Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del Bilag 87
Offentligt
1738519_0001.png
NOTAT
Dato
J. nr.
22. marts 2017
2017-1108
Forlængelse af fristerne for genopretning
Finansudvalget tiltrådte i Akt 89 af 25. juni 2012 Aftale for Christianiaområdet
af juni 2011. Aftalen var led i udmøntningen af lov nr. 431 af 9. juni 2004 om
ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet (christianialoven). Aftalen
skabte grundlag for, at bygninger og arealer på Christianiaområdet blev over-
draget til en fond, Fonden Fristaden Christiania, pr. 1. juli 2012. Fonden har
købt området beliggende uden for fortidsmindeafgrænsningen og lejer bygnin-
ger og arealer på fortidsmindet Christianshavns Vold, der fortsat ejes af staten.
Den kontante købssum udgør i alt 85,4 mio. kr. Fonden Fristaden Christiania
betalte 51,8 mio. kr. ved overdragelsen af bygninger og arealer på området. De
resterende 33,6 mio. kr. skulle forfalde i tre rater i 2014-2018, jf. tabel 1.
Tabel 1: Oversigt over fondens købsrater
Købssum, mio. kr.*
2012
2014
2016**
Brutto (før modreg-
51,8
5,6
16,8
ning af genopretning)
Netto (efter modreg-
51,8
4,7
13,6***
ning af genopretning)
2018**
11,2
-
I alt
85,4
-
*Købssummen prisreguleres ikke.
** Frist for modregning i 22. juni-aftalen er 31. december.
***Købsraten er indbetalt, men kan ifølge ny aftale om forlængelse af fristen for refusion
blive yderligere reduceret.
Det er en del af aftalen, at fonden samtidig er ansvarlig for genopretning og
vedligeholdelse af bl.a. fæstningsanlæg og de statsbygninger, der forbliver i
statens eje. Dokumenterede udgifter til de med staten aftalte genopretningsop-
gaver kan modregnes i de forfaldne købsrater.
Fonden Fristaden Christiania har betalt 4,7 mio. kr. i den første rate for 2014
og indtil videre 13,6 mio. kr. i anden købsrate for 2016.
Det daværende Transport- og Bygningsministerium orienterede i Akt 57 af 14.
januar 2016 Finansudvalget om, at ministeriet havde besluttet, at fristen for
modregning i første købsrate kunne forlænges i forhold til det forudsatte i afta-
len fra 22. juni 2011 for at give fonden mulighed for at gennemføre en planlagt
tagrenovering af en fredet statsbygning. Fristforlængelsen angik alene fondens
udgifter til denne genopretning.
FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 87: Orientering om aftale med Fonden Fristaden Christiania om forlængelse af fristerne for genopretning, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738519_0002.png
Bygningsstyrelsen har nu indgået aftale med Fonden Fristaden Christiania om
fristforlængelse for refusion i anden og tredje købsrate. Aftalen indebærer, at
fonden får mulighed for refusion i anden købsrate frem til den 30. juni 2019 og
i tredje købsrate frem til den 30. juni 2021.
Baggrunden for aftalen er, at fonden har ønsket, at genopretningen af statsbyg-
ningerne og den fredede vold tids- og procesmæssigt sammentænkes med en
partnerskabsaftale mellem fonden og Københavns Kommune om områdefor-
nyelse, som netop er vedtaget af byrådet. Partnerskabsaftalen løber over de
kommende fem år. Partnerskabsaftalen kan medvirke positivt til udviklingen af
Christiania og den generelle overholdelse af 22. juni-aftalen.
Bygningsstyrelsen finder, at en sammentænkning af fondens genopretning af
statsbygningerne og volden og genopretningsprojekter i forbindelse med part-
nerskabsaftalen er hensigtsmæssig. Aftalen om forlængelse af fristerne for refu-
sion kan bidrage til, at fonden selv udfører genopretningen, da fonden får læn-
gere tid til gennemførelsen og dermed afholde flere udgifter. Hermed skal sta-
ten ikke selv gennemføre genopretning og afholde tilhørende udgifter på et
senere tidspunkt.
Aftalen med Fonden Fristaden Christiania indeholder ud over forlængelse af
fristerne for refusion også en række forudsætninger, som skal sikre Bygnings-
styrelsens muligheder for at træffe konkrete administrative vurderinger af fon-
dens efterlevelse af 22. juni-aftalen.
En forlængelse af fristerne er udgiftsneutral for staten i alt for perioden 2012 til
2042, men vil isoleret i 2017 medføre merudgifter for staten, hvis fonden har
dokumenterede udgifter til genopretning, som kan refunderes. Udgiften vil i
givet fald blive finansieret af opsparede indtægter fra fondens indbetaling af
købsrater på § 28.72.02. Udvikling og genopretning af Christianiaområdet, som
er afsat til at foretage den nødvendige genopretning, såfremt staten skal foreta-
ge genopretningen. Dette vil som følge af den indgåede aftale blive opgjort i
2021.
Side 2/2