FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del Bilag 38
Offentligt

DE DANSKE AKUTMODTAGELSER

- STATUS 2016

JUNI 2016

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

De danske akutmodtagelser – status 2016

Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse.

Udarbejdet af:

Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet

Udgivet af:

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Telefon: 72 26 90 00

E-post

[email protected]

EAN –lokationsnummer: 5798000362055

Grafisk design:

1508 A/S

Udgivelsesår:

Juni 2016

ISBN:

978-87-7601-363-9 (publikationen udgives kun elektronisk)

Publikationen er tilgængelig på:

http://www.sum.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ......................................................................................................................... 3

Sammenfatning ................................................................................................................................. 5

Sammenfatning af arbejdsgruppens status ........................................................................................ 5

Anbefalinger på baggrund af status ................................................................................................... 7

Kapitel 1: Fakta om de akutte patienter og akutmodtagelserne ................................................ 10

1.1 Indledning ................................................................................................................................... 10

1.2 Fakta om de akutte patienter ...................................................................................................... 12

1.3 Fysiske rammer for akutmodtagelserne ..................................................................................... 14

1.4 Kapacitet i akutmodtagelsen ...................................................................................................... 16

1.5 Delkonklusion ............................................................................................................................. 19

Kapitel 2: Modtagelsen af akutte patienter .................................................................................. 20

2.1 Sammenhæng med det præhospitale beredskab ...................................................................... 20

2.2 Visitation ..................................................................................................................................... 22

2.3 Modtagelse i akutmodtagelsen ................................................................................................... 23

2.4 Triage.......................................................................................................................................... 25

2.5 Delkonklusion ............................................................................................................................. 25

Kapitel 3: Speciallægen med i front ............................................................................................. 27

3.1 Faciliteter på matriklen og i akutmodtagelsen ............................................................................ 28

3.2 Adgang til speciallæger .............................................................................................................. 29

3.3 Status på brugen af nye muligheder i overenskomsten for overlæger ...................................... 35

3.4 Delkonklusion ............................................................................................................................. 36

Kapitel 4: Patientflow ..................................................................................................................... 37

4.1. Samarbejdet mellem akutmodtagelsen og stamafdelingen ...................................................... 37

4.2. Arbejdet med det gode akutte patientflow ................................................................................. 38

4.3 Samarbejde med kommuner og almen praksis .......................................................................... 40

4.4 Akutpakken og den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient ........................ 41

4.5 Delkonklusion ............................................................................................................................. 42

Kapitel 5: Lokal brug af data ......................................................................................................... 43

5.1 Erfaringer fra regionerne med brug af tidstro data ..................................................................... 43

5.2 Begrænsninger på anvendelse af data til forbedring af kvalitet og kapacitetsstyring ................ 45

5.3 Servicemål for ventetider og faktiske ventetider ........................................................................ 46

5.4 LUP Akutmodtagelser for 2015 og 2014 – data om ventetid og smertelindring......................... 48

5.5 Afsluttede patienter i akutmodtagelserne og genindlæggelser .................................................. 50

5.6 Delkonklusion ............................................................................................................................. 52

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Kapitel 6: Det nationale indikatorsæt på akutområdet ............................................................... 53

6.1 Formål med et nationalt indikatorsæt ......................................................................................... 53

6.2 Arbejdet med det nationale indikatorsæt .................................................................................... 54

6.3 Status for indikatorsættet og udvalgte indikatorer ...................................................................... 54

6.4 Vurdering af udvalgte indikatorer ift. formål................................................................................ 56

6.5 Transparens ............................................................................................................................... 56

6.6 Løbende tilgængelighed ............................................................................................................. 56

6.7 Sammenlignelighed og ensartet registrering .............................................................................. 57

6.8 Delkonklusion ............................................................................................................................. 57

Kapitel 7: Uddannelse og forskning ............................................................................................. 59

7.1 Lægers efter- og videreuddannelse ........................................................................................... 59

7.2 Akutsygeplejerskeuddannelsen .................................................................................................. 60

7.3 Vidensdeling af forskningsresultater .......................................................................................... 61

7.4 Delkonklusion ............................................................................................................................. 61

Kapitel 8: Arbejdsgruppens dataindsamling og organisering................................................... 62

8.1 Dataindsamling ........................................................................................................................... 62

8.2 Organisering ............................................................................................................................... 62

Bilag 1: Oversigt over udvalgte forsknings- og udviklingsprojekter på akutområdet ............ 63

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Sammenfatning

Sammenfatning af arbejdsgruppens status

Alle akutte patienter i Danmark skal have adgang til en ensartet, høj kvalitet i behandlingen døgnet

rundt og i alle dele af landet. Det er den ambition, der ligger bag moderniseringen af det danske

sygehusvæsen, og det er et væsentligt element i kvalitetsfondsinvesteringerne på mere end 47 mia.

kr. i en ny sygehusstruktur (2016-priser).

Indgangen til de 21 akutsygehuse i Danmark er akutmodtagelserne, hvor speciallæger er med i front i

modtagelsen af de akutte patienter døgnet rundt, så de hurtigt kan igangsætte udredning og relevant

behandling af høj kvalitet. Akutmodtagelser skal samtidig bidrage til, at flere patienter færdigbehandles

hurtigere uden unødig ventetid, og at færre patienter indlægges på sygehusene.

Etableringen af akutmodtagelserne baserer sig på Sundhedsstyrelsens anbefalinger til en styrket

akutstruktur fra 2007 og er et centralt element i regionernes sygehusplaner. I 2014 udarbejdede

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner en faglig

gennemgang af arbejdet med etablering af akutmodtagelserne, som resulterede i 16 anbefalinger (se

boks 1.1) samt en økonomiaftaletekst , hvor der var enighed om at etablere en national klinisk

kvalitetsdatabase på akutområdet og udarbejde en fælles status i 2016 (se boks 1.2).

Der har været tale om en gennemgribende omlægning i regionerne inden for de sidste ti år med

etableringen af de 21 døgnåbne akutmodtagelser. Akutmodtagelserne modtager med få undtagelser

alle typer akutte patienter via én fælles indgang, herunder også de patienter, der tidligere blev

modtaget og behandlet på landets ca. 40 skadestuer og akutsygehuse.

De nye fælles akutmodtagelser udgør i dag krumtappen i fremtidens modtagelse af patienter – både

for den akutte patientbehandling og for de øvrige afdelinger på akutsygehusene, da der nu skabes

bedre mulighed for samarbejde om den akutte uafklarede patient på tværs af specialer – og et bedre

grundlag for at skabe et sammenhængende patientforløb. Akutmodtagelserne er samtidig centrale i

opnåelsen af de effektiviseringskrav, som er knyttet til de nye sygehuse.

Nærværende rapport gør fælles status over de 21 akutmodtagelser primo 2016. Status viser, at

akutmodtagelserne er i en positiv udvikling, og at regionerne følger op på anbefalingerne fra den

faglige gennemgang fra 2014. Statusrapporten viser, at der er et arbejde i at sikre ensartet høj kvalitet

på tværs af akutsygehuse og regioner. Akutmodtagelserne er derfor fortsat et område i udvikling.

I kapitel

1 om de akutte patienter og akutmodtagelserne

ses det, at 12 akutmodtagelser nu har taget

de endelige fysiske rammer i brug, og at akutmodtagelsen er samlet ét fysisk sted på 17 ud af de 21

akutsygehuse, hvilket er to flere end i 2014. Andelen af senge i akutmodtagelsen forventes at stige

”Styrket akutberedskab. Planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen”, Sundhedsstyrelsen 2007.

”Faglig gennemgang af akutmodtagelserne”, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen og Danske

”Aftale om regionernes økonomi for 2015”, Regeringen og Danske Regioner, 2015

Regioner, juni 2014.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

ved ibrugtagning af de endelige fysiske rammer. Det er forskelligt, hvor stor en andel af de samlede

sengepladser på sygehusene, der befinder sig på akutmodtagelserne (mellem ca. 5 pct. og 19 pct.).

Dette kan bl.a. skyldes forskellige organiseringsformer på de enkelte sygehuse.

Kapitel 2 om modtagelse af akutte patienter

viser, at regionerne efter planen har implementeret den

Præhospitale Patientjournal (PPJ) i alle kørende præhospitale beredskaber. Herudover viser kapitel 2,

at alle akutsygehuse modtager nogle grupper af patienter uden om akutmodtagelsen, og at

patienterne i så fald går direkte til den relevante stamafdeling eller direkte til de højtspecialiserede

afdelinger i regionen. Der foreligger aftaler i regionerne om de patienter, der går udenom

akutmodtagelsen. Det drejer sig hovedsagligt om de samme patientgrupper i alle regioner, herunder

bl.a. fødende og visse kardiologiske og neurologiske patienter.

kapitel 3 om speciallægen med i front

ses det, at alle akutsygehuse har faciliteter til røntgen, CT,

ultralyd, akutte operationsfaciliteter og laboratorieydelser tilgængelige på matriklen eller i

akutmodtagelsen. Det ses også, at der er repræsentation af relevante speciallægekompetencer på

alle sygehuse (på nær ét, der har ølignende status), ligesom der er adgang til døgndækkende

rådgivning af relevante specialer, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ligeledes, at der er døgndækkende speciallægedækning

(tilstedeværelsesvagt) på akutmodtagelserne inden for bl.a. intern medicin og ortopædikirurgi, ligesom

der skal være speciallæger med kompetencer til at foretage akutte ultralydsundersøgelser, herunder

ekkokardiografi. Status viser, at det er tilfældet på 13 ud af 21 akutmodtagelser, men at 8 mangler

døgndækkende speciallægedækning på nogle tidspunkter af døgnet i dag. Der er tale om en

forbedring i forhold til 2014, hvor 15 akutmodtagelser ikke levede op til Sundhedsstyrelsens

anbefalinger på dette punkt. Kapitel 3 viser også, at der gøres brug af de nye muligheder i medfør af

overenskomsterne på alle akutmodtagelser, og at det bidrager til at sikre størst mulig

speciallægedækning i akutmodtagelserne.

Kapitel 4 om patientflow

viser, at regionerne har opnået gode erfaringer med flow på akutsygehusene,

og at fokus på at understøtte gode patientflow har bidraget til en tættere sammenhæng mellem

akutmodtagelsen og det øvrige sygehus, bl.a. med samarbejdsaftaler og ledelsesråd. Det tegner et

billede af, at man er gået fra at være et sygehus med en fælles akutmodtagelse til at være et egentligt

akutsygehus. Der er med finansloven for 2016 afsat midler til en national handlingsplan for den ældre

medicinske patient for 2016-2019, der blandt andet skal medfinansiere regionernes arbejde med at

udbrede og videreudvikle projektet ”Sikkert Patientflow” til alle landets akutsygehuse.

Kapitel 5 om lokal brug af data

viser, at regionerne aktivt bruger tidstro og aktuel data i forbindelse

med den løbende kvalitetsudvikling på de enkelte afdelinger og sygehuse. Der er forskelle i hvilke

oplysninger, der registreres, hvordan de registreres samt hvilke niveauer, der inddrager og bruger data

aktivt. I kapitel 5 ses det også, at ventetiderne i akutmodtagelserne generelt har været faldende siden

2011, og at den i 2015 var højest i Region Nordjylland på ca. 45 minutter og lavest i Region Sjælland

på ca. 25 minutter. Flere patienter afsluttes også i akutmodtagelsen i 2015 end i 2013. Andelen

svinger mellem 40 pct. og 67 pct.

Kapitel 6 om det nationale indikatorsæt for akutområdet

viser, at der på nationalt niveau er etableret

en kvalitetsdatabase på det akutte område, og at der er udgivet en første rapport fra databasen i

januar 2016. Der er defineret et nationalt indikatorsæt, men indikatorerne er under udvikling. I den

første rapport indgår der resultater for tre af de i alt ti indikatorer. De ti udvalgte indikatorer vedrører

primært kvalitet, mens service og effektivitet kun ses som afledte effekter. Det nationale indikatorsæt

giver på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at sammenligne data på tværs af regioner. Dette

skyldes primært en uensartet registrering af aktivitet i akutmodtagelserne. Samlet kan det derfor

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

konkluderes, at det på baggrund af den første rapport fra akutdatabasen ikke er muligt at bruge data

fra kvalitetsdatabasen til at sammenligne kvalitet, service og effektivitet på tværs af

akutmodtagelserne.

Kapitel 7 om uddannelse og forskning

viser, at der er igangsat forskellige uddannelsesinitiativer på

akutområdet. Status viser, at der er stort fokus på forskningsmæssige aktiviteter. Regionerne

videndeler resultater og erfaringer fra de igangsatte forskningsprojekter på det akutte område i flere

relevante regionale fora.

Den faglige gennemgang havde ikke særskilt fokus på oprettelse af akutmedicin som speciale, hvorfor

statusrapporten ikke behandler drøftelserne yderligere. I den sammenhæng kan nævnes, at

Sundhedsstyrelsen bl.a. efter drøftelser i det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse i foråret

2016 har indledt et arbejde med at vurdere spørgsmålet om en mulig etablering af et akutmedicinsk

speciale i Danmark. Arbejdet forventes afsluttet medio 2017.

Anbefalinger på baggrund af status

På baggrund af status primo 2016 kan det konstateres, at regionerne følger op på

Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007 om styrket akutberedskab samt anbefalingerne fra den

faglige gennemgang fra 2014. Der skal fortsat arbejdes for at sikre en ensartet høj kvalitet på tværs af

akutsygehuse og regioner, men det går den rette vej. Akutmodtagelserne er et område i udvikling.

Status på implementering af anbefalinger

Anbefaling fra den faglige gennemgang 2014

1. Regioner og sygehuse opsamler og deler viden om

de fysiske rammer og kapaciteten i akutmodtagelsen

og betydningen heraf for patientflowet i

akutmodtagelsen og resten af akutsygehuset.

2. De klinisk relevante undersøgelser inden for

radiologi (herunder ekkokardiografi), klinisk biokemi

og evt. andre relevante specialer skal være let

tilgængelige og have hurtige svartider med henblik på

at understøtte effektive patientforløb i

akutmodtagelsen.

3. De eksisterende triagemodeller justeres til én

fælles triagemodel, som anvendes i alle

akutmodtagelser

Status 2016

Alle regioner arbejder systematisk med optimal

kapacitetsudnyttelse inden for de fysiske rammer af

akuthospitalet.

Alle 21 akutsygehuse har faciliteterne til røntgen, CT,

ultralyd, akutte operationsfaciliteter og

laboratorieydelser tilgængelige på matriklen eller i

akutmodtagelsen. Vedrørende speciallægernes

tilstedeværelse i akutmodtagelsen henvises til status

på anbefaling 9.

Der arbejdes med to indholdsmæssigt ens

triagemodeller i regionerne. Statusrapporten viser, at

brugen af de to triagesystemer giver samme

hastegradsvurdering for patienterne. Forskellen på de

to modeller er alene, om hospitalernes

’flowoptimering’ er indbygget i triagesystemet.

Alle akutsygehuse modtager udvalgte patientgrupper

uden om akutmodtagelsen, og disse patienter

modtages direkte til den relevante afdeling. Alle

regioner har aftaler mellem akutmodtagelser og

stamafdelinger.

Regionerne har opnået gode erfaringer med brug af

tidstro og aktuel data til løbende kvalitetsforbedringer

på akutsygehusene. Der er forskelle i

registreringspraksis sygehuse og regioner imellem.

4. Alle akutte patienter skal modtages via

akutmodtagelsen, med mindre der foreligger

konkrete, sundhedsfaglige grunde til at undtage

specifikke patientgrupper herfra, og der skal i så fald

være klare aftaler og retningslinjer for disse.

5. Tidstro data om bl.a. patientflow og aktivitet gøres

tilgængelige for det kliniske personale på

akutmodtagelserne med henblik på at understøtte

effektive og sammenhængende patientforløb.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

6. Der udvikles et nationalt indikatorsæt, som

indeholder centrale indikatorer for kvalitet, effektivitet

og service. Indikatorsættet skal tage afsæt i den

kliniske kvalitetsdata-base for akutområdet, som

ibrugtages i 2015. Data og resultater skal være

transparente og løbende gøres tilgængelige for

relevante parter.

7. For at sikre sammenlignelighed af data på tværs af

regioner og sygehuse skal regionerne sikre ensartet

registrering af aktivitet i akutmodtagelserne.

8. Regionerne deler viden og erfaringer om

servicemål.

9. Relevante speciallæger, jf. Sundhedsstyrelsens

anbefalinger fra 2007, skal være umiddelbart

tilgængelige for akutmodtagelsen døgnet rundt, med

mindre særlige lokale forhold gør sig gældende.

Speciallæger har ansvaret for – selv eller gennem

supervision – at der foretages undersøgelse og

behandling af de akutte patienter.

10. Overenskomsterne for personalet ansat på

akutsygehuset skal understøtte gode patientforløb og

godt flow i akutmodtagelsen.

11. Alle akutsygehuse skal sikre klare og entydige

samarbejdsaftaler mellem akutmodtagelse og

stamafdelinger. Aftalerne skal understøtte gode

patientforløb og indeholde klare retningslinjer om fx

visitation og ansvarsfordeling i forhold til udskrivelser

og overflytninger.

12. Den kliniske ledelse på akutafdelingen, herunder

fx flowmasterfunktionen, skal have klare beføjelser til

at sikre gode patientforløb, fx ved at tilkalde

speciallæger fra andre afdelinger, henvise patienter til

tider på ambulatoriet, foretage relevant visitation på

sygehuset mv.

13. Sygehusets ledelse skal være aktivt involveret i at

sikre et velfungerende samarbejde mellem

akutmodtagelserne og stamafdelingerne. Det er

vigtigt at understøtte udviklingen af en fælles

samarbejdskultur på akutsygehuset, herunder i

forhold til samarbejde på tværs af faggrupper.

14. Samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og

praksissektoren skal understøtte sammenhængende

patientforløb for de akutte patienter. Dette bør

forankres i regi af sundhedsaftalerne.

15. De regionale råd for lægers videreuddannelse

skal i forbindelse med udfærdigelse og godkendelse

af et speciales uddannelsesprogram overveje at

lægge dele af uddannelsesforløbene i

akutmodtagelserne, hvor det måtte være relevant.

16. Regionerne skal videndele resultaterne fra de

igangsatte forskningsprojekter på det akutte område.

Regionerne har etableret en national

kvalitetsdatabase på det akutte område.

Indikatorerne er transparente og tilgængelige. Første

rapport udkom januar 2016 med resultater fra 3 ud af

10 indikatorer. Indikatorerne måler primært på

kvalitet, mens effektivitet og service kun udledes

indirekte.

Det er endnu ikke muligt at sammenligne

indikatorerne på tværs blandt andet på grund af

forskel i akutmodtagelsernes registreringspraksis for

alle ti indikatorer. Området er under udvikling.

Alle regioner har politisk bestemte servicemål for bl.a.

ventetider mv. Regionerne drøfter løbende erfaringer

vedrørende servicemålene.

Der er repræsentation af relevante

speciallægekompetencer på alle sygehuse (på nær ét

med ølignende status), ligesom der er adgang til

døgndækkende rådgivning af relevante specialer. 8

akutmodtagelser mangler døgndækkende

tilstedeværelse i natte- eller weekendtimerne ved ét

eller flere specialer, eller mangler relevante

speciallægekompetencer til at foretage akutte

ultralydsundersøgelser, herunder ekkokardiografi.

Regionerne gør brug af de nye muligheder i medfør

af overenskomsterne på alle akutmodtagelser.

Alle sygehuse har interne aftaler mellem

akutmodtagelser og akutsygehuse. På 17 ud af 21

akutmodtagelser er særlige skriftlige aftaler.

Alle regioner har funktionsbeskrivelser for bl.a.

flowmaster i akutmodtagelsen. Flowmaster har klare

beføjelser til visitation og rekvirering af tilsyn/tilkald

fra andre afdelinger.

Sygehusledelserne er aktivt involveret i at sikre

velfungerende samarbejder mellem akutmodtagelse

og stamafdelinger. Det er sikret ved ledelsesråd med

repræsentanter fra involverede afdelinger og

direktion.

Alle regioner har fokus på sammenhængende

patientforløb for akutte patienter i sundhedsaftalerne.

Det gælder bl.a. forløbsbeskrivelser og andre typer

aftaler.

Alle uddannelsesråd arbejder med at lægge dele af

uddannelsesforløb i akutmodtagelserne, hvor det

måtte være relevant.

Alle regioner arbejder aktivt med forskning og

videndeling på det akutte område (se bilag 1).

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

På baggrund af status anbefales det:



At regionerne sikrer adgang til de klinisk relevante undersøgelser og relevante speciallæger

og speciallægekompetencer på alle akutmodtagelser døgnet rundt.

At der arbejdes videre på udvikling af Databasen for Akutte Hospitalskontakter, herunder

At der skabes en ensartet registreringspraksis.

At der bliver leveret data til alle udvalgte indikatorer.

At der udvælges supplerende indikatorer til akutdatabasen vedrørende effektivitet og

service.



At der arbejdes videre med datadrevet kvalitetsudvikling på baggrund af tidstro og aktuel data,

og at der sker en øget erfaringsudveksling om dette på tværs af akutsygehuse og regioner.

At Sundhedsstyrelsen på baggrund af de hidtidige erfaringer samt forskning på området (bl.a.

bilag 1) igangsætter en faglig proces med inddragelse af relevante parter med henblik på

opdatering af de faglige anbefalinger for et styrket akutberedskab fra 2007.



FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Kapitel 1: Fakta om de akutte

patienter og akutmodtagelserne

1.1 Indledning

Der sker i disse år en grundlæggende omlægning af det danske sundhedsvæsen. De akutte og

specialiserede funktioner samles på færre og større enheder for at styrke rutine og kvalitet, skabe

bedre læringsmiljøer og forbedre ressourceforbruget. Omstruktureringen understøttes af markant store

investeringer i nye og moderniserede sygehuse med en samlet investeringsramme på mere end 47

mia. kr. (2016-priser).

Det betyder bl.a., at Danmark går fra at have ca. 40 akutsygehuse til at have 21 akutsygehuse med

døgnåbne akutmodtagelser. Akutmodtagelserne modtager med få undtagelser alle typer akutte

patienter, herunder også de patienter, der tidligere blev modtaget og behandlet på landets skadestuer.

Den nye sygehusstruktur betyder også, at der nogle steder i landet bliver længere til nærmeste

akutsygehus. Derfor er det såkaldte præhospitale beredskab – dvs. ambulancer, akutbiler, lægebiler

og lægehelikoptere – også blevet styrket.

Indgangen til de 21 akutsygehuse er akutmodtagelserne, hvor speciallæger skal være med i front i

modtagelsen af de akutte patienter døgnet rundt. Akutmodtagelser er et stort kvalitetsløft, fordi de

akutte modtageafsnit historisk set har været bemandet med yngre læger i aften- og nattetimerne.

Boks 1.1: Hvad er en akutmodtagelse?

Betegnelsen ”fælles akutmodtagelse” dækker over en fælles fysisk lokalitet på et sygehus beliggende på én

matrikel, hvortil akut syge eller tilskadekomne patienter kan visiteres eller indbringes, og hvor der er mulighed for

diagnostik og behandling med akut lægelig bistand fra flere specialer, uanset om behandlingen kan ske i en

skadestue eller kræver indlæggelse. Akutmodtagelsen er bemandet med læger, sygeplejersker og andet

personale.

Kilde: Sundhedsstyrelsen 2007

1.1.1 Formål og baggrund for status

Akutmodtagelserne er etableret på grundlag af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for området i

rapporten

Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen

fra 2007.

Der lægges heri op til en implementeringsperiode på 5-10 år.

Der blev i juni 2014 foretaget en faglig gennemgang af akutmodtagelserne af en arbejdsgruppe

bestående af Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner.

Gennemgangen konkluderede, at akutmodtagelserne samlet set har løftet kvaliteten i behandlingen af

den akutte patient. Den faglige gennemgang viste også, at akutmodtagelserne er organiseret

forskelligt, og at der var potentiale for at forbedre anvendelsen af data i kvalitetsudviklingen.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Den faglige gennemgang indeholdt 16 anbefalinger til regionerne vedrørende de fysiske rammer og

faciliteter, modtagelsen af patienter, data og kvalitetsmål, adgangen til speciallæger, samarbejde og

effektivt flow samt om uddannelse og forskning.

