FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Samlenotat ECOFIN 21/3 2017

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del Bilag 68
Offentligt

9. marts 2017

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 21. marts 2017

1) Forslag om reducerede momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter

Generel indstilling

KOM(2016)758

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Forslag om omvendt betalingspligt for moms

Generel indstilling

KOM(2016)811

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Europæisk semester: Landerapporter og reformimplementering

Generel drøftelse

KOM(2017)90

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Opfølgning på G20-finansministermøde i Baden-Baden

Generel drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Samlenotat ECOFIN 21/3 2017

Dagsordenspunkt 3:

Implementering af landeanbefalinger

1. Resume

Der ventes på ECOFIN en drøftelse af EU-landenes opfølgning på landeanbefalinger fra

2016, herunder et særskilt fokus på anbefalinger, der relaterer sig til forbedringer af erhvervs-

klimaet. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens landerapporter og tilhørende horison-

tale meddelelse om opfølgningen på landeanbefalinger.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 22. februar 2017 en pakke vedr. det europæiske

semester med bl.a. økonomiske analyser for hvert EU-land

- de såkaldte lande-

rapporter. Pakken indeholdt også en samlet horisontal vurdering af EU-landenes

indsats med at gennemføre reformer og følge op på landeanbefalinger fra 2016.

De enkelte landerapporter redegør for de respektive landes generelle økonomisk-

politiske udfordringer, og omfatter dels Kommissionens vurdering af landenes

opfølgning på sidste års landeanbefalinger (vedtaget 12. juli 2016), dels de dybde-

gående analyser vedrørende makroøkonomiske ubalancer for de 13 lande, der blev

udpeget hertil i varslingsrapporten 2017 (fra november 2016). Danmark er heller

ikke i år udpeget til en dybdegående analyse. Landerapporten for Danmark foku-

serer derfor primært på de mere generelle økonomisk-politiske udfordringer samt

opfølgningen på landeanbefalingerne til Danmark fra 2016.

Landerapporterne og den tilhørende horisontale meddelelse vil sammen med de

økonomisk-politiske prioriteter specificeret i Kommissionens vækstundersøgelse

for 2017 og ECOFIN’s konklusioner herom fra 27. januar danne baggrund for

EU-landenes stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformpro-

grammer, der offentliggøres senest i april.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 21. marts at drøfte reformindsatsen i EU-landene. Drøftelsen

ventes at tage udgangspunkt i Kommissionens horisontale meddelelse vedr. im-

plementeringen af landeanbefalinger og vurderinger af korrektion af makroøko-

nomiske ubalancer for de 13 udpegede lande.

Den ventede drøftelse på ECOFIN skal bl.a. ses som et resultat af et ønske fra

flere EU-lande om at EU’s og landenes fælles fokus på implementering af refor-

mer styrkes, herunder gennem en substantiel drøftelse af opfølgningen på lande-

anbefalinger fra 2016.

For at sikre en fokuseret drøftelse har formandskabet lagt op til et særskilt fokus

på reformindsatsen ift. forbedring af erhvervsklimaet.

Med undtagelse af Grækenland, der som programland ikke er underlagt processerne under det europæiske semester.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Samlenotat ECOFIN 21/3 2017

Opfølgningen på landeanbefalinger

Kommissionen fremhæver i sin horisontale meddelelse, at der siden introduktio-

nen af det europæiske semester og de første landeanbefalinger i 2011 overordnet

er gjort mærkbare fremskridt med at følge op på landeanbefalinger i EU-landene.

Indsatsen varierer dog EU-landene imellem. I de fleste EU-lande er der som i

tidligere år kun gjort nogen eller begrænsede fremskridt med at følge op på de

aktuelle landeanbefalinger.

Kommissionen konkluderer overordnet, at der i opfølgningen på anbefalingerne

fra 2016 er gjort størst fremskridt med at gennemføre tiltag, der adresserer udfor-

dringer i den finansielle sektor og på arbejdsmarkedet. De offentlige underskud og

gæld er også (svagt) faldende. Udfordringer med at forbedre erhvervsklimaet og

fremme investeringer er blevet adresseret i nogen grad. Kommissionen vurderer

derimod, at indsatsen med at åbne og øge konkurrencen på produkt- og service-

markeder og modarbejde social eksklusion har været begrænset.

