FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Sammenfatning af de seneste analyser af en eventuel sammenhæng mellem indkomstulighed og økonomisk vækst udgivet af IMF og OECD, fra folketingets økonomiske konsulenter

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del Bilag 91
Offentligt

Finansudvalget

De økonomiske konsulenter

Til:

Dato:

Omtryk:

Udvalgets medlemmer

31. marts 2017

3. april 2017 (trykfejl i 2. afsnit i sammenfatning og litteraturlisten

opdateret)

Sammenfatning af de seneste analyser af en eventuel sammenhæng mellem

indkomstulighed og økonomisk vækst udgivet af IMF og OECD

Sammenfatning

På foranledning af et medlem af Finansudvalget sammenfatter notatet resultater af

de seneste empiriske undersøgelser udgivet af OECD og IMF.

Hovedkonklusionen fra

den sidste af OECD’s flagskibspublikationer

fra 2015 af sam-

menhængen mellem ulighed og økonomisk vækst er, at stigende ulighed er forbun-

det med lavere økonomisk vækst på langt sigt. OECD konkluderer også, at ulighed

i bunden af indkomstfordelingen er skadelig for økonomisk vækst.

De seneste analyser udgivet af IMF bekræfter hovedsageligt, at der er en negativ

sammenhæng mellem indkomstulighed og økonomisk vækst. I et diskussionspapir

udgivet af IMF i 2015, konkluderer forfatterne på lige fod med OECD, at en stigning

i indkomstandelene for de lavere indkomstgrupper i befolkningen er forbundet med

højere økonomisk vækst.

Analyser udgivet af begge institutioner finder, at en højere indkomstandel for de la-

vere indkomstgrupper i befolkningen og middelklassen er forbundet med højere øko-

nomisk vækst.

Et nyligt udgivet arbejdspapir af IMF fra marts i år er dog delvis i modstrid med de

seneste undersøgelser udgivet af IMF og OECD, i og med at studiet finder evidens

for en positiv sammenhæng mellem ulighed og økonomisk vækst for en gini-koeffi-

cient under cirka 0,27, men en negativ sammenhæng over dette niveau.

1/1

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Sammenfatning af de seneste analyser af en eventuel sammenhæng mellem indkomstulighed og økonomisk vækst udgivet af IMF og OECD, fra folketingets økonomiske konsulenter

Et medlem af Finansudvalget har ønsket en sammenfatning af den seneste litteratur

udgivet af OECD og IMF om en eventuel sammenhæng mellem indkomstulighed og

økonomisk vækst. Notatet er en besvarelse på denne forespørgsel.

Hovedvægten i analysen er lagt på den tredje og sidste flagskibspublikation om em-

net fra OECD fra sommeren 2015. I midten af marts 2017 udgav OECD derudover

en ny udgave i publikationsserien Going for Growth, der også inddrages. Notatet

gennemgår også resultater fra studier af en eventuel sammenhæng mellem ulighed

og økonomisk vækst udgivet af IMF. I den sammenhæng har IMF udgivet et arbejds-

papir i marts i år, der i nogen grad modsiger resultater af tidligere empiriske analyser

udgivet af IMF og OECD.

Notatet præsenterer først tal for udviklingen i uligheden på tværs af OECD-lande og

i Danmark. Dernæst gennemgås hovedkonklusionerne fra den seneste empiriske

forskning udgivet af OECD og IMF af en eventuel sammenhæng mellem indkomst-

ulighed og økonomis vækst. Herefter følger en kort opsummering af OECD’s

syn på

årsagerne til den stigende ulighed. Fokus er dog på en gennemgang til årsagerne til

stigende ulighed i specifikt Danmark.

Udviklingen i ulighed

I de fleste lande er forskellen mellem rig og fattig på det højeste niveau i 30 år. I dag

tjener de rigeste 10 pct. i OECD‑landene 9,6 gange så meget som de fattigste 10

pct. I 1980'erne var dette forhold 7:1, steg til 8:1 i 1990'erne og til 9:1 i 2000'erne

(OECD, 2015, s. 15).

Den vedvarende vækst i indkomstulighed fik for knap 10 år siden OECD til i den

første af tre flagskibspublikationer om indkomstulighed og økonomisk vækst med

egne ord at ringe med alarmklokkerne (OECD, 2015, s. 21).

Ulighed kan måles på mange forskellige måder. Fokus i gennemgangen af udviklin-

gen i ulighed vil være gini-koefficienten, der er et generelt anvendt mål for, hvordan

indkomsten i et samfund er fordelt blandt borgerne.

Figur 1 viser udviklingen i uligheden målt ved gini-koefficienten fra 1985 til 2014 i

forskellige OECD-lande. Gini-koefficienten kan antage værdier mellem 0, hvor alle

borgere tjener en lige stor andel af den samlede indkomst i samfundet, og 1, hvor

en enkelt person tjener det hele.

2/1

Hvad viser forskningen?

Der er både teoretiske argumenter for, at en stigning i ulighed fører til højere og

lavere økonomisk vækst

. Det er således i høj grad et empirisk spørgsmål at fast-

lægge en eventuel sammenhæng. Derfor fokuserer vi på de seneste empiriske forsk-

ningsresultater i notatet udgivet af primært OECD og IMF

Der findes både empiriske forskningsartikler, der finder en positiv, negativ og ingen

sammenhæng mellem ulighed og økonomisk vækst.

OECD (2015, s. 61- 62) påpe-

ger, at forskellene bl.a. stammer fra valg af metode og data (udvælgelse af lande).

Hvad viser empiriske analyser udgivet af OECD?

Analysen i “In

it together: why less inequality benefits all”

anvender data fra 31

OECD-lande i perioden 1970-2010. OECD undersøger en eventuel sammenhæng

mellem forskellige mål for ulighed og økonomisk vækst i publikationen. OECD på-

peger, at de estimerede effekter kun bør tolkes som en indikation (OECD, 2015, s.

65).

OCED foretager to empiriske delanalyser. I første del af den empiriske analyse finder

OECD en negativ lineær sammenhæng mellem ulighed i disponibel indkomst (målt

ved gini-koefficienten) og den gennemsnitlige årlige vækstrate i BNP pr. capita

(OECD, 2015, s. 66)

Derudover er nogle af hovedkonklusionerne fra denne delanalyse (OECD, 2015, s.

66-67) følgende:



Stigningen i indkomstulighed mellem 1990 og 2010 estimeres at have hæm-

met den gennemsnitlige kumulative økonomiske vækst med 4,7 pct. point

For en uddybning se evt. OECD (2015, s. 61).

I de empiriske analyser måles den økonomiske vækst oftest gennem en ændring i BNP pr. capita og

uligheden måles ved gini-koefficienten.

Cingano F. (2014) indeholder en tabel med en grundig litteraturgennemgang (bilag 2 i undersøgelsen).

De to nyeste publikationer i gennemgangen finder følgende resultater: Ostry et al. (2014) finder en ne-

gativ sammenhæng mellem ulighed og økonomisk vækst, mens Halter el al. (2014) finder en positiv

sammenhæng mellem ulighed og økonomisk vækst. De finder også en positiv sammenhæng for rige

lande og en negativ sammenhæng for fattige lande, samt at højere ulighed kan fremme økonomisk

vækst på kort sigt, men vil hæmme væksten på længere sigt. Barro (2000) også nævnt i litteraturgen-

nemgangen finder dog ingen signifikant sammenhæng for alle lande.

I forskningen har det længe været diskuteret, hvorvidt en eventuel sammenhæng nødvendigvis er li-

neær. En hypotese er, at et lavt niveau af ulighed har en stigning i ulighed en positiv effekt på økonomisk

vækst. Efter et vist niveau af ulighed, bliver uligheden dog så høj, at højere ulighed hæmmer væksten.

OECD finder intet statistisk belæg for dette argument (OECD, 2015, s.67).

Resultatet omhandler kun de OECD-lande, hvor der findes lange tidsserier (OECD, 2015).

4/1



Et fald i uligheden (målt ved gini-koefficienten) med 1 pct. point på tværs af

OECD-lande kan øge den kumulative økonomiske vækst med 0,8 pct. point

i de følgende 5 år

De negative effekter på væksten ved en stigning i gini-koefficienten fra 0,20

til 0,21 er de samme som effekterne af en stigning fra 0,40 til 0,41.