Det indgik i aftalen om regionernes økonomi for 2015, at regionerne skulle implementere

anbefalingerne fra den faglige gennemgang som led i det fortsatte arbejde med at sikre ensartet, høj

kvalitet på tværs af akutsygehuse og regioner. Herudover skulle regionerne fortsætte arbejdet med

datadrevet kvalitetsudvikling i akutmodtagelserne. I den forbindelse skulle der udvikles et nationalt

indikatorsæt for behandlingen af akut syge patienter, som indeholder centrale indikatorer for kvalitet,

service og effektivitet. Det nationale indikatorsæt skulle danne grundlag for en fælles status for

akutmodtagelserne i 2016 og tage afsæt i den kliniske kvalitetsdatabase på området samt

understøttes af ensartet registrering af aktivitet i alle akutmodtagelser.

Boks 1.2 Tekst fra aftale om regionernes økonomi 2015 vedr. akutmodtagelser

Som opfølgning på økonomiaftalen for 2014 er der gennemført en faglig gennemgang af de fælles

akutmodtagelser. Resultatet af gennemgangen er en række anbefalinger, som retter sig mod arbejdet med den

videre udvikling af akutmodtagelserne. Gennemgangen viser, at akutmodtagelserne samlet set har løftet

behandlingen af den akutte patient, og at regionerne implementerer anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens

rapport fra 2007 om ”Styrket akutberedskab”.

Gennemgangen viser samtidig, at der i nogle tilfælde er variation i, hvordan sammenlignelige akutmodtagelser er

organiseret. Akutmodtagelserne er derfor fortsat et område i udvikling – også fordi de bygningsmæssige rammer

er under forandring

På den baggrund er parterne enige om, at regionerne implementerer anbefalingerne fra den faglige gennemgang

som led i det fortsatte arbejde med at sikre ensartet, høj kvalitet på tværs af akutsygehuse og regioner. Parterne

er også enige om, at regionerne fortsætter arbejdet med datadrevet kvalitetsudvikling i akutmodtagelserne. I den

forbindelse udvikles et nationalt indikatorsæt, som indeholder centrale indikatorer for kvalitet, service og

effektivitet.

Indikatorsættet skal tage afsæt i den kliniske kvalitetsdatabase på området, der forventes ibrugtaget primo 2015,

og skal understøttes af ensartet registrering af aktivitet i alle akutmodtagelserne. Det nationale indikatorsæt vil

danne grundlag for en fælles status for akutmodtagelserne i 2016.

Kilde: Aftale om regionernes økonomi for 2015

1.1.2 Læsevejledning

I den følgende gennemgang gøres der status for regionernes implementering af Sundhedsstyrelsens

anbefalinger fra 2007 og den faglige gennemgang fra 2014.

Gennemgangen er struktureret tematisk. I kapitel 2 gives status på modtagelsen af akutte patienter,

herunder sammenhæng med det præhospitale beredskab, visitation, modtagelse i akutmodtagelsen

og triage.

Kapitel 3 fortsætter med at se på målsætningen om at have speciallæger med i front, herunder at sikre

adgang til speciallæger døgnet rundt og de overenskomstmæssige muligheder for at sikre

vagtdækning.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

I kapitel 4 ses på arbejdet med patientflow, herunder samarbejde mellem akutmodtagelser og

stamafdelinger, arbejdet med det gode akutte patientflow og samarbejde på tværs af sygehuse,

kommuner og praksissektoren.

Kapitel 5 og 6 giver en status på tilvejebringelse og anvendelse af data. Kapitel 5 ser på den lokale

brug af data, mens kapitel 6 vurderer arbejdet med et nationalt indikatorsæt for akutmodtagelserne.

Endelig giver kapitel 7 status på uddannelse og forskning, herunder lægers videreuddannelse og

videndeling af resultater fra forskningsprojekter.

1.2 Fakta om de akutte patienter

Der var i 2015 14,4 mio. patientkontakter på de danske sygehuse, jf. Tabel 1.1. Heraf var 1,9 mio.

kontakter akutte, svarende til 13 pct. af det samlede antal patientkontakter. I forhold til 2014 er der tale

om en stigning i det samlede antal patientkontakter på 0,4 mio., svarende til knap 3 pct.

Stigningen er isoleret til det ambulante område, idet der er sket et lille fald i antallet af indlæggelser,

svarende til 1,5 pct. Andelen af akutte kontakter i 2015 var på det ambulante område 8 pct. og for

indlæggelser 72 pct., jf. Tabel 1.1 og Figur 1.1. På grund af databrud er det ikke muligt at

sammenligne med år før 2014.

Ambulante besøg indebærer gennemsnitligt et mindre ressourcetræk end indlæggelser, og de to typer

af kontakter er derfor principielt usammenlignelige. Af samme årsag kan tabel 1.1. ikke danne

grundlag for en vurdering af udviklingen i det samlede ressourcetræk fra 2014 til 2015.

Tabel 1.1: Hospitalskontakter i 2014 og 2015

2014

Kontakter i

Akutte

Indlæggelser

Ambulant

814.492

1.136.746

alt

1.143.088

12.861.731

Andel akutte

(pct.)

Akutte

806.559

1.119.204

alt

1.125.701

13.278.399

2015

Kontakter i

Andel akutte

(pct.)

Forskel

(kontakter i alt,

pct.)

-1,5

3,2

I alt

1.951.238

14.004.819

1.925.763

14.404.100

2,9

Anm.: Der indgår kontakter for patienter betalt af det offentlige, uanset om behandlingen er foregået på offentlige eller private

sygehuse. Der er databrud mellem 2013 og 2014, hvorfor tallene ikke kan sammenlignes med den tilsvarende opgørelse i den

faglige gennemgang.

Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen pr. 20. april 2016

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Figur 1.1: Akut og planlagt aktivitet på sygehuse (indlæggelser) Fordeling på landsplan, 2015

Ambulante kontakter

Indlæggelser

Akut

Planlagt

28%

Planlagt

92%

Akut

72%

Anm.: En indlæggelse tælles som en patients udskrivning fra en sygehusafdeling, hvor patienten har optaget en normeret

sengeplads. Overflytninger mellem sygehusafdelinger tæller ikke med i opgørelsen.

** Ved ambulant behandling er patienten indskrevet på en afdeling, men optager ikke en normeret sengeplads. Ambulante

besøg tælles som en patients fremmøde på et ambulatorium, i en tværgående klinisk serviceafdeling, et hjemmebesøg af et

sundhedsfagligt uddannet personale eller modtaget en afregningsberettiget telemedicinsk ydelse. Der opgøres kun ét ambulant

besøg per dag per afdeling.

Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen pr. 20. april 2016

Der er forskelle i andelen af akutte kontakter regionerne imellem. På det ambulante område varierer

andelen af akutte kontakter fra 5,0 pct. I Region Midtjylland til 8,4 pct. i hele landet, jf. Tabel 1.2.

Region Hovedstadens højere andel akut ambulante kontakter (12,9 pct.) skyldes formentlig, at

patienter, der møder op i akutmodtagelse i forbindelse med opkald til det fælles visitationsnummer

1813 også registreres som akut ambulante, hvor de før var registreret i vagtlægeregi. For

indlæggelser er der en væsentligt mindre varians fra Region Syddanmarks 68,8 pct. til Region

Hovedstadens og Region Nordjyllands 73,6 pct., jf. Tabel 1.3.

Tabel 1.2: Antal sygehuskontakter (ambulant), heraf akutte, fordelt på regioner (2015)

Region

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Hovedstaden

Hele landet

Akutte kontakter

91.189

141.878

235.974

122.349

527.814

1.119.204

Kontakter i alt

1.212.485

2.837.774

3.204.346

1.931.523

4.092.271

13.278.399

Andel akutte kontakter

(pct.)

7,5

5,0

7,4

6,3

12,9

8,4

Anm.: Ved ambulant behandling er patienten indskrevet på en afdeling, men optager ikke en normeret sengeplads.

Ambulante besøg tælles som en patients fremmøde på et ambulatorium, i en tværgående klinisk serviceafdeling, et

hjemmebesøg af et sundhedsfagligt uddannet personale eller modtaget en afregningsberettiget telemedicinsk ydelse. Der

opgøres kun ét ambulant besøg per dag per afdeling. Se også anm. til Tabel 1.1.

Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen pr. 20. april 2016

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Tabel 1.3: Antal sygehuskontakter (indlæggelser), heraf akutte, fordelt på regioner (2015)

Region

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Hovedstaden

Hele landet

Akutte kontakter

70.800

164.066

146.928

136.057

288.708

806.559

Kontakter i alt

96.258

226.684

213.561

196.965

392.233

1.125.701

Andel akutte kontakter

(pct.)

73,6

72,4

68,8

69,1

73,6

71,6

Anm.: En indlæggelse tælles som en patients udskrivning fra en sygehusafdeling, hvor patienten har optaget en normeret

sengeplads. Overflytninger mellem sygehusafdelinger tæller ikke med i opgørelsen. Se også anm. til Tabel 1.1. Kilde:

Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen pr. 20. april 2016

1.3 Fysiske rammer for akutmodtagelserne

Etableringen af de fælles akutmodtagelser kræver ændringer af både organisationer og fysiske

rammer. De organisatoriske aspekter berøres især i kapitel 2 vedr. modtagelse af patienter og kapitel

3 vedrørende speciallægernes rolle i akutmodtagelserne.

På alle akutsygehusene er der enten gennemført, igangsat eller planlagt byggeprojekter. På nogle

matrikler skal der om- og tilbygges, mens der andre steder skal bygges nyt. Derfor er der på nogle

akutsygehuse etableret midlertidige fysiske rammer, indtil de planlagte byggeprojekter er afsluttet.

12 akutmodtagelser forventer at have taget de nye fysiske rammer i brug i løbet af 2016, jf. Tabel 1.4.

Akutmodtagelsen er samlet ét fysisk sted på 17 ud af 21 akutsygehuse, hvilket er to flere end i 2014.

På en række sygehuse er akutmodtagelsen etableret i midlertidige fysiske rammer.

De fleste byggeprojekter, der fremgår af tabel 2.2, fremgik også i den faglige gennemgang fra 2014.

Undtagelsen er Bornholms Hospital, der ved status i 2014 ikke havde planer om ombygning, men nu

er i gang med at bygge en ny akutmodtagelse, der forventes færdig i oktober 2016.

Ud af de 16 kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier indeholder de 13 en akutmodtagelse. De øvrige

tre er Rigshospitalet, der har et traumecenter samt de psykiatriske sygehuse i Slagelse og ved Sct.

Hans i Roskilde. Regionerne har selv prioriteret anlægsmidler til ombygning eller nybygning af de

resterende akutmodtagelser. Til de kvalitetsfondsfinansierede projekter er der med undtagelse af

akutmodtagelsen i Slagelse tilknyttet et effektiviseringskrav på 4-8 pct. af sygehusets driftsbudget.

Akutmodtagelserne og den heraf følgende organisatoriske omlægning til en højere andel af ambulant

behandling forventes at spille en central rolle i realiseringen af effektiviseringskravene.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Tabel 1.4: Tidsplan for sygehusbyggerier med akutmodtagelse

Region

Sygehus

Ibrugtagning af ny

akutmodtagelse*

2023

2020

2018

2019

2016

2012

2022

2011

2013

2015

2016

2012*

2014

2017

2019

2016

2021

2016

2020

2013

Færdiggørelse af samlet

byggeprojekt**

2025

2020

2018

2020

2016

2012

2022

2018

2019

2017

2022

2021

2019

2020

2018

2021

2016

2020

2013

Projektsum

2,95 mia.

3,8 mia.

2,25 mia.

1,45 mia.

0,05 mia.

4,0 mia.

0,27 mia.

0,73 mia.

0,9 mia.

6,3 mia.

1,25 mia.

6,35 mia.

3,15 mia.

1,15 mia.

0,77 mia.

0,37 mia.

4,1 mia.

0,1 mia.

Hovedstaden Bispebjerg Hospital***

Nordsjællands Hospital,

Hillerød****

Herlev Hospital****

Hvidovre Hospital***

Bornholms Hospital

Sjælland

Holbæk Sygehus

Universitetssygehus Køge***

Nykøbing Falster Sygehus

Slagelse Sygehus***

Syddanmark Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sygehus Lillebælt, Kolding***

Odense Universitetshospital***

Sygehus Sønderjylland,

Aabenraa***

Midtjylland

Aarhus Universitetshospital***

Hospitalsenheden Vest

(Gødstrup)*

Hospitalsenheden Midt,

Viborg*

Hospitalsenheden Horsens

Regionshospitalet Randers

Nordjylland

Aalborg Universitetshospital*

Sygehus Thy-Mors

Sygehus Vendsyssel, Hjørring

2013

0,17 mia.

Kilde:

www.godtsygehusbyggeri.dk

og regionerne

*En række sygehuse har etableret akutmodtagelser i midlertidige fysiske rammer. Årstallene i kolonnen refererer til, hvornår de

endelige fysiske rammer for akutmodtagelsen forventes ibrugtaget. På Odense Universitetshospital er der i 2012 bygget en ny

akutmodtagelse, som skal bruges indtil ibrugtagning af det nye Odense Universitetshospital i 2021. På Aalborg

Universitetshospital er der lavet en midlertidig akutmodtagelse, indtil det nye Aalborg Universitetshospital tages i brug i 2020.

**Forventet færdiggørelse af byggeprojekter med relation til etablering af akutsygehuse.

Note: Bornholms Hospital er i færd med at bygge ny akutmodtagelse, der skal rumme intensiv og 14 senge. Det forventes, at

den nye akutmodtagelse er klar til oktober 2016.

***Kvalitetsfondsbyggerier

Det eksisterende Køge Sygehus har allerede i dag en midlertidig, men velfungerende fælles akutmodtagelse.

Ibrugtagning af udvidelse til 27 senge skete i 2012. Frem til 2021 udvides akutafdelingen etapevis til i alt 37 senge

Det bemærkes, at der for så vidt angår Sygehus Thy-Mors, Nykøbing Falster Sygehus og Bornholm

Sygehus er tale om modificerede akutmodtagelser, som på grund af særligt tyndt befolkede områder

med ø- eller ø-lignende geografi har en modtagefunktion for akutte patienter på et sygehus tilpasset

de lokale forhold.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Boks 1.3: Anbefalinger, der gøres status på i dette kapitel

Anbefaling 1:

Regioner og sygehuse opsamler og deler viden om de fysiske rammer og kapaciteten i akutmodtagelsen og

betydningen heraf for patientflowet i akutmodtagelsen og resten af akutsygehuset.

1.3.1 Videndeling om de fysiske rammer m.v.

Danske Regioner iværksatte i 2010 projektet ”Godt sygehusbyggeri - koordination og innovation”, der

skulle understøtte og sikre systematisk opsamling, deling og udvikling af viden om centrale elementer i

sygehusbyggeri på tværs af regionerne samt udviklingen af fælles løsninger, der hvor det er

hensigtsmæssigt.

I projektets første fase blev der identificeret ti pejlemærker for fællesindsatser om sygehusbyggeri og

otte fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse herunder de mere organisatoriske

aspekter, der knytter sig til de nye sygehuse. I projektets anden fase arbejdes der med de

anbefalinger til fælles konkrete projekter, der udsprang af arbejdet med pejlemærker og fokusområder,

ligesom der er identificeret fire prioriterede faglige områder herunder eksempelvis

organisationsudvikling og kulturændringer, der er specifikt fokus på. For mere information herom

henvises der til

www.godtsygehusbyggeri.dk

Alle regioner arbejder endvidere med optimal kapacitetsudnyttelse indenfor de fysiske rammer af

akutsygehuset. Alle regioner har deltaget i projekt ”Sikkert patientflow” (jf. også kapitel 4), hvor der

blev arbejdet systematisk og evidensbaseret med at skabe godt patientflow i hele akutsygehuset.

Projektet udbredes nu til alle akutsygehuse, hvilket bl.a. betyder fokus på kapacitetskonferencer,

tavlemøder, brug af data til at skabe forbedringer samt fjernelse af flaskehalse i patientforløbene for at

skabe godt patientflow. Desuden er der etableret regionale arbejdsgrupper, som har udarbejdet

regionale rapporter om emnet samt etableret forskning og planlagt og gennemført konferencer.

1.4 Kapacitet i akutmodtagelsen

Akutmodtagelsen er en selvstændig afdeling, hvor alle akutte patienter modtages samme sted af

læger, sygeplejersker og andet personale. Et væsentligt formål med at samle ressourcerne i

akutmodtagelsen er at flytte den behandlingsmæssige tyngde fra specialafdelingerne til

akutmodtagelsen og dermed afslutte en større del af patienterne uden efterfølgende indlæggelse på

specialafdelingerne. Kapacitet i akutmodtagelserne, fx antallet af sengepladser, må ses i

sammenhæng med arbejdsdelingen mellem akutmodtagelse og specialafdelinger.

I de følgende afsnit beskrives akutmodtagelsernes kapacitet i form af sengepladser henholdsvis primo

2014, 2015 og forventet kapacitet i 2020, når størstedelen af de nye sygehusbyggerier er ibrugtaget.

Forhold vedrørende modtagelse af patienter og flow i forbindelse med udskrivning og overførsel til

specialafdelinger er beskrevet i kapitel 2 og 4.

1.4.1 Behandlingspladser i akutmodtagelsen

Der benyttes en række forskellige termer om behandlingspladserne i akutmodtagelsen. Groft opdelt

skelner sygehusene mellem to typer af behandlingspladser:



Sengepladser, som typisk er beregnet til ophold i op til 24-48 timer. Antallet af sengepladser

varierer fra 16 pladser på de mindste akutmodtagelser til over 50 sengepladser på de største

akutmodtagelser.



Øvrige pladser i form af lejer, stole mv.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

De forskellige typer behandlingspladser gør det vanskeligt at lave en sammenlignelig opgørelse af

antallet af behandlingspladser. Der vil i den videre gennemgang alene blive skelnet mellem

sengepladser og øvrige pladser. Det sker dels af hensyn til overskueligheden i fremstillingen af data,

dels ud fra en kapacitetsmæssig antagelse om, at ”en plads er en plads”, dvs. at behandlingspladsen

er et udtryk for akutmodtagelsens kapacitet.

Tabel 1.5. Sengepladser i akutmodtagelser og på sygehuse 2014 og 2015

Region

Sygehus

Senge i

akut-

modtagels

en 2014

Senge i akut-

modtagelsen

2015

Senge på

sygehus

et 2014

Senge på

sygehuset

2015

Andel senge i

Andel

akutmodtagels senge i

en 2014 (%)

akutmodt

agelsen

2015 (%)

9,9

9,5

5,0

10,1

5,0

7,0

14,8

17,1

12,7

9,6

9,5

5,0

10,1

5,0

4,6

14,8

12,4

12,7

9,6

Hovedstaden

Bispebjerg Hospital

Nordsjællands

Hospital, Hillerød

Herlev Hospital

Hvidovre Hospital

Bornholms Hospital

16(14)

13(19)

32(8)

37(13)

51(7+4)

29(6+8)

402

464

740

534

102

322

284

216

299

402

302

423

464

740

534

102

322

284

216

299

402

302

Sjælland

Holbæk Sygehus

Køge Sygehus

Nykøbing Falster

Sygehus

Slagelse Sygehus

Syddanmark

Sydvestjysk Sygehus,

Esbjerg

Sygehus Lillebælt,

Kolding

Odense

Universitetshospital,

Odense

Sygehus

Sønderjylland,

Aabenraa

44(4+7+17)

821

5,4

25(3+3+3)

30(13)

27(4**)

16(12)

130

1.173

424

385

233

240

800

128

130

1.066

429

365

232

240

783

296

19,2

1,4

10,8

7,8

11,6

10,8

4,5

12,5

7,9

19,2

4,8

6,3

8,2

11,6

13,8

4,6

19,0

7,4

Midtjylland

Aarhus

Universitetshospital

Hospitalsenheden

Vest

Hospitalsenheden

Midt, Viborg

Hospitalsenheden

Horsens

Regionshospitalet

Randers

Nordjylland

Aalborg

Universitetshospital

Sygehus Thy-Mors

Sygehus Vendsyssel,

Hjørring

404

Parentes angiver ”andre typer behandlingspladser akutmodtagelserne råder over”

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Tabel 1.5 viser, at der på alle 21 sygehuse er etableret akutmodtagelser med egne sengepladser

bortset fra på Bornholm, hvor akutmodtagelsen tages i brug i oktober 2016.

Tabel 1.6. Forventede senge i akutmodtagelsen ved ibrugtagning af de endelige fysiske

rammer

Region

Sygehus

Forventede senge i

akut-modtagelsen

ved ibrugtagning

100

130

Forventede senge på

sygehuset ved ibrugtagning

af samlet sygehus

635

662

626

682

258

788

275

372

353

386

Andel forventede senge i

akut modtagelsen ved

ibrugtagning (%)

15,7

13,6

20,7

13,5

17,1

15,5

8,8

11,6

15,1

17,8

13,5

Hovedstaden

Bispebjerg Hospital

Nordsjællands Hospital,

Hillerød

Herlev Hospital

Hvidovre Hospital

Bornholms Hospital

Sjælland

Holbæk Sygehus

Køge Sygehus

Nykøbing Falster

Sygehus

Slagelse Sygehus

Syddanmark

Sydvestjysk Sygehus,

Esbjerg

Sygehus Lillebælt,

Kolding

Odense

Universitetshospital,

Odense

Sygehus Sønderjylland,

Aabenraa

714

258

912

437

369

261

240

590

128

245

9,9

17,4

8,1

8,0

13,6

14,2

17,1

10,8

12,5

13,1

Midtjylland

Aarhus

Universitetshospital

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Midt,

Viborg

Hospitalsenheden

Horsens

Regionshospitalet

Randers

Nordjylland

Aalborg

Universitetshospital

Sygehus Thy-Mors

Sygehus Vendsyssel,

Hjørring

På baggrund af ovenstående tabeller kan det konstateres, at andelen af senge i akutmodtagelser på

de enkelte akutsygehuse varierer mellem ca. 5 pct. og ca. 19 pct. Generelt kan man se i tabel 1.6., at

andelen af senge på akutmodtagelserne forventes at stige ved ibrugtagning af de endelige fysiske

rammer (i 2020) og andelen ved endelig ibrugtagning vil ligge mellem ca. 8 pct. og ca. 21. pct.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

1.5 Delkonklusion

Der var i 2015 1,9 mio. akutte kontakter på de danske sygehuse svarende til 13 pct. af det samlede

antal sygehuskontakter. Ser man alene på indlæggelser, der er mere ressourcetunge end ambulante

kontakter, stod akutte kontakter dog for 72 pct. af det samlede antal. Dermed spiller optimering af

akutområdet en rolle i forhold til sundhedsvæsenets samlede ressourceforbrug.

I forhold til 2014 er der tale om en stigning i det samlede antal patientkontakter på 0,4 mio. svarende til

knap 3 pct. Stigningen er isoleret til det ambulante område, idet der er sket et lille fald i antallet af

indlæggelser svarende til 1,5 pct. Tallene afspejler den generelle tendens i sundhedsvæsenet til, at

behandlingen i stigende grad omlægges fra stationær til ambulant.

I løbet af 2016 forventer 12 akutmodtagelser at have taget de endelige fysiske rammer i brug, og

akutmodtagelsen vil være samlet ét fysisk sted på 17 ud af 21 akutsygehuse, hvilket er 2 flere end i

2014. På en række sygehuse er akutmodtagelsen etableret i midlertidige fysiske rammer.

Det er forskelligt fra sygehus til sygehus hvor stor en andel af de samlede sengepladser på

sygehusene, der befinder sig på akutmodtagelserne. Det gælder både for den aktuelle status og for

den forventede status ved endelig ibrugtagning af de nye fysiske rammer. Dette kan blandt andet

skyldes forskellige organiseringsformer på de enkelte sygehuse. Det generelle billede er dog, at der

ved etablering og ibrugtagning af de nye fysiske rammer forventes en stigning i andelen af senge på

det enkelte sygehus, der befinder sig i akutmodtagelsen.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Kapitel 2: Modtagelsen af akutte

patienter

Det akutte beredskab omfatter både det præhospitale beredskab og den akutte modtagelse på

sygehuset. Hvor det præhospitale beredskab er den indsats, der varetages uden for sygehuset,

omfatter den akutte modtagelse på sygehuset både undersøgelse, diagnostik og behandling af den

akutte patient.

Dette kapitel omhandler ”patientens vej” til akutmodtagelsen herunder sammenhængen med det

præhospitale beredskab, selve visitationen, modtagelsen i akutmodtagelsen og triagering.

