FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del Bilag 7
Offentligt

2/2016

Rigsrevisionens beretning om

undervisningen på

professionshøjskolerne

afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

147.281

114.6

22.480

Oktober 2016

1976

237

1849

908

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

2016

Beretning om undervisningen

på professionshøjskolerne

Sttsrevsorerne fremsender denne beretnng

med deres bemærknnger t Foketnget og

vedkommende mnster, f. § 3  ov om

sttsrevsorerne og § 18, stk. 1,  ov om

revsonen f sttens regnskber m.m.

Københvn 2016

Denne beretnng t Foketnget sk behndes føge ov om revsonen f sttens regnskber, § 18:

Sttsrevsorerne fremsender med deres eventuee bemærknnger Rgsrevsonens beretnng t Foketnget og

vedkommende mnster.

Uddnneses- og forsknngsmnsteren fgver en redegørese t beretnngen.

Rgsrevsor fgver et nott med bemærknnger t mnsterens redegørese.

P bggrund f mnsterens redegørese og rgsrevsors nott tger Sttsrevsorerne endeg stng t beretnngen,

hvket forventes t ske  pr 2017.

Mnsterens redegørese, rgsrevsors bemærknnger og Sttsrevsorernes eventuee bemærknnger smes  Stts-

revsorernes Endeg betænknng over sttsregnskbet, som rgt fgves t Foketnget  februr mned –  dette

tfæde Endeg betænknng over sttsregnskbet 2016, som fgves  februr 2018.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

Henvendese vedrørende

denne pubkton rettes t:

Sttsrevsorerne

Foketnget

Chrstnsborg

1240 Københvn K

Teefon: 33 37 59 87

Fx: 33 37 59 95

E-m: sttsrev[email protected]

Hemmesde: www.ft.dk/sttsrevsorerne

Ydergere eksemprer kn

købes ved henvendese t:

Rosendhs-Schutz Dstrbuton

Herstedvng 10

2620 Abertsund

Teefon: 43 22 73 00

Fx: 43 63 19 69

E-m: dstrbuton@rosendhs.dk

Hemmesde: www.rosendhs.dk

SSN 2245-3008

SBN 978-87-7434-505-2

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

STATSREVSORERNES BEMÆRKNNG

Statsrevisorernes bemærkning

BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ PROFES-

SIONSHØJSKOLERNE

Dnmrks 7 professonshøskoer uddnner rbedskrft, der øser væsentge sm-

fundsopgver. Der er  2016 budgetteret med et txmetertskud p c. 4,5 m. kr.

t professonshøskoerne. Professonshøskoerne er seveende nsttutoner med

hver deres bestyrese, der b.. hr t opgve t skre uddnnesernes kvtet og en

effektv drft f skoen. Uddnneses- og Forsknngsmnsteret fører tsyn og sk

skre rmmerne for professonshøskoerne og uddnneserne.

Beretnngen omhnder de 4 største uddnneser: ærer-, pædgog-, socrdgver-

og sygepeerskeuddnneserne.

Sttsrevsorerne fnder det utfredsstende, t professonshøskoerne kke hr

forvtet deres resurser t undervsnng tstrækkegt effektvt.

Sttsrevsorerne bemærker særgt, t der er stor forske p, hvor mnge under-

vsnngstmer professonshøskoerne tbyder de studerende.

Sttsrevsorernes krtk er bseret p:

•

At en sammenligning på landsplan af den undervisning, som de studerende tilby-

des, viser store variationer. Fx tilbydes en sygeplejerskestuderende i Sønderborg

71 % flere timer end en studerende i Thisted.

At kun én af de 7 professionshøjskolers bestyrelser og direktioner har opstillet

mål for, hvor stor en del af arbejdstiden undervisningen skal udgøre, selv om øget

undervisningstid var ét af flere mål i overenskomstaftalen fra 2013.

At hovedparten af professionshøjskolernes bestyrelser og direktioner ikke har til-

strækkelig viden om, hvordan deres undervisere bruger deres tid på forskellige

formål såsom undervisning og forskning.

At der er indikationer på, at professionshøjskolerne kan opnå bedre resultater

uden at øge resurseforbruget – hvor bedre resultater måles som karakterniveauet

og evnen til at fastholde de studerende på studierne.

STATSREVISORERNE,

den 12. oktober 2016

Peder Lrsen

Henrk Thorup

Kus Frndsen

Lennrt Dmsbo-Andersen

Søren Gde

Smon Em Ammtzbø

•

Sttsrevsorerne opfordrer t, t professonshøskoerne smmen med Uddnne-

ses- og Forsknngsmnsteret undersøger, hvken smmenhæng der er meem n-

t undervsnngstmer og uddnnesernes kvtet. Sttsrevsorerne opfordrer end-

vdere t, t denne beretnng bruges konstruktvt. Det er sedes reevnt t fnde

forkrnger p forskeene  professonshøskoernes resutter og resurseforvt-

nng og t ære f de professonshøskoer, der gør det bedst.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Introduktion og konklusion

1.1. Form og konkuson

1.2. Bggrund

1.3. Revsonskrterer, metode og fgrænsnng

2. Timetallene på uddannelserne

2.1. Tmetene p de 4 uddnneser

2.2. Uddnneses- og Forsknngsmnsterets tsyn

3. Anvendelsen af undervisernes arbejdstid

3.1. Pnægnng og opføgnng p undervsernes rbedstd, herunder

undervsnngstd

3.2. Andeen f undervsernes rbedstd, der nvendes t undervsnng

3.3. Uddnneses- og Forsknngsmnsterets nttver  forhod t

professonshøskoernes brug f undervsernes td

4. Professionshøjskolernes karakterniveau og evne til at fastholde de studerende 30

4.1. Professonshøskoernes krkternveu

4.2. Professonshøskoernes evne t t fsthode de studerende

4.3. Benchmrkng f professonshøskoernes produktvtet og effektvtet

Bg 1. Metodsk tgng

Bg 2. Oversgt over, hvke denyser de enkete uddnnesessteder ndgr 

Bg 3. Ordste

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

Rgsrevsonen hr sev tget nttv t denne undersøgese og fgver derfor beretnngen t Stts-

revsorerne  henhod t § 17, stk. 2,  rgsrevsoroven, f. ovbekendtgørese nr. 101 f 19. nur 2012.

Beretnngen vedrører fnnsovens § 19. Uddnneses- og Forsknngsmnsteret.

 undersøgesesperoden hr der været føgende mnstre:

Morten Østergrd: oktober 2011 - februr 2014

Sofe Crsten Nesen: februr 2014 - un 2015

Esben Lunde Lrsen: un 2015 - februr 2016

U Tørnæs: februr 2016 -

Beretnngen hr  udkst været foregt Uddnneses- og Forsknngsmnsteret og professonshø-

skoerne, hvs bemærknnger er fspeet  beretnngen.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

NTRODUKTON OG KONKLUSON

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

FORMÅL OG KONKLUSION

1. Denne beretnng hnder om undervsnng og resurseforvtnng p de 4 største uddn-

neser p professonshøskoerne: ærer-, pædgog-, socrdgver- og sygepeerskeuddn-

neserne. Rgsrevsonen hr sev tget nttv t undersøgesen  ugust 2015.

2. Sden professonshøskoerne bev etberet  2008, hr de hft en stgende ktvtet. Fe-

re studerende optges, og fere gennemfører uddnneser p professonshøskoerne. Sde-

øbende med dette er der dog forhod, som peger p, t der kn være grund t t undersøge

resurseforvtnngen p uddnneserne og resutterne f undervsnngen.

3. En rpport, som professonshøskoernes rektorkoegum udrbedede  2011, vste, t

der vr store forskee  ntet f tmer, som professonshøskoerne tbød de studerende.

D der kn være smmenhæng meem nt undervsnngstmer og smet rbedsbest-

nng, kn et vt nt undervsnngstmer betyde, t de studerende kke hr en rbedsbe-

stnng, der svrer t et fudtdsstudum. Uddnneses- og forsknngsmnsteren, som hr

det overordnede nsvr og fører tsyn med professonshøskoerne, gv efter offentggø-

resen f rpporten udtryk for, t der efter mnsterens opfttese vr for store forskee 

tmetene p noge f uddnneserne p professonshøskoerne.

Formet med undersøgesen er t vurdere, om professonshøskoerne forvter deres re-

surser t undervsnng p de 4 uddnneser effektvt. V besvrer føgende spørgsm  be-

retnngen:

•

Lgger ntet f undervsnngstmer t de studerende p professonshøskoerne p

et ensrtet nveu?

Skrer professonshøskoerne, t undervserne nvender en større de f deres rbeds-

td p undervsnng?

Kn professonshøskoerne f bedre resutter ud f deres resurser?

 tknytnng t dsse spørgsm hr v desuden undersøgt, hvordn Uddnneses- og Forsk-

nngsmnsteret hr forvtet sn tsynsforpgtese p omrdet.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

NTRODUKTON OG KONKLUSON

KONKLUSION

Rgsrevsonens undersøgese vser, t professonshøskoerne kn forvte resurserne p

deres 4 største uddnneser mere effektvt.

Professonshøskoerne kn forbedre resurseforvtnngen p 3 omrder: ntet f under-

vsnngstmer t de studerende, nvendesen f undervsernes rbedstd og de resutter,

som professonshøskoerne opnr. Professonshøsskoerne hr  vrerende grd et forbed-

rngspotente p de 3 omrder, men e professonshøskoerne hr omrder, hvor de kn

forbedre sg.

Professonshøskoerne hr

for det første

kke et ensrtet nveu f undervsnngstmer t

de studerende. For ærer-, pædgog- og sygepeerskestuderende er der sedes p tværs

f ndet forske p, hvor mnge tmer de studerende nden for smme uddnneser kn

forvente t f. P sygepeerske- og pædgoguddnneserne tbydes de studerende noge

steder henhodsvs 71 % og 66 % mere undervsnng end ndre steder set over et smet

studeforøb. For æreruddnnesen kn det vrere op t 50 %. Antet f undervsnngs-

tmer, der tbydes socrdgverstuderende, gger p et retvt ensrtet nveu.

TIMETAL

Rgsrevsonen fnder, t forskeene  tmetene fortst er store. Uddnneses- og Forsk-

nngsmnsteret bør  dog med professonshøskoerne overvee, om nveuet for tme-

tene p e professonshøskoerne er tstrækkegt mbtøst, smtdg med t der g-

ves rum t oke prorternger.

Professonshøskoerne hr

for det ndet

kke skret, t deres undervsere bruger en stør-

re de f deres rbedstd p undervsnng. Det vr ét f fere m med overenskomstft-

en, der bev ndget  2013 (OK13). Undersøgesen vser, t undervserne  gennemsnt bru-

ger c. hvdeen f deres rbedstd p undervsnng, dvs. forberedese, ektoner, feed-

bck og eksmener. Det svrer t nveuet fr før OK13.

Andeen f undervsernes td, der bruges t undervsnng, hr kke været prorteret høt

nok p edesens styrngsdgsorden p professonshøskoerne. Bestyreser og drektoner

hr kun  meget begrænset omfng st m for t opn mere undervsnng og hr kke sk-

ret sg smet edesesnformton om, hvd undervsernes td bruges t. Rgsrevsonen

nbefer, t professonshøskoerne skrer sg edesesnformton om, hvordn resurse-

forbruget fordeer sg p undervsernes kerneopgver. Herved kn edesen f et bedre

grundg for t prortere resurserne.

Tmetet er udtryk for ntet

f undervsnngstmer, som de

studerende kn forvente t f

p en uddnnese.

Undervsnngstmer omftter

hodundervsnng, foreæsnnger

og veednng. Undervsnngs-

tmer fhodes typsk som ek-

toner f 45 mnutters vrg-

hed.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

NTRODUKTON OG KONKLUSON

Undersøgesen ndkerer

for det trede,

t professonshøskoerne p noge uddnneses-

steder v kunne forbedre deres resutter uden t øge resurseforbruget. Smmengnnger

f krkternveuet og evnen t t fsthode de studerende p de 4 uddnneser vser for-

skee meem uddnnesesstederne, nr der smmengnes med de professonshøskoer,

der gør det bedst. P ærer-, pædgog- og sygepeerskeuddnneserne er der beregnet et

estmeret gennemsntgt forbedrngspotente p 3-7 %. Forbedrngspotentet er ud-

tryk for, t 3-7 % f de studerende kn opn høere krkterer, og t 3-7 % fere studeren-

de kn bve fsthodt p studerne, uden t professonshøskoerne øger resurseforbruget.

Beregnngerne f bespresespotenter, hvor det vurderes, om professonshøskoerne

v kunne opn de smme resutter for færre resurser, ndkerer et estmeret gennemsnt-

gt bespresespotente  størresesordenen 8-13 % p de ønudgfter, der nvendes t

undervsnng p de 3 uddnneser.

Undersøgesen f forbedrngs- og bespresespotenterne er bseret p en modebereg-

nng, der vser kre forskee meem uddnnesesstedernes resutter. Beregnngen ng-

ver estmter for omfnget f forbedrngs- og bespresespotenter p de enkete uddn-

nesessteder, men kke ekskte t for potenternes størrese.

Det er Rgsrevsonens vurderng, t professonshøskoerne med forde kn rbede vdere

med resutterne f denne undersøgese, særgt  forhod t t fdække rsgerne t for-

skeene meem professonshøskoerne og for t ære f de uddnnesessteder, der opnr

bedre resutter med det smme resursegrundg.

Uddnneses- og Forsknngsmnsteret hr ført tsyn med professonshøskoerne ud fr

et tsynskoncept, som generet set er tfredsstende. Tmetene for uddnneserne nd-

gk dog frem t sommeren 2016 kke  tsynskonceptet. Rgsrevsonen fnder det tfreds-

stende, t mnsteret fremdrettet hr nddrget tmet  mnsterets tsyn med pro-

fessonshøskoerne, men fnder, t mnsteret burde hve ndsmet dt tdgere.

Uddnneses- og Forsknngsmnsteret hr ndtget en vgtg roe  forhod t t under-

støtte mpementerngen f OK13 p professonshøskoerne, men hr kke fugt tstræk-

kegt op p, om OK13 hr ført t, t undervserne bruger mere td p undervsnng. Rgs-

revsonen fnder, t mnsteret bør føge dette omrde tættere.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

NTRODUKTON OG KONKLUSON

1.2.

PROFESSIONSHØJSKOLER

(Ant studenterrsværk (STÅ) og

omsætnng  2015)

•

Professonshøskoen

BAGGRUND

4. Der er 7 professonshøskoer  Dnmrk, som udbyder professonsbcheoruddnneser.

Professonshøsskoernes form er t udbyde og udvke vderegende uddnneser og v-

retge prkssnære og nvendesesorenterede forsknngs- og udvkngsktvteter.

Professonshøskoerne uddnner rbedskrft, der vretger væsentge smfundsopgver.

Det omftter b.. de 4 uddnneser, som ndgr  denne undersøgese: ærer-, pædgog-,

socrdgver- og sygepeerskeuddnneserne. Den enkete professonshøskoe hr som

rege fere uddnnesessteder, hvor smme uddnnese udbydes, og professonshøskoen

hr pgt t t dække behovet for udbud f vderegende uddnneser  den regon eer den

de f regonen, hvor professonshøskoen hører hemme.

5. Professonshøskoerne er etberet som seveende nsttutoner med hver sn bestyre-

se. Det er bestyresens opgve t skre uddnnesernes kvtet og udvkng smt en effek-

tv drft f professonshøskoen.

Uddnneses- og Forsknngsmnsteret hr nsvret for de overordnede rmmer for pro-

fessonshøskoerne og uddnneserne og sk føre tsyn med professonshøskoerne. Den

overordnede opbygnng f og mene med uddnneserne er regueret f undervsnngsbe-

kendtgøreser og er dermed dentske p tværs f professonshøskoerne. nden for rm-

merne f den sttsge reguerng hr professonshøskoerne mughed for t tretteæg-

ge uddnneserne ndvduet, herunder bestemme ntet f undervsnngstmer.

6. Professonshøskoernes økonom bserer sg prmært p sttsgt txmetertskud, der

tdees p bggrund f ntet f studerende og deres studektvtet.  2016 er der f-

st c. 4,5 m. kr. p fnnsoven  txmetertskud t professonshøskoerne. Profes-

sonshøskoerne hr ogs mughed for t f ndtægter ved ndtægtsdækket vrksomhed,

fx ved t udbyde efter- og vdereuddnneser. Smet set hvde sektoren c. 66.500 stu-

derende  2015 og en omsætnng p c. 5,5 m. kr. De 4 uddnneser, som ndgr  denne

undersøgese, tegner sg for mere end 60 % f de studerende.

7. Professonshøskoerne bev etberet  2008 ved fusoner f de tdgere CVU’er (Cen-

tre for Vderegende Uddnnese) og enketstende MVU-nsttutoner (meemnge v-

deregende uddnneser), fx semnrer og sygepeeskoer, og hr dermed gennemget

en række orgnstorske og edesesmæssge forndrnger nden for en retvt kort pe-

rode.

8. Professonshøskoerne hr sden etberngen hft en stgende ktvtet, hvor fere stu-

derende optges, og fere gennemfører uddnneser p professonshøskoerne.  peroden

2008-2015 er ntet f optgne studerende pr. r p professonshøskoerne steget fr

c. 13.000 t c. 25.000. Enhedsudgfterne hr været fdende  peroden 2008-2015 p

de 7 professonshøskoer set under ét. Enhedsudgfterne pr. fudtdsstuderende (STÅ) er

fdet fr c. 92.000 kr.  2009 t c. 81.800 kr.  2015.

Metropo:

STÅ: 9.398

Omsætnng: 827 mo. kr.

•

Unversty Coege Cpt

(UC Cpt):

STÅ: 9.834

Omsætnng: 769 mo. kr.

•

Unversty Coege Lebæt

(UC Lebæt):

STÅ: 6.589

Omsætnng: 550 mo. kr.

•

Unversty Coege Nord-

ynd (UC Nordynd):

STÅ: 8.484

Omsætnng: 679 mo. kr.

•

Unversty Coege Sænd

(UC Sænd):

STÅ: 7.264

Omsætnng: 563 mo. kr.

•

Unversty Coege Syd-

dnmrk (UC Syd):

STÅ: 6.319

Omsætnng: 512 mo. kr.

•

VA Unversty Coege (VA):

STÅ: 18.644

Omsætnng: 1.608 mo. kr.

Kde: Professonshøskoernes

rsrpporter for 2015.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

NTRODUKTON OG KONKLUSON

Sdeøbende med den øgede ktvtet og de fdende enhedsudgfter p professonshøsko-

erne er der dog forhod, som peger p, t der kn være grund t t undersøge resursefor-

vtnngen p uddnneserne. Professonshøskoernes egne undersøgeser f de studeren-

des studetfredshed vser, t rbedsndstsen hos mnge studerende kke svrer t et

fudtdsstudum. Fx opyste 43 % f de ærerstuderende, 33 % f de pædgogstuderende

og 35 % f de socrdgverstuderende  2014, hvor de senest offentggorte t stmmer

fr, t de bruger mndre end 30 tmer om ugen p deres uddnnese. P en enket profes-

sonshøskoe er dmttenderne desuden bevet spurgt, om de opever uddnnesen som et

fudtdsstudum. Her svrede 42 % f de ærer- og socrdgverstuderende, t de opeve-

de deres studum som et fudtdsstudum. P sygepeerskeuddnnesen vr ndeen 52 %.

Høest  mngen  ordemoderstuderende og fysoterpeutstuderende, hvor henhodsvs

96 % og 78 % fndt, t der vr te om et fudtdsstudum.

9. Smtdg hr der været forskee  ntet f tmer, som professonshøskoerne tbyder

de studerende. Det fremgr b.. f en rpport, som professonshøskoernes rektorkoe-

gum udrbedede  2011. Rpporten fdækkede tmet p tværs f 6 uddnneser p pro-

fessonshøskoerne. Rpporten vste b.., t pædgogstuderende p noge professons-

høskoer modtog 20 tmers undervsnng om ugen, mens de ndre steder fk 6 tmers un-

dervsnng om ugen. Rpporten vste ogs mrknte forskee p sygepeerskeuddnne-

sen. Uddnneses- og forsknngsmnsteren gv  et smrd  Foketnget efterføgende ud-

tryk for, t der efter mnsterens opfttese vr for store forskee  tmetene p noge

f uddnneserne p professonshøskoerne.

10. Antet f undervsnngstmer, som de studerende tbydes, hænger nturgt smmen

med spørgsmet om, hvordn professonshøskoerne nvender deres undervserresurser,

som er professonshøskoernes største udgft. Anvendesen f undervsernes rbedstd

vr et centrt eement  overenskomstforhndngerne  2013. Her ndgk Fnnsmnsteret

og de fgge orgnstoner en overenskomstfte, der trdte  krft pr. 1. ugust 2013

(OK13). Hensgten med ften vr b.. t gve de oke edeser et edesesrum t t sk-

re, t resurserne nvendes feksbet og effektvt, b.. for t skre mere undervsnng t

de studerende.

1.3.

REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING

Revisionskriterier

11. Formet med undersøgesen er t vurdere, om professonshøskoerne forvter deres

resurser t undervsnng p de 4 uddnneser effektvt. For t kunne vurdere dette hr v

gennemført en undersøgese, der omftter 3 dee:

Kpte 2 hnder om omfnget f undervsnngstmer som en centr ktvtet  uddnne-

sen f de studerende.

Kpte 3 hnder om, hvordn professonshøskoerne nvender deres kerneresurse – un-

dervserne – med henbk p t skre mere undervsnng t de studerende.

Kpte 4 hnder om, hvorvdt professonshøskoerne  smmengnng med de øvrge pro-

fessonshøskoer kn opn bedre resutter for det smme resurseforbrug.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

NTRODUKTON OG KONKLUSON

Revisionskriterier, kapitel 2

12. Professonshøskoerne hr frhed t sev t fstsætte ntet f tmer t de studeren-

de p uddnneserne, men uddnneses- og forsknngsmnsteren hr  et foketngssm-

rd efter krtk f forskeene tkendegvet, t det er væsentgt, t der kke er for store

forskee  ntet f tmer p tværs f ndet.

De 4 uddnnesers struktur og kompetencem er fstst  fæes uddnnesesbekendtgø-

reser, og professonshøskoerne tdees det smme txmetertskud p den enkete ud-

dnnese. Txmetertskuddene vrerer dog meem de forskege uddnneser. Rgsre-

vsonen hr p den bggrund gt t grund, t der bør være en vs grd f ensrtethed me-

em, hvor mnge tmer de studerende kn forvente t f p de forskege uddnnesesste-

der. Rgsrevsonen hr desuden gt t grund, t Uddnneses- og Forsknngsmnsteret

bør føge omrdet.

Professonshøskoernes rektorkoegum og formndskoegum (for bestyreserne) hr ef-

ter forhndngerne om fnnsoven for 2016 tkendegvet, t ntet f undervsnngs-

tmer hr særg betydnng for kvteten f uddnneserne. Rektorkoeget og formnds-

koeget tkendegv, t professonshøskoerne  tfæde f ydergere fnnserng t sek-

toren ve forpgte sg t t rbede for, t mderne bev øremærket t et mrknt øft f

undervsnngstmerne, mere prktkveednng og mndre hod med pds t fgg sprrng.

En ydergere nvesterng  undervsnng ve føge professonshøskoerne derfor kunne

gve en mrknt bedre uddnnese t gvn for de studerende og smfundet.

13. Undervserne er nøgeresurser p professonshøskoerne og smtdg professonshø-

skoernes største udgftspost. Undervserne vretger en fgørende roe  forhod t t

understøtte de studerendes ærng. Ved overenskomstforhndngerne  2013 ndgk F-

nnsmnsteret og de fgge orgnstoner en overenskomstfte, der ndebr væsent-

ge ændrnger f b.. undervsernes rbedstd p professonshøskoerne. Overenskomst-

ften ndebr b.. ændrnger f rbedstdsregerne, en forhøese f tæggene t d-

unkter og ektorer og ndførese f tdsregstrerng.

Uddnneses- og Forsknngsmnsteret tkendegv  un 2013  et fæesbrev t bestyre-

sesformænd og rektorer p professonshøskoerne, t ntentonen med ften om OK13

vr t skre en bedre nvendese f undervsnngsresurserne og t understøtte en over-

ordnet msætnng om t prortere fere undervsnngsresurser t de studerende og t

forsknngs- og udvkngsktvteter. Mnsteret tkendegv desuden, t mnsteret ve

føge omrdet tæt. Professonshøskoernes rektorkoegum udrbedede efter OK13 et

prncpppr, hvorf det fremgr, t professonshøskoerne ønskede t bruge OK13 t t

understøtte noge strtegske msætnnger for sektoren. En centr msætnng  prn-

cpppret vr, t pnægnng og opgveøsnng sk hve de studerendes æreprocesser

 centrum, og t undervserne sk bruge mere td smmen med de studerende. Det frem-

gr desuden f msætnngen, t de studerende p uddnneserne sk opeve og detge

 en fudtdsuddnnese bseret p undervsere, der  hø grd er t stede  de studerendes

dggdg.

Revisionskriterier, kapitel 3

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

NTRODUKTON OG KONKLUSON

Som udgngspunkt for professonshøskoernes resursestyrng fnder Rgsrevsonen, t

professonshøskoerne bør opste overordnede msætnnger for, hvor stor en nde f

undervsernes td der sk bruges t undervsnng. Det er smtdg centrt, t professons-

høskoerne føger op p og etberer overbk over, hvordn de pnægger og fktsk n-

vender resurserne  forbndese med undervsernes tdsforbrug. Det er efter Rgsrevsonens

opfttese vgtgt, t professonshøskoerne kn kobe resurser og ktvteter  form f tds-

forbrug og kerneopgver, ford det er en vgtg forudsætnng for god økonomstyrng. Det

er smtdg væsentgt for bestyresen og professonshøskoens øverste edese t hve

vden om tdsforbruget p kerneopgverne, nr de sk træffe strtegske besutnnger om

t opprortere eer nedprortere ktvteterne.

Revisionskriterier, kapitel 4

14. Vurderngen f professonshøskoernes tmet, krkternveu og fsthodesesev-

ne er bseret p smmengnnger, hvor professonshøskoerne fungerer som hnndens

benchmrks. Det sker ved, t der  forhod t den enkete professonshøskoe og det enke-

te uddnnesessted dentfceres reevnte benchmrks, der p den ene sde gner den en-

kete professonshøskoe og p den nden sde gør det bedre. Professonshøskoerne er

omfttet f en regon dæknngsforpgtese, der betyder, t noge f professonshøsko-

erne hr uddnnesessteder  dee f ndet, hvor der kke er grundg for t optge s mn-

ge studerende. Det betyder, t størresen p de forskege uddnnesessteder (mt p n-

t studerende)  noge tfæde vrerer gnske meget. Størresen p uddnnesessteder-

ne kn hve betydnng for, hvor effektve uddnnesesstederne hr mughed for t være.

For t ste uddnnesesstederne ge hr v foretget supperende nyser, der tger hø-

de for størresesforskeene.

Metode og afgrænsning

15. V hr  forbndese med undersøgesen hodt møder med Uddnneses- og Forsknngs-

mnsteret og de 7 professonshøskoer. Undersøgesen er desuden bseret p skrftgt

mtere fr mnsteret og professonshøskoerne.

Valget af de 4 uddannelser

16. Undersøgesen omftter 4 uddnneser. V hr vgt de 4 største uddnneser, som sm-

tdg udbydes bredt f de 7 professonshøskoer. En smmengnng f uddnneserne p

professonshøskoerne er mug, d uddnnesernes struktur og kompetencem p nds-

pn er fstst  fæes uddnnesesbekendtgøreser. En studerende sk gennemg og kun-

ne det smme, unset hvor  ndet den studerende er bevet uddnnet som ærer, pæd-

gog, socrdgver eer sygepeerske.

Metode og data – sammenligning af timetal

17. Undersøgesen omftter smmengnnger f tmet (undervsnngs- og veednngs-

ektoner) meem de forskege uddnnesessteder p professonshøskoerne. Smmen-

gnngerne er bseret p tmetsdt, som professonshøskoerne hr ndberettet t Sty-

resen for Vderegende Uddnnesers tmetsdtbse. V smmengner uddnneses-

stederne nden for de 4 forskege uddnneser, men kke p tværs f uddnneserne.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

NTRODUKTON OG KONKLUSON

Metode og data – undervisernes arbejdstid

18. Vurderngerne vedrørende undervsernes rbedstd bygger p et dtsæt, som v hr

etberet. Dtsættet er opbygget ved, t v hr regstreret grunddt om de enkete un-

dervseres pngte fordeng f rbedstden p bggrund f c. 2.200 rbedspner for

studeret 2015/16 ndhentet hos professonshøskoerne. Dtsættet omftter e fst-

nstte undervsere p de 4 uddnneser p professonshøskoerne. Fr UC Nordynd hr

v kke modtget rbedspner, men hr  stedet modtget tdsregstrerngsdt. Dtsæt-

tet er smmenhodt med medrbederoversgter fr Modernserngsstyresen for t skre

fudstændghed.

Der er forske p, hvor deteret det hr været mugt t opgøre den pngte rbedstd

p de forskege professonshøskoer og uddnnesessteder. V hr benyttet nterver

for t mødekomme vnskegheder ved t opgøre rbedstden het præcst.

Metode og data – sammenligning af resultater i form af karakterniveau og fastholdelses-

evne

19. Smmengnngerne f professonshøskoernes resutter sker  3 nyser, som Det

Ntone nsttut for Kommuners og Regoners Anyse og Forsknng (KORA) hr foret-

get for Rgsrevsonen. Det omftter for det første en nyse f professonshøskoernes

krkternveu og for det ndet en nyse f deres evne t t fsthode de studerende

p studet. For det trede omftter det en DEA-nyse, der smmengner professonshø-

skoernes produktvtet og effektvtet. DEA-nysen mer enhedernes retve produkt-

vtet og effektvtet, dvs. om en gven enhed (uddnnesessted)  yset f de ndre enhe-

ders præsttoner kunne hve produceret bedre resutter for det smme eer for et -

vere resurseforbrug. Konkret mer DEA-nysen forhodet meem ønomkostnnger t

undervserne p det enkete uddnnesessted (nput) set  forhod t uddnnesesstedets

krkternveu og fsthodesesevne (output). Ved t vurdere bde krkternveu og ev-

ne t t fsthode de studerende skres det, t gode resutter  form f høe krkterer

kke opns p bekostnng f et høt frfd, fx hos studerende, der er optget med et -

vere krktergennemsnt.

De 2 første nyser bygger p regsterdt fr Dnmrks Sttstk. DEA-nysen bygger

herudover ogs p dt fr professonshøskoerne om ønomkostnnger smmenhodt med

ntet f STÅ (studenterrsværk). Anyserne er trettegt, s de korrgerer for de stu-

derendes socoøkonomske forhod (fx cv sttus, forædres uddnnese og ndkomst) og

krkterer fr tdgere uddnnesessteder. Det betyder, t professonshøskoerne stes

ge, nr de bver vurderet p deres evne t t opn resutter – unset deres studenter-

smmensætnng. Professonshøskoerne er forpgtet t t udbyde uddnneser, s de geo-

grfsk dækker bredt  deres omrde. Som føge herf er der forskee  størresen f uddn-

nesesstederne. For t tge høde for dette korrgerer DEA-nysen for størresen f ud-

dnnesesstederne. Metoden, der er nvendt  nyserne, er uddybet  bg 1.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

NTRODUKTON OG KONKLUSON

Uddnneses- og Forsknngsmnsteret hr opyst, t mnsteret som ed  st tsyn rbe-

der med t me professonshøskoernes ktvteter og resutter. Her tstræber mnste-

ret t nvende et begrænset udvg f ndktorer. Krkternveu og fsthodesesevne

ndgr kke bndt dsse. Mnsteret hr p den bggrund nbefet Rgsrevsonen t be-

nytte ndktorer, som mnsteret benytter, frem for t ntroducere noge nye. Mnsteret

hr  den smmenhæng opyst, t mnsteret generet kke benytter krkternveu som et

grundg for t vurdere professonshøskoernes resutter. Det skydes, t mnsteret k-

ke ønsker, t der opstr et usundt nctment t krktergdnng. V hr vgt t foretge

nysen ud fr de vgte ndktorer, d v fnder, t det er nyttgt t vurdere professons-

høskoernes resutter og resurseforvtnng ud fr et nyt perspektv. Krkternveu og

fsthodesesevne er  den forbndese efter Rgsrevsonens vurderng reevnte ndkto-

rer for professonshøskoernes produktvtet og effektvtet.

Afgrænsning

20. Professonshøskoerne er omfttet f ov om kkredterng. Akkredterngen gennem-

føres f Dnmrks Akkredterngsnsttuton, der vurderer nsttutonernes nterne kv-

tetsskrngssystemer. Systemerne sk skre kvteten  uddnneserne. Professonshø-

skoernes kvtetsstyrng er kke en de f vores undersøgese.

Undersøgesen bygger som udgngspunkt p dt for peroden 2013-2015. Gennemgn-

gen f undervsernes rbedspner  kpte 3 omftter studeret 2015/16.

Undersøgesen omftter 4 uddnneser, der udbydes bredt p professonshøskoerne. Pro-

fessonshøskoerne udbyder ogs en række ndre uddnneser. Rgsrevsonens vurdern-

ger  undersøgesen vedrører derfor kun forvtnngen f de 4 uddnneser og kke profes-

sonshøsskoernes smede vrksomhed.

21. Revsonen er udført  overensstemmese med god offentg revsonsskk, der er bse-

ret p de grundæggende revsonsprncpper  rgsrevsonernes nterntone stndrder

(SSA 100-999).

22.  bg 1 er undersøgesens metodske tgng beskrevet. Bg 2 ndehoder en oversgt

over, hvke denyser de enkete uddnnesessteder ndgr . Bg 3 ndehoder en ord-

ste, der forkrer udvgte ord og begreber.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

TMETALLENE PÅ UDDANNELSERNE

2. Timetallene på

uddannelserne

DELKONKLUSION

Undersøgesen vser, t der er stor forske p, hvor mnge tmer de studerende kn forven-

te t f p 3 ud f 4 uddnneser – ogs meem uddnnesesstederne nden for smme pro-

fessonshøskoe.

Størst forskee er der for de sygepeerskestuderende, hvor tmetet kn vrere meem

915 tmer og 1.568 tmer p et smet uddnnesesforøb. Set over et smet studeforøb

v sygepeerskestuderende p et uddnnesessted dermed bve tbudt 71 % mere under-

vsnng end ndre. Ogs for pædgog- og ærerstuderende er der store forskee p hen-

hodsvs 66 % og 50 %. For socrdgverstuderende er der forskee  ntet f undervs-

nngstmer p tværs f uddnnesesstederne, men nveuet er dog retvt ensrtet.

Rgsrevsonen fnder, t Uddnneses- og Forsknngsmnsteret  dog med professons-

høskoerne bør overvee, hvd der er et tstrækkegt mbtøst nveu, smtdg med t

der gves rum t oke prorternger.

Uddnneses- og Forsknngsmnsteret fører tsyn med professonshøskoerne ud fr et

tsynskoncept, som generet set er tfredsstende. Tmetet p uddnneserne hr k-

ke hdt ndget  tsynet, men ndgr fr sommeren 2016  mnsterets tsyn med pro-

fessonshøskoerne. Mnsteret ppegede  2011, t forskeene  ntet f undervsnngs-

tmer p tværs f uddnnesesstederne vr for store, og værkstte efterføgende forske-

ge nttver  reton t t øge ensrtetheden og nveuet for ntet f undervsnngs-

tmer. nttverne hr dog endnu kke ført t, t forskeene meem uddnnesessteder-

ne er bevet mrknt mndre.

23. Dette kpte hnder om, hvorvdt professonshøskoerne over et smet uddnneses-

forøb pnægger med et ensrtet nveu f undervsnngstmer t de studerende p de

4 udvgte uddnneser: ærer-, pædgog-, socrdgver- og sygepeerskeuddnneserne.

Uddnneses- og Forsknngsmnsteret hr d fere omgnge, senest  sommeren 2016, t-

kendegvet, t det kn være uhensgtsmæssgt med for store forskee  tmet meem

uddnnesesstederne p vderegende uddnneser.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

TMETALLENE PÅ UDDANNELSERNE

D professonshøskoerne hr frhed t t tretteægge uddnneserne ud fr ndvduee

hensyn og forskege pædgogske tgnge, hr v tget hensyn t, t der kn være en vs

vrton  ntet f tmer meem uddnnesesstederne.  forhod t vrtonen vurderer

v derfor, t de studerende p smme uddnnese tbydes et ensrtet nveu f undervs-

nngstmer, hvs ntet f tmer gger nden for 25 %. Er ntervet større end 25 % eer

40 %, vurderer v, t der henhodsvs er en vs eer en stor vrton.

HVAD ER ET ENSARTET

NIVEAU AF UNDERVIS-

NINGSTIMER?

smmenhæng:

Antet f tmer vrerer mks.

25 % = ensrtet nveu.

Antet f tmer vrerer mks.

Rgsrevsonen vurderer  denne

2.1.

TIMETALLENE PÅ DE 4 UDDANNELSER

40 % = en vs vrton.

Antet f tmer vrerer mere

end 40 % = stor vrton.

24. V hr opgort og smmengnet ntet f undervsnngs- og veednngstmer, som pro-

fessonshøskoerne tbyder de studerende p de forskege uddnnesessteder.

25. Uddnneserne er regueret f ov om erhvervskdemuddnneser og professonsb-

cheoruddnneser og f bekendtgøreser udstedt  medfør f oven. Loven og bekendtgø-

reserne fstægger kke, hvor mnge undervsnngs- og veednngstmer de studerende

sk tbydes. Professonshøskoerne er seveende nsttutoner, der hr nsvret for t t-

retteægge undervsnngen p uddnneserne, herunder t fstsætte ntet f undervs-

nngstmer, smmensætnngen f store hod, sm hod og veednng smt fordengen f

undervsnng og ndre ktvteter p de forskege uddnneser. Professonshøskoernes

tretteæggese f uddnneserne sker p bggrund f uddnnesesbekendtgøreserne,

der b.. fstsætter ntet f ECTS-pont t undervsnng og prktk.

26. Tretteæggesen f uddnneserne p professonshøskoerne tger udgngspunkt 

en studektvtetsmode. Modeen er udvket  2013 f professonshøskoernes rektor-

koegum efter krtk f forskee  tmet p udvgte uddnneser. Modeen bygger p

en forudsætnng om, t et veykket studeforøb bde fhænger f undervserens og den

studerendes ndsts. Modeen sk dermed nvendes som udgngspunkt for en forvent-

nngsfstemnng med de studerende og gøre det tydegt, hvke forskege typer f stu-

dektvteter der er knyttet t uddnnesen, og hvke krv det ster t den studerendes

rbedsndsts. Modeen tger udgngspunkt , t professonsbcheoruddnneserne er

fudtdsstuder, dvs. t de studerende forudsættes t hve en ugentg rbedstd p 40

tmer.

FULDTIDSSTUDIUM

ser er fudtdsstuder.

Professonsbcheoruddnne-

Dnske Professonshøskoer de-

fnerer et fudtdsstudum som

en 40-tmers rbedsuge.

Arbedsugen er høere end den

norme 37-tmers rbedsuge

p grund f den større ferepe-

rode  uddnnesessektoren.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

TMETALLENE PÅ UDDANNELSERNE

Studektvtetsmodeen deer de studerendes ktvteter p et studum op  4 ktegorer.

Ktegorserngen er fhængg f, hvem der detger  og hr tget nttv t ktvteten.

STUDEAKTVTETSMODELLENS 4 KATEGORER

Detgese f undervsere og studerende nteret f undervsere

Hodundervsnng, veednng, foreæsnng m.m.

Detgese f studerende nteret f undervsere

Prktk, proektrbede, studedge, studebesøg m.m.

Detgese f studerende nteret f studerende

Forberedese t ektoner, eksmensforberedese m.m.

Detgese f studerende og undervsere nteret f studerende

Fremæggeser, temdge, studecfé m.m.

