FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Notat vedr. Kommissionens vækstundersøgelse 2017

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del Bilag 28
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om det

europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2017 mv.

Indledning

25. november 2016

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes øko-

nomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes

økonomiske politik i foråret hvert år. Herefter vedtager landene national økono-

misk politik, reformer mv., herunder de nationale finanslove for det efterfølgende

budgetår i efteråret, jf.

bilag 1.

Det seneste europæiske semester blev afsluttet med

vedtagelse af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN 12. juli 2016.

Kommissionen offentliggjorde 16. november 2016 en samlet pakke vedr. det eu-

ropæiske semester 2017. Pakken indleder det europæiske semester 2017 og inde-

holder bl.a. Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2017, Kommissionens vars-

lingsrapport under proceduren for makroøkonomiske ubalancer 2017 samt

Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområ-

det som helhed for 2017. Endvidere indeholder pakken en meddelelse vedr. fi-

nanspolitik i eurolandene samt en delrapport om de beskæftigelsesmæssige udfor-

dringer

Den årlige vækstundersøgelse 2017

Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-

politiske udfordringer og opstiller en række prioriteter og generelle politikanbefa-

linger for EU og EU-landene.

I vækstundersøgelsen for 2017 fremhæver Kommissionen, at alle EU-landene

oplever vækst, at investeringerne stiger, og at der er blevet skabt 8 millioner nye

arbejdspladser siden 2013. Samtidig er offentlige underskud reduceret og gældsni-

veauer er stabiliseret og ventes at falde. Kommissionen understreger dog, at op-

svinget er skrøbeligt, og at der fortsat er store udfordringer. BNP- og produktivi-

tetsvækst ligger under det langsigtede potentiale, og investeringsniveauet er under

niveauet fra før krisen. Derudover er arbejdsløsheden fortsat høj i store dele af

Europa, hvilket har medført sociale konsekvenser i flere EU-lande.

I lyset af disse udfordringer fastholder Kommissionen sine overordnede priorite-

ter for den økonomiske politik i EU fra tidligere år: 1) fremme af investeringer, 2)

gennemførelse af strukturreformer og 3) ansvarlig finanspolitik. Prioriteterne i den

årlige vækstundersøgelse 2017 kan opsummeres som følger:

Delrapporten vedr. beskæftigelsesmæssige udfordringer behandles i EPSCO.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Notat vedr. Kommissionens vækstundersøgelse 2017

Side 2 af 20

Fremme af investeringer:

Indsatsen for at fremme investeringer skal bl.a. foku-

sere på at forbedre forholdene i den finansielle sektor. Arbejdet mod en kapital-

markedsunion skal sikre lige adgang til finansiering for virksomheder i alle EU-

lande, supplere bankerne som finansieringskilde og sikre en bedre allokering af

kapital. EU-landene skal på nationalt niveau adressere fortsatte svagheder i bank-

sektoren mhp. at øge finansieringen til virksomheder. Ydermere skal arbejdet med

etablering af bankunionen fortsættes, herunder ved at accelerere arbejdet med

etablering af den permanente bagstopper.

Investeringsplanen fremhæves som central for at fremme investeringer og har

allerede leveret konkrete resultater i EU-landene. En forlængelse og styrkelse af

den europæiske investeringsfond (EFSI), som aktuelt forhandles, vil sikre finan-

siering til flere projekter i flere EU-lande. Om investeringer generelt fremhæver

vækstundersøgelsen, at der bl.a. bør være et fokus på overgangen til en mere

CO2-neutral økonomi og på social infrastruktur.

Arbejdet med at forbedre investeringsklimaet på EU-niveau skal fortsættes, her-

under ved at udbygge det indre marked. EU-landene skal samtidig mindske barrie-

re for investeringer nationalt, herunder ift. behandling af insolvens, offentlig ad-

ministration samt regulering af produkt- og arbejdsmarkeder.

Den internationale handel skal fortsat komme europæiske virksomheder til gode.

Det er centralt at opretholde handelsåbenhed, og sikre at europæiske virksomhe-

der har adgang til de globale markeder. Klimaaftalen fra Paris skal endvidere rati-

ficeres, hvilket ventes at skabe nye muligheder for europæiske virksomheder på de

globale markeder. EU-landene skal nationalt sikre et godt investeringsklima, her-

under for at tiltrække investeringer fra lande udenfor EU.

Gennemførelse af strukturreformer:

Strukturreformer i EU-landene skal bl.a.

fokusere på at

skabe arbejdspladser og styrke arbejdsstyrkens færdigheder.

EU-landene skal

reformere arbejdsmarkederne for at sikre høj grad af fleksibilitet, en kvalificeret

arbejdsstyrke og social sikkerhed. EU-landene skal endvidere oprette passende

systemer til at modtage og integrere flygtninge på arbejdsmarkedet. Samtidig skal

bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed intensiveres. Kvaliteten af de europæiske

erhvervsuddannelser skal øges og samarbejdet mellem erhvervsliv, uddannelsesin-

stitutioner og forskning skal forbedres. I samarbejde med arbejdsmarkedets parter

skal der sikres løndannelsesprocesser, der fremmer jobskabelse, fremgang i real-

lønnen og er i overensstemmelse med udviklingen i produktiviteten.

EU-landene skal indrette sociale politikker, så de fremmer arbejdsmarkedsdelta-

gelse. Skattesystemer og sociale ydelser skal levere incitamenter for at arbejde og

samtidig sikre et hensigtsmæssigt socialt sikkerhedsnet. På EU-niveau skal arbej-

det med at bekæmpe skatteundgåelse fortsættes.

Pensionsordninger og arbejdsmarkedsforanstaltninger skal tilskynde til længere tid

i beskæftigelse som følge af den stigende levealder. Samtidig skal førtidspension

begrænses til personer, der er ude af stand til at arbejde.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Notat vedr. Kommissionens vækstundersøgelse 2017

Side 3 af 20

Strukturreformer i EU-landene skal også fokusere på at øge produktivitet og inve-

steringer. EU-landene skal gennemføre reformer, der fremmer udbredelsen af nye

teknologier, mens der på EU-niveau fokuseres på udbygningen af det indre mar-

ked, herunder det digitale indre marked. Det er centralt at øge produktiviteten i

servicesektoren, da denne udgør en stigende andel af de europæiske økonomier.

Endvidere skal lovgivning tilpasses nye forretningsmodeller, herunder inden for

deleøkonomi.

Ansvarlig finanspolitik:

EU-landene skal fortsat føre en ansvarlig finanspolitik.