Der er ingen evidens for, at effekterne varierer signifikant på kort eller langt

sigt

Derudover undersøger OECD en eventuel sammenhæng mellem forskellige dele af

indkomstfordelingen og økonomisk vækst. Resultaterne af denne delanalyse er

(OECD, 2015, s. 69-71):



Robuste positive effekter på økonomisk vækst ved at mindske uligheden op

til 4. indkomstdecil

En positiv effekt på økonomisk vækst at mindske uligheden helt op til 8. ind-

komstdecil, når det gøres simultant med de nederste 40 pct.

Ændringer i de øverste indkomster (9. og 10. indkomstdecil) har ingen stati-

stisk signifikante effekter på økonomiske vækst

Det leder til, at OECD konkluderer, at ulighed i bunden af indkomstfordelingen er

skadelig for økonomisk vækst (OECD, 2015, s.79).

Hvad viser empiriske analyser udgivet af IMF?

I et diskussionspapir udgivet af IMF fra 2014 finder forfatterne også, at højere ulighed

er forbundet med lavere økonomisk vækst i en analyse, der dækker perioden fra

1960 til 2010 og omfatter cirka 150 lande (Ostry et al., 2014, s. 12 og 17). Det be-

kræfter resultatet af et diskussionspapir fra 2011 også udgivet af IMF, der finder, at

lighed er associeret med længere vækstperioder (Berg og Ostry, 2011, s. 3).

I diskussionspapiret fra IMF fra 2014 undersøger forfatterne ligesom OECD hypote-

sen om, hvorvidt en stigning i et allerede relativt højt niveau af ulighed gør større

skade på væksten end den samme stigning på et lavere niveau. De finder ligesom

OECD ikke nogen evidens for denne antagelse i deres analyse udgivet i 2014 (Ostry

et al., 2014, s. 19).

Et nyligt udgivet arbejdspapir fra IMF den 28. marts 2017 finder evidens for, at der

er en positiv sammenhæng mellem ulighed og økonomisk vækst for en gini-koeffici-

ent under cirka 0,27, men en negativ sammenhæng over dette niveau. På baggrund

af nogle opgørelser af gini-koefficienten i Danmark betyder undersøgelsen, at højere

ulighed bør føre til højere økonomisk vækst i Danmark. Det er dog i modstrid med

resultatet fra artiklen fra 2014 udgivet af IMF refereret ovenfor. Det er også værd at

5/1

bemærke, at datasættet på 77 lande fra 1990 til 2010 brugt i undersøgelsen ikke

inkluderer Danmark (Grigoli og Robles, 2017, s. 9-10 og s. 20).

I et diskussionspapir udgivet af IMF fra 2015, konkluderer forfatterne på lige fod med

OECD, at en stigning i indkomstandelene for de lavere indkomstgrupper i befolknin-

gen, er forbundet med en højere samlet vækst i økonomien. Analysen benytter sig

af et datasæt for 159 lande for perioden 1980-2012 (Dabla-Norris et al., 2015, s. 6).

Forfatterne finder, at en højere indkomstandel for de nederste 20 pct. i indkomstfor-

delingen er forbundet med højere økonomisk vækst. Endvidere viser deres empiri-

ske analyse, at en højere indkomstandel for de laveste indkomstgrupper i befolknin-

gen og middelklassen fører til højere økonomisk vækst (Dabla-Norris et al., 2015, s.

17).

Det bekræfter således OECD’s resultat nævnt ovenfor.

Hvad er årsagerne til ændringer ulighed ifølge OECD?

OECD peger på, at der er fire hovedårsager til ændringer i indkomstulighed i OECD-

landene:

1. Kvinders deltagelse i det økonomiske liv (Flere kvinder i arbejdsstyrken re-

ducerer ulighed)

2. Beskæftigelsesfremme og kvalitetsjob (Stigende atypiske arbejdsformer kan

skabe jobmuligheder, men bidrager også til større ulighed)

3. Færdigheder og uddannelse (Høj ulighed kan lede til, at dårligt stillede fami-

lier har ringe adgang til uddannelse af høj kvalitet. Det indebærer et tab af

potentiale og lavere social mobilitet)

4. Skatte- og overførselssystemer for effektiv omfordeling (En høj koncentra-

tion af velstand begrænser investeringsmulighederne)

Løsninger til at indsnævre forskellen mellem rig og fattig skal derfor findes inden for

de fire hovedområder (OECD, 2015, s.15-17).

