FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del Bilag 44
Offentligt

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

National strategi for forebyggelse af

ulykker og katastrofer

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

Udarbejdet af:

Beredskabsstyrelsen

Datavej 16

3460 Birkerød

Telefon 45 90 60 00

E-mail: [email protected]

www.brs.dk

Fotos og illustrationer:

Forside: Colourbox

Side 5: Colourbox (venstre og midten),

Christian V. Cortsen (højre)

Side 7: Colourbox

Side 9: Colourbox

Side 11: Kenneth Meyer

Side 13: Beredskabsstyrelsen

Side 14: Aalborg Kommune (øverst),

Slagelse Kommune (nederst)

Side 15: Det Kriminalpræventive Råd

(øverst), Region Nordjylland (midten),

Beredskabsstyrelsen (nederst)

Side 17: Beredskabsstyrelsen

Side 20: Colourbox

December 2016

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

National strategi for forebyggelse af

ulykker og katastrofer

Færre døde og tilskadekomne og færre udgifter til skader i

forbindelse med brande, stærke storme og oversvømmelser

Øget risikobevidsthed og mere handlekraft, selvhjulpenhed

og hjælpsomhed i befolkningen før, under og efter alvorlige

ulykker og katastrofer

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

National strategi for forebyggelse

af ulykker og katastrofer

Borgere, foreninger, organisationer, virksom-

heder og myndigheder gør allerede meget

for at forebygge alvorlige ulykker, men vi bør

være opmærksomme på, at risikobilledet er

under stadig forandring. Nogle hændelsesty-

per oplever vi færre af, mens andre ser ud til

at blive hyppigere eller voldsommere, og vi

bliver stillet over for nye eller ændrede trus-

ler. Det betyder, at der også vil være et vok-

sende behov for mere viden og kapacitetsud-

vikling, der kan sikre, at vi er i stand til at

forebygge ulykker og katastrofer.

De udfordringer, vi står overfor nu og i fremti-

den, bliver stadig mere komplekse (klima,

folkevandringer, terrortrusler m.v.). Der er

derfor behov for et øget tværgående fokus på

samfundets sårbarhed. Vi ser bl.a., at risikoen

for ekstreme vejrfænomener er stigende. De

seneste år har vi oplevet, hvad stærke storme,

oversvømmelser fra havet og skybrud kan

medføre af skader og tab af ejendom – både

for den enkelte borger og for samfundet som

helhed. F

.eks. måtte forsikringsselskaberne

efter skybruddet over København i juli 2011

udbetale omkring 6 mia. kr. i erstatninger,

hvilket gjorde hændelsen til den dyreste vejr-

skade i Europa det år.

Ud over ekstreme vejrfænomener peges der i

Beredskabsstyrelsens rapport Nationalt Risi-

kobillede bl.a. på risici fra smitsomme syg-

domme, store transport- og industriulykker

samt terrorhandlinger og cyberangreb.

Vi er desuden helt afhængige af strøm, vand

og IT, for at samfundsvigtige funktioner funge-

rer og er stabile. Men den tætte sammenkob-

ling af systemerne gør, at konsekvenserne af

ekstreme hændelser hurtigt kan sprede sig.

Det betyder bl.a., at det er blevet vanskeli-

gere at forudsige, hvordan en krise vil udvikle

sig, og hvem og hvad der bliver ramt. Det er

derfor en stor hjælp, når mange er forberedte

og er i stand til at gribe ind og hjælpe til.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

Hvorfor en forebyggelsesstrategi?

Fakta om ulykker og indsatser

Når der indtræffer ulykker, går det ofte ud

over mennesker. Eftervirkningerne af alvor-

lige ulykker og katastrofer kan ofte mærkes i

lang tid, og i nogle tilfælde kan de føre til

livsvarige ændringer i tilværelsen, invaliditet

eller død, og det har betydelige økonomiske

konsekvenser.

•

De sidste 10 år er der i gennemsnit om-

kommet 73 personer om året som følge af

brand

Ulykker og katastrofer skaber lidelse,

utryghed, værditab og miljøbelastning

Erstatningssummerne i forbindelse med

brande og vejrligsskader var gennemsnit-

ligt ca. 5 mia. kr. om året i perioden 2011-

2015

Udrykninger til brande udgør den klart over-

vejende del af redningsberedskabets reelle

opgaver. Antallet af udrykninger til brand har

været faldende over en årrække, men synes

nu at stabilisere sig. Til gengæld må opgaver i

forbindelse med vejrligshændelser forventes

at stige. De globale klimaændringer vil også

ramme Danmark, både når det gælder ned-

bør, temperatur, havniveau og ekstremt vejr.

Redningsberedskabets assistancer retter sig

mod større og mere alvorlige hændelser.

Herudover er der et meget stort antal hæn-

delser, som ikke er afspejlet i redningsbered-

skabets statistik. Til sammenligning udbetalte

forsikringsselskaberne i perioden 2011-2015

erstatninger til:

•

ca. 338.000 brandskader

ca. 486.000 skader som følge af vejrlig

– hvoraf ca. 162.000 var erstatninger for

vandskader

•

Antallet af branddøde i Danmark har i en

årrække været lidt højere end i vores nordi-

ske nabolande Norge og Sverige, men dog

lavere end i Finland.

Ved langt de fleste dødsbrande dør der kun

én person, og med meget få undtagelser sker

det ved brand i egen bolig. Op mod halvde-

len af dødsbrandene har rygning som formo-

det årsag. Mere end 75 % af ofrene er 50 år

og ældre, og ca. 20 % er 80 år og ældre. I

forhold til aldersfordelingen i den samlede

befolkning betyder det, at personer, der er 50

år eller ældre, forekommer dobbelt så ofte i

dødsbrandsstatistikken sammenlignet med

personer under 50 år, og når det drejer sig

om personer, der er 80 år eller ældre, er

andelen mere end fem gange højere end for

personer under 50 år.

I perioden 2011-2015 havde de kommunale

redningsberedskaber tilsammen:

•

ca. 73.850 opgaver i forbindelse med

brand

ca. 3.600 opgaver i forbindelse med vejr-

lig – hvoraf ca. 900 opgaver var i forbin-

delse med oversvømmelse

Tallene i statistikkerne vidner om liv, som er

blevet påvirket og forandret, og om store

værdier, der er gået tabt. Strategien sætter

borgerne i centrum med det formål, at færre

skal blive ramt af alvorlige ulykker. En mål-

sætning om helt at fjerne risikoen for alvorlige

ulykker vil være urealistisk, men gennem god

forebyggelse kan vi sammen – borgere, myn-

digheder, organisationer, foreninger, virksom-

heder m.fl. – gøre risikoen og særligt de

negative konsekvenser mindre.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

Omkomne som følge af brand pr. 100.000 indbyggere i

Danmark, Norge, Sverige og Finland 2006 - 2015

2,2

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Danmark

Norge

Sverige

Findland

Kilde: Beredskabsstyrelsen, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut,

www.nordstat.net, Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, www.stat.fi,

www.ssb.no og www.scb.se.

Omkomne som følge af brand pr. 100.000 indbyggere i Danmark, Norge, Sverige og Finland 2006-2015

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

Fokus på alvorlige ulykker –

brande, stærke storme og

oversvømmelser

Forebyggelse i bred forstand handler om at

undgå eller reducere antallet af uønskede

hændelser – og, hvis der alligevel opstår en

krisesituation, at begrænse konsekvenserne.

Strategien fokuserer på alvorlige ulykker, som

kan ramme borgerne direkte, og hvor konse-

kvenserne kan være indgribende og langva-

rige. Det drejer sig i første omgang om bran-

de, stærke storme og oversvømmelser, men

tankegangen og metoderne er generelle og

kan derfor i vidt omfang overføres til andre

hændelsestyper, ligesom der kan hentes

inspiration fra forebyggelsesarbejdet på an-

dre områder.

Strategien har et tydeligt borgerperspektiv

med vægt på tryghed og større inddragelse

af borgere og virksomheder som ressource.

Her spiller kommunerne og de kommunale

beredskaber en afgørende rolle, da de står

for den lokale kontakt med borgere og virk-

somheder. Statslige og kommunale myndig-

heder, virksomheder, civilsamfundets organi-

sationer m.fl. har væsentlige opgaver med

henblik på at sikre opfyldelsen af strategiens

mål. Hvis forebyggelsen skal have en større

effekt, må indsatsen være helhedsorienteret

og have høj prioritet både på tværs af stats-

lige myndigheder og forvaltningsgrene i

kommunerne og ved at inddrage det lokale,

civile samfund.

Mange af de tiltag, der støtter op om strate-

gien, forudsætter derfor et nært, tværgående

samarbejde mellem myndigheder, organisa-

tioner, foreninger, virksomheder og borgere.

ulykker og katastrofer. Hele 78 % mener såle-

des, at det er sandsynligt eller meget sand-

synligt, at Danmark inden for de kommende

fem år bliver ramt af ekstremt vejr. Alvorlige

hændelser som følge af vejrlig er samtidig

hændelser, som borgerne er bekymrede for,

at beredskabet har svært ved at håndtere.

Denne bekymring gælder ligeledes, når det

drejer sig om terror og cyberangreb.

Mange er ligeledes opmærksomme på, at

brande og eksplosionsulykker kan indtræffe,

men her er der større tillid til, at der er et

effektivt beredskab til at håndtere sådanne

hændelser. Således oplever 70 % af befolk-

ningen, at Danmark har et beredskab til at

klare brande og eksplosioner. Det samme gør

sig gældende for 58 % af danskerne, når det

drejer sig om transportulykker.

Overordnet viser befolkningsundersøgelsen,

at borgerne generelt oplever, at beredskabet

i Danmark er klar til at håndtere de forskellige

hændelser, der kan ramme Danmark, når det

handler om de store ulykker og katastrofer –

omend tilliden til beredskabet på visse områ-

der godt kunne være større.

Strategien stiller skarpt på brande, stærke

storme og oversvømmelser, fordi det er tre

hændelsestyper, som kan have omfattende,

langvarige og nogle gange fatale konsekven-

ser for den enkelte, men hvor borgerne har

gode muligheder for selv at forebygge, at de

bliver ramt, eller kan gøre meget for at be-

grænse de negative konsekvenser. Samtidig

er der tale om nogle konkrete hændelsesty-

per, som de fleste kender til og har oplevet,

hvilket er et godt udgangspunkt, når borger-

ne skal inddrages mere aktivt i den forebyg-

gende indsats.

Hvorfor fokusere på brande, stær-

ke storme og oversvømmelser?

Beredskabsstyrelsens befolkningsundersø-

gelse om danskernes risikoopfattelse fra maj

2016 viser, at mange borgere er opmærk-

somme på, at Danmark kan blive ramt af store

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

Hvorfor er borgerne vigtige, når

der indtræffer alvorlige ulykker?

Når strategien sætter borgerne i centrum, er

det også for at understrege, at borgerne skal

betragtes som en stor og vigtig ressource

både før, under og efter alvorlige ulykker. Her

lægges vægt på tre kendetegn:

kraftige storme Allan og Bodil i oktober og

december 2013. I sådanne situationer ses det

ofte, at mennesker rykker tættere sammen. I

2013 brugte mange hashtagget ”#husly” på

Twitter og åbnede deres hjem for medbor-

gere, der var strandet på grund af stormvej-

ret. Via førstehjælpskurser har mange tusinde

danskere desuden kvalificeret sig yderligere

til at kunne gøre en forskel, hvis de skulle

blive stillet over for en ulykkessituation.

Borgerne er altid til stede

Når der opstår ulykker, er der næsten altid

andre mennesker i nærheden. Politi, brand-

væsen og ambulancer har en responstid, som

i de fleste tilfælde er på under 15 minutter,

men det kan være kostbare minutter, når det

drejer sig om alvorlige ulykker. Familiemed-

lemmer eller naboer er i langt de fleste til-

fælde tættere på end den nærmeste brand-

station eller ambulance. Borgerne er en aktiv

og kompetent ressource, som i mange situa-

tioner vil kunne yde en afgørende hjælp,

inden det professionelle beredskab når frem.

Et eksempel, som viser potentialet, er de

akuthjælperordninger, der er oprettet i flere

regioner, som er baseret på frivillige og har

særligt fokus på akuthjælp ved hjertestop. Vi

ser også, at borgere redder andre borgere i

tilfælde af brand og eksplosioner.

Borgerne kan bidrage til at undgå

eller begrænse konsekvenserne af

ulykker

Det er helt naturligt, at man gerne vil passe på

sig selv, sine nærmeste, sine ejendele og

bolig. Det betyder bl.a., at borgerne har en

klar egeninteresse i at forebygge eller redu-

cere konsekvenserne af alvorlige ulykker.

Samtidig viser erfaringerne fra virkelige hæn-

delser, at borgerne reagerer hurtigt, f.eks. når

der er fare for skader under et skybrud. En-

delig kan borgerne i en krisesituation yde

værdifuld hjælp til myndighederne, fordi de

ofte har kendskab til lokale forhold og situa-

tionen på stedet, ligesom de måske kan bi-

drage med erfaringer fra tidligere hændelser.

Borgernes tilstedeværelse, hjælpsomhed og

egeninteresse er således et godt afsæt for at

styrke den samlede forebyggende indsats

over for alvorlige ulykker.

Borgerne er spontant

hjælpsomme

Erfaringer fra ulykker og krisesituationer

viser, at mange udviser en spontan hjælp-

somhed over for medborgere i nød. Det skete

f.eks. under det ekstreme snevejr på Born-

holm i julen 2010, og da landet blev ramt af de

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

Strategiens mål

Centralt i forebyggelsesstrategien er ønsket

om at nyttiggøre det store potentiale, der er i

befolkningen, når det gælder om at passe

godt på sig selv og hjælpe hinanden og her-

ved bidrage til at skabe større tryghed og

styrke det samlede beredskab i samfundet.

Strategien er bygget op om to overordnede

mål:

•

Lettere adgang til varsling og råd om,

hvad borgere og virksomheder kan gøre,

hvis der opstår krisesituationer, så brande

og ekstreme vejrhændelser ikke får unø-

digt store eller langvarige konsekvenser.

Prioritering af tiltag med fokus på særlige

målgrupper, herunder ældre, socialt ud-

satte og andre mindre ressourcestærke

befolkningsgrupper.

Udarbejdelse af kommunale planer for

forebyggelse og risikoreduktion målrettet

borgere og virksomheder med afsæt i en

national vejledning.

•

1. Færre døde og tilskadekomne

og færre udgifter til skader i for-

bindelse med brande, stærke stor-

me og oversvømmelser

Risikoen for, at brande og hændelser i forbin-

delse med voldsomt vejr skader borgernes

liv, helbred, velfærd og ejendom skal reduce-

res.

Det kan bl.a. ske gennem:

•

Målrettet information om, hvad borgere og

virksomheder kan gøre for at forebygge,

at alvorlige ulykker sker, og hvad man kan

gøre for at reducere konsekvenserne, hvis

de sker.

Øget fokus på de menneskelige relationer

og berøringsflader, som civilsamfundets

organisationer har til særligt sårbare og

udsatte borgere, for at få udbredt strate-

gien bedst muligt.

