FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Samlenotat vedr ECOFIN 6. december 2016, fra finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del Bilag 26
Offentligt

Samlenotat vedrørende

rådsmødet (ECOFIN) 6. december 2016

24. november 2016

1) Investeringsplan for Europa – Forslag til forlængelse og styrkelse af den europæiske

investeringsfond (EFSI 2.0)

Generel indstilling

KOM(2016)597

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

2) Investeringsplan for Europa – Investeringsplanens tredje søjle

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Revisionen af skatteundgåelsesdirektivet fsva. hybride mismatches (ATAD2)

Generel indstilling

KOM(2016)687

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

Status

KOM(2013) 71

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

5) Styrkelse af bankunionen – En fælles indskydergaranti i bankunionen

Status

KOM(2015)586

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

6) Styrkelse af bankunionen – Pakke af lovgivningsforslag vedr. regulering af den finansiel-

le sektor

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

7) Implementering af bankunionen

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

8) Status for opfølgningen på ØMU-rapporten

Orientering fra Kommissionen

KOM(2015)600

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Samlenotat vedr ECOFIN 6. december 2016, fra finansministeren

Side 2 af 23

9) Europæisk semester: Den årlige vækstundersøgelse mv.

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM(2016)725, KOM(2016)726, KOM(2016)728

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Bekæmpelse af terrorfinansiering

Statusorientering fra Kommissionen

KOM(2016)50

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

11) Rådskonklusioner om et fair, konkurrencedygtigt og stabilt selskabsskattesystem

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

12) Simplificering af gennemførelsen af Stabilitets- og Vækstpagten

Orientering

KOM-dokumenter foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

13) Præsentation vedr. arbejdet på toldområdet i Rådet de seneste 6 måneder

Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet udarbejdes af Finansministeriet og Skatteministeriet

14) Forslag om udvidelse af EIB’s eksterne lånemandat

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 6. december 2016, men rådsholdning ven-

tes vedtaget på et snarligt rådsmøde uden forudgående drøftelse

KOM(2016)582 og KOM(2016)583

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

15) Forslag om revision af hvidvaskdirektivet

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 6. december 2016, men forventes sat på

dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM(2016)582 og KOM(2016)583

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet,

Justitsministeriet og Skatteministeriet

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Samlenotat vedr ECOFIN 6. december 2016, fra finansministeren

Side 3 af 23

Dagsordenspunkt 8:

Status for opfølgningen på ØMU-rapporten

KOM(2015)600

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN 6. december 2016 at gøre status for gennemførelsen af første

fase af ØMU-rapporten af 22. juni 2015 (første fase løber frem til 30. juni 2017). De fleste

tiltag i denne fase er allerede gennemført eller i gang med at blive gennemført. Det er muligt, at

Kommissionen også vil redegøre for den videre proces, herunder rapportens anden fase, som inde-

holder mere langsigtede og vidtgående forslag (bl.a. en finanspolitisk union med fælles finanspoli-

tik), der vil kunne kræve traktatændringer.

2. Baggrund

Kommissionsformanden m.fl. offentliggjorde 22. juni 2015 en rapport om videre-

udvikling af ØMU’en (”ØMU-rapporten”). Efterfølgende offentliggjorde Kom-

missionen 21. oktober 2015 en opfølgende pakke med uddybning af ØMU-

rapportens elementer og forslag til mere konkrete tiltag (bl.a. vedrørende det eu-

ropæiske semester, de finanspolitiske regler og proceduren for makroøkonomiske

ubalancer, oprettelse af nationale konkurrenceevneråd, et fælles uafhængigt fi-

nanspolitisk råd samt en fælles repræsentation af eurolandene i IMF).

Rapporten og pakken lægger op til en række tiltag, der skal være obligatoriske for

eurolandene og åbne for ikke-eurolande, der ønsker at deltage, om end visse tiltag

alligevel primært synes rettet mod eurolandene.

Tiltagene skal ifølge rapporten gennemføres i to faser: Første fase varer fra 1. juli

2015 til 30. juni 2017 og består af forslag, der kan gennemføres indenfor de nuvæ-

rende regler, mens anden fase varer fra 1. juli 2017 frem til 2025 og omfatter mere

langsigtede og vidtgående forslag.

Første fase - Økonomisk og finanspolitisk styring

Som opfølgning på rapporten lancerede Kommissionen i november 2015 et re-

formeret europæisk semester (processen for koordinering af økonomiske politik-

ker) bl.a. med færre, målrettede anbefalinger fokuseret på landenes største udfor-

dringer og en fremrykning af offentliggørelsen af anbefalingerne til euroområdet

som helhed til starten af semestret (i november året før). Det er meningen, at der

fremover også skal være øget fokus på benchmarking og udveksling af bedste

praksis mht. fx økonomiske reformer.

Kommissionen har også gennemført tiltag mhp. at forbedre implementeringen af

proceduren for makroøkonomiske ubalancer (MIP) og sikre øget transparens med

bl.a. færre kategorier for ubalancer. Derudover er fokus på ubalancer i euroområ-

det under ét øget i Kommissionens analyser.

Den økonomiske styring skal ifølge rapporten videreudvikles ved bl.a. at simplifi-

cere den tekniske implementering af de finanspolitiske regler (uden at foretage

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Samlenotat vedr ECOFIN 6. december 2016, fra finansministeren

Side 4 af 23

ændringer i selve reglerne). Det ventes, at ECOFIN 6. december 2016 vil drøfte

og evt. godkende en pakke af konkrete tiltag, der gennemfører denne del af rap-

porten, jf. separat dagsordenspunkt.

ECOFIN opnåede 17. juni 2016 enighed om en EU-anbefaling om etablering af

nationale produktivitetsråd. Kommissionen er ligeledes ved at oprette et fælles

uafhængigt finanspolitisk råd (”europæisk DØR”), som skal komme med uaf-

hængige vurderinger af implementeringen af EU’s finanspolitiske regelsæt.

Første fase - Bankunionen og kapitalmarkedsunionen

Det finansielle samarbejde skal styrkes ved at udvide bankunionen med en fælles

indskydergaranti, og der skal gennemføres nye tiltag, som reducerer risikoen for

bankkriser. Der skal desuden etableres fælles permanent offentlig bagstopper

(”backstop”) for bankunionens sektorfinansierede fælles afviklingsfond (SRF), jf.

separat dagsordenspunkt. Der blev på ECOFIN 17. juni 2016 opnået enighed om

en køreplan for arbejdet med styrkelse af bankunionen. Derudover er det menin-

gen, at der skal arbejdes videre med kapitalmarkedsunionen.

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for en række forskellige tiltag på

det finansielle område, der alle har til overordnet formål at uddybe det indre mar-

ked for finansielle ydelser. Til de centrale lovforslag, som Kommissionen allerede

har fremlagt, hører revisionen af prospektdirektivet, den såkaldte sekuritiserings-

pakke, og revisionen af forordningen om europæiske venturekapitalfonde. Vedr.

prospektdirektivet er der opnået rådsenighed, og der pågår aktuelt trilogforhand-

linger med Europa-Parlamentet. Vedr. sekuritiseringspakken er der opnået råds-

enighed, men trilogen er endnu ikke begyndt da Europa-Parlamentet ikke fastlagt

sin forhandlingsposition. Vedr. venturekapitalforordningen ventes der snarligt

rådsenighed. Der henvises til samlenotat forud for ECOFIN 8. november 2016.

Anden fase - Fælles euroområde-repræsentation i IMF, finanspolitisk union mv.

ØMU-rapporten lægger også op til mere langsigtede tiltag, som skal gennemføres

fra 2017 og frem til 2025, herunder særligt en ’finanspolitisk union’ med et fælles

budget og en fælles euroområde-repræsentation i IMF (Kommissionen fremsatte

21. oktober 2015 et specifikt forslag vedr. sidstnævnte).

Kommissionen ventes at offentliggøre en mere konkret rapport (en hvidbog) om

anden fase af ØMU-rapporten i foråret 2017.

