Notat
13.03.2017
Status til departementet for væsentlige problemstillinger i Signalprogrammet,
februar 2017
Dette notat giver en kort status for en række væsentlige problemstillinger, som Signalprogrammet er i
færd med at løse medio februar 2017.
Fire måneder efter præsentationen af replanlægningen og rebudgetteringen af Signalprogrammet er der
ikke grund til at ændre budgetprognosen. Banedanmark har varierende tillid til leverandørernes
overholdelse af tidsplanerne, og som det fremgår nedenfor, kan der derfor ikke ses bort fra risiko for
forsinkelser. Konkret vurderes det, at ibrugtagningen af det nye signalsystem på den første strækning
på Sjælland vil blive forsinket omkring tre måneder, ligesom samme leverandør indikerer, at også den
ny bane København-Ringsted forsinkes tilsvarende.
For at kunne afvikle trafikken på den ny bane København
–
Ringsted på det forudsatte tidspunkt,
undersøger Banedanmark mulighederne for midlertidigt at kunne anvende et alternativt signalkoncept.
S-baneprojektet
S-baneprojektet følger tidsplanen, som blev meldt ud i oktober 2016. På nuværende tidspunkt arbejdes
bl.a. på sikring af opnåelse af del milepæle frem mod idriftsættelse af næste strækning.
I januar måned blev de sidste af de 127 S-tog, der var ønsket udrustet af DSB, udrustet med CBTC i
den endelige konfiguration. Derudover blev uddannelsen af alle lokomotivfører på S-banen afsluttet
den 10. februar 2017. Mere end 600 lokomotivfører er blevet uddannet ved hjælp af træningssimula-
torer og en specielt udviklet undervisningsmetode. Endelig vil trafikstyringsmedarbejderne på S-banen
i andet kvartal 2017 flytte ind i det nybyggede Trafiktårn Øst. Når dette er sket, vil togtrafikken på
både CBTC-strækningen Jægersborg
–
Hillerød (Nordbanen) og resten af S-banen vil blive styret her-
fra.
I ferien ved Kristi Himmelfartdag gennemfører S-baneprojektet en opgradering af strækningen fra
Jægersborg til Hillerød med blandt andet ibrugtagningen af linjeblok grænsefladen til Lokaltog A/S på
Hillerød. Som forberedelse heraf gennemførte Banedanmark i samarbejde med Siemens og Lokaltog
A/S en vellykket integrationstest i uge 4.
I slutningen af marts 2016 gennemføres desuden to fejlrettelser. Det er forventningen at disse fejlret-
telser vil afhjælpe en række af de kendte fejl på CBTC-systemet.
Siemens har indikeret en mulig forsinkelse af de kommende delleverancer. For ibrugtagning af den
udestående funktionalitet er det en udfordring, hvis der er behov for en særskilt sikkerhedsgodkendelse
til de kommende operationelle afprøvninger. S-baneprojektet undersøger derfor muligheden for at
bruge en generel CBTC-testgodkendelse, som allerede er forberedt, men endnu ikke godkendt. For de
øvrige delleverancer skaber godkendelsen af passive komponenter (godkendelse til installation af
udstyr i marken) forsinkelser. Der pågår derfor et arbejde med løsningen af denne udfordring, således
at man kan imødegå forsinkelserne, så disse ikke får indflydelse på udrulningen af CBTC på de næste
strækninger.
Problemer med glatte skinner på Nordbanen
Signalprogrammet
Sekretariatet
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon
8234 0000
Direkte
61467923
banedanmark.dk
Journalnr.
Version
Notatskabelon 1.0
Side 1(5)