Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del Bilag 61
Offentligt
1724976_0001.png
Offentligt
Folketingets Økonomiske Konsulenter
Forelæggelse i Finansudvalget 23-02-2017
Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015)
- Outputmetoden/ inputmetoden
- Kan det offentlige forbrug styres med den nye målemetode?
- Ekstraordinær stor stigning i offentlige hospitalers produktion
1
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015), fra Folketingets Økonomiske Konsulent
Problemstilling
•
Offentligt forbrug/ offentlig produktion betyder meget for de politiske
partier og befolkningen.
Derfor er der ofte meget præcise politiske krav til udviklingen og
sammensætningen i det offentlige forbrug.
Nye opgørelsesmetoder (output-metoden), gør det imidlertid sværere
dels at forstå opbygningen af forbruget og næsten umuligt at styre, som
vi skal se!
•
•
Derfor er en gennemgang af den nye outputmetode sammenlignet med
den traditionelle inputmetode, relevant.
Vigtigt:
Både den nye outputmetode og den gamle (kendte) inputmetode,
bliver dog beregnet.
2
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015), fra Folketingets Økonomiske Konsulent
1724976_0003.png
Indledning
Hvad er output-metoden?
•
Eksempel fra sundhedssektoren:
Kilde: Danmarks Statistik, ”Offentligt produktion og produktivitet 2008-2014”
•
•
•
Ved outputmetoden ser man på, hvad der kommer ud af ”maskinen”.
Ved inputmetoden ses alene på hvad der ”puttes ind i maskinen”.
Det store problem er selvfølgelig at
måle
mængden af offentlig produktion på en
korrekt måde
3
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015), fra Folketingets Økonomiske Konsulent
1724976_0004.png
Indledning
Hvorfor outputberegninger?
•
Besluttet af EU-kommissionen i 2002, at alle EU-lande skulle bruge samme
metode (output-metoden).
Bedre bestemmelse af udviklingen i mængder (faste priser), når man bruger
output.
Bedre bestemmelse af produktivitetsudviklingen, når man har to forskellige
(uafhængige) mål for input og output.
•
•
•
To formål med forelæggelsen
1.
Forklare outputmetoden nærmere i relation til inputmetoden.
2.
Redegøre for den meget store (og betydningsfulde) revision af tallene i
nov. 2016.
4
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015), fra Folketingets Økonomiske Konsulent
1724976_0005.png
Revision af outputmetoden i nov. 2016.
Store ændringer.
Realvækst i det offentlige forbrug ved outputmetoden
2,0
1,5
1,0
Indledning
0,5
0,0
2010
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
Før revision
Efter revision
2011
2012
2013
2014
2015
Samlet vækst 2010-2015
Før revision
Efter revision
Forskel
Kilde:
Økonomisk Redegørelse, december 2016
-1,3 %
3,5 %
4,8 %-point
5
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015), fra Folketingets Økonomiske Konsulent
1724976_0006.png
Indledning
Påvirkning af BNP efter revisionen
2016
BNP
BNP efter outputmetoden
2017
Dec.
0,8
0,9
Aug.
0,9
-
Aug.
1,5
-
Dec.
1,5
1,6
2018
Dec.
1,7
1,8
Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2016
Det ses, at efter den store revision af outputtallene, steg BNP med 0,1 pct.-point.
6
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015), fra Folketingets Økonomiske Konsulent
1724976_0007.png
Offentligt forbrug (input)
Hvor stort er det offentlige forbrug egentligt
– og hvad består det af?
Offentlige udgifter i alt, 2015
370 mia.
Stat
27%
Kommuner
49%
521
mia. kr.
Heraf offentligt forbrug i 2015
139 mia.
Individuelt
offentlig
forbrug; 33%
Overførsler og
investeringer
m.v.
; 53%
1.111
mia. kr.
Kollektivt
offentligt
forbrug; 14%
Sociale kasser
og fonde:
3 mia.
257 mia.
150 mia.
Regioner
23%
122 mia.
591 mia.
7
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015), fra Folketingets Økonomiske Konsulent
1724976_0008.png
Offentligt forbrug (input)
Hvor stort er det offentlige forbrug egentligt
– og hvad består det af?
Tabel 1: De offentliges forbrugsudgifter i 2015, løbende priser, mia. kr.
Forbrugsudgifter i alt
1. Produktion
Aflønning af ansatte
Forbrug af fast realkapital
Forbrug i produktion
Andre produktionsskatter og -subsidier, netto
520,8
566,1
326,0
58,8
183,5
-2,2
30,3
-55,7
-19,9
2. Sociale ydelser i naturalier
3. Salg af varer og tjenester
4. Egenproduktion overført til investering
Kilde:
Statistikbanken - NOF1
Bemærk at det offentliges egenproduktion af investeringer (f.eks. forskningsudgifter) ikke
(længere) indgår i det offentlige forbrug, men overføres til offentlige investeringer (siden 2014)
8
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015), fra Folketingets Økonomiske Konsulent
1724976_0009.png
100
200
300
400
500
600
0
21%
15%
17%
19%
23%
25%
27%
29%
Mia.kr.
Kilde:
Statistikbanken
– NAN1
Løbende priser, (mia. kr.)
2010-priser, kædede værdier, (mia. kr.)
1966
1967
1968
1969
1970
1971
1972
1973
1974
1975
1976
1977
1978
1979
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
1966
1967
1968
1969
1970
1971
1972
1973
1974
1975
1976
1977
1978
1979
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Udviklingen i det offentlige forbrug
Udviklingen i det offentlige forbrug som andel af BNP
Offentligt forbrug (input)
9
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015), fra Folketingets Økonomiske Konsulent
1724976_0010.png
Input/ output
Opdelingen af offentligt forbrug
2015
-
-
-
-
Forsvar
Administration
Politi
Bl.a. udgifter til
praktiserende læger
Outputmålinger foretages kun på det individuelle forbrug, og det er kun det ikke-
markedsmæssige forbrug, der bliver omregnet til ”mængdeydelser”.
10
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015), fra Folketingets Økonomiske Konsulent
1724976_0011.png
Input/ output
Offentligt forbrug i faste priser
(både output og input)
Indeks 2007 =100
112
110
108
106
104
102
100
2007
112
110
108
106
104
102
100
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Før revisionen
Outputmetoden
Samlet vækst i perioden
2010-2015 (før revisionen):
Input
1,4 %
-1,3 %
-2,7 %-point
Inputmetoden
Output
Forskel
Efter revisionen
Outputmetoden
Samlet vækst i perioden
2010-2015 (efter revisionen):
Input
Output
1,4 %
3,5 %
+2,1 %-point
Inputmetoden
Forskel
Kilde:
Statistikbanken
– NAH1, NOF1
11
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015), fra Folketingets Økonomiske Konsulent
1724976_0012.png
Input/ output
Offentligt forbrug i faste priser, outputmetoden
(2007-2015)
Indeks 2007 = 100
115
113
111
109
107
105
Individuelt
forbrug
før revisionen
Totalt
forbrug før
revisionen
Totalt
forbrug efter
revisionen
Individuelt
forbrug
efter revisionen
103
101
99
97
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kollektivt
forbrug.
Her bruges kun input
2014
2015
Det ses, at det kollektive offentlige forbrug har været næsten uforandret i forhold til 2007.
Toppede i 2009 og er faldet siden.
12
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015), fra Folketingets Økonomiske Konsulent
De 4 hovedgrupper,
der betyder noget i outputmålingerne
•
Sundhed
Eks.
Historiske målinger af output
og input (2005-2012)
Består af hospitalsbehandlinger, tandlægebehandlinger, social omsorg med eller uden institutionel
pleje (dvs. den del af plejen, der omfatter sundhedspleje med behandling er inkluderet)
Måling for kvantitet (1.000 indikatorer)
-
DRG-systemet (pris pr. hospitalsbehandling)
-
Antallet af tandlægebehandlinger
-
Antallet af ældre, der bor på plejehjem, og hvilken type pleje de modtager
•
Social sikring
Eks.
Består af børnepasning og plejehjem, beskæftigelsesordninger, arbejdsløshed
Måling for kvantitet (25 indikatorer)
-
Antallet af borgere på de forskellige institutioner
-
Antallet af børn i institutioner
-
Antallet af plejefamilier
•
Uddannelse
Eks.
Består af uddannelse indenfor folkeskoler, gymnasier, erhvervsfaglige skoler, videregående
uddannelser, voksenundervisning.
Måling for kvantitet (1.000 indikatorer)
-
Antal elevtimer
-
Antal elever
•
Kultur, fritid og sport
Eks.
Omfatter biblioteker, museer og sportsudøvelse
Måling for kvantitet
(meget usikkert)
-
Antal besøgende på biblioteker og museer
-
Antal udlånte bøger m.v.