Nedenfor følger eksempler på opfølgningen på anbefalingerne henført Kommis-

sionens tre økonomisk-politiske prioriteter (fremført i Kommissionens årlige

vækstundersøgelser for 2015, 2016 og 2017):

Fremme af investeringer: Kommissionen fremhæver, at nogle af de mest hyppige

udfordringer relateret til arbejdet med at fremme investeringer i EU-landene er

barrierer knyttet til offentlig administration samt sektorspecifikke reguleringsmæs-

sige byrder. Kommissionen vurderer, at der er gjort fremskridt med at lette admi-

nistrative byrder for erhvervslivet i Frankrig, Italien, Portugal og Slovenien, og at

den offentlige administration er forbedret i Polen, Portugal, Sverige, Italien og

Slovakiet. Der er dog kun gjort begrænsede fremskridt med at lette sektorspecifik

regulering.

Gennemførelse af strukturreformer: Flere EU-lande har gennemført reformer på

arbejdsmarkedet.

Belgien og Finland har i samarbejde med arbejdsmarkedets parter

gennemført tiltag mhp. at sikre lønudviklingen i højere grad følger produktiviteten

og konjunkturerne, Danmark har introduceret tiltag mhp. at øge gevinsten ved

arbejde og Litauen, Ungarn og Østrig har sænket indkomstskatten for lavind-

komstgrupper. En række lande har dog fortsat udfordringer, herunder særligt ift.

at integrere udsatte grupper på arbejdsmarkederne. Der er gjort enkelte fremskridt

med at følge op på anbefalinger om at øge

konkurrence og produktivitet.

Frankrig og

Luxembourg har lempet restriktioner af regulerede erhverv og i Finland og Dan-

mark lægges der op til liberalisering af planloven. Overordnet halter EU-landene

bagefter med at følge op på anbefalinger om at øge produktivitet, herunder særligt

fsva. regulering og konkurrence i servicesektorerne.

Ansvarlig finanspolitik: Kommissionen bemærker, at finanspolitikken i 2016

overordnet har været neutral i EU. En egentlig vurdering af finanspolitiske lande-

anbefalinger følger først i maj pba. landenes stabilitets- og konvergensprogrammer

og Kommissionens forårsprognose. Kommissionen bemærker, at flere lande har

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Samlenotat ECOFIN 21/3 2017

gjort fremskridt med at følge op på anbefalinger om at forbedre de finanspolitiske

rammer, herunder Østrig, Italien og Finland. Der er også gjort fremskridt med at

gøre offentlige sundhedssystemer mere omkostningseffektive og holdbare, herun-

der i Irland, Litauen, Østrig, Portugal og Rumænien. Kommissionen bemærker

dog, at der fortsat er behov for tiltag til at effektivisere sundhedssystemer. Kom-

missionen fremhæver endvidere, at anbefalinger om at øge holdbarheden af pen-

sionssystemer generelt ikke er blevet adresseret.

Se endvidere

bilag 1

for en oversigt over Kommissionens vurdering af opfølgnin-

gen på landeanbefalinger fra 2016 i udvalgte lande.

Reformindsatsen mhp. at forbedre erhvervsklimaet

Til facilitering af drøftelsen om reformindsatsen mhp. at forbedre erhvervsklimaet

ventes en diskussion forberedt på teknisk niveau af EU-landene, samt præsentati-

oner af ministrene fra Tjekkiet, Slovenien og Italien.

Det ventes fremhævet, at rammerne for erhvervslivet er blevet forbedret i de se-

neste år. Finland, Portugal, Rumænien og Slovenien har som opfølgning på anbe-

falinger fra 2016 introduceret eller gennemført tiltag til at forbedre det overordne-

de erhvervsklima, herunder mhp. at forbedre muligheden for finansiering til kre-

ditværdige virksomheder og lempe administrative byrder for erhvervslivet. Østrig,

Bulgarien og Slovakiet har taget skridt mod at effektivisere den offentlige admini-

stration og Ungarn, Italien og Letland gjort fremskridt mht. at forbedre procedu-

rerne for behandling af insolvens.

