Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del Bilag 32
Offentligt
1705376_0001.png
Oktober 2016
SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE
REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I
DANMARK 2015
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705376_0002.png
Resumé
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er en gennemsnitlig red-
ningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige periode
har sø- og flyveredningen haft en gennemsnitlig redningsprocent på 95,9 procent, hvorved
mål- og resultatkravet er opfyldt. Det er sammenfattende vurderingen, at redningstjenestens
resultat for året 2015 er tilfredsstillende.
Isoleret betragtet for 2015 har redningsprocenten været på 98,8 procent. Skibsfartens og
Luftfartens Redningsråd kan konstatere, at dette års redningsprocent ligger på et højt ni-
veau. I forhold til tidligere år har 2015 været et år med et øget antal søredningsoperationer
og et øget antal personer i nød. Det øgede antal personer i nød skyldes primært to rednings-
aktioner vedrørende et passagerskib og et passagerfly, hvor der var mange personer involve-
ret. Begge redningsaktioner blev gennemført uden omkomne. Fraregnes de to omtalte opera-
tioner i årets redningsprocent er årets redningsprocent på 97,2.
På trods af det store antal personer i nød i 2015, er der tale om et lavt antal omkom-
ne/savnede ved ulykker i JRCC Danmarks ansvarsområde.
Side 2/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705376_0003.png
Indledning
Denne rapport er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og fly-
veredningstjenesten i dansk eftersøgnings- og redningsområde (se figur 1).
Figur 1.
Kort over dansk eftersøgnings- og redningsområde.
Søredning er betegnelsen for indsatsen til redning af nødstedte på havet med alle nødvendi-
ge midler, hvor flyveredning er betegnelsen for den redningsindsats, der udføres til undsæt-
telse af fly i nød.
Rapporten er baseret på Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten
Danmarks indrapportering for sø- og flyveredningstjenesten 2015. Rapporten indeholder bl.a.
en statistisk behandling af aktiviteterne, der er udført af sø- og flyveredningstjenesten i 2015,
herunder en sammenligning med rapporterede tal for bl.a. 2014. Rapporten beskriver endvi-
dere opfyldelsesgraden for Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds mål- og resultatkrav for
sø- og flyveredningstjenesten i Danmark.
Sø- og flyveredningstjenesten
I Danmark er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, der dagligt benævnt SAR-
tjenesten (Search And Rescue). Opgaver, organisation og ansvar er fastlagt i henhold til in-
ternationale forpligtelser, nationale behov samt aftaler indgået med såvel nationale som in-
ternationale bidragsydere. SAR-tjenesten har til formål at sikre, at der under hensigtsmæssig
anvendelse af de til rådighed værende midler ydes den bedst mulige indsats for redning af
nødstedte.
JRCC Danmark er organisatorisk placeret ved Værnsfælles Forsvarskommando, Joint Operati-
ons Centre (VFK-JOC) i Aarhus.
Side 3/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2015, fra forsvarsministeren
JRCC Danmark har ansvaret for at assistere nødstedte personer, skibe, havanlæg og luftfar-
tøjer. SAR-tjenesten består endvidere af en struktur med permanente statslige ressourcer
samt bidrag fra såvel kommunale myndigheder som private og frivillige organisationer.
De faste operative indsatsenheder omfatter:
Flyvevåbnets redningshelikoptere
Søværnets Kystredningstjeneste
Søværnets maritime indsatsenheder
Marinehjemmeværnets fartøjer
NaturErhvervstyrelsens fartøjer
Søfartsstyrelsens inspektionsfartøjer
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
I medfør af anbefaling i betænkning af 27. juni 1957 om skibsfartens og luftfartens rednings-
tjenester og efter aftale med berørte ministerier er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
nedsat af forsvarsministeren den 25. maj 1960. Redningsrådet har til opgave at overveje og
indstille til vedkommende ansvarlige ministre om foranstaltninger til den bedst mulige gen-
nemførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer, som det efter gældende bestemmelser
påhviler danske myndigheder at udføre eller lade udføre i relation til skibsfarten og luftfarten,
jf. gældende cirkulære om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd af 18. juni 2012.
Redningsrådet består af medlemmer, der udpeges af henholdsvis Forsvarsministeriet, Er-
hvervs- og Vækstministeriet, Justitsministeriet, Transport- og Bygningsministeriet, Miljø- og
Fødevareministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimamini-
steriet. Forsvarsministeriet varetager formandskabet. Redningsrådet afholder planmæssigt to
møder om året.
Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten Danmark (OKD) har til opga-
ve at styrke og udvikle det tværgående praktiske samarbejde mellem de bidragende myndig-
heder og enheder inden for sø- og flyveredningstjenesten. Kontaktgruppen refererer direkte
til Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd, hvilket bl.a. sikrer, at vurderinger og anbefalinger
fra de operative aktører hurtigt kan behandles i Redningsrådet og evt. implementeres. Kon-
taktgruppen har i 2015 afholdt to møder. Endvidere deltager formændene for Den Operative
Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten Danmark og Den Operative Kontaktgruppe
for Sø- og flyveredningstjenesten Arktis i Redningsrådets møder for at styrk og udvikle det
tværgående arbejde mellem de bidragende myndigheder.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har udarbejdet mål og resultatkrav for de permanen-
te eftersøgnings- og redningsressourcer. Kravene skal bl.a. sikre, at det er muligt at evaluere
den samlede indsats, herunder belyse og afdække eventuelle tendenser og udsving i den
operative indsats. Dermed åbnes mulighed for løbende at vurdere eventuelle behov for til-
pasninger. Mål og resultatkrav skal ses som et dynamisk dokument, som løbende evalueres
og tilpasses i rammen af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd.
Side 4/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705376_0005.png
Sø- og flyveredningstjenesten udfører opgaver, som beskrevet i den af Søfartens og Luftfar-
tens Redningsråds udgivne publikation SAR Danmark. Disse kan overordnet opdeles i 3 ho-
vedgrupper:
Egentlige Redningsoperationer, herunder patientevakueringer fra skibe og offshore in-
stallationer. Kendetegnende for disse redningsoperationer er, at JRCC Danmark har
den koordinerende ledelse.
Støtte til politiet i form af assistance ved blandt andet humanitære eftersøgninger på
land, hvor politiet har den koordinerende ledelse.
Støtte til sundhedsvæsenet i form af ambulanceflyvninger fra mindre sygehuse til de
større regionssygehuse, samt til større hændelser med flere og/eller svært tilskade-
komne. Disse flyvninger foretages normalt kun på anmodning fra de regionale akut
medicinske koordinationscentre (AMK).
Egentlige redningsoperationer i 2015
Sø- og flyveredningstjenesten har i 2015 enten ledet egne eller assisteret andre nationers sø-
og flyveredningstjenester i 430 redningsoperationer. De 430 redningsoperationer omfatter:
patientevakueringer fra skibe, eftersøgnings- og redningsoperationer til nødstedte skibe,
havanlæg, nødstedte fly (civile som militære) samt personer i vandet, det være sig i forhold
til badeulykker, fritidsfiskere og tilsvarende.
Da Søfartens og Luftfartens Redningsråds Mål- og Resultatkrav evaluerer opgaveløsningen
over en rullende femårig periode, vil de efterfølgende grafer indeholde en statistisk sammen-
ligning af de seneste fem års tal for perioden 2011-2015.
Tallene for egentlige redningsoperationer (figur 2) baserer sig på anmeldelserne og ikke ka-
rakteren af den udførte assistance. Det vil i praksis sige, at en operation, der efterfølgende
har vist sig ikke at være en nødsituation, i opgørelsen er fastholdt som en redningsoperation.
Sø- og flyveredningstjenesten behandler således ethvert nødsignal som et reelt nødsignal,
indtil situationen er afklaret.
Figur 2.
Antal sø- og flyveredningsoperationer for perioden 2011-2015.
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
2011
2012
2013
2014
2015
3
3
5
10
7
Søredning
Flyredning
355
373
326
393
423
Side 5/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705376_0006.png
SAR-operationer
De 430 SAR-operationer i 2015 var fordelt med 423 søredningsoperationer
1
og syv flyvered-
ningsoperationer
2
- se figur 2.
Hvor der fra 2013 til 2014 kunne konstateres en stigning på 67 søredningsoperationer, kan
der også i 2015 konstateres en stigning, som er på 30 søredningsoperationer. Stigningen er
på 7,6 procent og er jævnt fordelt over de fire af de fem kategorier – flyveulykker, ulykker
der involverer erhvervsfartøjer, ulykker der involverer fritidsaktiviteter ulykker hvor der for-
modes at være tale om selvmordsforsøg samt operationer, hvor sø- og flyveulykker ej har
været konstateret (se figur 7).
Der kan ikke umiddelbart gives nogen entydig forklaring på den mindre stigning i antal sø-
redningsoperationer, men en mulig forklaring kan være, at folk generelt er blevet bed-
re/hurtigere til at indgive en anmeldelse, når de observerer noget på havet, som de opfatter
som unormalt. Hertil kommer at opdateringer i JRCC logsystem, ODISS, muligvis kan have
øget fokus på en hurtigere kategorisering af hændelser som en SAR operation.
Ved sammenligning over den seneste femårige periode er gennemsnittet 374 sø- og flyve-
redningsoperationer per år (se figur 2).
Antallet af flyredningsoperationer er faldet fra ti til syv aktioner, et fald, som bringer antallet
tilbage på noget, der ligner et normalbillede for disse hændelser.
Personer i fare for at omkomme ved henholdsvis sø- og flyulykke (fig. 3 - 5).
I figur 3 er antallet af personer i fare for at omkomme opdelt i henholdsvis sø- og flyvered-
ningsoperationer. Antallet af personer i fare for at omkomme ved flyveredningsoperationer er
opgjort som et passagerfly med 141 personer ombord samt 6 luftfartøjer med få personer
om bord. Samlet for 2015 har der været 1451 personer i fare for at omkomme.
Figur 3.
Antallet af personer i nød i perioden 2011–2015.
1400
1200
1000
800
600
400
200
1300
Sø-ulykker
508
476
472
273
4
5
2012
2013
480
Fly-ulykker
80
2014
151
0
2011
2015
For antallet af personer i fare for at omkomme ved søulykker har der været en markant stig-
ning fra 480 personer i 2014 til 1300 personer i 2015.
1
En søredningsoperation omfatter nødstedte fra skibe og offshore anlæg til søs såvel som badeulykker og mulige
selvmordsforsøg i JRCC Danmarks ansvarsområde.
2
En flyveredningsoperation omfatter nødstedte fra fly til søs og på land. Eksempelvis indgår en nødlanding af et fly i en
lufthavn i statistikken som flyveredningsoperation, såfremt JRCC har været alarmeret i den forbindelse.
Side 6/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705376_0007.png
Det skal bemærkes, at det høje antal personer i fare for at omkomme i hovedsagen hidrører
fra en operation, hvor en færge med 694 personer om bord var involveret (En brand på
dækket). Hertil kommer en operation med et fiskefartøj med 33 personer om bord.
Ud af de resterende 17 personer, som ikke blev reddet, er de 12 fundet omkomne - enten i
forbindelse med eftersøgningsoperationer eller efterfølgende fundet og identificeret at politi-
et. Der savnes fortsat fem personer (figur 4).
For ulykker der er kategoriseret som ”Fritid” ses generelt mindre udsving i sammenligning
med 2014.
Der har i 2015 været et fald i antallet af flyulykker fra ti til syv i forhold til 2014. I fem tilfæl-
de var der tale om mindre luftfartøjer, mens de to sidste tilfælde var hhv. et middelstort pas-
sagerfly med 141 om bord, samt et militærfly med fem ombordværende.
Der er i 2015 registreret én omkommen. Denne person omkom ved en eneulykke efter nød-
landing med et mindre sportsfly.
Samlet for flyulykker har der været 151 personer i fare for at omkomme og af disse er 150
blevet reddet enten af SAR enheder eller ved egen hjælp. Isoleret set for flyveredningsopera-
tioner svarer det til en redningsprocent på 99,3 procent i 2015.
Figur 4.
Samlet oversigt over antallet af reddede i perioden 2011–2015.
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
1434
496
2011
453
2012
722
2013
518
2014
2015
Figur 5.
Samlet antal omkomne og savnede for sø- og flyveredninger i perioden 2011–2015.
6
Savnede
Omkomne
1
14
4
12
2011
14
36
5
22
12
2013
2014
2015
2012
Side 7/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705376_0008.png
Samlet redningsprocent
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er en gennemsnitlig red-
ningsprocent på 94
3
procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige perio-
de har sø- og flyveredningen haft en gennemsnitlig redningsprocent på 95,9 procent, hvilket
er tilfredsstillende i forhold til mål- og resultatkravet. Den gennemsnitlige redningsprocent for
de seneste fem år fremgår af figur 6.
I 2015 var 1451 personer i nød, hvoraf 1434 personer blev reddet. Der omkom 12 personer
som følge af nødsituationer. Der savnes fortsat fem personer ved årets udgang. Derved er
redningsprocenten isoleret betragtet for 2015 på 98,8 procent.
Den høje redningsprocent skabes dels på grund af den ene hændelse med 694 personer in-
volveret i færgebranden dels på grund af et passagerfly med 141 personer ombord.
Det skal dog bemærkes, at fraregnes disse to hændelser, hvor der i øvrigt ikke var omkom-
ne, så er redningsprocenten isoleret set i 2015 på 97,2 procent. Det vil give en redningspro-
cent over de seneste fem år på 95,5 procent, hvilket også er tilfredsstillende jfr. Skibsfartens
og Luftfartens Redningsråd krav om en gennemsnitlig redningsprocent på 94 procent en
femårig periode.
Figur 6.
Den gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år. Kravet er mindst 94 procent.
96,3
96,2
96,1
96,0
95,9
95,8
95,7
95,6
2011
2012
2013
2014
2015
96,2
2011
2012
96,0
95,9
95,8
95,9
2013
2014
2015
Typer af redningsaktioner
De 430 redningsoperationer er opdelt i forskellige kategorier – se figur 7. Af figuren fremgår
det, at der i årets løb har været gennemført i alt 93 operationer, hvor det, på trods af anmel-
delse herom, ikke har været muligt at konstatere nogle tegn på ulykke. Dette svarer til ca. en
femtedel af det samlede antal iværksatte operationer. Ud af disse 93 operationer stammer 31
fra anmeldelser om observationer af nødraketter, hvilket svarer til 33,3 procent. Som oftest
sker disse anmeldelser om observation af nødraketter i god tro, men observationen kan hid-
røre fra andre lysfænomener.