ØMU-rapporten og de konkrete afledte tiltag, primært tiltag relateret til første

fase, er løbende blevet diskuteret i ECOFIN og Det Europæiske Råd (DER). Se-

nest gjorde DER 28.-29. juni 2016 status for fremskridtene.

3. Formål og indhold

Første fase i ØMU-rapporten nærmer sig sin afslutning og de fleste tiltag er alle-

rede gennemført eller ved at blive gennemført. På ECOFIN 6. december 2016

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Samlenotat vedr ECOFIN 6. december 2016, fra finansministeren

Side 5 af 23

ventes Kommissionen at informere om status for gennemførelsen af ØMU-

rapporten og om den videre proces.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet (EP) vedtog 17. december 2015 en resolution om Kommis-

sionens opfølgende ØMU-pakke af 21. oktober 2015.

Ifølge EP er Kommissionens ØMU-pakke et skridt i den rigtige retning, men

yderligere skridt er nødvendige for at adressere manglerne i euroområdets nuvæ-

rende institutionelle rammer. EP beklager, at Kommissionens ØMU-pakke ikke

omfatter mere parlamentarisk overvågning og debat på EU-niveau mhp. at sikre

demokratisk legitimitet. EP beder desuden Kommissionen om at konsultere EP

vedr. den kommende hvidbog om ØMU-rapportens anden fase, som det også er

meningen ifølge ØMU-rapporten.

Derudover beder EP Kommissionen om, at der laves en inter-institutionel aftale,

der sikrer EP’s rolle i det europæiske semester, herunder særligt vedr. anbefalin-

gerne til euroområdet som helhed. EP understreger også, at det fælles uafhængige

finanspolitiske råd bør stå til ansvar overfor EP, ligesom en eventuel kommende

fælles euroområde-repræsentation i IMF bør underlægges EP’s demokratiske kon-

trol.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har som udgangspunkt ingen konsekvenser for dansk ret. Eventuel dansk

deltagelse i konkrete forslag vil kunne indebære ændringer i dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

ØMU-rapporten har som udgangspunkt ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Eventuelle økonomiske konsekvenser af konkrete tiltag vurderes nærmere ifm.

behandlingen af disse.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De hidtidige drøftelser har vist, at et bredt flertal af EU-lande generelt lægger vægt

på implementering og håndhævelse af allerede aftalte initiativer. Der er desuden

en vis støtte til nye målrettede tiltag, såsom kapitalmarkedsunionen og konkrete

forbedringer af det økonomiske samarbejde inden for de gældende rammer. Der

er derimod delte meninger om vidtgående tiltag og traktatændringer, især fælles

finanspolitik.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Samlenotat vedr ECOFIN 6. december 2016, fra finansministeren

Side 6 af 23

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side vil man tage orienteringen til efterretning.

Fra dansk side lægges der generelt vægt på, at eventuelle nye ØMU-tiltag er åbne

på ligeværdige vilkår for alle EU-lande, der ønsker at deltage (herunder også ikke-

eurolande), og er transparente for de lande, der ikke deltager. Fra dansk side læg-

ges endvidere generelt vægt på at sikre fælles drøftelser og beslutningstagen i EU

(fremfor kun i eurogruppen), når tiltag har relevans for alle EU-lande.

Fokus for ØMU-arbejdet bør primært være en konsistent og konsekvent håndhæ-

velse af de mange styrkelser af det økonomiske samarbejde, som er vedtaget de

senere år, og derudover enkelte målrettede forbedringer fremfor yderligere inte-

grationstiltag ift. ØMU’en.

En vidtgående udvikling af ØMU’en, især store reformer med mere fælles øko-

nomisk politik og fælles beslutninger om national økonomisk politik, vurderes

hverken at være fagligt velbegrundet eller at ville styrke de europæiske økonomier.

I lyset af Brexit synes det endvidere særligt vigtigt at undgå tiltag, der vil splitte

snarere end samle de resterende EU-lande.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

ØMU-rapporten af 22. juni 2015 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til ori-

entering (skriftligt) forud for ECOFIN 14. juli 2015. Der henvises til samlenotat

om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. juli 2015. Kommissionens

ØMU-pakke af 21. oktober 2015 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til ori-

entering forud for ECOFIN 10. november 2015.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Samlenotat vedr ECOFIN 6. december 2016, fra finansministeren

Side 7 af 23

Dagsordenspunkt 9:

Europæisk semester: Den årlige vækstundersøgelse

mv.

KOM(2016)725, KOM(2016)726, KOM(2016)728

1. Resume

Den 16. november 2016 offentliggjorde Kommissionen en pakke vedr. det europæiske semester

2017. Pakken indeholdt bl.a. Kommissionens årlige vækstundersøgelse, som formelt indleder det

europæiske semester 2017, Kommissionens varslingsrapport under proceduren for makroøkono-

miske ubalancer for 2017 og Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalin-

ger til euroområdet som helhed. Der ventes en præsentation og indledende drøftelse af den årlige

vækstundersøgelse, varslingsrapporten og anbefalingerne til euroområdet som helhed på ECO-

FIN 6. december 2016. ECOFIN forventes først at vedtage rådskonklusioner om sagen på et

senere ECOFIN, forventeligt 27. januar 2017.

2. Baggrund

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes øko-

nomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes

økonomiske politik i foråret hvert år, som grundlag for landenes vedtagelse af

national økonomisk politik i efteråret, herunder de nationale finanslove for det

efterfølgende budgetår. Det seneste europæiske semester blev afsluttet med ved-

tagelse af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN 12. juli 2016.

Det europæiske semester 2017 indledtes med offentliggørelsen af

Kommissionens

årlige vækstundersøgelse

(’Annual Growth Survey’, AGS) 16. november 2016. Vækst-

undersøgelsen skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og pri-

oriteter for EU-landene. I de kommende måneder vil vækstundersøgelsen danne

grundlag for horisontale drøftelser af de økonomiske udfordringer i EU i bl.a.

ECOFIN og Det Europæiske Råd (DER). På DER 9.-10. marts 2017 forventes

stats- og regeringscheferne på baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusio-

ner fra bl.a. ECOFIN at vedtage generelle retningslinjer for medlemslandenes

økonomiske politik.

Som noget nyt i år, har Kommissionen valgt at inkludere en anbefaling om lem-

pelse af finanspolitikken i euroområdet i de samlede anbefalingerne til euroområ-

det som helhed. Derfor har Kommissionen som supplement til anbefalingerne

offentliggjort en meddelelse vedr. den finanspolitiske situation i euroområdet, der

argumenterer for en lempelse af finanspolitikken i euroområdet.

Den 16. november fremlagde Kommissionen ligeledes udkast til Rådets økono-

misk-politiske

anbefalinger til euroområdet som helhed.

Formålet med anbefalingerne til

euroområdet som helhed er, at eurolandene skal tage højde for disse i deres re-

form- og stabilitetsprogrammer, senest i april 2017, og at de kan danne baggrund

for Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger til eurolandene i maj

2017. Anbefalingerne til euroområdet vil blive drøftet på ECOFIN 6. december

2016 og forventes godkendt på ECOFIN 27. januar 2017. Herefter tiltrædes de af

DER 9.-10. marts 2017, før de formelt vedtages af ECOFIN 21. marts 2017.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Samlenotat vedr ECOFIN 6. december 2016, fra finansministeren

Side 8 af 23

Kommissionen ventes i februar 2017 at offentliggøre en samlet økonomisk analy-

se for hvert EU-land, de så kaldte landerapporter. Landerapporterne vil omfatte

dels Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på sidste års landespecifik-

ke anbefalinger, dels de såkaldte dybdegående analyser under makroubalancepro-

ceduren. I marts eller april 2017 fremlægger EU-landene deres konvergens- eller

stabilitetsprogrammer samt nationale reformprogrammer. Kommissionen ventes i

maj 2017 med udgangspunkt DER’s retningslinjer, landenes programmer og for

eurolandene, anbefalingerne til euroområdet som helhed, at fremlægge udkast til

rådsudtalelser om landenes programmer samt udkast til landespecifikke anbefalin-

ger. På den baggrund skal ECOFIN på rådsmødet 16. juni 2017 opnå enighed om

rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og enighed om de lan-

despecifikke anbefalinger. Herefter tiltræder DER de landespecifikke anbefalinger

22.-23. juni 2017. Efterfølgende skal ECOFIN på rådsmødet i juli 2017 formelt

vedtage rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og landespeci-

fikke anbefalinger.

