Vil ministeren, med udgangspunkt i nedenstående afsnit fra regeringsgrundlaget, redegøre for regeringens definition af velfærd, herunder om velfærd således udelukkende skal forstås som det offentlige forbrug? Og at offentlige overførsler, såsom SU, pension, førtidspension, sygedagpenge og lignende, ikke er at betegne som velfærd?
Regeringsgrundlag, side 12-13:
”Regeringen ønsker, at de samlede offentlige udgifter skal udgøre en mindre andel af samfundsøkonomien. Samtidig skal en større andel af de samlede offentlige udgifter gå til offentlige forbrugsudgifter og til offentlige investeringer, der øger grundlaget for vækst. Derfor vil vi eksempelvis omlægge SU’en og overføre penge til udgifter, der styrker danskernes kompetencer og dermed også grundlaget for økonomisk vækst. Ligesom vi på finansloven for 2016 bruger mindre på udviklingsbistand for til gengæld at bruge mere på sundhed og ældre. Sådanne omprioriteringer øger teknisk set det offentlige forbrug, men ikke de samlede offentlige udgifter.
Dermed kan vi både styrke velfærden og reducere det strukturelle skattetryk (skattebelastningen).”
Dato: 12-12-2016
Status: Besvaret
Emne:
sociale forhold, økonomi
Afholdelse af samrådet: Finansudvalget 25-01-2017 kl. 11:00