3
Det skal fremhæves, at kravet til en redningsprocent på 94 procent ikke er et udtryk for at der accepteres et tab på
seks procent, men derimod et udtryk for, at det realistisk ikke er muligt at redde 100 procent. Der vil altid være tilfæl-
de, hvor personer bevidst har valgt at eksempelvis at springe i havet (f.eks. ved selvmordsforsøg).
Side 8/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705376_0009.png
Det skal bemærkes, at tallene i figur 7 – 10 ikke umiddelbart kan sammenholdes, idet regi-
streringen fra én redningsaktion kan fremgå i flere forskellige kategorier i de enkelte figurer.
Som det fremgår af figur 7 herunder, har der i 2015 været en samlet stigning på 6,7 procent
i forhold til de iværksatte operationer i 2014.
Stigningen ses fortrinsvis i kategorien ”Sø- og flyulykke ej konstateret”, mens der har været
et fald i kategorien af ulykker, hvor der formodes at været tale om selvmordsforsøg. Ellers
ses en stigning jævn fordelt over de øvrige tre kategorier, som SAR operationer inddeles i
ved JRCC Danmark: Flyulykker, ulykker der involverer erhvervsfartøjer, ulykker der involverer
fritidsaktiviteter.
Figur 7.
Fordeling i undergrupper af årets i alt 430 gennemførte eftersøgnings- og redningsoperationer.
14
23
Formodet selvmord
Sø- og flyulykke ej
konstateret
93
75
Flyredningsoperation,
erhverv og fritid
7
10
2015
2014
110
94
Søredningsoperation
erhverv
Søredningoperation
fritid
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
206
201
200
220
I figur 8 herunder sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien ”Sø-
redningsoperationer, erhverv” i 2014 og 2015.
Som det fremgår af figur 8, er der i 2015 sket en markant stigning inden for fiskefartøjer, og
der er en mindre stigning for passagerskibe. Vedrørende stigningen inden for fiskefartøjer
skal det anføres, at efter to år med meget få antal ulykker med fiskefartøjer i 2013 og 2014
er antallet i 2015 på niveau med gennemsnittet før 2013. For passagerskibe er der registreret
44 iværksatte SAR operationer, hvoraf de 42 har været patientevakueringer.
For de øvrige kategorier ses kun små udsving.
Side 9/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705376_0010.png
Figur 8.
Fordelingen af søredningsoperationer inden for hovedkategorien ”Erhverv” opdelt efter skibstype.
Motorbåd
Forskningsskib
Sejlskib
Lodsfartøj
Bugserfartøj
Orlogsfartøj
Passagerskib
Havvindmøller
Off Shore
Handelsskib
Fiskefartøj
Anden type
0
2
10
0
0
0
1
1
1
3
1
5
2
0
3
2015
2014
38
44
0
1
14
14
18
19
30
3
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
I figur 9 herunder sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien ”Sø-
redningsoperationer, fritid” for 2014 og 2015.
Af figur 9 fremgår det, at ulykker inden for dykkersporten, efter et højt antal ulykker i 2014,
er faldet til et normalt niveau, som har været gældende for tidligere år.
For kano/kajak ses en stigning, men der foreligger ikke en entydig forklaring herpå. Stignin-
gen i antallet af ulykker med joller er steget i 2015, så men antallet er tilbage på det niveau,
som har været gældende for tidligere år.
Figur 9.
Fordelingen af søredningsoperationer inden for hovedkategorien ”fritidsulykke”.
Andet fartøj
Dykning
Vandscooter
Tømmerflåde
Surfer
Speedbåd/Motorbåd
Sejlbåd/Motorsejler
Luftmadras/Badedyr
Kano/Kajak
Jolle
Gummibåd
Intet fartøj involeret
0
10
20
30
6
11
32
40
50
0
2
9
23
37
24
25
41
49
0
0
0
34
40
2
3
3
9
13
2015
2014
24
52
60
Side 10/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705376_0011.png
Sæsonudsving
Fordelingen af redningsoperationer over året adskiller sig ikke væsentligt fra normalbilledet.
Der er således det forventede sæsonudsving som følge af fritidssejler- og badesæson mv.
Figur 10.
Antallet af redningsoperationer fordelt over årets 12 måneder.
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
JAN
FEB
MAR
APR
MAJ
JUN
JUL
AUG
SEP
OKT
NOV
DEC
7
77
70
70
64
44
44
46
38
34
2014
40
35
27
25
2015
33
28
22
25
27
18
20
17
14
9
Sø- og flyveredningsressoucer
I 2015 er der sket den ændring, at Flyvevåbnets FENNEC helikopter er tilføjet til sø- og flyve-
redningstjenestens ressourcer i Danmark. Dette medvirker til en markant forøgelse i registre-
ringen af indsættelser fra JRCC Danmark.
Assistance til andre myndigheder
Sø- og flyveredningstjenesten har i lighed med tidligere år ydet assistance til politiet og
sundhedsvæsenet jævnfør JRCC Danmark SAR-plan (Se SAR Danmark bind 1 tillæg B).
Politi
I 2015 blev der gennemført 104 assistancer i form af eftersøgninger til støtte for politiet. Det-
te er en stigning fra 38 assistancer i 2014 svarende til 173,7 procent. Antallet af timer til støt-
te for politiet med helikopter udgjorde i 2014 58 timer, hvor der til sammenligning i 2015 blev
ydet 183 timer.
Forklaringen på stigningerne kan forklares ved, at JRCC Danmark nu selv indsætter FENNEC
helikopteren, hvorfor registreringerne nu sker ved JRCC Danmark.
Sundhedsvæsenet
I 2015 udførte flyvevåbnets redningshelikoptere i alt 247 assistancer for sundhedsvæsenet.
Dette udgør et fald på 128 assistancer set i forhold til 2014. Dette fald vurderes fortsat at re-
flektere indfasningen af den permanente landsdækkende akutlægehelikopterordning. Herun-
der et snævert samarbejde mellem JRCC Danmark og Akutmedicinske koordinationscentre
om fastlæggelse af stringente procedurer for rekvirering af helikopterstøtten fra JRCC Dan-
mark.
Side 11/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705376_0012.png
De 247 assistancer viser det samlede antal assistancer til sundhedsvæsenet og består af
246 ambulanceflyvninger fra øer og andre isolerede lokaliteter samt overflytninger mellem
hospitaler og en livsvigtig transport af eksempelvis lægehold.
Der blev i 2015 ydet 344 timer, hvor der til sammenligning i 2014 blev ydet 514 timer, hvilket
svarer til et fald på 33 procent. Faldet fra 2014 til 2015 er markant, men det ses ligeledes, at
der har været tale om et konstant fald i årene fra 2010 og frem til 2015.
Antallet af ambulanceflyvninger for de seneste fem år fremgår af figur 11.
Figur 11.
Antallet af ambulanceflyvninger 2011-2015.
600
500
483
462
415
374
400
300
247
200
100
0
2011
2012
2013
2014
2015
Figur 12 giver en oversigt over fordelingen mellem de rekvirerende regioners AMK.
Baggrunden for denne måde at opgøre ambulanceflyvningerne er, at det i 2013 er gjort en-
tydigt, at en rekvisition fra sundhedsvæsenet om helikopterassistance skal tilgå JRCC Dan-
mark fra regionens AMK og dermed ikke fra de enkelte sygehuse, hvilket tidligere har været
praktiseret.
Figur 12.
Antallet af ambulanceflyvninger fordelt på regionerne.
160
140
120
100
80
60
40
21
20
0
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden
22
17
51
2015
135
Side 12/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705376_0013.png
De geografiske steder, hvor Forsvarets helikoptere i 2015 oftest støttede AMK funktionen er
opgjort herunder:
Rønne til København:
Læsø til Jylland:
Ærø til Fyn:
Samsø til Jylland:
127
34
7
10
rekvisitioner
rekvisitioner
rekvisitioner
rekvisitioner
(Region
(Region
(Region
(Region
Hovedstaden)
Nordjylland)
Syddanmark)
Midtjylland)
De resterende 68 rekvisitioner fordeler sig jævnt inden for de enkelte regioners geografiske
områder.
Anvendte ressourcer til redning
Brugen af de permanente sø- og flyveredningsressourcer i 2015 fremgår af tabel 1.
Tabel 1.
Anvendelsen af de permanente ressourcer i 2015.
Udførende enheder
Søværnets Kystredningstjeneste
Marinehjemmeværnet
NaturErhvervstyrelsen
Flyvevåbnets redningshelikoptere
Søværnets enheder
Søfartsstyrelsen
I alt
Antal udkald
252
64
14
672
4
92
4
1094
Antal timer
417
217
59
1012
221
20
1926
Antallet af udkald samt forbrug af timer for de permanente ressourcer er endvidere opgjort i
figur 12 og 13. Udover ovennævnte var der i årets løb bidrag fra en række andre, ikke-
permanente myndigheder og institutioner.
Figur 13.
Antallet af udkald fordelt på redningsenheder i 2014 og 2015.
Søværnets enheder
92
96
672
740
14
19
64
76
252
316
4
0
Flyvevåbnets redningshelikoptere
NaturErhvervstyrelsen
2015
2014
Marinehjemmeværnet
Kystredningstjenesten
Søfartsstyrelsen
0
100
200
300
400
500
600
700
800
4
Det skal bemærkes, at ud af de 672 udkald af redningshelikopterne var 284 udkald til redningsaktioner.
Side 13/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705376_0014.png
Figur 14.
Antallet af timer, som de permanente redningsressourcer har været indsat i 2014 og 2015.