CEPOS har argumenteret for, at visse af OECD’s løsninger nævnt ovenfor ikke er

relevante for Danmark, da der bl.a. er god adgang i Danmark til at få passet sit barn

(adgang til børnehaver reducerer uligheden, fordi kvinder kan arbejde) og personer

med lave indkomster har adgang til uddannelse med relativ høj kvalitet, da folke-

skole, gymnasium og universitetet er finansieret af det offentlige (CEPOS, 2015, s.

3).

Der kan være delelementer af de generelle anbefalinger, der er relevante for Dan-

mark. Vi vælger dog i resten af notatet at fokusere på de årsager til stigende ulighed,

der af OECD og andre anbefales specifikt til Danmark.

6/1

Betydning for Danmark

Som tidligere nævnt er Danmark et af de mest lige lande i verden, men vi har ikke

været immun over for den globale stigning i indkomstulighed. Gini-koefficienten er

steget proportionalt med OECD gennemsnittet på knap 3 pct. point i perioden 1985-

2012 (Causa et al., 2016, s. 32).

nyere arbejdspapir fra 2016 udgivet af OECD, ”Inequality

in Denmark through the

looking glass”

konkluderer, at husholdninger nogenlunde ligeligt har haft gavn af den

økonomisk vækst fra

midten af 1980’erne til midten af 2000’erne. For

nyligt har der

dog været en tendens til, at primært den øvre halvdel af indkomstfordelingen har

nydt godt af økonomisk fremgang (Causa et al., 2016, s. 6).

Ifølge forfatterne er den teknologiske udvikling på langt sigt en af drivkræfterne bag

stigende ulighed på tværs af mere velstående lande (Causa et al., 2016, s. 7). For-

fatterne påpeger derudover følgende faktorer, der kan have bidraget til en stigning i

uligheden i Danmark (Causa et al. 2016, s. 32):



Mindre centraliserede lønforhandlinger

Stigninger i kapitalindkomster i den øvre del af indkomstfordelingen

Flere personer, der bor alene

Vækstfremmende skattereformer via reduktion i skattesystemets progressi-

vitet

Udvælgelsen af årsagerne baserer sig dog på delvis på analyser på tværs af lande,

så forfatterne påpeger, at man bør tage forbehold for, at resultaterne ikke er rele-

vante for alle lande (Causa et al. 2016, s. 34).

I sin nyeste publikation i serien Going for Growth er inklusion for første gang et poli-

tisk mål på lige fod med produktivitet og beskæftigelse til brug for identifikation af

anbefalinger vedr. landespecifikke politiske reformer (OECD, 2017, s. 3, 28 og 59).

I den nyeste udgivelse i serien Going for Growth (2017) har OECD bl.a. ændret en

af sine anbefalinger til Danmark i forhold til 2015-udgaven af publikationen Going for

Growth. OECD advarer om en forværring af immigranters deltagelse på arbejds-

markedet i Danmark siden finanskrisen. På den baggrund anbefaler OECD at øge

immigranters deltagelse på arbejdsmarkedet, idet spændet i beskæftigelsesfrekven-

sen mellem immigranter og etniske danskere er blandt de højeste i OECD (OECD,

2017, s. 177).

Flere studier udgivet af IMF har som tidligere omtalt også fundet, at høj lighed er

forbundet med høj økonomisk vækst. De påpeger dog også i deres landerapport for

Danmark fra 2016, at der også kan være omkostninger forbundet med høj lighed.

7/1

Her nævner de, at en lille lønspredning kan hæmme beskæftigelse for især personer

med lower skills og bidrage til mindre arbejdskraftmobilitet og en mindre efficient

ressourceallokering (IMF, 2016, s. 16).

Konklusion

OECD-landene har gennemsnitligt oplevet stigninger i indkomstulighed målt ved

gini-koefficienten på 3 pct. point de seneste tre årtier. Danmark er ifølge de seneste

opgørelser af OECD for gini-koefficienten det 3. mest lige land i OECD, men vi har

ikke været immune over for stigninger i perioden og indkomstuligheden er steget

proportionelt med OECD-gennemsnittet i Danmark.

Gini-koefficienten har dog ligget nogenlunde stabilt for Danmark fra 2000 til 2013 på

0,25.

Hovedkonklusionerne i de seneste års OECD udgivelser er, at en stigende ulighed i

disponible indkomster hæmmer økonomisk vækst. De seneste analyser udgivet af

IMF bekræfter hovedsageligt, at der er en negativ sammenhæng mellem indkomst-

ulighed og økonomisk vækst.

OECD (2015) finder en negativ effekt på økonomisk vækst ved en lavere indkomst-

andel for de nederste 40 pct. af indkomstfordelingen. Deres analyse viser dog, at

ændringer i de øverste indkomster (9. og 10. indkomstdecil) ingen statistisk signifi-

kante effekter har på økonomisk vækst. I et diskussionspapir udgivet af IMF fra 2015,

konkluderer forfatterne på lige fod med OECD, at en stigning i indkomstandelene for

de lavere indkomstgrupper i befolkningen er forbundet med højere økonomisk

vækst. Analyser udgivet af begge institutioner konkluderer, at en højere indkomst-

andel for de lavere indkomstgrupper i befolkningen og middelklassen er forbundet

med højere økonomisk vækst.

OECD finder ikke evidens for, at den negativ effekt af en stigning i indkomstulighed

varierer på baggrund af det initiale niveau af indkomstulighed i landet. Et diskussi-

onspapir udgivet af IMF i 2014 bekræfter dette resultat. Et nyligt udgivet arbejdspapir

af IMF fra marts i år er dog delvis i modstrid med de seneste undersøgelser udgivet

af IMF og OECD, i og med at studiet finder evidens for, der er en positiv sammen-

hæng mellem ulighed og økonomisk vækst for en gini-koefficient under cirka 0,27,

men en negativ sammenhæng over dette niveau.

Notatet opridser også, hvad hovedårsagerne er til den stigende indkomstulighed

ifølge primært OECD.

I IMF’s landerapport fra 2016 påpeger de, at

selv om studier

udgivet af IMF tidligere har fundet, at høj lighed er forbundet med høj økonomisk

vækst, kan der være omkostninger forbundet med høj lighed.

8/1

Alle undersøgelserne refereret til i notatet baserer sig på analyser på tværs af et

udsnit af lande og finder gennemsnitlige effekter på tværs af lande. Det er derfor

vigtigt at være opmærksom på begrænsninger ved at brug af denne type undersø-

gelser ved fortolkning af resultaternes anvendelighed for et specifikt land såsom

Danmark.

9/1

Litteraturliste

Berg, A., and J. D. Ostry (2011), Inequality and Unsustainable Growth: Two Sides of

the Same Coin?, IMF Staff Discussion Note 11/08, International Monetary Fund

Causa O. et. al (2016), Inequality in Denmark through the Looking Glass, OECD

Economics Department Working Papers, No. 1341, OECD Publishing

CEPOS (2015), Danmark har lavest ulighed blandt 34 OECD-lande, Analysenotat.

Cingano, F. (2014), Trends in Income Inequality and its Impact on Economic Growth,

OECD Social, Employment and Migration Working Papers, No. 163, OECD Publish-

ing

Dabla-Norris, E., Kochhar, K , Suphaphiphat, N., Ricka, F. og Tsounta E. (2015),

Causes and Consequences of Income Inequality: A Global Perspective, IMF Staff

Discussion Note 15/13, International Monetary Fund

Grigoli, F., og Robles, A. (2017), Inequality Overhang, IMF Working Paper, 17/76,

International Monetary Fund

IMF (2016), Denmark, IMF Country Report No. 16/184, International Monetary Fund

OECD (2017), Economic Policy Reforms: Going for Growth, OECD Publishing

OECD (2016), OECD Economic Surveys: Denmark 2016, OECD Publishing

OECD (2015), In It Together: Why Less Inequality Benefits All, OECD Publishing

Ostry J., Berg A. og Tsangarides C. (2014), Redistribution, Inequality and Growth,

IMF Staff Discussion Note, 14/02, International Monetary Fund

10/