Den faglige gennemgang undersøgte også modtagelsen af patienterne, og opstillede på den

baggrund to anbefalinger, som dette kapitel gør status på:

Boks 2.1: Anbefalinger, der gøres status på i dette kapitel

Anbefaling 3:

De eksisterende triagemodeller justeres til én fælles triagemodel, som anvendes i alle akutmodtagelser

Anbefaling 4:

Alle akutte patienter skal modtages via akutmodtagelsen, med mindre der foreligger konkrete, sundhedsfaglige

grunde til at undtage specifikke patientgrupper herfra, og der skal i så fald være klare aftaler og retningslinjer for

disse

2.1 Sammenhæng med det præhospitale beredskab

En væsentlig forudsætning for samlingen af de akutte funktioner på færre enheder har været at styrke

det præhospitale beredskab, så akutte patienter hurtigt og effektivt kan blive transporteret til en

akutmodtagelse, og så man kan starte den livreddende indsats på skadestedet. Derfor har samtlige

regioner de senere år væsentligt udbygget det præhospitale beredskab, og der er blevet tilført

statslige midler til området, bl.a. med den landsdækkende helikopterordning, som gik i drift den 1.

oktober 2014.

Den præhospitale indsats foregår uden for sygehusene og omfatter bl.a. disponering af ambulancer,

akutbiler og akutlægebiler med tilknyttet sundhedsfaglige rådgivning, transport og visitation af

patienter, som er blevet akut syge eller er kommet til skade. Som led i den præhospitale indsats

indledes livreddende behandling på stedet, hvis der er behov for det.

Alle regionernes akutmodtagelser arbejder med at sikre en god sammenhæng mellem

akutmodtagelsen og det præhospitale beredskab.

Af bekendtgørelse nr. 1150 af 9. dec. 2011, § 16, fremgår det, at regionsrådet skal nedsætte et

sundhedsberedskabs- og præhospital udvalg, som skal koordinere samarbejdet om

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

sundhedsberedskabet og den samlede præhospitale indsats mellem sygehusvæsenet,

ambulanceberedskabet, den primære sundhedstjeneste, de tilgrænsende regioner, kommunerne i

regionen, politiet samt redningsberedskabet. Alle regioner har etableret udvalg og fora på tværs af det

præhospitale beredskab og akutmodtagelsen.

Præhospital Patient Journal (PPJ)

Sundhedsstyrelsen (2007) anbefaler, at den præhospitale indsats dokumenteres i en fælles og

landsdækkende præhospital journal, der omfatter både ambulancer, lægebiler, lægehelikopterne og

andre indsatsordninger.

Regionerne har efter planen implementeret den Præhospitale Patientjournal (PPJ) i alle kørende

præhospitale beredskaber, ambulancer, akutlægebiler og paramedicinerbiler i løbet af 2015. Det

fælles projekt for de fem regioner er afsluttet med den seneste tilpasning af softwaren i februar 2016.

Hermed er patientdata, herunder kliniske målinger og vurderinger, optaget i ambulancen eller øvrige

præhospitale enheder tilgængelige på akutmodtagelserne, hvorved personalet har mulighed for at

forberede sig på indkomne patienter og vide ankomsttidspunktet.

Regionerne oplyser, at PPJ indgår aktivt i det daglige arbejde. Eksempelvis oplyser Region

Nordjylland, at deres ambulancepersonale er blevet uddannet i at triagere, således at dette kan foregå

præhospitalt. Via PPJ overføres patientværdier til akutmodtagelsen, og der afprøves i øjeblikket en

’chat-funktion’ mellem ambulance og akutmodtagelsen på Sygehus Thy-Mors. Funktionen har vist sig

nyttig i forhold til at sikre rettidig information om de patienter, der indbringes med ambulance. På sigt

forventes det, at denne funktionalitet udbredes til de øvrige akutmodtagelser i regionen.

Region Midtjylland fremhæver ligeledes, at der i forbindelse med udvikling af den præhospitale

patientjournal tilvejebringes relevante snitflader og fælles sprog i forhold til den triage, der foregår på

sygehusene. På samme vis fortæller eksempelvis Region Hovedstaden, at alle indgående ambulancer

kontakter akutmodtagelserne og mundtligt melder om patienternes tilstand, så akutmodtagelserne er

parate og kan modtage patienterne optimalt. PPJ er blevet ’et naturligt dokument’ omkring

patientforløbet. Den korte kørsel for mange patienter kan dog betyde, at man ikke alle steder kan gøre

brug af PPJ, forud for at patienten ankommer til akutmodtagelsen.

Boks 2.2 Brug af den præhospitale patientjournal på Herlev Hospital

Herlev Hospital har en televisiterende sygeplejefunktion, der giver overblik over aktuelle kørsler med online

adgang til den præhospitale patientjournal (PPJ) og et overblik over samtlige patienter i akutmodtagelsen. Online

adgang til PPJ sikrer et bedre patientforløb, hurtigere diagnostik og mere effektiv behandling, fx giver online

adgang til EKG-målinger mulighed for at konferere med kardiolog og eventuelt omvisitere ambulancen til relevant

hospital.

Ambulancen kan også sende billeder, som fx kan konfereres med ortopædkirurg, der også kan omvisitere om

nødvendigt. Regionen fortæller, at patienterne på den måde sikres rettidig behandlingsstart i det rette speciale.

Ved traumekald kan traumeteamet på stuen se billeder fra ulykkesstedet, som giver et godt billede af

skademekanismen

Kilde: Region Hovedstaden

Ud fra ovenstående kan det konstateres, at alle regioner arbejder på at sikre sammenhæng mellem

akutmodtagelsen og det præhospitale beredskab gennem en række iværksatte initiativer. Ligeledes

ses det, at alle regioner benytter sig af den præhospitale patientjournal PPJ for at dele informationer

om patienten.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

2.2 Visitation

Det indgår i Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007, at al henvendelse til sygehusvæsenet bør

være visiteret, så patienten tilbydes den rette behandling på det lavest effektive omkostningsniveau

(LEON-princippet). Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere, at der oprettes ét landsdækkende

telefonnummer til visitationsordningen under almen praksis, så entydigheden i indgangen til

sundhedsvæsenets akutbetjening styrkes.

Visiteret adgang er et vigtigt tiltag i forhold til at sikre patienten det rette behandlingstilbud og

derigennem sikre en effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer. Undersøgelser viser

således, at en række af de patienter som henvender sig på akutmodtagelser, kunne have været

behandlet hos egen læge.

Der er pr.1. april 2014 indført visiteret adgang til alle akutmodtagelser i Danmark.

For at sikre en ensartet opfølgning på kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer aftalte regionerne i

2014 at etablere fælles rammer for audit af den sundhedsfaglige visitation ved 112-opkald, herunder

fem fælles kvalitetsmål for brugen af beslutningsstøtteværktøjet Dansk Indeks for Akuthjælp i

forbindelse med den sundhedsfaglige visitation. Dette er med henblik på at sikre en systematisk og

ensartet visitation. Hver enkelt region registrerer og monitorerer på disse data og gennemfører den

nødvendige ledelsesmæssige opfølgning for at sikre målopfyldelse på hver af de fem mål. Resultatet

offentliggøres på regionernes hjemmesider en gang årligt i 1. kvartal.

Tabel 2.1 viser en oversigt over typer af visitation, der er valgt i de enkelte regioner. I Region

Nordjylland og Region Midtjylland sker visitationen via ordninger i almen praksis, dvs. egen læge i

dagtid og vagtlæge uden for dagtid. I Region Hovedstaden sker visitationen via akuttelefoner i

hospitalsregi. I Region Sjælland er visitationen delt mellem akuttelefonen i sygehusregi og almen

praksis/lægevagt. I Region Syddanmark sker skadevisitationen ved, at sygeplejersker visiterer skader

i dagtid, mens vagtlægeordningen visiterer sygdom og skader i vagttiden.

Tabel 2.1 Oversigt over visiteret adgang i de fem regioner Region

Region

Hovedstaden

Sjælland

Set-up for visitation

Akuttelefonen 1813.

Visitation til skadestuen sker

døgnet rundt via akuttelefon

integreret i akutafdelingerne.

Visitation ved sygdom sker via

vagtlæge el-ler egen læge.

Sygeplejersker visiterer skader i

dagtid. Almen praksis visiterer

sygdom i dagtid. Lægevagten

visiterer skader og sygdom i vagt-

tid.

Almen praksis i dagtid*

Lægevagt i vagttid.

Almen praksis i dagtid.

Lægevagten i vagttid.

Hvilke personalegrupper visiterer

Sygeplejersker med lægelig backup.

Sygeplejersker (dagtid) og almen

praksis/lægevagten (vagttid).

Syddanmark

Sygeplejersker med lægelig back-up (dagtid) og

almen praksis/lægevagten (vagttid).

Midtjylland

Nordjylland

Praktiserende læger.

Praktiserende læger

*Vagtlægetelefonen er bemandet med behandlersygeplejersker i tidsrummer 8-16 på hverdage, men denne løsning fungerer

alene som back-up af hensyn til turister og andre uden egen læge. Den primære visitation i dagtid sker gennem egen læge.

”Status på regionale aftaler om sammenhæng i akutindsatsen”, Akutudvalget 2012

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Boks 2.3 Regionernes gratis akuthjælp-app

Regionerne har etableret en gratis akuthjælp-app, hvor man hurtigt kan få overblik over muligheder for akuthjælp.

App’en giver et overblik over eksempelvis åbningstider for akutmodtagelser, lægevagter, apoteker, tandlæge- og

tandskadevagter, kiropraktorvagter og psykiatriske akuttilbud.

App’en dækker akuthjælp i hele landet og viser de akuttilbud, der er tættes på patienten via gps-funktioner.

App’en tilbyder også rutevejledning ved hjælp af Google Maps. Der er også mulighed for at ringe direkte fra

app’en til egen læge, lægevagten, tandlæge- og tandskadevagten, kiropraktorvagten, psykiatrisk skadestue og

vagtapotekerne. Det er en personlig app, hvor man kan gemme forskellige personlige oplysninger, fx

kontaktoplysninger på egen læge, kontaktpersoner, blodtype, allergier m.v.

Kilde: Danske Regioner

2.3 Modtagelse i akutmodtagelsen

Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007 omfatter den akutte modtagelse af patienter:

Undersøgelse, diagnostik og behandling af akutte patienter, hvad enten patienten behandles ambulant

eller indlægges. Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at al modtagelse af akutte patienter sker

gennem en fælles akutmodtagelse på hovedfunktionsniveau og tilsvarende via traumecentre på højt

specialiseret niveau. Formålet er at etablere bedre mulighed for samarbejde om den akutte,

uafklarede patient på tværs af specialer og dermed et bedre grundlag for at skabe et effektivt og

sammenhængende patientforløb af høj kvalitet.

I den faglige gennemgang blev det anbefalet, at alle akutte patienter skal modtages via

akutmodtagelsen, med mindre der foreligger konkrete, sundhedsfaglige grunde til at undtage

specifikke patientgrupper herfra, og såfremt der er særlige faglige grunde, skal der være klare aftaler

og retningslinjer for disse.

For en række grupper af patienter kan man forud for modtagelse på sygehus afgøre, at det er

væsentligt, at de ses af en bestemt speciallæge. Det gælder eksempelvis børn, som skal modtages på

en børneafdeling af personale med pædiatriske kompetencer. Dette kan være i tæt tilslutning til

akutmodtagelsen, men kan også være andet sted på matriklen.

Alle akutsygehuse oplyser, at de har aftaler mellem akutmodtagelse og stamafdelinger, bl.a. med

fokus på visitation. Alle regioner udvikler aftalerne i sammenhæng med de nye hospitalsbyggerier.

Som eksempel er Region Hovedstaden i gang med at definere såkaldte ”afklarede patienter”, der kan

visiteres direkte til specialafdeling. Tabel 2.2. viser, hvordan de akutte patienter modtages på de 21

akutsygehuse fordelt på, 1) om der er tale om en samlet akutmodtagelse, 2) om akutte patienter

modtages uden om akutmodtagelsen og 3) om børn modtages på akutmodtagelsen.

Tabellen viser, at akutmodtagelsen er samlet ét fysisk sted på 17 ud af de 21 akutsygehuse. I 2014

var dette tilfældet på 15 akutsygehuse.

En endelig samling af akutmodtagelserne afhænger for flere regioner af den konkrete kontekst og

stadie af nybyggeri. Dette er bl.a. tilfældet på: Aarhus Universitetshospital frem til udflytning på Det Ny

Universitetshospital, Hospitalsenhed Vest frem til udflytning til DNV-Gødstrup samt Bispebjerg og

Hvidovre Hospital.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Tabel 2.2 Modtagelse af patienter (primo 2016)

Region

Sygehus

Samlet akut-

modtagelse

Nej

(Ja)

(Nej)

(Ja)

Patienter

udenom

Børn i

akutmodtagelse

(Ja)

Nej

(Ja)

Hovedstaden Bispebjerg Hospital

Nordsjællands Hospital, Hillerød

Herlev Hospital

Hvidovre Hospital

Bornholms Hospital

Sjælland

Holbæk Sygehus

Køge Sygehus

Nykøbing Falster Sygehus

Slagelse Sygehus

Syddanmark Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sygehus Lillebælt, Kolding

Odense Universitetshospital,

Odense

Sygehus Sønderjylland,

Aabenraa

Midtjylland

Aarhus Universitetshospital

Hospitalsenheden Vest, Herning

Hospitalsenheden Midt, Viborg

Hospitalsenheden Horsens

Regionshospitalet Randers

Nordjylland

Aalborg Universitetshospital

Sygehus Thy-Mors

Sygehus Vendsyssel, Hjørring

Note: Parenteser angiver besvarelser, hvor særlige forhold gør sig gældende.

Tabel 2.2. viser, at alle akutsygehuse modtager visse patientgrupper uden om akutmodtagelserne af

forskellige faglige og organisatoriske årsager, idet specialerne er repræsenteret forskelligt på de

enkelte akutsygehuse.

Regionerne oplyser, at det hovedsagligt drejer sig om de samme patientgrupper, der går udenom

akutmodtagelsen herunder bl.a. fødende, der går direkte til fødegangen samt visse kardiologiske og

neurologiske patienter og akut medicinsk syge børn. Der er også andre patientgrupper, der af faglige

og organisatoriske årsager går direkte videre til relevant stamafdeling. I Region Hovedstaden

foreligger der fx aftaler om, at modtagelse af traumepatienter sker på Rigshospitalet til specialiseret

behandling. I Region Syddanmark modtages fx otologiske, onkologiske og dermatologiske patienter

samt dialysepatienter ikke gennem akutmodtagelsen ved Odense Universitetshospital.

For så vidt angår modtagelsen af børn, er der nogle enkelte ændringer siden den faglige gennemgang

fra 2014, hvor alle akutmodtagelser modtog børn. Sundhedsstyrelsen (2007) anbefaler, at pædiatri bør

være repræsenteret på matriklen ved modtagelse af børn – dog bortset fra modtagelse af børn med

mindre skader.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

2.4 Triage

Triage er et prioriteringsredskab, der skal sikre, at de patienter, der har tidskritisk sygdom eller

tilskadekomst, behandles hurtigt. Ved ankomst til akutmodtagelsen inddeles patienterne i kategorier

alt efter deres sundhedsfaglige behov. Triagekategorien angiver en maksimal tidsgrænse til lægefaglig

vurdering, hvilke patienter der skal tilses først og fastlægger en løbende revurdering af patienten

afhængigt af hastegrad og alvorlighed.

Alle akutmodtagelser triagerer patienterne. Det sikrer, at patienterne bliver vurderet (og behandlet) i

rækkefølge efter alvorligheden af den enkelte patients sygdomsbillede. Triage består grundlæggende

af to elementer: En vurdering af patientens vitalparametre (som er det, der er den egentlige triage,

som betyder at sortere) og en vurdering af patientens symptomer vha. symptomårsagskort.

I den faglige gennemgang blev det anbefalet, at de eksisterende triagemodeller justeres til én fælles

triagemodel, som anvendes i alle akutmodtagelser (anbefaling 3). I Danmark benyttes to

triagesystemer, der i det væsentligste er ens: Danske Regioners Triagemodel (DaR-T) som anvendes

på fem akutmodtagelser og Danish Emergency Proces Triage (DEPT) som anvendes på 16

akutmodtagelser.

DaR-T og DEPT er siden den faglige gennemgang i 2014 blevet gennemgået med henblik på at sikre,

at patienterne reelt triageres til samme hastegrad i de to systemer, og at hovedsymptomerne, der

indeholdes i DaR-T, kan genfindes i DEPT. Gennemgangen viser, at dette er tilfældet, og at brugen af

de to triagesystemer resulterer i samme hastegradsvurdering for patienterne. Hvilket af de to

triagesystemer, der anvendes, har alene sammenhæng med, om flowoptimering på hospitalerne er

indbygget i triagesystemet, eller sker i selvstændige parallelle processer.

2.5 Delkonklusion

Dette kapitel har haft fokus på patientens vej frem til akutmodtagelsen. Sundhedsstyrelsen (2007)

anbefaler bl.a., at al henvendelse til sygehusvæsenet bør være visiteret, hvilket status viser er tilfældet

i alle regioner. I status ses det endvidere, at 17 ud af 21 akutsygehuse har samlet akutmodtagelsen ét

fysisk sted, hvor dette i 2014 var tilfældet på 15 akutsygehuse.

Det ses, at alle regioner arbejder på at sikre sammenhæng mellem akutmodtagelserne og det

præhospitale beredskab gennem en række iværksatte initiativer. Regionerne benytter sig af den

præhospitale patientjournal PPJ for at dele informationer om patienten, og dermed følges

Sundhedsstyrelsens anbefaling (2007) om, at den præhospitale indsats dokumenteres i en fælles og

landsdækkende præhospital journal.

Der findes forskellige typer af visitation i de fem regioner. Regionerne har i 2014 for at sikre en

ensartet opfølgning på kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer aftalt at etablere fælles rammer for

audit af den sundhedsfaglige visitation.

Alle akutsygehuse modtager visse patientgrupper uden om akutmodtagelsen. På akutsygehuse går

fødende samt visse kardiologiske og neurologiske patienter uden om akutmodtagelserne. Dette er

også tilfældet for børn de fleste steder. Der planlægges dog alle steder med modtagelse af alle akutte

patienter, undtaget de patientgrupper, der af faglige eller organisatoriske årsager modtages direkte til

behandling på en specialiseret afdeling.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Status viser, at der arbejdes med to triagemodeller i regionerne, der på den indledende vurderings- og

prioriteringsmekanisme er ens. Hvilket af de to triagesystemer der anvendes, har alene sammenhæng

med, om flowoptimering på hospitalerne er indbygget i triagesystemet, eller sker i selvstændige

parallelle processer.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Kapitel 3: Speciallægen med i front

Et af hovedformålene med akutmodtagelserne er, at de rette kompetencer er til stede og tilgængelige

på akutmodtagelsen, når der er brug for dem. Det er derfor centralt, at speciallæger er med helt

fremme i den akutte patientbehandling med henblik på hurtig udredning og behandling.

I et effektivt patientforløb for de akutte patienter, er det centralt at have adgang til de rette

speciallægekompetencer, men det er også centralt, at der er let adgang til hurtig diagnostik og

udredning herunder adgang til de relevante faciliteter.

Dette kapitel sætter fokus på akutmodtagelsernes adgang til speciallægekompetencer og undersøger,

hvorvidt akutmodtagelserne lever op til Sundhedsstyrelsen anbefalinger vedrørende adgangen til

speciallæger. Samtidig kigges der nærmere på faciliteter på matriklen og i akutmodtagelsen, og

hvordan de nye muligheder i overenskomsten for overlæger anvendes til at understøtte gode

patientflow.

Den faglige gennemgang undersøgte også akutmodtagelsernes adgang til speciallæger samt

faciliteter i akutmodtagelsen og på matriklen, og på den baggrund blev der opstillet tre anbefalinger,

som dette kapitel gør status på:

Boks 3.1: Anbefalinger, der gøres status på i dette kapitel

Anbefaling 2:

De klinisk relevante undersøgelser inden for radiologi (herunder ekkokardiografi), klinisk biokemi og evt.

andre relevante specialer skal være let tilgængelige og have hurtige svartider med henblik på at understøtte

effektive patientforløb i akutmodtagelsen.

Anbefaling nr. 9:

Relevante speciallæger, jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007, skal være umiddelbart tilgængelige for

akutmodtagelsen døgnet rundt, med mindre særlige lokale forhold gør sig gældende. Speciallæger har

ansvaret for – selv eller gennem supervision – at der foretages undersøgelse og behandling af de akutte

patienter.

Anbefaling nr. 10:

Overenskomsterne for personalet ansat på akutsygehuset skal understøtte gode patientforløb og godt flow i

akutmodtagelsen.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

3.1 Faciliteter på matriklen og i akutmodtagelsen

Et effektivt akutpatientforløb kan bl.a. opnås ved, at de relevante undersøgelser er let tilgængelige, når

en akutpatient skal igennem en række udredende undersøgelser inden for eksempelvis

røntgenundersøgelse. Sundhedsstyrelsen (2007) anbefaler, at de fælles akutmodtagelser bør have

følgende faciliteter på akutsygehuset:



Konventionelle røntgenundersøgelser

CT-scanning

Ultralydsundersøgelse, herunder ekkokardiografi

Akutte operationsfaciliteter

Laboratorieanalyser – klinisk biokemi

Ved den faglige gennemgang fra 2014 havde alle 21 akutsygehuse røntgen, CT, ultralyd, laboration

og akutte operationsfaciliteter på sygehuset og levede dermed op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Dette fremstår uændret, jf. nedenstående tabel 3.1 som viser, hvilke faciliteter de enkelte sygehuse

har på akutsygehuset eller i akutmodtagelsen:

Tabel 3.1 Faciliteter på matriklen og i akutmodtagelsen (primo 2016)

Region

Sygehus

Røntgen

Matrikel

FAM

Matrikel

FAM

Matrikel

FAM

Matrikel

FAM

Matrikel

(FAM)

FAM

Matrikel

FAM

Matrikel

(FAM)

FAM

Ultralyd

Matrikel

FAM

Matrikel

FAM

Matrikel

FAM

Matrikel

FAM

(FAM)

FAM

Akut OP

Matrikel

FAM

Matrikel

(FAM)

Matrikel

Laboratorie

ydelser

Matrikel

FAM

Matrikel

FAM

Matrikel

FAM

Matrikel

FAM

Hovedstaden Bispebjerg Hospital

Nordsjællands Hospital, Hillerød

Herlev Hospital

Hvidovre Hospital

Bornholms Hospital

Sjælland

Holbæk Sygehus

Køge Sygehus

Nykøbing Falster Sygehus

Slagelse Sygehus

Syddanmark Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sygehus Lillebælt, Kolding

Odense Universitetshospital,

Odense

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Midtjylland

Aarhus Universitetshospital

Hospitalsenheden Vest, Herning

Hospitalsenheden Midt, Viborg

Hospitalsenheden Horsens

Regionshospitalet Randers

Nordjylland

Aalborg Universitetshospital

Sygehus Thy-Mors

Sygehus Vendsyssel, Hjørring

(FAM)

Matrikel

Note: FAM er en forkortelse for akutmodtagelse. Parentes angiver en umiddelbar nærhed til akutmodtagelsen.

Tabel 3.1 viser, at alle 21 akutsygehuse har røntgen, CT, ultralyd, akutte operationsfaciliteter og

laboratorieydelser tilgængelige på matriklen eller i akutmodtagelsen. Regionerne opfylder således

Sundhedsstyrelsens krav til faciliteter.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Det ses i tabellen, at de mest almindelige faciliteter som røntgen, ultralyd og laboratorium er

tilgængelige i akutmodtagelsen på mere end halvdelen af akutmodtagelserne. Samtidig ses det også,

at 12 akutsygehuse har CT-scannere på akutmodtagelsen, mens det gjaldt for 9 akutsygehuse i den

faglige gennemgang i 2014. Herudover oplyser regionerne, at der arbejdes med øget fremmøde af

radiografer i akutmodtagelsen samt efteruddannelse af radiografgruppen.

Boks 3.2 Eksempel på opkvalificering for at understøtte effektive patientflow:

På Slagelse Sygehus indgår akutafdelingens speciallæger systematisk i et uddannelsesprogram fra Syddansk

Universitet af seks måneders varighed, der certificerer dem i akutmedicinsk ultralyd. På nuværende tidspunkt er

fem af akutlægerne blevet certificeret, og flere er på vej til at blive det. Dette betyder, at afdelingen selv er i stand

til at foretage forskellige former for ultralydsskanninger.

Kilde: Region Sjælland

3.2 Adgang til speciallæger

Med akutmodtagelserne er målet, at den erfarne kompetence sættes med i front, og at speciallægerne

tager del i dækningen af vagten i akutmodtagelsen døgnet rundt. Traditionelt set har akutafsnit og

skadestuer overvejende været bemandet af yngre læger i vagttiden om aftenen, natten og weekend.

Betegnelsen

speciallæge

er en læge med speciallægeuddannelse eller en læge i sidste år af

speciallægeuddannelsen (Sundhedsstyrelsen 2007).

Boks 3.3 Definition:

Speciallægen er med i front

Den faglige gennemgang definerede, at speciallægen i front indebærer, at de relevante speciallæger skal være

umiddelbart tilgængelige for akutmodtagelsen døgnet rundt, med mindre særlige lokale forhold gør sig gældende.

Speciallæger har ansvar for - selv eller gennem supervision - at der foretages undersøgelse og behandling af alle

akutte patienter.

Kilde: Den faglige gennemgang 2014

Speciallægedækningen i akutmodtagelserne er i overvejende grad organiseret omkring en model

bestående af en kerne af fastansatte læger, som suppleres med vagtdækning fra læger ansat på

sygehusets specialafdelinger. Der er forskel på, hvor mange læger - også speciallæger - der er ansat i

akutmodtagelserne, og hvor mange læger der deltager i det akutte arbejde i akutmodtagelsen som del

af deres ansættelser på de øvrige afdelinger på sygehuset.

En anden model er at sikre vagtdækningen af akutmodtagelsen alene af speciallæger, som er ansat i

akutmodtagelserne. I den faglige gennemgang fra 2014 var akutmodtagelserne overvejende bygget

op omkring den første model, hvilket også gør sig gældende i 2016.

Sundhedsstyrelsen (2007) har en række anbefalinger til hvilke specialer og faciliteter, der bør være

tilgængelige på matriklen og i akutmodtagelsen.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Boks 3.4 Sundhedsstyrelsens anbefalinger om tilstedeværelse af og tilgængelighed til

speciallæger på matriklen og i akutmodtagelsen:

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at grundlaget for den fælles akutmodtagelse er, at nedenstående

specialer/faciliteter er repræsenteret på matriklen:

- Intern medicin

- Ortopædisk kirugi

- Kirurgi (parenkym)

- Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2

- Diagnostisk radiologi

- Klinisk biokemi

De fælles akutmodtagelser kan i øvrigt være forskellige, idet de kan have supplerende specialer med funktioner

på såvel hoved- som specialiseret niveau.

For vagtforhold anbefales det, at følgende specialer bør have speciallæge i tilstedeværelsesvagt: Intern medicin,

ortopædisk kirurgi, kirurgi og anæstesiologi. Endvidere skal der være speciallæger med kompetence til at

foretage akutte ultralydsundersøgelser, herunder ekkokardiografi.

Diagnostisk radiologi bør som minimum have speciallæger i rådighedsvagt, idet nogle funktioner kan varetages

ved en telemedicinsk løsning.

Rådgivning fra følgende specialer - ikke nødvendigvis ved fremmøde: Klinisk

biokemi og intern medicin: Infektionsmedicin og klinisk mikrobiologi.

Kilde: Sundhedsstyrelsens anbefalinger (2007)

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Tabel 3.2 viser, hvilke specialer der er repræsenteret på den enkelte matrikel med akutfunktion i 2016:

Tabel 3.2. Adgang til speciallæger på sygehusmatrikel (primo 2016)

Region

Sygehus

Intern

medicin

Ortopæd-

kirurgi

Kirurgi

Anæste-

siologi

Diagnos-

tisk

radiologi

Klinisk

Biokemi

Nej

Hovedstaden

Bispebjerg Hospital

Nordsjællands Hospital, Hillerød

Herlev Hospital

Hvidovre Hospital

Bornholms Hospital

Sjælland

Holbæk Sygehus

Køge Sygehus

Nykøbing Falster Sygehus

Slagelse Sygehus

Syddanmark

Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sygehus Lillebælt, Kolding

Odense Universitetshospital,

Odense

Sygehus Sønderjylland,

Aabenraa

Midtjylland

Aarhus Universitetshospital

Hospitalsenheden Vest, Herning

Hospitalsenheden Midt, Viborg

Hospitalsenheden Horsens

Regionshospitalet Randers

Nordjylland

Aalborg Universitetshospital

Sygehus Thy-Mors

Sygehus Vendsyssel, Hjørring

Det ses i tabel 3.2, at alle regioner har repræsentation af relevante speciallægekompetencer. I Region

Nordjylland er der dog fortsat en udfordring med rekrutteringen på Sygehus Thy-Mors, der mangler

speciallægekompetencer i klinisk biokemi.

Det bemærkes, at der for så vidt angår Sygehus Thy-Mors, Nykøbing Falster Sygehus og Bornholm

Sygehus er tale om modificerede akutmodtagelser, som på grund af særligt tyndt befolkede områder

med ø- eller ølignende geografi har en modtagefunktion for akutte patienter på et sygehus, der er

tilpasset de lokale forhold.

Regionerne oplyser, at der er speciallæger med efteruddannelse i fagområdet akutmedicin på en

række akutmodtagelser. Den speciallæge, der er i front, kan dermed fx være en speciallæge, der

udover en speciallægeuddannelse også har efteruddannelse i fagområdet akutmedicin. Regionerne

oplyser endvidere, at der flere steder er ansat læger med speciale i akutmedicin uddannet i andre

lande. Det bemærkes, at speciallæger uddannet fra udlandet i specialer, som ikke er godkendt i

Danmark, ikke kan opnå dansk speciallægeanerkendelse i disse specialer.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

3.2.1 Speciallæger i døgndækket tilstedeværelsesvagt

Sundhedsstyrelsen (2007) anbefaler, at speciallæger i intern medicin, ortopædisk kirurgi, kirurgi og

anæstesiologi bør være tilgængelige via tilstedeværelsesvagt, ligesom speciallæger med kompetence

til at foretage akutte ultralydsundersøgelser, herunder ekkokardiografi, skal være tilgængelige, jf. boks

3.3.

Den faglige gennemgang i 2014 viste, at 15 ud af 21 akutsygehuse ikke levede op til

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at have døgndækkende tilstedeværelsesvagt i et eller flere af

disse specialer.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Tabel 3.3 viser en opdatering af akutsygehusenes adgang til døgndækkende tilstedeværelsesvagt i de

specialer, som Sundhedsstyrelsen anbefaler:

Tabel 3.3 Adgang til speciallæger og diagnostik, døgndækkende tilstedeværelse (2016)

Region

Sygehus

Intern

medicin

O. kir

Specialer

Diagnostik

Kirurgi Anæste Diagn. Ultralyd Ekko

-siologi radiolo

kardio

grafi

(rådig-

hedsva

gt)

Nej

(Ja)

(Nej)

(Ja)

Nej

Hovedstaden

Bispebjerg Hospital

Nordsjællands Hospital, Hillerød

Herlev Hospital

Hvidovre Hospital

Bornholms Hospital

Nej

(Ja)

Nej

(Nej)

Sjælland*****

Holbæk Sygehus

Køge Sygehus

Nykøbing Falster Sygehus

Slagelse Sygehus

Syddanmark

Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sygehus Lillebælt, Kolding

Odense Universitetshospital,

Odense

Sygehus Sønderjylland,

Aabenraa

Midtjylland

Aarhus Universitetshospital

Hospitalsenheden Vest, Herning

Hospitalsenheden Midt, Viborg

Hospitalsenheden Horsens

Regionshospitalet Randers

Nordjylland

Aalborg Universitetshospital

Sygehus Thy-Mors

Sygehus Vendsyssel, Hjørring

Nej

Note: En parentes markerer, at særlige forhold gør sig gældende

Anm.: En parentes markerer, at særlige forhold gør sig gældende.

Note:

Region Hovedstaden:

Der skal være døgndækket tilstedeværelse i intern medicin, men rekrutteringsproblemer kan

betyde, at vagten kortvarigt dækkes af læger med kortere uddannelse. Vedr. Bornholm er der ekkokardiografi, når der er en

kardiolog i vagt. Traumepatienter går udenom akutmodtagelserne i Region Hovedstaden.

Region Sjælland:

Når der er behov for

ultralydsscanning af hjertet i natte- og weekendtimerne, trækkes der på kardiologer fra akutsygehuset. Ved mistanke om store

blodpropper i hjertet transporteres patienten direkte til Rigshospitalet. Der er 30 minutters tilkald på speciallæge i intern medicin

på Køge Sygehus.

Region Midtjylland:

for enkelte hospitaler er der dog først fuld døgndækkende tilstedeværelse af

ortopædkirurger og kirurger fra 1. august 2016.

Region Nordjylland:

Der modtages ikke akutte kardiologiske hjertepatienter på

Sygehus Thy-Mors. Akutte hjertepatienter fra Sygehus Thy-Mors’ optageområde modtages på Aalborg Universitetshospital.

Aalborg UH er i parentes da en del af lægerne i tilstedeværelses bagvagten ikke er speciallæger, men personer i sidste år af

deres Hoveduddannelse..

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Sundhedsstyrelsen anbefaler døgndækkende tilstedeværelsesvagt af et eller flere specialer. Det ses,

at der er døgndækkende tilstedeværelsesvagt på alle specialer på 13 akutmodtagelser, men at der

ikke er døgndækkende tilstedeværelse af speciallæger eller speciallægekompetencer på 8

akutsygehuse på alle tidspunkter af døgnet inden for følgende områder:



Intern medicin: Bornholms Hospital, Køge Sygehus, Sygehus Thy-Mors, Sygehus Vendsyssel

Ortopædkirurgi: Bispebjerg Hospital, Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre

Hospital, Bornholms Hospital

Kirurgi: Bornholms Hospital, Sygehus Thy-Mors

Anæstesiologi: Bornholms Hospital

Ultralyd: Nordsjællands Hospital, Bornholms Hospital

Ekkokardiografi: Sygehus Thy-Mors (akutte hjertepatienter fra Thy-Mors optageområde

modtages på Aalborg Universitetshospital), Bornholm

I forhold til den faglige gennemgang fra 2014 ses det, at alle akutsygehusene i Region Syddanmark

og Region Midtjylland i dag lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om døgndækkende adgang

til de specialer, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, mens akutsygehusene i Region Nordjylland,

Region Hovedstaden og Region Sjælland stadig ikke har døgndækkende tilstedeværelse inden for ét

eller flere specialer. Der er således fortsat 8 akutsygehuse, der ikke lever op til Sundhedsstyrelsens

anbefalinger. Der er dog en række særlige forhold, som gør sig gældende:

Region Hovedstaden oplyser, at traumepatienter i regionen går udenom akutmodtagelserne og direkte

til Rigshospitalet. Når der i sjældne tilfælde kommer en traumepatient til akutsygehusene, bliver

patienten overflyttet til Rigshospitalet med akutlæge, hvorfor der ikke er døgndækkende

tilstedeværelsesvagt inden for ortopædkirurgi. Region Hovedstaden oplyser endvidere, at en

arbejdsgruppe er i gang med at se på ensartet og faglig forsvarlig bemanding.

Region Sjælland fremhæver i forhold til ekkokardiografi, at regionen er i gang med en konsolidering af

beredskabet på området. Når der er behov for ultralydsscanning af hjertet (ekkokardiografi) i natte- og

weekendtimerne, trækkes der på kardiologer fra akutsygehuset. Regionen havde etableret en

vagtordning gennem et år, hvor hjertelæger bosiddende i lokalområdet kunne tilkaldes mod et

honorar. Ordningen blev ikke anvendt, fordi det enkelte sygehus’ kardiologer fra sygehuset tog sig af

patienten. Der foreligger aftale om, at patienter med mistanke om stor blodprop i hjertet transporteres

direkte til Rigshospitalet.

Region Nordjylland anfører, at der er særlige forhold der gør sig gældende for Sygehus Thy-Mors. Det

er et tyndt befolket område med ø-lignende status, og der er derfor behov for specifikke løsninger som

fx. telemedicinsk rådgivning fra regionens øvrige hospitaler.

3.2.2 Adgang til døgndækkende rådgivning

I den faglige gennemgang fra 2014 viste det sig, at alle akutmodtagelser havde adgang til

døgndækkende rådgivning i specialerne klinisk biokemi, infektionsmedicin og klinisk mikrobiologi. I

nedenstående tabel 3.4 fremgår det, at alle akutmodtagelserne fortsat har adgang til døgndækkende

rådgivning i de nævnte specialer.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Tabel 3.4 Adgang til speciallæger, døgndækkende rådgivning (primo 2016)

Region

Hovedstaden

Sygehus

Bispebjerg Hospital

Nordsjællands Hospital, Hospital

Herlev Hospital

Hvidovre Hospital

Bornholms Hospital

Sjælland

Holbæk Sygehus

Køge Sygehus

Nykøbing Falster Sygehus

Slagelse Sygehus

Syddanmark

Sydvestjysk sygehus, Esbjerg

Kolding Sygehus

Odense Universitetshospital, Odense

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Midtjylland

Aarhus Universitetshospital

Hospitalsenheden Vest, Herning

Hospitalsenheden Midt, Viborg

Hospitalsenheden Horsens

Regionshospitalet Randers

Nordjylland

Aalborg Universitetshospital

Sygehus Thy-Mors

Klinisk Biokemi

(Ja)

(Ja*)

Infektionsmedicin

(Ja)

Klinisk

mikrobiologi

Sygehus Vendsyssel, Hjørring

Note: En parentes markerer, at særlige forhold gør sig gældende

*Sygehus Thy-Mors dækkes fra Aalborg Universitetshospital via telemedicinsk løsning

3.3 Status på brugen af nye muligheder i overenskomsten for overlæger

Den faglige gennemgang fra 2014 anbefalede, at overenskomster for personalet, der er ansat på

akutsygehuse, skulle kunne understøtte gode patientforløb i akutmodtagelsen. Overenskomster kan

netop bruges til at understøtte, at erfaringen i højere grad er med i front i mødet med den akutte

patient i aften- og weekendtimer og dermed kan være med til at understøtte et gode flow i

akutmodtagelsen.

Nye muligheder i overenskomsten for overlæger betyder bl.a., at overlæger i akutmodtagelserne eller

andre afdelinger, hvor de bistår i det akutte arbejde, kan gå i tjeneste frem til kl 23 på hverdage og i

tidsrummet kl. 08 – 18 på lørdage, søndage og søgnehelligdage, og fra den 1. april 2016: kl. 08 – 21 -

på lørdage, søndage og søgnehelligdage.

Alle regioner har oplyst, at de bruger de nye muligheder i overenskomsten for overlæger. Eksempelvis

kan det nævnes, at overlæger på Nordsjællands Hospital indenfor de medicinske specialer har

fremmøde indtil kl. 21.00, og på Herlev Hospital anvendes overlægeoverenskomsten i forhold til

akutmodtagelsen i den forstand, at den vagtbærende overlæge for de pågældende kliniske afdelinger

generelt har tilstedeværelse til klokken 21 ved aftenstuegang, og enkelte afdelinger med høj akut

operationsaktivitet har tilstedeværelse af overlæger til kl. 23.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Regionernes oplysninger viser, at de nye muligheder i overenskomsten således er brugt til at ændre

på vagtforhold og bemanding i forskellige konstellationer, som er tilpasset af de lokale forhold på det

enkelte akuthospital. En region forklarer dog også, at overenskomsten ikke alene kan sikre den rette

speciallægedækning i akutmodtagelserne, og der derfor er behov for et stærkt fokus på rekruttering og

fastholdelse af lægerne i akutmodtagelsen.

Der tegner sig et samlet billede af, at akutsygehuse benytter sig af fleksibiliteten i overenskomsterne til

at understøtte, at specialelægerne i højere grad er med fremme til at kunne understøtte gode

patientforløb.

3.4 Delkonklusion

Det er centralt, at de rette kompetencer og faciliteter er til stede og tilgængelige for de akutte

patientforløb i akutmodtagelsen eller på det samlede akutsygehus, når der er brug for dem. Her er det

afgørende, at speciallæger er med fremme i mødet med den akutte patient for at sikre et effektivt

patientflow med hurtig udredning, behandling og visitation.

Et effektivt patientflow understøttes af, at akutsygehuse har hurtig og nem adgang til de relevante

faciliteter til diagnosticering og behandling af de akutte patienter. Gennemgangen viser, at alle 21

akutsygehuse lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at have røntgen, CT, ultralyd,

laboration og akutte operationsfaciliteter tilgængelig for de akutte forløb på matriklen.

For at understøtte effektive patientflow med hurtig udredning og behandling stilles der krav til

speciallægens tilstedeværelse. Kapitlet har vist:



at alle akutsygehuse lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at have specialerne;

internt medicin, ortopædkirurgi, kirurgi, anæstesiologi, diagnostisk radiologi, klinisk biokemi

repræsenteret på matriklen (på nær ét med ølignende status).



at alle akutsygehuse lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at have adgang til

døgndækkende rådgivning i specialerne klinisk biokemi, infektionsmedicin og klinisk

mikrobiologi.



at 13 akutmodtagelser lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om døgndækkende

tilstedeværelsesvagt, mens 8 akutmodtagelser ikke har døgndækkende tilstedeværelsesvagt i

natte- eller weekendtimerne inden for et eller flere specialer: intern medicin, ortopædkirurgi,

kirurgi, anæstesiologi samt speciallæger med kompetencer til at foretage akutte

ultralydsundersøgelser, herunder ekkokardiografi. I 2014 havde 15 akutmodtagelser ikke

døgndækkende tilstedeværelsesvagt inden for et eller flere specialer.

Generelt tegner der sig et billede af, at akutsygehusene arbejder med at sikre, at

speciallægekompetencerne er til stede og tilgængelige, når der er behov for dem. Det vidner om, at

nybruddet i forhold til at have speciallægen med i front generelt er indarbejdet på de enkelte matrikler,

men at der fortsat er flere steder, hvor man endnu ikke helt er i mål med at sikre døgndækkende

tilstedeværelse i en række specialer, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Samtidig ses det, at regionerne anvender de nye muligheder i overenskomsten for overlæger til at

understøtte, at speciallægerne i højere grad er med i front i mødet med den akutte patient.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Kapitel 4: Patientflow

Sammenhængende patientflow af høj kvalitet forudsætter et velfungerende samarbejde mellem de

forskellige enheder. Sammenhæng i patientforløb gælder både mellem akutafdelingerne og

stamafdelingerne og mellem sygehusene og kommunerne ved udskrivelse af patienterne. Dette

kapitel ser på patientflow, og hvordan man i regionerne har fulgt op på de fire anbefalinger fra den

faglige gennemgang fra 2014 om sammenhængende forløb for de akutte patienter.

I den faglige gennemgang kom arbejdsgruppen med følgende anbefalinger vedrørende samarbejde

og effektivt flow, da etableringen af akutmodtagelser er en ny organisering på sygehuset, der i højere

grad har fokus på sammenhængende patientforløb.

Boks 4.1: Anbefalinger, der gøres status på i dette kapitel

11. Alle akutsygehuse skal sikre klare og entydige samarbejdsaftaler mellem akutmodtagelse og

stamafdelinger. Aftalerne skal understøtte gode patientforløb og indeholde klare retningslinjer om fx visitation og

ansvarsfordeling i forhold til udskrivelser og over-flytninger.

12. Den kliniske ledelse på akutafdelingen, herunder fx flowmasterfunktionen, skal have klare beføjelser til at

sikre gode patientforløb, fx ved at tilkalde speciallæger fra andre afdelinger, henvise patienter til tider på

ambulatoriet, foretage relevant visitation på sygehuset mv.

13. Sygehusets ledelse skal være aktivt involveret i at sikre et velfungerende samarbejde mellem

akutmodtagelserne og stamafdelingerne. Det er vigtigt at understøtte udviklingen af en fælles samarbejdskultur

på akutsygehuset, herunder i forhold til samarbejde på tværs af faggrupper.

14. Samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren skal understøtte sammenhængende

patientforløb for de akutte patienter. Dette bør forankres i regi af sundhedsaftalerne.

4.1. Samarbejdet mellem akutmodtagelsen og stamafdelingen

Alle akutsygehuse har klare og entydige samarbejdsaftaler mellem akutmodtagelse og stamafdelinger,

og regionerne oplyser, at alle hospitalsledelser er aktivt involveret i at sikre velfungerende

samarbejder mellem akutmodtagelser og stamafdelinger.

Samarbejdsaftaler om udredning og behandling af den akutte patient udgør et konkret redskab til at

understøtte samarbejdet mellem akutmodtagelse og det øvrige akutsygehus. Der er i vid udstrækning

(på 17 ud af de 21 akutmodtagelser) udformet skriftlige aftaler om samarbejdet mellem

akutmodtagelsen og stamafdelingerne.

Indholdet i aftalerne varierer på tværs af regioner og sygehuse og spænder fra visitationsretningslinjer

og håndtering af situationer med overbelægning til mere udbyggede aftaler, der også omfatter

fremmøde, ansvarsfordeling i forhold til patientflow, udskrivelser og overflytninger fra akutmodtagelse

til stamafdeling mv.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Herudover er der en løbende dialog mellem akutmodtagelsen, hospitalsdirektionen og de kliniske

afdelinger i varierende konstellationer og mødefora, hvor der drøftes enkeltsager og/eller generelle

problemstillinger.

På de akutsygehuse, hvor der i dag ikke er udarbejdet skriftlige aftaler, ser billedet forskelligt ud:



Nordsjællands Hospital er ved at udarbejde nærmere retningslinjer og angiver derudover, at

praksis fungerer gennem dialog.



Herlev Hospital anser behandlingsansvaret for at være så tilstrækkeligt veldefineret, at der

ikke er behov for yderligere aftaler. Spørgsmål om vagtdækningen håndteres på dialogmøder

mellem afdelingsledelsen i akutmodtagelsen og de relevante specialer med fokus på visitation

og patientforløb.



Regionshospitalet Horsens har ikke udarbejdet skriftlige samarbejdsaftaler mellem

akutmodtagelse og stamafdeling, men opererer med konkrete skriftlige instrukser vedrørende

håndtering af patienterne, herunder involvering af specialerne og mundtlige samarbejdsaftaler

i øvrigt. Parterne følger løbende op på samarbejdet i hospitalets driftsråd.



Aarhus Universitetshospital er stadig i udvikling vedrørende etableringen af akutmodtagelsen

og modtager endnu ikke alle typer akutte patienter. Der er indgået samarbejdsaftaler med de

afdelinger, hvis akutte patienter modtages gennem akutafdelingen. Der indgås løbende nye

samarbejdsaftaler i takt med, at nye patientgrupper modtages gennem akutafdelingen.

Regionerne oplyser, at hospitalsledelserne er aktivt involveret i at sikre velfungerede samarbejder

mellem akutmodtagelserne og stamafdelinger. Det er sikret ved ledelsesråd med repræsentanter fra

involverede afdelinger og direktion.

4.2. Arbejdet med det gode akutte patientflow

I 2014 iværksatte man Projekt ’Sikkert Patientflow’ med Dansk Selskab for Patientsikkerhed som

projektsekretariat og med deltagelse af 13 akutsygehuse. Der er i projektet blevet arbejdet systematisk

med hospitalsledelsens rolle i aktivt at understøtte et hensigtsmæssigt patientflow på tværs af akut-,

senge-, parakliniske- og serviceafdelinger, så hele akutsygehuset arbejder som ét .

Samarbejdsprojektet ’Sikkert Patientflow’ er afsluttet med udgangen af 2015. De 12 akutsygehuse,

som har indgået i projekt ’Sikkert Patientflow’ har alle haft gode erfaringer med projektet og har nu

implementeret flere af elementerne i den daglige drift. Det handler både om faste tavlemøder,

flowkoordinatorer, overflytningsaftaler og kapacitetskonferencer.

Boks 4.2. Flowkoordinatorer på Slagelse Sygehus og Køge Sygehus

På Slagelse Sygehus er der ansat seks flowkoordinatorer med basis i akutafdelingen, men med fælles

funktionsområde for hele akutsygehuset med henblik på overblik og styring af den eksisterende kapacitet.