Søværnets enheder
Flyvevåbnets
redningshelikoptere
NaturErhvervstyrelsen
59
46
217
170
417
221
231
1012
991
2015
2014
Marinehjemmeværnet
Kystredningstjenesten
20
714
Søfartsstyrelsen
0
0
200
400
600
800
1000
1200
Elektroniske alarmer
Sø- og flyveredningstjenesten har i 2015 registreret i alt 292 alarmer fra Global Maritime Di-
stress and Safety System (GMDSS)
5
. Inden for de enkelte GMDSS-elementer var antallet af
alarmer fordelt med 292 COSPAS-SARSAT
6
og 2 DSC
7
alarmer.
Figur 15.
Antallet af GMDSS tildragelser de seneste to år.
2
DSC
2
2015
2014
292
COSPAS/SARSAT
269
0
50
100
150
200
250
300
350
Mål og resultatkrav for søredningstjenesten
I 2015 har Søredningstjenesten indsamlet data for at måle graden af opfyldelse for de af
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd opstillede mål og resultatkrav for søredningstje-
nesten.
5
Global Maritime Distress and Safety System består af en satellitkommunikationsdel, benævnt COSPAS-SARSAT (se no-
te 7) og en stationær VHF-del, benævnt DSC (se note 8).
6
Betegnelsen dækker de russiske ord for ”satellitsystem til eftersøgning af skibe i nød” (COSPAS) og det engelske
”Search And Rescue Satellite-Aided Tracking” (SARSAT). Systemet består af et antal satellitter, der kan beregne positi-
oner på nødsendere, der sender på systemets frekvenser.
7
DSC står for ”Digital Selective Call” og indebærer, at man fra stationære VHF-anlæg kan udsende nødopkald automa-
tisk.
Side 14/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705376_0015.png
De anførte mål og resultatkrav omfatter følgende permanente bidragsydere til søredningstje-
nesten:
Forsvaret
Marinehjemmeværnet
NaturErhverstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Disse myndigheder bidrager med faste ressourcer til det maritime redningsberedskab. De
operative indsatsenheder kan opdeles i to kategorier; helikoptere og skibe. En helikopter er
f.eks. karakteriseret ved, at ressourcen på kort tid kan afdække et stort område, men samti-
dig er begrænset af operationstiden. Skibe bruger længere tid på at afdække et område,
men de har lang operationstid.
Med fokus på ”redning af menneskeliv” er formålet med mål og resultatkravene at sikre, at
SAR tjenesten effektivt og afpasset skal kunne reagere på samtlige modtagne nødopkald i
den danske SAR-organisations geografiske ansvarsområde. Herunder skal organisationen
kunne koordinere og indsætte passende og relevante enheder - også enheder, der ikke ind-
går i den etablerede SAR struktur. Samtlige enheder i den nationale SAR struktur skal kunne
reagere inden for det fastsatte varsel Andre relevante enheder, der ikke indgår i denne struk-
tur, skal kunne indsættes i fornødent omfang og med så kort reaktionstid, som det er muligt.
Beredskab
I det følgende gennemgås opfyldelsesgraden for målopfyldelsen for de enkelte delelementer
af beredskabet.
Marinestaben skal kontinuerligt opretholde 3 maritime indsatsenheder
(MI-enheder) svarende til 1095 sejldøgn.
Flyverstaben skal kontinuerligt opretholde et SAR-beredskab med tre
redningshelikoptere i alt 1095 døgn samt en fjerde helikopter ved Born-
holm under særlige vind og vejrforhold.
Marinestaben skal opretholde døgnvagt ved 21 redningsstationer.
Marinehjemmeværnet skal med 27 enheder opretholde 9855 bered-
skabsdøgn.
NaturErhvervstyrelsen skal opretholde mindst 620 sejldøgn årligt fordelt
på fiskerikontrolskibene ”VESTKYSTEN” og ”HAVØRNEN”.
NaturErhvervstyrelsen skal opretholde mindst 240 dage med sejlads
med fiskerikontrolskibet ”HAVTERNEN”.
Samlet vurdering for beredskabet
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Af skemaet fremgår det, at målopfyldelsen for beredskabet samlet set vurderes at være ”op-
fyldt”. Følgende skal fremhæves vedrørende de enkelte delelementer i beredskabet:
SAR beredskab med redningshelikoptere stationeret i hhv. Aalborg, Skrydstrup og Roskil-
de har været opfyldt i 1095 beredskabsdøgn, hvilket er resultatkravet. Hermed er målkra-
vet opfyldt. Der har været udfald på helikopterne, primært af tekniske årsager, svarende
Side 15/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705376_0016.png
til sammenlagt 198 timer. En redningshelikopter har i 2015 været forlagt til Rønne Luft-
havn i alt 6 gange, opgjort til 5,5 beredskabsdøgn. De 198 timer, hvor SAR beredskabet
ikke har været fuldt operativ, er opgjort ved at summere antallet af timer, hvor SAR be-
redskabet kortvarigt ikke har været klar enten pga. teknisk fejl8 eller sygdom blandt per-
sonel9. Disse timer forekommer jævnt henover årets 12 måneder. Der har ikke været til-
fælde, hvor en specifik SAR vagt har været ude af beredskabet i et helt døgn eller mere.
Det har i alle tilfælde kun været nogle få timer af gangen, indtil SAR vagten igen har væ-
ret fuldt operativ. Målet er derfor opfyldt. Det skal afslutningsvis understreges, at der altid
har været mindst to operative helikoptere, som har indgået i det planlagte beredskab.
NaturErhvervstyrelsens fiskerikontrolskibe ”VESTKYSTEN” og ”HAVØRNEN” har leveret
637 sejldøgn i forhold til resultatkravet på 620 sejldøgn, hvilket giver målopfyldelsen ”Op-
fyldt”.
NaturErhvervstyrelsens fiskerikontrolskib ”HAVTERNEN” har leveret 245 dage med sejlads
i forhold til resultatkravet på 240 dage, hvilket giver målopfyldelsen ”Opfyldt”.
Søværnets 3 maritime indsats enheder har i 2014 leveret 1095 sejldøgn i forhold til resul-
tatkravet på 1095 døgn, hvilket giver målopfyldelsen ”Opfyldt”.
Søværnet har opretholdt døgnvagt ved 21 redningsstationer. Motorredningsbådenes funk-
tionstid har i 2015 været på 94,6 procent hvor kravet er 95 procent. De lette redningsbå-
de har i 2014 haft en funktionstid på 99,1 procent hvor kravet er 98 procent. Redningskø-
retøjernes funktionstid har i 2015 været på 90,3 procent hvor kravet er 98 procent. Den
marginalt lavere målopfyldelsen for motorredningsbåde skyldes primært udetid på grund
af teknisk vedligehold og reparationer af kortere varighed. For køretøjerne var der større
reparationer på enkelte køretøjer, som medvirker til en lavere operativ funktionstid. Dog
er reservekøretøjer blevet benyttet til at erstatte de ikke operative køretøjer. Målopfyldel-
sen vurderes samlet set ”opfyldt”.
Marinehjemmeværnet har med deres 27 fartøjer leveret 9.855 beredskabsdøgn i forhold
til resultatkravet på 9.855 beredskabsdøgn. Dette giver en samlet målopfyldelsen ”Op-
fyldt”.
Søfartsstyrelsen har været aktiveret fire gange i 2015. Dette giver en samlet målopfyldel-
sen ”opfyldt”.
Reaktionstid
Den maksimale reaktionstid i redningscentralen (JRCC) ved eftersøgnings-
og redningsoperationer skal i 98 procent af alle indsættelser være under 6
min.
Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under 5 min.
Den maksimale reaktionstid for søværnets maritime indsatsenheder i havn
og til ankers er 45 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 45 min.
Delvist op-
fyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
8
9
Der foreligger ikke nogen opgørelse over, hvilken form for tekniske problemer, der har været tale om.
De opsummerede antal af timer, hvor helikopterne ikke har været operative, divideres med 24 for at op-
gøre hvor mange døgn, det svarer til.
Side 16/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705376_0017.png
Den maksimale reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter indenfor
tidsrummet 0700-2200 er 15 min. i mindst 98 procent af indsættelserne.
Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter inden-
for tidsrummet 0700-2200 er op til 13 min.
Den maksimale reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter indenfor
tidsrummet 2200-0700 er 30 min. i mindst 98 procent af indsættelserne.
Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter inden-
for tidsrummet 2200-0700 er op til 25 min.
Den maksimale reaktionstid for NaturErhvervstyrelsens skibe er 30 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 25 minutter.
Den maksimale reaktionstid for Søværnets Kystredningsenheder er 20 mi-
nutter.
Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 15 min.
Den maksimale reaktionstid for Hjemmeværnets enheder er 60 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 45 min.
Den maksimale reaktionstid for Søfartsstyrelsens enheder er 30 min.
Samlet vurdering af reaktionstiden
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Af skemaet fremgår det at målopfyldelsen for reaktionstiden samlet set vurderes at være op-
fyldt. Følgende skal fremhæves vedr. de enkelte reaktionstider:
JRCC reaktionstid har i 409 tilfælde ud af 430 været inden for den maksimalt fastsatte re-
aktionstid, svarende til 95,1 procent, dermed er målkravet delvist opfyldt. Den gennem-
snitlige reaktionstid var 2 minutter og 16 sekunder, dermed er målkravet opfyldt. Årsagen
til den manglende opfyldelse af reaktionstiden er, at det i flere tilfælde har været nød-
vendigt at indhente præciserende eller supplerende information, inden en beslutning om
iværksættelse af aktion kunne træffes.
Flyvevåbnets redningshelikoptere har i 2015 i tidsrummet 0700 – 2200 udført 239 SAR
missioner. Af disse var reaktionstiden mindre end 15 minutter i 236 tilfælde, hvilket svarer
til 98,7 pct. af missionerne, dermed er målkravet opfyldt. Den gennemsnitlige reaktionstid
for tidsrummet mellem kl. 0700-2200 var i 2015 otte minutter, hvorved målkravet er op-
fyldt.
Flyvevåbnets redningshelikoptere har i tidsrummet mellem kl. 2200-0700 i 2015 udført 45
SAR missioner. Alle missioner havde en reaktionstid mindre end 30 minutter, dermed er
målkravet opfyldt. Den gennemsnitlige reaktionstid for tidsrummet mellem kl. 2200 –
0700 var 13 minutter, dermed er målkravet opfyldt.
NaturErhvervstyrelsens inspektions- og redningsskibe har været involveret i 14 eftersøg-
nings- og redningsaktioner. Alle indsættelser havde en reaktionstid på under 30 minutter,
dermed er målkravet opfyldt.
Side 17/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705376_0018.png
Kystredningstjenestens enheder har i 250 tilfælde ud af 252 udkald haft en reaktionstid
på mindre end 20 minutter, svarende til 99,2 procent, dermed er målkravet opfyldt. Den
gennemsnitlige reaktionstid var 9 minutter, dermed er målkravet opfyldt.
Marinehjemmeværnet var i 2015 involveret i 64 redningsaktioner. I 61 tilfælde af disse
var reaktionstiden mindre end 60 minutter, svarende til 95,3 procent, dermed er målkra-
vet opfyldt. Den gennemsnitlige reaktionstid var 19 minutter, dermed er målkravet op-
fyldt.
Søfartsstyrelsens enheder har været indsat fire gange. I alle tilfælde med en reaktionstid
på mindre end 30 minutter, dermed er målkravet opfyldt.
Redning
Redde ikke mindre end 94 procent af nødstedte, der er i fare for at om-
komme i dansk SAR-organisations geografiske område.
Opfyldt
Af skemaet fremgår det at målopfyldelsen for redning vurderes at være opfyldt. Følgende
skal fremhæves vedr. redning:
Antallet af omkomne som følge af nødsituationer var 12 hertil kommer at der fortsat sav-
nes 5 personer. Der er således reddet 98,8 pct. af de personer, der i det danske SAR om-
råde har været i fare for at omkomme, dermed er målkravet opfyldt.
Uddannelse
Operative enheder, som er fast tilknyttet søredningstjenesten, deltager i
minimum én sørednings- eller samarbejdsøvelse inden for en toårig perio-
de.
Der gennemføres som minimum:
én national øvelse hvert andet år, som inddrager alle myndigheder med
operative ressourcer i søredningstjenesten.
én øvelse hver andet år, som har karakter af og fokus på redning i for-
bindelse med en maritim katastrofe.
én international øvelse hvert tredje år, som tilstræbes på skift at invol-
vere lande, med hvem Danmark har operative samarbejdsaftaler.
10
Af skemaet fremgår det at målopfyldelsen for uddannelse vurderes at være opfyldt. Følgende
skal fremhæves vedr. uddannelse:
Marinestaben har i 2015 gennemført 4 mindre nationale SAR øvelser med træning på
enheds- og On Scene Coordinator (OSC) niveau, mens Marinehjemmeværnet har
gennemført en SAR øvelse i samarbejde med Tyskland samt et antal SAR øvelser med
egne enheder. Ligeledes har Forsvarets Operationscenter har gennemført en interna-
Opfyldt
10
Der har siden 1996 til og med 2015, været afholdt en årlig international øvelse ved Bornholm – BALTIC SAREX.
Øvelsens primære fokus områder er samarbejde mellem operative enheder fra Østersø området. Øvelsen har i 2014
været planlagt af en stab med repræsentanter fra Danmark, Sverige og Tyskland. Dette koncept videreføres i 2015,
med henblik på fremtidigt at rotere det samlede ansvar for øvelsen (planlægning og gennemførelse) mellem de delta-
gende nationer.
Side 18/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2015, fra forsvarsministeren
tional SAR øvelse – Dynamic Mercy – på JRCC og enheds niveau. Politi og Rednings-
beredskab har endvidere gennemført et mindre antal lokalt baserede beredskabsøvel-
ser med et SAR scenario på enhedsniveau. Målkravet er dermed opfyldt.
Konklusion
Det er sammenfattende vurderingen, at redningstjenestens resultat efter ”Mål og resultatkra-
vene for Søredningstjenesten” for året 2015 er tilfredsstillende.
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er en gennemsnitlig red-
ningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige periode
har sø- og flyveredningstjenesten haft en gennemsnitlig redningsprocent på 95,9 procent,
hvorved mål- og resultatkravet er opfyldt.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd kan konkludere, at 2015 for sø- og
flyveredningstjenesten har været et år med en stigning i antallet af redningsoperationer, hvor
der har været mange personer i nød. Samtidig har antallet af omkomne/fortsat savnede vist
et markant fald fra samlet 42 i 2014 til 17 i 2015.
Den positive tendens hvad angår fald i antal omkomne/fortsat savnede i forhold til 2014
noteres med tilfredshed.
Side 19/19