Makroubalanceproceduren

(’Macroeconomic Imblance Procedure’, MIP) udgør ram-

men for samarbejdet i EU om systematisk overvågning af makroøkonomiske uba-

lancer. Formålet er på et tidligt tidspunkt at kunne identificere og forebygge po-

tentielle skadelige interne og eksterne økonomiske ubalancer, eller gribe ind over

for ubalancer, som er ved at udvikle sig eller har materialiseret sig, med henblik på

at korrigere dem. MIP’en operationaliseres via en varslingsmekanisme med et

’scoreboard’ bestående af et antal økonomiske indikatorer, som skal give en indle-

dende indikation på ubalancer.

Dette års procedure er indledt med, at Kommissionen 16. november offentlig-

gjorde varslingsrapporten (’Alert Mechanism Report’, AMR) med værdier for de

indikatorer, som udgør scoreboardet. I rapporten vurderes indikatorernes udvik-

ling i landene, og de lande, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalan-

cer, identificeres.

Efterfølgende vil Kommissionen, på baggrund af Rådets drøftelse af varslingsrap-

porten, fortage en dybdegående analyse af de lande, som vurderes at have eller

være i fare for at blive påvirket af ubalancer. De dybdegående analyser offentlig-

gøres som del af Kommissionens landerapporter ultimo februar 2017 som er om-

talt ovenfor. I kraft af disse dybdegående analyser gennemføres efterfølgende en

grundigere vurdering af, om det pågældende land er påvirket af ubalancer og af

disses karakter og risici.

Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rå-

det om anbefalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger eller egent-

lige henstillinger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korri-

gerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis der vurderes

at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, åbnes der således en procedure,

hvor Rådet efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det på-

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Samlenotat vedr ECOFIN 6. december 2016, fra finansministeren

Side 9 af 23

gældende land om at korrigere disse ubalancer. I opfølgning på en henstilling

fremlægger det pågældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stil-

ling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af

ubalancerne.

3. Formål og indhold

Kommissionens samlede semesterpakke af 16. november 2016, indeholder bl.a.

Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2017, Kommissionens varslingsrapport

2017 og Kommissionens forslag til anbefalinger til euroområdet som helhed 2017.

På det kommende ECOFIN 6. december 2016 ventes en første præsentation og

drøftelse af Kommissionens vækstundersøgelse, varslingsrapport og forslag til

anbefalinger til euroområdet som helhed. ECOFIN vil ikke vedtage konklusioner

på dette rådsmøde, men formentlig først på ECOFIN 27. januar 2017.

Den årlige vækstundersøgelse

Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-

politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle politik-

anbefalinger for EU-landene.

I vækstundersøgelsen for 2017 fremhæver Kommissionen, at alle EU-landene

oplever vækst, investeringerne stiger og der er blevet skabt 8 millioner nye ar-

bejdspladser siden 2013. Samtidig er offentlige underskud reduceret og gældsni-

veauer er stabiliseret og ventes at falde. Kommissionen understreger dog, at op-

svinget er skrøbeligt, og der fortsat er store udfordringer. BNP- og produktivitets-

vækst ligger under det langsigtede potentiale, og investeringsniveauet er under

niveauet fra før krisen. Derudover er arbejdsløsheden fortsat høj i store dele af

Europa, hvilket har medført sociale konsekvenser i flere EU-lande.

I lyset af disse udfordringer fastholder Kommissionen sine overordnede priorite-

ter for den økonomiske politik i EU fra tidligere år: 1) fremme af investeringer, 2)

gennemførelse af strukturreformer og 3) ansvarlig finanspolitik. Prioriteterne i den

årlige vækstundersøgelse 2017 kan opsummeres som følger:

Fremme af investeringer:

Indsatsen for at fremme investeringer skal bl.a. foku-

sere på at forbedre forholdene i den finansielle sektor. Arbejdet mod en kapital-

markedsunion skal sikre lige adgang til finansiering for virksomheder i alle EU-

lande, supplere bankerne som finansieringskilde og sikre en bedre allokering af

kapital. EU-landene skal på nationalt niveau adressere fortsatte svagheder i bank-

sektoren mhp. at øge finansieringen til virksomheder. Ydermere skal arbejdet med

etablering af bankunionen fortsættes, herunder ved at accelerere arbejdet med

etablering af den permanente bagstopper.

Investeringsplanen fremhæves som central for at fremme investeringer og har

allerede leveret konkrete resultater i EU-landene. En forlængelse af den europæi-

ske investeringsfond (EFSI), som aktuelt forhandles, vil sikre finansiering til flere

projekter i flere EU-lande. Om investeringer generelt fremhæver vækstundersø-

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Samlenotat vedr ECOFIN 6. december 2016, fra finansministeren

Side 10 af 23

gelsen at der bl.a. bør være et fokus på overgangen til en mere CO2-neutral øko-

nomi og på social infrastruktur.

Arbejdet med at forbedre investeringsklimaet på EU-niveau skal fortsættes, her-

under ved at udbygge det indre marked. EU-landene skal samtidig mindske barrie-

re for investeringer nationalt, herunder ift. behandling af insolvens, offentlig ad-

ministration samt regulering af produkt- og arbejdsmarkeder.

Den internationale handel skal fortsat komme europæiske virksomheder til gode.

Det er centralt at opretholde handelsåbenhed, og sikre at europæiske virksomhe-

der har adgang til de globale markeder. Klimaaftalen fra Paris skal endvidere rati-

ficeres, hvilket ventes at skabe nye muligheder for europæiske virksomheder på de

globale markeder. EU-landene skal nationalt sikre et godt investeringsklima, her-

under for at tiltrække investeringer fra lande udenfor EU.

Gennemførelse af strukturreformer:

Strukturreformer i EU-landene skal bl.a.

fokusere på at

skabe arbejdspladser og styrke arbejdsstyrkens færdigheder.

EU-landene skal

reformere arbejdsmarkederne for at sikre høj grad af fleksibilitet, en kvalificeret

arbejdsstyrke og social sikkerhed. EU-landene skal endvidere oprette passende

systemer til at modtage og integrere flygtninge på arbejdsmarkedet. Samtidig skal

bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed intensiveres. Kvaliteten af de europæiske

erhvervsuddannelser skal øges og samarbejdet mellem erhvervsliv, uddannelsesin-

stitutioner og forskning skal forbedres. I samarbejde med arbejdsmarkedets par-

ter, skal der sikres løndannelsesprocesser, der fremmer jobskabelse, fremgang i

reallønnen og er i overensstemmelse med udviklingen i produktiviteten.

EU-landene skal indrette sociale politikker, så de fremmer arbejdsmarkedsdelta-

gelse. Skattesystemer og sociale ydelser skal levere incitamenter for at arbejde og

samtidig sikre et hensigtsmæssigt socialt sikkerhedsnet. På EU-niveau skal arbej-

det med at bekæmpe skatteundgåelse fortsættes.

Pensionsordninger og arbejdsmarkedsforanstaltninger skal tilskynde til at blive i

beskæftigelse længere som følge af den stigende levealder. Samtidig skal førtids-

pension begrænses til personer, der er ude af stand til at arbejde.

Strukturreformer i EU-landene skal også fokusere på at øge produktivitet og inve-

steringer. EU-landene skal gennemføre reformer, der fremmer udbredelsen af nye

teknologier, mens der på EU-niveau fokuseres på udbygningen af det indre mar-

ked, herunder det digitale indre marked. Det er centralt at øge produktiviteten i

servicesektoren, da denne udgør en stigende andel af de europæiske økonomier.