Der er dog rum til forbedring i mange EU-lande. Kun Danmark, Sverige og

Storbritannien kan følge med de lande, der globalt set scorer højest på indikatorer

for erhvervsvenlighed, herunder USA, New Zealand og Singapore. Det ventes

endvidere understreget, at indsatsen på EU-niveau bør fokusere på at færdiggøre

det indre marked, herunder det digitale indre marked. Samtidig opfordres EU-

landene til at styrke indsatsen på nationalt niveau. Indsatsen i EU-landene bør

fokusere på at fjerne barriere for investeringer, sikre en effektiv og pålidelig of-

fentlig administration, fjerne sektorspecifikke reguleringsmæssige byrder samt

forbedre rammerne for små og mellemstore virksomheder og opstartsvirksomhe-

der. Det ventes generelt fremhævet, at EU-landene bør fokusere på at få gennem-

ført deres respektive landeanbefalinger.

Præsentationerne fra de tre udvalget lande ventes at fokusere på landenes respek-

tive erfaringer med at styrke erhvervsklimaet og eventuelt konkrete erfaringer med

opfølgning på landeanbefalinger i relation hertil.

Danmarks opfølgning på landeanbefalinger

Landerapporten for Danmark ser primært på generelle økonomisk-politiske ud-

fordringer og den eksisterende landeanbefaling vedr. produktivitet (vurderingen af

finanspolitiske landeanbefalinger følger først i maj pba. af Danmarks konvergens-

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Samlenotat ECOFIN 21/3 2017

program og Kommissionens forårsprognose). Boks 1 gengiver Rådets anbefalin-

ger til Danmark af 12. juli 2016.

Ift. anbefalingen vedr. produktivitet og private investeringer vurderer Kommissi-

onen, at Danmark generelt har gjort nogle fremskridt. Det gælder indsatsen med

at lempe restriktioner i detailhandel, fjerne godkendelses- og autorisationsbarrierer

i byggesektoren og forbedre samarbejdet mellem erhvervsliv og universiteter. For

en uddybning af landerapporten om Danmark henvises til

bilag 2.

Boks 1

Landeanbefalinger til Danmark, juli 2016

ECOFIN vedtog 12. juli 2016 to anbefalinger til Danmark, der indebærer, at Danmark for 2016-2017 anbefales at:

1. Respektere sit mellemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO) i 2016. Sikre en strukturel tilpasning på

0,25 pct. af BNP mod MTO i 2017.

Styrke produktivitet og private investeringer gennem øget konkurrence i den indenlandsk orienterede service-

sektor, navnlig ved at lette markedsadgang i detailsektoren og byggebranchen. Tilskynde til øget samarbejde

mellem erhvervsliv og universiteter.

Kommissionens dybdegående analyser:

I de 13 dybdegående analyser når Kommissionen frem til, at 12 lande oplever

makroøkonomiske ubalancer. Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene, Slovenien

og Sverige vurderes til at have ubalancer, mens Bulgarien, Frankrig, Ungarn, Itali-

en, Portugal og Cypern vurderes til at have

alvorlige

ubalancer. Finland vurderes

trods udpegningen i varslingsrapporten alligevel ikke til at have ubalancer på bag-

grund af den dybdegående analyse.

Generelt viser de dybdegående analyser, at flere lande har nedbragt deres beta-

lingsbalanceunderskud, mens andre lande fortsat har høje og stigende betalingsba-

lanceoverskud. Private og offentlige gældsniveauer er blevet nedbragt, men der er

tale om en langsom tilpasning. Den europæiske banksektor er generelt styrket,

men står fortsat overfor udfordringer, herunder ift. generelt lav profitabilitet og

stort omfang af misligholdte lån i nogle lande. Beskæftigelsen stiger, men flere

lande er fortsat udfordret af høj arbejdsløshed. Desuden er produktivitetsudvik-

lingen fortsat svag i mange lande.