Kde: Rektorkoegets pn for nton udbredese f studektvtetsmodeen, m 2013.

Der er kke fstst en fordengsnøge meem de 4 ktegorer, og professonshøskoerne

sk ndvduet vurdere, hvordn fordengen meem ktegorerne sk være p de enkete

uddnneser, men ktegorerne bør udgøre en ugentg rbedstd p  t 40 tmer. Forde-

ngen f studektvteterne p de forskege ktegorer vrerer derfor meem de enkete

professonshøskoer og uddnneser.

Undervsnngstmer sk  denne

smmenhæng forsts som en

væsentg de f de ktvteter,

der ndgr  studektvtetsmo-

deens ktegor 1, dvs. hodun-

dervsnng, veednng, foreæs-

nng m.m.

 studektvtetsmodeens k-

tegor 1 ndgr desuden veed-

nng og eventue undervsnng,

som prktkstedet, fx skoer og

hospter, str for. Dsse ktv-

teter ndgr kke  Rgsrevso-

nens undersøgese.

27. Undervsnng – enten p hod eer ved foreæsnng – og veednng, som ndgr  kte-

gor 1, er vgtge eementer  uddnnesen, for t de studerende kn opn de kompetencer,

en professonsbcheoruddnnese sk gve. Det er smtdg eementer, som professons-

høskoerne hr ndfydese p. Undervsnng og veednng er desuden et væsentgt fsæt

for de studektvteter, som ndgr  studektvtetsmodeens øvrge ktegorer. Betyd-

nngen f god undervsnng er understreget  en fte fr pr 2015 meem rektorerne for

b.. professonshøskoerne og uddnneses- og forsknngsmnsteren.  ften

Fæes om

god uddnnese

fremgr det, t undervsnng er en kerneopgve p de vderegende uddn-

neser, og t god undervsnng er centr  forhod t kvteten f uddnnesen. Det frem-

gr vdere f ften, t uddnneserne sk tretteægges, s de studerende kn og sk

studere p fud td. Dette sk b.. ske gennem mbtøse krv t det fgge nveu og øget

nterkton meem studerende og undervsere.

28. Studektvtetsmodeen er  mndre grd nvendeg t et sttstsk form, d den er

udvket som et pædgogsk redskb med henbk p en forventnngsfstemnng med de

studerende om, hvd et fudtdsstudum ndebærer. Vores gennemgng vser  den forbn-

dese, t professonshøskoerne nvender modeen forskegt, og t der kke er fudstæn-

dg overensstemmese meem de tmet, som ndgr  modeens ktegor 1 (undervsnng

og veednng), og det nt tmer, som professonshøskoerne hr pngt med p uddn-

neserne. Det skydes b.., t modeens ktegor 1 ogs ndehoder undervsnngs- og ve-

ednngsktvteter, som prktkstederne everer t de studerende.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

TMETALLENE PÅ UDDANNELSERNE

29. Uddnneses- og Forsknngsmnsteret hr kke fstst normer for omfnget f under-

vsnng, de studerende som mnmum bør modtge p de enkete uddnneser. Mnsteret

hr opyst, t mnsteret kke fnder det hensgtsmæssgt t opste en mnmumsnorm

for omfnget f undervsnng p uddnneserne, d det er professonshøskoerne som sev-

eende nsttutoner, der hr nsvret for t tretteægge uddnneserne, og d der okt

kn være forskee  den pædgogske tgng.

Uddnneses- og Forsknngsmnsteret bemærker endvdere, t undervsnngs- og veed-

nngstmer kke kn st ene som ndktor for, om professonshøskoerne everer fud-

tdsstuder f hø kvtet, det ærngsudbyttet kke kun beror p ntet f undervsnngs-

og veednngstmer. Rgsrevsonen er eng her, men bemærker smtdg, t tmetet er

en centr prmeter  forhod t de studerendes studentenstet og ærngsudbytte, hv-

ket mnsteret ogs hr tkendegvet  st opæg t udvkngskontrkterne for 2015-2017.

Herf fremgr det, t studentensteten og de studerendes rbedsbyrde er en betydeg

fktor for t skbe kvtet  uddnneserne. Uddnneserne sk tretteægges, s der er

reee mugheder for t være fudtdsstuderende. Lgeedes sk den enkete uddnneses-

nsttuton skbe en struktur og en kutur, der understøtter dette. Undervsnngen sk op-

prorteres, og det sk skres, t omfnget f undervsnngs- og veednngstmer er t-

strækkegt.

30. Undersøgesen vser, t der nden for den smme uddnnese er stor forske p, hvor

mnge ugers undervsnng der er p den enkete professonshøskoe  øbet f et smet

uddnnesesforøb. Det hr derfor kke været mugt for Rgsrevsonen t foretge en sm-

mengnng f, hvor mnge tmer de studerende p de 4 uddnneser kn forvente t f

om ugen. Antet f pngte tmer smmengnes derfor ud fr det tote nt tmer set

over et smet studeforøb.

31. Undersøgesen bygger p professonshøskoernes egne ndberetnnger f tmer t en

tmetsdtbse, som Styresen for Vderegende Uddnneser hr udrbedet  smr-

bede med en rbedsgruppe, b.. med detgese f professonshøskoerne. Arbedsgrup-

pen bev nedst  november 2012. P bggrund f rbedsgruppens rbede bev der  2014

gngst udvkng f et system t ndsmng f tmet fr e vderegende uddnne-

ser. Fr efterrssemestret 2015 er der bevet ndberettet tmer for professonshøskoer-

ne. Tmetene bev offentggort  sommeren 2016.

TIMETALSDATABASEN

Tmet kn opgøres p fere

forskege mder. For t skre

metodsk strngens og smmen-

gneghed meem de forske-

ge uddnnesessteder er ndbe-

retnngssystemet udrbedet f

Styresen for Vderegende Ud-

dnneser  smrbede med ud-

dnnesesnsttutonerne, her-

under professonshøskoerne.

32. Fgur 1-4 vser ntet f pngte tmer over et smet studeforøb for de 4 uddn-

neser. Det smede tmet omftter undervsnng p store hod (over 40 studerende), sm

hod (under 40 studerende) og veednng. Smmensætnng f henhodsvs store hod, sm

hod og veednng vrerer meem uddnnesesstederne.

Der fndes kke regstrernger f, om undervsnngen er gennemført, eer om tmerne er

fyst, s ntet f tmer kn være vere. Rgsrevsonen fnder p den bggrund, t pro-

fessonshøskoerne bør være opmærksomme p ntet f fyste tmer.

Timetal på de 4 uddannelser

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

TMETALLENE PÅ UDDANNELSERNE

33.

Læreruddnnesen

udbydes 16 steder  ndet. Uddnnesen udbydes p e 7 profes-

sonshøskoer.

FIGUR 1

ANTAL TMER PÅ LÆRERUDDANNELSEN  STUDEÅRET 2015/16

2.200

2.000

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

Metropol

UC Sjælland

UC Capital

UC Syd

UC Lillebælt

VIA

UC Nordjylland

Note: Læreruddnnesen er 4-rg. Uddnnesen omftter prktkperoder p  t c. 20 uger og et bcheorproekt p c. 14 uger.

Kde: Rgsrevsonen p bggrund f Styresen for Vderegende Uddnnesers tmetsdtbse.

Det fremgr f fgur 1, t ntet f undervsnngstmer, som ærerstuderende kn forven-

te t f over et smet studeforøb, vrerer meem 1.351 tmer  Hørrng og 2.032 tmer 

Esberg. Lærerstuderende  Esberg tbydes dermed 50 % fere tmer end studerende  Hør-

rng. Der er efter Rgsrevsonens vurderng te om en stor vrton meem de 2 yderpunk-

ter.

P æreruddnnesen kn tmetet smmengnes med tet  professonshøskoernes

egen rpport fr 2011. En smmengnng vser, t tmetet p æreruddnnesen  gen-

nemsnt er steget fr 1.283 tmer  2011 t 1.426 tmer  2016, svrende t en stgnng p

11 %.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

TMETALLENE PÅ UDDANNELSERNE

34.

Pædgoguddnnesen

udbydes 26 steder  ndet. Uddnnesen udbydes p 6 ud f 7

professonshøskoer.

FIGUR 2

ANTAL TMER PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN  STUDEÅRET 2015/16

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

UC Capital

UC Lillebælt

UC Nordjylland

UC Sjælland

UC Syd

VIA

Note: Pædgoguddnnesen er 3 �½-rg. Uddnnesen omftter prktkperoder p  t c. 50 uger og et bcheorproekt p c. 10 uger.

Kde: Rgsrevsonen p bggrund f Styresen for Vderegende Uddnnesers tmetsdtbse.

Det fremgr f fgur 2, t ntet f undervsnngstmer, som pædgogstuderende kn for-

vente t f over et smet studeforøb, vrerer meem 847 tmer  Gren og 1.405 tmer

 Abenr. Pædgogstuderende  Abenr tbydes dermed 66 % fere tmer end studeren-

de  Gren. Der er efter Rgsrevsonens vurderng te om en stor vrton meem dsse

2 yderpunkter. Fertet f uddnnesesstederne hr et smet tmet p meem c. 900

tmer og c. 1.200 tmer.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

TMETALLENE PÅ UDDANNELSERNE

35.

Socrdgveruddnnesen

udbydes 11 steder  ndet. Uddnnesen udbydes p 5 ud

f 7 professonshøskoer.

FIGUR 3

ANTAL TMER PÅ SOCALRÅDGVERUDDANNELSEN  STUDEÅRET 2015/16

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

Metropol

UC Lillebælt

UC Sjælland

UC Syd

VIA

Note: Socrdgveruddnnesen er 3 �½-rg. Uddnnesen omftter prktkperoder p  t c. 20 uger og et bcheorproekt p c. 13 uger.

Tmetene er opgort for 10 ud f 11 uddnnesessteder. Uddnnesesstedet, som kke ndgr  smmengnngen, fremgr f bg 2.

Kde: Rgsrevsonen p bggrund f Styresen for Vderegende Uddnnesers tmetsdtbse.

Det fremgr f fgur 3, t ntet f undervsnngstmer, som socrdgverstuderende

kn forvente t f over et smet studeforøb, vrerer meem 1.042 tmer  Vee og 1.213

tmer  Odense. Socrdgverstuderende  Vee tbydes dermed c. 16 % fere tmer end

studerende  Odense. Der er efter Rgsrevsonens vurderng te om et ensrtet nveu f

undervsnngstmer.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

TMETALLENE PÅ UDDANNELSERNE

36.

Sygepeerskeuddnnesen

udbydes 22 steder  ndet. Uddnnesen udbydes p e

7 professonshøskoer.

FIGUR 4

ANTAL TMER PÅ SYGEPLEERSKEUDDANNELSEN  STUDEÅRET 2015/16

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

Metropol

UC Sjælland

UC Capital

UC Syd

UC Lillebælt

VIA

UC Nordjylland

Note: Sygepeerskeuddnnesen er 3 �½-rg. Uddnnesen omftter prktkperoder p  t c. 64 uger og et bcheorproekt p c. 13 uger.

Kde: Rgsrevsonen p bggrund f Styresen for Vderegende Uddnnesers tmetsdtbse.

Det fremgr f fgur 4, t ntet f undervsnngstmer, som sygepeerskestuderende kn

forvente t f over et smet studeforøb, vrerer meem 915 tmer  Thsted og 1.568 t-

mer  Sønderborg. Sygepeerskestuderende  Sønderborg tbydes dermed 71 % fere tmer

end studerende  Thsted. Der er efter Rgsrevsonens vurderng te om en stor vrton

meem de 2 yderpunkter, og der er smtdg generet te om en retvt stor sprednng 

ntet f undervsnngstmer meem de forskege uddnnesessteder.

37. Undersøgesen vser desuden, t der p fere f uddnneserne er forskee  tmetene

meem forskege uddnnesessteder nden for smme professonshøskoe. Det gæder fx

p sygepeerskeuddnnesen, hvor der p UC Lebæt, UC Syd og VA er væsentge forske-

e meem uddnnesesstederne. Dette gæder ogs p æreruddnnesen p UC Syd og pæ-

dgoguddnnesen p UC Lebæt og VA. UC Syd hr opyst, t det er udtryk for en prorte-

rng, t ntet f undervsnngstmer hr det omfng, det hr. Sygepeerskeuddnnesen

 Sønderborg hr et usædvngt høt nt undervsnngstmer, hvket UC Syd hr skønnet

nødvendgt som et fsthodesesttg. VA hr opyst, t forskee  ntet f tmer me-

em uddnnesesstederne skydes, t der ved optg f studerende med et vere krkter-

gennemsnt vurderes t være behov for, t der bver gvet fere tmer det første studer.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

TMETALLENE PÅ UDDANNELSERNE

2.2. UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIETS

TILSYN

38. V hr undersøgt Uddnneses- og Forsknngsmnsterets nttver  reton t t sk-

re et ensrtet nveu f tmer p professonshøskoerne.

39. Uddnneses- og Forsknngsmnsterets tsyn med professonshøskoerne sker med

udgngspunkt  et tsynskoncept, som bev etberet  2015, og som mnsteret nvender

over for e vderegende uddnnesesnsttutoner. Bss  tsynskonceptet er et syste-

mtsk tsyn. Det systemtske tsyn er et skrftgt rgt tsyn, b.. p bggrund f cen-

tre ndktorer for professonshøskoernes resurseforvtnng og resutter. ndktorer-

ne omftter tgng, frfd, studetd og edghed smt opføgnng p økonom, revsons-

protokot og mopfydese  forhod t udvkngskontrkterne.  det ndktorbserede

tsyn føger mnsteret professonshøskoernes kernektvteter og smmengner udvk-

ng og nveu for nøgetene for tsvrende nsttutoner. Mnsteret hr opyst, t hvs

mnsteret ser et forbedrngspotente  forhod t gennemsnttet for tsvrende nsttu-

toner, fremhæver mnsteret dette over for den enkete nsttuton. nsttutonerne hr der-

efter mughed for t bdrge med en vurderng f nøgetene og forkre, hvordn nst-

tutonen v forbedre resutterne.

40. Uddnneses- og Forsknngsmnsteret hr sden 2011 værkst forskege nttver

 reton t t øge ensrtetheden og nveuet for ntet f undervsnngstmer.

Uddnneses- og Forsknngsmnsteret hr  udvkngskontrkterne med professonshø-

skoerne opstet et overordnet m om ”mere kvtet  uddnneserne”. Det førte t, t en-

kete professonshøskoer opstede mt for tmet p ærer- og pædgoguddnneser-

ne  udvkngskontrkterne for 2013 og 2014. Fr 2015 hr mnsteret opstet m om,

t studentensteten sk svre t fud td ved udgngen f kontrktperoden 2015-2017.

Mnsteret opyser, t øget studentenstet b.. kn opns gennem fere undervsnngs-

og veednngstmer.  mnsterets opæg t udvkngskontrkterne for 2015-2017, som

bev sendt t professonshøskoerne  un 2014, tkendegv mnsteret sedes, t un-

dervsnngen sk opprorteres, og t det sk skres, t omfnget f undervsnngs- og

veednngstmer er tstrækkegt.

Styresen for Vderegende Uddnneser tog desuden  2012 nttv t t f udvket t-

metsdtbsen, som grdvst er bevet tget  brug sden 2014. Tmetene fr de 4 ud-

dnneser, som ndgr  denne undersøgese, er første gng ndberettet  efterret 2015.

Uddnneses- og Forsknngsmnsteret hr  sommeren 2016 for første gng nddrget t-

metet  det systemtske tsyn  forhod t e nsttutoner, herunder professonshø-

skoerne. Det fnder Rgsrevsonen postvt. Det er dog Rgsrevsonens vurderng, t m-

t for ntet f tmer hr ndget  for f udvkngskontrkter, og t udvkngen f tme-

tsdtbsen hr været ænge underves. Der er fortst store forskee  ntet f tmer,

som de studerende tbydes p fere f uddnneserne.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

TMETALLENE PÅ UDDANNELSERNE

RESULTATER

Undersøgesen vser, t der p 3 ud f de 4 uddnneser (ærer-, pædgog- og sygepeerske-

uddnneserne) er store forskee  ntet f tmer, som professonshøskoerne pnæg-

ger t tbyde de studerende p de forskege uddnnesessteder. Der er geedes forske-

e meem uddnnesessteder nden for smme professonshøskoe. P socrdgveruddn-

nesen er der mndre forskee  ntet f tmer.

Forskeene betyder fx, t en sygepeerskestuderende ét sted  ndet kn forvente t f

915 tmer, mens en sygepeerskestuderende et ndet sted kn forvente t f 1.568 tmer

p den smme uddnnese. For en ærerstuderende kn det pngte tmet vrere me-

em 1.351 tmer og 2.032 tmer p et het uddnnesesforøb.

Uddnneses- og Forsknngsmnsteret hr ført tsyn med professonshøskoerne ud fr et

tsynskoncept, som generet set er tfredsstende.  forhod t vrtonen  tmetene

hr mnsteret værkst forskege nttver  reton t t øge ensrtetheden f nt-

et f undervsnngstmer. nttverne hr dog endnu kke ført t, t forskeene  ntet

f undervsnngstmer er bevet mrknt mndre.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

ANVENDELSEN AF UNDERVSERNES ARBEDSTD

3. Anvendelsen af

undervisernes arbejdstid

DELKONKLUSION

Undersøgesen vser, t professonshøskoerne kke hr skret, t undervserne p de 4 ud-

dnneser bruger en større de f rbedstden p undervsnng f de studerende. Det vr

ét f fere m med overenskomstften, der bev ndget  2013 (OK13). Rgsrevsonen er

opmærksom p, t mpementerngen f OK13 er en omfttende proces, der medfører mr-

knte ændrnger og kræver td. Undersøgesen vser dog, t professonshøskoerne bør sty-

re mere ktvt efter en hensgtsmæssg nvendese f rbedstden.

DEFINITION AF UNDER-

VISERNES ARBEJDSTID

Opgøresen f undervsernes r-

bedstd brugt p undervsnng

vedrører grunduddnneser, ef-

ter- og vderegende uddnne-

ser og Pædgogsk Assstent

Uddnnese.

Undervsnngstd omftter for-

beredese, fvkng f undervs-

nngs- og veednngsektoner,

feedbck og eksmener.

Undersøgesen vser desuden, t professonshøskoerne hr rbedet med t udnytte den

øgede feksbtet, som OK13 hr gvet mughed for, hvket b.. hr medvrket t t ned-

brnge undervsernes over- og merrbede. Rgsrevsonens gennemgng f rbedspner

for studeret 2015/16 vser dog, t ndeen f undervsnngstd gger p smme nveu

som  2010 og 2011. Undervserne p professonshøskoerne bruger  gennemsnt c. hv-

deen f deres rbedstd p undervsnng, dvs. forberedese, ektoner, feedbck og eks-

mener. Andeen f rbedstden brugt p undervsnng vrerer p e uddnneserne me-

em 40 % og 60 % f undervsernes rbedstd.

Undersøgesen vser endeg, t professonshøskoerne p nsttutonsnveu kke hr sty-

ret tstrækkegt ktvt efter, t undervserne bruger mere td p undervsnng f de stu-

derende. Professonshøskoerne hr udrbedet rbedspner for de enkete undervsere,

men hr kun  begrænset omfng etberet en mere overordnet styrng. Professonshøsko-

erne hr sedes – med en enket undtgese – kke opstet overordnede m for, hvor stor

en de f rbedstden undervsnngen sk udgøre. Professonshøskoerne hr smtdg

kke skret sg tværgende edesesnformton, der gver edeserne et dækkende grund-

g for t prortere resurserne p de enkete uddnneser. Bestyreserne for professons-

høskoerne hr det overordnede nsvr for en effektv drft f professonshøskoerne, men

bestyreserne hr kun p 2 ud f 7 professonshøskoer fugt op p, om ændrngerne hr

ført t mere undervsnngstd.

Uddnneses- og Forsknngsmnsteret hr ndtget en vgtg roe  forhod t t f nce-

ret mpementerngen f OK13 p professonshøskoerne. Mnsteret hr mdertd kke

efterføgende fugt op p, om OK13 hr ført t, t der er prorteret fere undervserresur-

ser t undervsnng og forsknngs- og udvkngsktvteter. Rgsrevsonen fnder, t mn-

steret bør føge dette omrde tættere.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

ANVENDELSEN AF UNDERVSERNES ARBEDSTD

Uddnneses- og Forsknngsmnsteret hr opyst, t mnsteret er eng med Rgsrevso-

nen , t det er vgtgt t f mere vden og opføgnng p den undervsnngsndsts, der fn-

der sted p professonshøskoerne. Professonshøskoerne hr opyst, t de fremdrettet

v rbede p t forbedre edesesnformtonen om, hvordn undervsernes rbedstd n-

vendes.

41. Dette kpte hnder om, hvorvdt professonshøskoerne skrer, t undervserne n-

vender en større de f deres rbedstd p undervsnng, og hvordn Uddnneses- og Forsk-

nngsmnsteret hr understøttet dette.

42. Undervserne er nøgeresurser p professonshøskoerne og smtdg professonshø-

skoernes største udgftspost. Undervserne vretger en fgørende roe  forhod t t un-

derstøtte de studerendes ærng, og nvendesen f deres rbedstd hr betydnng for,

hvor mnge tmer der kn everes t de studerende. Undervsernes rbedstd ndgk som

et centrt eement ved overenskomstforhndngerne  2013. Her ndgk Fnnsmnsteret

og de fgge orgnstoner en overenskomstfte (OK13), der b.. ndebr, t underv-

sernes rbedstd fremover fstsættes ndvduet  dog med uddnnesesederne p de

enkete uddnneser.

ntentonen med OK13 vr t skbe et bedre grundg for, t nsttutonerne kn okere

og prortere opgver og resurser feksbet og dynmsk. ntentonen vr smtdg t sk-

re en bedre nvendese f undervserresurserne, der sk understøtte overordnede msæt-

nnger om t prortere fere undervserresurser t de studerende og t forsknngs- og ud-

vkngsktvteter. Professonshøskoernes rektorkoegum udrbedede efter OK13 et

prncpppr, hvorf det fremgr, t professonshøskoerne ønskede t bruge OK13 t t

understøtte noge strtegske msætnnger for sektoren. En centr msætnng  prncp-

ppret vr, t pnægnng og opgveøsnng sk hve de studerendes æreprocesser 

centrum, og t undervserne sk bruge mere td smmen med de studerende. Det fremgr

desuden f msætnngen, t de studerende p uddnneserne sk opeve og detge  en

fudtdsuddnnese bseret p undervsere, der  hø grd er t stede  de studerendes dg-

gdg.

3.1. PLANLÆGNING OG OPFØLGNING PÅ UNDERVISER-

NES ARBEJDSTID, HERUNDER UNDERVISNINGSTID

43. V hr undersøgt, om professonshøskoerne hr skret en tstrækkeg pnægnng

og opføgnng p deres nvendese f undervserresurserne, herunder:

•

om professonshøskoerne hr fstst overordnede m for, hvordn undervserne sk

nvende p deres rbedstd p kerneopgverne undervsnng, forsknng og udvkng

om professonshøskoerne hr edesesnformton, der gver edesen et grundg for

t vurdere den strtegske fordeng og prorterng f undervsernes rbedstd

om bestyreserne hr understøttet edesen  en effektv resurseforvtnng.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

ANVENDELSEN AF UNDERVSERNES ARBEDSTD

Mål for arbejdstid, herunder undervisningstid

44. Professonshøskoerne hørte ndt oktober 2011 under det dværende Undervsnngs-

mnsterums ressort. Som en de f udvkngskontrkten for 2010-2012 med hver f pro-

fessonshøskoerne fststte Undervsnngsmnsteret et resuttkrv om t mrette pro-

rterng f undervsernes rbedstd t undervsnng og udvkngsktvteter for t frem-

me en effektv nsttutonsdrft p professonshøskoerne. Resuttkrvet skue reseres

grdvst ved, t professonshøskoerne  første omgng skue udrbede en opgørese f

undervsernes rbedstd p 4 ktegorer, herunder undervsnngstd, og dernæst  de fø-

gende r opste msætnnger for nvendesen f rbedstden. P grund f uskkerheder

ved dt vr det frvgt t frpportere p udvkngskontrkten, og en de f professons-

høskoerne hr gort det. Uddnneses- og Forsknngsmnsteret hr efter ressortændrn-

gen kke vdereført mene for rbedstden  mnsterets udvkngskontrkter med pro-

fessonshøskoerne.

45. V hr undersøgt, om professonshøskoerne sev hr fstst overordnede m for, hvor-

dn undervserne sk nvende deres rbedstd p kerneopgver som undervsnng, forsk-

nng og udvkng.

Undersøgesen vser, t professonshøskoerne  forhod t de enkete undervsere hr fst-

st, hvordn undervseren sk nvende sn td. Dette er typsk formueret  rbedspner,

som er udrbedet  dog meem undervseren og dennes nærmeste eder.

Professonshøskoerne hr – med undtgese f UC Nordynd – kke p overordnet nveu

formueret msætnnger for, hvordn undervserne sk nvende deres rbedstd p ker-

neopgver, hverken for professonshøskoen smet set eer nden for de enkete uddn-

neser. Professonshøskoerne hr sedes kun  begrænset omfng overordnede msæt-

nnger for, hvor stor en nde f rbedstden der sk g t undervsnng. Professonshø-

skoerne hr opyst, t de som føge f OK13 hr fokus p opgvestyrng frem for styrng

f rbedstd. Professonshøskoerne hr vdere opyst, t formet med OK13 b.. vr t

fskffe de hdtdge deterede normer og kkorder, der bestemte fordengen f rbeds-

td, fx t forberedese, møder og eksmener.

Rgsrevsonen er eng , t en feksbe brug f resurserne er hensgtsmæssg. Formuern-

gen f ét eer fere strtegske m om, hvordn rbedstden sk nvendes p kerneop-

gverne, v efter Rgsrevsonens vurderng kunne understøtte ntentonen om t f mere

ud f undervsernes rbedstd  forhod t kerneopgverne undervsnng, forsknng og ud-

vkng.

Det er Rgsrevsonens opfttese, t det er en edesesopgve t sætte retnngen for,

hvordn rbedstden sk nvendes, s den s vdt mugt nvendes effektvt og  over-

ensstemmese med de overordnede strtegske msætnnger, som professonshøskoer-

ne hr. Dette er særgt vgtgt, det professonshøskoerne er get fr et styrngspr-

dgme t et nyt prdgme, hvor færre forhod er centrt regueret.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

ANVENDELSEN AF UNDERVSERNES ARBEDSTD

Ledelsesinformation

46. V hr undersøgt, om professonshøskoerne hr edesesnformton, der kn under-

støtte edesens prorterng f undervsernes rbedstd og gve edesen grundg for t

vurdere, om rbedstden nvendes hensgtsmæssgt. Ledesesnformtonen bør bde om-

ftte den pngte nvendese f undervserresurserne og det fktske tdsforbrug. Ved

OK13 bev professonshøskoerne forpgtet t t ndføre et tdsregstrerngssystem, der

omftter den enkete undervsers smede rbedstd, s edesen kn føge med , hvor me-

get undervseren rbeder  forhod t rsnormen. Af Uddnneses- og Forsknngsmnste-

rets retnngsner for tdsregstrerng fremgr det, t den enkete professonshøskoe kn

væge t nvende tdsregstrerngen t ndre form, fx t t regstrere tdsforbruget p

opgvetyper.

47. Vores undersøgese vser, t professonshøskoerne som hovedrege føger op p den

enkete undervsers rbedstd. Lngt de feste undervseres ndvduee rbedspner n-

dehoder sedes tdsngveser for de forskege opgver, og der er ogs en smet vur-

derng f den pngte rbedstd  forhod t rsnormen. Uddnnesescheferne p de en-

kete uddnnesessteder hr dermed et godt kendskb t hver enket undervsers png-

te rbedstd  forhod t de enkete opgver.

48. Vores undersøgese vser desuden, t e professonshøskoerne regstrerer underv-

sernes smede rbedstd (”komme/g-tdspunkter”)  et tdsregstrerngssystem. Under-

søgesen vser ogs, t edesen p 2 ud f 7 professonshøskoer regstrerer tdsforbru-

get p et mndre nt kerneopgver. Ledesen p 5 f professonshøskoerne hr mder-

td kke tstrækkeg nformton om, hvordn undervserne smet set bruger deres r-

bedstd fordet p kerneopgver, og hr dermed kke et tstrækkegt overbk over, hvor-

dn resurseforbruget fordeer sg.

49. Professonshøskoerne hr  et fæes svr t Rgsrevsonen opyst, t det kke er n-

tentonen med tdsregstrerng, t der etberes s deteret en tdsregstrerng fordet

p forskege rbedsopgver, t det fr krkter f ”tmetæer”. Professonshøskoerne

hr opyst, t de derfor hr været vrsomme med t ndføre deteret tdsregstrerng p

specfkke opgver, men t de fremdrettet ktvt v rbede p t forbedre edesesnfor-

mtonen om undervsernes rbedstd.

Rgsrevsonen fnder, t tdsregstrerng p noge overordnede opgvetyper er et veeg-

net redskb, som kn dnne grundg for, t professonshøskoerne fr en bedre edeses-

nformton, der gør det mugt t føge med , om undervsernes resurser nvendes effek-

tvt  forhod t undervsnngsopgven.

Uddnneses- og Forsknngsmnsteret hr opyst, t mnsteret er eng , t det er vg-

tgt t f mere vden og opføgnng p den undervsnngsndsts, der fnder sted p profes-

sonshøskoerne. Det er dog mnsterets vurderng, t det bør være op t edesen p den

enkete professonshøskoe t besutte, om de ønsker t nvende tdsregstrerng t fx re-

gstrerng f forskege opgvetyper.

UC Nordynd og UC Syd hr

ndført tdsregstrerng p op-

gver.

UC Nordynd rbeder med

4 ktegorer: undervsnng, ud-

dnnesesudvkng, forsknng

og udvkng smt kompetence-

udvkng.

UC Syd rbeder med 5 ktego-

rer: undervsnng, øvrge nter-

ne opgver, eksterne opgver,

proekter smt frvær.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

ANVENDELSEN AF UNDERVSERNES ARBEDSTD

Bestyrelsens understøttelse af ledelsens indsats for en effektiv resurseforvaltning

50. Professonshøskoernes bestyreser sk  henhod t ov om professonshøskoer vre-

tge den overordnede og strtegske edese f professonshøskoerne og som ed her sk-

re en effektv drft f professonshøskoerne.  et fæesbrev t professonshøskoernes

bestyresesformænd om OK13 tkendegv Uddnneses- og Forsknngsmnsteret, t m-

nsteret fndt, t det vr en meget vgtg opgve for bestyreserne t støtte edeserne 

t mpementere ften p den bedst muge mde  overensstemmese med ntentonen

med ften. ntentonen vr b.. t opn en mere effektv udnyttese f undervserresur-

serne t gvn for undervsnngen f de studerende.

51. V hr gennemget referterne fr bestyresernes møder for t se,  hvket omfng de

hr fugt op p nvendesen f undervserresurserne.

Gennemgngen f referterne for peroden 2013-2015 vser, t overenskomstften fr

2013 er bevet behndet  de feste bestyreser p 2-3 f bestyresesmøderne prmo og

medo 2013, hvor ften bev ndget. Her er bestyreserne bevet orenteret om den nye

overenskomstfte. ndføresen f tdsregstrerng f den smede rbedstd er  den for-

bndese behndet fere steder. Desuden hr professonshøskoernes edeser orenteret

bestyreserne om forskege eementer  OK13, fx nye stngsstrukturer og nye rbeds-

tdsfter.

Gennemgngen vser ogs, t der efterføgende p 5 ud f 7 professonshøskoer kke er

fugt op p ntentonen med OK13  bestyresen, dvs. om der er opnet en mere effektv

udnyttese f resurserne. P Metropo og UC Nordynd hr bestyreserne  høere grd

fugt mpementerngen og vrknngen f den nye overenskomstfte. Metropo værkst-

te som den første f professonshøskoerne en ændrng f undervsernes rbedstdsreg-

er  2011. Metropos bestyrese hr efterføgende fugt op p dette. UC Nordynds be-

styrese hr p 7 ud f 8 møder, der er fhodt  2013 og 2014, fugt op p mpementern-

gen f OK13.

52. Uddnneses- og Forsknngsmnsteret hr opyst, t der er gngst et eftersyn f de

smede styrngsmæssge rmmer for de vderegende uddnnesesnsttutoner (herun-

der professonshøskoerne), der forventes fsuttet  efterret 2016. Eftersynet hr b..

fokus p bestyresernes roe og kompetencer  forhod t den dgge edese p nsttu-

tonerne. Mnsteret er eng med Rgsrevsonen , t bestyreserne bør føge nsttutoner-

nes kerneopgver og resurseforvtnng.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

ANVENDELSEN AF UNDERVSERNES ARBEDSTD

RESULTATER

Undersøgesen vser, t professonshøskoerne styrer undervsernes rbedstd ved hæp

f ndvduee rbedspner. Arbedspnerne er udrbedet  dog meem den enkete un-

dervser og dennes nærmeste eder og hr bdrget t t skbe en øget feksbtet, som

vr ét f formene med OK13. Professonshøskoerne hr kke udrbedet overordnede m

for, hvor stor en nde f undervsernes rbedstd der sk g t undervsnng. P 2 ud f

7 professonshøskoer er der ndført et tdsregstrerngssystem, der kn gve edesen n-

formton om, hvke overordnede opgver undervserne smet set hr nvendt deres td

p. P de øvrge professonshøskoer hr edesen kke tstrækkeg edesesnformton

t t føge op p, hvor stor en de f rbedstden der nvendes t undervsnng.

Bestyreserne for professonshøskoerne hr det overordnede nsvr for t skre en effek-

tv drft f skoerne, men bestyreserne hr kun p 2 ud f 7 professonshøskoer fugt op

p, om ændrnger som føge f OK13 hr ført t mere undervsnngstd.

Det er Rgsrevsonens opfttese, t professonshøskoerne p overordnet edesesnveu

hr begrænset ndbk , hvordn undervsernes td nvendes p kerneopgverne, og om

der er grundg for en bedre udnyttese f undervsernes resurser, s der skres mere un-

dervsnng t de studerende.

3.2. ANDELEN AF UNDERVISERNES ARBEJDSTID, DER

ANVENDES TIL UNDERVISNING

53. D professonshøskoerne kke hr smede opgøreser over, hvordn undervsernes

rbedstd fordeer sg p kerneopgverne, hr v undersøgt, hvor stor en nde f under-

vsernes rbedstd der nvendes t undervsnng, og hvor stor en nde der nvendes t

forsknng og udvkng. V hr kortgt fordengen f rbedstden ved en gennemgng f

c. 2.200 rbedspner for e undervsere p de 4 uddnneser. Kortægnngen vedrører

studeret 2015/16.

54. Der bev  2010 og 2011 gennemført 2 undersøgeser f undervsernes rbedstd. Et

konsuentfrm gennemførte  2010 en undersøgese for det dværende Undervsnngsm-

nsterum. Undersøgesen vr bseret p en repræsenttv stkprøve for hee sektoren. Un-

dersøgesen vste, t undervsnngsndeen p ærer- og pædgoguddnneserne  gennem-

snt  p 68 %, og t undervsere p sygepeerskeuddnnesen  gennemsnt undervste

49 % f deres rbedstd. Metropo gennemførte  2011 en gnende undersøgese f under-

vsernes rbedstd. Undersøgesen, der vr bseret p en stkprøve bndt Metropos un-

dervsere, vste, t undervserne p sygepeerskeuddnnesen nvendte 56 % f deres r-

bedstd p undervsnng (forberedese, ektoner, rette opgver og eksmener). P ærer-

uddnnesen brugte undervserne 63 % f deres td p undervsnng, mens undervserne

p socrdgveruddnnesen brugte 56 % f deres td p undervsnng. Forsknngsopg-

ven bev en de f professonshøskoernes form  2013, og ndeen f rbedstden op-

gort t dette ndgr derfor kke  de 2 nævnte undersøgeser. En de f de ktvteter, som

nu ndgr under ”Forsknng og udvkng”, bev mdertd opgort  Undervsnngsmnste-

rets undersøgese fr 2012 vedrørende hee sektoren under ktegoren ”Udvkng”. Her

bev ndeen f tdsforbruget t udvkngsktvteter opgort t 9 %.

Opgørese f undervsnngstd 

procent er vurderet  forhod t

undervsernes nettorbedstd,

dvs. den smede rsnorm eksk.

fere, frdge, omsorgs- og se-

nordge mv.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

ANVENDELSEN AF UNDERVSERNES ARBEDSTD

55. V hr gennemget rbedspnerne for e undervsere nden for hver f de 4 uddn-

neser, der ndgr  undersøgesen. Arbedspnerne vser, hvordn den enkete undervsers

smede rbedstd fr rets begyndese er fordet p forskege opgver. Ud fr denne gen-

nemgng hr v opgort den gennemsntge undervsnngs- og forsknngstd for hvert en-

ket uddnnesessted, hvor det hr været mugt.

Kortægnngen tger udgngspunkt  en defnton f undervsnngstden, der omftter for-

beredese, ektoner, rette opgver og eksmener. De feste uddnneseschefer rbeder

med en tsvrende defnton f undervsnngstden  rbedspnerne, og det er derfor den-

ne defnton, v hr gt t grund. Defntonen f undervsnngstd  denne undersøgese

er smstemmende med, hvordn undervsnngsbegrebet generet defneres  sektoren. Der

kn dog være enkete vrtoner meem uddnnesesstederne. Defntonen f undervs-

nngstd svrer smtdg t den defnton, der bev nvendt f konsuentfrmet ved kort-

ægnngen f undervsnngstden for hee sektoren  2010 og f Metropo  2011.

Enkete steder hr det ogs været mugt t opgøre ntet f ektoner (dvs. td  ksse-

væreset), som undervserne everer. Det bemærkes, t der kn være mndre forskee  op-

gøresesmetoderne meem uddnnesesstederne, men Rgsrevsonen vurderer, t opgø-

reserne gver en god ndkton f nveuet f undervsnngstd nden for hver enket ud-

dnnese. Metoden er nærmere beskrevet  bg 1.

 forhod t forsknng hr v opgort de ktvteter, som fgurerer som forsknng og udvk-

ng og  vsse tfæde som nnovton  rbedspnerne. Der er stor forske p, hvd de en-

kete professonshøskoer og uddnnesessteder ngver som forsknng og udvkng, s

dt gver kke grundg for t fstsætte en præcs nde, men for t udte sg om et om-

trentgt nveu.

Læreruddannelsen

56. Vores opgørese vser, t undervserne p æreruddnnesen  gennemsnt bruger 56 %

f deres rbedstd p undervsnng. Undervsnngstden vrerer meem 50 % og 70 % p

de enkete uddnnesessteder. P 3 uddnnesessteder hr v desuden kunnet opgøre n-

deen f rbedstden, der gr t ektoner, t 27-38 %. Forskeene kn skydes vrtoner

, hvke typer f ektoner der regstreres f uddnnesesstederne. Rgsrevsonen vurde-

rer mdertd, t opgøresen gver en god ndkton f omfnget f everede ektoner p

æreruddnnesen for sektoren som hehed.

Den gennemsntge nde f undervsernes rbedstd, som nvendes p undervsnng p

æreruddnnesen, er dermed vere end det nveu, som fremgk f undersøgesen fr

2010 vedrørende hee sektoren, hvor ndeen f td brugt p undervsnng bev opgort t

gennemsntgt c. 68 %.

Pædagoguddannelsen

57. Vores opgørese vser, t undervserne p pædgoguddnnesen  gennemsnt bruger

54 % f deres rbedstd p undervsnng. Undervsnngstden vrerer meem 36 % og

65 % p de forskege uddnnesessteder. P 2 uddnnesessteder hr v desuden kunnet

opgøre ndeen f rbedstden, der gr t ektoner, t 20-27 %. Ogs her kn forskeene

skydes vrtoner , hvke typer f ektoner der regstreres f uddnnesesstederne.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

ANVENDELSEN AF UNDERVSERNES ARBEDSTD

Den gennemsntge nde f undervsernes rbedstd, som nvendes p undervsnng p

pædgoguddnnesen, er dermed vere end det nveu, som fremgk f undersøgesen fr

2010 vedrørende hee sektoren, hvor ndeen f td brugt p undervsnng bev opgort t

gennemsntgt c. 68 %.

58. Vores opgørese vser, t undervserne p socrdgveruddnnesen  gennemsnt bru-

ger 50 % f deres rbedstd p undervsnng. Undervsnngstden vrerer meem 45 % og

53 % p de enkete uddnnesessteder. P 3 uddnnesessteder hr v desuden kunnet op-

gøre ndeen f rbedstden, der gr t ektoner, t 14-25 %. Lgesom p de øvrge uddn-

neser kn forskeene skydes vrtoner , hvke typer f ektoner der regstreres f ud-

dnnesesstederne.

Undervsnngstden p socrdgveruddnnesen er kke bevet kortgt  de tdgere om-

tte undersøgeser fr 2010 og 2011. Det hr derfor kke været mugt t vurdere udvk-

ngen  undervsnngstden p uddnnesen.

Socialrådgiveruddannelsen

Sygeplejerskeuddannelsen

59. Vores opgørese vser, t undervserne p sygepeerskeuddnnesen  gennemsnt bru-

ger 49 % f deres rbedstd p undervsnng. Undervsnngstden vrerer meem 40 % og

56 % p de enkete uddnnesessteder. P 8 uddnnesessteder hr v desuden kunnet op-

gøre ntet f ektoner, som undervserne hr. Opgøresen vser, t undervserne p 6 f

uddnnesesstederne bruger c. 10 % f deres rbedstd p ektoner. P 2 uddnneses-

steder udgør ektonerne c. 20 % f undervsernes rbedstd.

Den gennemsntge nde f undervsernes rbedstd, som nvendes p undervsnng p

sygepeerskeuddnnesen, er dermed p nveu med det, som fremgk f undersøgesen

fr 2010 vedrørende hee sektoren, hvor ndeen f td brugt p undervsnng bev opgort

t gennemsntgt c. 49 %.

60.  2013 bev forsknng en de f professonshøskoernes form. V hr for e 4 uddn-

neser, hvor det hr været mugt, opgort, hvor stor en nde f undervsernes rbedstd

der er pngt t forsknng og udvkng. Opgøreserne hr krkter f estmter, der nde-

bærer en vs uskkerhed. Det skydes forskee  regstrerngsprkss p tværs f profes-

sonshøskoerne, og det hr kke været mugt t opgøre det for e uddnnesessteder-

ne. Vores undersøgese vser, t ndeen, som er pngt t forsknng og udvkng, p fer-

tet f uddnnesesstederne kn estmeres t meem 8 % og 15 % f rbedstden.

Den væsentgste kde t fnn-

serng f professonshøskoer-

nes forsknngs- og udvkngsk-

tvteter er en rg fnnsovs-

bevng p 273 mo. kr. ( 2016),

som bev ndført  2013 og sden

hen er bevet vdereført. Dert

kommer eksterne fnnserngs-

kder  form f fonds- og pue-

mder p c. 100 mo. kr. Md-

erne t forsknng og udvkng

udgør c. 9 % f de smede t-

skud t professonshøskoerne.

RESULTATER

Gennemgngen f professonshøskoernes regstrernger f den pngte undervsnngs-

td vser, t OK13 endnu kke hr resuteret , t undervserne bruger en større de f under-

vsnngstden smmen med de studerende. Smet set nvender fstnstte undervsere

 gennemsnt omkrng hvdeen f deres rbedstd p undervsnng. Andeen f rbeds-

tden, som er nvendt t undervsnng, gger p 2 uddnneser vere end nveuet  2010,

mens det p sygepeerskeuddnnesen gger p nveu med 2010.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

ANVENDELSEN AF UNDERVSERNES ARBEDSTD

3.3. UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIETS

INITIATIVER I FORHOLD TIL PROFESSIONSHØJSKOLER-

NES BRUG AF UNDERVISERNES TID

61. V hr undersøgt, om Uddnneses- og Forsknngsmnsteret hr fugt op p, om nten-

tonen med OK13 er bevet opfydt.

62. Uddnneses- og Forsknngsmnsterets overordnede m for ændrngen f rbedstds-

regerne ved OK13 vr t styrke edesesrummet p professonshøskoerne gennem et bed-

re grundg for t prortere opgver og resurser, s de øbende kn tpsses nye og æn-

drede behov og krv. Mnsteret tkendegv  forængese herf  un 2013  et fæesbrev

t bestyresesformænd og rektorer p professonshøskoerne, t ntentonen med OK13

vr t skre en bedre nvendese f undervsnngsresurserne og t understøtte en overord-

net msætnng om t prortere fere undervsnngsresurser t de studerende og t forsk-

nng- og udvkngsktvteter. Mnsteret tkendegv desuden, t OK13 medførte en stor

mpementerngsopgve, som forudstte et stærkt edesesfokus. Mnsteret opyste, t

Styresen for Vderegende Uddnneser ve føge mpementerngsrbedet tæt, bde op

t og efter ftens krfttræden.

63. For t understøtte mpementerngen f den nye fte nedstte Styresen for Vdere-

gende Uddnneser medo 2013 en centr mpementerngsgruppe med repræsentnter

for erhvervskdemerne og professonshøskoerne. mpementerngsgruppen skue b..

skre en koordneret og effektv mpementerng f rsnormsfterne og de øvrge eemen-

ter  ften p nsttutonerne.  reg f mpementerngsgruppen er der b.. drøftet tds-

regstrerng, overgngsordnnger, merrbede, okfter, edesesudvkngsprogrm og

ny ektorbedømmesesordnng. mpementerngsgruppen fungerede frem t februr 2014,

hvorefter den bev erstttet f et HR-netværk.

Herudover hr Styresen for Vderegende Uddnneser  smrbede med b.. professons-

høskoernes rektorkoegum fhodt et edesesudvkngsforøb for undervsernes nær-

meste edere og detget  et HR-netværk med fokus p de nye rbedstdsreger. Styre-

sen hr desuden gennemført en spørgeskemundersøgese hos nsttutonerne for b.. t

fdække, om de hvde mpementeret tdsregstrerng.

64. Uddnneses- og Forsknngsmnsteret hr p fere omrder fugt udvkngen med m-

pementerngen f OK13 og hr opyst, t Modernserngsstyresen hr udrbedet en op-

gørese over udbett over- og merrbede, der vser, t over- og merrbede p profes-

sonshøskoerne efter ændrngerne f rbedstdsregerne er reduceret med 24 %. Under-

søgesen vser ogs, t Styresen for Vderegende Uddnneser kke hr fugt op p,  hv-

ket omfng OK13 hr ført t mere undervsnng t de studerende.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

ANVENDELSEN AF UNDERVSERNES ARBEDSTD

RESULTATER

Undersøgesen vser, t Uddnneses- og Forsknngsmnsteret hr værkst en række n-

ttver for t understøtte professonshøskoernes mpementerng f OK13, der skue føre

t en bedre brug f undervserresurserne. Mnsteret hr desuden fugt op p,  hvket om-

fng ændrngerne hr medvrket t t nedbrnge udgfterne t over- og merrbede. Mn-

steret hr mdertd kke skffet sg et tstrækkegt overbk over, om OK13 hr ført t,

t der er prorteret fere undervserresurser t undervsnng og forsknngs- og udvkngs-

ktvteter.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

PROFESSONSHØSKOLERNES KARAKTERNVEAU OG EVNE TL AT FASTHOLDE DE STUDERENDE

4. Professionshøjskolernes

karakterniveau og evne til at

fastholde de studerende

DELKONKLUSION

Undersøgesen vser, t der er forske p de resutter, som professonshøskoerne fr ud

f deres resurser.

Forskeene er beregnet ved hæp f en nyse, der vser skre tendenser og større forske-

e meem professonshøskoernes resutter. Beregnngen ngver p den bggrund est-

mter for omfnget f forbedrngs- og bespresespotenter p de enkete uddnneses-

steder, men ngver kke ekskte t for potenternes størreser.

Smmengnnger f professonshøskoernes resutter – mt p krkternveu og evne

t t fsthode de studerende p studet – ndkerer, t der særgt p pædgog- og syge-

peerskeuddnneserne er store forskee meem professonshøskoerne, nr der tges hø-

de for, t de studerende p uddnnesen hr forskeg bggrund.

Undersøgesen f evnen t t fsthode de studerende vser ogs, t fsthodesesevnen

p 3 ud f 4 uddnneser er p nveu med gennemsnttet for ndre vderegende uddn-

neser. P æreruddnnesen er der mdertd et høt frfd, d næsten hver trede stude-

rende fder fr studet. Dette er mrknt over det gennemsntge frfd p e vdere-

gende uddnneser, som er p c. 22 %.

Undersøgesen ndkerer desuden, t professonshøskoerne p 3 f uddnneserne (syge-

peerske-, ærer- og pædgoguddnneserne) v kunne forbedre resutterne uden t øge

resurseforbruget. En smmengnng f uddnnesesstederne p sygepeerskeuddnne-

sen med de uddnnesessteder, der gør det bedst, vser sedes, t uddnnesesstederne

 gennemsnt hr et estmeret forbedrngspotente p c. 7 %. Uddnnesesstederne kn

med ndre ord opn bedre resutter for c. 7 % f de studerende, der v kunne f en bedre

fsuttende krkter, gesom fsthodesesevnen v kunne forbedres tsvrende fr det

nuværende nveu. For ærer- og pædgoguddnneserne hr Rgsrevsonen estmeret et

gennemsntgt forbedrngspotente p 3-4 %. Beregnnger f bespresespotentet,

hvor det undersøges, om professonshøskoerne v kunne opn de smme resutter for

færre resurser, vser et estmeret bespresespotente p gennemsntgt 8-13 % f de

ønudgfter, der nvendes t undervsnng p de 3 uddnneser.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

PROFESSONSHØSKOLERNES KARAKTERNVEAU OG EVNE TL AT FASTHOLDE DE STUDERENDE

Undersøgesen vser, t der med de tgængege dt kke kn dentfceres skre sttst-

ske smmenhænge, der kn forkre forskeene meem uddnnesesstedernes resutter.

Det omftter fx smmenhængen meem hodstørrese, tmet og uddnnesesstedernes

resutter. Det er Rgsrevsonens vurderng, t professonshøskoerne med forde kn r-

bede vdere med resutterne f undersøgesen, særgt  forhod t t fdække rsgerne

t forskeene og for t ære f de uddnnesessteder, der opnr bedre resutter med det

smme resurseforbrug.

65. Dette kpte hnder om, hvorvdt professonshøskoerne kn f bedre resutter ud f

deres resurser.

Konkret hr v smmengnet professonshøskoernes resutter  form f deres krkter-

nveu og evne t t fsthode de studerende p studet. V hr desuden undersøgt, hvke

uddnnesessteder der fr de bedste resutter ud f de ønresurser, de bruger t under-

vsere. Det er sket ved hæp f en benchmrkng f professonshøskoerne (med en DEA-

nyse), hvor v undersøger, om der kn dentfceres et forbedrngspotente eer et be-

spresespotente hos professonshøskoerne.  DEA-nysen tges der høde for stør-

resen f uddnneserne, som kn hve en betydnng for, hvor effektve de er. Det skydes,

t professonshøskoerne er omfttet f en regon dæknngsforpgtese, der betyder,

t noge f professonshøskoerne hr uddnnesessteder  dee f ndet, hvor der kke

er grundg for t optge s mnge studerende. Størresen p de forskege uddnneses-

steder (mt p nt studerende) vrerer derfor.

Uddnneses- og Forsknngsmnsteret hr opyst, t mnsteret som ed  st tsyn rbe-

der med t me professonshøskoernes ktvteter og resutter. Det sker b.. ved hæp

f benchmrkng f professonshøskoerne. Her tstræber mnsteret t nvende et be-

grænset udvg f nøgendktorer. Krkternveu og fsthodesesevne ndgr kke

bndt dsse. Mnsteret hr p den bggrund nbefet Rgsrevsonen t benytte de nd-

ktorer, som mnsteret benytter, frem for t ntroducere noge nye. Mnsteret hr  den

smmenhæng opyst, t mnsteret generet kke benytter krkternveu som et grund-

g for t vurdere professonshøskoernes resutter. Det skydes, t mnsteret kke øn-

sker, t der opstr et usundt nctment for professonshøskoerne  reton t krkter-

gdnng.

V hr dog vgt t gennemføre DEA-nysen med udgngspunkt  krkternveu og fst-

hodesesevne, som er 2 centre ndktorer for resutterne f professonshøskoernes

ndsts. Fsthodes en studerende p studet, er der stor sndsynghed for, t den stude-

rende fudfører uddnnesen. Et godt eksmensresutt – her mt p den fsuttende k-

rkter p uddnnesen – er udtryk for, t professonshøskoerne hr gvet de studerende

et fggt øft.

INDIKATORER I MINI-

STERIETS TILSYN

Mnsteret fører tsyn med:

•

tgng f studerende

•

frfd

•

studetd

•

edghed.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

PROFESSONSHØSKOLERNES KARAKTERNVEAU OG EVNE TL AT FASTHOLDE DE STUDERENDE

SOCIOØKONOMISKE

VARIABLE, DER IND-

GÅR I ANALYSEN

Uddnnesesvrbe:

fgngsprøve

•

Type f ungdomsuddnnese

•

Krkterer ved gymnse-

uddnnese.

Øvrge personge vrbe:

•

Ant børn

•

Cv sttus (gft, smboende

mv.)

•

Køn

•

Ader

•

Domme for krmntet.

Vrbe vedrørende opvækst:

•

Forædres uddnnese, nd-

komst og obsttus

•

Forædres cve sttus.

•

Krkterer ved 9. ksses

Erfrngsmæssgt er der en stærk smmenhæng meem en studerendes socoøkonomske

bggrund og tdgere krkterer og den studerendes succes  det vderegende uddnne-

sessystem. Undersøgesen f bde krkternveu og fsthodesesevne er trettegt, s

der tges høde for dsse forskee. Anyserne hr t hensgt – s vdt det er mugt – t so-

ere den effekt, der kn tskrves den enkete professonshøskoe, fr de effekter, der kn

tskrves ndvduee krkterstk (socoøkonomsk bggrund og tdgere krkterer) hos

de studerende.

4.1.

PROFESSIONSHØJSKOLERNES KARAKTERNIVEAU

66. V hr smmengnet professonshøskoernes krkternveu. Krkternveuet er mt

ud fr krkteren p de studerendes bcheorproekt, som er den fsuttende eksmen p

professonsbcheoruddnneserne. Ved hæp f en sttstsk beregnng, hvor der er korr-

geret for de studerendes socoøkonomske bggrund mv., hr v undersøgt, hvor mnge f

de studerende p de enkete uddnnesessteder der som mnmum opnr krkteren 7 ved

deres bcheorproekt.

Bggrunden for dette er en ntgese om, t o fere studerende, der opnr en hø krkter

p et uddnnesessted, o større effekt hr uddnnesesstedet.

 nysen smmengnes uddnnesesstederne p de 4 forskege uddnneser.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

PROFESSONSHØSKOLERNES KARAKTERNVEAU OG EVNE TL AT FASTHOLDE DE STUDERENDE

Læreruddannelsen

67. Fgur 5 vser, hvor mnge f de studerende p æreruddnnesen, der som mnmum op-

nr krkteren 7 ved bcheorproektet p de forskege uddnnesessteder, hvor uddn-

nesen udbydes.

FIGUR 5

ANDEL AF STUDERENDE, DER SOM MNMUM OPNÅR KARAKTEREN 7 VED BACHELORPROEKTET

PÅ LÆRERUDDANNELSEN

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Metropol

UC Sjælland

UC Capital

UC Syd

UC Lillebælt

VIA

UC Nordjylland

Note: Fguren vser et krkternveu, der beregnngsteknsk er korrgeret for socoøkonomske forhod mv. og derfor fvger fr det fktske

krkternveu.

Kde: KORA’s beregnng p bggrund f dt fr Dnmrks Sttstk.

Det fremgr f fgur 5, t der er begrænsede forskee  krkternveuet p æreruddn-

nesen. P Zhe opnr c. 48 % f de studerende krkteren 7 eer derover ved den f-

suttende eksmen.  Roskde er ndeen dt mndre, det c. 43 % f de studerende op-

nr krkteren 7 eer derover.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

PROFESSONSHØSKOLERNES KARAKTERNVEAU OG EVNE TL AT FASTHOLDE DE STUDERENDE

Pædagoguddannelsen

68. Fgur 6 vser, hvor mnge f de studerende p pædgoguddnnesen der som mnmum

opnr krkteren 7 ved bcheorproektet p de forskege uddnnesessteder, hvor uddn-

nesen udbydes.

FIGUR 6

ANDEL AF STUDERENDE, DER SOM MNMUM OPNÅR KARAKTEREN 7 VED BACHELORPROEKTET

PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

UC Capital

UC Lillebælt

UC Nordjylland

UC Sjælland

UC Syd

VIA

Note: Pædgoguddnnesen udbydes 26 steder  ndet. Krkternveuet er beregnet for 24 uddnnesessteder. Uddnnesessteder, som kke

ndgr  beregnngen, fremgr f bg 2. Fguren vser et krkternveu, der beregnngsteknsk er korrgeret for socoøkonomske forhod

mv. og derfor fvger fr det fktske krkternveu.

Kde: KORA’s beregnng p bggrund f dt fr Dnmrks Sttstk.

Det fremgr f fgur 6, t der er store forskee  krkternveuet p pædgoguddnnesen.

 Kodng opnr c. 71 % f de studerende krkteren 7 eer derover ved den fsuttende

eksmen, mens 51 % f de studerende  Rnders opnr krkteren 7 eer derover.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

PROFESSONSHØSKOLERNES KARAKTERNVEAU OG EVNE TL AT FASTHOLDE DE STUDERENDE

Socialrådgiveruddannelsen

69. Fgur 7 vser, hvor mnge f de studerende p socrdgveruddnnesen der som m-

nmum opnr krkteren 7 ved bcheorproektet p de forskege uddnnesessteder, hvor

uddnnesen udbydes.

FIGUR 7

ANDEL AF STUDERENDE, DER SOM MNMUM OPNÅR KARAKTEREN 7 VED BACHELORPROEKTET

PÅ SOCALRÅDGVERUDDANNELSEN

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Metropol

UC Syd

VIA

UC Sjælland

UC Lillebælt

Note: Socrdgveruddnnesen udbydes 11 steder  ndet. Krkternveuet er beregnet for 7 uddnnesessteder. Uddnnesessteder, som

kke ndgr  beregnngen, fremgr f bg 2. Fguren vser et krkternveu, der beregnngsteknsk er korrgeret for socoøkonomske

forhod mv. og derfor fvger fr det fktske krkternveu.

Kde: KORA’s beregnng p bggrund f dt fr Dnmrks Sttstk.

Det fremgr f fgur 7, t der er mndre, men dog vsse forskee  krkternveuet p

socrdgveruddnnesen.  Odense opnr c. 54 % f de studerende krkteren 7 eer

derover ved den fsuttende eksmen, men c. 44 % f de studerende p Frederksberg

opnr krkteren 7 eer derover.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

PROFESSONSHØSKOLERNES KARAKTERNVEAU OG EVNE TL AT FASTHOLDE DE STUDERENDE

Sygeplejerskeuddannelsen

70. Fgur 8 vser, hvor mnge f de studerende p sygepeerskeuddnnesen, der som m-

nmum opnr krkteren 7 ved bcheorproektet p de forskege uddnnesessteder, hvor

uddnnesen udbydes.

FIGUR 8

ANDEL AF STUDERENDE, DER MNMUM OPNÅR KARAKTEREN 7 VED BACHELORPROEKTET

PÅ SYGEPLEERSKEUDDANNELSEN

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Metropol

UC Sjælland

UC Capital

UC Syd

UC Lillebælt

VIA

UC Nordjylland

Note: Sygepeerskeuddnnesen udbydes 22 steder  ndet. Krkternveuet er beregnet for 21 uddnnesessteder. Uddnnesesstedet, som

kke ndgr  beregnngen, fremgr f bg 2. Fguren vser et krkternveu, der beregnngsteknsk er korrgeret for socoøkonomske forhod

mv. og derfor fvger fr det fktske krkternveu.

Kde: KORA’s beregnng p bggrund f dt fr Dnmrks Sttstk.

Det fremgr f fgur 8, t der er store forskee  krkternveuet p sygepeerskeuddn-

nesen. P Dkonssestftesen opnr c. 77 % f de studerende krkteren 7 eer derover

ved den fsuttende eksmen, mens c. 49 % f de studerende  Aborg opnr krkteren

7 eer derover.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

PROFESSONSHØSKOLERNES KARAKTERNVEAU OG EVNE TL AT FASTHOLDE DE STUDERENDE

71. V hr undersøgt, om der er forhod  den mde, professonshøskoerne tretteægger

uddnneserne p, der kn ndkere, hvorfor noge uddnnesessteder hr et bedre krk-

ternveu end ndre. V hr derfor beregnet, om der kn pvses sttstske smmenhæn-

ge meem et høt krkternveu og udvgte vrbe, som professonshøskoerne kn p-

vrke: ntet f tmer, ndeen f undervsnng p store hod (over 40 studerende), nde-

en f undervsnng p mndre hod (under 40 studerende) og omfnget f veednng.

Beregnngerne vser, t der p sygepeerskeuddnnesen kn pvses en sttstk smmen-

hæng meem nvendesen f mndre hod og et høt krkternveu. Med ndre ord hr de

uddnnesessteder, som  hø grd benytter sg f mndre hod, et høere krkternveu end

ndre. Der kn kke pvses ndre sttstske smmenhænge p sygepeerskeuddnnesen.

P de 3 øvrge uddnneser hr det kke været mugt t pvse noge skre sttstske sm-

menhænge meem et høt krkternveu og de nævnte vrbe.

ANALYSE AF KARAKTER-

NIVEAU

Mnger f uddnnesesnsttu-

som øfteevne) er kke tdgere

gennemført vedrørende profes-

sonshøskoerne, men hr  fere

r været benyttet  ndre dee f

undervsnngs- og uddnneses-

sektoren. Det er b.. tfædet 

forhod t gymnserne og foke-

skoen. Mnsteret for Børn, Un-

dervsnng og Lgestng gen-

nemfører sedes rge nyser

f skdte socoøkonomske re-

ferencer.

Det er nyser, hvor den enkete

skoes opnede krktergennem-

snt smmengnes med et bereg-

net krktergennemsnt, der er

udtryk for, hvor godt skoen for-

ventegt kunne kre det  forhod

t den eevsmmensætnng, sko-

en hr. Anyserne er beregnngs-

teknsk opbygget p en nden

mde end nysen, som ndgr

 denne undersøgese, men grund-

æggende er det det smme, der

bver undersøgt.

tons krkternveu (ogs kendt

RESULTATER

Undersøgesen vser, t der er forskee  professonshøskoernes resutter  forhod t de

studerendes krkternveu. Der er sedes store forskee  krkternveuet p sygepe-

erskeuddnnesen og pædgoguddnnesen. Andeen f sygepeerskestuderende, der som

mnmum opnr krkteren 7 ved den fsuttende bcheoreksmen, vrerer meem 49 %

og 77 %. For de pædgogstuderende vrerer det meem 51 % og 71%. P socrdgver-

uddnnesen er der vsse forskee, mens der er begrænsede forskee  krkternveuet

meem uddnnesesstederne p æreruddnnesen. Undersøgesen peger p, t nvende-

sen f mndre hod  undervsnngen p sygepeerskeuddnnesen kn være en de f for-

krngen p et høere krkternveu.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

PROFESSONSHØSKOLERNES KARAKTERNVEAU OG EVNE TL AT FASTHOLDE DE STUDERENDE

4.2. PROFESSIONSHØJSKOLERNES EVNE TIL AT FAST-

HOLDE DE STUDERENDE

72. Fsthodesesevnen mes her som evnen t t undg, t de studerende fbryder stu-

det  øbet f et smet studeforøb. Konkret hr v undersøgt, hvor mnge studerende

(mt  procent) der p det enkete uddnnesessted bver fsthodt p studet  øbet f

et smet studeforøb. Tene for fsthodesesevnen er beregnngsteknsk korrgeret for

de studerendes socoøkonomske bggrund mv.

Fgur 9 vser, hvor mnge studerende der bver fsthodt p æreruddnnesen og pæd-

goguddnnesen set over et smet studeforøb. Fguren vser de 2 uddnnesessteder

med den veste fsthodesesevne og de 2 uddnnesessteder med den høeste fstho-

desesevne. Desuden vser fguren den gennemsntge fsthodesesevne.

FIGUR 9

FASTHOLDELSESEVNE PÅ LÆRERUDDANNELSEN OG PÆDAGOGUDDANNELSEN

Læreruddannelsen

100%

80%

60%

40%

20%

100%

80%

60%

40%

20%

Pædagoguddannelsen

Note: Fastholdelsesevnen er beregnet for 15 uddannelsessteder for læreruddannelsen og 24 uddannelsessteder for pædagoguddannelsen.

Uddnnesessteder, som kke ndgr  beregnngen, fremgr f bg 2. Da tallene beregningsteknisk er korrigeret for socioøkonomiske

forhold mv., afviger de fra de frafalds- og fastholdelsestal, som professionshøjskolerne opgør.

Kilde: KORA’s beregning på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Det fremgr f fgur 9, t fsthodesesevnen p æreruddnnesen er retvt ensrtet.

Lvest er Nørre Nssum, hvor der set over et smet studeforøb er 65 % f de studerende,

som bver fsthodt p studet. Høest er æreruddnnesen  Aborg, hvor der set over et

smet studeforøb er 74 % f de studerende, som bver fsthodt p studet. Gennem-

snttet for e uddnnesesstederne er c. 71 %. Det betyder, t c. 29 % f de studeren-

de kke gennemfører uddnnesen.

Det fremgr ogs f fguren, t der er retvt større forskee  fsthodesesevnen p pæ-

dgoguddnnesen. Sedes bver 74 % f de studerende  eng fsthodt p studet. 

Hørrng er fsthodesesevnen p 88 %. Gennemsnttet for e uddnnesesstederne er

c. 81 %. Det betyder, t c. 19 % f de studerende kke gennemfører uddnnesen.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

PROFESSONSHØSKOLERNES KARAKTERNVEAU OG EVNE TL AT FASTHOLDE DE STUDERENDE

Fgur 10 vser, hvor mnge studerende der bver fsthodt p socrdgveruddnnesen

og sygepeerskeuddnnesen set over et smet studeforøb. Fguren vser de 2 uddnne-

sessteder med den veste fsthodesesevne og de 2 uddnnesessteder med den høeste

fsthodesesevne. Desuden vser fguren den gennemsntge fsthodesesevne.

FIGUR 10

FASTHOLDELSESEVNE PÅ SOCALRÅDGVERUDDANNELSEN OG SYGEPLEERSKEUDDANNELSEN

Socialrådgiveruddannelsen

100%

80%

60%

40%

20%

100%

80%

60%

40%

20%

Sygeplejerskeuddannelsen

Note: Fsthodesesevnen er beregnet for 6 uddnnesessteder p socrdgveruddnnesen og 21 uddnnesessteder for sygepeerskeuddn-

nesen. Uddnnesessteder, som kke ndgr  beregnngen, fremgr f bg 2. D tene beregnngsteknsk er korrgeret for socoøkonom-

ske forhod mv., fvger de fr de frfds- og fsthodesest, som professonshøskoerne opgør.

Kde: KORA’s beregnng p bggrund f dt fr Dnmrks Sttstk.

Det fremgr f fgur 10, t der er retvt store forskee  fsthodesesevnen p socrd-

gveruddnnesen.  Nykøbng F fsthodes 72 % f de studerende p studet, mens 84 %

f de studerende p Frederksberg fsthodes p studet. Gennemsnttet for e uddn-

nesessteder er c. 79 %. Det betyder, t c. 21 % f de studerende kke gennemfører ud-

dnnesen.

Det fremgr ogs f fguren, t der er væsentge forskee  fsthodesesevnen p syge-

peerskeuddnnesen. Sedes bver 67 % f de studerende  Hørrng fsthodt p stu-

det, mens fsthodesesevnen p Dkonssestftesen er 87 %. Gennemsnttet for e ud-

dnnesesstederne er c. 79 %. Det betyder, t c. 21 % f de studerende kke gennem-

fører uddnnesen.

73. Undersøgesen vser sedes, t ndeen f studerende, der kke gennemfører pæd-

gog-, socrdgver- og sygepeerskeuddnneserne, gger p c. 20 %. Frfdet er stør-

re p æreruddnnesen, hvor næsten hver trede f de studerende fder fr studet. T

smmengnng vser t fr Mnsteret for Børn, Undervsnng og Lgestngs dtbnk,

t det gennemsntge frfd p e vderegende uddnneser er c. 22 %.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

PROFESSONSHØSKOLERNES KARAKTERNVEAU OG EVNE TL AT FASTHOLDE DE STUDERENDE

74. V hr undersøgt, om der er forhod  den mde, professonshøskoerne tretteægger

uddnneserne p, der kn ndkere, hvorfor noge uddnnesessteder er bedre t t fst-

hode de studerende end ndre. Det er sket p bggrund f en beregnng f, om der kn p-

vses sttstske smmenhænge meem god fsthodesesevne og udvgte vrbe, som

professonshøskoerne kn pvrke: ntet f tmer, ndeen f undervsnng p store

hod (over 40 studerende), ndeen f undervsnng p mndre hod (under 40 studerende)

og omfnget f veednng.

Beregnngen vser, t det kke hr været mugt t pvse skre sttstske smmenhænge

(hverken postve eer negtve) meem god fsthodesesevne og de nævnte vrbe.

RESULTATER

Undersøgesen vser, t der er retvt store forskee p professonshøskoernes resut-

ter  forhod t t fsthode de studerende. Pædgogstuderende fsthodes  høere grd

p studet p noge uddnnesessteder frem for ndre. Det smme gæder for socrdg-

veruddnnesen og sygepeerskeuddnnesen, hvor der ogs er forskee meem uddn-

nesesstederne. P æreruddnnesen er der kun begrænsede forskee p fsthodeses-

evnen. Undersøgesen vser, t ndeen f studerende, der kke gennemfører æreruddn-

nesen, er særg hø. Næsten hver trede studerende fder fr studet. Dette gger mr-

knt over det gennemsntge frfd p e vderegende uddnneser p 22 %.

4.3. BENCHMARKING AF PROFESSIONSHØJSKOLERNES

PRODUKTIVITET OG EFFEKTIVITET

DEA-MODELLEN

75. V hr undersøgt, om der med en benchmrkng f professonshøskoerne kn dent-

fceres et forbedrngspotente, s professonshøskoerne kn øge deres produktvtet

og effektvtet.

76. Undersøgesen sker ved hæp f en benchmrkng f professonshøskoerne ud fr ud-

vgte prmetre, der beyser professonshøskoernes effektvtet og produktvtet. Som

metode er nvendt den skdte DEA-mode, der er beskrevet mere udførgt  bg 1 om

vores metodske tgng. DEA er en metode t t smmengne ensrtede nsttutoner, der

hr de smme nputprmetre og de smme outputprmetre.  denne DEA-nyse hr v

vgt føgende nput- og outputprmetre for hvert uddnnesessted. Smet udgør dette

en nyse f produktvtet og effektvtet.

DEA-modeen er et redskb t

benchmrkng meem smmen-

gnege enheder. Modeen be-

regner forbedrngspotenter

ud fr den retve forske me-

em uddnnesesstederne. Be-

regnngen udeukker kke, t der

ogs v kunne ses forbedrngs-

potenter hos de mest effek-

tve uddnnesessteder.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

PROFESSONSHØSKOLERNES KARAKTERNVEAU OG EVNE TL AT FASTHOLDE DE STUDERENDE

DEA-MODELLEN – BEREGNNG AF FORBEDRNGS- OG BESPARELSES-

POTENTALER

nput:

Output:

Lønomkostnnger t undervsere (resursegrundg)

STÅ (produktvtetsm)

Krkternveu (effektm)

Fsthodesesevne (produktvtetsm)

 DEA-modeen beregnes, hvke uddnnesessteder der – mt  forhod t ønomkostnnger

t undervsere pr. STÅ, krkternveu og fsthodesesevne – hr det bedste smede re-

sutt. V hr vgt t bsere DEA-modeen p de nævnte prmetre, d krkternveu og

fsthodesesevne er reevnte resuttndktorer, der mer p professonshøskoernes

ndsts. Lønomkostnnger t undervsere pr. STÅ er vgt som en smmengneg fktor,

nr professonshøskoernes resursegrundg  forhod t undervsnngen sk undersøges.

ndednngsvst dentfcerer DEA-modeen de uddnnesessteder, der opnr det bedst op-

nege smede resutt set  forhod t de vgte prmetre. Dsse uddnnesessteder n-

ses  smmengnng med de øvrge uddnnesessteder for t være de mest produktve og

effektve uddnnesessteder. De uddnnesessteder, der er mndre produktve og mndre

effektve, hr et forbedrngspotente.

Potentet kn beregnes p 2 forskege mder. Potentet kn

for det første

ses som en

mughed for t forbedre krkternveuet og evnen t t fsthode de studerende for det

smme resurseforbrug. Det skydes, t beregnngerne vser, t ndre uddnnesessteder

kn opn bedre præsttoner med det smme forbrug f ønomkostnnger. Potentet kn

for det ndet

ogs betrgtes som et bespresespotente, hvor et uddnnesessted for

færre resurser kn opn det smme output (krkternveu, fsthodesesevne og gennem-

føresestd). Der kn dermed dentfceres et bespresespotente, ford gnende uddn-

nesessteder kn opn de smme resutter med færre resurser.

DEA-modeen er en nerkendt modeberegnng, der ud fr noge kvfcerede prmetre

for uddnnesesstedernes resurseforbrug og resutter skrer, t professonshøskoerne

smmengnes ud fr et ensrtet grundg. Modeberegnngen vser skre tendenser og stør-

re forskee meem uddnnesesstedernes resutter. Beregnngen gver p den bggrund

noge estmter for omfnget f forbedrngs- og bespresespotenter p de enkete ud-

dnnesessteder, men kke ekskte t for potenternes størrese.

KORA hr  forbndese med gennemførese f DEA-nysen gennemført fere kontrobe-

regnnger, hvor ndre prmetre, fx de studerendes gennemføresestd og den smede be-

stnd f studerende, hr ndget  beregnngsmodeen. Resutterne, der er præsenteret 

denne undersøgese, er resutterne fr den mode for e uddnnesessteder, som er mest

forsgtg, dvs. der er te om de resutter, som ngver de mndste forskee. Dette er vgt

for t skre, t v kke overestmerer forbedrngs- og bespresespotenterne.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

PROFESSONSHØSKOLERNES KARAKTERNVEAU OG EVNE TL AT FASTHOLDE DE STUDERENDE

FORBEDRINGSPOTEN-

TIALE OG BESPARELSES-

POTENTIALE

Beregnngen f henhodsvs for-

bedrngspotente og bespre-

sespotente ved hæp f DEA-

modeen vser et forskegt po-

tente. Fx er det gennemsntge

forbedrngspotente p ærer-

uddnnesen beregnet t 3 %,

mens bespresespotentet er

beregnet t 15 %.

Om bespresespotentet eer

forbedrngspotentet er størst,

fhænger f, om fertet f ud-

dnnesesstederne gger ngt

fr de bedste  forhod t resurse-

forbruget (d v bespresespo-

tentet være størst), eer om

fertet f uddnnesessteder-

ne gger ngt fr de bedste  for-

hod t krkterer og fsthode-

se (d v forbedrngspotentet

være størst).

Det er kendetegnende for DEA-modeen, t de prmetre, der nddrges  smmengnn-

gen, beregnes p en sdn mde, t det undersøgte uddnnesessted sættes  det bedst

muge ys, s tvven td kommer uddnnesesstedet t gode. DEA-modeen nvender

sedes et forsgtghedsprncp, nr potentet et gvent sted opgøres.

Forbedrngspotentet er  denne undersøgese prmært præsenteret ud fr den første vn-

ke, hvor perspektvet er, om uddnnesesstederne kn opn bedre resutter med det sm-

me forbrug f ønomkostnnger. Resutterne f beregnngen f forbedrngspotentet set

ud fr en bespresesvnke præsenteres dog ogs  kort form. Nedenfor præsenteres re-

sutterne f beregnngerne for 3 f uddnneserne: ærer-, pædgog- og sygepeerskeud-

dnneserne.

Socrdgveruddnnesen udbydes færre steder  ndet, og d DEA-modeen kræver et

vst mnmum f enheder  nysen, hr det kke været mugt t beregne skre resutter

for socrdgveruddnnesen.

77. Det bemærkes, t professonshøskoerne, f. ov om professonshøskoer, er forpgtet

t t dække behovet for udbud f vderegende uddnneser  den regon, hvor de hører

hemme. Den regone uddnnesesforpgtese kn fx ndebære, t sm og mndre effek-

tve uddnnesessteder oprethodes for t skre tstrækkeg rbedskrft regont. Pro-

fessonshøskoernes regone uddnnesesforpgtese kn hve betydnng for potent-

ernes størrese. Rgsrevsonen hr derfor fet foretget beregnnger, hvor der tges hø-

de for forskee  uddnnesesstedernes størrese, mt p ntet f studerende.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

PROFESSONSHØSKOLERNES KARAKTERNVEAU OG EVNE TL AT FASTHOLDE DE STUDERENDE

Læreruddannelsen

78. Fgur 11 vser resuttet f DEA-nysen p æreruddnnesen. Anysen omftter 16

uddnnesessteder fordet p 7 professonshøskoer. Fguren vser uddnnesesstedernes

forbedrngspotente mt  procent. Forbedrngspotentet er udtryk for, hvor meget ud-

dnnesesstedet kn hæve krkternveuet og forbedre fsthodesesevnen uden t øge

resursebruget.

FIGUR 11

FORBEDRNGSPOTENTALE PÅ LÆRERUDDANNELSEN

Silkeborg (VIA)

Aalborg (UC Nordjylland)

Zahle (UC Capital)

Odense (UC Lillebælt)

Hjørring (UC Nordjylland)

Skive (VIA)

København (Metropol)

Vordingborg (UC Sjælland)

Gennemsnit

Jelling (UC Lillebælt)

Roskilde (UC Sjælland)

Haderslev (UC Syd)

Esbjerg (UC Syd)

Bornholm (UC Capital)

Nørre Nissum (VIA)

Blaagaard (UC Capital)

Note:  DEA-nysen ndgr 15 ud f 16 uddnnesessteder. Uddnnesesstedet, som kke ndgr  nysen, fremgr f bg 2.

Kde: KORA p bggrund f regsterdt fr Dnmrks Sttstk smt ønopysnnger og STÅ fr professonshøskoerne.

Det fremgr f fgur 11, t der er 3 uddnnesessteder, som  DEA-nysen er beregnet t

t være de mest effektve. Det dreer sg om Skeborg, Aborg og Zhe. De øvrge uddn-

nesessteder hr et estmeret

forbedrngspotente

p 1-8 %. Smet set er det gennem-

sntge forbedrngspotente p æreruddnnesen estmeret t 3 %.

Det gennemsntge

bespresespotente

er estmeret t c. 11 % p æreruddnnesen.

Korrgeres der for betydnngen f uddnnesesstedernes størrese, fder det estmerede

bespresespotente t c. 8 %.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

PROFESSONSHØSKOLERNES KARAKTERNVEAU OG EVNE TL AT FASTHOLDE DE STUDERENDE

Pædagoguddannelsen

79. Fgur 12 vser resuttet f DEA-nysen p pædgoguddnnesen. Anysen omftter

23 uddnnesessteder fordet p 6 professonshøskoer. Fguren vser uddnnesessteder-

nes forbedrngspotente mt  procent. Forbedrngspotentet er udtryk for, hvor meget

uddnnesesstedet kn hæve krkternveuet og forbedre fsthodesesevnen uden t

øge resursebruget.

FIGUR 12

FORBEDRNGSPOTENTALER PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN

Randers (VIA)

Slagelse (UC Sjælland)

Hjørring (UC Nordjylland)

Storkøbenhavn (UC Capital)

Holstebro (VIA)

Ikast (VIA)

København (UC Capital)

Sydhavnen (UC Capital)

Odense (UC Lillebælt)

Frøbel (UC Capital)

Thisted (VIA)

Vordingborg (UC Sjælland)

Kolding (UC Syd)

Gennemsnit

Horsens (VIA)

Aalborg (UC Nordjylland)

Aabenraa (UC Syd)

Nykøbing F (UC Sjælland)

Nordsjælland (UC Capital)

Esbjerg (UC Syd)

Roskilde (UC Sjælland)

Viborg (VIA)

Bornholm (UC Capital)

Jelling (UC Lillebælt)

10%

12%

10%

13%

15%

14%

16%

Note:  DEA-nysen ndgr 23 ud f 26 uddnnesessteder. Uddnnesessteder, som kke ndgr  nysen, fremgr f bg 2.

Kde: KORA p bggrund f regsterdt fr Dnmrks Sttstk smt ønopysnnger og STÅ fr professonshøskoerne.

Det fremgr f fgur 12, t der er 5 uddnnesessteder, som  DEA-nysen er beregnet t

t være de mest effektve. Godt hvdeen f uddnnesesstederne hr et estmeret

for-

bedrngspotente

p 1-6 %. 6 uddnnesessteder hr et dt større forbedrngspotente,

det 8-15 % f de studerende ve kunne opn en høere krkter, og 8-15 % fere stude-

rende v kunne bve fsthodt p studet med smme resurseforbrug. Smet set er det

gennemsntge forbedrngspotente p pædgoguddnnesen estmeret t c. 4 %.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

PROFESSONSHØSKOLERNES KARAKTERNVEAU OG EVNE TL AT FASTHOLDE DE STUDERENDE

Det gennemsntge

bespresespotente

er estmeret t 11 % p pædgoguddnnesen.

Korrgeres der for betydnngen f uddnnesesstedernes størrese, fder det estmerede

bespresespotente t c. 10 %.

Sygeplejerskeuddannelsen

80. Fgur 13 vser resuttet f DEA-nysen p sygepeerskeuddnnesen. Anysen om-

ftter 21 uddnnesessteder fordet p 7 professonshøskoer. Fguren vser uddnneses-

stedernes forbedrngspotente mt  procent. Forbedrngspotentet er udtryk for, hvor

meget uddnnesesstedet kn hæve krkternveuet og forbedre fsthodesesevnen

uden t øge resursebruget.

FIGUR 13

FORBEDRNGSPOTENTALER PÅ SYGEPLEERSKEUDDANNELSEN

Diakonissestiftelsen (Metropol)

Roskilde (UC Sjælland)

Svendborg (UC Lillebælt)

Holstebro (VIA)

Thisted (VIA)

Silkeborg (VIA)

Horsens (VIA)

Aarhus (VIA)

Randers (VIA)

Viborg (VIA)

København (Metropol)

Næstved (UC Sjælland)

Gennemsnit

Odense (UC Lillebælt)

Aalborg (UC Nordjylland)

Vejle (UC Lillebælt)

Slagelse (UC Sjælland)

Esbjerg (UC Syd)

Nykøbing F (UC Sjælland)

Nordsjælland (UC Capital)

Sønderborg (UC Syd)

Hjørring (UC Nordjylland)

10%

11%

13%

24%

10%

15%

20%

25%

30%

Note:  DEA-nysen ndgr 21 ud f 22 uddnnesessteder. Uddnnesesstedet, som kke ndgr  nysen, fremgr f bg 2.

Kde: KORA p bggrund f regsterdt fr Dnmrks Sttstk smt ønopysnnger og STÅ fr professonshøskoerne.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

PROFESSONSHØSKOLERNES KARAKTERNVEAU OG EVNE TL AT FASTHOLDE DE STUDERENDE

Det fremgr f fgur 13, t der er 3 uddnnesessteder, som  DEA-nysen er beregnet t

t være de mest effektve. Det fremgr ogs f fguren, t der er estmeret et gennemsnt-

gt

forbedrngspotente

p sygepeerskeuddnnesen p c. 7 %. P uddnnesen kn c.

7 % f de studerende sedes opn en høere krkter, og c. 7 % fere studerende v kun-

ne bve fsthodt p studet, hvs de mndre effektve uddnnesessteder opnede de sm-

me resutter som de mest effektve uddnnesessteder.

Det fremgr ogs f fguren, t 5 uddnnesessteder hr et forbedrngspotente p over

10 %. Sygepeerskeuddnnesen  Hørrng hr et særgt høt forbedrngspotente p c.

24 %. Beregnngerne vser, t Hørrng bde hr en mndre fsthodesesevne og et vere

krkternveu, hvket smet set resuterer  et stort forbedrngspotente smmeng-

net med ndre uddnnesessteder.

Det gennemsntge

bespresespotente

er estmeret t 15 % p sygepeerskeuddnne-

sen. Korrgeres der for betydnngen f uddnnesesstedernes størrese, fder det estme-

rede bespresespotente t c. 13 %.

RESULTATER

Beregnngerne ndkerer, t hovedprten f professonshøskoerne p 3 ud f 4 uddnne-

ser (ærer-, pædgog- og sygepeerskeuddnneserne) v kunne hæve krkternveuet og

reducere frfdet uden t øge resurseforbruget. Størst forbedrngspotente er der dent-

fceret p sygepeerskeuddnnesen, hvor beregnngerne gver et estmt p c. 7 %, hv-

ket betyder, t c. 7 % fere f de studerende v kunne opn en høere krkter, og c. 7 %

fere studerende v kunne bve fsthodt p studet for det smme resurseforbrug. P æ-

reruddnnesen og pædgoguddnnesen er potentet estmeret t c. 3-4 %.

Bespresespotentet er estmeret t et gennemsnt p 15 % p sygepeerskeuddnne-

sen. P bde æreruddnnesen og pædgoguddnnesen er der et gennemsntgt besp-

resespotente, som er estmeret t 11 %. Nr der korrgeres for betydnngen f uddn-

nesesstedernes størrese, fder bespresespotentet t 13 % p sygepeerskeuddn-

nesen og t henhodsvs 8 % og 10 % p æreruddnnesen og pædgoguddnnesen.

Rgsrevsonen, den 5. oktober 2016

Lone Strøm

/Lene Schmdt

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

METODSK TLGANG

BILAG 1. METODISK TILGANG

Formet med beretnngen er t vurdere, om professonshøskoerne forvter deres resurser

t undervsnng p 4 uddnneser (ærer-, pædgog-, socrdgver- og sygepeerskeuddn-

neserne) effektvt. Derfor hr v undersøgt føgende:

•

Lgger ntet f undervsnngstmer t de studerende p professonshøskoerne p et

ensrtet nveu? (kpte 2)

Skrer professonshøskoerne, t undervserne nvender en større de f deres rbeds-

td p undervsnng t f de studerende? (kpte 3)

Kn professonshøskoerne f bedre resutter ud f deres resurser? (kpte 4).

 undersøgesen ndgr e 7 professonshøskoer: Metropo, UC Cpt, UC Lebæt, UC

Nordynd, UC Sænd, UC Syd og VA. Professonshøskoerne udbyder enten 3 eer 4 f

de udvgte uddnneser. Desuden ndgr Uddnneses- og Forsknngsmnsteret som over-

ordnet nsvrg for omrdet.

Undersøgesen omhnder som udgngspunkt peroden 2013-2015. Gennemgngen f r-

bedspner  kpte 3 vedrører studeret 2015/16.

Undersøgesen bygger b.. p gennemgng f tmet, øndt, rbedspner og beregnn-

ger f regsterdt om de studerende. V hr desuden hodt møder med det nsvrge m-

nsterum p omrdet og været p besøg p e 7 professonshøskoer. Endeg hr v fet

ekstern bstnd fr KORA t t foretge sttstske beregnnger vedrørende professons-

høskoernes produktvtet og effektvtet.

Væsentlige dokumenter

•

V hr gennemget en række dokumenter, herunder:

ovgvnng om professonshøskoerne og de 4 udvgte uddnneser

retnngsner/veednnger om de 4 uddnneser og rbedstretteæggese p profes-

sonshøskoerne

korrespondnce meem Uddnneses- og Forsknngsmnsteret og professonshøsko-

erne

dt om tmet, ønomkostnnger, STÅ og undervsernes rbedstd fr professons-

høskoerne

dgsordener og referter fr bestyresesmøder.

Formet med gennemgngen f dokumenterne hr været t f en genere forstese f

regerne og rmmerne for de 4 uddnneser og t vurdere, hvordn professonshøskoer-

ne tretteægger uddnneserne og styrer brugen f undervserresurserne.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

METODSK TLGANG

Møder

•

V hr hodt møder med føgende:

Uddnneses- og Forsknngsmnsteret

Styresen for Vderegende Uddnneser

de 7 professonshøskoer

progrmeder esper Wttrup, KORA.

Nedenfor er gennemget væsentge metodske forhod vedrørende undersøgesen.

Timetal

Undersøgesen f tmetet (undervsnngs- og veednngsektoner) p de 4 uddnneser

er ndhentet fr Styresens for Vderegende Uddnnesers tmetsdtbse. Hver enket

professonshøskoe hr ndberettet ntet f pngte tmer, som det s ud  efterret

2015 og  forret 2016 p deres respektve uddnneser, herunder de 4 uddnneser  denne

undersøgese. Fx er ndberetnngen for efterret 2015 et øebksbede f det nt tmer,

der tbydes de studerende p e semestre f uddnnesen p tværs f rgnge. Tmet-

et vser sedes kke det nt tmer, som en gven rgng bver tbudt  øbet f uddn-

nesen. Tmetet vser  stedet det nt tmer, de studerende p tværs f rgnge bev

tbudt, fx  efterret 2015. Professonshøskoerne hr ndberettet undervsnngsektoner

p store hod (over 40 studerende) og sm hod (under 40 studerende) smt veednngs-

ektoner. Der ndberettes ektoner f 45 mnutters vrghed.

Uddnnesesstederne kn enten optge studerende 2 gnge om ret (sommeroptg og vn-

teroptg) eer én gng om ret (sommeroptg) – undtgen Bornhom, der kun optger nye

studerende med 2-3 rs meemrum. Hovedprten f uddnnesesstederne hr bde som-

meroptg og vnteroptg. For de uddnnesessteder, der kun optger studerende om som-

meren, vedrører tmetet for efterret 2015 kun hvdeen f semestrene (1. semester for

1. rgng, 3. semester for 2. rgng osv.). Tmetet for de resterende semestre bver først

ndberettet  forret 2016 (2. semester for 1. rgng, 4. semester for 2. rgng osv.). For de

uddnnesessteder, der kun optger studerende én gng om ret, hr v summeret tme-

tet for efterret 2015 og forret 2016, hvorved v fr tmetet for e semestre og der-

med for hee uddnnesen. For de uddnnesessteder, der hr optg 2 gnge om ret, nd-

berettes tmer for e semestre  tmetsdtbsen.  efterret 2015 v optget fr som-

meren 2015 være  gng med 1. semester, mens studerende fr vnteroptget 2014/15 v

være strtet p 2. semester. Tmetet for e semestre bver sedes ndberettet  efter-

ret 2015 og geedes  forret 2016. For dsse uddnneser hr v summeret tmetet for

efterret 2015 og forret 2016 og dvderet med 2, hvorved v fr tmetet for det nt

semestre, der udgør en he uddnnese. Styresen for Vderegende Uddnneser hr  u

2016 offentggort opysnnger om uddnnesernes tmet, hvor sommeroptg og vnter-

optg opgøres ved hæp f en nden metode. Rgsrevsonens opgøreser vrerer derfor 

mndre omfng fr styresens offentggorte mtere.

Det tote nt tmer kn som udgngspunkt kke smmengnes p tværs f de 4 uddn-

neser. Dette skydes, t de 4 bekendtgøreser, der reguerer rmmerne for de 4 uddnne-

ser, ndehoder forskege krv t omfnget f ktvteter p uddnneserne. Fx er nt-

et f undervsnngsuger forskegt meem uddnneserne, hvket geedes gæder nt-

et f prktkuger.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

METODSK TLGANG

Kortlægning af undervisningstid

Kortægnngen f undervsernes undervsnngstd bygger des p rbedspnerne for de

fstnstte undervsere (ektor, dunkter og docenter), des p ekssterende tdsregstre-

rngssystemer (UC Nordynd).

 forhod t de professonshøskoer, hvor opgøresen f undervsnngstden bygger p r-

bedspnerne, hr v opbygget et dtsæt, der bestr f grunddt fr Sttens Lønsystem

(SLS) – med en række stmdt for hver enket undervser – supperet med opysnnger fr

professonshøskoerne om nsættesesgrd, nettorsnormer og pngt rbedstd t un-

dervsnng, forsknng og udvkng smt ektoner, hvs dette er regstreret. Smet set hr

v regstreret rbedstd ud fr c. 2.200 rbedspner. Professonshøskoerne hr hft mu-

ghed for t verfcere vores opgøreser, d de hr fet dtsættene vedrørende deres eg-

ne undervsere t gennemgng.

Kortægnngen f undervsnngstden tger udgngspunkt  føgende defnton f under-

vsnngstd og fgrænsnng f, hvket persone der ndgr  opgøreserne.

DEFNTON OG AFGRÆNSNNG AF UNDERVSNNGSTD

Defnton f undervsnngstd

 opgøreserne f undervsnngstd p uddnnesesstederne ndgr den pngte undervsnngs-

td, som den er regstreret f ederne de pgædende steder.  opgøreserne ndgr:

•

undervsnng p grunduddnnesen (professonsbcheor) og undervsnng p ndre uddn-

neser, fx efter- og vderegende uddnneser og Pædgogsk Assstent Uddnnese

•

ektoner t hodundervsnng, foreæsnnger og veednngstmer t studerende

•

kontkttd meem undervser og studerende  forbndese med prktkdeen f uddnnesen

•

forberedese f undervsnngen og rettese f opgver og feedbck

•

eksmener, prøver og bcheorproekter.

Arbedsopgver, der kke er medtget, omftter fx forsknng og udvkng, kompetenceudvk-

ng f undervsere, modukoordnerng, pnægnng f uddnnesen, skemægnng, prktk-

koordnerng, detgese  evuerng og kvtetsskrng f undervsnngsforøb, nterntont

rbede, studeveednng, rd og udvg smt ektorkvfcerng.

Defntonen svrer t den defnton f undervsnngstd, som bev nvendt  en stkprøveun-

dersøgese f rbedstden p udvgte professonshøskoeuddnneser  2010 (gennemført

f et konsuentfrm for det dværende Undervsnngsmnsterum) og en undersøgese, som

Metropo gennemførte  2011.

Afgrænsnng f undervsnngspersone

 opgøresen f undervsnngstden ndgr ektorer, dunkter, docenter og ndre fstnstte

undervsere. V hr kke medtget tmeærere, d tmeærernes rbedstd som hovedrege er

g med de undervsnngstmer, de everer. V hr heer kke medtget uddnneseschefer, d

denne personegruppe som udgngspunkt kke hr t opgve t undervse.

Nettorsnorm

V hr gt den opyste nettorsnorm (c. 1.650 tmer som udgngspunkt) fr rbedspnerne

t grund for beregnngen f ndeen f rbedstd, der gr t undervsnng. De feste steder er

nettorsnormen opgort som bruttorsnormen (1.924 tmer) eksk. fere og søgnehegdge.

Der er tget høde for detdsnstte, og deres rsnorm er beregnet forhodsmæssgt.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

METODSK TLGANG

Det sk bemærkes, t opgøreserne  begrænset omfng kn vrere meem uddnne-

sesstederne, fhænggt f hvken pngt td uddnnesesstederne regstrerer. Fx kn

der være uddnnesessteder, hvor eksmen og bcheorproektet kke er medtget, og

ndre steder, hvor undervsnngstden ogs omftter det prktske rbede vedrørende

prktkpdser og den fgge udvkng f uddnnesen. Dette gæder geedes de opgø-

reser, der vser ndeen f den rbedstd, der gr t ektoner. Dsse opgøreser nkuderer

 vrerende omfng teorektoner, ektoner knyttet t prktkophod og veednng. Rgs-

revsonen vurderer mdertd, t de opgøreser, der præsenteres  undersøgesen, gver

en god ndkton f nveuet f undervsnngstd nden for hver enket uddnnese. P de

feste uddnnesessteder hr det været mugt t opgøre undervsnngstden ud fr oven-

stende defnton. Enkete steder hr det været nødvendgt t opgøre undervsnngst-

den som et nterv (fr mnmum undervsnngstd t mksmum undervsnngstd), hvs

det kke hr været mugt t dske undervsnng fr ndre opgver  de pgædende r-

bedspner.

D der kn være vsse forskee , hvke opgver der ndgr  de forskege opgøreser,

sk smmengnnger f uddnnesesstederne foretges med forsgtghed. Opgøreserne

kn mdertd bruges t t ndkere, hvor stor en nde f rbedstden der smet set gr

t undervsnng p hee uddnnesen.

Benchmarking af karakterniveau, fastholdelsesevne og professionshøjskolernes

produktivitet og effektivitet

KORA hr gennemført 3 benchmrknyser f professonshøskoerne for Rgsrevsonen.

De 2 første benchmrknyser f professonshøskoernes krkternveu og fsthode-

sesevne er foretget som en regsterdtbseret nyse f professonshøskoernes k-

rkternveu og evne t t fsthode de studerende. Dsse nyser undersøger p bg-

grund f deterede ndvddt fr Dnmrks Sttstk, hvor meget f forskeene med

hensyn t eksmensresutter og fsthodese f de studerende p studet der kn tskr-

ves den enkete professonshøskoe, og hvor meget der kn forkres med forskee  de

studerendes fgge og socoøkonomske udgngspunkt. Boksen nedenfor vser de vr-

be vedrørende de studerende, som KORA hr nddrget  nysen.

VARABLE VEDRØRENDE DE STUDERENDE

Uddnnesesvrbe

•

Krkterer ved bundne prøver t 9. ksses fgngsprøve

•

Type f ungdomsuddnnese

•

Gymnsekrkterer.

Øvrge personge vrbe

•

Forsørgersttus

•

Cv sttus (gft, smboende mv.)

•

Krmntet

•

Køn

•

Ader.

Vrbe vedrørende opvækst

•

Forædres uddnnese, ndkomst og obsttus (fx mt, d den studerende vr 15 r)

•

Forædres cve sttus

•

Etnsk oprndese.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

METODSK TLGANG

Beregnngerne f professonshøskoernes krkternveu og fsthodesesevne er foret-

get for peroden 2013-2015.

Krkternveuet er vurderet ud fr ndeen f studerende, der p det enkete uddnneses-

sted som mnmum opnr krkteren 7 ved det fsuttende bcheorproekt. Bcheorkrk-

teren er vgt, d den udgør fsutnngen p uddnnesen, hvor professonshøskoen hr

hft mest mug td t t uddnne de studerende. Smtdg fndes der kke centre opgøre-

ser over krktererne underves  uddnnesen. Krkternveuet er korrgeret for det fg-

ge og socoøkonomske udgngspunkt hos de studerende. Dette betyder, t ndeen p

det pgædende uddnnesessted er en beregnet størrese og kke den fktske nde f

studerende, der opnr en krkter p 7 eer derover.

Fsthodesesevnen er mt ud fr ndeen f de studerende p de enkete uddnneses-

steder, der bver fsthodt p studet  øbet f et smet studeforøb. Ae former for fbry-

dese tæer  den forbndese med som frfd p det pgædende uddnnesessted, her-

under ogs fbrydeser, hvor den studerende optges p den smme uddnnese, men p

et ndet uddnnesessted  ndet. Lgesom ved krkternveuet er der te om en bereg-

net størrese, det ndeen er korrgeret for de studerendes fgge og socoøkonomske ud-

gngspunkt.

