Forsvarsministeriet
Forslag
til
Lov om jobordning for veteraner
Anvendelsesområde
§ 1.
Loven har til formål at styrke muligheden for
beskæftigelse for veteraner med psykiske eller fysiske
skader pådraget i forbindelse med udsendelse.
Stk. 2.
Som veteran anses i denne lovs forstand en
person, der enten som enkeltperson eller i en enhed har
været udsendt i mindst én international mission under
Forsvarsministeriets område, og som i særlig grad har
vanskeligt ved at bevare en fast tilknytning til
arbejdsmarkedet på grund af psykiske eller fysiske
skader pådraget i forbindelse med en sådan udsendelse.
Stk. 3.
Arbejdsgivere kan hos Veterancenteret anmode
om bekræftelse på, at en veteran er omfattet af stk. 2.
Bekræftelsen fra Veterancenteret er en forudsætning for,
at arbejdsgiveren kan give veteranen fortrinsret efter § 2
og opnå jobpræmie efter § 3. Bekræftelsen skal foreligge
senest på tidspunktet for indgåelse af ansættelsesaftalen.
Fortrinsadgang hos offentlige arbejdsgivere
§ 2.
Offentlige arbejdsgivere kan give kvalificerede
veteraner omfattet af § 1, stk. 2, fortrinsadgang til stil-
linger, jf. dog § 1, stk. 3.
Jobpræmie til arbejdsgivere
§ 3.
Arbejdsgivere, bortset fra statslige arbejdsgivere,
der ansætter personer omfattet af § 1, stk. 2, har ret til en
jobpræmie på 50.000 kr., hvis ansættelsesforholdet har
en varighed på mindst 26 uger, jf. dog § 1, stk. 3. Der
kan kun udbetales præmie til den samme arbejdsgiver én
gang pr. veteran.
Stk. 2.
Det er herudover en betingelse,
1) at ansættelsesforholdet ikke har været afbrudt, og
2) at den gennemsnitlige arbejdstid opgjort for peri-
oden på 26 ugers ansættelse har været mindst 15
timer om ugen.
§ 4.
Arbejdsgiveren ansøger Veterancenteret om
udbetaling af jobpræmie. Veterancenteret kontrollerer, at
betingelserne i § 3 for ret til præmie er opfyldt, træffer
afgørelse herom og udbetaler præmien.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens ansøgning skal vedlægges
bekræftelse efter § 1, stk. 3, og dokumentation for
ansættelsens varighed, omfang og påbegyndelses-
tidspunkt samt for, at ansættelsesforholdet ikke har været
afbrudt.
Stk. 3.
Ansøgning kan tidligst indgives efter 26 ugers
ansættelse og senest 26 uger efter, at perioden på 26
uger, jf. § 3, stk. 1, er udløbet.
Stk. 4.
Til brug for administrationen af jobpræmie-
ordningen efter denne lov kan Veterancenteret ved brug
af personnummer få terminaladgang til indkomst-
registeret til oplysninger om løn, arbejdstid og ansæt-
telsens start- og ophørstidspunkt, jf. § 7, stk. 1, i lov om
et indkomstregister. Oplysningerne skal vedrøre per-
soner, der er omfattet af lovens § 1, stk. 2, og for hvem
arbejdsgiveren har ansøgt om udbetaling af en
jobpræmie efter § 3. Oplysningerne er undergivet
tavshedspligt i Veterancenteret.
Tilbagebetaling
§ 5.
En arbejdsgiver, der uberettiget har fået udbetalt
jobpræmie efter § 3, skal betale beløbet tilbage, hvis
udbetalingen
skyldes
arbejdsgiverens
urigtige
oplysninger eller fortielser, eller hvis arbejdsgiveren i
øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelsen af
beløbet var uberettiget.
Klagemuligheder
§ 6.
Veterancenterets afgørelser efter denne lov kan
indbringes for Forsvarsministeriet inden seks uger efter,
at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Stk. 2.
Forsvarsministeriet kan se bort fra overskridelse
af klagefristen i stk. 1, når der er særlig grund hertil.
Ikrafttræden m.v.
§ 7.
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse på stillinger, der
besættes efter ikrafttrædelsestidspunktet.
§ 8.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.