Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del Bilag 115
Offentligt
1783698_0001.png
Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Forsvarsministeriet.
København, den 15. august 2017.
a.
Forsvarsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at anvende 30,0 mio. kr. i
2017 til direkte økonomisk støtte til Grønlands Selvstyres generelle indsats med at håndtere situatio-
nen efter tsunamien ved Karratfjorden i Vestgrønland, herunder at anskaffe nye boliger til de berørte
borgere. Støtten ydes til selvstyret, der har ansvaret for opgaven.
Udgifterne i 2017 på 30,0 mio. kr. afholdes af den på finansloven for 2017 opførte bevilling på
320,4 mio. kr. under § 12.11.02. Generelle puljer og reserver.
Den 17. juni 2017 forårsagede et fjeldskred ved Karratfjorden i Vestgrønland en tsunami, der ramte
de to grønlandske bygder Nuugaatsiaq og Illorsuit. Fire mennesker er omkommet som følge af tsuna-
mien. Desuden blev 11 huse skyllet i havet, og en række andre bygninger og anden infrastruktur blev
beskadiget. I alt er ca. 150 indbyggere fra de to bygder evakueret og i øjeblikket midlertidigt ind-
kvarteret i nærliggende byer. På grund af risikoen for yderligere fjeldskred er der ikke udsigt til, at
borgerne kan vende tilbage til Nuugaatsiaq og Illorsuit, men søges i stedet genplaceret i Uumman-
naq-området.
Det er selvstyrets intention, at de berørte familier får tildelt nye boliger, hvilket bl.a. ses i lyset af,
at familierne ejede deres tidligere huse. Det bemærkes, at der er tale om familier, som primært ernæ-
rer sig ved fangst og fiskeri. Udover midler til nye boliger er der behov for penge til bl.a. joller,
fangstredskaber og indbo.
Regeringen ønsker på den baggrund at yde en ekstraordinær økonomisk støtte på 30,0 mio. kr. til
selvstyrets generelle indsats med at håndtere situationen, herunder for at bidrage til dækning af selv-
styrets udgifter til at anskaffe nye boliger til de berørte borgere mv.
De samlede udgifter afholdes i 2017.
Udgiften afholdes på § 12.11.02. Generelle puljer og reserver.
Samlet udgiftsoversigt for 2017
Driftsudgift § 12.11.02. Generelle puljer og reserver (driftsbev.):
Samlede forventede udgifter ved støtten
30,0 mio. kr.
30,0 mio. kr.
b.
AG000810
FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 115: Kopi til orientering af aktstykke om økonomisk støtte til Grønland efter tsunamien ved Karratfjorden i Vestgrønland, fra forsvarsministeren
1783698_0002.png
2
Finansudvalget vil blive orienteret, såfremt der opstår en væsentlig afvigelse i det forventede øko-
nomiske bidrag til Grønland.
c.
Dispositionen forelægges for Finansudvalget, da Forsvarsministeriet ikke har hjemmel på finanslo-
ven for 2017 til at udbetale direkte økonomisk støtte til selvstyret, som bidrag til dækning af selvsty-
rets udgifter til at anskaffe nye boliger til de berørte borgere mv.
---
Under henvisning til ovenstående anmoder Forsvarsministeriet hermed om Finansudvalgets tilslut-
ning til at anvende 30,0 mio. kr. i 2017 til direkte økonomisk støtte til Grønlands Selvstyres generelle
indsats med at håndtere situationen efter tsunamien ved Karratfjorden i Vestgrønland, herunder at an-
skaffe nye boliger til de berørte borgere. Støtten ydes til selvstyret, der har ansvaret for opgaven.
Udgifterne i 2017 på 30,0 mio. kr. afholdes af den på finansloven for 2017 opførte bevilling på
320,4 mio. kr. under § 12.11.02. Generelle puljer og reserver.
d.
e.
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 15. august 2017
C
LAUS
H
JORT
F
REDERIKSEN
/ Mikkel Nielsen Østergaard
Til Finansudvalget.