Endvidere skal lovgivning tilpasses nye forretningsmodeller, herunder inden for

deleøkonomi.

Ansvarlig finanspolitik:

EU-landene skal fortsat føre en ansvarlig finanspolitik.

Det igangværende opsving skal ifølge Kommissionen støttes ved en overordnet

lempelig finanspolitik i euroområdet som helhed. Vækstundersøgelsen specifice-

rer, at eurolande med finanspolitisk råderum således skal understøtte efterspørgs-

len gennem finanspolitikken. Eurolande, der ikke har råderum, skal efterleve kra-

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Samlenotat vedr ECOFIN 6. december 2016, fra finansministeren

Side 11 af 23

vene som specificeret af Stabilitets- og Vækstpagten og benytte enhver lejlighed til

at gennemføre reformer og forbedre kvaliteten af de offentlige finanser.

Kommissionen vil benytte sig af reglerne om fleksibilitet i Stabilitets- og Vækst-

pagten, og tage hensyn til budgetmæssige konsekvenser af den ekstraordinære

tilstrømning af flygtninge og sikkerhedssituation.

Det eksisterende lavrentemiljø gør det ifølge vækstundersøgelsen ideelt at frem-

skynde offentlige investeringer i EU-landene. Samtidig skal tiltagende nominel

vækst og nedprioriteringer af ikke fremtidsorienterede udgifter benyttes til at ned-

bringe offentlig gæld. Den finanspolitiske overvågning skal generelt skabe incita-

menter for sunde politikker og økonomisk genopretning.

Der er i flere EU-lande behov for yderligere reformer af pensionssystemerne for

at sikre deres holdbarhed og effektivitet. Den aldrende befolkning og den tekno-

logiske udvikling ventes at øge udgifterne i sundheds- og plejesystemer, hvorfor

EU-landene skal øge fokus på forebyggelse af sygdomme og effektivisering af

sundhedssystemerne.

Anbefalingerne til euroområdet som helhed for 2017

Kommissionen har fremlagt følgende udkast til anbefalinger til eurolandene, både

individuelt og kollektivt, for perioden 2017-2018:

1) Eurolandene anbefales at gennemføre politikker, der understøtter vækst

på kort og lang sigt, forbedrer økonomiernes tilpasningsevne, korrigerer

makroøkonomiske ubalancer og sikrer konvergens. Eurolandene bør prio-

ritere reformer, der øger produktivitet, forbedrer institutionelle rammevil-

kår og erhvervsklimaet, fjerner investeringsbarrierer og understøtter job-

skabelse. Eurolande med betalingsbalanceunderskud eller høj ekstern gæld

bør øge produktiviteten og samtidig sikre tilbageholdenhed i enhedsløn-

omkostningerne. Eurolande med store betalingsbalanceoverskud bør styr-

ke implementeringen af tiltag, der kan bidrage til at øge den indenlandske

efterspørgsel, herunder særligt investeringer.

2) Eurolandene anbefales at sikre en lempelig finanspolitik i euroområdet og

dermed bidrage til en balanceret politisk indsats, der understøtter reformer

og genopretningen gennem en gennemsnitlig finanspolitisk lempelse på op

til 0,5 pct. af BNP i 2017. Eurolandene bør kombinere de nationale ind-

satser for at sikre langsigtet finanspolitisk holdbarhed i overensstemmelse

Stabilitets- og Vækstpagten, samt sikre makroøkonomisk stabilisering i eu-

roområdet på kortere sigt gennem udnyttelse af finanspolitiske råderum til

fulde inden for reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten. Den finanspolitiske

stramhedsgrad bør differentieres på tværs af eurolandene og i højere grad

tage højde for de enkelte eurolandes positioner ift. overholdelse af Stabili-

tets- og Vækstpagten, situationen i euroområdet som helhed, og afsmit-

tende effekter i euroområdet: i) Eurolande, der befinder sig over deres

mellemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO), bør anvende det fi-

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Samlenotat vedr ECOFIN 6. december 2016, fra finansministeren

Side 12 af 23

nanspolitiske råderum til at understøtte indenlandsk efterspørgsel og inve-

steringer af høj kvalitet, herunder på tværs af landegrænser, som en del af

den europæiske investeringsplan. ii) Eurolande under den præventive arm

af Stabilitets- og Vækstpagten bør sikre en tilstrækkelig efterlevelse af Sta-

bilitets- og Vækstpagtens bestemmelser. iii) Eurolande under den korrige-

rende arm af Stabilitets- og Vækstpagten bør sikre rettidig korrektion af

deres uforholdsmæssigt store underskud, herunder ved at etablere en fi-

nanspolitisk ”buffer” imod uforudsete hændelser. Eurolandene bør for-

bedre sammensætningen af deres offentlige finanser for at skabe mere

rum til materielle og immaterielle investeringer samt sikre mere effektive

nationale budgetmæssige rammer.

3) Eurolandene anbefales at gennemføre reformer, der fremmer jobskabelse,

social retfærdighed og konvergens, understøttet af en effektiv social dia-

log. Det bør være en kombination af reformer, der bl.a. indebærer fleksib-

le og sikre aftaler og vilkår for arbejdsgivere og arbejdstagere, effektive

uddannelsessystemer af høj kvalitet samt livslang læring målrettet ar-

bejdsmarkedsbehov, effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker og moder-

ne og tilstrækkelige sociale sikringssystemer. Eurolandene anbefales at re-

ducere skatten på arbejdskraft, særligt for lavtlønnede og i de eurolande,

hvor omkostningskonkurrenceevnen er under gennemsnittet for euroom-

rådet, samt sikre at det i eurolande uden finanspolitisk råderum sker på

budgetneutral måde.

4) Eurolandene anbefales at blive enige om en fælles europæisk indskyderga-

rantiordning på basis af Kommissionens forslag fra november 2015 og

påbegynde arbejdet med en fælles bagstopper for bankunionens fælles af-

viklingsfond med henblik på at gøre den operationel inden fondens over-

gangsperiode udløber (Se særskilt KD for nærmere uddybning af initiati-

ver vedr. bankunionen). Eurolandene anbefales at udarbejde og imple-

mentere en effektiv strategi for euroområdet, der skal adressere risici i

forhold til banksektorens robusthed, herunder det høje niveau for mislig-

holdte lån, ineffektive forretningsmodeller og overkapacitet. Eurolande

med høj privat gæld bør fremme gældsnedbringelsen.

5) Eurolandene anbefales at tage yderligere tiltag til færdiggørelse af den

Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en) under hensynstagen til det

indre marked og på en åben og transparent måde. Eurolandene anbefales

at gennemføre de resterende tiltag under første fase af ØMU-rapporten.

Kommissionens meddelelse vedr. den overordnede finanspolitiske situation i eu-

roområdet argumenterer for den konkrete anbefaling til euroområdet som helhed

om at gennemføre en gennemsnitlig finanspolitisk lempelse i euroområdet.

Kommissionen anfører, at opsvinget i euroområdet fortsat er skrøbeligt, og at

pengepolitikken ikke skal være alene om at understøtte vækst og beskæftigelse i

Rapport fra de fem formænd (Kommissionsformanden m.fl.) om videreudvikling af ØMU’en af 22. juni 2015.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Samlenotat vedr ECOFIN 6. december 2016, fra finansministeren

Side 13 af 23

euroområdet, og derfor bør finanspolitikken også benyttes. Endvidere mener

Kommissionen, at ekspansiv finanspolitik har mærkbare positive effekter i det

nuværende lavinflations- og lavrentemiljø. Det skyldes ifølge Kommissionen bl.a.,

at de lange renter under normale omstændigheder ville stige, ligesom ECB ville

hæve renterne mhp. at modvirke inflation over inflationsmålet som følge af den

ekspansive finanspolitik. Disse effekter vil normalt lægge en dæmper på økonomi-

en og dermed mindske eller helt udligne effekten af de finanspolitiske tiltag. Ef-

fekterne vurderes dog ikke at være lige så relevante i den aktuelle situation med lav

inflation og lave renter. Kommissionen vurderer, at den anbefalede gennemsnitli-

ge lempelse på 0,5 pct. af BNP vil sikre, at den økonomiske aktivitet nærmer sig

sit strukturelle niveau hurtigere, uden at overophede økonomien.

Kommissionen bemærker desuden, at en gennemsnitlig lempelse på 0,5 pct. ikke

er forenelig med de landespecifikke anbefalinger vedr. finanspolitik vedtaget af

EU-landene i juli i år (gennemførelsen af disse ville indebære en omtrent neutral

finanspolitik for euroområdet som helhed i 2017). Endvidere lægger Kommissio-

nen i sine formuleringer op til, at landene ikke nødvendigvis behøver at sikre fuld

efterlevelse af kravene i den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten (reg-

lerne om mellemfristede mål for den strukturelle saldo), men kan udnytte de baga-

telgrænser, som er defineret i reglerne, for hvornår en afvigelse får konsekvenser.

Varslingsrapporten

Kommissionens varslingsrapport præsenterer en række økonomiske indikatorer,

som skal give en indledende indikation på ubalancer. Rapporten bygger på 2015-

værdier for de respektive lande og indikatorer.

Generelt viser varslingsrapporten, at der sker fremskridt i EU-landenes bestræbel-

ser på at adressere makroøkonomiske ubalancer, men at der fortsat er risici relate-

ret til ubalancer i flere lande. Overordnet konkluderer varslingsrapporten, at der er

gjort fremskridt med at nedbringe underskud på betalingsbalancen i flere lande,

men at der i andre landefortsat er store betalingsbalanceoverskud. I flere lande

nedbringes den private gæld, men ikke tilstrækkelig hurtigt. Banksektoren står

overfor udfordringer mht. faldende overskud og misligholdte lån. Endvidere op-

lever nogle lande bekymrende høje boligprisstigninger. Beskæftigelsen er generelt

stigende, men arbejdsløsheden er fortsat alarmerende høj i nogle lande. Kommis-

sionen bemærker desuden, at euroområdet samlet set har et voksende overskud på

betalingsbalancen, som bl.a. afspejler en fortsat svag indenlandsk efterspørgsel i

euroområdet og lave investeringsniveauer.

Kommissionen udpeger 13 lande til dybdegående analyser i varslingsrapporten. Til

sammenligning udpegede Kommissionen 19 lande til dybdegående analyser i vars-

lingsrapporten for 2016. Der er tale om de 13 lande, der også vurderedes til at

have ubalancer i de dybdegående analyser under makroubalanceproceduren for

2016 (Bulgarien, Kroatien, Cypern, Finaland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien,

Nederlandene, Portugal, Slovenien, Spanien og Sverige). Modsat sidste år udpeges

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Samlenotat vedr ECOFIN 6. december 2016, fra finansministeren

Side 14 af 23

Belgien, Estland, Ungarn, Østrig, Rumænien og Storbritannien således ikke til

dybdegående analyser.

Kommissionen vurderer, at den ikke vil udarbejde en dybdegående analyse af

Danmark. Kommissionen bemærker om Danmark, at indikatorerne vedrørende

betalingsbalancen, eksportmarkedsandele, den private gæld og husprisstigninger

overskrider deres respektive tærskelværdier i scoreboardet, men vurderer samtidig,

at det ikke giver anledning til en dybdegående analyse. Danmark er således ikke

påvirket af ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand. Dette er på linje med

Kommissionens vurdering af Danmark i varslingsrapporten fra november 2015

som led i sidste års makroubalanceprocedure.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet støtter generelt den økonomisk-politiske koordinering under

det europæiske semester og makroubalanceproceduren, men har ikke udtalt sig

om Kommissionens pakke.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Den årlige vækstundersøgelse, varslingsrapporten og anbefalingerne til euroområ-

det som helhed har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport er en del af, vil kunne have

positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning

bidrager til at understøtte sunde offentlige finanser og makroøkonomisk stabilitet

og dermed holdbar vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

Det europæiske semester ventes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser, men sikringen af gode rammevilkår mv. for investeringer ventes at

have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser på længere sigt.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes konkrete holdninger til vækstundersøgelsen og varslingsrapporten

kendes endnu ikke. Landene ventes at tage Kommissionens præsentation af

vækstundersøgelsen og varslingsrapporten til efterretning. Generelt har EU-

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Samlenotat vedr ECOFIN 6. december 2016, fra finansministeren

Side 15 af 23

landene tidligere støttet Kommissionens fokus på fremme af investeringer, gen-

nemførelse af strukturreformer og ansvarlig finanspolitik. Der må forventes for-

skellige holdninger blandt landene til Kommissionens anbefaling om en gennem-

snitlig finanspolitisk lempelse i euroområdet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt vækstundersøgelsens prioriteter om fremme af inve-

steringer, gennemførelse af strukturreformer i EU-landene og ansvarlig finanspoli-

tik.

Regeringen støtter, at EU-landene holder fast i en ambitiøs reform- og konsolide-

ringsdagsorden.

Regeringen støtter det fortsatte fokus på at fremme investeringer i EU. Regerin-

gen finder generelt, at fremme af investeringer først og fremmest handler om at

skabe sunde rammebetingelser for at mobilisere private investeringer.

Regeringen noterer sig, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en ny

dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren og noterer sig

Kommissions vurdering af, at 13 lande oplever makroøkonomiske ubalancer.

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering

af reglerne i det økonomiske samarbejde, herunder makroubalanceproceduren

som led i det europæiske semester for 2017.

Danmark har ikke stemmeret ifm. vedtagelse af anbefalinger til euroområdet som

helhed.

Det er en central prioritet for regeringen, at EU-landene og Kommissionen efter-

lever og håndhæver de fælles EU-regler for finanspolitik i Stabilitets- og Vækst-

pagten mv., som man i lyset af gældskrisen aftalte at styrke i 2011 og 2012. De

landespecifikke anbefalinger vedtaget af EU-landene, herunder anbefalinger ved-

rørende finanspolitik, er også en central prioritet. Regeringen er således skeptisk i

forhold til Kommissionens nye anbefaling om en gennemsnitlig finanspolitisk

lempelse i euroområdet.

Meget få lande har et råderum til finanspolitiske lempelser, mens mange lande

omvendt ikke har råderum, men derimod fortsatte konsolideringsbehov, der er

afspejlet i konkrete henstillinger og øvrige krav under Stabilitets- og Vækstpagten.

Kommissionen synes at anbefale, at der udelukkende eller primært skal gennemfø-

res egentlige lempelser i lande med råderum, mens andre lande kan gennemføre

mindre budgetforbedringer end aktuelt anbefalet. Det er dog uklart, hvorvidt og i

givet fald hvordan Kommissionen mener, at lempelser, som i gennemsnit udgør

0,5 pct. af BNP, kan fordeles på landene, afhængig af deres råderum og udfor-

dringer, og samtidig gennemføres inden for rammerne af de fælles regler og deres

fleksibilitet. Det er også uklart, hvordan lempelserne kan være forenelige med de

landespecifikke anbefalinger, som Kommissionen har foreslået og landene vedta-

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Samlenotat vedr ECOFIN 6. december 2016, fra finansministeren

Side 16 af 23

get i konsensus i juli 2016. Det er endvidere diskutabelt, om den anbefalede fi-

nanspolitiske lempelse er hensigtsmæssig i lyset af konjunktursituationen og hold-

barhedsudfordringerne i de enkelte eurolande. Det er usikkert, hvilke effekter

lempelserne vil have på aktiviteten på kort sigt, herunder om lempelser i lande

med råderum vil have effekter i andre lande. Lempelser vil alt andet lige øge be-

hovet for efterfølgende finanspolitiske stramninger i de fleste lande, idet de fortsat

har store strukturelle underskud et stykke fra balance og høj gæld og holdbar-

hedsproblemer på længere sigt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Kommissionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport for det

europæiske semester for 2017 er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Samlenotat vedr ECOFIN 6. december 2016, fra finansministeren

Side 17 af 23

Dagsordenspunkt 12:

Simplificering af gennemførelsen af Stabilitets- og

Vækstpagten

1. Resume

De fælles finanspolitiske regler i EU blev styrket i lyset af gældskrisen. Ændringerne har gjort

reglerne fagligt bedre og mere nuancerede og styrket mulighederne for at efterleve og håndhæve

reglerne på den bedst mulige måde for realøkonomi og offentlige finanser og har blandt andet

fokus på at forebygge nye gældskriser. En række lande mener dog, at reglerne nu er blevet for

komplekse og ønsker derfor simplere regler eller en simplere gennemførelse af reglerne. Der er

derfor aftalt en proces i to faser.