Etableringen af daglige kapacitetskonferencer med deltagelse fra samtlige afdelinger på Slagelse Sygehus har

medført et betydeligt fald i antallet af – særligt medicinske - patienter på gangene.

Køge Sygehus afholder nu kapacitetskonference fra akutafdelingen i form af kald ved ”Kritisk travlhed” – som

alternativ til kapacitets-/flowkonferencer. Disse skal benyttes i spidsbelastningsperioder i stedet for daglige

kapacitetskonferencer.

Kilde: Region Sjælland

”Sikkert patientflow – erfaringer fra et forbedringsprojekt”, Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2015.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Der er også i forbindelse med projektet arbejdet med modeller, hvor personale fra forskellige

afdelinger frivilligt indgår i vagtbytter eller lånes ud til andre afdelinger i en konkret vagt, hvis der er

særligt travlt et sted på hospitalet. Denne type aftaler indgås både for at udjævne belastning, men

også af patientsikkerhedsmæssige hensyn for at sikre at patienter i lånesenge (patienter på anden

afdeling end diagnosen tilsiger) passes af personale med rette faglige kompetencer.

Boks 4.3. Patientprognoser på akutmodtagelserne i Region Midtjylland

I Region Midtjylland har hospitalerne arbejdet meget aktivt med at blive bedre til at kunne forudse antallet af

patienter på forskellige tidspunkter af døgnet, ugen, måneden mv. og at anvende denne viden til at planlægge

indlæggelser, overflytninger og udskrivelser. Der er således i varierende omfang arbejdet med både dagsaktuelle

og historiske data for at kunne planlægge både udnyttelse af senge og personale den givne dag, men også mere

proaktivt gå ind og ændre på personalets fremmødemønstre, så det bedre matcher patientindtaget.

Kilde: Region Midtjylland

På de akutsygehuse som ikke har været en del af projekt ’Sikkert Patientflow’, er der i alle regioner

sideløbende arbejde med implementering af de samme metoder og principper.

Samarbejde og tværgående koordination af de akutte patientforløb er sammen med klinisk ledelse af

patientforløbene helt centrale opgaver for akutmodtagelserne og er med til at karakterisere

speciallægernes rolle i forbindelse med de akutte patientforløb. Alle akutsygehuse har igangsat

initiativer med henblik på at skabe sammenhængende og effektive patientforløb i akutmodtagelsen og

fra akutmodtagelsen til stamafdelingerne.

Tidstro og aktuel data har også været et vigtigt element i projekt ’Sikkert Patientflow’. Projekt ’Sikkert

Patientflow’ kunne i forhold til erfaringer med data konkludere, at de steder med størst succes med

dataindsamling har været på de akutsygehuse og akutafsnit, hvor man har formået at forene data til

kapacitetskonferencen og data om de løbende forbedringer, således at der ikke skulle registreres data

flere steder.

4.2.1 Koordination af patientflowet på akutmodtagelserne

For at akutmodtagelserne kan sikre hurtig behandling og udredning af høj kvalitet, er det afgørende, at

der er fokus på patientflowet. Alle regioner har derfor indført en funktion som ”flowmaster”, der har

særligt ansvar for patientflowet i akutmodtagelsen. Rollen varetages typisk af en speciallæge, der har

som hovedopgave at styre patientforløbene i akutmodtagelserne, visitere og sikre, at patienterne bliver

tilset og vurderet af den rette læge på det rette tidspunkt. Formålet er at understøtte hurtigere og mere

smidige patientforløb.

På Herlev og Bispebjerg Hospital er der fx nedsat en tværfaglig ledelsesgruppe, hvis opgave er at

sikre optimering af patientflow, udvikling af arbejdsgange og samarbejde på tværs af afdelinger.

Samme opgave er i fokus, når de enkelte afdelingsledelser for de respektive specialer og

akutmodtagelsen mødes til afdelingsspecifikke sparringsmøde ca. hver 4.-6. uge. Optimerede

patientforløb af høj kvalitet er i fokus understøttet af relevante driftsmål. Der er indsat flowmaster i de

tre teams (medicinsk-, kirurgisk- og skadeteam) i akutmodtagelsen. Flowmasterens opgave og ansvar

er klart beskrevet i funktionsbeskrivelser. Der arbejdes med systematisk ”timeouts” i alle teams, hvilket

giver et klart overblik både i det enkelte team og for akutmodtagelsen som helhed over

patientbelægning og medarbejdernes fremmøde og kompetencer.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

På Sygehus Thy-Mors er der fx sat fokus på flowet af akutte patienter ved at udarbejde en model, hvor

klinikkerne løbende modtager data, der viser, hvordan de akutte patientforløb fordeler sig mellem

akutmodtagelsen og sengeafsnittene, mellem indlæggelse og ambulante tilbud, samt hvor mange

akutte patienter, der afsluttes i akutmodtagelsen. Data anvendes til løbende optimering af

patientforløbene.

4.2.2. Akutpakker

I Region Syddanmark er der udarbejdet 30 symptombaserede ’akutpakker’, som tildeles patienter

forventet til indlæggelse. Målgruppen for akutpakkebeskrivelserne er teamet omkring patienten. Den

enkelte akutpakke er en tjekliste, hvor de vigtigste elementer i patientforløbet er beskrevet med afsæt i

det symptom, som patienten præsenterer sig med:

1. Hvad der forventes

2. Praktiske ting, der skal igangsættes

3. Vigtige overvejelser

Akutpakkerne udgør i forlængelse heraf en standard for patientbehandlingen i akutmodtagelserne i

forhold til udredning og behandling, samt hvem der indgår i patientforløbet og hvornår. Akutpakkerne

har skabt en systematisk tilgang til den brede population, som kommer i akutmodtagelsen, og der

monitoreres løbende på, i hvilket omfang der leves op til, at patienterne får en klinisk vurdering inden

for 30 minutter af patientforløbet samt en behandlingsplan inden for fire timer af patientforløbet.

Indsatsen måles via de elektroniske tavler, som er opsat i regionens akutmodtagelser. I

akutmodtagelserne har der således været tilrettelagt en stor indsats med henblik på at få personalet til

at registrere aktiviteterne omkring patienterne på tavlerne. Det afgørende er ikke nødvendigvis, at der

leves op til de fastsatte tidsgrænser, men at akutpakkerne har sat fokus på flow initialt i de akutte

patientforløb, og at der eksisterer en ensartet regional tilgang hertil.

4.3 Samarbejde med kommuner og almen praksis

Akutmodtagelserne understøtter den generelle udvikling i sundhedsvæsenet i retning af, at patienter i

stigende grad bliver diagnosticeret og behandlet uden indlæggelse. De korte forløb på sygehuset, som

i stigende grad afsluttes i akutmodtagelsen, indebærer et øget behov for samarbejde og koordination

med patienternes hjemkommuner og almen praksis om opfølgning og pleje i hjemmet.

Det er bl.a. væsentligt, at sygehusene har kendskab til de kommunale sundhedstilbud, som kan

udgøre opfølgning på eller alternativer til indlæggelsen, så patienternes ophold i akutmodtagelsen ikke

bliver unødigt forlænget. Tilsvarende er det væsentligt, at kommuner og almen praksis er rustet til at

håndtere, at flere patienter ikke bliver indlagt eller hurtigt bliver udskrevet fra sygehuset.

Regionerne samarbejder med kommuner og almen praksis for at håndtere snitflader på akutområdet.

Alle regioner har fokus på sammenhængende patientforløb for akutte patienter i sundhedsaftalerne.

Det gælder bl.a. forløbsbeskrivelser og andre typer aftaler, der understøtter forløbene og

sammenhængen til de kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud. Sundhedsaftalerne

bliver brugt til lave aftaler om sektorovergange, men der er også etableret en række fora på tværs af

region og kommuner angående samarbejde og snitflader. Hertil kommer en række konkrete initiativer i

form af eksempelvis følge-hjem-team og udskrivningskoordinatorer. Som eksempel er Region

Nordjylland i gang med at udarbejde en forløbsbeskrivelse for akutte patienter.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Af andre initiativer har eksempelvis Sygehus Vendsyssel i 2014, 2015 og 2016 gennemført

patientinventering i akutmodtagelsen i uge 4. Patientinventeringerne har haft til formål at afdække

nedenstående spørgsmål:

1. Hvad er baggrunden for, at borgeren indlægges?

2. Hvorfor bliver borgeren indlagt netop nu?

3. Kunne indlæggelsen være forebygget og hvordan?

Patientinventeringen har vist sig som et godt redskab til optimering af arbejdsgangene i

akutmodtagelsen, men har også været et godt redskab for dialog med kommunerne og almen praksis i

sygehusets optageområde i forhold til at skabe de mest hensigtsmæssige patientforløb for de akutte

patienter.

Boks 4.4 ”Call-center – et integreret sundhedsvæsen i Midt”

Siden 2014 har Hopitalsenhed Midt sammen med Viborg, Silkeborg og Skive kommuner og

praksiskonsulenterne i området indgået i et udvidet samarbejde om visitation af de akutte patienter.

Samarbejdet indebærer etablering af et fælles Call-center, hvor sygeplejersker med særlig viden om de

kommunale akuttilbud arbejder sammen med sygeplejerskerne i hospitalsvisitation. Samarbejdet betyder

bedre muligheder og tættere samarbejde omkring udnyttelse af de kommunale akutpladser.

Call-centeret har faglig opbakning af en akutlæge (speciallæge med akutoverbygning), der har det lægefaglige

ansvar og fungerer som umiddelbar sparringspart for indringende læger, hvis der er behov.

Call-centret har til formål at skabe en let tilgængelig rådgivning af høj faglig kvalitet til de praktiserende læger

og dermed styrke deres kendskab til og anvendelse af de kommunale tilbud i Midtklyngen, anvendelse af de

subakutte ambulante tider, der er i de fleste specialer i Hospitalenhed Midt samt tværdiagnostiske enheder

her. Call-centret er samtidig et proaktivt videncenter med tilknyttede videnskabelige medarbejdere og en

tværsektoriel og tværfagligt funderet styregruppe. Videncenterets formål er at indsamle data, at udvikle

initiativer og at skabe sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer med udgangspunkt i patientens

perspektiv.

Formålet med Call-centret er ligeledes at tilbyde almen praksis én indgang til opdateret viden og rådgivning

om de tre kommuners alternativer til akutte indlæggelser ved at udbrede kendskabet til kommunernes

initiativer og øge brugen af disse.

Call-centret kan kontaktes direkte eller via omstilling fra Hospitalsvisitationen. Desuden yder Call-centret

undervisning og praktisk rådgivning i forbindelse med udskrivelser og udlæggelser fra hospitalet. Call-centret

er omdrejningspunkt for information til de sundhedsfaglige brugere om planlægning af sammenhængende

patientforløb på patientens præmisser i patientens nærmiljø.

Kilde: Region Midtjylland

4.4 Akutpakken og den nationale handlingsplan for den ældre medicinske

patient

Der er med Finansloven for 2016 afsat 1,2 mia. kr. til en national handlingsplan for den ældre

medicinske patient for 2016-2019. Akutpakken, der er handlingsplanens første fase, skal blandt andet

understøtte udbredelse og videreudvikling af de gode erfaringer med redskaberne fra projekt ”Sikkert

Patientflow” til alle landets akutsygehuse. Alle sygehuse skal tage redskaberne i brug i 2016, og

senest ultimo 2017 skal redskaberne være indarbejdet i alle de relevante arbejdsgange, og de skal

fortsat bidrage til gode og trygge patientforløb efter projektperiodens udløb.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Der er afsat i alt 88 millioner kroner over tre år til at medfinansiere regionernes arbejde med

udbredelse og videreudvikling af redskaberne fra projekt ”Sikkert Patientflow” til alle landets

akutsygehuse. Initiativet forventes at forløbe i to spor: På de tolv akutsygehuse, der har deltaget i

”Sikkert Patientflow”, er forventningen at fokus primært vil være at fastholde de nye strukturer og

arbejde på fortsatte forbedringer. Indsatsen på de øvrige akutsygehuse vil i højere grad være at få

indarbejdet metoderne i relevante arbejdsgange.

4.5 Delkonklusion

Der er klare og entydige samarbejdsaftaler mellem akutmodtagelse og stamafdelinger på

akutsygehusene. Aftalerne understøtter gode patientforløb og indeholde klare retningslinjer om fx

visitation og ansvarsfordeling i forhold til udskrivelser og over-flytninger. På de akutsygehuse, hvor der

i dag ikke er udarbejdet særlige skriftlige aftaler, fungerer samarbejdet i praksis gennem dialog.

Regionerne oplyser, at hospitalsledelserne er aktivt involveret i at sikre velfungerede samarbejder

mellem akutmodtagelserne og stamafdelinger. Det er sikret ved ledelsesråd med repræsentanter fra

involverede afdelinger og direktion. Alle regioner har indført en funktion som ”flowmaster”, der har

særligt ansvar for patientflowet i akutmodtagelsen. Rollen varetages typisk af en speciallæge, der har

som hovedopgave at styre patientforløbene i akutmodtagelserne, visitere og sikre, at patienterne bliver

tilset og vurderet af den rette læge på det rette tidspunkt. Formålet er at understøtte hurtigere og mere

smidige patientforløb.

Akutmodtagelserne understøtter den generelle udvikling i sundhedsvæsenet i retning af, at patienter i

stigende grad bliver diagnosticeret og behandlet uden indlæggelse. De korte forløb på sygehuset, som

i stigende grad afsluttes i akutmodtagelsen, indebærer et øget behov for samarbejde og koordination

med patienternes hjemkommuner og almen praksis om opfølgning og pleje i hjemmet. Regionerne

samarbejder med kommuner og almen praksis for at håndtere snitflader på akutområdet.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at regionerne har opnået mange og gode

erfaringer med patientflow på akutsygehusene. Erfaringer viser, at fokus på flow også bidrager til en

øget integration af akutmodtagelserne i sygehuset, således at man går fra at være et sygehus med en

akutmodtagelse til at være et egentligt akutsygehus. De bedste erfaringer med flow fra bl.a. projekt

”Sikkert Patientflow” udbredes nu til alle sygehuse med akutpakken og handlingsplanen for den ældre

medicinske patient.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Kapitel 5: Lokal brug af data

Formålet med dette kapitel er at afdække, hvordan sygehusene lokalt bruger data til

kvalitetsforbedringer og styring, og hvordan data om aktivitet i akutmodtagelsen i dag opsamles og

bruges som et ledelsesværktøj i den daglige drift, både i regionen, hos sygehusledelsen og i den

daglige kliniske ledelse på afdelingsniveau.

At data er

tidstro

indebærer, at registreringen er sket på det tidspunkt, hvor en given handling faktisk

er gennemført. Det betyder fx, at data vedrørende konkrete procedurer er registreret præcist, og på

det tidspunkt, hvor proceduren blev gennemført.

At data er

aktuelle

betyder, at de kan leveres fra dag til dag – evt. fra time til time. Det kan fx dreje sig

om belægningstal, personaletilstedeværelse på et givet tidspunkt, antal patienter på vej ind på

hospitalet, eller på vej mod udskrivelse.

I den faglige gennemgang fra 2014 blev det vurderet, at der var et stort potentiale for at forbedre

datakvaliteten på akutområdet, og der blev på den baggrund blandt andet anbefalet følgende:

Boks 5.1: Anbefalinger, der gøres status på i dette kapitel

Anbefaling 5:

Tidstro data om bl.a. patientflow og aktivitet skal gøres tilgængeligt for det kliniske personale på

akutmodtagelserne med henblik på at understøtte effektive og sammenhængende patientforløb.

Anbefaling 8:

Regionerne deler viden og erfaringer om servicemål.

5.1 Erfaringer fra regionerne med brug af tidstro data

Alle regioner anvender i dag tidstro og aktuelle data i den løbende kvalitetsudvikling på

akutmodtagelserne. Anvendelsen af data sker i varierende omfang, men generelt sikrer den løbende

indsamling af data og opstilling af servicemål fokus på kvalitetsområdet i den daglige drift, og data

benyttes som et værdifuldt ledelsesværktøj.

Projekt ”Sikkert Patientflow” (jf. kapitel 4) kan ses som en løftestang for at sikre data omkring centrale

flaskehalse i de akutte patientforløb og til det løbende arbejde. Endvidere mener flere regioner, at den

faktiske adgang til data i de sidste år er blevet forbedret, og der synes at være en øget bevidsthed i

regionerne om den løbende brug af aktuelle data i den løbende kvalitetsudvikling.

I forhold til identifikation og generering af aktuelle og tidstro data kan der i regionerne identificeres en

forskelligartet brug af data i den daglige drift fra afdeling til afdeling, sygehus til sygehus og fra region

til region, ligesom data anvendes forskelligt alt efter hvilket niveau, det er målrettet.

I den daglige kliniske ledelse på afdelingsniveau angiver regionerne, at de på akutmodtagelserne på

flere sygehuse bruger dagligt opdaterede produktionsdata i form af bl.a. belægningsgrad, egen

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

udskrivelsesprocent, ventetid, gennemsnitlig behandlingstid mv. På nogle sygehuse er fokus på

patientflowet gennem det enkelte speciale, mens andre har fokus på patientflow med udgangspunkt i

selve akutmodtagelsen. Data anvendes til planlægning af fremmøde for både læger og sygeplejersker

samt anvendes i dialogen med stamafdelingen i forhold til hvilke ressourcer, der er brug for på hvilke

tidspunkt i akutmodtagelsen.

Sygehusledelsen modtager på flere sygehuse også daglige rapporter om fx indlæggelser,

udskrivninger, lånesenge samt særlige fokusområder til orientering og med henblik på at få mulighed

for konkret og strategisk indgriben om fx belægningssituationen.

På det overordnede og politiske niveau oplyser regionerne, at de opstillede servicemål, jf.

økonomiaftalen 2013, løbende monitoreres, og at data præsenteres med en fast kadence for såvel

klinikledelser, sygehusledelser, direktionen samt det politiske niveau hhv. ugentligt og kvartalsvist.

Boks 5.2: Forbedringstavler og tavlemøder i Region Sjælland

Region Sjælland har haft gode erfaringer med datadrevne tavlemøder omkring såkaldte ”forbedringstavler” på alle

sygehuse i regionen og på alle niveauer. Alle på henholdsvis medarbejder-, afdelingsledelses- og

sygehusledelsesniveau mødes omkring tavlen 15 minutter hver uge, hvor der gøres status og følges op på

igangværende indsatser på afsnittet. På hver tavle er der typisk mellem 3 og 5 Key Performance Indikatorer

(KPI’er), som er nøje udvalgt til den specifikke tavle. KPI’erne omhandler typisk kvalitetsforbedringer, aktivitet og

kapacitet. Data opdateres hver uge af lokale tovholdere. Nogle data kommer fra systemer og leveres fra centralt

holde (primært aktivitetsdata og FMK-tal), mens andre data opsamles af afsnittet selv ved audit og andre

manuelle optællinger enten i hånden eller via et excel-ark. Tavlerne har i nogle tilfælde kunne erstatte øvrige

personalemøder eller begrænse tidsforbruget til disse.

Kilde: Region Sjælland

Data kan ikke stå alene, hvis det skal bruges til værdiskabende datadrevet ledelse. I den forbindelse

er det vigtigt at uddanne relevante medarbejdere til at kunne anvende data i den daglige drift til

løbende kvalitetsforbedringer. Som Region Sjælland angiver: ”Traditionelt har konkrete færdigheder i

anvendelsen af data været forbeholdt

de få,

men med det fokus der er kommet på kvalitetsudvikling

over de seneste år, er der opstået et behov for at brede disse færdigheder ud til

de mange.”

Det kan på baggrund af ovenstående konstateres, at der er opmærksomhed på nytten af aktuelle og

tidstro data til klinikerne i alle regioner. Udgangspunktet for arbejdet er de regionale PAS og it-

systemer. Det er, jf. ovenfor, forskelligt hvor langt man i de enkelte afdelinger, sygehuse og regioner er

kommet med en realisering af ambitionerne om dagligt at kunne levere alle relevante data til klinikken

og ledelsen i akutmodtagelsen og det øvrige sygehus.

Generelt vurderer regionerne, at den faktiske adgang til data i de sidste år er blevet forbedret, bl.a.

nævnes LUP Akut-undersøgelserne, automatisering af dataudtræk og den nye adgang til RKKP

databaserne, der er sat i drift i efteråret 2015, som forbedringer. Klinisk logistik og herunder tidstro

patientdata indgår endvidere i regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet i regi

af Regionernes Sundheds-it (RSI). I dette regi pågår et fællesregionalt projekt om implementering af it-

understøttelse af klinisk logistik på alle akutmodtagelser. LIS-systemer tilvejebringer centrale

sundhedsdata. En anden forbedring er muligheden for at trække tal fra FMK (Fælles Medicinkort),

hvor det også er muligt at trække lister i forhold til ufuldstændige handlinger (fx manglende

ajourføring), der kan bruges til kontinuerlig oprydning og kvalitetssikring. Der efterstår dog stadig en

stor udviklingsopgave i forhold til at kvalitetssikre data gennem ensartet og præcis registrering,

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

ligesom der, i nogle regioner fortsat arbejdes på udvikling af værktøjer, der kan integrere data fra de

forskellige kilder (PPJ, EPJ og klinisk logistik).

5.2 Begrænsninger på anvendelse af data til forbedring af kvalitet og

kapacitetsstyring

Alle akutmodtagelser har i dag elektroniske overblikstavler, der er arbejdsredskaber til at sikre flow

m.v. Overblikstavlerne bidrager til at give tidstro data om bl.a. patientflow i

akutmodtagelsen/akutsygehuset. Regionerne bruger forskellige overblikstavler. Den sundhedsfaglige

dokumentation foregår i andre patientadministrative systemer.

Region Sjællands akutafdelinger anvender realtime-logistiksystemet IMATIS i den daglige drift til at

skabe overblik og fordele patientforløb og personaleressourcer mest hensigtsmæssigt i afdelingerne,

mens de øvrige regioner bruger Cetrea-systemet til at skabe et samlet overblik over specialernes

patienter i akutmodtagelsen.

I Region Hovedstaden og Region Midtjylland kan man på nuværende tidspunkt ikke trække data

digitalt fra logistiktavlerne. Region Midtjylland forventer at få adgang til data fra klinisk logistik (Cetrea-

tavler) i løbet af 2016 -2017, mens Region Hovedstaden er i færd med at indføre en

sundhedsplatform, der giver nye muligheder for datadrevet styring. Af samme grund er Region

Hovedstaden tilbageholdende med nye initiativer, indtil sundhedsplatformen er i drift endeligt i 2018. I

Region Sjælland er det muligt at trække data ud fra IMATIS, men det forudsætter ensartet registrering

omkring tavlen, hvilket udfordrer opgaven.

På flere sygehuse indsamles data fortsat manuelt via fx fælles regneark, hvor sengeafdelingerne selv

indrapporterer belægningsgrad. Sammenholdt med oplysninger fra akutmodtagelsen kan det danne

grundlaget for en prognose af dagens aktivitet og bruges til både at overvåge antallet af

overbelægningsdage og give mulighed for kapacitetstilpasninger (real

time demand capacity).

Dette er

bl.a. tilfældet på Nordsjællands Hospital (jf. figur 5.1), hvor sengeafdelingerne indrapporterer til et

fælles regneark tre gange om dagen. Data anvendes både til at overvåge antallet af belægningsdage

og til kapacitetstilpasninger.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Figur 5.1: Andel dage med overbelægning på akutafdelingen i Hillerød (2015)

100

Jan.

Feb. Marts April

Maj

Juni

Juli

Aug. Sep.

okt.

Nov. Dec.

Kl. 7

kl. 15

kl. 23

Kilde: Region Hovedstaden

Note: Høje belægningstal er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at patienter ligger på gangene. De nye belægningstal

fortæller nemlig ikke, hvor patienterne fysisk ligger. Fx kan overbelægning være udtryk for, at en tomandsstue midlertidigt er

blevet lavet om til en tremandsstue.

5.3 Servicemål for ventetider og faktiske ventetider

Regionerne har fastsat politiske servicemål for akutmodtagelserne, jf. økonomiaftalen 2013. Det

gælder bl.a., hvor længe man som patient kan forvente at vente på behandling for mindre skader eller

lidelser.

Servicemålene angiver målsætningen for, hvor stor en andel af patienterne, der skal have igangsat

behandlingen inden for en given tidsfrist. Det skal bemærkes, at servicemål som udgangspunkt

vedrører patienter med mindre skader, eller sygdomme af ikke-hastende karakter (patienter i den blå

triagekategori).

