Pressemeddelelse
Finansministeriet vil styrke makroøkonomisk model
Finansministeriet har sammen med Økonomi- og Indenrigsministeriet i dag ned-
sat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en ny makromodel. Udgangspunktet for
arbejdet er den nuværende ADAM-model, der bruges til makroøkonomiske frem-
skrivninger og konsekvensvurderinger.
Arbejdet med den nye model igangsættes for at sikre den løbende forbedring og
udvikling af de økonomiske modeller. Dermed vil ministeriernes fremskrivninger
også fremadrettet være så retvisende som muligt, ligesom de fortsat vil være base-
ret på aktuel forskning.
”Både før og efter finanskrisen er der sket metodemæssige landvindinger på mo-
delområdet, og den forskning og erfaring skal vi selvfølgelig trække på. Vi kan
også se, at vores kolleger i Norge, Sverige og Finland er i gang med en lignende
øvelse,” siger afdelingschef i Finansministeriet Lars Haagen Pedersen.
Arbejdet med udviklingen forventes at tage flere år. Det er derfor vigtigt at under-
strege, at Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet fortsat har fuld
tillid til de modeller, der benyttes i dag.
”Udviklingen af nye modeller og inkorporering af ny forskning er ikke noget, der
sker fra den ene dag til den anden. Derfor vil vi fortsat benytte den nuværende
ADAM-model som hidtil. Der er ikke tale om, at vi kasserer den nuværende mo-
del, men udelukkende at vi udbygger og forfiner vores regneberedskab med den
nyeste viden og forskning på området,” siger afdelingschef i Finansministeriet
Mads Kieler.
Udviklingen af den nye model vil ske i en selvstændig arbejdsgruppe under ledelse
af Peter Stephensen, der er forskningschef i DREAM-gruppen og en erfaren mo-
delbygger.
Tidligere overvismand og professor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen
er formand for arbejdsgruppens bestyrelse. De øvrige medlemmer af bestyrelsen
består af medlemmer af bestyrelsen for ADAM og DREAM, herunder repræsen-
tanter for Finansministeriet og Økonomi og Indenrigsministeriet.
FAKTA:
Finansministeriets og Økonomi og Indenrigsministeriets primære makromodel
har gennem mange år været ADAM-modellen fra Danmarks Statistik. Modellen
bruges i forskellige afskygninger til bl.a. fremskrivninger af den økonomiske ud-
vikling. Arbejdsudbudseffekter af fx skatteændringer eller ændrede regler for efter-
9. februar 2017
Yderligere oplysninger
Presseansvarlig
Niels Nørgaard
M
E
2526 2759
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk