Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Forsvarsministeriet.
København, den 29. november 2016.
a.
Forsvarsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i 2016
▪
ydes tilskud på 1,0 mio. kr. til sommerlejre for veteraner med børn
▪
ydes tilskud på 0,8 mio. kr. til idrætsprojekt for psykisk sårede veteraner
▪
ydes tilskud på i alt 2,0 mio. kr. til aflønning af en daglig leder i 4 veteranhjem
▪
ydes tilskud på op til i alt 2,1 mio. kr. til aflønning af en ressourceperson i 6 soldaterrekreationer
▪
ydes tilskud på 0,2 mio. kr. til Fonden Danske Veteranhjems sekretariat
▪
ydes tilskud til driften af yderligere ét veteranhjem via Fonden Danske Veteranhjem for 0,5 mio.
kr.
Udgiften på i alt 6,6 mio. kr. i 2016 afholdes af den på finansloven opførte bevilling på 468,6 mio.
kr. til § 12.12.01. Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Egen virksomhed.
Som følge af aftale mellem den daværende SR-regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om styrket indsats for de danske vetera-
ner af september 2014 har Forsvarsministeriet iværksat en række initiativer inden for den årligt afsat-
te pulje på 25 mio. kr. til øget støtte og anerkendelse af veteraner.
Det fremgår af aftalen, at den styrkede indsats omfatter støtte til veteraner med særlige behov gen-
nem initiativer som fx idrætsprojekt for tilskadekomne veteraner, samt daglige ledere på veteran-
hjem/ressourcepersoner på soldaterrekreationer. Det fremgår ligeledes af aftalen, at den styrkede ind-
sats omfatter støtte til pårørende og børn gennem initiativer som fx sommerlejre for veteraner med
børn.
Regeringen har desuden gennemført et serviceeftersyn af veteranindsatsen. Serviceeftersynet er
gennemført med inddragelse af Forsvaret, offentlige myndigheder og faglige og frivillige organisati-
oner indenfor veteranområdet. Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti blev med finansloven for 2017 enige om at styrke veteranindsatsen med i alt 20 mio. kr.
frem mod 2019. Med afsæt i serviceeftersynet gennemføres en række konkrete initiativer, herunder et
idrætsprojekt målrettet psykisk skadede veteraner og oprettelse og drift af et sekretariat i tilknytning
til Fonden Danske Veteranhjems aktiviteter.
Af finansloven for 2016 fremgår det, at Forsvarsministeriet på veteranområdet yder tilskud for 17,6
mio.kr. Forsvarsministeriet er dog efterfølgende blevet opmærksom på, at der ikke på finansloven for
2016 er den fornødne hjemmel til at yde alle de forudsatte tilskud. Beskrivelsen af tilskuddene er
b.
AG000761