I den faglige gennemgang blev det anbefalet (anbefaling 8), at regionerne skal dele viden om og

erfaringer med servicemål.

Alle regioner har politisk fastsatte servicemål for bl.a. ventetider mv. Region Midtjylland har et

servicemål om behandling af 90 pct. inden for 30 minutter, mens det for resten af regionerne er fastsat

til behandling af mellem 50-85 pct. inden for 1 time.

Tabel 5.1: Regionernes servicemål for ventetid i akutmodtagelsen

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Tid fra ankomst til behandlingsstart

50 pct. inden for 1 time og 95 pct. inden for 4 timer

85 pct. inden for 1 time

75 pct. inden for 1 time og 95 pct. inden for 3 timer

90 pct. inden for �½ time

85 pct. inden for 1 time

Kilde: Regionerne.

Note: Mål for ventetiden i akutmodtagelser vedrører patienter med mindre skader eller lidelser, da patienter med alvorlige

skader eller sygdomme bliver behandlet hurtigt og uden unødig ventetid.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Regionerne har i fællesskab defineret centrale parametre, såsom ”udrednings- og behandlingsstart”

og ”afslutning af patientforløb” for dermed at gøre det muligt at sammenligne data på tværs, selvom

servicemålene er forskellige.

Et område, hvor aktuelle og tidstro data kan bruges som en løbende indikator for god service, er netop

ventetiden. I alle regioner er målsætningen, at patienter, der fejler noget alvorligt, kommer til med det

samme. Øvrige patienter kan have ventetid, og den gennemsnitlige ventetid i akutmodtagelserne i

2015 var således på mellem 24 og 45 minutter, jf. figur 5.2. I Region Hovedstaden, Region Midtjylland

og Region Syddanmark er ventetiden faldet markant siden 2011, mens den i Region Sjælland har

ligget på et stabilt lavt niveau. Region Nordjylland har først registreret ventetider fra 2013 og siden da,

kan der iagttages et fald.

Figur 5.2 Ventetid (minutter) for patienter med triagefarve blå fordelt på regioner 2011 – 2015

Minutter

2011

2012

2013

2014

2015

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Nordjylland

Kilde: Regionerne

Note: Data er opgjort på følgende måde: Region Hovedstaden: Data for 2015 er medianventetid i behandlersporet for både

akutmodtagelser og akutklinikker i Region Hovedstaden. De tidligere lægevagtspatienter er inkluderet i behandlersporet. Region

Midtjylland: Den gennemsnitlige ventetid fra ankomst til behandling er beregnet for akut ambulante patienter på

akutafdelingerne i HE Horsens, HE Vest og RH Randers. Region Syddanmark: Data for 2015 omfatter en beregnet

gennemsnitlig ventetid baseret på 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, pga. omlægning af datakilder. Region Sjælland: Data

omfatter skadepatienter, der ikke nødvendigvis er i blå triagekategori. Region Nordjylland: Data omfatter alle patienter, det vil

sige ikke kun skadepatienter.

Monitorering og information til patienterne om den forventede ventetid i akutmodtagelserne kan være

medvirkende til at forbedre den patientoplevede kvalitet, jf. resultaterne fra LUP-

patienttilfredsundersøgelserne.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

5.4 LUP Akutmodtagelser for 2015 og 2014 – data om ventetid og

smertelindring

Patienttilfredsundersøgelser er et vigtigt element i vurderingen af patienternes oplevede kvalitet i

akutmodtagelsen. Siden den faglige gennemgang i 2014 har der været to landsdækkende

undersøgelser om patienttilfredsheden på landets akutmodtagelser for de akut ambulante

småskadede patienter .

Både undersøgelsen for 2014 og 2015 viser, at patienttilfredsheden inden for akutområdet generelt er

lavere end på det samlede somatiske område. I alt er kun 32 pct. af de småskadede patienter i

akutmodtagelserne alt i alt ”i meget høj grad” tilfredse med deres besøg i 2015, og 32 pct. er ”i høj

grad” (sammenholdt med 48 pct. ”i meget høj grad” og 34 pct. ” i høj grad” i den generelle LUP-

undersøgelse for 2015).

De småskadede patienter i akutmodtagelser svarer ifølge undersøgelsen mest positivt på, at

personalet lytter til patienterne, giver forståelig mundtlig information, svarer patienternes spørgsmål og

behandler deres skader, så de er trygge ved at skulle hjem, jf. figur 5.3. Svarene er nogenlunde ens

med undersøgelsen i 2014, hvor man mellem de to undersøgelser dog kan se en forbedring

vedrørende mulighed for adspredelse i venteværelset og adgang til mad og drikke.

I begge LUP-undersøgelser fra 2014 og 2015 bunder utilfredsheden særligt i ventetiden, herunder

udtrykker patienterne utilfredshed med manglende information om ventetid, årsag til ventetid og

udvikling i ventetid. En indsats for at gøre ventetiden mere acceptabel for patienterne, kan således

også være en indsats, der forbedrer patienternes samlede oplevelse af besøget i akutmodtagelsen i

det hele taget.

LUP akut 2015-undersøgelsen har endvidere sat fokus på smertelindring, eftersom begge LUP Akut-

undersøgelser har vist, at ca. en tredjedel af patienter i akutmodtagelser/-klinikker ”slet ikke” har

oplevet ikke at få dækket deres behov for smertelindring under deres besøg. Det er særligt kvinder, og

patienter mellem 18-59-årige, der oplever, at deres behov for smertelindring ikke dækkes. LUP Akut

2015 undersøgelsen viser, at patienter ved ankomst eller umiddelbart efter med fordel kan spørges,

om de har smerter og eventuelt tilbydes smertelindring, og personalet i højere grad kan tage

patienternes oplevelse af smerter alvorlig og forklare årsagen til manglende smertelindring, hvis

personalet ikke imødekommer patienternes ønske om smertelindring.

”LUP Akutmodtagelse – Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser i akutmodtagelser”, Danske Regioner 2014

”LUP Akutmodtagelse – Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser i akutmodtagelser”, Danske Regioner 2015

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Figur 5.3: Akutmodtagelser: Landsresultat for LUP akutmodtagelse 2015

Kilde: LUP Akutmodtagelse 2015, figur 2.1.

Regionerne melder alle om en opfølgning på LUP-undersøgelserne med henblik på at skabe

forbedringer. Som eksempel har Region Nordjylland tilpasset informationen til patienterne i

venteområderne i akutmodtagelserne, både hvad angår ventetid og smertelindring bl.a. ved hjælp af

infotavler.

Det skal bemærkes, at der i LUP Akut-undersøgelserne ikke er tale om løbende dataindsamling. Data

er indsamlet fra patienter med kontakt til akutmodtagelse/-klinik i løbet af en afgrænset tre ugers

periode i 2015, og undersøgelsen omfatter kun ambulante patienter uden efterfølgende indlæggelse i

op til 24 timer efter det ambulante besøg. Svarprocenten er 48 pct. blandt de 15.347 adspurgte

patienter i 2015.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Flere steder arbejder man med tidstro patientfeedback til brug for det daglige kvalitetsarbejde fx på

Hospitalsenhed Vest jf. figur 5.4.

Figur 5.4: Smileystandere på Hospitalsenhed Vest

På Hospitalsenhed Vest står smileystandere ved udgangen fra akutmodtagelsen. Data fra standerne deles med

personalet ugentligt på info-skærmene og på tavlemøder. Det har ført til stor fokus på at informere patienterne om

den forventede ventetid, den fremadrettede plan samt omgangsformen. Der er desuden oprettet et tværfagligt

’fast track-team’ bestående af læger, sygeplejersker og fysioterapeut, der sammen tilser patienterne og derved

forsøger at holde ventetiden lav (se figurerne herunder). Illustrationen viser et eksempel på data time for time

(gennemsnit for november 2015) fra Hospitalsenhed Vest på spørgsmålet ’Din tilfredshed med besøget hos os i

dag’.

Kilde: ”Sikkert Patientflow – Erfaringer fra et forbedringsprojekt”, januar 2016

5.5 Afsluttede patienter i akutmodtagelserne og genindlæggelser

Et væsentligt formål med at etablere akutmodtagelser er at opnå mere effektive patientforløb, som

bl.a. skal bidrage til, at flere patienter færdigbehandles i akutmodtagelsen, og at færre indlægges på

specialiserede sygehusafdelinger. Et centralt mål for akutmodtagelserne er derfor at øge andelen af

patienter, der, i det omfang der er fagligt belæg for det, udskrives direkte fra akutmodtagelsen, uden at

patienterne genindlægges for den samme sygdom kort tid efter.

Tabel 5.2. er baseret på sygehusenes egne besvarelser og kan rumme forskelle i registrerings- og

opgørelsespraksis. Der er fx forskel på, hvor længe patienterne på de enkelte akutsygehuse kan være

i akutmodtagelsen. På nogle hospitaler fungerer akutmodtagelsen primært som en enhed, der

varetager den primære diagnostik og behandling, mens patienterne på andre akutsygehuse kan

forblive indlagt i akutmodtagelsen i op til 72 timer, hvis behandlingen kan afsluttes her, og patienten

dermed kan undgå et afdelingsskift. Der er også forskel på, hvordan registrering som henholdsvis

akutambulant og indlagt bruges på de forskellige akutsygehuse.

Det fremgår, med ovenstående forbehold, at der er forskel i andelen af afsluttede patientforløb i

akutmodtagelsen, der svinger mellem 40 og 67 pct. Der kan for nogle regioner ses en udvikling

”Sikkert patientflow – erfaringer fra et forbedringsprojekt”, Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2015

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

mellem 2013 og 2015 i andelen afsluttede patienter i akutmodtagelsen, i det flere patienter ”vendes i

døren”.

Flere sygehuse kan nu monitorere andelen af genindlæggelser i akutmodtagelsen inden for 7 dage,

end det var tilfældet i den faglige gennemgang i 2014. Andelen, der genindlægges, varierer mellem 2-

10 pct. med et uvægtet gennemsnit på 6,75 procent. Landsgennemsnittet for genindlæggelser på det

somatiske område var 7 pct. i 2015. Det bemærkes, at der arbejdes på, at genindlæggelsesraten er en

indikator i den nationale akutdatabase med en definition af genindlæggelse indenfor 72 timer og ikke 7

dage.

Tabel 5.2: Andel indlagte patienter afsluttet i akutmodtagelsen og andel genindlæggelser

Andel afsluttet i

akutmodtagelsen

2013

Region

Hovedstaden

Sygehus

Bispebjerg Hospital

Nordsjællands Hospital, Hillerød

Herlev Hospital

Hvidovre Hospital

Bornholms Hospital

Sjælland

Holbæk Sygehus

Køge Sygehus

Nykøbing Falster Sygehus

Slagelse Sygehus

Syddanmark

Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sygehus Lillebælt, Kolding

Odense Universitetshospital, Odense

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Midtjylland

Aarhus Universitetshospital

Hospitalsenheden Vest, Herning

Hospitalsenheden Midt, Viborg

Hospitalsenheden Horsens

Regionshospitalet Randers

Nordjylland

Aalborg Universitetshospital

Sygehus Thy-Mors

Sygehus Vendsyssel, Hjørring

67*

73*

64*

70*

78*

64*

Andel afsluttet i

akutmodtagelsen

2015

Andel genindlæggelser

<7 dage

2015

4**

Ikke oplyst

7**

2**

6**

Ikke oplyst

8***

*Både indlagte og skadestuepatienter

** For Region Hovedstaden gælder, at regionen monitorerer på genindlæggelser af somatiske patienter pr. hospital, og ikke

specifikt for akutmodtagelsen. De angivne tal er fra de enkelte hospitaler.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

5.6 Delkonklusion

Gennemgangen viser, at alle regioner bruger aktuelle og tidstro data i den løbende kvalitetsforbedring

og styring. Der er forskelle i, hvilke oplysninger der registreres, og hvordan de registreres, samt hvilke

niveauer der inddrages og bruger data aktivt. Regionerne bruger forskellige it-systemer, og det er

forskelligt, om data kan trækkes ud af tavlerne, hvilket ofte ikke gør det muligt at sammenligne data på

tværs.

Regionerne vurderer generelt, at den faktiske adgang til data er blevet forbedret de sidste år. Der

udestår stadig en stor udviklingsopgave i forhold til at kvalitetssikre data gennem ensartet og præcis

registrering, ligesom der, i hvert fald i nogle regioner, fortsat arbejdes på udvikling af værktøjer, der

kan integrere data fra de forskellige kilder (PPJ, EPJ og klinisk logistik).

Den faktiske ventetid på akutmodtagelserne er indikator for service med betydning for

patienttilfredsheden. Den gennemsnitlige ventetid i akutmodtagelserne var således i 2015 på mellem

24 og 45 minutter og har generelt været faldende eller ligget på et stabilt niveau.

Patienttilfredshedsundersøgelsen (LUP) fra både 2014 og 2015 viser, at netop ventetiden er et vigtigt

parameter for den patientoplevede kvalitet ved kontakt med akutmodtagelse. Patienttilfredsheden

inden for akutområdet er generelt lavere end på det samlede somatiske område. I alt er kun 64 pct. af

småskadede patienter i akutmodtagelserne alt i alt tilfredse med deres besøg i 2015 (sammenholdt

med 82 pct. i den generelle LUP-undersøgelse for 2015).

Flere patienter afsluttes i akutmodtagelsen i 2015 end i 2013, og andelen svinger mellem 40 og 67

pct. Andelen der genindlægges varierer mellem 2-10 pct. med et uvægtet gennemsnit på 6,75 pct.,

hvilket svarer til landsgennemsnittet for genindlæggelser på det somatiske område på 7 pct.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Kapitel 6: Det nationale

indikatorsæt på akutområdet

I den faglige gennemgang fra 2014 blev det anbefalet at udvikle et nationalt indikatorsæt, som

indeholder centrale indikatorer for kvalitet, effektivitet og service. Indikatorsættet skulle tage

udgangspunkt i den kliniske kvalitetsdatabase for akutområdet, som regionerne dengang var ved at

udvikle. Det blev desuden anbefalet, at regionerne sikrer ensartet registrering af aktivitet i

akutmodtagelserne for at sikre sammenlignelighed på tværs af regioner og sygehuse.

Begge anbefalinger blev indarbejdet i økonomiaftalen for 2015, hvor det fremgik af aftaleteksten, at

akutdatabasen forventeligt ville blive ibrugtaget primo 2015.

Regionerne har i januar 2016 offentliggjort den første rapport fra Databasen for Akutte

Hospitalskontakter . Rapporten vedrører 1. halvår 2015. Med udgangspunkt i denne første rapport

gøres der i det følgende status på regionernes implementering af de nævnte anbefalinger.

Boks 6.1: Anbefalinger, der gøres status på under dette kapitel

Anbefaling 6:

Der udvikles et nationalt indikatorsæt, som indeholder centrale indikatorer for kvalitet, effektivitet og service.

Indikatorsættet skal tage afsæt i den kliniske kvalitetsdatabase for akutområdet, som ibrugtages i 2015. Data og

resultater skal være transparente og løbende gøres tilgængelige for relevante parter.

Anbefaling 7:

For at sikre sammenlignelighed af data på tværs af regioner og sygehuse skal regionerne sikre ensartet

registrering af aktivitet i akutmodtagelserne.

6.1 Formål med et nationalt indikatorsæt

Det fremgik af den faglige gennemgang fra 2014, at regionernes mål med den kliniske akutdatabase

som helhed var:



at sikre et grundlag for at vurdere kvaliteten i det akutte behandlingstilbud,



at angive handlemuligheder for forbedring af kvaliteten,



at sikre mulighed for at vurdere, om organisatoriske forskelle har betydning for kvaliteten i

behandlingen, og



at dække hele akutforløbet fra det præhospitale område til udskrivelse, herunder inkludere

specifikke diagnoser/tilstande og patientsikkerhedsindikatorer.

Disse mål blev i anbefaling 6 opsummeret til, at det nationale indikatorsæt skulle indeholde centrale

indikatorer for kvalitet, effektivitet og service.

”Databasen for Akutte Hospitalskontakter”, Danske Regioner 2016

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

6.2 Arbejdet med det nationale indikatorsæt

Regionerne har arbejdet målrettet med at etablere den kliniske database for akutområdet for at sikre

regionerne mulighed for at følge op på kvaliteten af den akutte behandling. Den fælles akutdatabase

dækkede fra starten to ældre databaser, databasen for Akut Kirurgi Databasen og Dansk Tværfagligt

akutområdet: Præhospitalsdatabasen, Dansk Traumeregister og Databasen for Akutte

Hospitalskontakter. Den Fælles Akutdatabase skal sikre samarbejde og koordination mellem

underdatabaserne.

Regionerne arbejder videre med udviklingen af databasen og på at indhente data til alle indikatorer til

det nationale indikatorsæt, der ikke er i mål endnu. Status viser, at der er etableret et nationalt

indikatorsæt på akutområdet, og regionerne har i januar 2016 offentliggjort den første rapport fra

Databasen for Akutte Hospitalskontakter vedr. 1. halvår 2015.

6.3 Status for indikatorsættet og udvalgte indikatorer

I den faglige gennemgang blev der angivet en række eksempler på indikatorer til monitorering af

service, kvalitet, effektivitet og flow på akutmodtagelserne, jf. tabel 6.1.

Tabel 6.1: Eksempler på indikatorer til monitorering af service, kvalitet, effektivitet og flow

på akutmodtagelserne

Kapitel

Service og kvalitet

Indikator

Effektivitet og flow

Tid til behandlingsplan

Tid til speciallæge

Tid til triage

Andel patienter oplyst om ventetid

Evt. faglige, kliniske mål som fx MRSA, sepsis-screening og tryksårsscrening

Andel patienter afsluttet i akutmodtagelsen (”vendt i døren”)

Andel afsluttede genindlagt efter 7 dage

Andel udskrevet inden for 24 timer

Svartid på udvalgte prøver

Kilde: Faglig gennemgang af akutmodtagelserne (2014), tabel 4.3

Eksemplerne afspejler nogle centrale hensyn med etableringen af de fælles akutmodtagelser, og de

giver et bud på, hvilken type af indikatorer der ville kunne anvendes til at monitorere hhv. service,

kvalitet og effektivitet, jf. anbefaling 6.

I den kliniske akutdatabase er der udvalgt ti indikatorer, jf. Tabel 6.2. Udvælgelsen er foretaget af

styregruppen for Databasen for Akutte Hospitalskontakter efter en proces, hvor eksisterende kliniske

kvalitetsdatabaser bidrog med forslag til indikatorer, som derefter indgik i en bred høringsproces i et

ekspertpanel sammensat af klinikere med erfaring fra det akutte område.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Tabel 6.2: Indikatorer i den kliniske akutdatabase

Indikator

Definition

Primært

(sekundært)

tema

Korttidsmortalitet

efter akut

hospitalskontakt

Genhenvendelse

efter afsluttet akut

hospitalsforløb

Tid til behandling -

apopleksi

Andelen af akutte hospitalsforløb, hvor

patienten dør inden for 7 dage efter

ankomst (forløbsstart)

Andelen af akutte hospitalsforløb af <24

timers varighed, som medfører nyt akut

hospitalsforløb ≤72 timer efter afsluttet

forløb

Andel af patienter med akut iskæmisk

apopleksi, som bliver behandlet med

trombolyse, hvor behandlingen er

påbegyndt inden for 1 time efter

ankomst til hospital

Tid til behandling –

akut

myokardieinfarkt

(STEMI)

Tid til behandling –

perforeret hulorgan

Mediantid fra første ankomst til hospital

til udførelse af koronar angiografi (KAG)

(inkl. perkutan koronar intervention

(PCI)) for patienter med ST-elevations

myokardieinfarkt (STEMI).

Tid fra ankomst til hospital for operation

for patienter diagnosticeret med

perforereret hulorgan (hele timer)

Kvalitet

Resultater indgår i rapporten, men

det bemærkes, at de er usikre, fordi

der er tale om få registrerede forløb,

og det aktuelt ikke er muligt at

fastlægge en standard for

registrering.

Tid til røntgen -

håndled

Kredsløbspåvirkning/

stabilisering – akut

gastrointestinal

blødning

Tid til triage (Kun for

patienter i fælles

akutmodtagelse)

a. Tid til set af læge

Andelen af patienter, der er set og

vurderet af læge senest fx 4 timer efter

ankomst

b. Tid til set af

speciallæge

Andelen af patienter, der er set og

vurderet af speciallæge senest fx 4 timer

efter ankomst

vurdering i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende rapport.

Kilde: Databasen for akutte hospitalskontakter. Rapport for 1. januar - 30. juni 2015

Andel med mindre end fx 30 minutter fra

ankomst til triage

Kvalitet

(service/

effektivitet)

Kvalitet

(service/

effektivitet)

Kvalitet

(service/

effektivitet)

Som ovenfor.

Tid fra ankomst til røntgenundersøgelse

af håndled (hele minutter)

Andelen af patienter, der bringes ud af

deres kredsløbspåvirkning inden for 60

minutter

Kvalitet

Service

Resultater indgår i rapporten, men

det bemærkes, at hospitalerne bør

afklare registreringspraksis.

Resultater indgår ikke i rapporten,

da indikatoren ikke var tilgængelig

fra Akutkirurgidatabasen ved

deadline.

Resultater indgår ikke i rapporten,

da indikatoren forudsætter data fra

kliniske logistiksystemer, som endnu

ikke var tilgængelige ved deadline.

Som ovenfor.

Kvalitet

Data indgår endnu ikke i

akutdatabasen. De relevante data

findes i Dansk Apopleksiregister,

men det vil være nødvendigt at

anvende ikke-auditerede data.

Afklaring af hensigtsmæssige

kilderegistre pågår.

Kvalitet

(effektivitet)

Resultater indgår i rapporten, men

det bemærkes, at der er forskelle i

registreringspraksis.

Kvalitet

Resultater ikke medtaget i rapporten

pga. forskelle i registreringspraksis

Status

Anm.: Primært tema er i rapporten fra akutdatabasen kun angivet for indikator 6. For de øvrige indikatorer er der foretaget en

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Det fremgår af rapporten fra akutdatabasen, at det er en forudsætning for etablering af databasen, at

der ikke skulle ske nye registreringer. Derfor bygger databasen i videst muligt omfang på allerede

indrapporterede data fra Landspatientregisteret (LPR) og CPR-registeret. Der er en række åbenlyse

fordele ved at benytte eksisterende data, men det betyder samtidig, at der har været betydelige

udfordringer med at udvælge og validere data, der ikke oprindeligt er indsamlet med henblik på at

indgå i et nationalt indikatorsæt.

I den første rapport fra akutdatabasen fra januar 2016 indgår der kun resultater for tre af de i alt ti

indikatorer. For de resterende syv indikatorer udestår en afklaring af, om eller hvordan de

meningsfuldt kan inkluderes i databasen, jf. Tabel 6.2.

6.4 Vurdering af udvalgte indikatorer ift. formål

Sammenlignet med indikatoreksemplerne fra den faglige gennemgang er de valgte indikatorer i

rapporten fra akutdatabasen kendetegnet ved, at de primært monitorerer kvalitet.

Nogle indikatorer kan have effektivitet som en afledt effekt i den forstand, at det er ineffektivt fx at

behandle den samme patient to gange, hvis det kunne have været undgået. Ventetid til triage eller tid

til set af læge/speciallæge kan endvidere være en indikator for effektivitet på akutmodtagelserne, da

det kan være udtryk for potentielle flaskehalse. Selvom de ikke siger noget om den

samlede

gennemløbstid for den enkelte patient, kan de fungere som indikatorer for flow på akutmodtagelsen.

I det aktuelle indikatorsæt er der kun en indikator - tid til røntgen - som i rapporten fra akutdatabasen

betragtes som et servicemål. I rapporten begrundes dette med, at det ikke kan betragtes som en

kvalitetsbrist, hvis blot undersøgelse og behandling finder sted inden for de første par døgn. Tid til

triage og tid til patienten ses af læge/speciallæge kan også ses som indikatorer på det anlagte

serviceniveau på akutmodtagelsen. Tid til gennemførelse af relevante prøver (fx blod- og vævsprøver,

røntgenbilleder og scanninger) kunne være andre relevante indikatorer på flow.

6.5 Transparens

Det fremgår af anbefaling 6, at data i det nationale indikatorsæt skal være transparente. Kravet er ikke

operationaliseret i den faglige gennemgang, men det må antages, at hensigten med anbefalingen var

at sikre, at de valgte indikatorer var gennemsigtige i den forstand, at kilder, definitioner og oplysninger

om evt. kvalitetssikring eller efterbehandling er umiddelbart tilgængelige.

Generelt afspejler den første rapport fra akutdatabasen en høj grad af transparens. Rapporten

indeholder klare og entydige definitioner af de enkelte indikatorer jf. Tabel 6.2. Det er angivet, hvilke

databaser eller registre, indikatorerne er trukket fra, og de enkelte indikatorer er desuden suppleret

med kommentarer vedrørende henholdsvis klinisk epidemiologiske/biostatiske og fagligt kliniske

forhold.

6.6 Løbende tilgængelighed

Det fremgår af anbefaling 6, at data i det nationale indikatorsæt løbende skal gøres tilgængelige for

relevante parter, og at data dermed skal være tilgængelig uden unødig forsinkelse for de parter, der

skal anvende data.

Det må forventes, at der ved samling af data på nationalt niveau vil være behov for en vis

kvalitetssikring eller efterbehandling. Løbende tilgængelige data er derfor ikke det samme som

fuldstændigt tidstro og aktuel data, der ideelt kan ses og anvendes så snart, de er registreret. På den

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

anden side skal data være tilgængelige med en kadence, der gør det muligt at bruge dem som

beslutningsgrundlag, inden de er forældede.

I det perspektiv bør der arbejdes for, at data fra akutdatabasen gøres tilgængelige med høj kadence,

og at resultaterne foreligger hurtigt efter periodeafslutning med henblik på, at regionerne får et mere

tidstro indblik i udviklingen inden for den udvalgte række af indikatorer. I første omgang kunne målet

være en kvartalsvis afrapportering, der leveres højest en måned efter periodeafslutning.

6.7 Sammenlignelighed og ensartet registrering

For en række af de udvalgte indikatorer, herunder de tre, der er medtaget i rapporten, er det angivet,

at resultaterne skal tages med forbehold på grund af forskelle i registreringspraksis, jf. Tabel 6.2.

Desuden gælder det generelt for de udvalgte indikatorer, at der er betydelige forskelle i

patientsammensætning og organisation, hvilket medfører, at resultaterne ikke er egnede til

sammenligninger mellem regioner, sygehuse eller afdelinger.

Det er angivet i rapporten, at det er en vigtig forudsætning for udvikling af databasen, at regionerne

gør det muligt at levere data fra kliniske logistiksystemer (fx flowtavler) og elektroniske patientjournaler

(EPJ) til LPR, primært følgende:



Tidspunkt for ankomst til hospital



Tidspunkt hvor patienten første gang ses af læge/speciallæge



Tidspunkt for triagering



Triageværdi



Hvor patienten henvises fra og til (afgørende for at skelne reelle udskrivelser fra overførsler).

Det er endvidere anført i rapporten, at databasens udvikling vil afhænge af indføring af SHAK-koder

(Sygehusafdelingsklassifikation), som entydigt identificerer hospitalernes akutmodtagelser. Hvis data

vedrørende dette skal være sammenlignelige på tværs af landet, fordrer det, at regionerne bliver enige

om, hvordan der registreres.

Regionerne har primo 2016 besluttet at sikre ensartet registrering i akutmodtagelserne på SHAK-

koderne, så der er en national ensartet standard for registreringerne. Region Midtjylland, Region

Nordjylland og Region Sjælland har etableret SHAK-koder, mens det forventes, at der primo/medio

2017 er etableret en selvstændig SHAK-kode/SHAK-koder for alle akutmodtagelserne i Region

Syddanmark. Region Hovedstaden har besluttet, at ændringer i IT-systemer, herunder sygehusenes

registreringsstruktur, ikke foretages før en ny IT-platform (Sundhedsplatformen) er implementeret.

Dermed kan akutmodtagelserne i Region Hovedstaden tidligst få en SHAK-kode medio/ultimo 2017.

I forbindelse med implementeringen af LPR3 fra ultimo 2018 vil SHAK-koderne blive erstattet af SOR-

koder (Sundhedsvæsenets Organisationsregister). Det forventes ikke at medføre selvstændige

udfordringer for den nationale akutdatabase.

6.8 Delkonklusion

Status viser, at der er etableret et nationalt indikatorsæt på akutområdet, og regionerne har i januar

2016 offentliggjort den første rapport fra Databasen for Akutte Hospitalskontakter vedrørende 1. halvår

2015 med resultater fra 3 ud af 10 indikatorer.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Generelt afspejler den første rapport fra akutdatabasen en høj grad af transparens i forhold til klare og

entydige definitioner af de enkelte indikatorer.

Der kan peges på en række områder, hvor regionerne ikke er i mål med anbefalingerne fra den faglige

gennemgang. Det nationale indikatorsæt for akutområdet giver blandt andet ikke på nuværende

tidspunkt mulighed for at sammenligne data på tværs af regioner. For alle ti indikatorer er det endnu

ikke muligt at sammenligne på tværs blandt andet på grund af forskel i regionernes

registreringspraksis.

Der er således potentiale for at forbedre anvendelsen af data i akutmodtagelserne og for

videreudvikling af det nationale indikatorsæt, der nu anvendes i den nyetablerede kliniske

kvalitetsdatabase for akutområdet.

Som det fremgår ovenfor, vedrører indikatorerne primært kvalitet, mens service og effektivitet kan

udledes indirekte. Det nationale indikatorsæt giver på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at

sammenligne data på tværs af regioner. Dette skyldes primært en uensartet registrering af aktivitet i

akutmodtagelserne.

De væsentligste udfordringer og tilhørende anbefalinger er skitseret i tabel 6.3 nedenfor. I tabellen

henviser det regionale ansvar både til de enkelte regioner og til det tværregionale arbejde med

akutdatabasen, der er forankret i Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik Nord på Aarhus

Universitetshospital.

Tabel 6.3 Anbefalinger til Databasen for Akutte Hospitalskontakter

Udfordring

Manglende data for syv indikatorer.

Mulig håndtering

Regionerne gør det muligt at levere data fra kliniske

logistiksystemer og EPJ til LPR. Evt. øvrige barrierer for

levering af data afklares og håndteres.

Indikatorerne dækker ikke alle mål med

indikatorsættet

Regionerne udvælger supplerende indikatorer vedr.

effektivitet og flow. Indikatorer for effektivitet kunne fx være

andel af patienter afsluttet i akutmodtagelsen/udskrevet inden

for 24 timer eller tid til prøvetagning og prøvesvar.

Manglende sammenlignelighed pga.

forskelle i

registreringspraksis

patientsammensætning

organisationsform

Ad a) Regionerne etablerer standarder for registrering af de

pågældende indikatorer.

Ad b) Akutdatabasen begrænses til at omfatte de 21 fælles

akutmodtagelser og fire traumecentre.

Ad c) Alle akutmodtagelser får egen SHAK-kode eller

tilsvarende unikt ID i relevante registre og databaser.

Indikatorerne er ikke løbende

tilgængelige for relevante parter

Regionerne gør data fra akutdatabasen tilgængelige med

højere kadence og mindre forsinkelse. Det må forventes, at

dette sker i naturlig forlængelse af ovenstående anbefalinger.

Ud over de udfordringer, der er skitseret i tabellen ovenfor, er det en generel udfordring for at måle

gevinsterne ved etablering af akutmodtagelser, at akutdatabasen først nu er under opbygning. Derfor

er der ikke etableret en baselinemåling, som kan bruges til at vurdere, om omlægningen af

akutstrukturen medfører en forbedring af behandlingen i forhold til tilstanden før Sundhedsstyrelsens

anbefalinger fra 2007.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Kapitel 7: Uddannelse og forskning

Uddannelse og forskning er to vigtige forudsætninger for at sikre høj kvalitet og effektivitet i

akutmodtagelserne. Mens uddannelse er en helt afgørende forudsætning for at kunne sikre høj kvalitet

i diagnostik og behandling af de akutte patienter, er forskning vigtigt i forhold til at opsamle og dele

viden på tværs af akutsygehusene og regionerne.

I forbindelse med den faglige gennemgang fra 2014 blev der opstillet to anbefalinger for at styrke den

lægelige videreuddannelse i at modtage akutte patienter og understøtte en videndeling af

forskningsresultater. Dette kapitel gør status på disse anbefalinger.

Boks 7.1.: Anbefalinger, der gøres status på i dette kapitel

Anbefaling nr. 15

De regionale råd for lægers videreuddannelse skal i forbindelse med udfærdigelse og godkendelse af et speciales

uddannelsesprogram overveje at lægge dele af uddannelsesforløbene i akutmodtagelserne, hvor det måtte være

relevant.

Anbefaling nr. 16

Regionerne skal videndele resultaterne fra de igangsatte forskningsprojekter på det akutte område.

7.1 Lægers efter- og videreuddannelse

Danske Regioner har på nationalt niveau igangsat to tværregionale uddannelsesinitiativer, der er rettet

mod medarbejderes kompetencer i akutmodtagelserne for henholdsvis læger og sygeplejersker.

Formålet med at etablere fælles nationale rammer for regional efteruddannelse på området er at

styrke de kliniske og faglige kompetencer, der skal indgå i løsningen af de akutte opgaver på

sygehusene. Samtidig er hensigten at skabe fleksible uddannelsesforløb, således at kompetencerne

kan målrettes.

Udover de formaliserede uddannelsesinitiativer findes der en række lokale og regionale

kompetenceudviklingsinitiativer, der kan være rettet mod forskellige faggrupper eller teams i

akutmodtagelserne. Det kan fx være rettet mod terapeuter, bioanalytikere, radiografer m.v. Endeligt

indgår også ambulancebehandlere og paramedicinere i klinisk uddannelse og praktik i

akutmodtagelserne.

Regionerne har etableret en fælles regional efteruddannelse for speciallæger, der er målrettet

akutmodtagelsen. Efteruddannelsen sammensættes af en klinisk og en teoretisk del, der tilsammen

skal målrette lægens kompetencer til arbejdet med akut syge patienter i akutmodtagelserne.

Uddannelsen strækker sig som udgangspunkt over to år og er modulopbygget. Der lægges i

regionernes uddannelsesbeskrivelse op til en efteruddannelse med et stærkt fokus på tværfagligt

samarbejde.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

I Videreuddannelsesregion Nord bliver der lagt vægt på, at KBU-lægen (læger i klinisk

basisuddannelse) indgår i en akutmodtagelse. Uddannelseslægerne har ofte arbejdsfunktioner i

akutafdelingerne, mens de er ansat på øvrige afdelinger. Indenfor flere specialer (såvel kirurgiske som

intern medicinske) angiver målbeskrivelsen kompetencer, der bedst (og i nogle tilfælde kun) kan

opnås ved arbejdsfunktion i akutafdelingerne.

I Videreuddannelsesregion Syd gøres der en særlig indsats for at integrere ophold i de fælles

akutmodtagelser i speciallægeuddannelsen. Der er således indlagt ophold i akutmodtagelserne i

uddannelsesprogrammerne for alle de uddannelsesforløb, hvor det i forhold til uddannelsens

målbeskrivelse er relevant, og hvor det i forhold til akutmodtagelsernes placering er praktisk muligt.

I Region Hovedstaden varetager alle læger under videreuddannelse arbejde i akutmodtagelserne i

henhold til de aftaler de enkelte stamafdelinger har med disse afdelinger. I Region Sjælland ansættes

KBU-læger samt kommende almen medicinere i akutafdelingerne. For de øvrige specialer deltager

uddannelseslægerne på samme måde som i Region Hovedstaden.

Nedenstående figur 7.1 viser lægers uddannelses- og videreuddannelsesforløb:

Figur 7.1. Oversigt over læger uddannelses- og videreuddannelsesforløb

Universitetet

Bachelorgrad

3 år

Universitetet

Kandidatgrad

3 år

Div. afd. Klinisk Basis

Uddannelse

1 år

Div. afd.

Introduktionsstilling

1 år

Div. afd.

Hoveduddannelses-

stilling

4-5 år.

Der har de seneste år været en løbende debat om behovet for at oprette et selvstændigt speciale i

akutmedicin i Danmark. Sundhedsstyrelsen vurderede i 2012 behovet for en speciallægeuddannelse i

akutmedicin og kom frem til, at akutmedicin bør opretholdes som et fagområde. Den faglige

gennemgang har ikke haft særskilt fokus på oprettelse af akutmedicin som speciale, hvorfor

statusrapporten ikke behandler drøftelserne yderligere. I den sammenhæng kan nævnes, at

Sundhedsstyrelsen bl.a. efter drøftelser i det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse i foråret

2016 har indledt et arbejde med at vurdere spørgsmålet om en mulig etablering af et akutmedicinsk

speciale i Danmark. Arbejdet forventes afsluttet medio 2017.

7.2 Akutsygeplejerskeuddannelsen

Uddannelsen til akutsygeplejersker er en national uddannelse, der skal styrke de kliniske og faglige

kompetencer hos sygeplejerskerne i akutmodtagelserne. Uddannelsen kan løbende tilpasses behovet

for kompetencer i akutmodtagelserne. Uddannelsen består af tre niveauer, som hver er sammensat af

en teoretisk og en klinisk del. Uddannelsen er fleksibelt opbygget, så medarbejdere kan tage enkelte

dele af uddannelsen. Det er regionernes intention, at alle sygeplejersker i akutmodtagelserne deltager

i uddannelsens basismodul.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

7.3 Vidensdeling af forskningsresultater

Forskning er en vigtig del af udviklingen i sundhedsvæsenet. Det gælder også forskning på

akutområdet, fx i modtagelsen og behandlingen af den akutte patient. Derfor udvikles der hele tiden ny

viden, der deles på tværs af regioner og sygehuse. Regionerne deler viden og erfaringer på tværs ved

at indgå i samarbejdsprojekter og videndele i Kapitelgruppen for akutmodtagelse i regi af Danske

Regioner.

Der foregår mange forskningsrettede aktiviteter på akutsygehusene, herunder flere phd-projekter (se

bilag 1). Regionerne har også igangsat flere initiativer, der skal sikre udnyttelse af

forskningspotentialet. Som eksempel er der ansat forskningsledere på hver akutmodtagelse og

oprettet et forskningsnetværk om akutmodtagelser i Region Syddanmark. I Region Nordjylland har

man ansat en professor i akutmedicin med særligt fokus på det præhospitale område. Professoratet

blev etableret i 2015, og der er igangsat flere forskningsspor. Region Midtjylland har etableret Center

for Akutforskning, der forsker i alle aspekter af behandlingen af den akutte patient. I Region Sjælland

har men gennemført en række udviklingsinitiativer for akutafdelingerne i samarbejde med Beth Israel

Deaconess Medical Center i Boston – et sygehus tilknyttet Harvard Medical School.

Som det fremgår af vedhæftede bilag, er der en stor mænge forskningsprojekter på akutområdet.

Dette spænder fra alt til undersøgelser af modeller for triage, nedbringelse af ventetid, bedre

smertelinding, samarbejde på tværs.

Der forskes blandet andet i:



Overlevelsesgrad



Ældre patienter, herunder forskning i genindlæggelser, effekt af udgående hospitalsfunktioner,

effekt af behandling og betydningen af tilknyttede geriatere på akutmodtagelserne



Anvendelse af systematiske planlægningsværktøjer og computermodellering på akutområdet



Patientoplevet kvalitet m.v.



Effekter af visitation



Forskningsmæssigt fokus på triagering



Overgange, overflytning, transport og modtagelse af patienter



Indretning af venterum



Patientsikkerhedskultur

Dette genererer en tilsvarende stor konferenceaktivitet og publikationslister på området.

7.4 Delkonklusion

Gennemgangen viser, at der er igangsat forskellige uddannelsesinitiativer på akutområdet. Alle de

regionale råd for lægers videreuddannelse har i forbindelse med udfærdigelse og godkendelse af et

speciales uddannelsesprogram lagt dele af uddannelsesforløbene i akutmodtagelserne, hvor det

måtte være relevant.

Gennemgangen viser, at der er stort fokus på forskningsmæssige aktiviteter (jf. bilag 1). Regionerne

videndeler resultater og erfaringer fra de igangsatte forskningsprojekter på det akutte område. Danske

Regioner understøtter denne videndeling.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Kapitel 8: Arbejdsgruppens

dataindsamling og organisering

8.1 Dataindsamling

Dataindsamlingen har primært bestået af et regionalt bidrag samt opdatering af tal fra

Landspatientregistret (LPR) og regionerne selv.

Regionerne har bidraget med beskrivelser af de regionale rammer for akutmodtagelserne. Disse er

udarbejdet på baggrund af et udsendt spørgeskema og ønske om tekstbidrag i perioden januar til

februar 2016.

Regionerne har herudover bidraget med en løbende kvalitetssikring af det indsamlede datamateriale.

I forbindelse med udarbejdelsen af gennemgangen har arbejdsgruppen samtidig gjort brug af en

mængde øvrigt materiale, som fremgår ved kildeangivelse.

8.2 Organisering

Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter fra Sundheds- og Ældreministeriet (formand),

Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner. Sundheds- og Ældreministeriet har varetaget

arbejdsgruppens sekretariatsfunktion. Deltagere i arbejdsgruppen har været:

Fra Sundheds- og Ældreministeriet (formand):

Lene Brøndum Jensen, kontorchef

Marie Louise Rostrup, chefkonsulent

Louise Steiner Bruun, fuldmægtig

Martin Nyrop Holgersen, fuldmægtig

Camilla Johansen, praktikant

Fra Sundhedsstyrelsen:

Helene Bilsted Probst, enhedschef

Niels Moth Christiansen, chefkonsulent

Kathrine Hedemand, fuldmægtig

Fra Danske Regioner:

Thomas Ibsen Jensen, centerchef

Anne Thesbjerg Christensen, seniorkonsulent

Camilla Dürke Tybring, seniorkonsulent

Natacha Jensen, konsulent

Line Raahauge Hvass, seniorkonsulent

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Bilag 1: Oversigt over udvalgte forsknings- og udviklingsprojekter på

akutområdet

I dette bilag oplistes en række forsknings-, udviklings- og samarbejdsprojekter samt andre tilbud,

ordninger og projekter og videnskabelige artikler vedrørende akutområdet, som de fem regioner har

gjort opmærksom på. Der er tale om udvalgte projekter og ikke en udtømmende liste.

Forskningsprojekter

Region Sjælland:



På akutafdelingen i Nykøbing Falster er der gennemført et ph.d-projekt vedrørende

sundhedsfaglig og patientoplevet effekt af etableringen af en fælles akutmodtagelse.

Afhandlingen, som blev forsvaret i efteråret 2015, viser bl.a. en langt større overlevelsesgrad

hos patienter med blodprop i hjernen og hjertesvigt efter etableringen af den fælles

akutmodtagelse på Nykøbing Falster Sygehus. Forud for etableringen af den fælles

akutmodtagelse, i 2008, døde hver ottende patient med blodprop i hjernen og næsten

halvdelen af alle patienter med hjertesvigt. Efter etableringen af den fælles akutmodtagelse, i

2012, døde kun én ud af 20 patienter med blodprop i hjernen, og blot en ud af seks patienter

med hjertesvigt. Årsagen til disse markante forbedringer formodes at være, at kritisk syge

patienter, i kraft af etableringen af den fælles akutmodtagelse, nu kommer hurtigere i

behandling og hurtigere bliver tilset af en erfaren læge. Et andet vigtigt fund i afhandlingen er,

at patienterne nu oplever en højere tilfredshed, herunder med samarbejdet mellem

faggrupperne.



På akutafdelingen i Holbæk gennemføres et ph.d.- projekt med titlen ”Acute medical

admission of elderly patients > 75 years, characterized by fast track and traditional inward

hospitalization”. Formålet med projektet er at gøre status over moderne behandlingstilbud til

ældre akut henviste medicinske patienter samt undersøge effekten af behandling i en særlig

enhed med fokus på hurtig udredning og behandling (Akut Diagnostisk Enhed på

akutafdelingen i Holbæk) i sammenligning med traditionel behandling på et sengeafsnit.

Akutafdelingen i Køge er ved at forberede et ph.d.-projekt til vurdering af effekten af Det

Mobile Sygehuslaboratorium i samarbejde med Klinisk Biokemisk Afdeling. Baggrunden for

projektet er, at mange, særligt medicinske, hospitalsindlæggelser er af meget kort varighed og

– især for ældre patienter – er forbundet med risiko for infektion, organisk psykosyndrom og

fald i funktionsniveau. For immobile patienter kan transport imellem hjem og sygehus desuden

være tidskrævende og belastende. Det Mobile Sygehuslaboratorium kan rekvireres akut og

kan køre hjem til patienten og foretage biokemiske analyser samt en klinisk vurdering ved

erfaren akutsygeplejerske. Derved kan praktiserende læger, vagtlæger eller andre rekvirenter

få et bedre beslutningsgrundlag for at initiere behandling af patienter i deres eget hjem frem

for at henvise til indlæggelse. Projektets formål er at evaluere det Mobile Sygehuslaboratorium

som en ny shared-care-organisationsform i snitfladen mellem den primære og sekundære

sundhedssektor, herunder vurdere potentialet til at skabe mere sammenhængende

patientforløb og reducere behovet for indlæggelse på sygehus.

På akutafdelingen i Slagelse gennemføres et forskningsprojekt med titlen ”Readmission

among patients discharged early from Danish emergency departments”. Projektet udføres i

samarbejde med Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet. Baggrunden for

projektet er, at et betydeligt antal patienter, som indlægges i Akutafdelingerne, bliver

udskrevet efter kort tids indlæggelse. Hurtig udskrivelse fra et hospital kan imidlertid føre til



FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

øget risiko for genindlæggelse, såfremt den korte indlæggelsestid resulterer i utilstrækkelig

udredning og behandling. Formålet med forskningsprojektet er bl.a. at undersøge om dette er

tilfældet, ved hjælp af en analysemetode, som kan vurdere behandlingskvaliteten uafhængigt

af patientens tilstand eller andre patientforhold, som påvirker risikoen for genindlæggelse.

Region Hovedstaden:



Akutmodtagelsen på Herlev Hospital har forskningsmæssigt fokus på triagering af den akutte

patient. Der er dannet en forskningsenhed i Akutmodtagelsen, der i øjeblikket består af 1

speciallæge, 2 ph.d.-studerende og 3 forskningsårsstuderende. Triage med DEPT kræver

betydelige ressourcer, og der er ikke solid evidens bag denne eller andre triage-former.

Akutmodtagelsen har derfor været initiativtager til flere studier, der har til formål at udvikle og

validere risikovurderingen af den akutte patient. Udover nedenstående igangværende studier

er flere studier på tegnebrættet. Triage II: På baggrund af to større databaser har hospitalet

udviklet en ny og simplificeret triagealgoritme. Algoritmen bliver i øjeblikket afprøvet i et

clusterrandomiseret interventionsstudie (n= 50.000) på Herlev Hospital og Bispebjerg

Hospital. Dataindsamlingen afsluttes d. 31/1 2016. Triage III: Interventionsstudie, hvor

hospitalet undersøger, om betydningen af risikoprædiktion af akut indlagte patienter med en

biomarkør (suPAR) kan reducere mortaliteten. Studiet er clusterrandomiseret og udføres på

Herlev Hospital, Bispebjerg Hospital og Hillerød Hospital. Dataindsamlingen afsluttes d. 11/4

2016 (n= 48.500). Triage IV: Betydningen af screening med CT af cerebrum, thorax og

abdomen af akut indlagte patienter med høj risiko for død (triageret ”orange” eller ”rød”).

Studiet er et ”proof of concept” studie, der skal vurdere effekten af akut CT-scanning på

ændring af den akutte behandling samt fund af betydende komorbiditet (n=150). Studiet

afsluttes i februar 2016.



Akutmodtagelsen Hvidovre Hospital har i de sidste 5 år været aktiv deltager i store

forskningsprojekter omkring den ældre medicinske patient med hospitalets forskningsenhed

som tovholder.

INFO-65 på tværs, et Prædiktionsstudie til identificering af den ældre risikopatient og

med opfølgende deltagelse af hhv. København, Hvidovre og Brøndby kommune, hvor

der afprøvedes om et opfølgende borgerforløb af forskellige type havde effekt på

genindlæggelserne

Publication om korttidsindlæggelser < 24 timer

Publication om ernæringstilstand, morbiditet og særligt blodprøveparametre.

Publication Fysisk træningspotentiale hos den ældre medicinske patient

Region Midtjylland:

• Ny styring i et patientperspektiv. Alle hospitaler i regionen deltager med udvalgte afdelinger – i

HEV er akutafdelingen blevet valgt. I forbindelse med projektet følger en forskergruppe under

Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midt i samarbejde med danske og

internationale eksperter et interventionsprojekt om virkninger af styringsmekanismer i

sundhedsvæsnet. Følgeforskningen vil blandt andet belyse responsen på incitamenter,

ændringer i arbejdsprocesser og den patientoplevede kvalitet. Projektet går ud på at vi i stedet

for DRG afregning, skal styre efter nogle fast definerede kvalitetsmål.

•

Weekendeffekten, et organiserings- og kulturspørgsmål? Et kvalitativt studie af en

akutafdelings organisering i henholdsvis hverdag og weekend. Studier har vist, at

patientresultater som dødelighed, utilsigtede hændelser og indlæggelsestid er værre i

weekenden end i hverdagen. Ph.d.-projektets formål er at producere ny viden om årsagen

hertil og vil med udgangspunkt i et etnografisk feltarbejde i Akutafdelingen, Hospitalsenhed

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Midt udvide den eksisterende viden om fænomenet weekendeffekt ved at undersøge

organiseringen af og kulturen i Akutafdelingen i henholdsvis hverdag og weekend

•

Increased Mortality in Patients attending a Danish Emergency Department during afterhours

and weekends (HEV). Tværsnitsstudie, hvor det vurderes om der er større grad af mortalitet

og morbiditet hos patienter, der er set i weekends og i aften-/nattevagt.

Development and evaluation of a patient safety model targeting Severe Clinical Detoriation

and Safety Awareness in the Emergency Department” (HeMidt). Ikke at opdage og behandle

klinisk forværring er fortsat en alvorlig og forebyggelig skade for hospitalspatienter.

Hovedformålet med studiet er at udvikle og evaluere effekten af en patientsikkerhedsmodel

inspireret af den amerikanske risikomodel Cincinnati Situation Awareness model. Modellen vil

blive justeret til dansk kontekst og være målrettet voksne patienter i akutafdelingen. Studiets

hypotese er, at implementeringen af denne danske patientsikkerhedsmodel vil øge

patientsikkerheden ved at reducere antallet af patienter med alvorlig klinisk forværring.

Patientsikkerhedskultur i Randers. Akutafdelingen laver løbende måling af

personalerapporteret patientsikkerhedskultur med et valideret spørgeskema.

Patientsikkerhedskulturen afspejler personalets adfærd, værdier og holdninger ift.

patientsikkerhed. Akutafdelingen anvender måling af patientsikkerhedskulturen til at

identificere områder, hvor der er potentiale for forbedringer og til at prioritere

udviklingsarbejde. Forskning har vist, at der er sammenhæng mellem positiv udvikling af

patientsikkerhedskultur og reduktion af specifikke patientsikkerhedsproblemer. Ligeledes er

der evidens for, at patientsikkerhedsrunder kan forbedre patientsikkerhedskultur. Som et led i

et forskningsprojekt har Akutafdelingen derfor afprøvet ugentlige patientsikkerhedsrunder for

at forbedre afdelingens patientsikkerhedskultur. Rent praktisk gik afdelingsledelsen og

afdelingens kvalitetskoordinator en ugentlig runde i afdelingen og drøftede aktuelle og

potentielle patientsikkerhedsproblemer med personalet. Projektet forbedrede

patientsikkerhedskulturen inden for fokusområderne feedback og kommunikation om UTH,

ikke sanktionerende tilgang til UTH og nærmeste leder og patientsikkerhed.

”Capturing Readmission Internationally to prevent Readmission – CURIOS”. Studiet er et

prospektivt multi-center, tværsektorielt studie, der vil undersøge genindlæggelser i de

deltagende enheder. Der vil blive indsamlet data fra genindlæggelsen og fra den tidligere

indlæggelse. Studiet forventer at belyse: 1) Risikofaktorer, der kan forudsige forebyggelige

indlæggelser. 2) Andel af subjektivt ikke-forebyggelige og forebyggelige genindlæggelser set

fra patienten, de pårørende, deres sygeplejerske og praktiserende læges side. 3)

Sammenligne risikofaktorer og mulighederne for at forebygge genindlæggelser i Europa. 4)

Øge kendskabet til og opmærksomheden på genindlæggelser og mulighederne for undgå

disse hos sundhedsprofessionelle

Postdoc, AUH: STAFET: Identifikation, udvikling og afprøvning af forløbsspecifikke

udskrivningspakker til patienter, der udskrives direkte fra Fælles Akutafdelinger til videre

opfølgning i primærsektoren eller ambulatorier

•

Region Syddanmark:



Geriater i FAM – forskningsprojekt i samarbede med medicinsk afdeling (Esbjerg)



Sygehus Lillebælt, Projektet Ensartet Modtagelse har til formål dels at øge

patientsikkerheden, at forbedre samarbejdet mellem sygeplejerskerne i modtagelsen samt at

opnå øget fleksibilitet og mere jævn fordeling af arbejdsopgaver i modtagelsen. Afsættet for

projektet har været, at der fra sengeafdelinger er blevet givet udtryk for, at patienterne blev

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

mod-taget meget forskelligt i henholdsvis skadestue og modtagelse. Konkret er det bl.a. målet

med projektet, at alle sygeplejersker i skadestuen og modtagelsen kan modtage både

visiterede og uvisiterede patienter i modtagelsen samt, at modtagesygeplejersker kan være

med som 2. mand på traumer og akutte børn. Herudover er det bl.a. målet, at variationer i

modtagelsen af den akutte pa-tient reduceres. Ny modtagelse på Kolding Sygehus er åbnet

primo 2016, hvorfor det er for tidligt at sige noget om resultatet af projektet.



Sygehus Lillebælt, Det gode akutte patientforløb har igangsat en række initiativer for at

understøtte det gode akutte patientforløb. Der er herunder arbejdet med en systematisk

tilgang til at undgå kødannelse i modtageområdet samt forsinkede kliniske vurderinger og 4-

timers planer. Der er identificeret forskellige udløsende årsager og i et tværfagligt team med

deltagelse fra både akutafdeling, skadestue, modtagelse, medicinsk afdeling, laboratorium og

HR er der afprøvet forskellige ændringer og ideer. I arbejdet er anvendt data fra

Akutafdelingens kliniske logistiksystem samt data vedr. personalebemanding. Det akutte

forløb er forsøgt forbedret gennem indførelse af tavlemøder på både Akutafdelingen og

stamafdelingerne. I Akutafdelingen har udfordringen været at få relevante oplysninger på de

nye patienter fra det afgående vagthold. Forskellige metoder er afprøvet, og tavlemøderne er

betydeligt kvalificeret derved. Også deltagelse fra relevante samarbejdspartnere som

kardiologer, fysioterapeuter og farmaceuter ved det medicinske tavle-møde har muliggjort

hurtigere vurderinger og bedre planlægning af patienternes forløb. Samarbejdet mellem

medicinsk afdeling og Akutafdelingen er forbedret ved indførelsen af en fælles udarbejdet

spidsbelastningsalgoritme, så der er klarhed over hvilke regler og værktøjer, der tages i brug,

under spidsbelastninger. Gennem det sidste år er der også arbejdet systematisk med,

hvordan man mere fleksibelt og med rettidig omhu kan justere bemandingen af både

sygeplejersker og læger i Akutafdelingen, så spidsbelastninger kan klares uden at

kompromittere patientsikkerheden. Medicinsk afdeling har systematisk undervist basislæger

og sygeplejersker i akutte medicinske problemstillinger, hvilket skaber fælles forståelse og

fælles fodslag i samarbejdet om den akutte medicinske patient. Den fælles ledelse af

medicinsk afdeling og Akutafdelingen har afholdt adskillige dag-møder, hvor et repræsentativt

udsnit af sygeplejerker og læger fra alle niveauer blev inviteret ind til at give deres bud på,

hvordan udvikling og forbedring af Akutafdelingen og behandlingen af den akutte patient kan

forbedres. Det har skabt en mere fælles forankring og større ejerskab til processerne i det

akutte patient forløb.

OUH (liste over projekter):

‐

Aspirationsbehandling af perinal absces

‐

Brystsmerter

‐

Clinical impact of ECG changes in emergency department patients

‐

CriSTAL

‐

Curios@

‐

EKG-dispersion mapping

‐

Electrocardiographic findings and prognosis in acute poisoned patients – a transnational

cohort study

‐

Undersøgelse af sammenhængen mellem de symptombaserede akutpakker i de Fælles

Akutmodtagelser i Region Syddanmark og patienternes udskrivningsdiagnoser

‐

Hjertestopbehandling på Fælles AkutModtagelse, Odense Universitetshospital.

‐

Revision af uddannelseskoncept med fokus på in-situ simulation

‐

Hospital@home

‐

Hypotension og shock i skadestuen

‐

Identifikation af risikopatienter



FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

‐

Lægelig præhospital behandling – En evaluering af effekten af akutlæger i den

præhospitale behandling

Metformininduceret laktatacidose i Danmark – incidens samt prædiktion gennem

genotypning

Patient@risk

Severely injured patients - Classifications of severity and patient-reported outcome

Smertebehandling ved akutte mavesmerter (PiSAM)

SOP-sektorovergangsprojektet: Effekten af farmaceutisk medicingennemgang,

medicinsamtale og opfølgning på forekomsten af genindlæggelser

Thermography in Emergency Medicine; an explorative pilot study

Trigger team activation in the Emergency Department at a level 1 trauma centre in

Denmark: Demographics, survival and resource utilization

“Mit forløb”. Patientinddragelse i skadestuen.

LUP – akutambulant

Region Nordjylland:



Region Nordjylland har indgået i phd-projekt om organisering af akutmodtagelserne i

Danmark. Projektet har været forankret på Aarhus Universitet i et samarbejde mellem Center

for Akutforskning (CfA) under ledelse af professor i akutmedicin Hans Kirkegaard og

Interdisciplinary Center for Organizational Architecture (ICOA) under ledelse af professor

Børge Obel. Formålet med projektet var at analysere, hvordan akutmodtagelserne i Danmark

er organiseret. Med udgangspunkt i organisationsdesignteori blev organisatoriske forskelle,

ligheder og udfordringer, der er opstået på baggrund af de seneste års udvikling, identificeret.



I Region Nordjylland er der ansat en professor i akut medicin med særligt fokus på det

præhospitale område. Professoratet blev etableret i 2015, og der er igangsat flere

forskningsspor. Der arbejdes bl.a. med følgende ’På vej til et Center for Præhospital og Akut

forskning’, hvor de primære forskningsspørgsmål er:

Hvem er de præhospitale og akutte patienter (populations studier)

Hvordan går det de præhospitale og akutte patienter, og hvilke faktorer er betydende

for outcome (outcome studier)

Hvordan kan vi tidligt identificere patienter med særlig høj eller særlig lav risiko

(prædiktions og prognostiske studier)

Region Nordjyllands ambulancers brug af CPAP til lindring af åndenød. I samarbejde med

Aarhus Universitet og Præhospitalet, Region Midtjylland er følgende forskningsprojekter i

gang:

Effekt af præhospital diagnostik med NT-proBNP og ultralyd med uafklaret dyspnø

Vivitel - video visitation og telemedicin. Telemedicinske løsninger i det akutte

patientforløb, fordele og ulemper for patienter, sundhedspersonale og

sundhedsvæsen.

Præhospital og akut smertelindring

Effect of remote ischaemic conditioning on clinical outcomes in patients presenting

with an ST-segment elevation myocardial infarction undergoing primary percutaneous

coronary intervention



FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Udviklingsprojekter

Region Sjælland:



Der er gennem nogle år gennemført en række udviklingsinitiativer for akutafdelingerne i

samarbejde med Beth Israel Deaconess Medical Center i Boston – et sygehus tilknyttet

Harvard Medical School. Blandt initiativerne har været uddannelsesophold i Boston for Region

Sjællands akutlæger og udvikling af et kliniknært uddannelsesprogram for Region Sjællands

akutsygeplejersker. Uddannelsesprogrammet, som netop er blevet lanceret, sigter mod

certificering af samtlige af regionens akutsygeplejersker i en række specifikke kliniske

færdigheder, som personalet på akutafdelingerne selv har udpeget som særligt væsentlige.

Certificeringen sker gennem såkaldte skills stations, som er case-baserede læringssituationer,

hvor alle sygeplejersker individuelt skal demonstrere beherskelsen af de pågældende

færdigheder.

Region Hovedstaden:



Udviklingsprojekt på Herlev Hospital i samarbejde med CAMES, hvor hovedformålet er at

forbedre patientovergange og samarbejde. Projektet har afstedkommet, at der er udviklet en

ny 10 punkts vejledning i forhold til ansvarsfordeling og service for opgaverne i overflytning,

transport og modtagelsen af den enkelte patient. I projektet har medicinsk-og

ortopædkirurgisk afdeling, Intern service og logistik samt Akutmodtagelsen deltaget.

Region Midtjylland:

• Validering af skala til vurdering af kompetence til ultralydsvejledt vaskulær adgang. Formålet

med projektet er at afklare om en nyligt udviklet vurderings- / karakterskala til at vurdere om

sundhedspersonale kan anlægge vaskulær adgange ved hjælp af ultralyd. Samarbejde

mellem Akutafdelingen, HEV, Center for Akutforskning, og Røntgen og Skanning, AUH.

Samarbejdsprojekter

Region Sjælland:



Der er et længerevarende samarbejde mellem akutafdelingen i Slagelse, Danmarks Tekniske

Universitet og Region Sjællands tværgående center Produktion, Forskning og Innovation om

anvendelse af maKapiteltiske planlægningsværktøjer og computermodellering på

akutområdet. Målet er at forbedre den kliniske og patientoplevede kvalitet af den service, som

leveres på akutafdelingen, gennem maKapiteltisk analyse af ressourceanvendelsen på

afdelingen. Samarbejdet omfatter et Ph.d.-projekt med titlen ”Optimering af service og

ressourcer i sundhedssektoren”, som løber fra 2015 til 2018. Projektet fokuserer bl.a. på

visitering fra akutafdelingen til de stationære afsnit. Samarbejdet har endvidere resulteret i to

afsluttede kandidatspecialer og to igangværende kandidatspecialer.



Region Sjælland er ved at etablere et samarbejde med Region Skåne om uddannelse af

læger i akutmedicin. Formålet med samarbejdet er, at læger fra Region Sjællands

akutafdelinger kan erhverve sig svensk speciallægeanerkendelse i akutmedicin gennem

uddannelsesforløb, som til dels gennemføres på svenske akutafdelinger. Region Sjælland

forventer, at de første uddannelsesforløb igangsættes i foråret 2016. Projektet forventes på

længere sigt at medføre en markant styrkelse af den faglige profil på Region Sjællands

akutafdelinger.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Region Hovedstaden:



Akutmodtagelsen på Herlev Hospital har netop i samarbejde med neurologisk afdeling ansat

en Ph.d. studerende, hvor projektet er at forbedre apopleksipatientens forløb. Målet er bl.a. at

få sikret patientens forløb ved at den Akutte- og den neurologiske sygeplejerske mødes

omkring den enkelte patient for sammen at opstarte og igangsætte patients pleje og

behandlingsforløb.

Region Midtjylland:



”Call-center – et integreret sundhedsvæsen i Midt”. Call-centret er et af Region Midtjyllands

Triple Aim projekter og er et tværfagligt og tværsektorielt samarbejdsprojekt i Midtklyngen

(Hospitalsenhed Midt samt Viborg, Silkeborg og Skive kommuner), der er organisatorisk

forankret i Akutafdelingen, HE Midt. Call-centret har til formål at skabe en let tilgængelig

rådgivning af høj faglig kvalitet til de praktiserende læger og dermed styrke deres kendskab til

og anvendelse af de kommunale tilbud i Midtklyngen, anvendelse af de subakutte ambulante

tider, der er i de fleste specialer i HE Midt samt tværdiagnostiske enheder her. Call-centret er

samtidig et proaktivt videncenter med tilknyttede videnskabelige medarbejdere og en

tværsektoriel og tværfagligt funderet styregruppe. Videncenterets formål er at indsamle data,

at udvikle initiativer og at skabe sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer med

udgangspunkt i patientens perspektiv.

•

Afrusningsprojekt med opstart i foråret 2016 (He Midt), der vil blive afviklet i et stepped wedge

cluster randomiseret design med hver af de tre kommuner som en cluster. Patienterne bliver

afruset på akutafdelingen til det er forsvarligt, at de kan blive behandlet i eget hjem af

kommunens akutteam/hjemmesygeplejersker med Akutlægen som behandlingsansvarlig.

Misbrugscenteret tager over med den praktiserende læge som behandlingsansvarlig, når

borgeren slippes af akutteamet/hjemmesygeplejerskerne. Det primære endemål er

patienternes evaluering af det samlede tilbud, de har modtaget. Desuden vil antal alkoholfrie

borgere efter 30 dage og efter 3 måneder, overgangen mellem sektorer og det samlede

omkostningsniveau ved hvert forløb blive belyst.

Vidensoverførsel fra ambulance til hospital. Der er i samarbejde mellem Hospitalsenhed

Horsens og Præhospitalet iværksat et forskningsprojekt med det formål at få større viden om

muligheder og begrænsninger i forbindelse med overførsel af patientdata, EKG m.v. fra

ulykkessted/ambulance til akutafdelingen.

•

Region Nordjylland:



Kortlægning/beskrivelse af den nordjyske 112-patientpopulation. Formålet er at beskrive

patientpopulationen, dvs. patienter, der får ambulance efter 112 opkald mht. diagnoser og

dødelighed. Sker i tæt samarbejde med Den Præhospitale Virksomhed, med udgangspunkt i

amPHI databasen og med en forskningsgruppe med deltagelse af læger, datamanagement,

statistik og klinisk epidemiologi. Primær forsker er professoren i dette initiale arbejde, der skal

give et overblik til at udstikke forskningsemner.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Tilbud/ordninger/projekter

Region Hovedstaden:



Bispebjerg Hospital har flere interne projekter i gang eller på vej, fx: genindlæggelsesprojekt,

plejeboligprojekt, akut geriatrisk interventionsprojekt og et internationalt samarbejde om

identifikation af uafvendeligt syge.

Region Midtjylland:

• Venteværelse og ventetider i Akutmodtagelsen Herning / Blåt spor. Optimering og brug af

ressourcer omkring patienterne i det blå spor. Hvordan sikrer vi at patienterne i venteværelset

føler sig godt taget imod, er velinformerede og trygge?

•

Indretning af venterum. Akutafdelingen i Randers har et innovationsprojekt omkring indretning

af venterum, der kan reducere unødig bekymring hos patienten og forsøde evt. ventetid. Effekt

af innovative prøvehandlinger er evalueret vha. interview, observationer og patienternes

oplevelser og erfaringer med venterummet ud fra materialet Sig Frem. På baggrund af disse

erfaringer, er der indrettet et venterum, hvor patienter bl.a. har adgang til internet, kan sidde i

sofaer og praktiske informationer om fx mad og drikke er forenklet og gjort mere synlige.

Erfaringer fra venterummet anvendes til at indrette venterum i det nye Fase 2 byggeri.

Udvikling og implementering af sporingsteknologi, så alle medarbejdere kan finde hinanden på

akutafdelingen på Hospitalsenhed Horsens via klinisk logistik tavler. Sporing har medført

færre forstyrrelser hos den enkelte medarbejder.

Socialsygeplejersker på Aarhus Universitetshospital. Socialsygeplejerskerne er et tilbud til

socialt udsatte patienter, som er indlagt på Aarhus Universitets Hospital og det personale, de

kommer i kontakt med. Socialsygeplejerskerne har et særligt kendskab til de miljøer, hvor

mennesker med tunge sociale problemer færdes og kender til de tilbud, der er til personer

med stofmisbrug, hjemløshed, alkoholmisbrug og psykisk sygdom. Herigennem støttes

patienterne under indlæggelsen, ved ambulante forløb og der tages løbende kontakt til

eksterne samarbejdspartnere ved behov.

Whiplash (HEV): Formålet med projektet er at undersøge, om patientundervisning på video,

kan hjælpe patienterne til at komme sig bedre efter en akut distorsion af nakken. Henholdsvis

en amerikansk og en canadisk undersøgelse har nemlig peget på, at tidlig videoundervisning

har en positiv effekt på smerter efter whiplash. I dette projekt sammenligner vi effekten af to

forskellige informationsvideoer, som begge giver relevant information vedr. nakkeforstuvning

(fx gode råd om smertelindring samt øvelser tilegnet akut nakkeforstuvning). Dette gøres

mhp. at undersøge hvilken videoinformation, der evt. hjælper patienterne bedst.

•

Region Syddanmark:



Esbjerg har et leanprojekt i forhold til ”Skadespors-patientens” vej/forløb i FAM – lige fra de

bliver meldt, indtil de bliver visiteret og håndteret af behandlersygeplejersker/læger, indtil de

afsluttes og sendes hjem. Projektet anvender ”Lean på Virginia Mason hospitalets” lean-

redskaber og leanmetoder



Brobyggerordning mellem FAM og Esbjerg Kommune i forhold til ”følge hjem-ordning” og dele-

stillinger

”Ringe-hjem-projekt” i Esbjerg i forhold til opfølgende opringning til ældre patienter, der

udskrives direkte fra FAM til eget hjem.



FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Videnskabelige artikler

Region Syddanmark (FAM, Aabenraa)



Simplified versus complicated targeted screening in Emergency Department detects MRSA

equally well, Mogensen CB, Kjældgaard P, Jensen C, Chen M, DMJ accepted nov. 2015.

(originalartikel)



High diagnostic value of GP’s presumptive diagnosis for pyelonephritis, meningitis and

pancreatitis, Sri-shamanthi S, Carter-Storch R, Olsen UF, Mogensen CB, accepted DMJ oct.

2015 (originalartikel)



Screening in Emergency Department detects a minority of MRSA carriers Mogensen CB,

Kjældgaard P, Skov LØ, Chen M, DMJ Nov 2015. (originalartikel)



Time delay to surgery for appendicitis: No difference between surgical assessment unit and

emergency de-partment, Schultz H, Qvist N, Pedersen BD Mogensen CB, Eur. J Emerg. Med.

Oct. 2015 (originalartikel)



Risk model for suspected acute coronary syndrome is of limited value in an emergency

department. Mogensen CB1, Christiansen M, Jørgensen JB, Stæhr PB. Dan Med J. 2015

Oct;62(10). pii: A5140. (originalartikel)



Perspectives of patients with acute abdominal pain in an emergency department observation

unit and a sur-gical assessment unit: a prospective comparative study. Schultz H, Qvist N,

Mogensen CB, Pedersen BD. J Clin Nurs. 2014 Nov;23(21-22):3218-29. (originalartikel)



Clinical information on admission is insufficient to determine the appropriate isolation regimen

for acute gastroenteritis. Skyum F, Abed OK, Mogensen CB. Dan Med J. 2014

Jun;61(6):A4850 (originalartikel)



Discharge from an emergency department observation unit and a surgical assessment unit:

experiences of patients with acute abdominal pain. Schultz H, Qvist N, Mogensen CB,

Pedersen BD. J Clin Nurs. 2014 Oct;23(19-20):2779-89. (originalartikel)



Admissions to emergency department may be classified into specific complaint categories.

Carter-Storch R, Olsen UF, Mogensen CB. Dan Med J. 2014 Mar;61(3):A4802.(originalartikel)



Front-end specialists reduce time to a treatment plan for patients with acute abdomen. Schultz

H, Mogensen CB, Pedersen BD, Qvist N. Dan Med J. 2013 Sep;60(9):A4703 (originalartikel)



Pharmacist advice is accepted more for medical than for surgical patients in an emergency

department. Mogensen CB, Olsen I, Thisted AR: Dan Med J. 2013 Aug;60(8):A4682.

(originalartikel)



Experiences of patients with acute abdominal pain in the ED or acute surgical ward - A

qualitative comparative study. Schultz H, Qvist N, Mogensen CB, Pedersen BD Int Emerg

Nurs. 2013 Feb 25 (originalartikel)



Emergency department physicians spend only 25% of their working time on direct patient

care. Füchtbauer LM, Nørgaard B, Mogensen CB. Dan Med J. 2013 Jan;60(1):A4558.

(originalartikel)