I første fase har man afsøgt konkrete muligheder, som kan gøre den tekniske gennemførelse af

reglerne simplere og mere gennemsigtig. Man har på teknisk niveau drøftet konkrete justeringer

på tre punkter: 1. Forenkling af indikatorerne til måling af landenes efterlevelse af de finanspoli-

tiske regler; 2. Forbedret måling af strukturelle finanspolitiske tiltag i den forebyggende del af

reglerne (mål for den strukturelle saldo mv.) og øget fokus på udgiftsreglen; 3. Forbedret måling

af outputgabet. I en mindre konkret anden fase skal det diskuteres, om der også er behov for

ændringer af selve reglerne.

Det ventes, at formanden for den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) på ECOFIN 6.

december 2016 vil rapportere om udmøntningen af første fase. ECOFIN vil muligvis også skul-

le godkende en opdateret version af adfærdskodekset for Stabilitets- og Vækstpagten, der afspej-

ler de tiltag, man er blevet enig om på teknisk niveau (kodekset er en politisk aftale med ret-

ningslinjer for den praktiske gennemførelse af reglerne). Derudover vil EFC-formanden evt.

redegøre for den kommende anden fase i simplificeringsprocessen.

Landene ventes generelt at være enige om de konkrete forslag til udmøntning af første fase. Der er

dog tale om begrænsede simplificeringer, og nogle lande ønsker en mere fundamental reform af

reglerne, hvilket vil være en meget omfattende og tung proces, og forskellige hensyn og nationale

prioriteter vil i praksis kunne gøre det svært at nå til enighed om væsentlige simplificeringer.

Regeringen finder, at de eksisterende finanspolitiske regler i EU grundlæggende er intelligente og

fornuftige. Fokus bør være på fuld implementering og håndhævelse. Regeringen er åben over for en

simplificering af gennemførelsen af reglerne, og regeringen støtter de konkrete tiltag til simplifice-

ring af gennemførelsen af reglerne. En egentlig reform af selve reglerne bør undgås. Den bør i givet

fald ikke føre til lempelser af den samlede stramhedsgrad af reglerne og ambitionsniveauet for

finanspolitikken. EU-landene har således generelt brug for mindre (faktiske og strukturelle)

underskud, ikke større, og styrket langsigtet holdbarhed. En ny reform af reglerne vil være tids-

krævende og optage EU’s opmærksomhed på et tidspunkt, hvor der er langt vigtigere udfordrin-

ger.

2. Baggrund

EU’s fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten mv. er blevet styr-

ket i lyset af gældskrisen. Der er gennemført større reformer af selve Stabilitets- og

Vækstpagtens forordninger, finanspagten er indført, og der er indgået et antal

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Samlenotat vedr ECOFIN 6. december 2016, fra finansministeren

Side 18 af 23

aftaler om den praktiske gennemførelse af reglerne, jf. bilag. Ændringerne har

gjort reglerne fagligt bedre og mere nuancerede og styrket mulighederne for at

efterleve og håndhæve reglerne på den bedst mulige måde for realøkonomi og

offentlige finanser og har blandt andet fokus på at forebygge nye gældskriser og at

sikre råderum til stabilisering samt langsigtet finanspolitisk holdbarhed. De styrke-

de regler har bidraget til, at EU-landenes offentlige finanser og markedernes tillid

er forbedret markant (EU-landene havde fx i 2015 et gennemsnitligt underskud på

2,4 pct. af BNP i 2015 mod 6,6 pct. af BNP i 2009, hvor underskuddene var

størst).

En række lande mener dog, at reglerne nu er blevet for komplekse og ønsker der-

for simplere regler eller en simplere gennemførelse af reglerne. Denne dagsorden

om ”simplificering” støttes bl.a. af Kommissionen. Forslaget om simplificering af

de finanspolitiske regler er således en del af ØMU-rapporten af 22. juni 2015 (og

Kommissionens efterfølgende meddelelse af 21. oktober 2015).

Processen med simplificering er inddelt i to faser. I første fase (som nærmer sig

sin afslutning), har man afsøgt konkrete muligheder, som kan gøre den tekniske

gennemførelse

af reglerne simplere. I en mindre konkret anden fase skal det diskute-

res, om der også er behov for ændringer af selve reglerne.

Det ventes, at formanden for den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) på

ECOFIN 6. december 2016 vil rapportere om udmøntningen af første fase vedr.

simplificering af den tekniske

gennemførelse

af reglerne. ECOFIN vil muligvis også

skulle godkende en opdateret version af adfærdskodekset (Code of Conduct) for

Stabilitets- og Vækstpagten, der afspejler de tiltag, man er blevet enig om på tek-

nisk niveau. Adfærdskodekset er ikke en bindende retsakt, men en politisk aftale

blandt alle EU-landene, som fastlægger retningslinjer for den praktiske gennemfø-

relse af Stabilitets- og Vækstpagten. Derudover vil EFC-formanden evt. redegøre

for den kommende anden fase i simplificeringsprocessen.

3. Formål og indhold

Fase 1 – Simplificering af den tekniske gennemførelse af reglerne

Man har på teknisk niveau drøftet tre konkrete tiltag til simplificering af

den tekni-

ske gennemførelse

af reglerne (dvs. ikke ændringer af selve reglerne), som der ventes

at kunne opnås enighed om:

1. Forenkling af indikatorerne til måling af landenes efterlevelse af de finanspolitiske regler

Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del (vedr. opnåelse af landenes mellem-

fristede mål for struktursaldoen, MTO) hhv. korrigerende del (vedr. henstillinger

ved overskridelse af 3 pct.-grænsen for underskuddet mv.) benytter i dag hver sit

sæt af forskellige indikatorer til måling af strukturelle finanspolitiske forbedringer.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Samlenotat vedr ECOFIN 6. december 2016, fra finansministeren

Side 19 af 23

I den forebyggende del måles strukturelle budgetforbedringer i dag pba. struktur-

saldoen samt udgiftsreglen, der sætter en grænse for, hvor stor realvæksten højst

bør være fra år til år i de justerede offentlige nettoudgifter

I den korrigerende del måles strukturelle budgetforbedringer i dag pba. den al-

mindelige struktursaldo, den justerede strukturelle saldo

og en ”bottom-up”-

vurdering

af effekterne af de enkelte finanspolitiske tiltag. Det er Kommissionens

skøn og metoder, der ligger til grund for alle indikatorerne.

Fremover vil den forebyggende del og den korrigerende del bruge de samme indi-

katorer. Konkret vil bottom-up-vurderingen og måling af den justerede struktur-

saldo udgå af den korrigerende del. De strukturelle budgetforbedringer skal såle-

des fremover måles pba. den almindelige struktursaldo samt en udgiftsindikator

som svarer til den udgiftsregel, som allerede bruges i den forebyggende del (ud-

giftsindikatoren benytter det samme mål for de justerede offentlige udgifter som

udgiftsreglen i den forebyggende del). Det reducerer samlet set antallet at indika-

torer til måling af strukturelle budgetforbedringer fra fire til to.

Konkret betyder ændringen, at henstillinger fremover som noget nyt vil indeholde

en øvre grænse for den årlige vækst i de justerede

offentlige nettoudgifter i hen-

stillingsperioden, som er konsistent med henstillingens krav til forbedring af den

strukturelle saldo og krav til den nominelle saldo. Målingen af nettoudgifter inde-

bærer, at man kan have en vækst i de offentlige udgifter, der overstiger henstillin-

gens grænse for nettoudgiftsvæksten, hvis man sikrer tilsvarende ekstra indtægter

gennem diskretionære indtægtsforøgende tiltag.

2. Forbedret måling af strukturelle finanspolitiske tiltag i den forebyggende del af pagten

I Stabilitets- og Vækstpagten forebyggende del ændres der ikke på, hvilke indika-

torer, der bruges til at måle landenes fremskridt mod deres mellemfristede mål for

struktursaldoen (MTO), dvs. at det også fremover vil være struktursaldoen og

udgiftsreglen, der benyttes. Der foretages dog en mindre justering af udgiftsreglen.

Konkret vil nettoudgiftsvæksten fremover blive korrigeret mere systematisk for

engangsposter, som ikke har nogen har nogen varig effekt (tidligere blev nettoud-

giftsvæksten kun justeret for engangsposter på ad-hoc basis ifm. Kommissionens

helhedsvurderinger af lande, der er i fare for at overskride reglerne). Dette vil ge-

nerelt resultere i mere retvisende og stabile skøn for landenes budgetforbedringer

målt med udgiftsreglen.

De justerede offentlige nettoudgifter beregnes som de samlede offentlige udgifter fratrukket ledighedsrelaterede overførs-

ler, renteudgifter, udgifter til national medfinansiering af EU-programmer samt diskretionære indtægtstiltag. Den årlige

vækst i disse justerede nettoudgifter må højst svare til væksten i potentielt BNP for lande, som har nået MTO. Væksten skal

være lavere, hvis MTO ikke er nået og må tilsvarende være højere, hvis MTO overefterleves.

Den justerede strukturelle saldo svarer til den ”almindelige” strukturelle saldo korrigeret for fejl i de underliggende anta-

gelser (om fx den potentielle vækst), som blev lagt til grund for henstillingen.

I princippet en sammentælling af effekten af de enkelte finanspolitiske tiltag målt ved direkte provenuvirkninger (dvs. før

tilbageløb og adfærdsvirkninger forbundet med de enkelte tiltag).

De samlede offentlige udgifter fratrukket ledighedsrelaterede overførsler, renteudgifter, udgifter til national medfinansie-

ring af EU-programmer.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Samlenotat vedr ECOFIN 6. december 2016, fra finansministeren

Side 20 af 23

Lande, som endnu ikke efterlever deres mellemfristede mål for den strukturelle

saldo (MTO), vil fortsat kunne modtage krav til strukturelle budgetforbedringer

mhp. fremskridt mod MTO i de landespecifikke anbefalinger under det europæi-

ske semester.

Der er lagt op til den ændring, at kravene til strukturelle budgetforbedringer frem-

over både vil blive formuleret som et krav til

ændringen i struktursaldoen

(som nu) og

et ækvivalent krav til

udgiftsudviklingen,

som målt iht. udgiftsreglen (kravene til

ud-

giftsudviklingen

har hele tiden eksisteret, men de er ikke blevet offentliggjort i de

landespecifikke anbefalinger). Det er meningen, at den nye praksis skal skabe mere

fokus på udgiftsreglen.

3. Forbedret måling af outputgabet

Der foregår løbende et arbejde i EU’s outputgab-arbejdsgruppe (Output Gap

Working Group, OGWG) med at forbedre målingen af EU-landenes outputgab

(dvs. forskellen mellem faktisk produktion og det beregnede strukturelle niveau).

Outputgabet er centralt for beregningen af bl.a. struktursaldoen og dermed for

målingen af landenes overholdelse af de finanspolitiske regler. Der er derfor stort

fokus på metoden til opgørelse af outputgabet, også på politisk niveau.

Nogle lande mener, at den nuværende fælles metode til beregning af outputgabet

giver mod-intuitive resultater. Disse lande har derfor et ønske om grundlæggende

ændringer af metoden, fx diskretionære landespecifikke tilpasninger. Denne debat

har også været en del af drøftelserne om simplificering af reglerne.

EU-landene er blevet enige om to konkrete tiltag. For det første justeres metoden

til estimering af NAWRU (”Non-Accelerating Wage Rate of Unemployment”),

som er det mål for den ledighedens strukturelle niveau, der indgår i EU’s fælles

outputgab-metode. Justeringen ventes at give mere stabile skøn for NAWRU og

dermed for outputgabet.

For det andet indføres der et princip om

”begrænsede diskretionære vurderin-

ger”

(”constrained judgement”). Det betyder, at den nuværende fælles outputgab-

metode suppleres med en parallel statistisk ”plausibilitets-test”, der skal kunne

udpege outputgab-resultater, der ikke er plausible, ved at sammenligne outputga-

bet (beregnet med den fælles metode) med en model baseret på alternative kon-

junkturindikatorer (såsom udviklingen i ledigheden). Hvis outputgabet fx peger på

en højkonjunktur, kontrolleres det om modellen med alternative indikatorer også

peger på en højkonjunktur. Kommissionen vil så have nærmere definerede mulig-

heder for diskretionært at justere resultatet i tilfælde, hvor der er visse afvigelser

mellem outputgab-metoden og den alternative metode. Der er endnu ikke fuld

enighed om alle detaljerne i den alternative model (herunder tærskler for hvornår

resultater ikke er plausible og hvilke konkrete indikatorer modellen skal omfatte),

men det er blevet aftalt at afprøve systemet i en toårig prøveperiode, baseret på en

konkret model foreslået af Kommissionen, som vil blive videreudviklet løbende i

samarbejde med landene.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Samlenotat vedr ECOFIN 6. december 2016, fra finansministeren

Side 21 af 23

Fase 2 – Eventuelt behov for ændringer af selve reglerne

I anden fase af simplificerings-arbejdet

skal det diskuteres, om der også er behov for

ændringer af selve reglerne,

dvs. Stabilitets- og Vækstpagtens forordninger (og evt.

traktaten). Landene må ventes at have meget forskellige ønsker i dette spørgsmål,

og det er foreløbigt uklart, hvad der konkret skal diskuteres, og i givet fald hvor-

når.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har kun en formel rolle i sagen, hvis der på et senere tids-

punkt måtte blive fremsat egentlige lovgivningsforslag på området, hvor Europa-

Parlamentet er medlovgiver.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen umiddelbare konsekvenser for dansk ret. Hvis processen fører til

en større reform af reglerne, kan det dog potentielt have lovgivningsmæssige kon-

sekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder

gennem troværdige fælles finanspolitiske regler, er afgørende for at understøtte

vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De konkrete justeringer af den

tekniske gennemførelse

af reglerne, som man ventes at

kunne blive enige om (vedr. forenkling af indikatorerne til måling landenes efter-

levelse af reglerne, forbedret måling af strukturelle budgetforbedringer i de fore-

byggende regler og forbedring af outputgab-metoden), ses generelt af landene

som skridt i den rigtige retning henimod simplere og mere forudsigelige regler.

Der er tale om relativt begrænsede simplificeringer med fokus på praksis for gen-

nemførelsen af reglerne og ikke selve reglerne, men mange forskellige hensyn og

nationale prioriteter vil i praksis kunne gøre det svært at nå til enighed om yderli-

gere og mere vidtgående simplificeringer. Nogle lande ønsker en mere fundamen-

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Samlenotat vedr ECOFIN 6. december 2016, fra finansministeren

Side 22 af 23

tal forenkling af selve reglerne, mens andre lande vil være skeptiske over for æn-

dringer af reglerne, fordi det sandsynligvis vil være en meget omfattende og tung

proces og indebærer risiko for lempelse af reglerne.

10. Regeringens generelle holdning

De eksisterende fælles finanspolitiske regler i EU er grundlæggende intelligente og

fornuftige, og det er i dansk interesse, at både Danmark selv og andre lande lever

op til dem som grundlag for lave renter, vækst og beskæftigelse og for at forebyg-

ge en ny gældskrise. Fokus bør være på at efterleve og håndhæve de regler, som i

lyset af gældskrisen blev strammet i 2010-2011, og ikke på nye regelændringer.

Hvis reglerne skal kunne tage hensyn til landenes forskellige forhold og forskellige

økonomiske situationer og være realistiske at gennemføre, er en vis kompleksitet i

reglerne ikke til at undgå. Fra dansk side indgår man konstruktivt i drøftelserne

om tiltag til simplificering af

gennemførelsen

af reglerne (fase 1). Regeringen støtter

konkret de tre ventede tiltag vedr. 1. forenkling af indikatorerne til måling af lan-

denes efterlevelse af reglerne, 2. forbedret måling af strukturelle finanspolitiske

tiltag i den

forebyggende

del af pagten, samt 3. forbedring af metoden til måling af

EU-landenes outputgab.

Det vurderes ikke at være i dansk interesse med en ny reform af selve reglerne.

Det vil i givet fald være hovedprioriteten, at reformen er balanceret, så den ikke

svækker reglernes overordnede ambitionsniveauet for finanspolitikken i EU-

landene. EU har således brug for mindre (faktiske og strukturelle) underskud, ikke

større, og styrket langsigtet holdbarhed. Det vil dog være svært at opnå enighed

om fundamentalt simplere nye regler, som i gennemsnit er lige så stramme som i

dag, og som ikke rammer landene meget forskelligt. En evt. ny reform af de fi-

nanspolitiske regler vil også derfor blive en tidskrævende og teknisk kompliceret

proces på et tidspunkt, hvor opmærksomheden i EU-samarbejdet mere hensigts-

mæssigt kunne rettes mod andre og mere presserende udfordringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om simplificering af de finanspolitiske regler har ikke tidligere været fore-

lagt Folketingets Europaudvalg.

ØMU-rapporten fra Kommissionsformanden m.fl. af 22. juni 2015 blev forelagt

Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 14. juli 2015. Der

henvises til samlenotat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. juli

2015.

Kommissionens ØMU-meddelelse af 21. oktober 2015 (opfølgning på ØMU-

rapporten), hvor Kommissionen bl.a. overordnet præsenterede sine forslag til

simplificering af de finanspolitiske regler, blev forelagt Folketingets Europaudvalg

til orientering forud for ECOFIN 10. november 2015. Der henvises til samlenotat

om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg 30. oktober 2015.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Samlenotat vedr ECOFIN 6. december 2016, fra finansministeren

Bilag: Styrkelser af de fælles finanspolitiske regler i EU

Tabel 1

Styrkelser af de fælles finanspolitiske regler i EU

Korrigerende del

Princippet om ”betinget

efterlevelse”

henstillinger indføres. Dvs. at det bliver

muligt at forlænge henstillinger for lande,

som har gennemført tilstrækkelige strukturel-

le tiltag, men grundet ugunstig økonomisk

udvikling, ikke har nået målene for den fakti-

ske saldo.

Krav om, at henstillinger som udgangspunkt

skal indeholde

strukturelle stramningskrav

på �½ pct. af BNP pr. år.

Gældsreduktionsregel,

som operationalise-

rede Traktatens princip om at den offentlige

bruttogæld skal udgøre højst 60 pct. af BNP

eller falde med tilfredsstillende hastighed.

Proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud (EDP) styrkes med

tidligere og

mere gradvise sanktionsmuligheder over-

for

eurolande.

Six-pack’en indførte samtidig i højere grad

beslutningstagen ved omvendt kvalifice-

ret flertal

, særligt i forbindelse med sankti-

oner for eurolandene.

Forebyggende del

Horisontale mellemfristede krav om en

faktisk saldo ”tæt på balance eller i

overskud” erstattes af landedifferentie-

rede mellemfristede mål for den struktu-

relle saldo (MTO’er), mhp. at sikre

konsolidering i gode tider og forebygge

uforholdsmæssigt store underskud.

Krav om, at lande, som ikke har nået

deres MTO, som udgangspunkt skal

sikre

strukturelle stramninger på

mindst �½ pct. af BNP pr. år.

Udgiftsreglen,

der sætter en grænse

for væksten i et mål for de offentlige

udgifter mhp. at sikre tilpasning mod

MTO, indføres.

Tilpasningskrav henimod MTO skærpes

for lande med gæld over 60 pct. af BNP

og/eller store holdbarhedsudfordringer.

En procedure for signifikante afvi-

gelser

fra MTO eller tilpasningen hen-

imod MTO (med mulighed for tildeling af

henstillinger under den forebyggende

del af Pagten) indføres.

2005-reformen

Six-pack (2011)

Udover styrkelserne af Stabilitets- og Vækstpagten, indeholdt six-pack’en et

direktiv

om budgetmæssige rammer,

der bl.a. fastslår, at landene skal fastlægge nationale

mellemfristede finanspolitiske rammer og numeriske finanspolitiske regler, ligesom

direktivet indeholder retningslinjer for realistiske prognoser og pålidelig statistik.

Six-pack’en indførte desuden en

procedure for makroøkonomiske ubalancer (MIP),

som styrker overvågningen af medlemslandenes økonomier på grundlag af en række

indikatorer, og som giver mulighed for at tildele henstillinger til lande med uforholds-

mæssigt store ubalancer, og som indeholder sanktionsmuligheder overfor

eurolande.

Finanspagten er en mellemstatslig aftale med deltagelse af alle eurolande samt Bulga-

rien, Danmark og Rumænien

Landene forpligtes til at indskrive en

budgetbalanceregel for den strukturelle saldo i

national lovgivning.

Budgetbalancereglen må højst tillade et strukturelt underskud på

0,5 pct. af BNP. Hvis gælden er betydeligt under 60 pct. af BNP, og der er lave holdbar-

hedsproblemer, kan grænsen dog lempes til 1,0 pct. af BNP. Grænsen må i alle tilfælde

ikke være mere lempelig end landets MTO i EU-regi. Budgetbalancereglen er i Danmark

forankret i budgetloven fra 2012.

Eurolandene

forpligtes til at stemme i henhold til reglerne om

omvendt kvalificeret

flertal

i alle led af alle EDP-sager, der vedrører eurolande.

Two-pack’en

gælder kun eurolandene.

Eurolandene

skal indlevere

budgetplaner

for det kommende år. Kommissionen vurde-

rer planerne og kan ved særlig utilstrækkelig overholdelse af Stabilitets- og Vækstpag-

ten anmode om en revideret budgetplan.

Two-pack (2013)

Gælder kun eurolande

Mulighed for at Kommissionen direkte (udenom Rådet) kan tildele en henstilling

til

euroland

om at gennemføre yderligere budgettiltag, hvis det vurderes nødvendigt for

at sikre efterlevelse af en tidligere rådshenstilling.

Styrket overvågning af eurolande i finansielle vanskeligheder.

Krav om at fremsen-

de detaljerede redegørelser vedr. efterlevelse af de finanspolitiske og øvrige økonomi-

ske mål, og mulighed for at Rådet kan rette en henstilling om at gennemføre nødvendi-

ge tiltag eller forberede et makroøkonomisk tilpasningsprogram.

Finanspagten (2013)

Dvs. vedtagelse af Kommissionens forslag, medmindre et kvalificeret flertal blandt eurolandene (på nær det berørte land)

er imod forslaget

Sverige, Polen og Ungarn er med i den bredere Traktat om stabilitet, samordning og styring i ØMU’en, som finanspagten

er en del af, men er ikke bundet af selve finanspagten.