
virksomheder. Her vil Lockheed Martin afsøge forretningsmuligheder i Danmark som en
direkte følge af den politiske aftale af om at købe F-35. DI, Udenrigsministeriet og
Erhvervsministeriet er blandt medarrangørerne af konferencen.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen:
”I varetagelsen af danske interesser
står dansk eksport centralt og vi skal arbejde aktivt
og samtænkt for at øge eksporten med yderligere udbredelse af danske styrkepositioner.
I vores ’Open for Business’-
strategi er danske forsvarsattachéers bistand til danske
virksomheder et fokusområde. Til at facilitere virksomhedernes muligheder for vækst
udsender Forsvarsministeriet endnu en forsvarsindustriattaché til ambassaden i
Washington. Attachéen forventes efter sommer at være klar til indsats.”
USA er langt det største marked for forsvarsmateriel i verden, og med en eksport på
omkring 1 mia. kr. årligt er danske virksomheder allerede godt repræsenteret her, men
der er potentiale for langt mere.
Direktør Thomas Bustrup, Dansk Industri:
”Deltagelsen af danske virksomheder i produktion og vedligehold
af F-35 kampflyene er
afgørende vigtigt for dansk forsvarsindustri. Men det er ikke nok. Beslutningen om F-35
har allerede ført til samarbejdsrelationer med producenten af flyene, Lockheed Martin.
Dette samarbejde skal vi udbrede til andre dele af den amerikanske forsvarsindustri.
Derfor er det rigtig godt, at regeringen har stillet sig i spidsen for industrisamarbejdet. ”
Pressekontakt: Pressechef René Gyldensten, tlf.: 91 33 70 15/
[email protected]