Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del Bilag 47
Offentligt
1711618_0001.png
Folketinget
Medlem af Finansudvalget
Martin Lindegaard
Christiansborg
1240 København K
Taastrup den 16. januar 2017
Vigtig information til overvejelse mht. genudbud af SKI-aftale 50.55 Kontorartikler!
Da vi har erfaret at SKI agter at genudbyde ovennævnte aftale som en eneleverandøraftale
af kontorartikler, kopi- og printerpapir samt skoleartikler, nu også med hele Statens forbrug,
så mener vi det er på høje tid at råbe vagt i gevær.
Papyrus er landets største papirgrossist og en leverandør der har leveret papir til Staten og
mange af landets kommuner lige siden de første rammeaftaler på papir blev lavet for snart
rigtig mange år siden. Vi har altid fået den feedback fra Moderniseringsstyrelsen / Statsind-
køb og tidligere SKI, da de lavede separat udbud og aftale på kopi- og printerpapir, at vores
aftaler var dem, som man oplevede den største tilfredshed med, af alle aftaler man formidler
og har formidlet, når man vurderer alle aftaletyper generelt.
Som det ser ud lige nu, så ønsker SKI med det nye setup, hvor man skal drive et antal afta-
ler, også på Statens vegne, at man vil lave en eneleverandøraftale for de tre hovedprodukt-
områder der er nævnt ovenfor.
Hvis man fastholder denne model, så er vores påstand at konkurrenceudsættelsen bliver
stærkt begrænset og særdeles vigtige aktører bliver udelukket fra at byde ind. Dette skyldes
at der er så få leverandører, der reelt set kan afgive et fuldt dækkende tilbud, at man ikke vil
opnå det laveste prisniveau på specifikt papirområdet, da det udgør en anslået årlig omsæt-
ning på mellem 50 og 60 millioner kroner. Det er muligt at SKI og kommunerne er tilfredse
med det nuværende prisniveau på papir på den gældende 50.55 aftale, men med den kraf-
tige forøgelse af volumen på papir med tilføjelsen af Statens forbrug, så vil en traditionel kon-
torartikeludbyder være tvunget til at kalkulere anderledes fremover for at have en forsvarlig
og ikke-underskudsgivende forretning.
Vi mener beslutningen som SKI umiddelbart melder ud omkring en eneleverandøraftale gæl-
dende for produktområderne Kontorartikler, Kopi- og printerpapir samt Skoleartikler strider
imod intentionen fra EU mht. den nødvendige konkurrenceudsættelse.
Vi vil også tillade os at stille spørgsmålstegn ved servicegraden og leveringssikkerheden, da
en papirvolumen af denne størrelse stiller nogle helt særlige krav til kapacitet og logistik-
setup samt producentaftaler.
Papyrus Supplies A/S
Oldenburg Alle 1, 2. sal, DK 2630 Taastrup & Vidtskue Vej 14, DK 7100 Vejle
Telefon Kundeservice: 70 25 18 88,
Fax Kundeservice: 70 25 19 89
CVR.nr.: 34895058
www.papyrussupplies.com/dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 47: EU udbud af papirvarer
1711618_0002.png
Vores forslag til en nye 50.55 aftale er at man laver en delaftale på levering af papir i hele
paller for at opnå de absolut laveste priser. Køb af papir i anbrud lægger man under selve
sortimentet af kontorartikler for at tilgodese mindre brugere, såsom institutioner og andre
mindre enheder.
Modellen med en delaftale på levering af papir i hele paller under en samlet kontorartikelaf-
tale har landets Regioner valgt, og deres beregninger viser at de sparer rigtig mange penge
med denne model, da priserne på hel-palleleverancer bliver konkurrenceudsat separat og
man får den optimale konkurrenceudsættelse, fordi også papirgrossisterne kan byde ind på
delaftalen.
Derfor opfordrer vi på det kraftigste til at SKI, kommunerne og Staten beslutter at udbyde pa-
pir i hel-palleleverancer som en delaftale for at opnå de bedste priser og sidst, men ikke
mindst, den optimale leverancesikkerhed og servicegrad inden for produktområdet.
En sidste ting vi føler det er vigtigt også at gøre opmærksom på er, at såfremt man fastholder
modellen med en eneleverandøraftale og ikke udbyder papirdelen som en delaftale, så vil
man opleve næste gang aftalen skal i udbud, at der er få mulige tilbudsgivere tilbage på mar-
kedet og at konkurrenceudsættelsen vil være endnu mere begrænset med et stigende prisni-
veau til følge.
Vi håber på forståelse for vores indspil og argumentation, sådan at man vælger at følge vo-
res opfordring om at bygge en ny 50.55 aftale op med en delaftale på levering af papir i hele
paller.
Såfremt der er behov for yderligere uddybelse af vores synspunkter, eller på anden vis
spørgsmål, så står vi selvfølgelig til disposition.
Med venlig hilsen
Papyrus Supplies A/S
Claus G. Nielsen
Salgschef, telefon 2363 4452
Stig Pfefferkorn
Produktchef, telefon 2363 4465
CC: Finansministeriet (ministeren og departementschefen), Moderniseringsstyrelsen / Sta-
tens Indkøb, SKI, KL’s bestyrelse og direktion samt JURA og EU, et bredt udsnit af landets
kommuner og BØRSEN
Papyrus Supplies A/S
Oldenburg Alle 1, 2. sal, DK 2630 Taastrup & Vidtskue Vej 14, DK 7100 Vejle
Telefon Kundeservice: 70 25 18 88,
Fax Kundeservice: 70 25 19 89
CVR.nr.: 34895058
www.papyrussupplies.com/dk