V hr vgt t se p krkternveuet kombneret med fsthodesesevne ud fr en nt-

gese om, t der ekssterer et trde-off meem dsse 2 forhod. En professonshøskoe kn

sedes hve opnet et høt krkternveu p bekostnng f et høt frfd eer modst

hve en god fsthodesesevne p bekostnng f et vere krkternveu. Ved t nddr-

ge begge forhod  nysen tger v høde for denne probemstng. Anyserne f krk-

ternveu og fsthodesesevne er gennemført for e 4 uddnneser.

Den trede nyse er en benchmrknyse f professonshøskoernes produktvtet og ef-

fektvtet. Benchmrknysen er gennemført ved hæp f DEA-metoden. DEA-metoden er

særgt veegnet  nyser, hvor der er fere resuttndktorer, det metoden gver et sm-

et resutt for hee professonshøskoen. Hvs der er fere resuttndktorer, kn det g-

ve msvsende resutter, hvs smmengnngerne foretges enketvs. Derudover hr DEA-

metoden den styrke, t de dentfcerede forbedrngspotenter tger udgngspunkt  en

erede observeret prkss, og metoden kn derfor dnne grundg for en ”restsk bench-

mrkng”.

DEA-nysen omftter hvert uddnnesessted nden for 3 f de 4 uddnneser, der ndgr

 undersøgesen: ærer-, pædgog- og sygepeerskeuddnneserne. Socrdgveruddn-

nesen udbydes færre steder  ndet, og d DEA-modeen kræver et vst mnmum f en-

heder  nysen, hr det kke været mugt t beregne skre resutter for socrdgver-

uddnnesen.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

METODSK TLGANG

DEA er en metode t t smmengne ensrtede nsttutoner, der hr de smme nputpr-

metre og outputprmetre. Som outputprmetre kn væges prmetre, der mer nsttu-

tonernes produktvtet, og/eer prmetre, der mer nsttutonernes effektvtet.  den-

ne DEA-nyse hr v vgt føgende nput- og outputprmetre for hvert uddnnesessted:

DEA-MODELLEN – BEREGNNG AF FORBEDRNGS- OG BESPARELSES-

POTENTALE

nput:

Output:

Lønomkostnnger t undervsere (resursegrundg)

STÅ (produktvtetsm)

Krkternveu (effektm)

Fsthodesesevne (produktvtetsm)

Krkternveuet mer effektvteten p uddnnesesstedet. o høere krkternveuet

er, o større effekt. Effektvtet er  denne undersøgese geedes fgrænset t uddnne-

sesstedets kerneydese: undervsnng. Fsthodesesevne mer produktvteten p uddn-

nesesstedet. o fere studerende, uddnnesesstederne formr t fsthode, o større pro-

duktvtet. Produktvtet er  denne undersøgese fgrænset t uddnnesesstedets kerne-

ydese: undervsnng.

Dsse 2 outputprmetre hr v supperet med nputprmeteren ønomkostnnger t un-

dervsere pr. STÅ.  forhod t ønomkostnngerne er der te om ønomkostnnger t under-

vsere p uddnnesesstederne, dvs. ektorer, dunkter, docenter, ndre undervsere, tme-

ærere/gæsteærere, studenter og uddnnesesedere, der kun beskæftger sg med den

pgædende uddnnese. Ledere med en større porteføe f uddnneser under sg, fx sund-

hedsuddnneser, hvor ordemoderuddnnesen ogs ndgr, er kke nkuderet  opgøre-

sen f ønomkostnnger. V hr desuden frvgt øvrge ønomkostnnger t edese og d-

mnstrton p professonshøskoen.  forhod t STÅ er denne defneret som studenter-

rsværk (fudtdsstuderende, dvs. studerende, der hr bestet e rets eksmener) og

nvendes b.. ved tdeng f txmetertskud t professonshøskoerne (txmetert-

skud pr. STÅ).  opgøresen f STÅ ndgr ogs STÅ fr de bne uddnneser p professons-

høskoerne. V hr vgt ntet f STÅ frem for den smede studenterbestnd (hvor der

kke nødvendgvs er te om fudtdsstuderende, og som ogs omftter studerende, der

kke hr bestet rets eksmener), d denne opgøresesmetode nvendes f sektoren.

Lønomkostnnger pr. STÅ er opgort som et gennemsnt for peroden 2013-2015.

DEA-modeen beregner, hvke uddnnesessteder der  forhod t ønomkostnnger pr. STÅ,

krkternveu og fsthodesesevne hr det bedste smede resutt. Dsse uddnneses-

steder fr tet 100 %, dvs. de er beregnet t smet set t hve det bedst opnege sm-

ede resutt  forhod t de nøget, der beyser uddnnesesstedernes produktvtet og

effektvtet. Uddnnesessteder, der hr et t, som er vere end 100 %, hr et forbedrngs-

potente. DEA-modeen beregner ene forbedrngspotenter ud fr den retve forske

meem uddnnesesstederne. Beregnngen forhoder sg kke t det bsoutte nveu og

udeukker dermed kke, t der ogs v kunne ses forbedrngspotenter hos de mest ef-

fektve uddnnesessteder.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

METODSK TLGANG

Professonshøskoerne er omfttet f en regon dæknngsforpgtese, der betyder, t

noge f professonshøskoerne hr uddnnesessteder  dee f ndet, hvor der kke er

grundg for t optge s mnge studerende. Det betyder, t størresen p uddnneses-

stederne (mt p nt studerende)  noge tfæde vrerer gnske meget. Størresen p

uddnnesesstederne kn hve betydnng for, hvor effektve uddnnesesstederne hr mu-

ghed for t være. For t ste uddnnesesstederne ge hr KORA foretget supperende

beregnnger t brug for DEA-nysen, hvor der tges høde for størresesforskeene.

Forbedrngspotentet kn beregnes p 2 forskege mder. Potentet kn beregnes som

et bespresespotente, hvor et uddnnesessted kn spre resurser og stdg fstho-

de smme output (krkternveu og fsthodesesevne). Der kn dentfceres et besp-

resespotente, ford gnende uddnnesessteder kn opn de smme resutter med

færre resurser. Aterntvt kn potentet ses som en mughed for t forbedre sne præ-

sttoner, d beregnngerne vser, t ndre smmengnege uddnnesessteder kn opn

bedre præsttoner med smme resursegrundg. Unset mode er det td de smme ud-

dnnesessteder, der er de mest effektve (100 %). Forbedrngspotenterne p de øvrge

uddnnesessteder kn mdertd vrere, fhænggt f om formet er t nysere et be-

spresespotente eer nysere, om uddnnesesstederne kn forbedre deres resut-

ter  form f krkternveu og/eer fsthodesesevne.

Fguren nedenfor ustrerer smmenhængen meem forbedrngspotentet og bespre-

sespotentet  DEA-modeen. Kurven, som uddnnesesstederne A, B, C, D og E gger p,

er ”produktonsmughedskurven”, der vser de mest effektve uddnnesessteder med for-

skege kombntoner f resuttndktorer og ønomkostnnger pr. STÅ. Dsse uddnne-

sessteder er de mest effektve smmengnet med de øvrge uddnnesessteder.

EKSEMPLER PÅ FORBEDRNGSPOTENTALER

Resultater

(karakterniveau/

fastholdelsesevne)

Forbedringspotentiale

Besparelsespotentiale

Lønomkostninger pr. STÅ

Note: Kurven er aftagende, idet det antages, at der er en aftagende effekt på resultaterne af at øge

resurserne i form af lønomkostningerne pr. STÅ (begrænset marginal nytte af at øge input).

Kilde: KORA.

Fguren vser, t uddnnesesstederne ”F” og ”G” hr hver deres forbedrngspotente og be-

spresespotente  forhod t de mest effektve uddnnesessteder (A-E). Uddnneses-

sted ”F” hr et retvt stort forbedrngspotente og et mndre bespresespotente set 

forhod t uddnnesessted ”G”, der hr et retvt stort bespresespotente og et mndre

forbedrngspotente  forhod t t øge krkternveuet og fsthode fere studerende.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

METODSK TLGANG

DEA-modeen nvender et forsgtghedsprncp ved beregnngen f forbedrngs- og besp-

resespotenterne. De prmetre, der nddrges  smmengnngen, vægtes p en sdn

mde, t det undersøgte uddnnesessted sættes  det bedst muge ys, s tvven td

kommer uddnnesesstedet t gode.

Resutterne f beregnngerne er behæftet med en vs uskkerhed. KORA hr derfor  for-

bndese med gennemførese f DEA-nysen gennemført fere kontroberegnnger, hvor

ndre ndktorer, fx de studerendes gennemføresestd og den smede bestnd f stude-

rende, hr ndget  beregnngsmodeen. Resutterne, der er præsenteret  denne under-

søgese, er resutterne fr den mode for e uddnnesessteder, som er mest forsgtg,

dvs. der er te om de resutter, som ngver de mndste forskee. Dette er vgt for t sk-

re, t v kke overestmerer forbedrngs- og bespresespotenterne.

For hver uddnnese hr v beregnet et gennemsnt, der omftter e uddnnesessteder.

Gennemsnttet omftter ogs de uddnnesessteder, der  DEA-modeen er vurderet t t

være fudt effektve og dermed kke hr et effektvserngspotente. DEA-nysen er gen-

nemført som en sevstændg beregnng for hver uddnnese, og resutterne kn derfor k-

ke smmengnes p tværs.

esper Wttrup fr KORA hr foretget beregnngerne for Rgsrevsonen. KORA er vgt som

konsuent, d KORA tdgere hr foretget gnende beregnnger og nyser  ndre dee

f uddnnesessektoren og er en bredt nerkendt nsttuton nden for dette fet.

Valg af ekstern konsulent

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

OVERSGT OVER, HVLKE DELANALYSER DE ENKELTE UDDANNELSESSTEDER NDGÅR 

BILAG 2. OVERSIGT OVER, HVILKE DELANALYSER DE

ENKELTE UDDANNELSESSTEDER INDGÅR I

Føgende uddnnesessteder ndgr  undersøgesens forskege denyser:

Læreruddnnesen udbydes p 7 professonshøskoer fordet p 16 uddnnesessteder

Metropo (Københvn)

UC Cpt (Bgrd, Bornhom og Zhe)

UC Lebæt (eng og Odense)

UC Nordynd (Hørrng og Aborg)

UC Sænd (Roskde og Vordngborg)

UC Syd (Esberg og Hdersev)

VA (Nørre Nssum, Skeborg, Skve og Arhus)

Denyse

Tmet:

Undervsnngstd:

Uddnnesessteder, der ndgr  de forskege denyser  undersøgesen

Ae uddnnesessteder.

10 uddnnesessteder. Bornhom ndgr kke, d uddnnesesstedet prmært hr tmeærere og  mn-

dre omfng fstnstte undervsere. Det hr kke været mugt t opgøre undervsnngstden for H-

dersev. Derudover er der 4 uddnnesessteder, som kke ndgr, d ntet f ektoner regstreres

frem for undervsnngstd (Roskde, Vordngborg, Aborg og Hørrng).

Ae uddnnesessteder  forhod t krkternveu. Arhus ndgr kke  beregnngen f fsthodeses-

evne p grund f uskkerheder ved dt.

15 uddnnesessteder. Arhus ndgr kke  beregnngen f fsthodesesevne p grund f uskkerheder

ved dt.

Krkternveu og

fsthodesesevne:

DEA:

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

OVERSGT OVER, HVLKE DELANALYSER DE ENKELTE UDDANNELSESSTEDER NDGÅR 

Pædgoguddnnesen udbydes p 6 professonshøskoer fordet p 26 uddnnesessteder

UC Cpt (Bornhom, Frøbe, Københvn, Nordsænd, Storkøbenhvn og Sydhvnen)

UC Lebæt (eng, Odense og Svendborg)

UC Nordynd (Hørrng og Aborg)

UC Sænd (Roskde, Nykøbng F, Sgese og Vordngborg)

UC Syd (Esberg, Kodng og Abenr)

VA (Gren, Hostebro, Horsens, kst, Rnders, Thsted, Vborg og Arhus)

Denyse

Tmet:

Undervsnngstd:

Uddnnesessteder, der ndgr  de forskege denyser  undersøgesen

Ae uddnnesessteder.

16 uddnnesessteder. Bornhom ndgr kke, d en væsentg nde f undervserne er tmeærere. Det

hr kke været mugt t opgøre undervsnngstden for Nykøbng F, Sgese, Vordngborg, Roskde og

Københvn. Derudover er der 2 uddnnesessteder, som kke ndgr, d ntet f ektoner opgøres

frem for undervsnngstd (Aborg og Hørrng). Endeg ndgr Gren under Arhus, og Svendborg nd-

gr under Odense.

24 og 23 uddnnesessteder. Odense og Svendborg kn kke opdees  beregnngerne f krkternveu

og fsthodesesevne og ndgr smet som Odense. Gren ndgr kke  de 2 beregnnger p grund f

uskkerheder ved dt. Arhus ndgr kke  beregnngen f fsthodesesevne p grund f uskkerheder

ved dt.

23 uddnnesessteder. Odense og Svendborg kn kke opdees  beregnngerne f krkternveu og

fsthodesesevne og ndgr smet som Odense. Gren og Arhus ndgr kke  de 2 beregnnger p

grund f uskkerheder ved dt.

Krkternveu og

fsthodesesevne:

DEA:

Socrdgveruddnnesen udbydes p 5 professonshøskoer fordet p 11 uddnnesessteder

Metropo (Bornhom, Frederksberg og Nordsænd)

UC Lebæt (Odense og Vee)

UC Sænd (Nykøbng F og Roskde)

UC Syd (Esberg og Abenr)

VA (Hostebro og Arhus)

Denyse

Tmet:

Undervsnngstd:

Uddnnesessteder, der ndgr  de forskege denyser  undersøgesen

Ae uddnnesessteder. Bornhom ndgr kke, d der kun optges studerende hvert 2.-3. r.

5 uddnnesessteder. Nykøbng F og Roskde ndgr kke, d de opgør ntet f ektoner frem for un-

dervsnngstd. Esberg og Abenr, Nordsænd, Frederksberg og Bornhom smt Odense og Vee er

opgort som smede nsættesessteder og er derfor kke opdet.

7 og 6 uddnnesessteder. Esberg og Abenr kn kke opdees  beregnngerne og ndgr smet som

Esberg. Odense og Vee kn kke opdees  beregnngerne og ndgr smet som Odense. Bornhom, Fre-

derksberg og Nordsænd kn kke opdees  beregnngerne og ndgr smet som Frederksberg. Ar-

hus ndgr kke  beregnngen f fsthodesesevne p grund f uskkerheder ved dt.

DEA-nysen er kke gennemført for uddnnesen, d beregnngsmetoden forudsætter fere uddnne-

sessteder.

Krkternveu og

fsthodesesevne:

DEA:

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

OVERSGT OVER, HVLKE DELANALYSER DE ENKELTE UDDANNELSESSTEDER NDGÅR 

Sygepeerskeuddnnesen udbydes p 7 professonshøskoer fordet p 22 uddnnesessteder

Metropo (Københvn og Dkonssestftesen)

UC Cpt (Nordsænd og Bornhom)

UC Lebæt (Odense, Svendborg og Vee)

UC Nordynd (Hørrng og Aborg)

UC Sænd (Næstved, Nykøbng F, Roskde og Sgese)

UC Syd (Esberg og Sønderborg)

VA (Hostebro, Horsens, Rnders, Skeborg, Thsted, Vborg og Arhus)

Denyse

Tmet:

Undervsnngstd:

Uddnnesessteder, der ndgr  de forskege denyser  undersøgesen

Ae uddnnesessteder.

11 uddnnesessteder. Bornhom ndgr kke, d dette uddnnesessted drves f Bornhoms Sundheds-

og Sygepeeskoe. Frederksberg drves f Dkonssestftesen og ndgr heer kke. Det hr kke væ-

ret mugt t opgøre undervsnngstden for Roskde, Nykøbng F, Sgese og Næstved. Derudover er

der 4 uddnnesessteder, som kke ndgr, d ntet f ektoner opgøres frem for undervsnngstd

(Rnders, Københvn, Aborg og Hørrng). Endeg er Thsted og Vborg ét smet nsættesessted og

er derfor kke opdet  denne opgørese.

21 uddnnesessteder. Bornhom ndgr kke, d krkternveu og fsthodesesevne kke kn bereg-

nes p grund f regstrerngsprkss.

21 uddnnesessteder. Bornhom ndgr kke, d krkternveu og fsthodesesevne kke kn bereg-

nes p grund f regstrerngsprkss.

Krkternveu og

fsthodesesevne:

DEA:

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Beretning 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

ORDLSTE

BILAG 3. ORDLISTE

Bespresespotente

Resutt f DEA-nyse. Et beregnet udtryk, der mt  procent ngver, hvor meget en enhed (fx

et uddnnesessted) kn reducere resurseforbruget, uden t det gr ud over resutterne.

DEA-nyse

En nysemetode, der nvendes t smmengnng f resutter fr nsttutoner, som producerer

(Dt Enveopment Anyss) et ensrtet output.

Effektvtet

Fsthodesesevne

Smmenhængen meem en nsttutons resurseforbrug og resutter.

En resuttndktor for uddnnesesstedernes evne t t fsthode de studerende. Fsthodeses-

evne ngves  denne undersøgese som sndsyngheden (mt  procent) for, t en professons-

høskoe fsthoder en gennemsntg studerende p studet.

Resultat af DEA-analyse. Et beregnet udtryk, der målt i procent angiver, hvor meget en enhed (fx

et uddannelsessted) kan forbedre sine resultater uden at øge resurseforbruget.

Den td, en studerende er om t gennemføre studet.

En resuttndktor for uddnnesesstedernes evne t t øfte de studerende fggt. Krkter-

nveu ngves  denne undersøgese som sndsyngheden (mt  procent) for, t en studerende

p professonshøskoen opnr en gven krkter ved den fsuttende eksmen.

Undervsnngstmer fhodes typsk som ektoner f 45 mnutters vrghed.

En uddnnesesnsttutons evne t t øfte de studerende fggt, nr der tges høde for de stu-

derendes forskege socoøkonomske og uddnnesesmæssge bggrund mv.

Antet f rbedstmer, som en fudtdsnst sk evere p 1 r. Nettorsnormen opgøres ved

t frtrække fere, søgnehegdge mv.

Overenskomstfte om rbedstd og rbedsvkr for b.. professonshøskoernes undervsere.

Aften bev ndget  2013 meem Fnnsmnsteret og Akdemkernes Centrorgnston.

OK13 omftter fere defter, men omtes  beretnngen som en smet fte.

Smmenhængen meem en nsttutons resurseforbrug og produkton.

En smmensutnng f e professonshøskoer. Rektorkoeget hr t opgve t vretge pro-

fessonshøskoesektorens nteresser.

ndvduee forhod ved de studerende, som erfrngsmæssgt hr betydnng for, hvor godt en stu-

derende krer sg p en uddnnese. Socoøkonomske forhod omftter b.. den studerendes c-

ve sttus, køn, der, etnske oprndese, forædres uddnnese og forædres ndkomst.

Mode udvket f professonshøskoer, der beskrver og opdeer de forskege studektvteter,

som ndgr  en professonsbcheoruddnnese.

Forkortese for studenterrsværk. En enhed, der betegner ntet f studerende, som hr gennem-

ført en gven studektvtet, typsk et semester. STÅ dnner grundg for tdeng f txmeter-

tskud t uddnnesesnsttutoner.

Tmetet er udtryk for ntet f undervsnngstmer, som de studerende kn forvente t f p

en uddnnese.

Professonshøskoernes fysske oktoner, hvor uddnneserne foregr. Professonshøskoernes

udbyder typsk den smme uddnnese p fere uddnnesessteder.

Den de f undervsernes rbedstd, der vedrører undervsnng. Det omftter forberedese, fho-

dese f ektoner, eksmener og feedbck.

Undervsnngstmer omftter hodundervsnng, foreæsnnger og veednng.

Forbedrngspotente

Gennemføresestd

Krkternveu

Lektoner

Løfteevne

Nettorsnorm

OK13

Produktvtet

Rektorkoeget

Socoøkonomske

forhod

Studektvtets-

modeen

STÅ

Tmet

Uddnnesessted

Undervsnngstd

Undervsnngstmer