Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del Bilag 124
Offentligt
1790895_0001.png
NOTAT
Haderslev Kommune
Kommunikationsteam
Gåskærgade 26
6100 Haderslev
www.haderslev.dk
Dir. tlf. 74 34 00 12
[email protected]
18-09-2017
• Sagsident: 17/19650 • Sagsbehandler: Henrik Ørnstrup
Haderslev som forsvarskommune
Indledning:
I Haderslev er vi både stolte og glade over at være hjemsted for en række militære institutioner
og mange arbejdspladser.
Vi har både store institutioner som:
Fighter Wing Skrydstrup
Forsvarets depot Skrydstrup
Beredskabsstyrelsen Sydjylland
Haderslev Kaserne
Slesvigske Musikkorps
Og specialiserede funktioner som:
Forsvarets radaranlæg ved Nustrup
Øvelsesterræn ved Vesterskoven
Skydeterræn ved Halk
Hertil kommer en adoptionsaftale fra 2010 med søværnets uddannelsesfartøjer Ertholm og
Alholm, der hvert år lægger til i Haderslev, hvor unge som gamle kommer ombord og oplever
livet ombord og oplever livet ombord og således får et godt indtryk af søværnet.
Alle tre værn er således repræsenteret i Haderslev Kommune med positive synergier til følge!
Tilsammen danner dette forsvarsklyngen og det, som vi med rette kalder Haderslev som
forsvarskommune.
Haderslev Kommune sætter derfor også en ære i at have et godt og nært samarbejde med
forsvarets forskellige institutioner.
Som kommune understøtter og medvirker vi til at udvikle forsvarsklyngen i et positivt
samarbejde med forsvaret.
FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 124: Materiale til brug for foretræde d. 22/9-17 vedrørende det kommende forsvarsforlig og lokal- og regionalpolitik, fra Haderslev Kommune
1790895_0002.png
Et samarbejde som vi ser frem til at udvikle og styrke efter indgåelsen af et nyt forsvarsforlig,
som jo er lige om hjørnet.
Et par eksempler:
Seks gange om året hilser borgmesteren vært ved arrangementer på Haderslev Rådhus for
værnepligtige fra Haderslev Kaserne og Beredskabsstyrelsen Sydjylland.
To gange om året afholdes kontingentparade for hjemvendte soldater.
Den 5. september er en stor dag i Haderslev, hvor mange møder op til Forsvarets dag og hylder
vores veteraner. I år var der tusindvis af borgere
børn, unge og ældre
som mødte op og var
med til at skabe en god og meget følelsesladet dag i Haderslev.
Eksemplerne er udtryk for den helt særlige, folkelige opbakning til forsvaret, der er i Haderslev
og Sønderjylland.
Ovenstående udføres i et tæt samarbejde med kasernen og beredskabsstyrelsen.
Men vi ser også kommunens rolle, som andet og mere end medarrangør på de forskellige
mærkedage og begivenheder i forsvaret.
Måske endnu vigtigere er vores ønske om et udviklende og givende samarbejde med
forsvarsklyngens medlemmer.
Beredskabsstyrelsen Sydjylland:
Beredskabsstyrelsen Sydjylland har ca. 200 ansatte i Haderslev og dækker hele region
Syddanmark. For ikke så længe siden var der planer om at lukke flere centre, men danskerne har
oplevet, at det ikke mindst i forbindelse med ekstreme vejrsituationer, som der kommer flere og
flere af, er utrolig vigtigt at have en decentral struktur på beredskabet.
Der er stærke synergieffekter i samarbejdet mellem beredskabsstyrelsen, de frivillige brandværn
og vores kommunale beredskab i Sønderjyllland. Det er en ordning, der er både effektiv og billig i
drift.
