Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del Bilag 104
Offentligt
Notat
Att.:
Forsvarsministeren
Folketingets Forsvarsudvalg
Vedr. kommunal værnepligt i redningsberedskabet.
Danske Beredskaber er bekendt med, at Forum for Samfundets Beredskab (FSB) i notatform har
præsenteret et forslag til model for fremtidig kommunal værnepligt indenfor det kommunale
redningsberedskab.
Vi er meget positive overfor en sådan fremtidig ordning, idet den på flere måder efter vores
opfattelse vil kunne styrke det samlede redningsberedskab.
På denne baggrund skal vi hermed fremkomme med vores bemærkninger til emnet:
Kommunal værnepligt i redningsberedskabet
Det vil være logisk og nyttigt, at de værnepligtige under det statslige regionale beredskab som en del
af aftjeningen får opgaver indenfor de 24 kommunale og fælleskommunale enheder. Det kan fx ske
gennem en periode med praktik i den kommunale redningsberedskabsenhed, der er tilknyttet deres
hjemkommune. Herved nyttiggøres ressourcerne hos de værnepligtige lokalt.
De værnepligtige vil således blive fordelt i hele Danmark, og være med til at sikre, at også områder
med lav vækst og aktivitet, får glæde af værnepligt. De steder, hvor grundlaget for et
værnepligtsforløb bliver kritisk, på grund af få værnepligtige, kan naboberedskaber lave aftaler om
fælles forløb og samtræning.
Omfang
For at opnå en passende volumen, og være med til at understøtte et fremtidigt robust Danmark,
foreslås antallet af værnepligtige forhøjet til ca. 800 pr. år. Endvidere kan værnepligtsperioden
forøges. Den kommunale del af værnepligten bør af hensyn til kontinuitet og indlæring ikke være
kortere end tre
–
fire måneder.
Konkret kan den værnepligtige i den kommunale praktikperiode bo hjemme, da han tilknyttes sin
hjemkommunes redningsberedskab. Der er således ikke ekstra udgifter til indkvartering.
Den værnepligtige vil så skulle møde indenfor normal værnepligtstid, fx dagligt kl. 8
–
16, og hver
anden eller tredje uge der ud over i en eller anden form indgå i døgnberedskab og være på tilkald.
Der findes i dag hjemmel til og muligheder for at en offentlig/kommunal organisation kan udlåne
medarbejdere til en anden offentlig/kommunal organisation i kortere eller længere tid, hvor den
fulde ledelseskompetence delegeres til den modtagende organisation i udlånsperioden. Vi foreslår
denne model anvendt i forhold til statslige værnepligtige og statslige medarbejdere ved overgang til
kommunale opgaver i relation til en kommunal værnepligt.
Finansiering
Det fremgår af Deloittes budgetanalyse af redningsberedskabet, at en værnepligtig i 2011-tal kostede
188.600 kroner at uddanne, inkl. udgifter til løn, uddannelse, befalingsmænd, uniformer, materiel
mv.
Den daværende værnepligtsperiode var seks måneder.
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 104: Henvendelse af 24. juli 2017 om kommunal værnepligt i redningsberedskabet
Ved en periode på tre måneder hos det kommunale primærberedskab, vil udgiften til en værnepligtig
således kunne fastsættes til ca. 95.000 kroner i 2011-tal. Herfra skal dog trækkes en mindre del af
udgiften til logi.
Ved det nuværende antal på 420 værnepligtige pr. år, vil en kommunal udgift således være på ca. 40
mio. kroner i 2011-tal. Der bør så ske korrektion for prisudvikling, samt den nævnte mindre reduktion
for manglende udgift til logi.
For at kunne gennemføre værnepligtsforløbet kommunalt, er det væsentligt at der medfølger de
rette ressourcer, ikke blot økonomisk, men også fx i form af befalingsmand, eller frikøbstid til lokal
ledende medarbejder. Der skal kunne sikres reel uddannelse, træning og ledelse af de værnepligtige,
ligesom materiellet skal være tilstrækkeligt.
Det er vores forslag, at bevillingen til værnepligten følger den enkelte værnepligtige, således der sker
fordeling efter hvor uddannelsen foregår.
Formål
Praktikken skal primært have to mål.
Det første mål er at understøtte det daglige operative arbejde, den materielle vedligeholdelse og det
ra dfore gge de ar ejde. I Red i gs eredska ets Strukturudvalgs ”Afrapporteri g fra
Red i gs eredska ets Strukturudvalg
4” fre går det, at der skal være
fokus i
forebyggelsesarbejdet, der skal rettes mod udvalgte målgrupper, der er i særlig risiko. De
værnepligtige kan understøtte og supplere denne indsats ved fx at være med til at gennemføre
hje
e esøg f ’ ra dsikker olig’-ko eptet eller ’ro ust orger’ . Det vil ku e supplere de
mange kommunale redningsberedskabsenheder, der ikke har fuldtidsansatte brandmænd, der kan
løse denne opgave, ligesom det vil give den værnepligtige konkret indblik i og forhåbentlig smag for
opgaverne.
Det er væsentligt at pointere, at de værnepligtige ikke indgår som en del af den vanlige
dimensionering. De vil være et supplement, der kan betyde, at fastansat personale kan frigøres til fx
uddannelse indenfor terror eller klima, og en værnepligtig kan i en afgrænset periode indtræde i
stedet for den fastansatte, i dennes opgaver, fx ved afvikling af overarbejde. Opgaverne der løses er
således afløsningsopgaver eller supplementopgaver, operativt og administrativt.
Det andet mål er dermed at prøve, i langt højere grad end nu, at få rekrutteret de værnepligtige til
redningsberedskabet efter endt værnepligt. Vores tal viser, at i dag er det under 8 % af de
værnepligtige, der fortsætter i det primære redningsberedskab efter endt værnepligt. Det er således
hensigtsmæssigt at mindske dette ressourcespild.
Vi har visse udfordringer med at skaffe brandfolk, særligt honorarlønnede folk, en del steder i landet.
En nærmere tilknytning af de værnepligtige til det kommunale primærberedskab kan antageligt
mindske denne udfordring.
Danske Beredskaber
Bjarne Nigaard
Juli 2017