Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del Bilag 52
Offentligt
1716494_0001.png
De økonomiske konsulenter og udvalgskonsulenterne
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
27. januar 2017
Analyse af deltagelseseffekten – Effekter af ændringer i den økonomiske
tilskyndelse til beskæftigelse
Sammenfatning
Finansudvalget har i oktober 2016 med udgangspunkt i kommissoriet for rap-
porten bl.a. bedt om en redegørelse af forudsætninger for deltagelseseffek-
ten anvendt af ministerierne og en vurdering af det videnskabelige belæg bag
deltagelsesbeslutningen i Danmark og andre lande
1
. Analysen sammenfatter
også resultater fra studier af den aktive beskæftigelsesindsats på anmodning
fra Finansudvalget.
Der er udarbejdet en rapport, der analyserer problemstillingen, og denne
note, der kort sammenfatter hovedpunkterne af analysen. Set fra et teoretisk
synspunkt er der ikke en entydig effekt på beskæftigelsesgraden af en æn-
dring i den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse.
Konklusionen er, at man ikke med sikkerhed kan sige, hvor stor deltagelses-
elasticiteten er. De empiriske studier giver dog tilsammen et billede i retning
af, at deltagelseselasticiteten er positiv. Af mikrostudier på danske data udgi-
vet siden 2006 fremgår, at der er grupper, for hvilke der er lidt eller ingen so-
lid evidens for, hvordan deres deltagelsesbeslutning påvirkes som følge af en
ændring i den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse.
Det er derfor svært at sige, om præcist de beregnede effekter af de seneste
skattereformer og reformer på overførselsområdet, vil indtræffe i praksis.
1
Kommissoriet kan findes i
bilag 1
eller omdelt på FIU alm. del – bilag 4.
1/8
FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Analyse af deltagelseseffekten – Effekter af ændringer i den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse
1716494_0002.png
Ifølge Skatteministeriet (2016) er der belæg for, at den økonomiske gevinst ved
at være i beskæftigelse frem for at være på overførselsindkomst har betydning
for deltagelsen på arbejdsmarkedet. Antagelsen er, at jo større økonomisk ge-
vinst, desto højere sandsynlighed for beskæftigelse.
Den gevinst, der er ved at være beskæftiget frem for at være ledig, kan både
forøges gennem ændringer i skattesystemet og i overførselssystemet. Det kan
være en lempeligere beskatning af lave lønindkomster som f.eks. indførelsen af
et målrettet beskæftigelsesfradrag eller en reduktion af niveauet for arbejdslø-
shedsunderstøttelse.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at en ændring i den økonomiske gevinst
ved at komme i beskæftigelse frem for at være på overførselsindkomst både
påvirker ledige og personer uden for arbejdsmarkedet. De økonomiske incita-
menter til beskæftigelse styrkes markant fra 2013 til 2023, hvilket bl.a. skyldes
skattereformen fra 2012.
Nedenfor er vist en tabel for arbejdsudbudsvirkninger af tidligere skattereformer:
Tabel 1: Arbejdsudbudsvirkning af tidligere skattereformer (fuldtids-perso-
ner)
Reform
Timeeffekt
Deltagelseseffekt Samlet
2004-aftalen
6.450
3.250
9.700
2007-aftalen
6.400
1.150
7.550
Forårspakke 2.0
(2009-skattereformen)
17.650
600
18.250
Skatteelementer i
genopretningsaftalen
-2.200
450
-1.750
Skatteaftale 2012
6.800
9.000
15.800
I alt
35.100
14.450
49.550
Kilde: Finansministeren svar på BEU alm. del - spørgsmål 286 (folketingsåret 2012-13)
og Finansministeriet (2011).
Af
tabel 1
ses det, at virkningen på arbejdsudbuddet af de seneste skatterefor-
mer via deltagelseseffekten er omtrent 14.500 personer. Det svarer til, at knap
30 pct. af effekten kommer fra virkninger via deltagelseseffekten, mens resten
afspejler timeeffekten, ifølge beregninger fra Finansministeriet.
Ændringer i overførselssystemet kan også påvirke økonomiske incitamenter.
Virkninger på den strukturelle beskæftigelse af reformer på overførselsområdet
siden 2010 via deltagelseseffekten kan ses af nedenstående tabel.
Beskæftigelseseffekterne af reformer af overførselsindkomster siden 2010 kan
ses nedenfor i
tabel 2.
2/8
FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Analyse af deltagelseseffekten – Effekter af ændringer i den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse
1716494_0003.png
Tabel 2: Skøn for strukturel beskæftigelse af reformer på overførselsområ-
det siden 2010 (fuldtidspersoner)
Genopretningsaftale, 2010
12.300
Aftale om senere tilbagetrækning, 2011 (effekt i 2040)
35.000
Reform om førtidspension og fleksjob, 2012
12.200
Aftale om reform af kontanthjælpssystemet, 2013
7.800
Reform af sygedagpengesystemet, 2013
1.300
Reform af beskæftigelsesindsatsen, 2014
800
Refusionsomlægning, 2014
3.000
Ny integrationsydelse, 2015
1.000
Aftale om et tryggere dagpengesystem, 2015
-800
JobReform fase 1 (kontanthjælpsaftale), 2016
700
I alt
73.300
Kilde: Finansministerens svar på FIU alm. del - spørgsmål 381 (folketingsåret 2015-16) og Beskæf-
tigelsesministerens svar på spørgsmål 43 (L113) (folketingsåret 2015-16).
Det skønnes, at den strukturelle beskæftigelse stiger med ca. 73.000 personer
som følge af reformer af overførselsområdet siden 2010 via deltagelseseffek-
ten.
Et nyligt eksempel på en beregning af deltagelseseffekten er den tidligere rege-
ringens udspil til JobReform Fase 2 fra helhedsplanen (2025-planen). Her var
målet også at øge beskæftigelsen gennem et større økonomisk incitament til
beskæftigelse. Initiativerne under et skønnes via deltagelseseffekten at øge ar-
bejdsudbuddet svarende til 6.000 fuldtidspersoner, ifølge Skatteministeriet
(2016).
Teoretisk set er det ikke entydigt, hvordan en større økonomisk gevinst ved be-
skæftigelse frem for overførselsindkomst påvirker længden af arbejdsløsheds-
perioden (Andersen m.fl., 2015). Det er derfor et empirisk spørgsmål at fast-
lægge deltagelseseffektens størrelse og retning. Andersen m.fl. (2015) vurde-
rer, at en større gevinst ved beskæftigelse fører til en kortere arbejdsløshedspe-
riode i de fleste realistiske scenarier.
Gennemgangen af teoretisk adfærdseffekter i rapporten dækker ikke alle kana-
ler, hvormed beskæftigelsesgraden kan forventes at blive påvirket af en æn-
dring i kompensationsgraden. Gennemgangen illustrerer dog behovet for at ty til
den empiriske litteratur på området.
De økonomiske ministerier og Skattekommissionen anvender en forudsætning
om, at
et fald i den gennemsnitlige kompensationsgrad på 10 procentpoint redu-
cerer strukturledigheden med 0,7 procentpoint.
Det kaldes en deltagelseselasti-
citet.
Personer, der ellers ville være uden for arbejdsstyrken kan også forventes rea-
gerer på ændringer i den økonomiske gevinst ved beskæftigelse. Udover den
3/8
FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Analyse af deltagelseseffekten – Effekter af ændringer i den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse
1716494_0004.png
skønnede ledighedseffekt indgår der i skønnet for deltagelsesbeslutningen også
en virkning på antallet af
efterlønsmodtagere.
For
efterlønsmodtagere
antager
de økonomiske ministerier, at
et fald i kompensationsgraden på 10 pct. medfø-
rer en stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de 60-64-årige på 1 procentpoint.
Metoden er fastlagt i 2002. Det er svært at sammenligne beregningsforudsæt-
ninger for deltagelseseffekten anvendt af forskellige kommissioner m.m., da de
ofte definerer deltagelseselasticiteten forskelligt.
To typer studier anvendt af Finansministeriet siden 2002
Metoden anvendt af de økonomiske ministerier siden 2002 baserer sig hoved-
sageligt på to typer af studier: dels makroøkonomiske panelundersøgelser på
tværs af lande i OECD og dels lønestimationer
2
. En tredje type af studier, der
også kan anvendes til at udlede incitamenteffekternes størrelsesorden er mikro-
økonomiske studier. Finansministeriet nævner dog ikke umiddelbart mikroøko-
nomiske studier som baggrund for valg af den konkrete deltagelseselasticitet i
metodebeskrivelsen i
Fordeling og incitamenter 2002, Finansministeriet.
Derfor diskuteres først panelundersøgelsers og lønestimationers anvendelighed
som grundlag til at fastlægge størrelsen af deltagelseselasticiteten. Sidst frem-
hæves hovedresultaterne i den mikroøkonomiske litteratur på danske data udgi-
vet indenfor de sidste 10 år og studiernes svagheder og styrker.
Estimation af lønligning
Lønligningen bygger på, at der er en stabil sammenhæng mellem lønstignings-
takten og ledigheden og en række forklarende faktorer. Ifølge Danmarks Stati-
stik (2012) og DØR (2007) er det dog tilsyneladende ikke tilfældet.
Gennemgangen af forskellige estimationer af lønligninger af Danmarks Statistik
(2012) viser tilsyneladende, at det er vanskeligt at få modelleret en robust sam-
menhæng mellem løn og strukturel ledighed. For 70’erne er det muligt at for-
klare lønstigningen vha. en lønligning, men denne lønligning har svært ved at
forklare de senere års lønstigning (Danmarks Statistik, 2012).
Danmarks Statistik (2012) vælger at se bort fra en estimation af en lønligning på
et nyere datagrundlag, end de studier Finansministeriet henviser til, da estimati-
onen giver et kunstigt højt estimat for deltagelseselasticitetens størrelse.
Det peger i retning af, at denne type studier ikke giver et solidt grundlag for vur-
dering af deltagelseselasticitetens størrelse.
2
Finansministerens svar på FIU alm. del – spørgsmål 420 (folketingsåret 2012-13)
4/8
FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Analyse af deltagelseseffekten – Effekter af ændringer i den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse
1716494_0005.png
Panelundersøgelser
3
Der kan umiddelbart fremhæves tre udfordringer ved ministeriernes brug af pa-
nelundersøgelser til at underbygge beregninger af deltagelseseffekten.
For det første er det en forudsætning i panelundersøgelserne, at effekten af en
større gevinst ved beskæftigelse på den strukturelle ledighed stort set er ens på
tværs af alle lande (Finansdepartementet, 2011). Derfor er spørgsmålet, om
Danmark med rimelighed kan betragtes som et ”gennemsnitsland”.
En anden væsentlig udfordring er, at studierne ikke med tilstrækkelig sikkerhed
påviser kausalitetssammenhænge, ifølge Andersen m.fl. (2015). Flere af denne
type studier opnår heller ikke robuste resultater påpeger det svenske finansmi-
nisterium og Tjenestemændenes Centralorganisation i Sverige (Finansdeparte-
mentet, 2011 og TCO, 2015). Der er derfor kommet langt større fokus på mikro-
økonomiske studier, der bedre kan håndtere kausalitetsudfordringerne og på-
vise årsagssammenhænge.
For det tredje baserer metoden anvendt af de økonomiske ministerier sig på
empiriske studier, der alle er fra før 1997. Der er dog udarbejdet panelundersø-
gelser af nyere dato end de studier, Finansministeriet henviser til i svar til Folke-
tinget. Som påpeget af Velfærdskommissionen (2005) foretager Finansministe-
riet en ad hoc-korrektion af studierne. De anvender en halvt så stor effekt som
den estimerede effekt i studierne. Årsagen er, at der tages højde for, at ledighe-
den strukturelt er lavere end i den historiske estimationsperiode i studierne. Det
er usikkert, om der kan findes belæg for ad hoc-korrektionen på baggrund af ny-
ere panelundersøgelser.
Sammenligning med Finansministeriet i Sverige og Det Økonomiske Råd
Finansministeriet i Sverige anvender en beregningsforudsætning, der indebæ-
rer, at ledighedens følsomhed over for ændringer i økonomiske incitamenter er
større, end de økonomiske ministerier i Danmark antager.
