Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del Bilag 19
Offentligt
1691367_0001.png
Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Forsvarsministeriet.
København, den 4. november 2016.
a.
Forsvarsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at anvende 598,0 mio. kr. i
perioden 2016 – 2021 til modernisering af 38 kampvogne af typen Leopard 2 med henblik på at for-
længe kampvognskapacitetens operative levetid frem til 2035 samt forbedre kampvognskapacitetens
funktionalitet.
Udgifterne i 2016 på 179,0 mio. kr. afholdes af den på finansloven opførte bevilling på 1.572,3
mio. kr. til § 12.13.04. Materielanskaffelser.
Af Aftale på forsvarsområdet 2013-2017 af 30. november 2012 fremgår det, at forsvarets kapacite-
ter skal være moderne, robuste og fleksible, og at personellet skal råde over moderne materiel, herun-
der præcise våben og sensorer, som kan bidrage til yderligere at minimere risikoen for civile tab. Da
den nuværende kampvognsflåde blev anskaffet og senest opgraderet omkring årtusindeskiftet, er der
nu behov for en gennemgribende modernisering for at bibringe kampvognene det nødvendige opera-
tive og tekniske løft.
Af forsvarsforlig 2010-2014 fremgår det, at antallet af kampvogne reduceres, så antallet af operati-
ve kampvogne nedskæres fra 57 til 34. Forsvarsministeriet har imidlertid i 2016 besluttet at etablere
en rotationspulje på 4 kampvogne, således at Hæren råder over 38 kampvogne. Erfaringen har såle-
des vist, at for at opretholde 34 kampvogne til operativt brug forudsættes en rotationspulje på 4 ek-
stra kampvogne, som kan tages i brug ved længerevarende eftersyn mv. Forsvarsforligskredsen er
orienteret om behovet for at modernisere 38 kampvogne.
Projektet gennemføres i sammenhæng med indbygningen af andre projekter, som også kræver en
total adskillelse af kampvognene, således at det sikres, at synergieffekten ved en samtidig gennemfø-
relse bliver udnyttet. Det drejer sig fx om indbygningen af nogle af de Harris 152-radioer, som Fi-
nansudvalget tilsluttede sig anskaffelsen af ved akt 99 af 7. juni 2012, samt vedligeholdelse og ud-
skiftning af visse sliddele, som gennemføres som del af den almindelige vedligeholdelse af flåden.
Alle 38 kampvogne moderniseres med en grundlæggende pakke, som omfatter fornyelse af kamp-
vognens sensorer, elektronik, undervogn, drivlinje og hjælpeaggregater. 16 kampvogne bliver fra
starten yderligere udrustet med en forbedret bevæbning og beskyttelse, så de kan indsættes i interna-
tionale operationer. Moderniseringen vil således give 16 af kampvognene det nødvendige høje be-
skyttelsesniveau ved indsættelse i internationale operationer.
Med den yderligere udrustning af 16 kampvogne, understøttes indsættelse af en kampvognseskad-
ron bestående af 14 kampvogne med nødvendige reservevogne. De resterende vogne forberedes til
b.
AG000755
FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Kopi til orientering af aktstykke vedrørende ’Midlife-Update’ af Leo-pard 2 kampvogne, fra forsvarsministeren
1691367_0002.png
2
eventuel senere forbedret bevæbning og beskyttelse, herunder så det er muligt at montere yderligere
opgradering af missionsspecifik beskyttelse på et senere tidspunkt. Dette gennemføres nu, så alle
kampvogne får samme grundkonfiguration, og på sigt kan indgå i puljen af kampvogne, der kan ud-
sendes. Desuden spares udgiften ved at skulle adskille kampvognene igen på et senere tidspunkt for
at gennemføre yderligere opgradering.
Kampvognene forventes leveret i perioden 2019-2021 med løbende operativ ibrugtagning frem
mod 2021. En mulig indsættelse i internationale operationer forventes tidligst at kunne ske i 2019
med 5 kampvogne.
De samlede anskaffelsesudgifter til projektet påregnes afviklet med følgende beløb:
§12.13.04 Materielanskaffelser
Finansåret 2016
Finansåret 2017
Finansåret 2018
Finansåret 2019
Finansåret 2020
Finansåret 2021
I alt
179,0 mio. kr.
0,0 mio. kr.
39,0 mio. kr.
149,0 mio. kr.
132,0 mio. kr.
99,0 mio. kr.
598,0 mio. kr.
Der vil tillige kunne forekomme afvigelser i det anførte betalingsafløb afhængigt af kontraherings-
tidspunktet og endelig fastsættelse af produktions- og leveringsforløb. Finansudvalget vil få genfore-
lagt sagen, såfremt der sker væsentlige ændringer.
Det estimeres, at der samlet vil blive afholdt omkostninger for 1.778,0 mio. kr. på kampvognsflå-
den fordelt over perioden 2016 - 2035, hvorefter der skal tages fornyet stilling til kampvognenes
fremtid. I dette beløb er inkluderet drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samt erstatningsanskaf-
felse af udstyr, som Forsvaret selv anskaffer til indbygning ved leverandøren.
Omkostningerne for 38 kampvogne i perioden 2016 – 2035 fordeles således:
Samlede moderniseringsomkostninger:
heraf materielanskaffelsesudgifter vedr. den grundlæggende pakke
heraf materielanskaffelsesudgifter vedr. yderligere udrustning
Drift, service og vedligeholdelse i perioden
I alt
598,0 mio. kr.
518,0 mio. kr.
80,0 mio. kr.
1.180,0 mio. kr.
1.778,0 mio. kr.
De estimerede totalomkostninger er baseret på en række forudsætninger, hvorfor blandt andet et
ændret anvendelsesmønster vil kunne påvirke de faktiske omkostninger. Drifts- og vedligeholdelses-
omkostninger forventes uændret.
Erhvervsstyrelsen har meddelt den udenlandske leverandør en forpligtelse til industrisamarbejde på
100 procent af kontraktbeløbet på moderniseringsarbejdet. Spørgsmålet om industrisamarbejde angå-
ende drift, service og vedligeholdelse er endnu ikke afklaret.
FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Kopi til orientering af aktstykke vedrørende ’Midlife-Update’ af Leo-pard 2 kampvogne, fra forsvarsministeren
1691367_0003.png
3
c.
Det er ved større materielanlægsanskaffelser med en samlet kontraktsum på 60 mio. kr. eller dero-
ver forudsat, at de foreslåede dispositioner først kan gennemføres efter særskilt forelæggelse for Fi-
nansudvalget, jf. særlig bevillingsbestemmelse til budgetvejledningens pkt. 2.8.3 på § 12.13.04. på
finansloven for 2016.
---
Under henvisning til ovenstående anmoder Forsvarsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til at
anvende 598,0 mio. kr. i perioden 2016 – 2021 til modernisering af 38 kampvogne af typen Leopard
2 med henblik på at opretholde kampvognskapaciteten operativt tilfredsstillende frem mod 2035
samt forbedre kampvognskapacitetens funktionalitet.
Udgifterne i 2016 på 179,0 mio. kr. afholdes af den på finansloven opførte bevilling på 1.572,3
mio. kr. til § 12.13.04. Materielanskaffelser.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
d.
e.
f.
København, den 4. november 2016
P
ETER
C
HRISTENSEN
/ Mikkel Nielsen Østergaard
Til Finansudvalget.