Fighter Wing Skrydstrup:
Fighter Wing Skrydstrup er i dag hjemsted - og udgangspunkt - for den danske styrke af F-16
jagere og de mange mennesker, der dagligt arbejder med flyene. I alt er der alene 700 mand
beskæftiget på den operative del. Hertil kommer de øvrige funktioner på flyvestationen, der
samlet beskæftiger ca. 1000 mennesker.
Side 2 af 5
FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 124: Materiale til brug for foretræde d. 22/9-17 vedrørende det kommende forsvarsforlig og lokal- og regionalpolitik, fra Haderslev Kommune
1790895_0003.png
Det blev som bekendt en del af aftalen om køb af nye kampfly, at disse skulle være hjemhørende
på Skrydstrup. Forud var fået en lang proces, hvor vi som kommune var i tæt dialog med
kampflykontoret, ja faktisk etablerede vi vores eget lille kampflykontor, hvor vores
sagsbehandlere og fagfolk stod klar
og stadig er klar
til at prioritere planarbejdet og hurtig
sagsbehandling i forbindelse med de nye fly. Det er topprioritet, at vi kan levere en professionel
og effektiv sagsbehandling for forsvaret.
ACE Denmark
Aeronautical Center of Excellence
I forlængelse af beslutningen om indkøb og placering af de nye F-35 kampfly, har Haderslev
Kommune i dialog og samarbejde med forsvar og forsvarsindustrien udviklet et koncept for et
offentligt-privat samarbejde om flyvedligeholdelse på Flyvestation Skrydstrup.
Vi kalder det ACE Denmark
Aeronautical Center of Excellence Denmark.
Visionen er at skabe et samarbejde, der på baggrund af Fighterwings kompetencer og behov, vil
danne en højteknologisk erhvervs- og udviklingspark for flyvedligeholdelse med positive afledte
effekter for hele regionen. ACE vil også styrke danske sikkerhedsinteresser i forhold til en høj
operativ rådighedsgrad på militære luftfartøjer.
ACE medvirker til at sikre danske erhvervsinteresser og bidrager til vækst. Desuden føjer ACE sig
ind i forsvarets strategi om at være ”Open for Business” og i højere grad samarbejde med private
aktører.
Projekt er præsenteret for nøglepersoner inden for forsvaret, industrien og forsvarsministeren.
Overalt har vi oplevet opbakning til projektet, som vi håber vil kunne indgå i det kommende
forsvarsforlig som et fokuspunkt.
Vi er i tæt, positiv dialog med både Terma, Saab og Cubic om de næste skridt, som vi håber
snart er på plads.
Vi har ansat en konsulent, som har fungeret som pilot i forsvaret og gennem de seneste 10 år
arbejdet med forretningsudvikling og ledelsesopgaver i den civile militærindustri.
Haderslev Kaserne:
Haderslev Kaserne er en moderne, velfungerende og effektivt drevet kaserne. Haderslev Kaserne
er også den sidste kaserne i Sønderjylland.
På Haderslev kasserne er der i øjeblikket 467 mand, hvoraf godt 100 er værnepligtige. Der er
desuden tilknyttet 150 reserveofficerer, der ikke har daglig gang på kasernen.
Danske Divisions og 1. brigades stabe samt Hovedkvarterskompagniets støttefunktioner udgør
ca. halvdelen af bemandingen på kasernen. Hvis man overvejer at flytte disse elementer andre
Side 3 af 5
FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 124: Materiale til brug for foretræde d. 22/9-17 vedrørende det kommende forsvarsforlig og lokal- og regionalpolitik, fra Haderslev Kommune
1790895_0004.png
steder hen, vil det reelt være en funktionstømning af kasernen. Det vil
så vidt jeg kan vurdere
også være en omkostningstung manøvre al den stund, at der skal bygges nyt, hvis stabene
skal huses andre steder.
På Haderslev Kaserne har man i juli måned holdt rejsegilde på et byggeri, der har været mere
end 10 år undervejs. Der er tale om et byggeri for det såkaldte Deployable Communication
Module (DCM), som er en NATO enhed i den danske hær, hjemhørende på Haderslev Kaserne
med 55 mand.
DCM-personel og teknikken i den nye bygning sikrer kommunikationen ved NATOs øvelser og
udsendelser mht. oprettelse af signalforbindelse. Derfor er DCM en væsentligt og nødvendig
bidragyder til NATO´s udsendte.
Når byggeriet
til en pris på ca. 40 mio. kr. - om få måneder står færdigt vil DCM have de
faciliteter, der er nødvendige for at et DCM kan være på et højt beredskab for NATO.
Vi opfatter denne NATO-investering, som en investering i Haderslev Kasernes fremtid og et led i
en øget støtte til NATO, og vi håber derfor naturligvis også, at det kommende forsvarsforlig
tilsvarende fremtidssikrer Haderslev Kaserne, der som sagt i forvejen er en effektivt drevet og
velfungerende kaserne.
Haderslev Lysfest og Sikkerhedspolitisk Topmøde
Haderslev Kommune har et meget tæt samarbejde med Haderslev Kaserne. Det gælder fx også i
forhold til den historiske Lysfest, der i over 60 år har fundet sted på kasernepladsen i Haderslev.
Sammen med kasernen har vi de senere år arbejdet på at forny og fremtidssikre denne vigtige
historiske markering af befrielsen under overskriften fred, frihed og forsoning. VI er lykkedes
med at forny denne aften, så vi de seneste tre år har haft over 10.000 borgere på
kasernepladsen denne majaften. Det er endnu et bevis på den helt enestående opbakning til
forsvaret, som der i Haderslev og Sønderjylland.
Vi har sidste år udbygget Lysfesten til også at omhandle et Åbent Sikkerhedspolitisk Topmøde,
hvor. En lang række markante danske og internationale aktører inden for forsvars- og
sikkerhedspolitik
heriblandt til vores store glæde mange medlemmer af forsvarsudvalget -
mødtes den 4. maj i Haderslev og diskuterede tidens mest aktuelle sikkerhedspolitiske
problemstillinger. Det skete i timerne op til Haderslevs Lysfest foran en fyldt sal med ca. 300
mennesker.
Vi er selv af den opfattelse, at arrangementet var en stor succes med markant folkelig
opbakning, og vi gentager derfor successen til næste år, hvor vi atter vil tillade at invitere jer til
Haderslev.
Slesvigske Musikkorps
Slesvigske Musikkorps (SMUK) er forsvarets musikalske ambassadører og forankret i hele Syd-
og Sønderjylland. SMUK er en vigtig brobygger og mellem borgerne og forsvaret, og SMUK´s
Side 4 af 5
FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 124: Materiale til brug for foretræde d. 22/9-17 vedrørende det kommende forsvarsforlig og lokal- og regionalpolitik, fra Haderslev Kommune
1790895_0005.png
popularitet i landsdelen er endnu et udtryk for den store folkelig opbakning til forsvaret i
Sønderjylland. SMUK synliggør forsvarets aktiviteter, sætter fokus på Danmarks internationale
engagement og spiller en nøglerolle i forbindelse med mærkedage og fejring af veteranerne.
Veteran-indsatsen
Sidst men ikke mindst vil jeg også nævne vores indsats i forhold til veteranerne. Vi holder
kontingentparade to gange om året for de hjemvendte
igen i et samarbejde med forsvaret. Vi
har længe haft en veteranpolitik og et særligt fokus på veteranerne på vores jobcenter, hvor vi
har en særlig kontaktperson, der kender de helt særlige udfordringer og problemstillinger, som
en veteran oplever. Vi styrker netop nu indsatsen og har i sidste uge ansat en dedikeret
veterankoordinator i kommunen, så vi kan blive endnu stærkere og endnu mere fokuserede på
denne utrolig vigtige indsats.
Side 5 af 5