Det igangværende opsving skal ifølge Kommissionen støttes ved en overordnet

lempelig finanspolitik i euroområdet som helhed. Vækstundersøgelsen specifice-

rer, at eurolande med finanspolitisk råderum således skal understøtte efterspørgs-

len gennem finanspolitikken. Eurolande, der ikke har råderum, skal efterleve kra-

vene som specificeret af Stabilitets- og Vækstpagten og benytte enhver lejlighed til

at gennemføre reformer og forbedre kvaliteten af de offentlige finanser.

Kommissionen vil benytte sig af reglerne om fleksibilitet i Stabilitets- og Vækst-

pagten, og tage hensyn til budgetmæssige konsekvenser af den ekstraordinære

tilstrømning af flygtninge og sikkerhedssituationen.

Det eksisterende lavrentemiljø gør det ifølge vækstundersøgelsen ideelt at frem-

skynde offentlige investeringer i EU-landene. Samtidig skal tiltagende nominel

vækst og nedprioriteringer af ikke-fremtidsorienterede udgifter benyttes til at ned-

bringe offentlig gæld. Den finanspolitiske overvågning skal generelt skabe incita-

menter for sunde politikker og økonomisk genopretning.

Der er i flere EU-lande behov for yderligere reformer af pensionssystemerne for

at sikre deres holdbarhed og effektivitet. Den aldrende befolkning og den tekno-

logiske udvikling ventes at øge udgifterne i sundheds- og plejesystemer, hvorfor

EU-landene skal øge fokus på forebyggelse af sygdomme og effektivisering af

sundhedssystemerne.

Kommissionens udkast

euroområdet som helhed

til

Rådets

økonomisk-politiske

anbefalinger

til

Kommissionen har fremlagt et udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed

for perioden 2017-2018. Udkastet lægger vægt på flg.:

1) Eurolandene anbefales at gennemføre politikker, der understøtter vækst

på kort og lang sigt, forbedrer økonomiernes tilpasningsevne, korrigerer

makroøkonomiske ubalancer og sikrer konvergens. Eurolandene bør prio-

ritere reformer, der øger produktivitet, forbedrer institutionelle rammevil-

kår og erhvervsklimaet, fjerner investeringsbarrierer og understøtter job-

skabelse. Eurolande med betalingsbalanceunderskud eller høj ekstern gæld

bør øge produktiviteten og samtidig sikre tilbageholdenhed i enhedsløn-

omkostningerne. Eurolande med store betalingsbalanceoverskud bør styr-

ke implementeringen af tiltag, der kan bidrage til at øge den indenlandske

efterspørgsel, herunder særligt investeringer.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Notat vedr. Kommissionens vækstundersøgelse 2017

Side 4 af 20

2) Eurolandene anbefales at sikre en lempelig finanspolitik i euroområdet og

dermed bidrage til en balanceret politisk indsats, der understøtter reformer

og genopretningen gennem en gennemsnitlig finanspolitisk lempelse på op

til 0,5 pct. af BNP i 2017. Eurolandene bør kombinere de nationale ind-

satser for at sikre langsigtet finanspolitisk holdbarhed i overensstemmelse

med Stabilitets- og Vækstpagten, samt sikre makroøkonomisk stabilisering

i euroområdet på kortere sigt gennem udnyttelse af finanspolitiske råde-

rum til fulde inden for reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten. Den finans-

politiske stramhedsgrad bør differentieres på tværs af eurolandene og i hø-

jere grad tage højde for de enkelte eurolandes positioner ift. overholdelse

af Stabilitets- og Vækstpagten, situationen i euroområdet som helhed, og

afsmittende effekter i euroområdet: i) Eurolande, der befinder sig over de-

res mellemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO), bør anvende det

finanspolitiske råderum til at understøtte indenlandsk efterspørgsel og in-

vesteringer af høj kvalitet, herunder på tværs af landegrænser, som en del

af den europæiske investeringsplan. ii) Eurolande under den præventive

arm af Stabilitets- og Vækstpagten bør sikre ”overordnet” (broad) efterle-

velse af Stabilitets- og Vækstpagtens bestemmelser. iii) Eurolande under

den korrigerende arm af Stabilitets- og Vækstpagten bør sikre rettidig kor-

rektion af deres uforholdsmæssigt store underskud, herunder ved at etab-

lere en finanspolitisk ”buffer” imod uforudsete hændelser. Eurolandene

bør forbedre sammensætningen af deres offentlige finanser for at skabe

mere rum til materielle og immaterielle investeringer samt sikre mere ef-

fektive nationale budgetmæssige rammer.

3) Eurolandene anbefales at gennemføre reformer, der fremmer jobskabelse,

social retfærdighed og konvergens, understøttet af en effektiv social dia-

log. Det bør være en kombination af reformer, der bl.a. indebærer fleksib-

le og sikre aftaler og vilkår for arbejdsgivere og arbejdstagere, effektive

uddannelsessystemer af høj kvalitet samt livslang læring målrettet ar-

bejdsmarkedsbehov, effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker og moder-

ne og tilstrækkelige sociale sikringssystemer. Eurolandene anbefales at re-

ducere skatten på arbejdskraft, særligt for lavtlønnede og i de eurolande,

hvor omkostningskonkurrenceevnen er under gennemsnittet for euroom-

rådet, samt sikre at det i eurolande uden finanspolitisk råderum sker på

budgetneutral måde.

4) Eurolandene anbefales at blive enige om en fælles europæisk indskyderga-

rantiordning på basis af Kommissionens forslag fra november 2015 og

påbegynde arbejdet med en fælles bagstopper for bankunionens fælles af-

viklingsfond med henblik på at gøre den operationel inden fondens over-

gangsperiode udløber. Eurolandene anbefales at udarbejde og implemen-

tere en effektiv strategi for euroområdet, der skal adressere risici i forhold

til banksektorens robusthed, herunder det høje niveau for misligholdte lån,

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Notat vedr. Kommissionens vækstundersøgelse 2017

Side 5 af 20

ineffektive forretningsmodeller og overkapacitet. Eurolande med høj pri-

vat gæld bør fremme gældsnedbringelsen.

5) Eurolandene anbefales at tage yderligere tiltag til færdiggørelse af den

Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en) under hensynstagen til det

indre marked og på en åben og transparent måde. Eurolandene anbefales

at gennemføre de resterende tiltag under første fase af ØMU-rapporten.

Kommissionens meddelelse vedr. den overordnede finanspolitiske situation i eu-

roområdet argumenterer for den konkrete anbefaling til euroområdet som helhed

om at gennemføre en gennemsnitlig finanspolitisk lempelse i euroområdet.

Kommissionen anfører, at opsvinget i euroområdet fortsat er skrøbeligt, og at

pengepolitikken ikke skal være alene om at understøtte vækst og beskæftigelse i

euroområdet, og derfor bør finanspolitikken også benyttes. Kommissionen frem-

hæver også hensynet til at understøtte euroområdets

samlede

økonomi, som bag-

grunden for anbefalingen. Kommissionen vurderer således, at en lempelse i fx

Tyskland og Nederlandene (som vurderes at have råderum) ville påvirke væksten

positivt i andre lande (som ikke har råderum til at lempe) gennem afsmittende

effekter (”spillovers”). Endvidere mener Kommissionen, at ekspansiv finanspoli-

tik har mærkbare positive effekter (inkl. ”spillovers”) i det nuværende lavinflati-

ons- og lavrentemiljø. Det skyldes ifølge Kommissionen bl.a., at de lange renter

under normale omstændigheder ville stige, ligesom ECB ville hæve renterne mhp.

at modvirke inflation over inflationsmålet, som følge af den ekspansive finanspoli-

tik. Disse effekter vil normalt lægge en dæmper på økonomien og dermed mind-

ske eller helt udligne effekten af de finanspolitiske tiltag. Effekterne vurderes dog

af Kommissionen ikke at være lige så relevante i den aktuelle situation med lav

inflation og lave renter. Kommissionen vurderer, at den anbefalede gennemsnitli-

ge lempelse på 0,5 pct. af BNP vil sikre, at den økonomiske aktivitet nærmer sig

sit strukturelle niveau hurtigere, uden at overophede økonomien. Kommissionen

bemærker desuden, at en gennemsnitlig lempelse på 0,5 pct. ikke er forenelig med

de landespecifikke anbefalinger vedr. finanspolitik vedtaget af EU-landene i juli i

år (gennemførelsen af disse ville indebære en omtrent neutral finanspolitik for

euroområdet som helhed i 2017). Endvidere lægger Kommissionen i sine formu-

leringer op til, at de enkelte lande ikke nødvendigvis behøver at sikre fuld efterle-

velse af kravene i den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten (reglerne

om mellemfristede mål for den strukturelle saldo), men kan udnytte de bagatel-

grænser, som er defineret i reglerne, for hvornår en afvigelse får konsekvenser.

Varslingsrapporten 2016

Kommissionen offentliggjorde ligeledes 16. november 2016 varslingsrapporten

(Alert Mechanism Report – AMR) for 2017 som led i proceduren for makroøko-

nomiske ubalancer, jf.

boks 1.

Varslingsrapporten indeholder et ’scoreboard’ bestå-

ende af et begrænset antal økonomiske indikatorer, som skal give en indledende

indikation på ubalancer i EU-landene. Scoreboardet indeholder makroøkonomi-

Rapport fra de fem formænd (Kommissionsformanden m.fl.) om videreudvikling af ØMU’en af 22. juni

2015.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Notat vedr. Kommissionens vækstundersøgelse 2017

Side 6 af 20

ske indikatorer, herunder betalingsbalancens løbende poster og offentlig brutto-

gæld, finansielle indikatorer, herunder privat kreditgivning og boligprisindeks,

samt en række sociale indikatorer

, navnlig erhvervsfrekvensen, langtidsledighed

og ungdomsledighed.

Boks 1

Generelt om makroubalanceproceduren

Makroubalanceproceduren (’Macroeconomic Imblance Procedure’, MIP) udgør rammen for samarbejdet i EU om

systematisk overvågning af makroøkonomiske ubalancer, hvor formålet er, at man på et tidligt tidspunkt vil kunne

identificere og forebygge potentielle skadelige interne og eksterne økonomiske ubalancer, eller gribe ind over for

ubalancer, som er ved at udvikle sig eller har materialiseret sig, med henblik på at korrigere dem. MIP’en operatio-

naliseres via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et antal økonomiske indikatorer, som skal

give en indledende indikation på ubalancer.

Proceduren indledes med, at Kommissionen offentliggør værdier for de indikatorer, som udgør scoreboardet, i vars-

lingsrapporten (’Alert Mechanism Report’, AMR). I rapporten vurderes indikatorernes udvikling i landene, og de lan-

de, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalancer, identificeres.

Efterfølgende vil Kommissionen, under hensyntagen til Rådets vurdering af varslingsrapporten, fortage en dybdegå-

ende analyse af lande, som vurderes at have eller være i fare for at blive påvirket af ubalancer. De dybdegående

analyser offentliggøres som del af Kommissionens landerapporter ultimo februar. I kraft af disse dybdegående ana-

lyser gennemføres en grundigere vurdering af, om det pågældende land er påvirket af ubalancer og i givet fald en

vurdering af disses karakter og risici. Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til

Rådet om anbefalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger eller egentlige henstillinger om at korrige-

re ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter.

Hvis der vurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, åbnes der således en procedure, hvor Rådet efter

et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende land om at korrigere disse ubalancer. I op-

følgning på en henstilling fremlægger det pågældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stilling til,

hvorvidt det pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.

Generelt viser varslingsrapporten, at der sker fremskridt i EU-landenes bestræbel-

ser på at adressere makroøkonomiske ubalancer, men at der fortsat er risici relate-

ret til ubalancer i flere lande. Overordnet konkluderer varslingsrapporten, at der er

gjort fremskridt med at nedbringe underskud på betalingsbalancen i flere lande,

men at der i andre lande fortsat er store betalingsbalanceoverskud. I flere lande

nedbringes den private gæld, men ikke tilstrækkelig hurtigt. Banksektoren står

overfor udfordringer mht. faldende overskud og misligholdte lån. Endvidere op-

lever nogle lande bekymrende høje boligprisstigninger. Beskæftigelsen er generelt

stigende, men arbejdsløsheden er fortsat meget høj i nogle lande. Kommissionen

bemærker desuden, at euroområdet samlet set har et voksende overskud på beta-

lingsbalancen, som bl.a. afspejler en fortsat svag indenlandsk efterspørgsel i euro-

området og lave investeringsniveauer.

Kommissionen udpeger 13 lande til dybdegående analyser i varslingsrapporten. Til

sammenligning udpegede Kommissionen 19 lande til dybdegående analyser i vars-

lingsrapporten for 2016. Der er tale om de 13 lande, der vurderedes til at have

ubalancer i de dybdegående analyser under makroubalanceproceduren for 2016

(Bulgarien, Kroatien, Cypern, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Neder-

Udsving i de sociale indikatorer kan ikke i sig selv indikerer en forværring af finansielle og makroøkonomi-

ske risici, og de kan derfor ikke benyttes til en optrapning eller nedtrapning af makroubalanceproceduren.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Notat vedr. Kommissionens vækstundersøgelse 2017

Side 7 af 20

landene, Portugal, Slovenien, Spanien og Sverige), hvoraf 5 vurderedes at have

alvorlige ubalancer (Bulgarien, Frankrig, Italien, Kroatien og Portugal), jf.

bilag 3.

Modsat sidste år udpeges Belgien, Estland, Ungarn, Østrig, Rumænien og Storbri-

tannien således ikke til dybdegående analyser.

Kommissionen bemærker om

Danmark,

at Kommissionen ikke på nuværende

tidspunkt vil udarbejde en dybdegående analyse for Danmark. Kommissionen

vurderer således, at Danmark ikke er påvirket af ubalancer i makroubalanceproce-

durens forstand. Dette er på linje med Kommissionens vurdering i varslingsrap-

porterne for 2015 og 2016. Det er således tredje år i træk, at Danmark ikke udpe-

ges til en dybdegående analyse. Den seneste dybdegående analyse af Danmark

blev offentliggjort 5. marts 2014.

Kommissionen peger i sin varslingsrapport for 2016 på, at nogle indikatorer på

makroøkonomiske ubalancer i Danmarks tilfælde overskrider indikatorernes

grænseværdier, jf.

bilag 4.

Det gælder indikatorerne vedrørende betalingsbalancens

løbende poster, eksportmarkedsandele, den private gæld og husprisstigninger.

Kommissionen bemærker, at Danmarks overskud på betalingsbalancen fortsat er

højt, hvilket ifølge Kommissionen bl.a. afspejler et højt opsparingsniveau og høje

indtægter fra investeringer i udlandet. Kommissionen peger på, at Danmarks ku-

mulative tab i eksportmarkedsandele faldt i 2015, og at yderligere tab i kommende

år ventes begrænsede. Kommissionen fremhæver, at niveauet for dansk priskon-

kurrenceevne er stabilt. Kommissionen peger desuden på, at den private gæld

faldt en smule i 2015, men fortsat er høj. Det anerkendes dog, at en høj privat

gæld er et særkende ved den danske økonomi, og skal ses i forhold til husholdnin-

gernes høje aktiver såsom pensionsopsparinger og boliger. Kommissionen be-

mærker, at husprisstigningerne var høje i 2015, og at udviklingen bør følges nøje.

Kommissionen konkluderer desuden, at den danske banksektor er sund, og at

arbejdsløsheden fortsat er lav.

Regeringens holdning til vækstundersøgelsen 2017 mv.

Regeringen støtter generelt vækstundersøgelsens prioriteter om fremme af inve-

steringer, gennemførelse af strukturreformer i EU-landene og ansvarlig finanspoli-

tik.

Regeringen støtter, at EU-landene holder fast i en ambitiøs reform- og konsolide-

ringsdagsorden.

Regeringen støtter det fortsatte fokus på at fremme investeringer i EU. Regerin-

gen finder generelt, at fremme af investeringer først og fremmest handler om at

skabe sunde rammebetingelser for at mobilisere private investeringer.

Regeringen noterer sig, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en ny

dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren og noterer sig

Kommissions vurdering af, at 13 lande oplever makroøkonomiske ubalancer.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Notat vedr. Kommissionens vækstundersøgelse 2017

Side 8 af 20

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering

af reglerne i det økonomiske samarbejde, herunder makroubalanceproceduren

som led i det europæiske semester for 2017.

Danmark har ikke stemmeret ifm. vedtagelse af anbefalinger til euroområdet som

helhed.

Det er en central prioritet for regeringen, at EU-landene og Kommissionen efter-

lever og håndhæver de fælles EU-regler for finanspolitik i Stabilitets- og Vækst-

pagten mv., som man i lyset af gældskrisen aftalte at styrke i 2011 og 2012. De

landespecifikke anbefalinger vedtaget af EU-landene, herunder anbefalinger ved-

rørende finanspolitik, er også en central prioritet. Regeringen er således skeptisk i

forhold til Kommissionens nye anbefaling om en gennemsnitlig finanspolitisk

lempelse i euroområdet. Meget få lande har et råderum til finanspolitiske lempel-

ser, mens mange lande omvendt ikke har råderum, men derimod fortsatte konso-

lideringsbehov, der er afspejlet i konkrete henstillinger og øvrige krav under Stabi-

litets- og Vækstpagten. Kommissionen synes at anbefale, at der udelukkende eller

primært skal gennemføres egentlige lempelser i lande med råderum, mens andre

lande kan gennemføre mindre budgetforbedringer end aktuelt anbefalet. Det er

dog uklart, hvorvidt og i givet fald hvordan Kommissionen mener, at lempelser,

som i gennemsnit udgør 0,5 pct. af BNP, kan fordeles på landene, afhængig af

deres råderum og udfordringer, og kan gennemføres inden for rammerne af de

fælles regler og deres fleksibilitet. Det er også uklart, hvordan lempelserne kan

være forenelige med de landespecifikke anbefalinger, som Kommissionen har

foreslået og landene vedtaget i konsensus i juli 2016. Det er endvidere diskutabelt,

om den anbefalede finanspolitiske lempelse er hensigtsmæssig i lyset af konjunk-

tursituationen og holdbarhedsudfordringerne i de enkelte eurolande. Det er usik-

kert, hvilke effekter lempelserne vil have på aktiviteten på kort sigt, herunder om

lempelser i lande med råderum vil have effekter i andre lande. Lempelser vil øge

behovet for efterfølgende finanspolitiske stramninger i de fleste lande, idet de

fortsat har store strukturelle underskud for langt fra balance og høj gæld og hold-

barhedsproblemer på længere sigt.

Status på opfølgning på de landespecifikke anbefalinger for Danmark

Rådet vedtog 12. juli 2016 to landeanbefalinger til Danmark, der indebærer, at

Danmark for 2016-2017 anbefales at:

Respektere sit mellemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO) i 2016.

Sikre en strukturel tilpasning på 0,25 pct. af BNP mod MTO i 2017.

Styrke produktivitet og private investeringer gennem øget konkurrence i

den indenlandsk orienterede servicesektor, navnlig ved at lette markedsad-

gang i detailsektoren og byggebranchen. Tilskynde til øget samarbejde mel-

lem erhvervsliv og universiteter.

Nedenfor følger en foreløbig status for regeringens opfølgning på anbefalingerne

for Danmark. Regeringen har generelt samme syn som Kommissionen på behovet

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Notat vedr. Kommissionens vækstundersøgelse 2017

Side 9 af 20

for reformer og en ansvarlig økonomisk politik, fordi det er den bedste vej til at

sikre arbejdspladser, vækst, lavere gæld og høj velfærd for alle borgere i Danmark.