Forudsætningen bygger det svenske finansministerium på samme type makro-
økonomiske panelundersøgelser som Finansministeriet i Danmark. Finansmini-
steriet i Sverige henviser blot til studier af nyere dato.
Modsat antager Det Økonomiske Råds Sekretariat (2010), at en ændring i de
økonomiske incitamenter har en lavere effekt på ledigheden, end de økonomi-
ske ministerier i Danmark antager.
Metoden fastlagt af Finansministeriet i 2002 anvender samme effektskøn for
alle grupper på nær efterlønsmodtagere. I modsætning hertil anvender Det
3
I panelundersøgelser udvælges et panel bestående af f.eks. lande, og data indsamles fra panelet
ved mindst to lejligheder.
5/8
FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Analyse af deltagelseseffekten – Effekter af ændringer i den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse
1716494_0006.png
Økonomiske Råds Sekretariat (2010) en forskellig adfærdseffekt for forskellige
grupper.
Ud over antagelser om den konkrete deltagelseseffekt af en større gevinst ved
beskæftigelse er det også vigtigt, hvilke persongrupper man inkluderer i bereg-
ningerne. Med andre ord har antagelser om, hvilke persongrupper ministerierne
forventer reagerer på økonomiske incitamenter også betydning for skøn for de
samlede deltagelseseffekter.
DØRS(2010) regner ift. Finansministeriet med, at en større gruppe af personer
reagerer på økonomiske incitamenter såsom f.eks. førtidspensionister. Det vil
sige, at DØRS (2010) anvender et væsentligt lavere effektskøn, men for et
større antal personer.
I 2002 beregnede Finansministeriet ikke beskæftigelseseffekter for personer på
sygedagpenge og kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed.
Beregninger af beskæftigelsesvirkninger af f.eks. indførelse af kontanthjælpslof-
tet omfatter dog aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det tyder på, at mini-
sterierne i dag antager, at et større antal personer reagerer på økonomiske inci-
tamenter end i 2002.
Det er uklart, om de økonomiske ministerier beregner beskæftigelseseffekter
via deltagelseseffekten for personer, som i udgangspunktet står udenfor ar-
bejdsmarkedet som f.eks. personer på barsel og anden orlov, førtidspensioni-
ster, revalidender. Endvidere er det uklart om de anvender forskellige adfærds-
effekter for de forskellige grupper.
Nye metoder
Metoden fastlagt i 2002 blev tidligere anvendt til beregninger af beskæftigelses-
effekter af både indkomstskatteændringer og ændringer i indkomstoverførsler.
I de seneste år er der i ministerierne dog udviklet nye metoder til beregning af
beskæftigelseseffekter af ændringer af indkomstoverførsler. Det drejer sig bl.a.
om dagpengemodellen.
Dagpengemodellen baserer sig på mikroøkonomiske studier. Der er dog en be-
tydelig variation i estimater for både mikro- og makrobaserede økonomiske stu-
dier af deltagelseseffekten. Skøn for deltagelseseffekten både på mikro- og ma-
krofunderede modeller vurderes derfor generelt at være behæftet med betydelig
usikkerhed.
6/8
FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Analyse af deltagelseseffekten – Effekter af ændringer i den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse
1716494_0007.png
Mikroøkonomiske studier
Velfærdskommissionen (2005) påpeger, at internationale empiriske studier af
deltagelseselasticitetens størrelse ikke umiddelbart kan overføres til danske for-
hold. Det skyldes, at beskatningens niveau, indretningen af samfundets overfør-
selssystemer, de serviceydelser, der stilles til rådighed for den enkelte, og den
initiale erhvervsfrekvens for forskellige grupper vil således spille en rolle for ar-
bejdsudbuddets følsomhed overfor ændret beskatning
Derfor er fokus i denne rapport mikroøkonomiske studier med brug af danske
data. Det er vigtigt at være opmærksom på, at gennemgangen af studierne ikke
er udtømmende, og at gennemgangen er afgrænset til studier udgivet siden
2006.
De nyere forskningsbaserede mikroøkonomiske analyser, der er gennemgået,
peger på, at der er evidens for, at dagpengemodtagere i højere grad finder be-
skæftigelse, hvis dagpengeperioden afkortes. Så vidt vides, er der derimod ikke
nogen effektstudier udgivet inden for de sidste ti år med brug af danske data,
der påviser en signifikant effekt af, at dagpengeydelsen sættes ned.
For kontanthjælpsmodtagere er der ikke umiddelbart solid forskningsmæssig vi-
den udgivet siden 2006 om, at kontanthjælpsmodtagere generelt finder beskæf-
tigelse, hvis ydelser mindskes eller forkortes. For afgrænsede grupper, som
unge eller indvandrere, der har opholdt sig i Danmark et stykke tid, tyder det på,
at der er relativ stærk evidens for, at økonomiske incitamenter virker og beskæf-
tigelsen stiger.
En begrænsning ved mikroøkonomiske studier er, at de ikke alle kan bruges til
at udlede effekter på aggregeret ledighed eller beskæftigelse. Selvom studierne
ikke analyserer effekten på den aggregeret ledighed, indeholder studierne dog
vigtig information om incitamentseffekternes størrelsesorden.
En anden udfordring er, at der er begrænset viden om de langsigtede effekter,
fortrængningseffekter og ikke mindst kvaliteten og varigheden af efterfølgende
beskæftigelse.
Modsat er disse mikroøkonomiske studiers styrke, at de bedst kan forholde sig
til kausalitetsudfordringer og påvise årsagssammenhænge.
Den overordnede konklusion er, at man ikke med sikkerhed kan sige, hvor stor
deltagelseselasticiteten er. De empiriske studier giver dog tilsammen et billede i
retning af, at deltagelseselasticiteten er positiv. Af mikrostudier på danske data
udgivet inden for de sidste 10 år fremgår, at der er grupper, for hvilke der er lidt
eller ingen solid evidens for, hvordan deres deltagelsesbeslutning påvirkes som
følge af en sænkning af ydelsesniveauet. Her kan bl.a. nævnes kontanthjælps-
modtagere længst væk fra arbejdsmarkedet eller nyankomne flygtninge.
7/8
FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Analyse af deltagelseseffekten – Effekter af ændringer i den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse
1716494_0008.png
Det er derfor svært at sige, om netop de estimerede deltagelseseffekter i
tabel 1
og
tabel 2
på side 2-3 ovenfor, vil manifestere sig i praksis.
Aktiv arbejdsmarkedspolitik
Udover politiske tiltag, der påvirker den økonomiske gevinst ved beskæftigelse,
kan aktiv arbejdsmarkedspolitiske instrumenter tænkes at få ledige i beskæfti-
gelse. Danmark er ifølge OECD det land i verden, der anvender flest midler på
aktiv arbejdsmarkedspolitik, som bruges på samtaler, vejledning og opkvalifice-
ring, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud m.v.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet (2015) er det vanskeligt at konkludere noget
entydigt om størrelsen af effekterne for de forskellige redskaber i den aktive be-
skæftigelsespolitik.
Generelt er evidensen stærkest for forsikrede ledige, da de fleste undersøgel-
ser, både i Danmark og i udlandet, tager udgangspunkt i netop denne gruppe
ifølge Beskæftigelsesministeriet (2015).
Tranæs (2013) påpeger, at de positive beskæftigelseseffekter stammer fra moti-
vationseffekten og ikke fra en effekt af indholdet af aktiviteterne.
Hansen og Schultz-Nielsen (2015) nævner, at undersøgelser af beskæftigelses-
effekterne fra aktivering af ledige dagpengemodtagere peger i retning af, at
disse effekter er klart størst, når aktiveringen finder sted i private virksomheder.
Der er dog blandede resultater af aktivering af kontanthjælpsmodtagere i private
virksomheder ifølge Hansen og Schultz-Nielsen (2015).
For kontanthjælpsmodtagere viser gennemgangen af studierne, at der ikke er
instrumenter, der virker på alle typer af kontanthjælpsmodtagere. For målret-
tede indsatser for f.eks. indvandrere er der studier, der viser en større sandsyn-
lighed for at finde beskæftigelse af aktiv arbejdsmarkedspolitik, mens der for de
svageste kontanthjælpsmodtagere ikke er en påviselig effekt af aktiv arbejds-
markedspolitik ifølge Skipper (2010).
8/8