•

Der foregår allerede et stort arbejde med at

forebygge ulykker. Således arbejder en ræk-

ke netværk, foreninger, organisationer, virk-

somheder og myndigheder med mange

forskellige forebyggelsestiltag. Forebyggel-

sesstrategien skal bidrage til et bredere sam-

arbejde og skabe grundlag for bedre koordi-

nation og erfaringsudveksling blandt aktø-

rerne og være retningsgivende for

videreudvikling af eksisterende initiativer og

udviklingen af nye tiltag, som kan fremme de

overordnede mål.

•

Sydhavn Skole – eksempel på brand med

betydelige omkostninger for samfundet

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

Københavns Kommune opførte i 2012 Sydhavn Skole, som skulle åbne i april 2013. Den 26.

november 2012 brændte store dele af skolens hovedbygning. Det betød mere end to års

forsinkelse for skolens åbning, hvilket bl.a. indebar undervisning i midlertidige bygn-

inger.

Branden medførte meget store omkostninger for kommunen, som måtte betale 100 mio.

kr. alene som selvrisiko. Hertil kom en række betydelige følgeomkostninger, bl.a.

lokaleleje og andre driftsmæssige udgifter m.v.

En forebyggende indsats i forbindelse med byggeriet kunne sandsynligvis have begræn-

set skadernes omfang.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

Det skal bemærkes, at der i staten, regioner-

ne og kommunerne er iværksat en række

initiativer, som også har et forebyggende

sigte, men som ikke nødvendigvis forudsæt-

ter en direkte involvering af borgere og virk-

somheder. Disse initiativer omfatter f.eks.

infrastrukturprojekter og klimatilpasningspro-

jekter.

Fokusområder for målsætningen om færre

døde og tilskadekomne og færre udgifter

til skader i forbindelse med brande, stær-

ke storme og oversvømmelser

I arbejdet med at nedsætte antallet af brand-

døde i Danmark skal der være særligt fokus

på, at antallet af omkomne målt pr. 100.000

indbygger i løbet af en tiårig periode ned-

bringes til et niveau, der ikke er højere end

gennemsnittet af niveauet i Norge og Sverige.

Ligeledes skal der være fokus på tiltag, som

kan sikre, at store brande og andre ulykker

– herunder også konsekvenser af vejrligs-

hændelser – i mindst muligt omfang påvirker

kritiske samfundsfunktioner.

Endelig bør der også være fokus på at sikre,

at uerstattelige kulturværdier ikke går tabt

som følge af brand eller andre hændelser.

•

Øget indsats efter nærhedsprincippet

med særligt fokus på lokale netværk og

uformelle relationer, som kan inddrages

før, under og efter alvorlige ulykker og

ekstreme hændelser.

Øget fokus på, hvordan man som borger

kan forbedre sine egne generelle færdig-

heder, f.eks. inden for viden om bered-

skabets virkemåde, førstehjælp, brand-

forebyggelse og generel forebyggelse, så

man bliver fortrolig med, hvordan man

bedst griber ind og hjælper til, hvis det

skulle blive nødvendigt.

•

Fokusområder for målsætningen om øget

risikobevidsthed og mere handlekraft,

selvhjulpenhed og hjælpsomhed i befolk-

ningen før, under og efter alvorlige ulyk-

ker og katastrofer

Samfundet skal blive bedre til at forebygge

ulykker og katastrofer. Det kan ske ved at

opsamle, systematisere og udbrede viden og

erfaringer fra brande og andre ulykker. Be-

redskabet skal fremadrettet have øget fokus

på indsamling af viden og analyse af hændel-

ser med henblik på at styrke forebyggelses-

indsatsen. Evidens i data og analyser er afgø-

rende for en målrettet forebyggelsesindsats.

Målet om at øge borgernes evne til at fore-

bygge brand og andre ulykker og reagere

herpå er gennemgående for ovenstående

målsætninger og et middel til at forebygge

tab af menneskeliv, værdier og arbejdsplad-

ser i Danmark.

2. Øget risikobevidsthed

og mere handlekraft, selvhjulpen-

hed og hjælpsomhed i befolknin-

gen før, under og efter alvorlige

ulykker og katastrofer

Borgerne skal i højere grad inddrages og

anerkendes som en kompetent og aktiv res-

source i samfundets beredskab. Borgernes

risikobevidsthed og deres evne og mulighe-

der for at tage vare på sig selv og hinanden,

når der indtræffer alvorlige ulykker, skal der-

for styrkes.

Målet kan understøttes af en række tiltag,

herunder bl.a.:

•

Styrket, koordineret information, som kan

bidrage til at øge borgernes risikobe-

vidsthed i forhold til hændelsestyper, der

kan føre til alvorlige ulykker og krisesitua-

tioner – særligt de hændelsestyper, hvor

borgernes egen indsats kan have afgø-

rende betydning.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

Kommunerne og civilsamfundets

organisationer som primær

indgang til den borgernære

forebyggelse

Kommunerne vil i kraft af deres rolle som

politiske og forvaltningsmæssige enheder og

med den tætte kontakt til borgerne spille en

central rolle for implementeringen af forebyg-

gelsesstrategien. Det er ikke mindst her, bor-

gerne bor og arbejder, og herfra deres liv

udgår. Gennem en lang række services –

f.eks. børnepasning, skoler, ældrepleje,

socialforsorg, miljø- og teknikopgaver, forsy-

ningsopgaver og redningsberedskab – sikrer

kommunerne en stabil, sikker og tryg ramme

for borgere og virksomheder.

For at løse de forskellige opgaver bedre foku-

seres der i disse år i stigende grad på et

tværfagligt og tværsektorielt samarbejde på

tværs af offentlige og private aktører og med

inddragelse af borgere og civilsamfundsorga-

nisationer. Også på det forebyggende om-

råde er der god grund til at tænke i og itale-

sætte nye samarbejdsformer og -relationer.

Styrket forebyggelse gennem sam-

skabelse

På kommunalt plan er samarbejde med lokal-

samfundet og borgerne essentielt, og der er

stort fokus på, hvordan det kan udvikles og

forbedres. I denne sammenhæng ses begre-

bet ’borgerinddragelse’ i stigende grad ud-

skiftet med ’borgerdeltagelse’, og et af de

mest centrale temaer i udviklingen af samar-

bejdsrelationerne og opgaveløsningen er

begrebet ’samskabelse’.

Samskabelse kan ses som en videreudvikling

af borgerinddragelsestanken, hvor myndighe-

der i samarbejde med borgere, virksomhe-

der og lokalsamfund generelt – herunder

organisationer og foreninger – udvikler en

fælles løsning på en given lokal udfordring.

Der arbejdes (eller skabes) sammen med og

ikke for borgerne. Målet er, at borgerne bli-

ver medskabere af deres egen sikkerhed,

tryghed og velfærd.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

Eksempler på lokale

samarbejdsrelationer og netværk

Der samarbejdes på lokalt niveau på mange

forskellige niveauer om mange forskellige

opgaver og udfordringer. Der ses desuden

dannelse af forskellige foreninger og lokale,

frivillige netværk, nogle ganske uformelle og

især med vægt på sociale aspekter og/eller

tryghedsfremmende formål, andre mere

formaliserede og centreret om praktiske for-

mål til fællesskabet bedste.

Her er nogle eksempler på projekter med

forskellige forebyggende og tryghedsska-

bende formål, der gennemføres i samarbejde

mellem forvaltningsgrene, sektorer og fagom-

råder på tværs af offentlige og private aktører

og med inddragelse af borgere og civilsam-

fund.

Tryghedsambassadører – Aalborg Kommune

Koncept, hvor medarbejdere i Hjemmepleje Aalborg uddannes

til at skabe tryghed for de ældre borgere og forebygge, at der

sker ulykker i deres hjem.

Formål:

•

At skabe større tryghed og forebygge, at der sker ulykker i

ældre borgeres hjem.

I Aalborg Kommune har man sat fokus på tryghed og sikkerhed

i de ældre borgeres hjem ved at uddanne medarbejdere i hjem-

meplejen til sammen med den ældre borger at se på, hvilke risici

der er i hjemmet. Der tilbydes de ældre et Tryghedstjek, hvor der

bl.a. opsættes røgalarm, hvis der ikke er installeret en i forvejen.

Indebærer samarbejde mellem Hjemmepleje Aalborg, FOA, AOF

og Beredskabscenter Aalborg, og TrygFonden yder støtte.

Højvandssikring Halsskov

Samarbejdsprojekt initieret af Slagelse Kommune.

Formål:

•

Sikre kvarteret Halsskov i Korsør mod oversvømmelser

fra havet. Kvarteret er udpeget som et særligt risikoområde.

Slagelse Kommunes ca. 180 km kystlinje gør højvandssikring og

det at forebygge oversvømmelser til et naturligt led i den kom-

munale klimaplan. Med kommunens støtte har grundejerne

startet en proces med at danne lokale digegrupper og udvælge

forslag til løsninger sammen med rådgivende ingeniørfirmaer og

arkitekter.

Herudover involverer projektsamarbejdet forsyningsselskaber,

det lokale beredskab, Kystdirektoratet, private fonde m.fl.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

Nabohjælp

Koncept udviklet af Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden.

Formål:

•

Forebygge kriminalitet og skabe tryghed i boligområder, der er

særligt belastede af indbrud og kriminalitet.

•

Engagere borgere i dannelsen af lokale netværk for at undgå ind-

brud, mindske kriminalitet og øge tryghed.

Indebærer samarbejde mellem borgere, lokale foreninger, politiet og

relevante fagpersoner, f.eks. låsesmede.

112-akuthjælperordninger

Førstehjælpsordning udviklet af Region Nordjylland og

implementeret i flere andre regioner.

Formål:

•

Styrke den præhospitale indsats i geografisk afgrænsede områder,

hvor ambulancer og andre præhospitale enheder kan være længe

undervejs.

•

Supplere ambulancetjenesten ved akut opstået sygdom, hjertestop

og mindre skader, indtil den præhospitale assistance ankommer.

Baseret på frivillige med uddannelse i bl.a. udvidet førstehjælp og

brug af hjertestarter.

Indebærer samarbejde mellem borgere, Region Nordjyllands AMK-

Vagtcentral og administrationen i Den Præhospitale Virksomhed samt

personalet på de præhospitale, kørende enheder.

Brandsikker Bolig – Hillerød Kommune

Brandforebyggelseskoncept udviklet i samarbejde mellem

Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber med støtte af

TrygFonden. Implementeret i en lang række kommuner.

Formål:

•

Forebygge brand i private boliger – med særlig fokus på

svage ældre og andre mindre ressourcestærke grupper.

I Hillerød Kommune har man i lighed med flere andre kommuner

implementeret Brandsikker Bolig via et tværfagligt samarbejde. Ældre

borgere visiteres og screenes gennem hjemmeplejen, og sammen med

hjemmeplejen gennemfører Falck brandforebyggende hjemmebesøg,

hvor der opsættes røgalarmer og informeres om brandforebyggelse i

boligen generelt.

Indebærer samarbejde mellem kommunen, herunder redningsbered-

skabet og ældreområdet, og Falck.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

Lokale planer for forebyggelse og

risikoreduktion

Kommunerne udarbejder i dag planer for den

risikobaserede dimensionering af deres red-

ningsberedskaber. Planerne tager højde for

at afhjælpe de hændelser, som man forudser

kan opstå i lokalsamfundet. Den risikobase-

rede dimensionering tager kun i begrænset

omfang højde for risikoreduktion, og for hvor-

dan uønskede hændelser kan undgås.

Beredskaberne kan fremme arbejdet med

forebyggelse ved at udarbejde en egentlig

forebyggelsesplan, der med baggrund i de

aktuelle risici og stedfundne hændelser dan-

ner rammen for en målrettet og prioriteret

forebyggelsesindsats.

Forebyggelsesplanerne skal forholde sig til

de organisatoriske kapaciteter i lokalsamfun-

det, dvs. borgere, virksomheder, foreninger

m.v., og de fysiske kapaciteter i form bygnin-

ger og infrastruktur.

Forebyggelsesplanerne ses som en afgøren-

de forudsætning for at forebygge ulykker og

katastrofer eller reducere de negative følge-

virkninger, hvis de finder sted.

Community Risk Reduction

Ved udarbejdelsen af forebyggelsesplaner vil

kommunerne bl.a. kunne finde inspiration i en

arbejdsmetode, som i en årrække har været

anvendt i USA og Storbritannien. Metoden kal-

des Community Risk Reduction (CRR).

CRR indebærer identifikation og prioritering

af risici efterfulgt af en koordineret anvendel-

se af ressourcer til at minimere sandsynlighe-

den for og/eller de negative konsekvenser af

ulykker.

Det skal forstås som en helhedstænkning af

beredskabet, hvor den primære indsats be-

står i at forebygge brande og ulykker, og hvor

man ved siden af det har en opgave med at

håndtere de ulykker, som man ikke har for-

mået at forebygge i tilstrækkelig grad.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

Digitalisering af beredskabet har

sat borgeren i centrum

Beredskabet er ligesom alle andre dele af

samfundet blevet digitaliseret. Andelen af

husstande med smartphones er ifølge Dan-

marks Statistik steget fra 33 pct. i 2011 til 77

pct. i 2015. Udviklingen har ændret borgerens

rolle som aktør i det samlede samfunds krise-

styring af større ulykker og katastrofer radi-

kalt.

Med en smartphone i hånden kan enhver nu

lynhurtigt sprede billeder, tekst og film, og

alle kan dermed dele information, der kan

føre til handlinger, der kan reducere – eller

øge – konsekvenserne af kriser.

Potentialet er stort for at gøre krisehåndtering

til en sag for alle. Eksempelvis, når der skal

skabes overblik over oversvømmelserne efter

et skybrud, spredes kriseinformation fra myn-

dighederne eller korrigeres fejlagtige oplys-

ninger på sociale medier.

Udbredelsen af mobiltelefoner og andre mo-

bile platforme har derudover også markant

øget myndigheders og øvrige beredskabsak-

tørers mulighed for at få budskaber hurtigt og

mere effektivt ud til borgerne uden mellem-

led.

Borgernes muligheder for at blive bevidste

digitale ”medspillere” i forhold til deres egen

og andres sikkerhed skal understøttes, og

myndigheder og virksomheder skal udnytte

de teknologiske muligheder for at nå borger-

ne via de sociale medier og på deres mobile

platforme i krisesituationer.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

Forudsætninger og principper

I forhold til de forskellige tiltag, som kan støtte

op om strategiens målsætninger, skal der her

peges på nogle overordnede forudsætninger

og principper vedrørende ressourcer, sektor-

ansvar og nærhed.

tigt at holde sig for øje, at en række hændel-

ser ikke har nogen entydig forankring inden

for et specifikt myndighedsområde, hvorfor

der må være særligt fokus på den enkeltes

adfærd.

Sektoransvaret fordrer naturligvis procedurer

for samarbejde og koordination mellem myn-

digheder og øvrige samarbejdsparter. Sam-

arbejdet er vigtigt før, under og efter en al-

vorlig ulykke.

Strategien ændrer ikke ved den eksisterende

ansvarsfordeling, når det gælder forebyg-

gelse af alvorlige ulykker og katastrofer. Myn-

digheder skal således heller ikke igangsætte

initiativer og tiltag, som har overlap til andre

sektorer end myndighedens eget, uden at der

forinden er enighed om dette blandt de invol-

verede parter. Overordnet er det en forud-

sætning, at relevante myndigheder, organisa-

tioner, virksomheder m.v. inden for deres

respektive sektorer og i samarbejde med

borgerne støtter op om de overordnede mål,

hvis strategien skal blive en succes.

Ressourcer

Udviklingen og gennemførelsen af tiltag, som

skal støtte op om strategiens overordnede

mål, kræver, at de fornødne ressourcer er til

stede: Menneskelige, vidensmæssige og

økonomiske.

Menneskelige ressourcer: Borgerne er en

særlig vigtig ressource, hvis fulde potentiale

som en aktiv del af det forebyggende arbejde

langt fra er udnyttet. Herudover er medarbej-

derne i relevante myndigheder, organisatio-

ner m.v., der arbejder med forebyggelse,

naturligvis en central ressource, ligesom frivil-

lige også skal inddrages i det forebyggende

arbejde.

Vidensmæssige ressourcer: En grundlæg-

gende forudsætning for at nå målene er også,

at de forskellige tiltag og initiativer, der iværk-

sættes, har en positiv effekt i forhold til mål-

sætningerne – med andre ord, at de virker.

Forebyggelsesarbejdet skal derfor baseres

på viden. Viden om adfærd og om, hvad der

virker for hvem og under hvilke omstændig-

heder.

Økonomiske ressourcer: Som udgangspunkt

skal den økonomiske finansiering af tiltag i

forbindelse med strategiens implementering

ske inden for eksisterende bevillingsmæssige

rammer hos de berørte myndigheder m.v. I

denne sammenhæng er det dog vigtigt at

være opmærksom på mulighederne for at

søge om støtte via fonde, offentlige puljer og

lign. til udviklings- og pilotprojekter og gen-

nemførelse af konkrete tiltag.

Nærhed

Nærhed er vigtigt i forhold til myndigheder-

nes opgaver i forbindelse med alvorlige hæn-

delser, idet beredskabsopgaver bør løses så

tæt på borgerne som muligt og dermed på

det laveste organisatoriske niveau, der hen-

sigtsmæssigt kan løse opgaven.

Endvidere er nærhedsprincippet centralt i

forhold til ambitionen om at sætte borgerne i

centrum. Øget risikobevidsthed, handlekraft,

selvhjulpenhed og hjælpsomhed i befolknin-

gen opnås kun gennem uddannelse og di-

rekte dialog mellem myndigheder og bor-

gere. Det kan ske via lokalt netværksarbejde

og facilitering af ændringer i borgernes ad-

færd. Men uddannelse kan ikke stå alene, og

dialog skal omsættes til lokal handling. Dette

kræver lokal forankring og initiativ, der skal

støttes op om løbende, hvis et øget borgeran-

svar og borgerdeltagelse skal realiseres.

Desuden er det vigtigt, at informationstiltag

og dialogform tager udgangspunkt i den

enkelte borgers situation og behov for også at

kunne sikre et fokus på sårbare og særligt

udsatte befolkningsgrupper.

Sektoransvar

I Danmark arbejder myndighederne med et

princip om sektoransvar. Det betyder, at den

myndighed, organisation eller institution, som

til daglig har ansvaret for et område, også har

ansvaret for området før, under og efter en

større ulykke eller katastrofe. Det er dog vig-

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

Fokusområder i det videre arbejde

For at igangsætte en udvikling hen mod opfyl-

delsen af de overordnede mål og konkrete

målsætninger skal vi indhente, systematisere

og udvikle

viden

og via

samarbejde

omsætte

vores viden i praksis gennem

handling.

Der er

tale om en fortsat proces, hvori der også ind-

går evaluering af de initiativer, der tages, med

henblik på løbende tilpasning af indsatsen.

Mere og bedre viden på forebyggelsesområ-

det er derfor et fokusområde i det videre

arbejde. Det kræver en vidensbaseret tilgang,

hvis der skal sikres tilstrækkelig kvalitet og

rigtig prioritering i initiativer og metoder. Og

der skal fokuseres på ”best practice” for

herigennem at styrke udviklingen på området

og øge effekten af indsatser og initiativer.

Mere konkret viden om risikoadfærd og om-

stændigheder ved alvorlige ulykker kan bl.a.

sikres via forbedret dataindsamling. Her er

der allerede iværksat initiativer, bl.a. i forhold

til redningsberedskabets dataregistreringssy-

stem (ODIN), hvor mulighederne for at regi-

strere forebyggelsesrelevant data er forbed-

ret.

Herudover er der igangsat forskningsprojek-

ter med fokus på effekten af forebyggelse,

ligesom der er etableret et tættere samar-

bejde mellem Beredskabsstyrelsen, politiet

og andre samarbejdsparter om at sikre mere

viden om brandårsager. Disse tiltag skal vide-

reføres, og lignende initiativer fremmes.

Beredskabsstyrelsen gennemfører desuden

befolkningsundersøgelser, herunder bl.a. om

danskernes risikoopfattelse i forhold til større

ulykker og katastrofer samt om adfærd i for-

bindelse med brand. Sådanne undersøgelser

tilvejebringer vigtig viden, som skal inddra-

ges i det forebyggende arbejde.

Viden

God forebyggelse manifesterer sig i ting, der

ikke sker. Det kan derfor være vanskeligt helt

præcist at dokumentere effekten af konkrete

forebyggende tiltag. Man kan f.eks. måle sig

frem til, at færre omkommer i brande, men

om det skyldes det ene eller det andet tiltag

er sværere at afgøre. Statistiske udsving fra

det ene år til det andet betyder desuden, at

man må have en forholdsvis lang tidsperiode

at måle over for at være sikker på, at en ud-

vikling kan betegnes som signifikant.

De metoder, der i dag anvendes i det fore-

byggende arbejde, bygger i høj grad på

erfaringer, som er opbygget gennem lang tid.

Men ind imellem er der brug for at stille

spørgsmål til de vante rutiner, at gå nye veje

og lade sig inspirere af løsninger, som andre

har fundet frem til. Det kræver bl.a. en syste-

matisk tilgang til at registrere data, indhente

know-how og integrere forskningsresultater

fra ind- og udland.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

Samarbejde

Beredskabsstyrelsen har ansvaret for det

statslige redningsberedskab med forsvarsmi-

nisteren som øverste ansvarlige, og kommu-

nerne er ansvarlige for det kommunale be-

redskab. Megen viden, som er baseret på

erfaringer, er samlet hos disse myndigheder,

men en lang række aktører inden for andre

myndighedsområder og sektorer, organisatio-

ner, foreninger, virksomheder m.fl. besidder

en viden og har erfaringer, som er væsentlige

for at kunne målrette det forebyggende ar-

bejde med henblik på at nedsætte antallet af

alvorlige ulykker og begrænse konsekven-

serne af dem.

Og hertil kommer bidrag fra forskningsverde-

nen, særligt den praksisbaserede forskning,

der kan bidrage med ny relevant viden om,

hvilke forebyggelsestiltag der virker på

hvem, og hvordan de forskellige forebyg-

gende indsatser bedst organiseres og imple-

menteres.

I relation til samarbejde på tværs af sektorer

vil et tættere samarbejde mellem f.eks. so-

cial-, ældre- og sundhedsområdet kunne

hjælpe til med at identificere særlige risiko-

grupper, herunder blandt ældre borgere og

andre med særlige plejebehov, funktionsned-

sættelse, misbrugsproblemer eller socialt

udsatte på anden måde. Et sådant samarbej-

de indgår allerede som en central del af

brandforebyggelseskonceptet Brandsikker

Bolig, og lignende tværsektorielle og tværfag-

lige samarbejdsformer bør fremadrettet i

højere grad indtænkes i det forebyggende

arbejde.

Det internationale samarbejde spiller også en

væsentlig rolle i forhold til erfaringsudveks-

ling og gensidig inspiration på det forebyg-

gende område, idet flere lande ofte ser de

samme problemstillinger på stort set samme

tidspunkt. Herunder skal særligt fremhæves

det nordiske samarbejde mellem myndighe-

der, organisationer og foreninger på det

brandforebyggende område.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

Et styrket samarbejde mellem alle relevante

aktører på tværs af sektorer og faggrænser

og ikke mindst med inddragelse af civilsam-

fundets organisationer er et helt centralt fo-

kusområde i det videre arbejde. Det er såle-

des en ambition med strategien at understøtte

et bredt samarbejde for herved at sætte såvel

myndighedernes som alle øvrige relevante

aktørers faglighed og kompetencer i spil, så

bedst mulig synergi opnås.

Herudover vil ønsket om at styrke borgerind-

dragelsen – samskabelsen med borgerne –

kræve lokal forankring og løbende facilitering

af relevante aktiviteter i f.eks. grundejerfor-

eninger, boligforeninger, haveforeninger,

vejlav og andre lokalforeninger. Via deres

lokale tilstedeværelse kan de civilsamfunds-

baserede organisationer danne et grundlag

for lokale fællesskabers egne aktiviteter, lige-

som der vil kunne skabes sammenhæng til og

koordinering med myndighederne.

mellem de involverede aktører, således at de

afspejler dagens behov, og udviklingen af

lignende initiativer skal fremmes. Udenland-

ske erfaringer peger på, at koordinerede,

ensartede budskaber rettet mod udpegede

målgrupper er vigtige for at opnå effekt af

forebyggelsesinitiativerne.

Det vil endvidere være en målsætning at

udbygge arbejdet med forebyggelse til at

omfatte andre relevante hændelsestyper i det

nationale risikobillede.

De nye digitale muligheder med udbredelsen

af smartphones og andre mobile platforme

skal i videst mulig udstrækning udnyttes i det

forebyggende arbejde.

På vidensområdet er der igangsat aktiviteter,

der bl.a. skal give os mere indsigt i adfærd og

årsagssammenhænge. Det drejer sig bl.a. om

forbedret dataregistrering, vidensprojekter

med fokus på brandårsager, forskningspro-

jekter med fokus på effekten af forebyggelse

og befolkningsundersøgelser vedrørende

risikoopfattelse og adfærd. Disse tiltag skal

videreføres og lignende initiativer fremmes –

særligt på de indsatsområder, hvor vi i dag

savner viden.

Handling

Der har gennem en årrække været gennem-

ført en række initiativer og kampagner på

forebyggelsesområdet. Som eksempler kan

nævnes Brandsikker Bolig, Robust Borger, Ild

en farlig ven og Lær om brand. Disse aktivite-

ter videreføres og udbygges i et samarbejde

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

Implementering og opfølgning

Beredskabsstyrelsen har ansvaret for at im-

plementere strategien inden for eget myndig-

hedsområde samt for at koordinere og facili-

tere implementeringen af strategien i samar-

bejde med øvrige myndigheder og alle andre

relevante samarbejdsparter. Beredskabssty-

relsen vil udvikle og iværksætte initiativer,

ligesom styrelsen vil søge at fremme et bredt

samarbejde mellem myndigheder, organisa-

tioner, foreninger, erhverv m.fl. med henblik

på at udvikle og koordinere forebyggelsen af

alvorlige ulykker.

det nye forum og stå for afholdelsen af jævn-

lige møder. Alle relevante myndigheder og

øvrige aktører, herunder civilsamfundsorgani-

sationer, vil blive indbudt til at deltage.

På de følgende sider findes et katalog med

forslag til tiltag, der kan støtte op om målene i

den nationale forebyggelsesstrategi. For at

operationalisere det videre arbejde vil Bered-

skabsstyrelsen i samarbejde med relevante

samarbejdsparter i regi af det nationale forum

for forebyggelse af ulykker arbejde videre

med dette katalog med henblik på at skabe

fremdrift i og prioritere det forebyggende

arbejde.

Nationalt forum for forebyggelse

af ulykker

For at skabe et fundament for tværsektorielt

og tværfagligt samarbejde, dialog og erfa-

ringsudveksling samt sikre en bedre udnyt-

telse af de eksisterende ressourcer på fore-

byggelsesområdet er et centralt tiltag i strate-

gien oprettelse af et nationalt forum for

forebyggelse af ulykker med deltagelse af en

bred kreds af myndigheder og relevante

aktører, herunder civilsamfundets organisatio-

ner.

Forummet vil ikke være et beslutningsorgan,

men tjene som samlingspunkt og inspirations-

forum for arbejdet med at forebygge ulykker

og katastrofer inden for rammerne af den

nationale forebyggelsesstrategi og til fremme

af udviklingen af en aktiv beredskabskultur i

befolkningen, således at borgerne individuelt

og i fællesskaber bliver mere risikobevidste,

handlekraftige, selvhjulpne og hjælpsomme i

forhold til at forebygge og håndtere alvorlige

ulykker.

De deltagende myndigheder og øvrige aktø-

rer får her mulighed for at dele erfaringer og

viden i forhold til konkrete udfordringer og

drøfte idéer og oplæg til videreudvikling af

eksisterende tiltag og udvikling af nye initiati-

ver. Beredskabsstyrelsen vil lede og facilitere

Opfølgning

Ligesom en bred forankring af det forebyg-

gende arbejde er en grundlæggende forud-

sætning, er opfølgning på målene og de kon-

krete tiltag nødvendig for at kunne sikre, at

udviklingen går i den rigtige retning. I forhold

til de konkrete tiltag og initiativer, som er eller

vil blive igangsat, vil der derfor være behov

for en løbende opfølgning med inddragelse af

de relevante parter.

Den nationale strategi for forebyggelse af

ulykker og katastrofer, som hermed fremlæg-

ges, udgør ikke en universalløsning. Men

strategien udgør en ramme for det videre

forebyggelsesarbejde og kan dermed bidra-

ge til at gøre andre prioriteringer nemmere

og til at sikre konsistens, bedre overblik og

mere solid forankring af kommende beslut-

ninger.

Beredskabsstyrelsen vil tage inititativ til, at

forebyggelsesstrategien og arbejdet hermed

evalueres inden udgangen af 2020. Evaluerin-

gen vil ske i samarbejde med de myndighe-

der og øvrige aktører, som har bidraget til

implementering af strategien.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

Idé- og initiativliste

Nedenstående idé- og initiativliste er et kata-

log med forslag til tiltag, der kan støtte op om

målene i den nationale forebyggelsesstrategi.

De nævnte idéer og initiativer er organiseret

under overskrifterne Samarbejde, Viden og

Handlinger. Udvalget af initiativer og række-

følgen er ikke udtryk for en prioritering. I

arbejdet med implementeringen af strategien

kan nogle initiativer således udgå, mens an-

dre kan komme til afhængigt af samfundsud-

viklingen og de aktuelle udfordringer.

Det er, som tidligere fremhævet, en forudsæt-

ning, at initiativer, der har overlap og snitfla-

der i forhold til flere myndighedsområder,

kun kan igangsættes, når der opnådet enig-

hed mellem de involverede parter om dette.

Alle tiltag, som ønskes igangsat, skal således

aftales mellem de relevante samarbejdspar-

ter, og der skal udarbejdes projektbeskrivel-

ser, som skal godkendes af de involverede

myndigheder m.v., herunder også vedr. finan-

siering.

Der lægges op til et bredt samarbejde mel-

lem myndigheder, organisationer, foreninger

og andre relevante aktører på tværs af fagom-

råder og sektorer.

Alle myndigheder, organisationer, foreninger

m.v., der har været repræsenteret i arbejds-

gruppen og følgegruppen i forbindelse med

udarbejdelsen af den nationale forebyggel-

sesstrategi, inviteres til at deltage i udvikling

og gennemførelse af tiltagene. Herudover kan

andre aktører inddrages, når dette er relevant.

Sammensætningen og antallet af deltagere vil

bero på typen af det enkelte tiltag.

•

Fokus i dette forum skal være på at:

- Styrke samarbejdet mellem alle rele-

vante aktører på tværs af sektormyndig-

heder, organisationer, virksomheder og i

forhold til civilsamfundets organisationer.

- Fremme et tættere samarbejde med

sundhedsvæsenet om data af relevans for

forebyggelse af brand og ulykker generelt

– i relation til brand særligt med hensyn til

mulighederne for at tilvejebringe data

vedr. adfærd og omstændigheder ved

dødsfald og alvorlig tilskadekomst.

- Styrke koordinationen af informations-

kampagner om forebyggelse af brand og

andre ulykker – i forhold til de forebyg-

gende budskaber samt i relation til udpe-

gede risikogrupper og andre målgrup-

per.

- Øge inddragelsen af borgerne og her-

under frivillige i det forebyggende arbej-

de.

Der fastholdes fokus på det nordiske sam-

arbejde og erfaringsudveksling vedrø-

rende forebyggelse af brand og andre

ulykker inden for rammerne af den natio-

nale forebyggelsesstrategi. Forslaget har

afsæt i anbefaling fra arbejdsgruppen om

forebyggelse under Redningsberedska-

bets Strukturudvalg.

Viden

•

Beredskabsstyrelsen ajourfører løbende

Nationalt Risikobillede med inddragelse af

relevante myndigheder m.fl.

Beredskabsstyrelsens undersøgelse om

borgernes risikoopfattelse, Danskernes

risikoopfattelse af større ulykker og kata-

strofer, gentages med passende interval-

ler.

Beredskabsstyrelsens og TrygFondens

befolkningsundersøgelse om brandsik-

kerhed i private boliger med fokus på

røgalarmer og borgernes brandadfærd,

Brandsikkerhed, gentages med passende

intervaller.

Samarbejde

•

Beredskabsstyrelsen tager initiativ til at

etablere et forum med deltagelse af myn-

digheder, organisationer, foreninger og

andre relevante aktører – Nationalt forum

for forebyggelse af ulykker. Forummet

skal mødes regelmæssigt og kan i øvrigt

tjene som netværk og kontaktnet i det

løbende arbejde for at fremme forebyg-

gelse af ulykker og katastrofer inden for

rammerne af den nationale forebyggel-

sesstrategi.

•

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

•

Samarbejdet mellem Beredskabsstyrelsen

og politiet m.fl. om brandårsagsefterforsk-

ning/brandundersøgelser, særligt i rela-

tion til dødsbrande, videreføres og udbyg-

ges med inddragelse af relevante myndig-

heder og øvrige aktører. Viden om

brande, hvor mennesker omkommer eller

kommer alvorligt til skade, samt større

brande og mere specielle brande skal

indsamles mere systematisk med henblik

på at få bedre overblik over brandårsager

og de omstændigheder, der kan føre til

brand. Forslaget har afsæt i anbefalinger-

ne vedr. styrket dataindsamling og vurde-

ring fra arbejdsgruppen om forebyggelse

under Redningsberedskabets Strukturud-

valg.

Beredskabsstyrelsen tager initiativ til i

samarbejde med andre relevante myndig-

heder at undersøge mulighederne for et

tættere samarbejde med sundhedsvæse-

net om registrering af data med relevans

for brandforebyggelse, herunder særligt

mulighederne for at tilvejebringe data om

alvorlig tilskadekomst. Forslaget har afsæt

i anbefalingerne vedr. styrket dataindsam-

ling og vurdering fra arbejdsgruppen om

forebyggelse under Redningsberedska-

bets Strukturudvalg.

Beredskabsstyrelsen samarbejder løben-

de med de øvrige nordiske lande på stati-

stikområdet indenfor forummet Nordstat

med henblik på at udveksle og udvikle

data og gøre statistikkerne sammenligne-

lige, både hvad angår indhentning og

udtræk.

Beredskabsstyrelsen tager initiativ til at

undersøge, hvordan de forbedrede mulig-

heder for registrering af forebyggelsesre-

levant data i redningsberedskabets ind-

rapporteringssystem (ODIN) optimalt kan

nyttiggøres, herunder særligt i forhold til

registrering af brandårsager og adfærd.

Forslaget har afsæt i anbefalingerne vedr.

styrket dataindsamling og vurdering fra

arbejdsgruppen om forebyggelse under

Redningsberedskabets Strukturudvalg.

Sammenhæng mellem redningsberedska-

bets indrapporteringssystem (ODIN) og

andre registreringssystemer, som anven-

des på redningsberedskabets område,

herunder brandsynsregistreringssystemet

(FRIDA), sikres bedst muligt. Forslaget har

afsæt i anbefalingerne vedr. styrket data-

indsamling og vurdering fra arbejdsgrup-

pen om forebyggelse under Redningsbe-

redskabets Strukturudvalg.

•

På baggrund af problemer med bl.a.

påsatte brande gennemføres en undersø-

gelse af, hvordan forebyggende drifts-

mæssige tiltag kan fremme brandsikker-

heden på fællesarealer i og omkring eta-

geejendomme. Med udgangspunkt i

undersøgelsens resultater kan der udar-

bejdes vejledninger samt informations- og

kampagnemateriale om gode eksempler

på, hvordan f.eks. boligselskaber kan

arbejde med brandforebyggende tiltag.

Beredskabsstyrelsen vil i samarbejde

med relevante myndigheder m.v. udar-

bejde en kortfattet beskrivelse, der rede-

gør for initiativet og angiver samarbejds-

parter og ansvarsfordeling.

På baggrund af brande i boliger, hvor

borgernes evne til at tage vare på egen

sikkerhed er svækket, herunder også

brande i boliger på plejehjem, døgninsti-

tutioner og bosteder, gennemføres en

undersøgelse med inddragelse af erfarin-

ger fra udlandet, særligt de nordiske lan-

de, om effekten af midlertidige tekniske

løsninger som komfurvagter og mobile

sprinkleranlæg hos borgere, hvis adfærd

medfører en forhøjet risiko for, at brand

opstår. Beredskabsstyrelsen vil i samar-

bejde med relevante myndigheder m.v.

udarbejde en kortfattet beskrivelse, der

redegør for initiativet og angiver samar-

bejdsparter og ansvarsfordeling.

På baggrund af hyppig forekomst af elre-

laterede brande i erhvervsbygninger

gennemføres der en undersøgelse af,

hvorvidt der i udlandet, herunder særligt

de nordiske lande, har været en effekt af

at indføre krav om regelmæssigt eftersyn

af elinstallationer. Beredskabsstyrelsen vil

i samarbejde med relevante myndigheder

m.v. udarbejde en kortfattet beskrivelse,

der redegør for initiativet og angiver sam-

arbejdsparter og ansvarsfordeling.

•

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

Handlinger

Kampagner

• Beredskabsstyrelsens forebyggelseskon-

cept Brandsikker Bolig videreføres og

videreudvikles i samarbejde med rele-

vante myndigheder og sektorer og med

støtte fra TrygFonden. Der fastholdes et

særligt fokus på forebyggende hjemme-

besøg hos ældre og andre mindre res-

sourcestærke eller udsatte befolknings-

grupper. Konceptet udvikles som overord-

net platform for Beredskabsstyrelsens

kampagner og information om brandfore-

byggelse i hjemmet. Nyttiggørelsen af

frivillige indtænkes. Forslaget har afsæt i

anbefalingerne vedr. koordineret fokus på

udvalgte målgrupper fra arbejdsgruppen

om forebyggelse under Redningsbered-

skabets Strukturudvalg.

•

Røgalarmkampagner – eksempelvis Kan

du høre røgen? og RøgalarmPatruljen – vi-

dereføres og videreudvikles. I forhold til

brandsikkerheden i private boliger skal

der fortsat være særligt fokus på kampag-

ner og informationstiltag, der har til formål

at få borgerne til at installere og afprøve

røgalarmer i deres bolig.

Udvikling af kampagnetiltag med det

formål at styrke borgernes selvhjulpen-

hed og hjælpsomhed i tilfælde af alvorlige

ulykker – herunder eksempelvis videre-

udvikling af Beredskabsforbundets Robust

Borger-koncept.

Beredskabsstyrelsen tager initiativ til at

undersøge mulighederne for at udvikle

informations- og kampagnemateriale

målrettet unge, der lige er flyttet hjemme-

fra, som undersøgelser viser er mindre

opmærksomme på brandsikkerhed.

samlet overblik over forebyggelsesinfor-

mation fra myndigheder og andre rele-

vante aktører med links til information på

de pågældende myndigheders og aktø-

rers egne hjemmesider m.v.

•

Beredskabsstyrelsen vil tage initiativ til at

undersøge mulighederne for at udvikle en

tværsektoriel og myndighedsfælles mobil

applikation til information vedr. forebyg-

gelse af brand og andre ulykker.

Beredskabsstyrelsens app Mobilvarsling,

der kan varsle borgerne i tilfælde af større

ulykker og katastrofer, videreføres i sam-

arbejde med øvrige relevante myndighe-

der.

Beredskabsstyrelsen vil via større inddra-

gelse af frivillige udvikle et koncept for

anvendelse af ”digitale frivillige” for at

understøtte borgernes mulighed for at

blive ”medspillere” i forhold til deres

egen og andres sikkerhed og for generelt

at styrke mulighederne for krisehåndte-

ring. Forslaget har afsæt i anbefalingerne

vedr. styrkelse af samfundets, virksomhe-

dernes og den enkelte borgers resiliens

og robusthed fra arbejdsgruppen om

forebyggelse under Redningsberedska-

bets Strukturudvalg.

•

Uddannelse

• Beredskabsstyrelsen tager initiativ til at

undersøge mulighederne for at udvikle

undervisningsmaterialer til skoler og

gymnasier m.v. om forebyggelse af brand

og andre ulykker. Forslaget har afsæt i

anbefalingerne vedr. koordineret fokus på

udvalgte målgrupper fra arbejdsgruppen

om forebyggelse under Redningsbered-

skabets Strukturudvalg.

•

Beredskabsstyrelsen tager initiativ til at

undersøge mulighederne for at udvikle

undervisningsmaterialer til erhvervssko-

ler om forebyggelse af brand og andre

ulykker. Forslaget har afsæt i anbefalin-

gerne vedr. koordineret fokus på udvalgte

målgrupper fra arbejdsgruppen om fore-

byggelse under Redningsberedskabets

Strukturudvalg.

Information

• Beredskabsstyrelsen vil tage initiativ til

udarbejdelse af borgerrettet information

om forholdsregler i tilfælde af omfattende

ulykkes- og katastrofesituationer. Herun-

der oprettes bl.a. et forebyggelsessite i

regi af www.brs.dk. Sitet skal skabe et

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

•

Beredskabsstyrelsen og de kommunale

parter tager initiativ til at drøfte, hvorledes

det forebyggende arbejde i kommunerne

kan tydeliggøres i forbindelse med di-

mensioneringen af redningsberedska-

berne. Herunder vil Beredskabsstyrelsen i

samarbejde med de kommunale parter

udarbejde en vejledning om kommunale

planer for forebyggelse og risikoreduk-

tion målrettet borgere og virksomheder.

Forslaget har afsæt i anbefaling fra ar-

bejdsgruppen om forebyggelse under

Redningsberedskabets Strukturudvalg.

Beredskabsstyrelsen og de kommunale

parter tager initiativ til at drøfte, hvorledes

forebyggelse kan styrkes i redningsbe-

redskabets samlede uddannelsessystem

(fra brandmandsuddannelse til indsatsle-

deruddannelse og brandteknisk bygge-

sagsbehandling), herunder hvorledes ny

viden om forebyggelse løbende kan ind-

drages i undervisningen. Forslaget har

afsæt i anbefalingerne vedr. koordineret

fokus på udvalgte målgrupper fra ar-

bejdsgruppen om forebyggelse under

Redningsberedskabets Strukturudvalg.

•

Beredskabsstyrelsen tager initiativ til at

undersøge mulighederne for at etablere

korte kursusmoduler og kampagneaktivi-

teter om bl.a. ældre eller udsatte borgere

og brand, som kan gennemføres lokalt af

eksempelvis personale fra den kommu-

nale hjemmepleje.

Muligheden for at føje et basalt brandsluk-

ningskursus til den obligatoriske første-

hjælpsundervisning på køreskolerne bør

vurderes nærmere.

•

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi

Hvem har bidraget?

Strategien er udarbejdet af Beredskabsstyrel-

sen med input fra en arbejdsgruppe bestå-

ende af følgende myndigheder og organisa-

tioner:

•

Beredskabsforbundet

Dansk Røde Kors

Kommunernes Landsforening

Politiets Efterretningstjeneste

Rigspolitiet

Socialstyrelsen

Sundhedsstyrelsen

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

•

Falck

FOA - Fag og Arbejde

Fonden for Socialt Ansvar

Foreningen af Socialchefer i Danmark

Forsikring & Pension

Forum for Danske Bygningsmyndigheder

- DABYFO

Fødevarestyrelsen

Hjemmeværnskommandoen

HOD - Hovedorganisationen af Officerer i

Danmark

Håndværksrådet

IDA Brandteknik under Ingeniørforenin-

gen

IDA Risk under Ingeniørforeningen

ista Danmark

LFDB - Landsklubben for Deltidsansatte

Brandfolk

RMG-Inspektion

Rockwool

Rådet for Sikker Trafik

SikkerhedsBranchen

Sikkerhedsstyrelsen

Slots- og Kulturstyrelsen

Spejderne i Danmark

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Sundhedsdatastyrelsen

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund

TEKNIQ Installatørernes Organisation

TrygFonden

Ulykkes Analyse Gruppen, Odense Uni-

versitetshospital

I arbejdet med at udarbejde forebyggelses-

strategien har der desuden været etableret en

bredt funderet følgegruppe med repræsen-

tanter fra følgende myndigheder, organisatio-

ner, foreninger m.v.:

•

3F - Fagligt Fælles Forbund

Arbejdstilsynet

BL - Danmarks Almene Boliger

Børneulykkesfonden

Center for Cybersikkerhed

Danske Beredskaber

Danske Regioner

Dansk Erhverv

Danske Risikorådgivere

DBI - Dansk Brand- og Sikringsteknisk

Institut

Det Kriminalpræventive Råd

DI - Dansk Industri

DOBL - Det Offentlige Beredskabs Lands-

forbund

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Til orientering fremsendes National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bilagt et kort resumé heraf.

Beredskabsstyrelsen |

National Forebyggelsesstrategi