Se endvidere

bilag 3

for en oversigt over Kommissionens konklusioner om de

nævnte lande vedr. proceduren for makroøkonomiske ubalancer.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Samlenotat ECOFIN 21/3 2017

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller

statsfinansielle konsekvenser. Initiativerne under det europæiske semester ventes

at have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser, i

det omfang fx en konsistent implementering af regler og landespecifikke anbefa-

linger bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, velfungerende pro-

dukt- og servicemarkeder samt bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU og i Dan-

mark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige EU-landes holdning til landerapporterne kendes endnu ikke. Flere EU-

lande har ønsket et styrket fokus på opfølgning og implementering af landeanbe-

falinger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der i Rådet sættes øget fokus på EU-landenes implemente-

ring af landeanbefalinger. Regeringen finder det vigtigt at fastholde og helst styrke

reformmomentum i EU-landene, og vurderer, at EU-samarbejdet inden for ram-

merne af det europæiske semester kan give merværdi ved at skærpe fokus på de

mulige positive resultater af reformer og ved at sikre udveksling af gode reform-

idéer og -erfaringer. Regeringen støtter formandskabets ventede fokus på opfølg-

ning på landeanbefalinger relateret til forbedring af erhvervsklimaet.

Regeringen tager Kommissionens vurdering af Danmarks opfølgning på landean-

befalingerne til Danmark fra 2016 til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Samlenotat ECOFIN 21/3 2017

Bilag 1 – EU-Kommissionens vurdering af opfølgningen på landeanbefalinger fra 2016 –

udvalgte landeeksempler

Land

Konklusion

Eksempler på vurderingen af den nationale reformindsats

Nogle fremskridt mht. at øge investeringer i infrastruktur og forbedre

rammerne for offentlige investeringer. Begrænsede fremskridt ift. at øge

offentlige investeringer i uddannelse samt forskning og udvikling.

Begrænsede fremskridt med at effektivisere skattesystemet og modernise-

re skatteadministrationen. Begrænsede fremskridt ift. at øge konkurrencen

i servicesektoren.

Begrænsede fremskridt ift. at øge incitamenterne for senere pension.

Ingen fremskridt mht. at øge incitamenter til at arbejde for flere medlem-

mer af husstanden. Begrænsede fremskridt med at reducere skattekilen

for lavtlønnede. Ingen fremskridt mht. at forbedre facilitering af overgan-

gen fra mini-jobs til fastansættelse.

Nogle fremskridt i implementeringen af lov for fastsættelse af finanspoliti-

ske rammer på alle regeringsniveauer. Begrænsede fremskridt mht. at

forbedre rammerne for offentlige indkøb.

Nogle fremskridt mht. forbedre individualiserede aktiverings- og støtteord-

ninger mhp. at få flere i job. Nogle fremskridt mht. at styrke regional

aktiveringstilbud. Begrænsede fremskridt mht. at adressere skævhed og

gab i ordninger for minimumsløn og støtte til familier.

Begrænsede fremskridt med at forbedre arbejdsmarkedsrelevans af

erhvervsuddannelser. Begrænsede fremskridt mht. fremme investeringer i

forskning og innovation i den private sektor.

Nogle fremskridt i implementeringen af loven om markedsenhed

/integration på regionalt niveau. Begrænsede fremskridt i implementerin-

gen af detailreformen på regionalt niveau. Ingen fremskridt med at imple-

mentere reformen af professionelle serviceerhverv.

Begrænsede fremskridt med identificeringen af besparelser genereret af

budgetanalyser.

Betydelige fremskridt ift. bl.a. reduktion af lønskattekilen og fortsat mode-

rering af lønudviklingen samt ift. at styrke arbejdsgiveres incitament til at

fastansætte.

Nogle fremskridt ift. at sikre, at minimumslønnen er i overensstemmelse

med målet om beskæftigelse og konkurrenceevne.

Nogle fremskridt ift. at sikre match mellem uddannelse og arbejdsmarke-

det. Ingen fremskridt ift. reformere arbejdsløshedsunderstøttelsen.

Nogle fremskridt med at lempe restriktioner i servicesektoren. Begrænse-

de fremskridt med at effektivisere ordninger for innovationsfremme. Ingen

fremskridt ift. at fjerne barrierer for at virksomheder kan vokse, specielt ift.

størrelseskriterier. Nogle fremskridt med at simplificere administrative

regler for erhvervsliv.

Begrænsede fremskridt ift. at reducere de mange bebyrdende skatter på

virksomheder og produktion og øge skattebasen, herunder gennem øget

moms.

Nogle fremskridt med at modernisere skattesystemet, herunder fsva.

indkomstskat.

Betydelige fremskridt ift. at reformere budgetprocessen, så udgiftsanalyser

er integreret i processen.

Begrænset fremskridt mht. privatiseringsindsatsen.

Nogle fremskridt ift. at ændre skattestrukturen fra at ramme inputfaktorer

til i højere grad at ramme bl.a. forbrug.

Begrænsede fremskridt ift. at reformere tinglysningssystemet samt foran-

staltninger, der skal modernisere skatteopkrævningen.

Begrænsede fremskridt ift. at implementere tiltag til modernisering af den

offentlige administration.

Nogle fremskridt ift. reformer på området for civile strafferetssager på

trods af uændret sagsbehandlingstid.

Nogle fremskridt ift. behandling af insolvens, herunder forbedringer af

rammerne for inddrivelse af privat gæld. Begrænsede fremskridt ift. at

nedbringe bankernes beholdninger af misligholdte lån.

Nogle fremskridt ift. implementeringen af corporate governance reformer i

banksektoren.

Nogle fremskridt med arbejdsmarkedsreformer, herunder mht. aktiv

arbejdsmarkedspolitik og nogle fremskridt ift. fremskridt vedrørende

fattigdomsbekæmpelse.

Ingen eller meget begrænsede fremskridt ift. at øge konkurrencen i regule-

rede erhverv samt i transport- og sundhedssektoren.

Ingen fremskridt ift. at prioritere forskning og udvikling i offentlige udgifter.

Ingen fremskridt ift. at øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.

Begrænset fremskridt ift. effektiv beskatning af iværksættere uden at

hæmme iværksætterincitamentet.

Begrænset fremskridt ift. at reformere pensionssystemet, herunder gøre

Tyskland

Begrænsede fremskridt

Spanien

Begrænsede fremskridt

Frankrig

Nogle fremskridt

Italien

Nogle fremskridt

Nederlandene

Begrænsede fremskridt

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Samlenotat ECOFIN 21/3 2017

det mere, robust, transparent og fair.

Ingen fremskridt ift. adressere skævvridninger på boligmarkedet.

Ingen fremskridt med at adressere den stigende husholdningsgæld.

Begrænsede fremskridt med at styrke de makroprudentielle myndigheders

mandat. Nogle fremskridt ift. at fremme investeringer i nye boliger og

forbedre effektiviteten af boligmarkedet.

Nogle fremskridt med at fremme infrastrukturinvesteringer. Nogle frem-

skridt mht. at øge boligudbuddet.

Nogle fremskridt ift. at styrke lærlingeordninger. Nogle fremskridt ift. at

øge tilgængeligheden af børnepasning.

Begrænsede fremskridt med at forbedre de finanspolitiske rammer.

Nogle fremskridt ift. at gøre sundhedssystemet mere omkostningseffektivt

og holdbart. Begrænsede fremskridt ift. at effektivisere plejesystemer.

Begrænsede fremskridt ift. at sikre holdbarhed og tilstrækkelighed af

pensionssystemer.

Begrænsede fremskridt ift. øge ældre, ufaglærtes beskæftigelsesegnethed

og forbedre den aktive arbejdsmarkedspolitik.

Nogle fremskridt mht. at reducere beholdninger af misligeholdte lån i den

finansielle sektor.

Begrænsede fremskridt ift. at sikre virksomheders adgang til alternativ

finansiering.

Nogle fremskridt ift. at implementere en strategi i det statslige selskab for

restrukturering af nødlidende banker.

Nogle fremskridt ift. at modernisere den offentlige administration og

reducere administrative byrder for erhvervslivet.

Nogle fremskridt ift. at effektivisere styring og drift af statsejede virksom-

heder.

Begrænsede fremskridt ift. at sikre langsigtet finanspolitisk holdbarhed.

Betydelige fremskridt ift. at styrke de finanspolitiske rammer.

Begrænsede fremskridt ift. forbedre proceduren for byggetilladelser.

Begrænsede fremskridt ift. at øge udbud af offentlig digital service. Nogle

fremskridt i gennemførelse af reformer til bekæmpelse af korruption.

Begrænsede fremskridt ift. at forbedre procedure for offentlige indkøb.

Begrænset fremskridt ift. sikre effektiv styring af forskning og udviklings-

aktiviteter samt øge samspillet mellem erhvervslivet og forskningssekto-

ren.

Betydelig fremskridt ift. at øge attraktiviteten af undervisningserhverv.

Nogle fremskridt ift. at tage hånd om svagtstillede elever i folkeskolen,

herunder minoriteter.

Nogle fremskridt for at øge kvinders erhvervsfrekvens.

Sverige

Begrænsede fremskridt

Storbritannien

Nogle fremskridt

Slovenien

Nogle fremskridt

Tjekkiet

Begrænsede fremskridt

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Samlenotat ECOFIN 21/3 2017

Bilag 2 – Kommissionens landerapport om Danmark

Kommissionens landerrapport for Danmark, 2017

Danmark blev i 2016 anbefalet: 1) at respektere sit mellemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO) i 2016 og

sikre en strukturel tilpasning på 0,25 pct. af BNP mod MTO i 2017 og 2) at styrke produktivitet og private

investeringer gennem øget konkurrence i den indenlandsk orienterede servicesektor, navnlig ved at lette

markedsadgang i detailsektoren og byggebranchen, samt tilskynde til øget samarbejde mellem erhvervsliv og

universiteter.

Landerapporten for Danmark ser primært på generelle økonomisk-politiske udfordringer og landeanbefalingen vedr.

produktivitet (Kommissionens vurdering af finanspolitiske landeanbefalinger følger først i maj pba. landenes

stabilitets- og konvergensprogrammer og Kommissionens forårsprognose). Ift. anbefalingen vedr. produktivitet og

private investeringer vurderer Kommissionen, at Danmark generelt har gjort nogle fremskridt. Det gælder indsatsen

med at lempe restriktioner i detailhandelen, hvor regeringens forslag til liberalisering af planloven vurderes som et

væsentligt skridt i den rigtige retning, hvis det gennemføres. Det gælder endvidere indsatsen med at fjerne

godkendeles- og autorisationsbarrierer i byggesektoren, som vurderes at bidrage til øget konkurrencen.

Kommissionen bemærker herudover, at der er gjort fremskridt mht. at stryrke samarbejdet mellem erhversliv og

universiteter, herunder gennem nye retningslinjer og programmer for samarbejde.

Rapporten fremhæver endvidere bl.a. følgende udfordringer for Danmark:



Fortsat behov for styrket produktivitet, bl.a. gennem øget konkurrence i servicesektoren.

Nogle befolkningsgrupper befinder sig fortsat sig på kanten af arbejdsmarkedet.

Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, herunder særligt personer med en erhvervsuddannelse.

DK langt fra at nå det nationale Europa 2020-mål vedr. social inklusion.

Elever med indvandrerbaggrund klarer sig dårligt i det danske uddannelsessystem

Nettojobskabelsen fra nye virksomheder er lavere end i andre medlemslande.

Boligbeskatningen bidrager ikke til at reducere udsving i boligpriserne. Risiko for overvurderede huspriser og

udbudsbegrænsninger i storbyområderne med mulige negative konsekvenser for banksektoren

Husholdningernes bruttogæld er stor og kan udgøre en potentiel udfordring for den finansielle stabilitet.

Rapporten har også særskilt fokus på investeringsudfordringer. Det nævnes, at investeringsniveauet i Danmark

fortsat er lavt, men ventes at stige fremadrettet drevet af øgede private investeringer. Det fremhæves som noget

nyt, at der er behov for investeringer i transportinfrastruktur, særligt i hovedstadsområdet.

På den positive side fremhæver rapporten bl.a. at Danmark over de seneste år har gennemført en række

arbejdsmarkedsreformer,

især

mhp.

øge

incitamenterne

til

arbejde

forbedre

den

aktive

arbejdsmarkedspolitik. Det nævnes også, at regeringen har iværksat tiltag for at styrke integrationen af flygtninge på

arbejdsmarkedet. Det anerkendes, at Danmark har gjort en del for at reducere risici forbundet med stigende

huspriser og høj gæld, og mere generelt sikre en velfungerende finansiel sektor. Den danske banksektor vurderes

at være robust, om end der peges på risici (bl.a. relateret til udløb af afdragsfrie lån).

Vurdering

Rapporten peger på de udfordringer, regeringen allerede selv har fokus på:



Det er en central prioritet for regeringen fortsat at styrke produktiviteten, bl.a. gennem forbedrede

rammebetingelser for erhvervslivet og øget konkurrence. Regeringen har netop indgået en aftale om

liberalisering af taxiloven, som er ét af de sektorområder, der fremhæves i rapporten.



Regeringen ønsker, at flere skal i arbejde. Bl.a. kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, ventes at bidrage

hertil. Indsatsen på beskæftigelsesområdet ventes sammen med en målrettet social indsats at bidrage til

2020-målet om at reducere antallet af personer i hustande med lav beskæftigelsesgrad. Regeringen er

endvidere enig i, at dansk økonomi er på vej ind i en situation med begyndende kapacitetsbegrænsninger, og



har bl.a. derfor planer om tiltag mhp. at øge den strukturelle beskæftigelse frem mod 2020.

Det er regeringens forventning, at reformen på grundskoleområdet vil bidrage til, at flere unge med

indvandrerbaggrund opnår bedre uddannelsesresultater.

Det er yderligere regeringens forventning, at de seneste års reformer på ungdomsuddannelsesområdet vil bidrage

til, at alle unge uanset social baggrund bliver så dygtige, som de kan.

Dertil kommer, at regeringen i 2017 vil komme med forslag til, hvordan indsatsen over for de unge, der sent eller

aldrig får en ungdomsuddannelse styrkes, herunder unge med indvandrerbaggrund.

Regeringen er enig i, at flere nye virksomheder i Danmark skal vokse sig store. Der arbejdes på initiativer,

som bl.a. sigter mod at øge virksomhedernes investeringer, lempe skatten for iværksættere, give små

nystartede virksomheder bedre adgang til risikovillig kapital og lette generationsskifte af virksomheder.



Regeringen er opmærksom på Kommissionens bekymring vedr. boligbeskatningen. I november 2016 blev der

indgået en politisk aftale om et mere retvisende ejendomsvurderingssystem, og der er nu indledt

forhandlinger om boligbeskatningen. Regeringen er enig i, at stigende boligpriser i dele af landet giver

anledning til fortsat årvågenhed, men den samlede husholdnings låntagning udvikler sig fortsat behersket.

Regeringen følger i april op på landerapporten ved offentliggørelsen af Danmarks nationale reformprogram for 2017.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Samlenotat ECOFIN 21/3 2017

Bilag 3 – Kommissionens vurdering i de dybdegående analyser

EU-lande med makroøkonomiske ubalancer, februar 2017

Lande

Kategorisering

Beskrivelse af ubalancer

Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning hos

private virksomheder. Lav beskæftigelsesniveau og

høj langtidsledighed.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

tor udfordret af en stor andel misligholdte lån

Høj offentlig gæld, faldende produktivitetsvækst og

svækket konkurrenceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt en

banksektor tynget af misligholdte lån.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet og

konkurrenceevne samt høj langtidsledighed. Banksek-

tor tynget af misligholdte lån.

Bulgarien

Alvorlige ubalancer

Cypern

Alvorlige ubalancer

Frankrig

Alvorlige ubalancer

Irland

Ubalancer

Italien

Alvorlige ubalancer

Kroatien

Alvorlige ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind og udland samt høj

ledighed. Mange misligholdte lån og svag indtjening i

banksektoren.

Stort og vedvarende overskud på betalingsbalancen og

høj gældssætning i husholdningerne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

tor udfordret af en stor andel misligholdte lån. Stigende

arbejdsløshed og svag udvikling i produktiviteten.

Svag banksektor og mange finanspolitiske risici. Høj

gældsætning i private virksomheder.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj

arbejdsløshed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Mang-

lende korrektion af huspriser, der fortsat stiger fra et i

forvejen højt niveau.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af høj opsparing og lavt investeringsniveau i

den private og offentlige sektor, hvilket svækker

vækstpotentialet og øger afhængigheden overfor

udenlandsk efterspørgsel.

Nederlandene

Ubalancer

Portugal

Alvorlige ubalancer

Slovenien

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer