Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Forsvarsministeriet.
København, den 7. februar 2017.
a.
Forsvarsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til afhændelse af den resteren-
de del af Rigensgade Kaserne, matr.nr. 477 Sankt Annæ Vester Kvarter, København, beliggende Ri-
gensgade 9 (indeholdende adresserne Rigensgade 9a, 9b, 9c, 9d, 9e, 9f og 11a), 1316 København K.
Afhændelsen sker på baggrund af offentligt udbud til en kontant købesum på 138,2 mio. kr. De
salgsrelaterede udgifter udgør 1,0 mio. kr., hvorefter det samlede nettoprovenu er 137,2 mio. kr. Net-
toindtægten tilfalder Forsvarsministeriet.
Endvidere anmodes om hjemmel til, at der i 2017 kan optages udgiftsbevilling på § 12.13.04. Ma-
terielanskaffelser svarende til indtægterne fra salg af Forsvarsministeriets ejendomme, hvor kontants-
ummen ligger under grænsen for forelæggelse for Finansudvalget. De tilsvarende indtægter oppebæ-
res på § 12.14.04. Provenu ved afhændelse af ejendomme. Optaget af udgiftsbevillingen er begrænset
til udelukkende at omfatte indtægter, som skal anvendes til udmøntning af et engangsprovenu på 400
mio. kr. (2015-pl) som følger af aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Li-
beral Alliance og Radikale Venstre om anskaffelse af nye kampfly af 9. juni 2016.
Rigensgade Kaserne har senest været anvendt som tjeneste-/lejeboliger for Forsvarets personale,
samt huset reserveofficerforeningens administrationskontor, der pr. 1. februar 2017 er flyttet til ny
placering på Nyholm. Ejendommen ønskes som led i tilpasningen af Forsvarets tjeneste-/lejeboliger
udfaset via salg i offentligt udbud.
Efter aftale med Slots- og Kulturstyrelsen under Kulturministeriet er ejendommen opdelt i 31 lej-
ligheder, hvoraf 3 lejligheder er indrettet til erhvervsmæssig anvendelse og 3 kælderlejligheder er
indrettet til depot/lager.
Den samlede offentlige ejendomsværdi udgør samlet for alle ejerlejligheder pr. 1. oktober 2015
130,7 mio. kr.
Den bogførte værdi udgør (pr. 1. oktober 2016) følgende:
Bygninger og bygningsinstallationer
Grundværdi
I alt bogført værdi
28,8 mio. kr.
25,1 mio. kr.
53,9 mio. kr.
b.
Under forudsætning af Finansudvalgets godkendelse af overdragelsen, overdrages ejendommen til
tilbudsgiver umiddelbart efter Finansudvalgets godkendelse.
AG000779