FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer

Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del Bilag 30
Offentligt

Rigsrevisionens notat om beretning om

Forsvarsministeriets

effektiviseringer

December 2016

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer

§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 24/2015 om Forsvarsministeriets effektiviseringer

Forsvarsministerens redegørelse af 10. november 2016

1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som forsvarsministeren har iværksat

som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.

6. december 2016

RN 1411/16

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Forsvarsministeren har oplyst, at Forsvarsministeriets styringsramme fremadrettet vil

blive styrket, og at departementets opfølgningsprocedure i højere grad vil synliggøre

sammenhængen mellem opgaveløsningen, som bl.a. Forsvarets kapaciteter udfører,

og den økonomiske ramme, der stilles til rådighed. Ministeriet vil endvidere etablere

mål og en baseline for de kommende effektiviseringer. Rigsrevisionen finder forsvars-

ministerens planlagte tiltag vedrørende styring af og opfølgning på de kommende ef-

fektiviseringer tilfredsstillende og vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes.

I forhold til den samlede bevillingsreduktion på 2,7 mia. kr., som indeholdt effektivise-

ringsinitiativer for ca. 2,4 mia. kr. og øvrige reduktioner for ca. 0,3 mia. kr., har For-

svarsministeriet prognosticeret en langsigtet strukturel udfordring i størrelsesordenen

ca. 60-85 mio. kr. årligt efter forligsperiodens udløb. Rigsrevisionen kan således kon-

statere, at der tilbagestår en udmøntning af besparelser og effektiviseringer for 60-

85 mio. kr. efter forligsperioden udløb. På grund af Forsvarsministeriets mangelfulde

styring forventer Rigsrevisionen ikke, at det efter forligsperioden umiddelbart vil væ-

re muligt at opgøre, om Forsvaret har gennemført de forudsatte effektiviseringer, uden

at de operative kapaciteter, herunder det nødvendige kvalificerede personel, støtte-

funktioner mv., er blevet reduceret.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

Forsvarsministeriets status for effektiviseringerne efter afslutning af forsvarsforliget

for 2013-2017.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i september 2016 en beretning om Forsvarsministeriets effektivise-

ringer. Beretningen handlede om Forsvarsministeriets styring af de effektiviseringsinitiativer,

der er indeholdt i forsvarsforliget

Aftale på forsvarsområdet 2013-2017.

Formålet med beret-

ningen var at vurdere, om Forsvarsministeriet havde etableret en tilfredsstillende styring af

effektiviseringsinitiativerne.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at de fandt det utilfredsstil-

lende, at Forsvarsministeriet har haft en mangelfuld styring af og opfølgning på effektivise-

ringsinitiativerne. Statsrevisorerne kritiserede, at Forsvarsministeriet ikke har kendskab til,

om effektiviseringsinitiativerne kan gennemføres, uden at de operative kapaciteter reduce-

res.

Statsrevisorerne pegede på risikoen for:

•

At Forsvaret ikke når de forudsatte effektiviseringsmål inden udgangen af 2017.

At Forsvaret ikke kan leve op til forudsætningen om, at de kommende nye kampfly skal

finansieres gennem effektiviseringer inden for Forsvarets egne økonomiske rammer.

At de realiserede omkostningsreduktioner på materielvedligehold skyldes faldende akti-

viteter og vedligeholdelseskapacitet frem for egentlige effektiviseringer.

At Forsvarets omkostningsreduktioner har påvirket Hærens materielsituation med nega-

tiv konsekvens for uddannelse og beredskab. Det kan medføre en risiko for, at Danmark

ikke kan leve op til sin forpligtelse til at deltage med fuldt uddannet reaktionsgruppe på

det høje beredskab til NATO i 2017.

4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Gennemgang af Forsvarsministeriets redegørelse

Styring af og opfølgning på effektiviseringsinitiativerne

5. Forsvarsministeren har oplyst, at beretningen samlet giver anledning til en overvejelse af,

hvorvidt nye eller supplerende opfølgningstiltag kan bibringe styringsmæssig værdi i For-

svarsministeriets arbejde fremadrettet. Der følger heraf en ambition om i højere grad at syn-

liggøre sammenhængen mellem opgaveløsningen, som bl.a. Forsvarets kapaciteter udfører,

og den økonomiske ramme, der stilles til rådighed. Ved i højere grad at synliggøre denne

sammenhæng vil opfølgningsgrundlaget kunne forstærkes, og fokus på de eventuelle kon-

sekvenser af en samlet reduceret ramme vil dermed også fremstå mere tydeligt. Forsvars-

ministeren finder behovet for en samlet baseline for større effektiviseringer relevant. Dette vil

Forsvarsministeriet i højere grad søge at sikre i kommende effektiviseringer.

6. Forsvarsministeren noterer sig, at Rigsrevisionen anser det for nødvendigt, at Forsvars-

ministeriets styringsramme sikrer, at myndighederne opstiller mål- og opgørelsesmetoder

for at kunne sandsynliggøre, at ministeriet lever op til forligets intention om at opnå effektivi-

seringer, uden at disse reducerer de operative kapaciteter. Det er ministeriets opfattelse, at

den decentrale styringsmodel i ministeriet i praksis er den mest hensigtsmæssige model til

at forvalte bl.a. effektiviseringerne. I den nuværende styringsmodel er ansvaret for implemen-

teringen af de konkrete effektiviseringer lagt ud til de enkelte styrelser, som har de faglige

forudsætninger for at vurdere effektiviseringernes eventuelle konsekvenser, bl.a. for de ope-

rative kapaciteter. Vurderingerne kan dermed indgå i den løbende ledelsesrapportering, lige-

som styrelserne særskilt rapporterer til departementet efter behov.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer

7. Forsvarsministeren deler Rigsrevisionens opfattelse af, at departementet har det overord-

nede ansvar for at sikre opfølgningen på effektiviseringer, også ved overgangen til driftsfa-

sen. Ministeren finder, at opfølgningen på konsekvenserne af effektiviseringer sker integre-

ret i den løbende driftsopfølgning i koncernen. Ministeren anfører, at der løbende sker en op-

følgning på økonomi og væsentlige aktiviteter i den månedlige ledelsesinformation, ligesom

Værnsfælles Forsvarskommando i ledelsesinformationen giver en vurdering af den aktuelle

opgavevaretagelse og eventuelle udfordringer for denne. Det er derfor naturligt, at hensynet

til effektiviseringerne medtages i de værktøjer, som anvendes i den daglige styring mellem

departementet og styrelserne.

8. Beretningen indeholdt en gennemgang af effektiviseringsinitiativerne Indkøbsprogrammet

og Materielvedligehold. Forsvarsministeren er enig i behovet for at etablere en baseline for

større effektiviseringer, hvilket Forsvarsministeriet i højere grad vil søge at tilsikre i kommen-

de effektiviseringer. I beretningen bemærkede Rigsrevisionen, at Forsvarsministeriet under

Indkøbsprogrammet havde medtaget en lagerreduktion i opgørelserne af effektiviseringer.

Forsvarsministeren tager dette til efterretning, ligesom ministeren også tager Rigsrevisionens

bemærkning om opstilling af mål og baseline for Materielvedligehold til efterretning.

9. Statsrevisorerne pegede bl.a. på risikoen for, at Forsvaret ikke kan leve op til forudsætnin-

gen om, at de kommende nye kampfly skal finansieres gennem effektiviseringer inden for

Forsvarets egne økonomiske rammer.

Forsvarsministeren bemærker, at det er Forsvarsministeriets ambition at leve op til den po-

litiske aftale, som er indgået om anskaffelse af kampfly, herunder finansieringsdelen. Det er

som led i

Aftale om anskaffelse af nye kampfly

fra juni 2016 politisk besluttet, at der gennem-

føres nye effektiviseringer i Forsvaret på 100 mio. kr. fra 2018 stigende til 400 mio. kr. i 2021.

Samtidig fremgår det af aftalen, at usikkerheder i forbindelse med finansieringen af anskaf-

felsen af nye kampfly skal finansieres inden for Forsvarsministeriets økonomiske rammer.

For nuværende er effektiviseringerne ikke indholdsmæssigt konkretiseret. Det er planlagt at

gennemføre nye budgetanalyser, som skal sikre et solidt grundlag for anvisning af de yder-

ligere effektiviseringer og den efterfølgende gennemførelse af konkrete effektiviseringsiniti-

ativer.

10. Rigsrevisionen har noteret sig forsvarsministerens oplysning om, at Forsvarsministeriets

styringsramme vil blive styrket, og at departementets opfølgningsprocedure i højere grad vil

synliggøre sammenhængen mellem opgaveløsningen, som bl.a. Forsvarets kapaciteter ud-

fører, og den økonomiske ramme, der stilles til rådighed. Forsvarsministeriet vil endvidere

etablere mål og en baseline for de kommende effektiviseringer.

Rigsrevisionen finder forsvarsministerens planlagte tiltag vedrørende styring og opfølgning

af de kommende effektiviseringer tilfredsstillende og vurderer, at denne del af sagen kan af-

sluttes.

Forsvarsforligets målopfyldelse

11. Statsrevisorerne pegede på risikoen for, at Forsvaret ikke når de forudsatte effektivise-

ringsmål inden udgangen af 2017, samt at de realiserede omkostningsreduktioner på mate-

rielvedligehold skyldes faldende aktivitets- og vedligeholdelseskapacitet frem for egentlige

effektiviseringer. Endelig pegede Statsrevisorerne på risikoen for, at Forsvarets omkostnings-

reduktioner har påvirket Hærens materielsituation med negativ konsekvens for uddannelse

og beredskab. Det kan medføre en risiko for, at Danmark ikke kan leve op til sin forpligtelse

til at deltage med fuldt uddannet reaktionsgruppe på det høje beredskab til NATO i 2017.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer

12. Forsvarsministeren anfører, at ministeriet ikke deler Rigsrevisionens vurdering af, at de

realiserede omkostningsreduktioner på materielvedligehold alene skyldes faldende aktivitets-

og vedligeholdelseskapacitet frem for egentlige effektiviseringer. Rigsrevisionen skal bemær-

ke, at denne bemærkning må bero på en misforståelse, hvilket understreges af, at ministe-

ren i sin redegørelse også korrekt har anført, at Rigsrevisionen i sin gennemgang af initiati-

vet hæfter sig ved, at Værnfælles Forsvarskommando ikke kan vurdere, om de reducerede

omkostninger til materielvedligehold hos de enkelte berørte myndigheder skyldes egentlige

effektiviseringer eller besparelser som følge af fx en reduceret vedligeholdelsesproduktion

eller flytning og/eller udskydelse af vedligeholdelsesopgaver til senere år.

Forsvarsministeren bemærker endvidere, at Hærens materielsituation er udfordret, hvilket

påvirker Hærens mulighed for at gennemføre øvelser og uddannelse til beredskab. Forsvars-

ministeriet deler dog ikke Rigsrevisionens vurdering af, at udfordringen alene kan tilskrives

de gennemførte effektiviseringsinitiativer. Hærens udfordringer er ifølge ministeren givet ved

en række faktorer, herunder det forhold, at væsentlige dele af Hærens materiel er af ældre

dato, hvilket naturligt udfordrer vedligeholdelsesorganisationen. Rigsrevisionen skal hertil be-

mærke, at det fremgår af beretningen, at Forsvarets materielsituation har medført udfordrin-

ger for Forsvarets operative kapaciteter i 2015, og at Forsvaret ikke har viden om, hvorvidt

der er sammenhæng mellem effektiviseringsinitiativerne og Forsvarets udfordringer inden for

Hærens uddannelse og beredskab. Rigsrevisionens budskab var således, at på grund af For-

svarsministeriets mangelfulde styring og opfølgning kunne man ikke umiddelbart vurdere

sammenhængen mellem effektiviseringsinitiativerne og Forsvarets udfordringer.

13. Forsvarsministeren oplyser i sin redegørelse, at der som konsekvens af implementerin-

gen af den samlede bevillingsreduktion fra forsvarsforliget er prognosticeret en langsigtet

strukturel økonomisk udfordring. Den årlige udfordring beløber sig til 60-85 mio. kr., som ik-

ke forventes indhentet efter forligsperioden.

Forsvarsministeren anfører endvidere, at der ikke er sket en reduktion af Forsvarets opera-

tive kapaciteter i form af antal skibe, fly mv., som kan stilles til rådighed i national eller inter-

national sammenhæng. Forsvaret løser fortsat de pålagte opgaver under hensyntagen til op-

stillede prioriteringer og beredskabskrav. På baggrund af Statsrevisorernes bemærkning om

konsekvenserne ved den nuværende materielsituation har Værnfælles Forsvarskommando

oplyst, at Hæren er i stand til at leve op til forpligtelsen, der følger af det tilmeldte styrkebi-

drag på det høje beredskab til NATO i 2017.

14. I forhold til den samlede bevillingsreduktion på 2,7 mia. kr., som indeholdt effektiviserings-

initiativer for ca. 2,4 mia. kr. og øvrige reduktioner for ca. 0,3 mia. kr., har Forsvarsministe-

riet prognosticeret en langsigtet strukturel udfordring i størrelsesordenen ca. 60-85 mio. kr.

årligt efter forligsperiodens udløb. Rigsrevisionen kan således konstatere, at der tilbagestår

en udmøntning af besparelser og effektiviseringer for 60-85 mio. kr. efter forligsperioden ud-

løb. Der er efter forsvarsministerens opfattelse ikke er sket en reduktion af Forsvarets opera-

tive kapaciteter i form af antal skibe, fly mv., som kan stilles til rådighed i national eller interna-

tional sammenhæng.

På grund af Forsvarsministeriets mangelfulde styring af forsvarsforliget, forventer Rigsrevi-

sionen ikke, at det efter forligsperioden umiddelbart vil være muligt at opgøre, om Forsvaret

har gennemført effektiviseringerne, uden at de operative kapaciteter, herunder det nødven-

dige kvalificerede personel og støttefunktioner, er blevet reduceret. Rigsrevisionen vil orien-

tere Statsrevisorerne om Forsvarsministeriets status for effektiviseringerne efter afslutning

af forsvarsforliget 2013-2017.

Lone Strøm