Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Forsvarsministeriet.
København, den 10. november 2016.
a.
Forsvarsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der anvendes op til
283,0 mio. kr. i perioden 2016-2018 til modernisering og opførelse af nye mandskabs- og materielfa-
ciliteter på en række af Hærens kaserner. Bygge- og anlægsarbejderne skal understøtte den nuværen-
de professionelle styrke, nye højteknologiske køretøjer og nyt materiel.
Udgiften på 12,0 mio. kr. i 2016 vil blive afholdt af den på finansloven for 2016 under § 12.14.03.
Bygge- og anlægsarbejder opførte bevilling på 254,3 mio. kr.
Projektbeskrivelse
Moderniseringen og opførelsen af nye mandskabs- og materielfaciliteter på en række af Hærens ka-
serner gennemføres geografisk spredt på flere af Hærens garnisoner i perioden 2016-2018.
Projektet indgår i Forsvarsministeriets samlede moderniseringsplan på etablissementsområdet, der
forventes gennemført i perioden 2014-2025, og som skal understøtte Hærens omstilling fra hovedsa-
geligt at uddanne værnepligtige til den nuværende professionelle styrke med nye højteknologiske kø-
retøjer og nyt materiel. Der udestår fortsat stillingtagen til det præcise omfang mv. af planen, idet de
samlede udgifter umiddelbart estimeres at være i omegnen af 1,5 mia. kr. Dette afklares primo 2017.
Efterfølgende projekter søges gennemført efter særskilt forelæggelse for Finansudvalget.
Projektet indeholder etablering af moderne og arbejdsmiljømæssigt tidssvarende vedligeholdelses-
og garagefaciliteter for dele af Hærens ca. 600 højteknologiske køretøjer og større enhedsmateriel
samt tidssvarende og sikrede opbevaringsfaciliteter til Hærens sensitive materiel, herunder våben.
Formålet er endvidere at etablere tidssvarende bade- og omklædningsfaciliteter til den professionel-
le soldat samt materielopbevaringsfaciliteter til dennes udrustning.
Projektet består af følgende enkeltprojekter:
– Ombygning af depot til garage i Holstebro.
– Ny værkstedsfacilitet på Dyrby Vestergård, Holstebro.
– Ny værkstedsgarage sammenbygget med materiel-, bade-, og omklædningsfacilitet, samt selv-
stændig materiel-, bade- og omklædningsfacilitet i Slagelse.
– Ny værkstedsgarage i Skive.
– Ny standardgarage sammenbygget med materiel-, bade-, og omklædningsfacilitet i Oksbøl
– Ny standardgarage sammenbygget med materiel-, bade-, og omklædningsfacilitet i Høvelte
b.
AG000759