1. Finanspolitik

Regeringens finanspolitik tilrettelægges indenfor rammerne af budgetloven og

EU’s finanspolitiske regler, herunder Stabilitets- og Vækstpagten. Der planlægges

efter et overordnet mål om finanspolitisk holdbarhed på langt sigt, som i 2020-

planen er operationaliseret ved et mål om mindst strukturel balance i 2020. Ifølge

budgetloven må det årlige strukturelle underskud ikke overstige �½ pct. af BNP

ved fremsættelsen af finanslovsforslaget for det kommende år, medmindre der

foreligger exceptionelle omstændigheder.

Den strukturelle saldo blev i

Økonomisk Redegørelse,

august 2016 skønnet til at udvi-

se et strukturelt underskud på 0,4 pct. af BNP i 2017 og således blev sikkerheds-

marginen til underskudsgrænsen i budgetloven opretholdt. Dermed overholder

finanslovforslaget for 2017

samt økonomiaftalerne i kommunerne og regionerne

de finanspolitiske rammer og den ansvarlige kurs i finanspolitikken fortsættes.

Med regeringens seneste skøn fra august blev der endvidere skønnet et underskud

på den faktiske offentlige saldo på 0,9 pct. af BNP i 2016 og 1,9 pct. af BNP i

2017. Kommissionens seneste skøn fra deres efterårsprognose svarer stort set til

Finansministeriets vurdering i augustredegørelsen,

jf. tabel 1.

Det skal bemærkes, at der udarbejdes opdaterede skøn for de offentlige finanser i

2016-2018 i forbindelse med

Økonomisk Redegørelse,

december 2016, herunder ind-

arbejdes finanslovsaftalen for 2017.

Tabel 1

EU-Kommissionens og Finansministeriets skøn for den faktiske saldo

2016

Pct. af BNP

EU’s prognose, efterår 2016

Økonomisk Redegørelse, august 2016

-0,9

-2,0

-1,9

-1,4

2017

2018

Kilde: EU-Kommissionen og

Økonomisk Redegørelse,

august 2016.

2. Produktivitet

Regeringen har stort fokus på at øge produktiviteten inden for hjemmemarkeds-

orienterede erhverv, herunder detailsektoren og bygge- og anlægssektoren, som

Kommissionen anbefaler.

Detailsektoren:

Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Kon-

servative Folkeparti indgik i juni 2016 en aftale om Danmark i bedre balance –

I augustredegørelsen indarbejdes finanslovsforslaget 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Notat vedr. Kommissionens vækstundersøgelse 2017

Side 10 af 20

Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet. Aftalen er

udmøntet i planlovsforslaget.

Et af hovedelementerne er at sikre vækst og bedre udviklingsmuligheder for de-

tailhandlen. Det er aftaleparternes ønske at give kommunerne større fleksibilitet i

planlægningen for detailhandel, så der bedre kan tages hensyn til lokale forhold og

den stigende e-handel. Ændringerne af planloven følger produktivitetskommissio-

nens anbefalinger, om at placering og størrelse af nye butikker skal lempes. Der er

i det nye planlovsforslag følgende ændringer:



Bredere formål for detailhandlen så der er tale om tre ligeværdige formål – at

sikre et varieret butiksudbud, god tilgængelighed og effektiv butiksstruktur.

Hensynet til en effektiv butiksstruktur giver kommunerne rum for større bu-

tikker, nye butikskoncepter, kombinationer med e-handel mv, som alle kan

være med til at understøtte et bredere vareudvalg og lavere priser.



Ændrede størrelsesbegrænsninger for både udvalgsvarer og dagligvarer. Stør-

relsesbegrænsningen for udvalgsvarebutikker uanset bystørrelse ophæves. For

dagligvarebutikker i lokalcentre og for enkeltstående butikker ændres størrel-

sen til 1.200 m

, hvilket angiver det maksimale bruttoetageareal

(dvs. salgsare-

al, lager, kontor og personalefaciliteter mv.). I bymidter og bydelscentre hæves

størrelsen for dagligvarebutikker fra 3.500 – 5.000 m

, mens grænsen for dag-

ligvarebutikker i aflastningsområder hæves fra 3.500 m

til 3.900 m

. For dag-

ligvarebutikker i bymidter, bydelscentre og for aflastningsområder vil som i

dag kunne tillægges 200 m

til personalefaciliteter.



Kravet om brug af den statistiske metode til fastlæggelse af bymidter ophæves,

og der udarbejdes en ny vejledning til kommunerne om, hvordan bymidten

fastlægges. Vejledningen udstedes efter forelæggelse for aftaleparterne. Endvi-

dere lempes redegørelseskravene til kommuneplanlægningen for detailhandel.



Mulighed for at udlægge nye aflastningsområder, hvor der er et tilstrækkeligt

kundegrundlag. Det giver kommunerne mulighed for at give plads til store ud-

valgsvarebutikker, der ikke uden videre kan indplaceres i bymidten.



Liste for pladskrævende varer gøres mere fleksibel, da den ikke længere er

udtømmende, men i stedet oplister eksempler på hvilke varer, der kan betrag-

tes som pladskrævende. En mere fleksibel liste over pladskrævende varer giver

kommunerne større frihed i deres planlægning.

Igennem de senere år er der herudover gennemført en række andre tiltag målrettet

detailhandelsområdet. Lukkeloven er blevet liberaliseret, senest i 2015. Ændrin-

gerne har gjort det nemmere for butikker at blive undtaget for lukkedage i tilfælde,

hvor der afholdes særlige begivenheder.

Bygge- og anlægssektoren:

Inden for bygge- og anlægssektoren har regeringen

allerede iværksat en række initiativer til at sikre, at reguleringen af byggeriet ikke

Lokalcentre har nu mulighed for at omlægge op mod 200 m

fra personalefaciliteter til butiksfaciliteter.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Notat vedr. Kommissionens vækstundersøgelse 2017

Side 11 af 20

stiller virksomhederne overfor unødige byrder, og at reguleringen i højest muligt

omfang er baseret på internationale standarder.

Desuden er sagsbehandlingstiden i det offentlige blevet afkortet på en lang række

områder inklusiv sagsbehandlingstiden for autorisations-ansøgninger på el-, vvs-

og kloakinstallationsområdet. Det sker i forlængelse af introduktionen af delauto-

risationer på el- og vvs-installationsområdet i april 2014, der øgede konkurrencen

ved at lette adgangen til markedet. De første firmaer med delautorisation er allere-

de nu aktive på det danske marked. Der er et vedvarende fokus på at gøre reglerne

mere fleksible og proportionale, så markedet kan åbnes endnu mere.

Der skabes desuden større mulighed for konkurrence og dermed potentiale for

vækst inden for området for elektriske installationer og elektriske anlæg ved i høje-

re grad at basere reguleringen på internationale standarder. Dermed får udenland-

ske virksomheder større muligheder for at bevæge sig ind på det danske marked,

da en stor del af reguleringen baseres på internationale standarder frem for natio-

nale regler. For at understøtte dette yderligere er det planen, at hele lovgrundlaget

oversættes til engelsk. Ændringen skal samtidig medvirke til at give danske virk-

somheder bedre vilkår for at konkurrere i et internationalt marked for elektriske

installationer og elektriske anlæg. Det undersøges om, reguleringen på gasområdet

kan moderniseres og gøres mere funktionsbaseret under hensyn til et nødvendigt

sikkerhedsniveau med henblik på at skabe bedre muligheder for at indføre nye

teknologier og produkter.

For at styrke konkurrencen generelt er de danske konkurrenceregler de seneste år

blevet styrket markant. Der er bl.a. indført mulighed for højere bøder og fængsels-

straf ved overtrædelse af konkurrenceloven, ligesom Konkurrencerådet, der har

ansvar for håndhævelse af loven, 1. juli 2015 er blevet omlagt til et professionelt

og mere uafhængigt råd.

Med aftale om Vækst og udvikling i hele Danmark fra februar 2016 har regeringen

sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservativt Folkeparti lan-

ceret en række vækstinitiativer inden for byggeriet. Det drejer sig blandt andet om

initiativer til at sikre en enklere brandregulering og mere effektiv byggesagsbe-

handling med henblik på at gøre det lettere at bygge og øge væksten i byggeriet.

Som opfølgning på udspillet har Folketinget 21. april 2016 vedtaget forslag om

ændring af byggeloven, som indebærer en række regelforenklingstiltag. Ændringen

af byggeloven trådte i kraft 1. juli 2016.

Ændringen af byggeloven giver hjemmel til, at kommunerne ikke længere skal

foretage en vurdering af de tekniske forhold, når der søges om byggetilladelse for

kompliceret byggeri. Fremover vil det i stedet ske ved, at certificerede virksomhe-

der som led i projekteringen udarbejder dokumentation for, at de tekniske be-

stemmelser i bygningsreglementet er overholdt. Det skal bidrage at forkorte og

forsimple byggesagsbehandlingen. Udmøntningen af ordningen vil ske i løbet af

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Notat vedr. Kommissionens vækstundersøgelse 2017

Side 12 af 20

2017, idet det nødvendiggør en gennemskrivning af det samlede bygningsregle-

ment, ligesom det er væsentligt for byggebranchen og kommuner lægger vægt på,

at udmøntningen muliggør en grundig inddragelse i processen.

Ændringen af byggeloven muliggør endvidere en samling af brandkrav til drift af

bygninger. Hidtil har disse krav været reguleret i to separate lovgivninger, hvilket

har gjort byggesagsbehandlingen unødig kompleks. Endelig giver ændringen mu-

lighed for at fjerne kravet om byggeskadeforsikring, når der opføres udlejnings-

ejendomme, ligesom kommuner har fået mulighed for at opkræve et mindre, fast

gebyr for deres byggesagsbehandling. Disse ændringer er udmøntet med ændrin-

ger i relevante bekendtgørelser, som er trådt i kraft 1. juli 2016.

Pr. 1. januar 2016 er den nye udbudslov trådt i kraft. Loven implementerer det

nye udbudsdirektiv og skal gøre det nemmere, billigere og mere fleksibelt for det

offentlige at sende opgaver i udbud og for virksomhederne at byde ind.

Regeringen har også taget initiativ til en række øvrige byggepolitiske initiativer,

som skal fremme regelforenkling og dermed konkurrence og produktivitet i byg-

geriet.

Der gennemføres blandt andet en analyse af den samlede brandregulering med

henblik på at afdække mulighederne for en mere risikobaseret tilgang til brandkrav

i byggeriet.

I 2015 er der gennemført en kortlægning af alle standarder, der henvises til i byg-

ningsreglementet. På den baggrund er der igangsat et fortløbende arbejde, som

har til formål at sikre størst mulig harmonisering med reglerne i vores nabolande.

I den forbindelse undersøges det, om der er unødvendige danske standarder og

reguleringskrav, som kan fjernes eller udskiftes med europæiske standarder. Som

en del af dette arbejde undersøges det, hvilket omfang den danske godkendelses-

ordning for byggevarer, der kommer i kontakt med drikkevand, kan samordnes

med lignende ordninger i andre EU-lande. Arbejdet med at sikre størst mulig

harmonisering med reglerne i vores nabolande vil ske under hensyntagen til, at

den danske byggeregulering skal sikre, at bygninger opføres, så de er sikre, sunde

og ikke bruger mere energi end nødvendigt.

Kommunen skal i byggesagsbehandlingen påse, at byggeloven og bygningsregle-

mentets bestemmelser er overholdt, og at byggeriet ikke er i strid med 22 andre

lovgivninger. Der gennemføres en regelforenklingsindsats, som vurderer det sam-

lede regelsæt, der regulerer byggeriet. Dette arbejde forventes afrapporteret ultimo

2016.

Der gennemføres også en evaluering af lov om offentlig byggevirksomhed med

henblik på at vurdere, om der er regler, som med fordel kan forenkles eller ophæ-

ves. Evalueringen afsluttes i 2016.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Notat vedr. Kommissionens vækstundersøgelse 2017

Side 13 af 20

I 2015 blev der også igangsat en revision af byggeriets frivillige standardaftaler.

Standardaftalerne anvendes ved aftaler om projektering og udførelse af bygge- og

anlægsarbejder og regulerer en bygherres aftaleforhold med entreprenør og rådgi-

vere. Målet med revisionen er at sikre opdaterede standardaftaler, der muliggør en

gennemsigtig, billig og effektiv konflikthåndtering, og som mindsker transaktions-

omkostningerne ved opførelse af byggeri. Det reviderede aftalegrundlag foreligger

i 2018 og skal bidrage til at styrke byggeriets produktivitet og konkurrenceevne.

Endelig har regeringen i december 2015 indgået en aftale med KL om at nedbrin-

ge sagsbehandlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver med gennem-

snitligt en tredjedel på en række udvalgte områder, herunder byggesagsbehandlin-

gen. Med aftalen er der fastsat servicemål for, at behandlingen af en simpel bygge-

sag højest må vare 40 dage, mens en byggesag for kompliceret byggeri højest må

vare 50-60 dage.

Samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv:

I 2014 blev Danmarks Inno-

vationsfond etableret. Innovationsfonden har til formål at give tilskud til udvikling

af viden og teknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til

gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Fonden skal særligt understøtte løs-

ninger på samfundsudfordringer og øge forsknings- og innovationsindsatsen i

virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder. Innovationsfonden

støtter samarbejdsprojekter mellem universiteter og virksomheder, der kan føre til

nye innovationer, og medfinansierer innovationsprojekter hos små og mellemstore

virksomheder, der kan have vanskeligt ved at bære investeringerne på egen hånd.

Innovationsfonden har i 2016 haft en økonomisk ramme på ca. 1,2 mia. DKK.

Med det fremsatte finanslovsforslag samt aftalen om fordeling af forskningsreser-

ven for 2017, er der lagt op til et tilsvarende niveau i 2017.

Regeringen har med sin 2025-plan yderligere lagt op til at styrke virksomhedernes

incitament til at investere i FoU via skattesystemet. I 2025-planen foreslås det

således, at der indføres et bonusfradrag på 50 pct. for SMV’er og 25 pct. for store

virksomheder for merinvesteringer i FoU ift. niveauet i 2016.

Endvidere har Uddannelses- og Forskningsministeren i 2016 genforhandlet udvik-

lingskontrakterne med universiteterne. Som resultat af dette har institutionerne

udarbejdet tillæg til udviklingskontrakterne for 2015-2017 med et nyt pligtigt mål

om øget regionalt vidensamarbejde. Ambitionen er at styrke omsætningen af ny

viden, så den i højere grad når ud til hele landet.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Notat vedr. Kommissionens vækstundersøgelse 2017

Side 14 af 20

Bilag 1

Generelt om det europæiske semester 2017

I de kommende måneder vil Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2017 mv. danne grundlag for horisontale

drøftelser af de økonomiske udfordringer i EU og euroområdet i relevante rådsformationer og Det Europæiske Råd

(DER). På ECOFIN 6. december ventes en første præsentation og drøftelse af vækstundersøgelsen og varslings-

rapporten for 2017 samt Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som

helhed. ECOFIN ventes 27. januar 2017 at vedtage rådskonklusioner om sagen. På DER 9.-10. marts 2017 forven-

tes stats- og regeringscheferne på baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN at ved-

tage generelle retningslinjer for medlemslandenes økonomiske politik og økonomisk-politiske anbefalinger til euro-

området som helhed.

Kommissionen ventes i februar 2017 at offentliggøre én samlet økonomisk analyse for hvert EU-land, de såkaldte

landerapporter. Landerapporterne vil omfatte dels Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på sidste års

landespecifikke anbefalinger, dels de såkaldte dybdegående analyser under makroubalanceproceduren. De dybde-

gående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet om anbefalinger eller henstillinger til de enkelte lande

om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængig af de identificerede ubalan-

cers karakter.

I marts eller april fremlægger EU-landene hver især deres stabilitets- eller konvergensprogrammer (for hhv. euro- og

ikke-eurolande) samt nationale reformprogrammer. Kommissionen ventes herefter i maj 2017 med udgangspunkt i

DER’s retningslinjer samt landenes programmer at fremlægge udkast til rådsudtalelser om landenes programmer

samt udkast til landespecifikke anbefalinger. På den baggrund skal ECOFIN på rådsmødet 16. juni opnå enighed

om rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og enighed om landespecifikke anbefalinger. Heref-

ter tiltræder DER de landespecifikke anbefalinger på EU-topmødet 22.-23. juni. Efterfølgende vedtager ECOFIN på

rådsmødet i juli formelt rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og landespecifikke anbefalinger.

Anbefalingerne danner grundlag for landenes vedtagelse af national økonomisk politik, reformer mv., herunder de

nationale finanslove for det efterfølgende budgetår i efteråret.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Notat vedr. Kommissionens vækstundersøgelse 2017

Side 15 af 20

Bilag 2

Den seneste økonomiske udvikling i EU og Danmark

Den moderate vækst i den internationale økonomi ventes at fortsætte på trods af betydelig usikkerhed, blandt andet

i lyset af beslutningen ved britiske folkeafstemning i juni om at Storbritannien vil forlade EU. Brexit ser dog endnu

ikke ud til at have påvirket tilliden hos virksomheder og husholdninger i euroområdet nævneværdigt, og den mode-

rate vækst ser ud til at fortsætte. Fremgangen i USA ventes ligeledes at fortsætte i et moderat tempo i de kommen-

de år, efter et lidt svagere første halvår, og efter flere års nedgang ventes væksten i de nye vækstøkonomier at tage

gradvist til frem til 2018. Fremgangen den internationale økonomi ventes således at understøtte væksten i Danmark

i de kommende år.

I Kommissionens efterårsprognose fra 9. november 2016 skønnes fremgangen i EU at fortsætte i de kommende år,

med lidt lavere vækst i 2017 end både i år og 2018. Der ventes lavere vækst i Storbritannien i 2017 og 2018 som

følge af fald i investeringerne og svagere vækst i privatforbruget på grund af øget usikkerhed og svækkelse af hus-

holdningernes købekraft i lyset af en svækkelse af pundet. I euroområdet er væksten aftaget lidt i løbet af 2016 efter

en stærk start på året. Det lidt svagere væksttempo, som ventes at vare ved ind i første halvår 2017, skal blandt an-

det ses i lyset af bortfald af positive effekter fra svækkelsen af euroen og olieprisfaldet. Der ventes jævn fremgang i

privatforbruget i lyset af en fortsat vækst i beskæftigelsen. Investeringsvæksten skønnes at falde en anelse i 2017

på baggrund af øget usikkerhed, for derefter at tiltage igen. Samlet set er der således udsigt til relativt moderat

vækst i Euroområdet på 1,7 pct. i år, 1,5 pct. i 2017 og 1,7 pct. i 2018. I EU som helhed ventes en marginalt højere

vækst på hhv. 1,6 pct., 1,8 pct. og 1,6 pct. i 2016, 2017 og 2018. Ledigheden i EU, som fortsat ligger på et højt ni-

veau på ca. 9 pct., ventes gradvist at falde de kommende år.