-
Antal medlemmer af idrætsforeninger
13
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015), fra Folketingets Økonomiske Konsulent
1724976_0014.png
Historiske målinger
Input- og output-baseret produktionsværdi for
sundhedstjenester, faste priser (2005)
90.000
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
Læger, tandlæger
mv._input; 30.930
Læger, tandlæger
mv._output; 33.343
Hospitaler_output; 79.473
Hospitaler_input; 69.981
20.000
10.000
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Kilde: Danmarks Statistik, ”Offentligt produktion og produktivitet 2005-2012”
14
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015), fra Folketingets Økonomiske Konsulent
1724976_0015.png
Historiske målinger
Input- og output-baseret produktionsværdi af
social sikring, faste priser (2005)
120.000
100.000
Daginstitutioner og
dagcentre mv._output;
95.016
Daginstitutioner og
dagcentre mv._input; 84.819
80.000
60.000
40.000
Plejehjem mv._output;
20.767
20.000
Plejehjem mv._input; 20.479
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Kilde: Danmarks Statistik, ”Offentligt produktion og produktivitet 2005-2012”
15
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015), fra Folketingets Økonomiske Konsulent
1724976_0016.png
Historiske målinger
Input- og output-baseret produktionsværdi af
uddannelsestjenester, faste priser (2005)
50.000
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Voksenundervisning_output;
3.562
Voksenundervisning_input;
2.979
Videregående_output; 31.289
Gymnasier_output; 29.544
Gymnasier_input; 25.384
Videregående_input; 25.287
Folkeskoler_output; 47.121
Folkeskoler_input; 43.114
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Kilde: Danmarks Statistik, ”Offentligt produktion og produktivitet 2005-2012”
16
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015), fra Folketingets Økonomiske Konsulent
1724976_0017.png
Historiske målinger
Input- og output-baseret produktionsværdi for
fritid, sport and kultur, faste priser (2005)
8.000
Biblioteker, museer
mv._input; 6.523
7.000
6.000
Biblioteker, museer
mv._output; 5.600
5.000
4.000
3.000
Sport_output; 2.463
2.000
Sport_input; 2.002
1.000
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Kilde: Danmarks Statistik, ”Offentligt produktion og produktivitet 2005-2012”
17
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015), fra Folketingets Økonomiske Konsulent
1724976_0018.png
Konklusion
Produktionsudvikling i 2010-priser (2010-2015)
120,0
115,0
Sundhedsvæsen
(efter revisionen)
110,0
105,0
Undervisning
Total
100,0
Sociale institutioner
95,0
2010
Indeks 2010 = 100
Offentlig forvaltning og service i alt
Sundhedsvæsen
Sociale institutioner
Undervisning
2011
2010
100,0
100,0
100,0
100,0
2012
2011
99,6 (98,9)
103,1 (99,8)
99,2 (99,2)
99,8 (99,8)
Sundhedsvæsen
(før revisionen)
2013
2014
2012
100,4 (98,9)
106,0 (99,5)
99,5 (99,5)
100,4 (100,4)
2015
2015
102,1 ( - )
116,5
( - )
99,6
( - )
103,3
( - )
2013
100,6 (98,6)
108,3 (97,8)
99,4 (99,3)
101,3 (101,0)
2014
101,5 (98,7)
113,8 (97,0)
99,0 (98,7)
102,8 (102,7)
Det ses, at sundhedsvæsenet (sygehusene) har haft en ekstraordinær stor produktionsstigning
siden 2010. Sundhedsvæsenet alene har (ifølge vismændene) trukket en tredjedel af den samlede
stigning i opjusteringen i BNP.
18
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015), fra Folketingets Økonomiske Konsulent
Konklusion
Konklusion
-
-
-
-
Outputmetoden giver et indblik i, hvordan de offentlige midler anvendes (individuelt
forbrug). Muliggør produktivitetsmålinger.
Meget store stigninger i produktionen i sundhedssektoren.
Men målinger er dog noget/meget usikre. Det viser den meget store revision af
tallene.
Umiddelbart forekommer det svært/ umuligt at styre det offentlige forbrug efter
outputmetoden. Ingen har jo et overblik over, hvad produktionen ender med.
-
Men når der ses bort fra de store revisioner af outputtallene, så viser tallene, at
inputopgørelserne og outputopgørelserne følger hinanden nogenlunde. Dog således
at outputtallene har en tendens til at ligger lidt over.
Derfor er det indtil videre farbart at forudsætte, at de to opgørelser følger hinanden i
prognoserne over det offentlige forbrug (jf. tabel næste side). En metode, som både
vismændene og regeringen bruger.
-
19
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015), fra Folketingets Økonomiske Konsulent
1724976_0020.png
Konklusion
Skøn for det offentlige forbrug 2016-2018
Kilde:
Økonomisk Redegørelse, december 2016
NH/JSK
20