FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del Bilag 35
Offentligt

Forsvarsministeriet

Januar 2017

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

og toldloven

(FE’s adgang til oplysninger om flypassagerer og ændring af FE’s forpligtelse til

sletning af oplysninger)

§1

I lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 4. januar 2016, fore-

tages følgende ændringer:

§ 3

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk.

Told- og skatteforvaltningen skal videregive oplysninger om passagerer og besætning på

luftfartøjer til Forsvarets Efterretningstjeneste, hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne kan have

betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet, og oplysningerne

vedrører personer, der ikke er danske statsborgere.

Stk. 5.

Forsvarsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte regler om, hvor-

dan oplysninger efter stk. 4 skal stilles til rådighed for Forsvarets Efterretningstjeneste.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

Efter § 6 indsættes i

kapitel 3:

»§

6 a.

Bliver Forsvarets Efterretningstjeneste i forbindelse med sine aktiviteter opmærksom på,

at sager eller dokumenter m.v. ikke længere opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, skal

disse slettes, uanset om slettefristen i § 6, stk. 1, er udløbet. Forsvarets Efterretningstjeneste er ikke

i øvrigt forpligtet til løbende af egen drift at gennemgå tjenestens sager og dokumenter m.v. med

henblik på at vurdere, om betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, fortsat er opfyldt.

Stk. 2.

Forsvarets Efterretningstjeneste er uanset bestemmelserne i § 4, § 5 og § 6, stk. 1 og 3, ikke

forpligtet til at slette oplysninger, der ikke opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, hvis

oplysningerne indgår i dokumenter m.v., som i øvrigt opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5,

stk. 2, jf. dog § 10, stk. 2.«

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

§ 10

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Konstateres det i forbindelse med en undersøgelse efter stk. 1, at Forsvarets Efterretnings-

tjeneste behandler oplysninger, som ikke længere opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2,

skal disse oplysninger slettes uanset § 6 a, stk. 2.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§2

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 20. september 2016, som ændret ved lov nr. 1881 af

29. december 2015, foretages følgende ændringer:

§ 17, stk. 4, affattes således:

»Stk.

Virksomheder, der driver trafik med luftfartøjer, har pligt til at give oplysninger om pas-

sagerer og besætning på luftfartøjer, som virksomhederne er i besiddelse af, til told- og skattefor-

valtningen til brug for

1) udøvelse af toldkontrol,

2) forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, og

3) Forsvarets Efterretningstjenestes virksomhed rettet mod forhold i udlandet.«

§ 17, stk. 6,

indsættes efter »justitsministeren«: »og forsvarsministeren«.

§3

Stk. 1.

§ 1, nr. 2 og 3, træder i kraft den 1. juni 2017.

Stk. 2.

Forsvarsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1, og § 2.

§4

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

§ 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland

med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. FE’s adgang til passageroplysninger

2.1. Baggrunden for forslaget

2.1.1. PET’s adgang til passageroplysninger via SKAT

2.2. Gældende ret

2.2.1. Generelt om FE’s tilvejebringelse af oplysninger

2.2.2. Videregivelse af oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder til FE

2.2.3. Tilsynet med FE’s behandling af oplysninger

2.3. Forsvarsministeriets overvejelser

2.4. Den foreslåede ordning

3. FE’s sletning af lovligt tilvejebragte oplysninger

3.1. Baggrunden for forslaget

3.2. Gældende ret

3.2.1. Generelt om FE’s indsamling og indhentning af oplysninger

3.2.2. FE’s behandling og sletning af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer

3.2.3. Tilsynet med Efterretningstjenesternes tilsyn med FE

3.3. Forsvarsministeriets overvejelser

3.3.1. Pligt for FE til løbende gennemgang af sager og dokumenter m.v. med henblik på

overvejelser om sletning

3.3.2. FE’s forpligtelse til at slette oplysninger, der indgår i dokumenter, som forsat er rele-

vante for FE’s opgaver

3.4. Den foreslåede ordning

3.4.1. Sletning på sags- og dokumentniveau

3.4.2. Sletning på oplysningsniveau

3.4.3. Sletning på oplysningsniveau i forbindelse med den indirekte indsigtsordning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

1. Indledning

Regeringen vil til enhver tid forsvare Danmark og sikre borgernes tryghed. Regeringen er derfor

vedblivende optaget af at sikre de nødvendige arbejdsvilkår, redskaber og ressourcer til de myndig-

heder, som står vagt om danskernes sikkerhed.

Regeringen ønsker derfor at sikre, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i forbindelse med sin

virksomhed rettet mod forhold i udlandet får adgang til relevante oplysninger, som luftfartsselska-

berne har om de passagerer, der er udenlandske statsborgere. Sådanne oplysninger vil styrke FE’s

muligheder for at løse tjenestens opgaver med bl.a. at forebygge og modvirke trusler mod Danmark

og danske interesser samt mulighederne for at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for,

at Danmark som suveræn stat kan føre sin udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik på grundlag af

bl.a. selvstændige nationale efterretningsmæssige vurderinger.

Det foreslås på den baggrund, at der skabes en særskilt lovhjemmel til, at FE kan få adgang til visse

af de oplysninger om passagerer og besætning, som luftfartsselskaberne allerede i dag i medfør af

toldloven skal overføre til SKAT til brug for toldkontrol. Der lægges således op til, at SKAT skal

videregive oplysninger vedrørende udenlandske passagerer og besætning til FE, hvis tjenesten vur-

derer, at oplysningerne kan have betydning for varetagelsen af tjenestens efterretningsmæssige virk-

somhed rettet mod forhold i udlandet.

Forslaget skal ses i lyset af, at SKAT har iværksat etablering af en elektronisk løsning til modtagel-

se og videregivelse af passageroplysninger fra luftfartsselskaberne. Denne løsning blev etableret i

forbindelse med, at SKAT ved en ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og told-

loven fik hjemmel til også at modtage oplysninger om flypassagerer m.v. og videregive oplysnin-

gerne til PET til brug for PET’s forebyggende og efterforskningsmæssige indsats mod bl.a. terroris-

me. Nærværende lovforslag tager således afsæt i den etablerede ordning mellem SKAT og PET og

den lovændring, der ligger til grund herfor. Derved undgås det, at luftfartsselskaberne skal videregi-

ve passageroplysninger til flere myndigheder.

Det er endvidere af afgørende betydning for regeringen at sikre, at de operative kræfter hos FE an-

vendes så effektivt som muligt til FE’s kerneopgaver, ligesom det er af afgørende betydning at finde

den rette balance mellem hensynet til FE’s operationelle kapacitet og hensynet til at undgå unød-

vendig ophobning af oplysninger om enkeltpersoner hos FE.

På den baggrund foreslås det, at FE-loven ændres med henblik på at klarlægge rækkevidden af FE’s

forpligtelser til at slette lovligt tilvejebragte oplysninger. Ændringen vil bl.a. indebære, at det ud-

trykkeligt fremgår af loven, at når FE i forbindelse med sine aktiviteter bliver opmærksom på, at

sager eller dokumenter m.v. ikke længere opfylder FE-lovens behandlingskriterier, skal disse slet-

tes, uanset om de relevante slettefrister er udløbet, men at FE ikke herudover er forpligtet til løben-

de af egen drift at gennemgå tjenestens sager og dokumenter m.v. med henblik på at overveje slet-

ning.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

Forslaget skal ses i sammenhæng med det forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterret-

ningstjeneste (PET), som Folketinget vedtog den 19. december 2016 (lovforslag nr. L 71 af 9.

november 2016).

2. FE’s adgang til passageroplysninger

2.1. Baggrunden for forslaget

Truslerne mod Danmark og danske interesser er alvorlige og komplekse og ændrer løbende karak-

ter. Trusselsbilledet er markant anderledes i forhold til for få år siden og omfatter bl.a. terrorisme,

skrøbelige stater samt et Rusland, der skaber ny usikkerhed i Europa. Samtidig står Danmark over

for markante udfordringer på cyberområdet og i Arktis.

FE har som Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og militære efterretningstjeneste bl.a. til opgave

at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for Danmarks udenrigs-, sikkerheds- og forsvar-

spolitik samt forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser. Det er derfor af

afgørende betydning for FE’s efterretningsmæssige indsats, at tjenesten til stadighed har adgang til

de oplysninger, der gør det muligt for FE at kunne afdække samt informere og varsle om globale og

regionale udviklinger af betydning for Danmark og danske interesser. FE’s forebyggende indsats er

endvidere afhængig af, at FE har adgang til oplysninger, der gør det muligt for FE at kunne opdage

og følge statslige aktører, netværk, grupper og enkeltpersoner, som kan udgøre en trussel mod Dan-

mark og danske interesser.

Til brug for løsningen af disse opgaver er det væsentligt for FE, at tjenesten bl.a. har adgang til op-

lysninger om rejser til og fra Danmark foretaget af bestemte personer samt oplysninger om rejser til

bestemte destinationer og om særlige rejsemønstre.

Forsvarsministeren orienterede ved brev af 13. maj 2016 Folketingets Forsvarsudvalg om, at FE

tidligere har haft et samarbejde med SKAT om modtagelse af oplysninger om konkrete flypassage-

rer. Samarbejdet blev imidlertid – ligesom et tidligere samarbejde mellem PET og SKAT – indstil-

let som følge af usikkerhed om hjemmelsgrundlaget. Der har for FE’s vedkommende været tale om

modtagelse af oplysninger i meget begrænset omfang og til nærmere afgrænsede formål.

På den baggrund har dette lovforslag til formål at sikre, at FE får adgang til luftfartsselskabernes

relevante passageroplysninger. Oplysningerne vil efter den foreslåede model fremadrettet kunne

tilvejebringes til brug for FE’s efterretningsmæssige virksomhed rettet mod forhold i udlandet.

2.1.1. PET’s adgang til passageroplysninger via SKAT

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 1881 af 29. december 2015 om ændring af lov om

Politiets Efterretningstjeneste (PET) og toldloven, hvormed der blev skabt mulighed for PET til via

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

SKAT at få adgang til de oplysninger, som luftfartsselskaber registrerer om passagerer og besæt-

ning (passageroplysninger) i forbindelse med rejser til og fra Danmark. De pågældende passagerop-

lysninger omtales også som PNR-oplysninger (Passenger Name Records), hvilket også omfatter

API-oplysninger (Advanced Passenger Information).

Lovændringen var bl.a. foranlediget af, at SKAT og PET tidligere havde haft et samarbejde, der

bl.a. indebar, at SKAT efter anmodning fra PET indhentede passageroplysninger i henhold til told-

loven, som herefter blev videregivet til PET. Samarbejdet blev imidlertid indstillet som følge af

usikkerhed om hjemmelsgrundlaget.

Med loven skete der en ændring af toldloven, hvorefter luftfartsselskaberne fik pligt til at give told-

og skatteforvaltningen oplysninger om passagerer og besætning på luftfartøjer, som virksomhederne

er i besiddelse af, til brug for udøvelse af både toldkontrol og forebyggelse og efterforskning af

overtrædelser af straffelovens kapitel 12 (landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selv-

stændighed og sikkerhed) samt kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste

statsmyndigheder, terrorisme m.v.).

Loven indebar endvidere en ændring af PET-loven, hvorefter told- og skatteforvaltningen forpligtes

til at videregive oplysninger om passagerer og besætning på luftfartøjer til PET, hvis tjenesten vur-

derer, at oplysningerne kan have betydning for varetagelse af tjenestens opgaver vedrørende fore-

byggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

Loven indebar desuden, at skatteministeren blev bemyndiget til efter forhandling med justitsmini-

steren at fastsætte nærmere regler om luftfartsselskabernes oplysningsforpligtelse, herunder hvordan

oplysningerne stilles til rådighed for told- og skatteforvaltningen, og med hvilke intervaller oplys-

ningerne skal meddeles.

Skatteministeren har udmøntet bemyndigelsen ved at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelse nr.

1453 af 30. november 2016 om ændring af bekendtgørelse om toldbehandling, som er trådt i kraft

den 1. januar 2017. De oplysninger, som luftfartsselskaberne skal give til SKAT, jf. toldbehand-

lingsbekendtgørelsens § 85 a, stk. 1, og bekendtgørelsens bilag 1 a, er:

1) PNR-nummer

2) Dato for reservationen/udstedelse af billet

3) Planlagt(e) rejsedato(er)

4) Navn(e)

5) Adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-mailadresse)

6) Alle former for oplysninger om betalingsformer, herunder faktureringsadresse

7) Fuldstændig rejseplan for en konkret passagerliste

8) Oplysninger om bonusprogrammer

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

9) Rejsebureau/rejseagent

10) Rejsestatus for passagerer, herunder bekræftelser, indtjekningsstatus, oplysninger om no show-

og go show

11) Opsplittede/opdelte PNR-oplysninger

12) Oplysninger i billetrubrikken, herunder billetnummer, dato for udstedelse af billetten og enkelt-

billetter, automatisk billetprisangivelse (Automated Ticket Fare Quote)

13) Pladsnummer og andre pladsoplysninger

14) Oplysninger om fælles rutenummer (code-sharing)

15) Alle bagageoplysninger

16) Antal medrejsende og disses navne på passagerlisten

17) Eventuelt indsamlede forhåndsoplysninger om passagerer (API-oplysninger) (herunder typen,

nummeret, udstedelseslandet og udløbsdatoen for ethvert identitetsdokument, nationalitet, efter-

navn, fornavn, køn, fødselsdato, luftfartsselskab, rutenummer, afgangsdato, ankomstdato, afgang-

slufthavn, ankomstlufthavn, afgangstidspunkt og ankomsttidspunkt).

18) Alle historiske ændringer af passagerlisten vedrørende nr. 1-17.

Oplysningerne skal efter toldbehandlingsbekendtgørelsens § 85 a, stk. 2, videregives elektronisk til

SKAT’s elektroniske løsning i det format, som SKAT fastsætter. Det følger endvidere af toldbe-

handlingsbekendtgørelsens § 85 b, stk. 3, at de ovennævnte oplysninger opbevares i SKAT’s elek-

troniske løsning i to år fra oplysningerne modtages.

Med nærværende lovforslag skabes en særskilt lovhjemmel til, at FE via SKAT’s elektroniske løs-

ning kan få adgang til de passageroplysninger om udenlandske statsborgere, som luftfartselskaberne

er forpligtet til at videregive til SKAT.

2.2. Gældende ret

2.2.1. Generelt om FE’s tilvejebringelse af oplysninger

Kapitel 2 i lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 4. ja-

nuar 2016, regulerer FE’s adgang til at tilvejebringe oplysninger til brug for varetagelsen af tjene-

stens opgaver.

Efter FE-lovens § 3, stk. 1, kan FE indsamle og indhente enhver oplysning, der kan have betydning

for tjenestens efterretningsmæssige virksomhed.

Kriteriet ”kan have betydning” indebærer, at FE’s indsamling og indhentning af oplysninger alene

skal opfylde en generel relevansbetingelse, dvs., at det ikke på forhånd kan udelukkes, at oplysnin-

gen har relevans for tjenesten, jf. bemærkningerne til bestemmelsen i FE-lovens § 3, stk. 1 (lovfor-

slag nr. L 163 af 27. februar 2013).

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

Den efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod forhold i udlandet og består bl.a. i at tilveje-

bringe det efterretningsmæssige grundlag for Danmarks udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik,

samt forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser.

FE behandler på den baggrund bl.a. oplysninger, der vedrører terrorisme, spredning af masseøde-

læggelsesvåben, organiseret kriminalitet og cybertrusler samt politiske, militære og økonomiske

forhold af betydning for Danmark og danske interesser, jf. pkt. 4.1.1 i de almindelige bemærkninger

til lovforslaget til FE-loven.

Bestemmelsen omfatter den indsamling og indhentning af oplysninger, som sker ved FE’s egen

foranstaltning, såvel som oplysninger, som tjenesten modtager fra eksempelvis andre forvalt-

ningsmyndigheder.

Ved FE’s efterretningsmæssige virksomhed rettet mod forhold i udlandet kan FE i medfør af § 3,

stk. 2, medtage oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer og perso-

ner, der opholder sig i Danmark. FE kan endvidere i medfør af FE-lovens § 3, stk. 3, indhente op-

lysninger om en i Danmark hjemmehørende fysisk person, når denne opholder sig i udlandet, og der

er bestemte grunde til at formode, at den pågældende deltager i aktiviteter, der kan indebære eller

forøge en terrortrussel mod Danmark og danske interesser. Såfremt denne indhentning medfører, at

der sker indgreb i meddelelseshemmeligheden, skal tjenesten indhente retskendelse hertil efter reg-

lerne i FE-lovens kapitel 2 a. Med indhentning af oplysninger menes ifølge bemærkningerne til be-

stemmelsen (lovforslag nr. L 9 af 7. oktober 2015) tilvejebringelse af oplysninger, som ikke er

umiddelbart tilgængelige, herunder eksempelvis ved elektronisk indhentning eller ved henvendelse

til en offentlig myndighed eller privat virksomhed.

FE-lovens § 3 pålægger ikke i sig selv en tredjepart – f.eks. en offentlig myndighed eller privat

virksomhed – at videregive oplysninger til FE, heller ikke i tilfælde, hvor FE har fået en retskendel-

se efter FE-lovens § 3, stk. 3, men fastslår alene, at FE kan indhente oplysningerne.

Hvis en offentlig eller privat tredjepart, f.eks. et luftfartsselskab, ikke ønsker – eller ikke efter lov-

givningen har mulighed for – at videregive oplysninger til FE, kan FE-lovens § 3 således ikke i sig

selv danne grundlag for at kræve oplysninger udleveret til FE.

2.2.2. Videregivelse af oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder til FE

Persondataloven gælder som udgangspunkt for danske forvaltningsmyndigheders videregivelse af

personoplysninger til FE, jf. persondatalovens § 1, stk. 1 og 3. Dette indebærer, at bl.a. persondata-

lovens §§ 5-8, der indeholder betingelser for adgangen til at behandle, herunder videregive, perso-

noplysninger, finder anvendelse i forhold til myndighedernes videregivelse af oplysninger.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

Videregivelse af oplysninger til FE kan således bl.a. ske, hvis videregivelsen er nødvendig af hen-

syn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som forvalt-

ningsmyndigheden eller FE har fået pålagt, jf. persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6. Videregivelse af

følsomme personoplysninger kan dog alene ske, hvis betingelserne herfor i persondatalovens §§ 7

og 8 er opfyldt.

Persondatalovens §§ 5-8 regulerer alene, hvornår en anden forvaltningsmyndighed er berettiget til

at videregive personoplysninger til FE. Det følger imidlertid af forvaltningslovens § 31, stk. 1, at i

det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning til FE, skal myn-

digheden på begæring af FE videregive oplysningen, hvis den er af betydning for FE’s virksomhed

eller for en afgørelse, som FE skal træffe. Dette gælder dog ikke, hvis videregivelsen påfører for-

valtningsmyndigheden et merarbejde, der væsentligt overstiger den interesse, FE har i at få oplys-

ningen, jf. § 31, stk. 2.

Det er den forvaltningsmyndighed, der modtager anmodningen fra FE om udlevering af oplysninger

efter forvaltningslovens § 31, som skal vurdere, om betingelserne for videregivelsen er opfyldt. En

sådan vurdering kan efter omstændighederne nødvendiggøre, at FE over for den pågældende myn-

dighed redegør nærmere for behovet for at få oplysningerne udleveret.

For så vidt angår SKAT’s videregivelse af passageroplysninger til FE vil det således efter de almin-

delige regler i forvaltningsloven og persondataloven være SKAT og ikke FE, der skal foretage vur-

deringen af, om betingelserne for videregivelse af oplysningerne til FE er opfyldt. Desuden indebæ-

rer den gældende ordning i toldloven, at SKAT's modtagelse af passageroplysninger – og dermed

principielt også SKAT's efterfølgende videregivelse af oplysningerne – er begrænset til nærmere

specificerede formål, som omfatter udøvelse af toldkontrol og forebyggelse og efterforskning af

overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, jf. toldlovens § 17, stk. 4.

Det bemærkes, at der gælder særlige regler for PET’s videregivelse af oplysninger til FE. PET-

lovens § 10, stk. 1, hjemler således en videre adgang til at videregive oplysninger end efter de al-

mindelige regler i persondataloven og forvaltningsloven. PET kan dermed videregive oplysninger

til FE, hvis videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af tjenesternes opgaver.

2.2.3. Tilsynet med FE’s behandling af oplysninger

Tilsynet med Efterretningstjenesterne blev oprettet den 1. januar 2014. Tilsynet er et særligt uaf-

hængigt kontrolorgan, der bl.a. fører tilsyn med, at FE behandler oplysninger om i Danmark hjem-

mehørende fysiske og juridiske personer i overensstemmelse med FE-loven.

I forhold til FE påser tilsynet bl.a., om tjenesten overholder FE-lovens regler om tilvejebringelse af

oplysninger, herunder om indsamling og indhentning. Tilsynet påser endvidere, om FE overholder

FE-lovens regler om intern behandling af oplysninger, herunder om frister for sletning af oplysnin-

ger, og videregivelse af oplysninger (tjenesterne imellem samt videregivelse til andre forvalt-

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

ningsmyndigheder, private, udenlandske myndigheder og internationale organisationer). Tilsynet

påser desuden, om FE overholder forbuddet i FE-loven mod at behandle oplysninger om personer

alene på baggrund af lovlig politisk virksomhed.

Efter anmodning fra en fysisk eller juridisk person skal tilsynet tillige undersøge, om FE uberettiget

behandler oplysninger om den pågældende. Tilsynet sikrer, at dette ikke er tilfældet og giver heref-

ter den pågældende meddelelse herom (den indirekte indsigtsordning). Det er forudsat i bemærknin-

gerne til bestemmelsen i FE-lovens § 10, jf. lovforslag nr. L 163 af 27. februar 2013, at tilsynet kan

pålægge FE at slette oplysninger, som tjenesten behandler med urette.

Tilsynet kan hos FE kræve enhver oplysning og alt materiale, der er af betydning for tilsynets virk-

somhed, og tilsynet har til enhver tid adgang til alle lokaler, hvorfra der er adgang til de oplysnin-

ger, som behandles, eller hvor tekniske hjælpemidler anvendes. Tilsynet kan endvidere afkræve FE

skriftlige udtalelser om faktiske og retlige forhold af betydning for tilsynets kontrolvirksomhed.

2.3. Forsvarsministeriets overvejelser

FE’s opgave med at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for Danmarks udenrigs-, sik-

kerheds- og forsvarspolitik indebærer bl.a., at FE arbejder med at afdække fremmede statsmagters

politiske og strategiske interesser inden for områder af betydning for Danmark og danske interesser.

Til løsningen af disse opgaver er det vigtigt for FE at have kendskab til rejseplaner for udenlandske

statsborgere, som kan antages at agere på vegne af en fremmed stat. Analyse af sådanne personers

rejsemønstre vil efter omstændighederne kunne bidrage til afdækning af fremmede statsmagters

intentioner og kapaciteter. Bestemte personers rejser kan således være udtryk for fremmede stats-

magters justering af gældende politik, afdækning af nye interesseområder eller opprioritering af

andre områder. Passageroplysninger vil endvidere kunne bidrage til opdagelsen af hidtil ukendte

personsammenhænge.

Blandt FE’s vigtigste opgaver er endvidere at forebygge og modvirke trusler mod Danmark og dan-

ske interesser. En adgang for FE til passageroplysninger vedrørende særlige destinationer og rejse-

mønstre, som vurderes at kunne være relevante i f.eks. en terrormæssig sammenhæng, vil – når op-

lysningerne sammenholdes med FE’s øvrige indhentede oplysninger – kunne styrke FE’s mulighed

for at opdage hidtil ukendte trusler fra personer og netværk. FE har således med sine særlige efter-

retningskapaciteter, herunder indhentnings- og analysekapaciteter, forudsætninger for at anvende

passageroplysninger til at identificere og afdække trusler fra udlandet. Der vil også i andre sammen-

hænge i forbindelse med FE’s efterretningsmæssige virksomhed kunne være behov for, at FE får

adgang til passageroplysninger, f.eks. i forbindelse med kilderekruttering.

På den baggrund finder Forsvarsministeriet, at der er behov for at sikre, at FE får adgang til relevan-

te oplysninger, som luftfartsselskaberne har om deres passagerer og besætning. Det vil styrke FE’s

mulighed for at løse tjenestens vigtige opgaver med at tilvejebringe det efterretningsmæssige grund-

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

lag for Danmarks udenrigs-, sikkerheds-, og forsvarspolitik samt forebygge og modvirke trusler

mod Danmark og danske interesser.

Forsvarsministeriet lægger endvidere vægt på, at det sikres, at de danske efterretningskapaciteter

udnyttes bedst muligt og mest effektivt til gavn for Danmark og danske interesser. De danske efter-

retningstjenester spiller en afgørende rolle i at beskytte Danmark særligt mod terrortruslen, og sam-

spillet mellem PET og FE er afgørende for en effektiv terrorbekæmpelse i og uden for Danmark.

PET er ansvarlig for rigets indre sikkerhed, og FE’s virksomhed er – som Danmarks udenrigsefter-

retningstjeneste, militære efterretningstjeneste og nationale elektroniske indhentningstjeneste – ret-

tet mod forhold i udlandet. Lovforslaget ændrer ikke på denne grundlæggende arbejdsdeling mel-

lem PET og FE.

I lyset af PET’s adgang til passageroplysninger til brug for forebyggelse og efterforskning af over-

trædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, finder Forsvarsministeriet ikke på nuværende tidspunkt

grundlag for at give FE en særskilt adgang til passageroplysninger vedrørende danske statsborgere,

herunder de danske statsborgere, der opholder sig i udlandet, og hvor der er bestemte grunde til at

formode, at den pågældende deltager i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en trussel mod

Danmark og danske interesser, jf. FE-lovens § 3, stk. 3.

PET har således med den allerede etablerede løsning mulighed for at tilgå oplysninger om, at perso-

ner med mulig tilknytning til terrorvirksomhed er på vej til eller fra Danmark, ligesom PET løbende

har adgang til passageroplysninger vedrørende særlige destinationer og rejsemønstre, som vurderes

at være relevante i en terrormæssig sammenhæng.

Som led i det tætte samarbejde mellem PET og FE vil PET i medfør af PET-lovens § 10 fortsat

videregive oplysninger til FE, hvis videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af tjenester-

nes opgaver, herunder passageroplysninger vedrørende de personer, der er omfattet af FE-lovens §

3, stk. 3, således at begge tjenesters kapaciteter kan udnyttes bedst muligt til at forebygge og mod-

virke terrorisme.

På den baggrund finder Forsvarsministeriet, at FE’s adgang til passageroplysninger ikke bør omfat-

te oplysninger om danske statsborgere.

Forsvarsministeriet har endvidere overvejet, om FE’s adgang til passageroplysninger yderligere

kunne begrænses til ikke at omfatte øvrige i Danmark hjemmehørende fysiske personer, jf. det i FE-

loven anvendte begreb. Begrebet omfatter efter bemærkningerne til bestemmelsen i FE-lovens § 3,

jf. lovforslag nr. L 163 af 27. februar 2013, danske statsborgere, nordiske statsborgere og andre ud-

lændinge med ret til ophold i Danmark, hvis vedkommende er tilmeldt Folkeregisteret, samt asylan-

søgere med (kendt) ophold i Danmark i mere end seks måneder.

Det vurderes imidlertid, at det ikke ud fra de registrerede passageroplysninger vil være praktisk

muligt på forhånd at udskille oplysninger om de udlændinge, som er omfattet af begrebet ”i Dan-

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

mark hjemmehørende fysiske personer”, fra oplysninger om andre udlændinge. Desuden vurderes

det, at der i dele af denne afgrænsede gruppe i særlig grad vil kunne indgå personer, hvor det vil ha-

ve betydning for FE’s efterretningsmæssige virksomhed at kunne tilgå passageroplysninger, eksem-

pelvis som led i en afklaring af, om disse personer – der ikke er danske statsborgere – agerer på

vegne af en fremmed stat til skade for Danmark og danske interesser.

2.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at FE får en særskilt lovhjemmel til at få adgang til de oplysninger om passagerer og

besætning, som luftfartsselskaberne allerede i dag i medfør af toldlovens § 17, stk. 4, skal overføre

til SKAT.

Den foreslåede ordning er en udbygning af den etablerede ordning mellem SKAT og PET, som er

beskrevet i afsnit 2.1.1, og som indebærer, at SKAT modtager oplysninger om passagerer og besæt-

ning på luftfartøjer fra luftfartsselskaberne og videregiver oplysningerne til PET, hvis tjenesten vur-

derer, at oplysningerne kan have betydning for varetagelse af tjenestens opgaver vedrørende fore-

byggelse og efterforskning af straffelovens kapitel 12 og 13.

Luftfartsselskaberne vil dermed fortsat kun skulle videregive oplysningerne til én myndighed, nem-

lig SKAT, som herefter videregiver oplysningerne til PET og FE. Dermed vil der kunne drages

yderligere nytte af den it-løsning hos SKAT, som er under implementering til håndtering af de mod-

tagne oplysninger fra luftfartsselskaberne.

Der foreslås derfor en ændring af FE-loven, hvor der indsættes en hjemmel til, at told- og skattefor-

valtningen skal videregive oplysninger om udenlandske passagerer og besætning på luftfartøjer til

FE, hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne kan have betydning for varetagelsen af tjenestens ef-

terretningsmæssige virksomhed rettet mod forhold i udlandet.

Lovforslaget indebærer endvidere en ændring af toldloven, så luftfartsselskabernes allerede eksiste-

rende pligt til at give told- og skatteforvaltningen oplysninger om passagerer og besætning på luft-

fartøjer, som virksomhederne er i besiddelse af, også sker til brug for FE’s virksomhed rettet mod

forhold i udlandet.

Der sker ikke med forslaget en udvidelse af antallet eller karakteren af de oplysninger, som luftfart-

sselskaberne har pligt til at videregive til SKAT.

De foreslåede ændringer af FE-loven og toldloven vil således indebære, at SKAT’s eksisterende

hjemmel til at modtage (og videregive til PET) oplysninger om passagerer og besætning på luftfar-

tøjer, som luftfartsselskaberne er i besiddelse af, uanset om SKAT måtte have nogen selvstændig

interesse i at få oplysningerne til brug for toldkontrol, udvides til også at omfatte modtagelse og

videregivelse til FE af disse oplysninger til brug for FE’s efterretningsmæssige virksomhed rettet

mod forhold i udlandet.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

SKAT vil imidlertid – i modsætning til ordningen i forhold til PET – kun skulle videregive oplys-

ninger til FE om passagerer og besætning, som ikke er danske statsborgere.

FE’s adgang til passageroplysninger vil således ikke omfatte oplysninger om danske statsborgere.

FE vil imidlertid kunne tilgå passageroplysninger om udenlandske statsborgere, som er omfattet af

begrebet ”i Danmark hjemmehørende fysiske personer”.

Såfremt FE, mod forventning og helt undtagelsesvist, efter modtagelsen af passageroplysningerne

fra SKAT konstaterer, at der indgår oplysninger om danske statsborgere, forudsættes det, at FE

uden unødigt ophold sletter oplysningerne.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere, at forsvarsministeren efter forhandling med skatteministeren fastsætter nær-

mere regler om, hvordan oplysninger om passagerer og besætning stilles til rådighed for FE.

Bemyndigelsen forventes navnlig anvendt til at etablere en selvstændig adgang for FE til de rele-

vante oplysninger, som SKAT modtager i den elektroniske løsning.

FE vil således alene skulle have adgang til de data, som er relevante for FE’s efterretningsmæssige

virksomhed rettet mod forhold i udlandet. Det vil skulle sikres, at disse data kun vil kunne tilgås af

medarbejdere, der som led i deres arbejde har behov for adgang hertil. Der vil endvidere skulle sik-

res den nødvendige logning af medarbejdernes tilgang til oplysningerne.

Forsvarsministeriet vil drøfte regler udstedt i medfør af bemyndigelsen med Tilsynet med Efterret-

ningstjenesterne, inden de udstedes.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Skatteministeren er efter toldlovens § 17, stk. 6, bemyndiget til efter forhandling med justitsministe-

ren at fastsætte nærmere regler om luftfartsselskabernes oplysningsforpligtelse, herunder hvordan

oplysningerne stilles til rådighed for told- og skatteforvaltningen, og med hvilke intervaller oplys-

ningerne skal meddeles. Der kan endvidere fastsættes regler om told- og skatteforvaltningens be-

handling af de oplysninger, der modtages.

Bemyndigelsen er, som beskrevet i afsnit 2.1.1, udmøntet ved udstedelse af regler i bekendtgørel-

sesform.

Det foreslås, at skatteministerens fastsættelse af nærmere regler i medfør af toldlovens § 17, stk. 6,

1. pkt., fremadrettet skal ske efter forhandling med justitsministeren og forsvarsministeren. Dette er

en konsekvens af, at SKAT efter den foreslåede ordning også vil modtage oplysninger fra luftfarts-

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

selskaberne til brug for FE’s virksomhed rettet mod forhold i udlandet. Den foreslåede ændring vil

ikke have betydning for de regler, der allerede er udstedt i medfør af bemyndigelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

3. FE’s sletning af lovligt tilvejebragte oplysninger

3.1. Baggrunden for forslaget

Tilsynet med Efterretningstjenesterne har i sin årsredegørelse for tilsynets virksomhed i 2015 i rela-

tion til PET bl.a. anført, at tilsynet i en række tilfælde har påtalt PET’s manglende sletning af oplys-

ninger, og at PET i visse tilfælde har afvist at slette oplysninger, fordi oplysningerne indgår i sager

eller dokumenter, hvis øvrige oplysninger fortsat er nødvendige for varetagelsen af tjenestens opga-

ver.

Tilsynet har i den forbindelse anført, at PET efter persondatalovens § 5, stk. 5, er forpligtet til at

igangsætte en såkaldt ”styret dynamisk revision” med henblik på at sikre, at oplysninger slettes, når

oplysningerne ikke længere er nødvendige for varetagelsen af tjenestens opgaver. Tilsynet har end-

videre anført, at PET er forpligtet til at slette oplysninger, når det konkret påpeges, at de pågælden-

de oplysninger ikke er nødvendige for PET’s opgavevaretagelse, uanset om oplysningerne indgår i

dokumenter m.v., hvis øvrige oplysninger fortsat er nødvendige for tjenesten at bevare.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne har ikke i sin årsredegørelse for tilsynets virksomhed i 2015 i

relation til FE gjort tilsvarende bemærkninger. Tilsynets fortolkning af persondatalovens § 5, stk. 5,

som den kommer til udtryk i tilsynets årsredegørelse i relation til PET, har ikke desto mindre givet

anledning til overvejelser om rækkevidden af FE’s forpligtelser til at slette lovligt tilvejebragte op-

lysninger.

FE-loven og PET-loven svarer i det væsentlige til hinanden, hvilket skyldes, at begge love baserer

sig på betænkning nr. 1529/2012 om PET og FE, som blev afgivet af Udvalget vedrørende Politiets

og Forsvarets Efterretningstjenester den 24. februar 2012.

Der gælder på den baggrund ensartede regler for FE og PET bl.a. for så vidt angår reglerne om in-

tern behandling af oplysninger, herunder sletning, samt muligheden for indsigt m.v. Persondata-

lovens § 5, stk. 5, finder således – ligesom for PET – anvendelse for FE’s behandling af oplysninger

om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer.

Folketinget vedtog den 19. december 2016 et lovforslag om ændring af PET-loven vedrørende bl.a.

PET’s forpligtelse til sletning af oplysninger (lovforslag nr. L 71 af 9. november 2016).

Det fremgår af lovforslaget, at det er Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelsen i persondata-

lovens § 5, stk. 5, vil kunne opfyldes ved, at den dataansvarlige myndighed fastsætter generelle fri-

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

ster for, hvornår de personoplysninger, som myndigheden behandler, skal slettes. Disse frister kan,

som endvidere anført af Justitsministeriet, fastsættes på oplysnings-, dokument- eller sagsniveau.

Justitsministeriet har endvidere anført, at bestemmelsen i persondatalovens § 5, stk. 5, herudover

indebærer en pligt for den dataansvarlige myndighed m.v. til at sørge for at slette personoplysnin-

ger, hvis nærmere omstændigheder, f.eks. en klage, giver anledning hertil, også selvom oplysnin-

gerne indgår i et dokument m.v., der i øvrigt ikke skal slettes.

Justitsministeriet har endelig anført, at det er Justitsministeriets opfattelse, at der – i de situationer,

hvor der er fastsat generelle slettefrister – ikke af bestemmelsen i persondatalovens § 5, stk. 5, kan

udledes en pligt for en dataansvarlig myndighed til løbende at gennemgå samtlige myndighedens

sager, dokumenter m.v. med henblik på at sikre, at der ikke opbevares konkrete personoplysninger i

strid med persondatalovens § 5, stk. 5, så længe myndigheden har procedurer, som sikrer, at der

sker sletning i overensstemmelse med de fastsatte frister.

Forsvarsministeriet finder på baggrund af ovenstående samt i lyset af Justitsministeriets klarlægning

af PET’s forpligtelser vedrørende sletning af oplysninger, jf. lovforslag nr. L 71 af 9. november

2016, behov for, at omfanget af FE’s forpligtelse til sletning af lovligt tilvejebragte oplysninger

også klarlægges.

3.2. Gældende ret

3.2.1. Generelt om FE’s indsamling og indhentning af oplysninger

FE’s adgang til at indsamle og indhente oplysninger til brug for varetagelsen af tjenestens opgaver

er reguleret i FE-lovens § 3. For en beskrivelse af FE-lovens § 3, stk. 1-3, henvises til afsnit 2.2.1.

Herudover kan FE i medfør af FE-lovens § 3, stk. 4, indsamle og indhente oplysninger, der er nød-

vendige for tjenestens øvrige virksomhed. Med tjenestens øvrige virksomhed menes de opgaver, der

ikke er omfattet af den efterretningsmæssige virksomhed, herunder opgaverne vedrørende militær

sikkerhedstjeneste.

FE’s efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod forhold i udlandet af betydning for Danmark

og danske interesser. Dette indebærer, at FE som udgangspunkt behandler oplysninger om udlæn-

dinge, hvorimod tjenesten ikke primært har til opgave at behandle efterretningsmæssige oplysninger

om i Danmark hjemmehørende personer. Reglerne for FE’s behandling af oplysninger om i Dan-

mark hjemmehørende personer beskrives nedenfor.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

3.2.2. FE’s behandling og sletning af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer

3.2.2.1. Forholdet mellem persondataloven og FE-loven

Persondataloven indeholder dansk rets almindelige regler for behandling af personoplysninger. Det

følger af lovens § 2, stk. 11, at persondataloven ikke finder anvendelse for behandlinger, der udfø-

res for politiets og forsvarets efterretningstjenester.

Det fremgår imidlertid af FE-lovens § 4, stk. 1, at persondatalovens § 3, § 5, § 11, stk. 1, § 14, § 41,

stk. 1-4, og § 42 finder anvendelse for FE’s behandling af personoplysninger vedrørende en i Dan-

mark hjemmehørende fysisk person.

Det fremgår endvidere af FE-lovens § 5, stk. 1, at persondatalovens § 3, § 5, § 14, § 41, stk. 1-4, og

§ 42 finder tilsvarende anvendelse for FE’s behandling af oplysninger vedrørende i Danmark hjem-

mehørende juridiske personer.

Det bemærkes, at der for PET’s vedkommende er fastsat tilsvarende bestemmelser om behandling

af personoplysninger og oplysninger om juridiske personer i henholdsvis PET-lovens § 7, stk. 1, og

§ 8, stk. 1, idet det dog af FE-loven fremgår, at behandlingsreglerne kun finder anvendelse for så

vidt angår behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer.

Det fremgår af afsnit 4.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget til FE-loven (lovforslag

nr. L 163 af 27. februar 2013), at Udvalget vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester

fandt, at der for FE gør sig særlige forhold gældende, som kan begrunde, at tjenesten ikke i samme

omfang som andre offentlige myndigheder bør være omfattet af den almindelige persondatalovgiv-

ning.

Udvalget lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at FE fuldt ud skal kunne varetage sine opgaver,

herunder de opgaver, som kan begrunde et særligt behov for at behandle en række meget sensitive

oplysninger og i den forbindelse også oplysninger, hvis pålidelighed måske ikke umiddelbart lader

sig efterprøve. Ligeledes lagde udvalget afgørende vægt på det særlige hensyn til fortrolighed, der

knytter sig til tjenestens virksomhed, og at efterretningsarbejde ofte har en sådan karakter, at det

ikke på tidspunktet for indsamlingen af en oplysning er muligt fuldt ud at vurdere den betydning,

som oplysningen kan have for eksempelvis terrorbekæmpelse, når den sammenkædes med andre

oplysninger.

Det samme fremgår for PET’s vedkommende af afsnit 4.2.1 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget til PET-loven (lovforslag nr. L 161 af 27. februar 2013), som blev fremsat samtidig med

lovforslaget til FE-loven. Begge love bygger, som nævnt i afsnit 3.1, på betænkningen afgivet af

Udvalget vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

3.2.2.2. Betingelser for FE’s behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer

Det fremgår af FE-lovens § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, at FE kan behandle personoplysninger om en i

Danmark hjemmehørende fysisk person eller oplysninger om i Danmark hjemmehørende juridiske

personer, hvis behandlingen sker med samtykke (nr. 1), hvis behandlingen må antages at have be-

tydning for varetagelsen af tjenestens opgaver efter § 1, stk. 1 og 4 (nr. 2), eller hvis behandlingen

er nødvendig for varetagelsen af tjenestens opgaver efter § 1, stk. 2 (nr. 3).

Kriteriet i nr. 2 om, at behandlingen af oplysningen ”må antages at have betydning” for varetagelse

af tjenestens opgaver efter § 1, stk. 1 og 4, er ifølge bemærkningerne til bestemmelsen udtryk for, at

det sædvanligt gældende kriterium i persondatalovens §§ 6-8 om, at en behandling er ”nødvendig”,

er erstattet af en videre adgang til at behandle oplysninger til brug for FE’s opgaver som udenrigs-

og militær efterretningstjeneste eller i forbindelse med opgaver, som efter gældende ret er henlagt

til tjenesten.

Kriteriet i nr. 3 om, at behandlingen af oplysningen er ”nødvendig” for varetagelsen af tjenestens

opgaver efter § 1, stk. 2, dvs. som led i den militære sikkerhedstjeneste, bygger ifølge bemærknin-

gerne til bestemmelsen på det nødvendighedskriterium, der anvendes i persondatalovens §§ 6-8.

Bestemmelserne i FE-lovens §§ 4 og 5 svarer i det væsentlige til PET-lovens §§ 7 og 8.

3.2.2.3. Særligt om rådata

FE indhenter som led i sin virksomhed rettet mod forhold i udlandet en bred vifte af oplysninger

gennem bl.a. elektronisk indhentning.

Navnlig ved FE’s elektroniske indhentning tilvejebringes meget store informationsmængder. Disse

data er på indhentningstidspunktet ikke-behandlede data og betegnes som ”rådata”. Kendetegnende

for rådata er, at det, indtil de udsættes for bearbejdning, herunder om nødvendigt dekrypteres og

oversættes, ikke er muligt at afgøre, hvilke oplysninger, der måtte ligge gemt i disse data. Bearbejd-

ning er således en forudsætning for at erkende karakteren af indholdet og vurdere, om de indhentede

oplysninger er relevante for FE’s efterretningsmæssige og analytiske arbejde.

Der gør sig på den baggrund særlige forhold gældende for rådata for så vidt angår de almindelige

behandlingsregler. Det fremgår således af afsnit 4.4.3 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get til FE-loven (lovforslag nr. L 163 af 27. februar 2013), at bestemmelserne i FE-lovens §§ 4-8,

vedrørende bl.a. behandling og sletning, kun meningsfuldt ville kunne anvendes i relation til rådata,

når disse data er blevet bearbejdet og behandlet. Det vil således først være fra det tidspunkt, hvor

der foretages en videre behandling af rådata, at de vil være omfattet af lovens behandlingsregler

m.v.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

3.2.2.4. Slettefrister i FE-loven

Der er i FE-loven fastsat slettefrister for oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juri-

diske personer og for rådata. Forsvarsministeren er endvidere bemyndiget til at fastsætte nærmere

regler om FE’s behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske per-

soner, herunder mere detaljerede slettefrister, jf. FE-lovens § 4, stk. 3, og § 5, stk. 3. Bemyndigelsen

er ikke udnyttet.

Det fremgår af FE-lovens § 6, stk. 1, at FE, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fast-

sat i medfør af lov, skal slette oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske per-

soner, der er tilvejebragt som led i FE’s virksomhed efter § 1, stk. 1, når der ikke er tilvejebragt nye

oplysninger, der indholdsmæssigt vedrører samme sag, inden for de seneste 15 år.

Slettefristen på 15 år svarer til den slettefrist, som er fastsat for PET’s sletning af oplysninger, jf.

PET-lovens § 9.

Rådata skal i medfør af FE-lovens § 6, stk. 2, slettes 15 år fra indhentningstidspunktet.

Hvis væsentlige hensyn til varetagelsen af FE’s opgaver efter § 1, stk. 1, gør det nødvendigt, kan

sletning af oplysningerne omfattet af § 6, stk. 1 og 2, undlades, jf. FE-lovens § 6, stk. 3.

3.2.2.5. Persondatalovens § 5, stk. 5

Som nævnt i afsnit 3.2.2.1 finder persondatalovens § 5 anvendelse i sin helhed for FE’s behandling

af oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer, jf. FE-lovens § 4, stk.

1, og § 5, stk. 1. I persondatalovens § 5 fastsættes en række grundlæggende principper for behand-

ling af personoplysninger.

Det fremgår af persondatalovens § 5, stk. 5, at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en

måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er

nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Om betydningen af, at persondatalovens § 5, stk. 5, finder anvendelse for FE’s behandling af oplys-

ninger, fremgår det af afsnit 4.5.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget til FE-loven (lov-

forslag nr. L 163 af 27. februar 2013) bl.a., at:

”Lovforslaget medfører således, at FE ikke må opbevare indsamlede og indhentede per-

sonoplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer i længere

tid end nødvendigt. FE vil i den forbindelse være forpligtet til løbende at gennemgå de

oplysninger, som tjenesten opbevarer, med henblik på at sikre, at den fornødne sletning

(alternativt anonymisering) af oplysningerne sker. Bestemmelsen vil dog ikke være til

hinder for, at FE undlader at slette oplysninger, der f.eks. skal overgives til Statens Ar-

kiver efter de nærmere regler herom.”

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

3.2.3. Tilsynet med Efterretningstjenesternes tilsyn med FE

Tilsynet med Efterretningstjenesterne fører kontrol med, at FE behandler oplysninger om fysiske og

juridiske personer i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser herom i FE-loven. Tilsynet

påser i den forbindelse efter klage eller af egen drift, at FE overholder reglerne i FE-lovens §§ 3-8

og regler udstedt i medfør heraf vedrørende behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehø-

rende fysiske og juridiske personer, jf. FE-lovens § 15.

Tilsynet fører således i sin egenskab af uafhængigt kontrolorgan bl.a. tilsyn med, at FE overholder

reglerne om intern behandling af oplysninger og om frister for sletning af oplysninger.

For en nærmere beskrivelse af tilsynets opgaver vedrørende tilsyn med FE henvises til afsnit 2.2.3.

3.3. Forsvarsministeriets overvejelser

3.3.1. Pligt for FE til løbende gennemgang af sager og dokumenter m.v. med henblik på overvejel-

ser om sletning

Forsvarsministeriet har på baggrund af Tilsynet med Efterretningstjenesternes tilkendegivelse af, at

persondatalovens § 5, stk. 5, efter tilsynets opfattelse medfører en pligt for PET til at foretage en

såkaldt ”styret dynamisk revision” med henblik på at sikre, at oplysninger slettes, når oplysningerne

ikke længere er nødvendige for varetagelsen af tjenestens opgaver, fundet, at der er behov for at

klarlægge omfanget af FE’s pligt til løbende at gennemgå sager og dokumenter m.v. med henblik på

at overveje behovet for sletning.

Forsvarsministeriet finder i den forbindelse, at en forpligtelse til løbende gennemgang af alle sager

og dokumenter m.v., der måtte indeholde oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og

juridiske personer, vil medføre et væsentligt ressourceforbrug. Det skal bl.a. ses i sammenhæng

med de store datamængder, som FE behandler.

Selvom FE i modsætning til PET ikke primært har til opgave at behandle oplysninger om i Dan-

mark hjemmehørende personer, ville en sådan pligt for FE – ligesom for PET – ikke desto mindre

indebære, at tjenesten ud over at påse overholdelsen af relevante slettefrister med jævne mellemrum

ville skulle gennemgå tjenestens arkiver, journalsystemer, databaser og øvrige IT-systemer m.v.,

med det formål at vurdere, om FE fortsat har brug for at bevare alle de sager og dokumenter m.v.,

som opbevares. Det ville bl.a. indebære, at de operative medarbejdere, der har det nærmere kend-

skab til de konkrete operationer, som materialet vedrører, ville skulle bruge betydelige mængder tid

på at gennemlæse materiale og sammenstille det med materiale fra andre operationer – tid, som ville

gå fra det operationelle arbejde.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

Det bemærkes i den forbindelse, at der allerede er fastsat en generel slettefrist for FE, der tilsigter at

afspejle, hvornår FE i almindelighed ikke længere har behov for oplysninger om i Danmark hjem-

mehørende fysiske og juridiske personer, jf. FE-lovens § 6, stk. 1.

Forsvarsministeriet finder på den baggrund, at det bør fastlægges i FE-loven, at FE er forpligtet til

at slette sager eller dokumenter m.v., der ikke længere opfylder FE-lovens behandlingsbetingelser,

når FE i forbindelse med sine aktiviteter bliver opmærksom på, at den pågældende sag eller det på-

gældende dokument m.v. ikke opfylder behandlingskriterierne, men at FE ikke herudover er for-

pligtet til løbende af egen drift at gennemgå sager og dokumenter m.v. med henblik på sletning.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil fortsat i medfør af FE-lovens § 15 skulle påse, at FE over-

holder behandlingsreglerne.

Den foreslåede klarlæggelse i FE-loven udgør efter Forsvarsministeriets opfattelse den rette balance

mellem på den ene side hensynet til, at FE kan bruge tjenestens operationelle ressourcer på tjene-

stens kerneopgaver, og på den anden side hensynet til at undgå unødig dataophobning hos FE. Sam-

tidig sikres det med klarlægningen, at der – fortsat – gælder ensartede regler for FE og PET’s be-

handling og opbevaring, herunder sletning, af oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske

og juridiske personer.

3.3.2. FE’s forpligtelse til at slette oplysninger, der indgår i dokumenter, som fortsat er relevante

for FE’s opgaver

Forsvarsministeriet har overvejet, i hvilket omfang FE fremover bør være forpligtet til at foretage

sletning af enkeltoplysninger, som indgår i dokumenter m.v., som der i øvrigt er hjemmel til at be-

vare og behandle. Baggrunden for denne overvejelse er, at Tilsynet med Efterretningstjenesternes

har tilkendegivet, at PET efter tilsynets opfattelse er forpligtet til at slette oplysninger, når det kon-

kret påpeges, at de pågældende oplysninger ikke er nødvendige for PET’s opgavevaretagelse, uan-

set om oplysningerne indgår i dokumenter m.v., hvis øvrige oplysninger fortsat er nødvendige for

tjenesten at bevare.

Forsvarsministeriet lægger ved sin vurdering vægt på, at FE har behov for at kunne sammenstille en

lang række oplysninger med henblik på at kunne løse opgaven med bl.a. at tilvejebringe det efterret-

ningsmæssige grundlag for dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt forebygge og mod-

virke trusler mod Danmark og danske interesser. Efterretningsarbejde har ofte karakter af at ”lægge

et puslespil”, hvor enkeltoplysninger ikke nødvendigvis har et belastende indhold, men hvor oplys-

ningen, når den sammenkædes med andre oplysninger, kan have afgørende betydning for vurderin-

gen af det efterretningsmæssige billede, herunder f.eks. i relation til terror eller aktører på markedet

for masseødelæggelsesvåben. Det vil således i langt de fleste tilfælde være særdeles vanskeligt at

vurdere, om der fortsat er behov for at bevare en lovligt indhentet oplysning.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

I de øvrige tilfælde, hvor det vil være muligt at foretage en vurdering af, om en konkret oplysning

fortsat er nødvendig for varetagelsen af FE’s opgaver, vil vurderingen altid skulle foretages af FE’s

operative medarbejdere. En sådan vurdering af større mængder oplysninger vil medføre et væsent-

ligt ressourceforbrug, som vil ske på bekostning af FE’s operationelle kapacitet.

Hertil kommer, at FE behandler og opbevarer oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske

og juridiske personer i forskellige it-systemer, herunder forskellige analyse- og dokumentationssy-

stemer. Da FE ikke har en it-løsning, der understøtter sletning af enkeltoplysninger, som indgår i et

dokument m.v., på tværs af it-systemerne, vil sådan sletning skulle ske manuelt. Det vil således væ-

re forbundet med et væsentligt ressourceforbrug for FE manuelt at slette alle oplysninger om en

given i Danmark hjemmehørende fysisk eller juridisk person, som indgår i dokumenter m.v., der i

øvrigt skal bevares.

Forsvarsministeriet finder på den baggrund og efter en samlet vurdering af de modstående hensyn,

at FE fremover som udgangspunkt ikke bør være forpligtet til at slette konkrete oplysninger, som

ikke længere opfylder behandlingskriterierne i FE-loven, hvis oplysningerne indgår i dokumenter

m.v., som skal bevares. FE bør derfor som udgangspunkt heller ikke være forpligtet til at slette kon-

krete oplysninger uanset slettefristen i FE-lovens § 6, stk. 1, hvis oplysningerne indgår i dokumen-

ter m.v., som skal bevares.

Forsvarsministeriet finder imidlertid samtidig, at det fortsat – som forudsat i bemærkningerne til §

10 i lovforslaget til FE-loven, jf. også afsnit 2.2.3 – bør være muligt for Tilsynet med Efterretnings-

tjenesterne at pålægge FE at slette oplysninger, som tjenesten måtte behandle med urette, når tilsy-

net i medfør af FE-lovens § 10 på anmodning fra en i Danmark hjemmehørende fysisk eller juridisk

person undersøger, om tjenesten uberettiget behandler oplysninger om den pågældende (den indi-

rekte indsigtsordning).

Det skyldes de generelle formål bag retten til indirekte indsigt, der bl.a. er at styrke borgernes tillid

til den offentlige forvaltning og at give borgerne mulighed for at varetage deres interesser over for

myndigheder, som træffer afgørelse eller udøver anden forvaltningsmyndighed. Et væsentligt led

heri er at give borgerne mulighed for – gennem Tilsynet med Efterretningstjenesterne – at kontrolle-

re de oplysninger, som FE er i besiddelse af.

Det er Forsvarsministeriets opfattelse, at der herved er fundet den rette balance mellem hensynet til

på den ene side, at de operative ressourcer hos FE bruges til at løse FE’s kerneopgaver med at tilve-

jebringe det efterretningsmæssige grundlag for dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt

forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser, og på den anden side hensynet

til, at FE ikke i unødigt omfang opbevarer oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

3.4. Den foreslåede ordning

3.4.1. Sletning på sags- og dokumentniveau m.v.

Som anført i afsnit 3.3 finder Forsvarsministeriet, at det ved en ændring af FE-loven bør klargøres,

at FE ikke er forpligtet til at foretage en løbende gennemgang af sager og dokumenter m.v., før de

fastsatte slettefrister er udløbet, med henblik på at identificere oplysninger om i Danmark hjemme-

hørende fysiske og juridiske personer, der ikke længere opfylder behandlingskriterierne i FE-lovens

§ 4, stk. 2, og § 5, stk. 2.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse i FE-loven, som klargør FE’s

forpligtelser vedrørende sletning af oplysninger.

I den foreslåede bestemmelse fastslås det indledningsvist, at når FE i forbindelse med sine aktivite-

ter bliver opmærksom på, at sager eller dokumenter m.v. ikke længere opfylder betingelserne i § 4,

stk. 2, og § 5, stk. 2, skal FE fortsat slette disse sager eller dokumenter m.v., uanset om slettefristen

i § 6, stk. 1, er udløbet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at FE, hvis tjenesten i forbindelse med sine aktiviteter bli-

ver opmærksom på, at en sag eller et dokument m.v., der indeholder oplysninger om en person, ikke

(længere) kan behandles, vil skulle overveje om også andre sager eller dokumenter m.v., hvori der

indgår oplysninger om personen, skal slettes. Det bemærkes i den forbindelse, at FE efter den fore-

slåede bestemmelse i FE-lovens § 6 a, stk. 2, som udgangspunkt ikke er forpligtet til at slette enkelt-

oplysninger i dokumenter, der i øvrigt opfylder FE-lovens behandlingskriterier.

Det foreslås i forlængelse heraf, at FE ikke er forpligtet til løbende af egen drift at gennemgå tjene-

stens sager og dokumenter m.v. med henblik på at vurdere, om betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5,

stk. 2, er opfyldt.

Det vil herefter fremgå klart af FE-loven, at FE ikke af egen drift er forpligtet til løbende at gen-

nemgå tjenestens sager, dokumenter m.v. eller oplysninger med henblik på at slette eventuelle sa-

ger, dokumenter m.v. eller oplysninger, som ikke længere opfylder behandlingskriterierne i FE-

lovens § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2 (hvorefter FE kan behandle oplysninger vedrørende i Danmark

hjemmehørende fysiske og juridiske personer, hvis behandlingen enten må antages at have betyd-

ning for varetagelsen af tjenestens opgaver efter FE-lovens § 1, stk. 1 og 4, eller er nødvendig for

varetagelsen af tjenestens opgaver efter § 1, stk. 2).

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

3.4.2. Sletning på oplysningsniveau

Som anført i afsnit 3.3 finder Forsvarsministeriet på baggrund af en samlet afvejning af de mod-

stående hensyn, at FE som hovedregel ikke bør være forpligtet til at vurdere og slette enkeltoplys-

ninger i dokumenter m.v., som der i øvrigt er behov for at bevare, jf. FE-lovens § 4, stk. 2, og § 5,

stk. 2.

Det foreslås på den baggrund, at FE som udgangspunkt – uanset FE-lovens § 4, § 5 og § 6, stk. 1 og

3 – ikke er forpligtet til at slette lovligt tilvejebragte oplysninger, der ikke opfylder betingelserne i

FE-lovens § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, hvis oplysningerne indgår i dokumenter m.v., som i øvrigt op-

fylder betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2. Databehandlingsbetingelserne i § 4, stk. 2, og § 5,

stk. 2, indebærer, at oplysninger kan behandles, hvis de må antages at have betydning for varetagel-

sen af tjenestens opgaver efter FE-lovens § 1, stk. 1 og 4 (vedrørende opgaverne som udenrigsefter-

retningstjeneste og militær efterretningstjeneste samt øvrige opgaver, som måtte være henlagt til

tjenesten), eller er nødvendige for varetagelsen af tjenestens opgaver efter FE-lovens § 1, stk. 2

(vedrørende opgaverne i forbindelse med den militære sikkerhedstjeneste og funktionen som natio-

nal sikkerhedsmyndighed inden for Forsvarsministeriets område).

Den foreslåede bestemmelse indebærer således en fravigelse af bestemmelserne i FE-lovens § 4, § 5

og § 6, stk. 1 og 3. Disse bestemmelser fastsætter dels, at bl.a. persondatalovens § 5, stk. 5, om unø-

dig dataophobning finder anvendelse for FE, og fastsætter dels regler om databehandling samt en

generel slettefrist.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse vedrører sletning på oplysningsniveau, hvorimod den

foreslåede bestemmelse i stk. 1 vedrører sletning på sags- og dokumentniveau m.v. FE er således

heller ikke forpligtet til at slette på oplysningsniveau, selvom FE i forbindelse med sine aktiviteter

bliver opmærksom på, at en konkret oplysning ikke længere opfylder betingelserne i FE-lovens § 4,

stk. 2, og § 5, stk. 2, hvis oplysningen indgår i dokumenter m.v., som fortsat lever op til behand-

lingsbetingelserne i FE-lovens § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, og for hvilke slettefristen ikke er udløbet.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil i forbindelse med stikprøvekontroller i medfør af FE-

lovens §§ 15 og 17 fortsat kunne påse, om en sag eller et dokument m.v. som helhed fortsat lever op

til behandlingsbetingelserne i FE-lovens § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, men FE vil som udgangspunkt

ikke være forpligtet til at slette enkeltoplysninger, der indgår i dokumenter m.v., der skal bevares,

på baggrund af en sådan stikprøvekontrol, jf. dog den foreslåede § 10, stk. 2, der omtales nedenfor.

FE vil dog fortsat være forpligtet til at slette oplysninger, hvis det konstateres, at oplysningerne er

tilvejebragt i strid med reglerne i FE-lovens § 3.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke i øvrigt indebærer ændringer i de nuværende slettefrister, der

finder anvendelse for FE. FE skal således fortsat slette sager og dokumenter m.v., hvis den relevan-

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

te slettefrist er udløbet, således at det grundlæggende hensyn bag persondatalovens § 5, stk. 5, om at

forhindre unødvendig ophobning af data, fortsat varetages.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at FE i medfør af den foreslåede ordning vedrørende adgang til passageroplysninger,

jf. afsnit 2, vil kunne modtage passageroplysninger om udlændinge, herunder også udlændinge om-

fattet af begrebet ”i Danmark hjemmehørende fysiske personer”, men derimod ikke passageroplys-

ninger vedrørende danske statsborgere.

Såfremt FE efter modtagelsen af passageroplysninger fra SKAT konstaterer, at der helt undtagelses-

vist indgår oplysninger om danske statsborgere, forudsættes det, at FE uden unødigt ophold sletter

oplysningerne, uanset den foreslåede § 6 a, stk. 2. Der henvises i den forbindelse i øvrigt til be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

3.4.3. Sletning på oplysningsniveau i forbindelse med den indirekte indsigtsordning

Som anført i afsnit 3.3.2 finder Forsvarsministeriet, at der i forhold til spørgsmålet om sletning på

oplysningsniveau gør sig nogle særlige forhold gældende for så vidt angår den indirekte indsigts-

ordning. Det skyldes de generelle formål bag retten til indirekte indsigt, der bl.a. er at styrke borger-

nes tillid til den offentlige forvaltning samt det i bemærkningerne til FE-loven forudsatte om, at

Tilsynet med Efterretningstjenesterne i forbindelse med behandlingen af en anmodning om indirek-

te indsigt kan pålægge FE at slette oplysninger, som tjenesten behandler med urette.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt stk. 2 i FE-lovens § 10 (om den indirekte ind-

sigtsordning), der fastslår, at FE skal slette på oplysningsniveau, når det i forbindelse med en an-

modning om indirekte indsigt konstateres, at oplysningerne ikke længere opfylder betingelserne i §

4, stk. 2, og § 5, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter således, at FE fortsat har pligt til at slette enkeltoplysninger i

dokumenter m.v., der i øvrigt kan bevares, hvis disse enkeltoplysninger ikke lever op til behand-

lingsbetingelserne i FE-lovens § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, i de tilfælde, hvor FE bliver opmærksom

herpå i forbindelse med en anmodning om indirekte indsigt – uanset den nye bestemmelse i § 6 a,

stk. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Ændringen af FE’s forpligtelser til at gennemgå og slette sager, dokumenter og oplysninger svarer i

det væsentligste til den praksis, FE hidtil har fulgt, og lovforslaget vurderes derfor ikke at medføre

økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

Det må dog forventes, at der vil være begrænsede administrative byrder forbundet med SKAT’s

tekniske indretning og administration af FE’s adgang til den elektroniske løsning til håndtering af

passageroplysninger.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Da lovforslaget ikke ændrer på luftfartsselskabernes oplysningsforpligtelse, har lovforslaget ikke

økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten og den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, stk. 1, har enhver ret til

respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv. Det følger endvidere af artikel 8, stk. 2, at ingen offentlig

myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med

loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentli-

ge tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte

sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Offentlige myndigheders opbevaring af data, der har forbindelse til enkeltpersoners privatliv, er

omfattet af retten til respekt for privatliv, jf. bl.a. Leander mod Sverige, dom af 26. marts 1987

(præmis 48).

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udtalt, at begrebet privatliv ikke skal fortolkes

indskrænkende, idet en bred fortolkning er bedst stemmende med artikel 1 og 2 i Europarådets kon-

vention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med databehand-

ling af personoplysninger, der omfatter enhver information med forbindelse til et identificeret eller

identificerbart individ, jf. bl.a. Amann mod Schweiz, dom af 16. februar 2000 (præmis 65).

Selv offentligt tilgængelige oplysninger om en person kan være omfattet af retten til privatliv, når

sådanne indsamles og opbevares systematisk i offentlige myndigheders registre. Dette er navnlig

tilfældet, når der er tale om oplysninger, der vedrører forhold, som ligger langt tilbage i tiden, jf.

bl.a. Rotaru mod Rumænien, dom af 4. maj 2000 (præmis 43-44).

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

Det følger endvidere af artikel 51, stk. 1, i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder (Charteret),

at bestemmelserne heri også finder anvendelse på medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører

EU-retten. Formuleringen ”kun når de gennemfører EU-retten” betyder, at Charteret kun finder an-

vendelse på nationale regler, der falder inden for EU-rettens saglige anvendelsesområde. Den for-

klarende rapport til Charteret angiver således, at det følger utvetydigt af EU-Domstolens praksis, at

forpligtelsen til at respektere de grundlæggende rettigheder, der er fastlagt inden for rammerne af

EU, kun påhviler medlemsstaterne, når de handler inden for rammerne af EU-retten, jf. f.eks. sag

5/88, Wachauf.

Efter Forsvarsministeriets opfattelse falder den foreslåede ordning vedrørende FE’s adgang til pas-

sageroplysninger inden for EU-rettens saglige anvendelsesområde, idet det giver FE adgang til op-

lysninger om visse passagerer og besætningsmedlemmer på luftfartøjer til og fra Danmark og der-

med regulering af forhold for den fri udveksling af tjenesteydelser, jf. EUF-Traktatens artikel 56.

Charteret finder derfor anvendelse i forhold til denne del af lovforslaget.

Af Charterets artikel 7 følger det, at enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem

og sin kommunikation. Den forklarende rapport til Charteret angiver, at de rettigheder, der sikres

ved artikel 7, svarer til dem, der er sikret ved EMRK artikel 8. For at tage hensyn til den tekniske

udvikling er korrespondance dog ændret til ”kommunikation”.

Det følger endvidere af den forklarende rapport, at retten efter Charterets artikel 7 har samme betyd-

ning og omfang som den tilsvarende ret i EMRK, jf. også Charterets artikel 52, stk. 3. Heraf følger

det samtidig, at de begrænsninger, der lovligt kan foretages i rettighederne efter Charterets artikel 7,

er de samme, som dem, der accepteres inden for rammerne af EMRK artikel 8.

Charterets artikel 8 indeholder en beskyttelse af personoplysninger. Det følger af artikel 8, stk. 1, at

enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører den pågældende. Af artikel 8, stk. 2,

følger det, at disse oplysninger skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål og på grund-

lag af de berørte personers samtykke eller på et andet berettiget, ved lov fastsat grundlag, og at en-

hver har ret til adgang til indsamlede oplysninger, der vedrører den pågældende, og til berigtigelse

heraf. Artikel 8, stk. 3, fastslår, at overholdelsen af disse regler er underlagt en uafhængig myndig-

heds kontrol.

I den forklarende rapport til Charterets artikel 8 anføres det bl.a., at bestemmelsen er baseret på arti-

kel 16 i EUF-Traktaten, artikel 39 i EU-Traktaten og Rådets direktiv 95/46/EF (persondatadirekti-

vet) samt på EMRK artikel 8 og Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det

enkelte menneske i forbindelse med databehandling af personoplysninger.

Med lovforslaget lægges der op til, at FE via SKAT vil kunne få adgang til de oplysninger, som

luftfartsselskaber registrerer om passagerer og besætningsmedlemmer, som ikke er danske statsbor-

gere, i forbindelse med rejser til og fra Danmark. FE vil – hvis oplysningerne findes – kunne få ad-

gang til de oplysninger, som luftfartsselskaberne i medfør af toldlovens § 17, stk. 4, skal overføre til

SKAT. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om planlagt rejsedato, navn, adresse, kontaktoplysnin-

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

ger, rejseruten, rejsestatus samt eventuelle oplysninger om medrejsende. Den foreslåede adgang til

videregivelse af oplysninger fra SKAT til FE vil efter Forsvarsministeriets opfattelse udgøre et ind-

greb i retten til privatliv efter EMRK artikel 8 og Charterets artikel 7. Et sådant indgreb skal kunne

retfærdiggøres efter EMRK artikel 8, stk. 2, og Chartrets artikel 52, stk. 1, hvilket indebærer, at det

skal være foreskrevet ved lov, at det skal varetage et eller flere anerkendelsesværdige formål, og at

det skal være nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det eller de omhandlede formål.

Den foreslåede adgang til videregivelse af oplysninger fra SKAT til FE sker af hensyn til FE’s mu-

ligheder for at løse sine opgaver med bl.a. at forebygge og modvirke trusler mod Danmark og dan-

ske interesser og for at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for, at Danmark som su-

veræn stat kan føre sin udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik bl.a. på grundlag af selvstændige

nationale efterretningsmæssige vurderinger. Videregivelsen vil således ske af hensyn til den natio-

nale sikkerhed og offentlige tryghed, jf. EMRK artikel 8, stk. 2, og Chartrets artikel 52, stk. 1.

Videregivelsen må endvidere efter Forsvarsministeriets opfattelse anses for nødvendig i et demo-

kratisk samfund for at forfølge de ovenfor angivne hensyn. Heri ligger, at videregivelsen skal opfyl-

de proportionalitetsprincippet.

I den forbindelse skal det bemærkes, at den ordning, der lægges op til med lovforslaget, adskiller

sig væsentligt fra de ordninger, som EU-Domstolen har taget stilling til i dommen af 8. april 2014 i

de forenede sager C-293/12 og C-594/12, Digital Rights Ireland Ltd., og dommen af 21. december

2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 Sverige AB.

Det skyldes bl.a., at lovforslaget omfatter en mere begrænset personkreds, end der var tale om i Di-

gital Rights-sagen og Tele2-sagen. Med lovforslaget omfattes således alene de oplysninger, som

luftfartsselskaber registrerer om visse passagerer og besætningsmedlemmer i forbindelse med rejser

til og fra Danmark, hvorimod der i de nævnte domme var tale om registrering af oplysninger om

tele- og internettrafik, som stort set omfattede hele befolkningen.

Det bemærkes i den forbindelse, at de oplysninger, der med lovforslaget vil skulle videregives fra

SKAT til FE, i vidt omfang er de samme, som passagerer og besætningsmedlemmer i forvejen skal

aflevere i forbindelse med en grænsepassage. Dertil kommer, at passagerer ved bestilling og køb af

flybilletter m.v. i almindelighed må være klar over, at sådanne oplysninger efterfølgende vil blive

videregivet til SKAT med henblik på toldkontrol. På den baggrund er der efter Forsvarsministeriets

opfattelse tale om et meget begrænset indgreb i rettighederne efter Charterets artikel 7 og 8 samt

EMRK artikel 8.

Endvidere bemærkes det, at de oplysninger, som FE efter lovforslaget vil modtage fra SKAT, er

begrænset til oplysninger, som FE vurderer, kan have betydning for tjenestens efterretningsmæssige

virksomhed rettet mod forhold i udlandet. Dette vil eksempelvis kunne være oplysninger om enkelt-

personer, som FE har en formodning om kan udgøre en trussel mod Danmark eller danske interesser

eller oplysninger om passagerer, som benytter nærmere bestemte rejseruter eller rejsemønstre. Det

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

er således en begrænset del af den samlede mængde af passageroplysninger, som FE efter det fore-

slåede vil kunne tilgå.

Ved vurderingen af, om proportionalitetsprincippet er opfyldt, tillægger Forsvarsministeriet det der-

udover vægt, at det i lovforslagets er forudsat, at det sikres, at de pågældende oplysninger kun vil

kunne tilgås af medarbejdere, der som led i deres arbejde har behov for adgang hertil, jf.

afsnit 2.4

Det er endvidere forudsat, at der sikres den nødvendige logning af medarbejdernes tilgang til oplys-

ningerne. Der vil endelig skulle foretages løbende intern kontrol af, at FE alene tilgår oplysninger,

der kan have betydning for tjenestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet.

Det tilføjes, at FE’s indhentning og behandling af de pågældende personoplysninger vil være under-

lagt Tilsynet med Efterretningstjenesternes kontrol, jf. kapitel 7 i FE-loven.

Endelig tillægges det betydning, at de pågældende oplysninger ikke bliver opbevaret længere end i

to år i den elektroniske løsning hos SKAT, hvilket må anses for ikke at være længere end nødven-

digt for at varetage hensynet til den nationale sikkerhed og offentlige tryghed, jf. EMRK artikel 8,

stk. 2.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. januar 2017 til den 30. januar 2017 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Amnesty International, AOPA Danmark, Billund Lufthavn, Brancheforeningen

Dansk Luftfart (BDL), CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Fore-

ning, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske

Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Rejsear-

rangører i Danmark (RiD), Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, In-

stitut for Menneskerettigheder, Justitia, Kommunernes Landsforening, Kraka, Københavns Lufthav-

ne A/S, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, samtlige byretspræsiden-

ter, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden og SRF Skattefaglig Forening.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/min- Negative konsekvenser/merud-

dreudgifter

gifter

Økonomiske konsekvenser for Ingen.

Ingen.

stats, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser Ændringen af FE’s forpligtel-

for stat, kommuner og regio- ser til at gennemgå og slette

ner

sager, dokumenter og oplys-

ninger svarer i det væsentlige

til den praksis, FE hidtil har

fulgt, og lovforslaget vurderes

Det må forventes, at der vil

være begrænsede administrati-

ve byrder forbundet med

SKAT’s tekniske indretning

og administration af FE’s ad-

gang til den elektroniske løs-

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

derfor ikke at medføre økono- ning til håndtering af passa-

miske eller administrative kon- geroplysninger.

sekvenser for det offentlige af

betydning.

Økonomiske konsekvenser for Ingen.

Ingen.

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen.

for erhvervslivet

Administrative

for borgerne

konsekvenser Ingen.

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Forslaget vedrørende FE’s forpligtelse til sletning af lovligt til-

vejebragte oplysninger indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Den foreslåede ordning vedrørende FE’s adgang til passagerop-

lysninger vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten,

herunder EU’s Charter artikel 7 og 8.

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 3, stk. 4 og 5, i FE-loven)

Den foreslåede ændring indebærer, at der indsættes et nyt stk. 4 og 5 i FE-lovens § 3, som bl.a. in-

debærer, at SKAT får hjemmel til at stille oplysninger om passagerer og besætning på luftfartøjer til

rådighed for FE.

Det foreslåede

stk. 4

indebærer nærmere, at told- og skatteforvaltningen (SKAT) skal videregive

oplysninger om passagerer og besætning, som er udenlandske statsborgere, til FE, hvis tjenesten

vurderer, at oplysningerne kan have betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod

forhold i udlandet.

I overensstemmelse med de almindelige regler for videregivelse af oplysninger mellem forvalt-

ningsmyndigheder vil oplysningerne kunne videregives uden retskendelse. Oplysningerne vil endvi-

dere kunne videregives uden samtykke fra de personer, som oplysningerne vedrører.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at FE vil kunne få adgang til oplysninger om udenlandske

statsborgere, som luftfartsselskaber registrerer om passagerer og besætningsmedlemmer i forbindel-

se med rejser til og fra Danmark. FE vil således kunne få adgang til de oplysninger, som luftfarts-

selskaberne i medfør af toldlovens § 17, stk. 4, skal overføre til SKAT. Det drejer sig bl.a. om op-

lysninger om planlagt rejsedato, navn, adresse, kontaktoplysninger, rejserute, rejsestatus samt even-

tuelle oplysninger om medrejsende, jf. bilag 1 a til bekendtgørelse nr. 403 af 3. maj 2012 om told-

behandling, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1453 af 30. november 2016.

FE vil kun kunne få adgang til oplysninger, som kan have betydning for varetagelsen af tjenestens

virksomhed rettet mod forhold i udlandet. Med FE’s virksomhed rettet mod forhold i udlandet me-

nes i denne sammenhæng de opgaver, der følger af FE-lovens § 1, stk. 1, hvorefter tjenesten har til

opgave at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for dansk udenrigs-, sikkerheds- og for-

svarspolitik samt forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser, og i den for-

bindelse indsamle, indhente, bearbejde, analysere og formidle oplysninger om forhold i udlandet af

betydning for Danmark og danske interesser, herunder for danske enheder m.v. i udlandet.

Det vil alene være i forhold til FE’s opgaver på dette område, at den foreslåede bestemmelse i FE-

lovens § 3, stk. 4, vil kunne anvendes. Udveksling af oplysninger i andre sammenhænge vil deri-

mod fortsat skulle ske i overensstemmelse med FE-loven og PET-loven samt de almindelige regler i

persondataloven og forvaltningsloven, jf. nærmere herom i afsnit 2.2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at oplysningerne vil kunne indhentes af FE efter et generelt

relevanskriterium (”kan have betydning”), svarende til FE-lovens § 3, stk. 1 (som ikke foreslås æn-

dret), d.v.s. at det ikke på forhånd kan udelukkes, at oplysningen har relevans for FE’s varetagelse

af de pågældende opgaver. Det vil være FE – og ikke SKAT – der skal vurdere, om betingelsen er

opfyldt.

FE kan således anvende adgangen til passageroplysninger m.v., når det kan have betydning for tje-

nestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet at tilvejebringe sådanne oplysninger. Adgangen

vil kunne anvendes til at tilvejebringe oplysninger vedrørende personer og destinationer, som tjene-

sten vurderer kan have betydning i f.eks. en terrormæssig sammenhæng eller med henblik på at ud-

arbejde det efterretningsmæssige grundlag for Danmarks udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.

FE vil i medfør af bestemmelsen alene kunne få adgang til oplysninger om passagerer og besætning,

som er udenlandske statsborgere. SKAT vil således kun skulle videregive oplysninger til FE om

udenlandske passagerer og besætning, også selvom FE i medfør af FE-lovens § 3, stk. 3, har hjem-

mel til at indhente oplysninger om bl.a. danske statsborgere, når en sådan person opholder sig i ud-

landet, og der er bestemte grunde til at formode, at den pågældende deltager i aktiviteter, der kan

indebære eller forøge en terrortrussel mod Danmark og danske interesser.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

FE’s adgang til passageroplysninger vil dermed ikke omfatte oplysninger om danske statsborgere,

men tjenesten vil kunne tilgå passageroplysninger om udenlandske statsborgere, som er omfattet af

begrebet ”i Danmark hjemmehørende fysiske personer”, for eksempel fordi de pågældende har

dansk opholdstilladelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at i det omfang passagernespassagerernes pasoplysninger forelig-

ger, vil der også foreligge nationalitetsoplysninger, og på den baggrund vil der kunne ske en auto-

matiseret frasortering af oplysninger om danske statsborgere. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger

pasoplysninger, forventes det, at der vil kunne ske en frasortering af oplysninger om danske stats-

borgere på baggrund af eksempelvis de angivne kontaktoplysninger. En sådan frasortering vil dog

være afhængig af bl.a. kvaliteten og validiteten af de kontaktoplysninger, som passagererne har op-

givet.

Som led i arbejdet med at automatisere frasorteringen af danske statsborgere, kan det ikke udeluk-

kes, at FE kortvarigt får adgang til oplysninger om danske statsborgere i forbindelse med udvikling

af filtreringsmekanismer, herunder tests af, om de anvendte filtre er effektive. Sådanne oplysninger

vil blive slettet uden unødigt ophold.

Såfremt FE efter modtagelsen af passageroplysninger fra SKAT i forbindelse med sine aktiviteter

konstaterer, at der indgår oplysninger om danske statsborgere, forudsættes det, at FE uden unødigt

ophold sletter oplysningerne. Det vil eksempelvis kunne være aktuelt i en situation, hvor en dansk

statsborger med dobbelt statsborgerskab og med bopæl i udlandet har benyttet sit udenlandske pas i

forbindelse med rejsen. Forpligtelsen til at slette oplysningerne indtræder fra det tidspunkt, hvor FE

i forbindelse med sine aktiviteter konstaterer, at den pågældende person er dansk statsborger.

I de tilfælde, hvor FE efterfølgende konstaterer, at der i de tilgåede passageroplysninger findes op-

lysninger om udlændinge, som er omfattet af begrebet ”i Danmark hjemmehørende fysiske perso-

ner”, vil FE-lovens behandlingsregler, herunder videregivelses- og sletningsregler, finde anvendelse

for FE’s videre behandling af de modtagne passageroplysninger. FE’s behandling af oplysningerne

vil således skulle ske i overensstemmelse med FE-lovens behandlingsregler fra det tidspunkt, hvor

FE konstaterer, at den pågældende udlænding er i Danmark hjemmehørende.

Det bemærkes, at FE ikke nødvendigvis ud fra de registrerede oplysninger vil kunne fastslå, om en

person eksempelvis har opholdstilladelse i Danmark, og at FE ikke vil have en forpligtelse til at

tilvejebringe yderligere oplysninger hos eksempelvis udlændingemyndighederne for at fastslå, om

en person er omfattet af begrebet ”i Danmark hjemmehørende fysiske personer”.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil kunne efterprøve FE’s tilvejebringelse af oplysninger om i

Danmark hjemmehørende fysiske personer efter bestemmelsen, herunder FE’s vurdering af, om

oplysningerne kan have betydning for tjenestens opgaver rettet mod forhold i udlandet, samt FE’s

efterfølgende behandling af tilvejebragte oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske perso-

ner.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 og 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

stk. 5,

at forsvarsministeren efter forhandling med skatteministeren kan fastsætte reg-

ler om, hvordan oplysningerne efter stk. 4 skal stilles til rådighed for FE.

Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler om terminaladgang (onlineadgang) for FE til de it-

systemer, hvor SKAT lagrer oplysninger modtaget fra luftfartsselskaberne m.v. i henhold til told-

loven. Der vil også kunne fastsættes regler om, at FE modtager oplysninger via en dataoverførsel

fra SKAT.

En terminaladgang til SKAT’s it-løsning eller dataoverførsel fra SKAT vil skulle indrettes således,

at FE kun får adgang til de relevante data, og således at der sikres logning af medarbejdernes tilgang

til data, ligesom det sikres, at disse data kan tilgås på en sikkerhedsmæssig forsvarlig vis.

FE’s søgning efter oplysninger i de it-løsninger, som tjenesten i henhold til bemyndigelsen vil kun-

ne få adgang til, vil være begrænset til tilfælde, hvor de oplysninger, som der søges efter, kan have

betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet. I øvrigt gælder

FE-lovens regler for behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske

personer samt de almindelige forvaltningsretlige principper om saglig forvaltning og proportionali-

tet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 6 a i FE-loven)

I medfør af FE-lovens § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, finder bl.a. persondatalovens § 5, stk. 5, anvendelse

for FE. Persondatalovens § 5, stk. 5, indebærer, at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en

måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er

nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Af den foreslåede bestemmelse i

§ 6 a, stk. 1,

fremgår det indledningsvis i 1. pkt., at når FE i forbin-

delse med sine aktiviteter bliver opmærksom på, at sager eller dokumenter m.v. ikke længere opfyl-

der betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, skal FE slette disse sager eller dokumenter m.v., uanset

om slettefristen i § 6, stk. 1 er udløbet. Herved fastslås FE’s forpligtelse til at slette sager og doku-

menter m.v., inden den generelle slettefrist er udløbet.

Begrebet ”aktiviteter” skal forstås bredt og omfatter alle de opgaver, som FE beskæftiger sig med.

Begrebet omfatter således foruden operative aktiviteter også eksempelvis FE’s opgaver i forbindel-

se med anmodninger om indirekte indsigt, jf. FE-lovens § 10.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

Det bemærkes, at rådata som nævnt i afsnit 3.2.2.3 ikke er omfattet af behandlingsreglerne i bl.a.

FE-lovens §§ 4 og 5, da der er tale om indhentede data, hvis indhold ikke er kendt. Rådata bliver så-

ledes først omfattet af behandlingsbetingelserne i FE-loven fra det tidspunkt, hvor der foretages en

videre behandling af disse data, hvorefter de ophører med at være omfattet af betegnelsen ”rådata”.

Den foreslåede bestemmelse vil i overensstemmelse hermed ikke meningsfuldt kunne omfatte råda-

ta. Disse data er derimod omfattet af den generelle slettefrist i FE-lovens § 6, stk. 2.

Bestemmelsen indebærer også, at FE, hvis tjenesten i forbindelse med sine aktiviteter bliver op-

mærksom på, at visse sager eller dokumenter m.v., der indeholder oplysninger om en person, ikke

(længere) kan behandles, vil skulle overveje om også andre sager eller dokumenter m.v., hvori der

indgår oplysninger om personen, skal slettes. Det bemærkes i den forbindelse, at FE efter den fore-

slåede bestemmelse i FE-lovens § 6 a, stk. 2, som udgangspunkt ikke er forpligtet til at slette enkelt-

oplysninger i dokumenter, der i øvrigt opfylder FE-lovens behandlingskriterier.

Det foreslås i forlængelse heraf at fastslå i bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., at FE ikke er forpligtet til

løbende af egen drift at gennemgå tjenestens sager og dokumenter m.v. med henblik på at vurdere,

om betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse fastslår således, at FE ikke – udover efter slettefristen i FE-lovens § 6,

stk. 1 – er forpligtet til løbende at gennemgå tjenestens sager, dokumenter m.v. eller oplysninger

med henblik på at slette sager, dokumenter m.v. eller oplysninger, som ikke længere opfylder betin-

gelserne i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2.

Det bemærkes, at bestemmelsens dokumentbegreb skal forstås bredt og bl.a. efter omstændigheder-

ne omfatter elektroniske filer m.v.

Det er med formuleringen ”dokumenter m.v.” hensigten at tage højde for de forskellige måder, tje-

nesten sammenstiller og analyserer oplysninger på. Formuleringen omfatter således også eksempel-

vis en elektronisk sammenstilling af metadata, som f.eks. kan være oplysninger om parter og tids-

punkt for en kommunikation.

FE vil dog fortsat skulle slette sager og dokumenter m.v., der ikke længere er relevante, og som FE

f.eks. bliver opmærksom på som led i intern kontrol eller i forbindelse med en stikprøvekontrol fo-

retaget af Tilsynet med Efterretningstjenesterne i medfør af FE-lovens §§ 15 og 17.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 og 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 6 a, stk. 2,

fastlægges det, at FE fremover – uanset FE-lovens §

4, § 5 og § 6, stk. 1 og 3 – ikke er forpligtet til at slette lovligt tilvejebragte oplysninger, der ikke er

behov for at bevare, hvis oplysningerne indgår i dokumenter m.v., som i øvrigt opfylder betingelser-

ne i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

FE vil således efter den foreslåede bestemmelse ikke være forpligtet til at slette lovligt tilvejebragte

oplysninger, der indgår i dokumenter m.v., som i øvrigt fortsat kan behandles, jf. FE-lovens § 4, stk.

2, og § 5, stk. 2, selvom de konkrete enkeltoplysninger ikke længere opfylder betingelserne i FE-

lovens § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2 (d.v.s. må antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens

opgaver efter § 1, stk. 1 og 4, eller er nødvendige for varetagelsen af tjenestens opgaver efter § 1,

stk. 2). FE vil uanset slettefristen i FE-lovens § 6, stk. 1, heller ikke være forpligtet til at slette kon-

krete oplysninger, hvis oplysningerne indgår i dokumenter m.v., som skal bevares. Det samme gør

sig gældende, hvis sletning af en oplysning er undladt i medfør af FE-lovens § 6, stk. 3.

Det bemærkes, at bestemmelsens dokumentbegreb skal forstås bredt og bl.a. efter omstændigheder-

ne omfatter elektroniske filer m.v.

Det er med formuleringen ”dokumenter m.v.” hensigten at tage højde for de forskellige måder, FE

sammenstiller og analyserer oplysninger på. Formuleringen omfatter således også eksempelvis en

elektronisk sammenstilling af metadata, som f.eks. kan være oplysninger om parter og tidspunkt for

en kommunikation.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 2, vedrører sletning på oplysningsniveau,

hvorimod den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vedrører sletning på sags- og dokumentniveau m.v.

FE er således heller ikke forpligtet til at slette på oplysningsniveau, selvom FE i forbindelse med

sine aktiviteter bliver opmærksom på, at en konkret oplysning ikke længere opfylder betingelserne i

FE-lovens § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, hvis oplysningen indgår i dokumenter m.v., som fortsat lever op

til behandlingsbetingelserne i FE-lovens § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, og for hvilke slettefristen ikke er

udløbet.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne i forbindelse

med stikprøvekontroller i medfør af FE-lovens §§ 15 og 17 fortsat kan påse, om en sag eller et do-

kument m.v. som helhed fortsat lever op til behandlingsbetingelserne i FE-lovens § 4, stk. 2, og § 5,

stk. 2, men at FE som udgangspunkt ikke i forbindelse med en sådan stikprøvekontrol vil være for-

pligtet til at slette enkeltoplysninger, der indgår i dokumenter m.v., der skal bevares.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke indebærer ændringer i de nuværende slettefrister, der finder an-

vendelse for FE. FE skal således fortsat slette sager og dokumenter m.v., hvis den relevante slette-

frist er udløbet, således at det grundlæggende hensyn bag persondatalovens § 5, stk. 5, om at forhin-

dre unødvendig ophobning af data, fortsat varetages.

FE vil endvidere fortsat være forpligtet til at slette oplysninger, hvis det konstateres, at oplysninger-

ne er tilvejebragt i strid med reglerne i FE-lovens § 3.

Med henvisningen til den foreslåede nye bestemmelse i FE-lovens § 10, stk. 2, jf. lovforslagets § 1,

nr. 3, fastsættes det som en undtagelse til den nye regel, at FE fortsat er forpligtet til at slette enkelt-

oplysninger, der ikke længere er behov for at bevare, som led i den indirekte indsigtsordning, selv-

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

om oplysningerne indgår i dokumenter m.v., som der i øvrigt er behov for at bevare. Der henvises

herom til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 og 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (§ 10, stk. 2, i FE-loven)

Det følger af FE-lovens § 10, stk. 1, at en i Danmark hjemmehørende fysisk eller juridisk person

kan anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge, hvorvidt FE uberettiget be-

handler oplysninger om den pågældende. Tilsynet sikrer, at dette ikke er tilfældet, og giver herefter

den pågældende meddelelse herom. Dette betegnes som den indirekte indsigtsordning.

I tilknytning til den ovenfor foreslåede bestemmelse i FE-lovens § 6 a, stk. 2, hvorefter FE som ud-

gangspunkt ikke er forpligtet til at foretage sletning på oplysningsniveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 2,

foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 2 i FE-lovens § 10, der fastslår, at FE – uanset § 6 a, stk. 2 –

skal slette oplysninger, når det i forbindelse med en anmodning om indirekte indsigt konstateres, at

oplysningerne ikke længere opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 2, fastslår således, at FE fortsat vil have pligt til at slette

enkeltoplysninger om en i Danmark hjemmehørende fysisk eller juridisk person, der anmoder om

indirekte indsigt efter FE-lovens § 10, hvis det konstateres, at oplysningerne ikke (længere) opfyl-

der behandlingskriterierne i FE-lovens § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, selvom det pågældende dokument,

hvori oplysningerne indgår, i øvrigt opfylder behandlingskriterierne i FE-lovens § 4, stk. 2, og § 5,

stk. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 og 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 17, stk. 4, i toldloven)

Virksomheder, der driver trafik med luftfartøjer, har i medfør af toldlovens § 17, stk. 4, pligt til at

give oplysninger, som virksomhederne er i besiddelse af, om passagerer og besætning på disse far-

tøjer til told- og skatteforvaltningen til brug for udøvelse af toldkontrol og forebyggelse og efter-

forskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

Den foreslåede tilføjelse til bestemmelsen indebærer, at denne pligt til at give oplysninger fremover

også omfatter afgivelse af oplysninger til brug for FE’s virksomhed rettet mod forhold i udlandet.

Denne virksomhed omfatter FE’s opgaver som udenrigsefterretningstjeneste og militær efterret-

ningstjeneste, som beskrevet i FE-lovens § 1, stk. 1.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

Luftfartsselskaberne vil således i medfør af den foreslåede bestemmelse skulle afgive oplysninger

til SKAT til brug for både toldkontrol, forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffe-

lovens kapitel 12 og 13 samt FE’s virksomhed rettet mod forhold i udlandet.

Den ændrede affattelse indebærer ikke en udvidelse af luftfartsselskabernes eksisterende oplys-

ningspligt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 og 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 17, stk. 6, i toldloven)

Det følger af toldlovens § 17, stk. 6, at skatteministeren efter forhandling med justitsministeren fast-

sætter nærmere regler om luftfartsselskabernes pligt til at give oplysninger om passagerer og besæt-

ning, herunder hvordan oplysningerne stilles til rådighed for told- og skatteforvaltningen og med

hvilke intervaller oplysningerne skal meddeles. Der kan endvidere fastsættes regler om told- og

skatteforvaltningens behandling af de oplysninger, der modtages.

Skatteministeren har udmøntet denne bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 1453 af 30. november 2016

om ændring af bekendtgørelse om toldbehandling. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om, hvil-

ke nærmere bestemte oplysninger, luftfartsselskaberne har pligt til at afgive, hvordan oplysningerne

skal afgives m.v.

Det foreslås, at bemyndigelsen i toldlovens § 17, stk. 6, 1. pkt., ændres, således at skatteministeren

efter forhandling med justitsministeren og forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om oplys-

ningsforpligtelsen.

Den foreslåede ændring vil ikke have betydning for de regler, som allerede er udstedt i medfør af

bemyndigelsen.

Såfremt der måtte være behov for at foretage ændringer i udmøntningen af bemyndigelsen i told-

lovens § 17, stk. 6, 1. pkt., vil dette således efter lovens ikrafttræden skulle ske efter forhandling

med både justitsministeren og forsvarsministeren.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk.

at lovens § 1, nr. 2 og 3, træder i kraft 1. juni 2017.

Det foreslås i

stk. 2,

at forsvarsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 1,

og § 2. Der henvises i den forbindelse til, at ikrafttrædelsestidspunktet bør være sammenfaldende

med udstedelsen af den bekendtgørelse, hvori der bl.a. vil skulle fastsættes nærmere regler for,

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

hvordan passageroplysningerne stilles til rådighed for told- og skatteforvaltningen, og med hvilke

intervaller oplysningerne skal meddeles.

Til § 4

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Efter den foreslåede

stk. 2

kan den foreslåede ændring af FE-loven, jf. lovforslagets § 1, dog ved

kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som

de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Dette er i overensstemmelse med FE-lovens § 22, hvor-

efter loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan

sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold

tilsiger.

Sagsområdet vedrørende toldloven er overtaget af Færøerne og Grønland. De foreslåede ændringer

af toldloven skal derfor ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om Forsvarets Efterretningstjeneste

(FE), jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 4. januar

2016, foretages følgende ændringer:

§ 3.

(Udelades)

Stk. 2

(Udelades)

Stk. 4.

Forsvarets Efterretningstjeneste kan

indsamle og indhente oplysninger, der er nød-

vendige for tjenestens øvrige virksomhed.

§ 3

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk.

Told- og skatteforvaltningen skal

videregive oplysninger om passagerer og be-

sætning på luftfartøjer til Forsvarets Efterret-

ningstjeneste, hvis tjenesten vurderer, at op-

lysningerne kan have betydning for varetagel-

sen af tjenestens virksomhed rettet mod for-

hold i udlandet og oplysningerne vedrører

personer, der ikke er danske statsborgere.

Stk. 5.

Forsvarsministeren kan efter for-

handling med skatteministeren fastsætte reg-

ler om, hvordan oplysninger efter stk. 4 skal

stilles til rådighed for Forsvarets Efterretning-

stjeneste.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

Efter § 6 indsættes i

kapitel 3:

»§

6 a.

Bliver Forsvarets Efterretningstjene-

ste i forbindelse med sine aktiviteter opmærk-

som på, at sager eller dokumenter m.v. ikke

længere opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, og

§ 5, stk. 2, skal disse slettes, uanset om slette-

fristen i § 6, stk. 1, er udløbet. Forsvarets Ef-

terretningstjeneste er ikke i øvrigt forpligtet til

løbende af egen drift at gennemgå tjenestens

sager og dokumenter m.v. med henblik på at

vurdere, om betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5,

stk. 2, fortsat er opfyldt.

Stk. 2.

Forsvarets Efterretningstjeneste er

uanset bestemmelserne i § 4, § 5 og § 6, stk. 1

og 3, ikke forpligtet til at slette oplysninger,

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

der ikke opfylder betingelserne i § 4, stk. 2,

og § 5, stk. 2, hvis oplysningerne indgår i do-

kumenter m.v., som i øvrigt opfylder betingel-

serne i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, jf. dog § 10,

stk. 2.«

§ 10.

(Udelades)

Stk. 2.

Hvis særlige forhold taler herfor, kan

Tilsynet med Efterretningstjenesterne pålæg-

ge tjenesten at give hel eller delvis indsigt i

oplysninger som nævnt i § 9, stk. 1.

Stk. 3.

En person, der har fået meddelelse

efter stk. 1, har ikke krav på en ny meddelelse

før 6 måneder efter sidste meddelelse.

§ 10

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Konstateres det i forbindelse med

en undersøgelse efter stk. 1, at Forsvarets Ef-

terretningstjeneste behandler oplysninger,

som ikke længere opfylder betingelserne i § 4,

stk. 2, og § 5, stk. 2, skal disse oplysninger

slettes uanset § 6 a, stk. 2.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§2

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1223

af 20. september 2016, som ændret ved lov nr.

1881 af 29. december 2015, foretages følgen-

de ændringer:

§ 17.

(Udelades)

Stk. 2

(Udelades)

Stk. 4.

Virksomheder, der driver trafik med

luftfartøjer, har pligt til at give oplysninger

om passagerer og besætning på luftfartøjer,

som virksomhederne er i besiddelse af, til

told- og skatteforvaltningen til brug for udø-

velse af toldkontrol og forebyggelse og efter-

forskning af overtrædelser af straffelovens

kapitel 12 og 13.

Stk. 5.

(Udelades)

Stk. 6.

Skatteministeren fastsætter efter for-

handling med justitsministeren nærmere reg-

ler om oplysningsforpligtelsen efter stk. 4,

herunder hvordan oplysningerne stilles til

rådighed for told- og skatteforvaltningen og

med hvilke intervaller oplysningerne skal

meddeles. Der kan endvidere fastsættes regler

om told- og skatteforvaltningens behandling

af de oplysninger, der modtages.

§ 17, stk. 4, affattes således:

»Stk.

Virksomheder, der driver trafik med

luftfartøjer, har pligt til at give oplysninger

om passagerer og besætning på luftfartøjer,

som virksomhederne er i besiddelse af, til

told- og skatteforvaltningen til brug for

1) udøvelse af toldkontrol,

2) forebyggelse og efterforskning af overtræ-

delser af straffelovens kapitel 12 og 13, og

3) Forsvarets Efterretningstjenestes virksom-

hed rettet mod forhold i udlandet.«

§ 17, stk. 6,

indsættes efter »justitsmini-

steren«: »og forsvarsministeren«.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Ukast til lovslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven, fra forsvarsministeren

§3

Stk. 1.

§ 1, nr. 2 og 3, træder i kraft den 1.

juni 2017.

Stk. 2.

Forsvarsministeren fastsætter tids-

punktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1, og § 2.

§4

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Stk. 2.

§ 1 kan ved kongelig anordning helt

eller delvis sættes i kraft for Færøerne og

Grønland med de ændringer, som de færøske

og grønlandske forhold tilsiger.