For Danmark skønner Kommissionen en BNP-vækst på 1,0 pct. i år og henholdsvis, 1,7 pct. og 1,8 pct. i 2017 og

2018. Væksten ventes ifølge Kommissionen hovedsageligt drevet af indenlandsk efterspørgsel, ikke mindst det pri-

vate forbrug, hvor der forventes en fremgang på omtrent 2,0 pct. om året i 2016-2018. Det er navnlig fremgang på

arbejdsmarkedet og stigende boligpriser, der vurderes at drive privatforbruget. Væksten i investeringerne og uden-

rigshandlen vurderes at tage til i 2017 og 2018 efter en afdæmpet udvikling i år. Beskæftigelsen forventes at fort-

sætte sin stabile fremgang og skønnes til 6,1 pct. i år og henholdsvis 5,9 pct. og 5,6 pct. i 2017 og 2018. Inflationen

forventes at stige til 1,2 pct. i 2017 og 1,6 pct. i 2018.

Kommissionen vurderer, at underskuddet på den offentlige saldo i alle årene vil holde sig inde for grænsen på 3 pct.

af BNP i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Således skønner Kommissionen et underskud på den faktiske saldo på 0,9

pct. af BNP i 2016, 2,0 pct. af BNP i 2017 og 1,4 pct. af BNP i 2018. Samtidig forventes den offentlige ØMU-gæld

(bruttogælden) at falde fra 40,4 pct. i 2015 til 38,2 pct. i 2018.

Regeringen fremlægger en ny prognose for dansk økonomi (inkl. opdaterede skøn for den offentlige saldo) i

Øko-

nomisk Redegørelse

medio december 2016. Kommissionen offentliggør sin næste prognose i februar 2017.

Kilde: Kommissionens efterårsprognose, 9. november 2016.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Notat vedr. Kommissionens vækstundersøgelse 2017

Side 16 af 20

Bilag 3 – EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2016

Tabel 1

EU-lande med makroøkonomiske ubalancer

Lande

Kategorisering

Beskrivelse af ubalancer

Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning hos

private virksomheder. Høj ledighed og fortsat voksen-

de langtidsledighed.

Høje private og offentlige gældsniveauer. Den finan-

sielle sektor er plaget af misligholdte lån. Høj ledighed.

Svækket konkurrenceevne og forværret betalingsba-

lance som følge af lønstigninger, der ikke afspejler

produktivitetsudviklingen. Endvidere høj privatgæld.

Høj offentlig gæld, faldende produktivitetsvækst og

svækket konkurrenceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt

mange misligholdte lån.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet og

konkurrenceevne samt høj langtidsledighed. Begræn-

set reduktion af misligholdte lån.

Bulgarien

Alvorlige ubalancer

Cypern

Alvorlige ubalancer

Finland

Ubalancer

Frankrig

Alvorlige ubalancer

Irland

Ubalancer

Italien

Alvorlige ubalancer

Kroatien

Alvorlige ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind og udland samt høj

ledighed. Mange misligholdte lån og svag indtjening i

banksektoren.

Stort og vedvarende overskud på betalingsbalancen.

Høj gældssætning i husholdningerne og lavt privat

forbrug.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

tor udfordret af en stor andel misligholdte lån. Stigende

arbejdsløshed.

Svag banksektor og mange finanspolitiske risici. Høj

gældsætning i private virksomheder.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj

arbejdsløshed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Mang-

lende korrektion af huspriser, der fortsat stiger fra et i

forvejen højt niveau.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af høj opsparing og lavt investeringsniveau i

den private og offentlige sektor, hvilket svækker

vækstpotentialet og øger afhængigheden overfor

udenlandsk efterspørgsel.

Nederlandene

Ubalancer

Portugal

Alvorlige ubalancer

Slovenien

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Notat vedr. Kommissionens vækstundersøgelse 2017

Side 17 af 20

Bilag 4 – Udviklingen i scoreboard-indikatorer for Danmark for 2003-2015

Figur 1

Betalingsbalancen

Figur 2

Internationale nettoinvesteringsposition

Anm.: Tærskelværdi på -4 pct. af BNP for betalings-

balanceunderskud og 6 pct. af BNP for over-

skud. En grøn markering er udtryk for, at

værdien for det givne år ikke overskrider tær-

skelværdien. En rød markering er udtryk for,

at værdien for det givne år overskrider tær-

skelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Tærskelværdi på -35 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 3

Reale effektive valutakurs

Figur 4

Eksportmarkedsandele

Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulere-

de ændring over 3 år. En positiv værdi ud-

trykker en styrkelse (appreciering) af kronens

effektive værdi ift. 35 andre industrialiserede

lande, dvs. kronekursen, når der tages højde

for den relative prisudvikling overfor andre

lande. En negativ værdi udtrykker en forrin-

gelse (depreciering) af kronens effektive vær-

di. Tærskelværdi på +/-11 pct. En grøn mar-

kering er udtryk for, at værdien for det givne

år ikke overskrider tærskelværdien. En rød

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen

Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulere-

de ændring over de seneste 5 år. En positiv

værdi udtrykker en stigning i Danmarks rela-

tive eksportandel ift. den samlede globale ek-

sport. En negativ værdi udtrykker en redukti-

on i Danmarks relative eksportandel. Tær-

skelværdi på -6 pct. En grøn markering er ud-

tryk for, at værdien for det givne år ikke over-

skrider tærskelværdien. En rød markering er

udtryk for, at værdien for det givne år over-

skrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Notat vedr. Kommissionens vækstundersøgelse 2017

Side 18 af 20

Figur 5

Nominelle enhedslønomkostninger

Figur 6

Boligprisindeks

Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulere-

de ændring over de seneste 3 år. Tærskelværdi

på 9 og 12 pct. for hhv. euro- og ikke-

eurolande. En grøn markering er udtryk for,

at værdien for det givne år ikke overskrider

tærskelværdien. En rød markering er udtryk

for, at værdien for det givne år overskrider

tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 6 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 7

Vækst i privat kreditgivning

Figur 8

Privat bruttogæld

Anm.: Tærskelværdi på 14 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Tærskelværdi på 133 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Notat vedr. Kommissionens vækstundersøgelse 2017

Side 19 af 20

Figur 9

Offentlig bruttogæld

Figur 10

Ledighed

Anm.: Tærskelværdi på 60 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Hvert punkt på grafen viser et gennemsnit af

ledighedsraten over de seneste 3 år. Tærskel-

værdi på 10 pct. En grøn markering er udtryk

for, at værdien for det givne år ikke overskri-

der tærskelværdien. En rød markering er ud-

tryk for, at værdien for det givne år overskri-

der tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 11

Vækst i den finansielle sektors forpligtelser

Figur 12

Ændring i erhvervsfrekvensen

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 16,5 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på -0,2 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Notat vedr. Kommissionens vækstundersøgelse 2017

Side 20 af 20

Figur 13

Langtidsledighed

Figur 14

Ungdomsarbejdsløshed (15 – 24 år)

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 0,5 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 2,0 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat