FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del Bilag 165
Offentligt

23/2016

Rigsrevisionens beretning om

energispareordningen

afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

1849

147.281

237

1976

114.6

22.480

908

September 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

23 /

2016

Beretning om energispare-

ordningen

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2017

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og

vedkommende minister.

Energi-, forsynings- og klimaministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen,

hvilket forventes at ske i januar 2018.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-

revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette

tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2016, som afgives i februar 2018.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-528-1

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

BERETNING OM ENERGISPAREORDNINGEN

Formålet med energispareordningen er at opnå energibesparelser og derved nedbrin-

ge energiforbruget i Danmark. Med hjemmel i forsyningslovene har energi-, forsy-

nings- og klimaministeren siden 2006 indgået 4 frivillige aftaler med energiselska-

berne. Med aftalerne har selskaberne forpligtet sig til at realisere energibesparelser,

typisk ved at give tilskud til husholdninger, virksomheder eller til de aktører, der

udfører energispareaktiviteten. Energiselskaberne har årligt indberettet til deres

brancheforeninger og myndighederne, hvor store energibesparelser der er realiseret,

og hvilke omkostninger der har været forbundet hermed.

Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om denne undersøgelse, bl.a. fordi

omkostningerne til energibesparelserne er steget væsentligt – ca. 25 % i perioden

2010-2016 – og fordi der var mistanke om misbrug af ordningen.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet ikke har sikret, at de indberettede energibesparelser lever op

til energispareordningens regler. Statsrevisorerne finder det endvidere utilfreds-

stillende, at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at energiselskaber-

ne har realiseret energibesparelserne til færrest mulige omkostninger.

Statsrevisorerne skal bl.a. fremhæve:



at ministeriets årlige stikprøvekontroller generelt har omfattet en mindre del

af energiselskabernes indberetninger, selv om kontrollerne har vist høje og sti-

gende fejlrater fra 27 % fejl i 2013 til 43 % i 2015

at ministeriet ikke har fulgt op på, om energiselskaberne har trukket underkend-

te energibesparelser fra i deres indberetninger

at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad har fulgt op på mistanker om misbrug af

ordningen

at ministeriet ikke har ført tilsyn med, hvorvidt der finder krydssubsidiering sted

mellem koncernforbundne selskaber, dvs. ulovlige køb af energibesparelser til

overpris

at ministeriet ikke har ført tilsyn med, at energiselskaberne har opgjort omkost-

ningerne til energispareordningen i overensstemmelse med reglerne

at ca. ⅓ af energispareindsatsen har været rettet mod husholdningerne, selv om

ministeriet har vidst, at den del af indsatsen samlet set ikke giver samfundsøko-

nomisk overskud.

STATSREVISORERNE,

den 6. september 2017

Peder Larsen

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Søren Gade

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorerne bemærker, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kontrol og

tilsyn har været særligt væsentligt, fordi energiselskaberne ikke har haft økonomi-

ske incitamenter, hverken til at indberette korrekt eller til at realisere energibespa-

relserne til færrest mulige omkostninger. Energiselskaberne har fået dækket alle de-

res omkostninger til energispareindsatsen over forbrugernes el-, naturgas- eller var-

meregning. Statsrevisorerne gør opmærksom på, at den nuværende ordning på in-

gen måde fremmer en omkostningseffektiv administration af energispareordningen.

Statsrevisorerne finder det på denne baggrund særdeles relevant, at Energi-, Forsy-

nings- og Klimaministeriet i juni 2017 har ændret reglerne og styrket tilsynet med

energispareordningen.

Statsrevisorerne gør opmærksom på, at Rigsrevisionen i denne undersøgelse ikke

har afdækket omfanget af misbrug af energispareordningen. Statsrevisorerne fin-

der det væsentligt, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet systematisk gennem-

fører en bagudrettet kontrol af og opfølgning på mistanker om misbrug.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Introduktion og konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1.2.

Baggrund

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning

2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets sikring af, at de indberettede

energibesparelser lever op til reglerne

2.1.

Ministeriets kontrol med energiselskabernes egenkontrol

2.3.

Ministeriets håndtering af mistanke om misbrug af energispareordningen

2.2.

Ministeriets kontrol med energiselskabernes indberettede energibesparelser 21

3. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets sikring af, at energibesparelserne

realiseres til færrest mulige omkostninger

3.1.

Økonomiske tilskyndelser i energispareordningen

3.2.

Ministeriets tilsyn med omkostningerne til energispareordningen

3.4.

Energispareordningens additionalitet

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

Bilag 2. Metodisk tilgang

Bilag 3. Ordliste

3.3.

Ministeriets indsats for at nedbringe omkostningerne til energispareordningen 45

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

Undersøgelsen er en statsrevisoranmodning, og Rigsrevisionen afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 8, stk. 1, og § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 29. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Martin Lidegaard: oktober 2011 - februar 2014

Rasmus Helveg Petersen: februar 2014 - juni 2015

Lars Christian Lilleholt: juni 2015 -

Beretningen har i udkast været forelagt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, hvis bemærkninger

er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

FORMÅL OG KONKLUSION

1. Denne beretning handler om Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets indsats for at sikre,

at energispareordningen fremmer omkostningseffektive energibesparelser.

2. Formålet med energispareordningen er at spare energi i husholdninger og erhverv ved at

gennemføre forskellige tiltag – fx udskifte gamle vinduer til mere energivenlige vinduer

eller skifte til mere energirigtig belysning – for på den måde at nedbringe energiforbruget

i Danmark. De samlede omkostninger til energispareordningen var i 2015 knap 1,6 mia. kr.

3. Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i august 2016 efter anmodning fra Statsre-

visorerne, jf. bilag 1.

Statsrevisorerne begrundede anmodningen med, at den gennemsnitlige pris for energibe-

sparelser var steget væsentligt. Derudover havde dele af branchen kritiseret ordningen

for at være for dyr (manglende omkostningseffektivitet) og for, at svigtende tilsyn og kon-

trol gav risiko for både misbrug af ordningen og konkurrenceforvridning.

4. Energispareordningen forpligter net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas,

fjernvarme og olie (herefter energiselskaberne) til at realisere en bestemt mængde energi-

besparelser. På den baggrund indgår energiselskaberne som hovedregel aftaler med eks-

terne aktører, fx håndværkere eller energirådgivere, om at gennemføre projekter, der skal

spare energi hos slutbrugerne, primært husholdninger og virksomheder. Når projekterne er

gennemført, udbetaler energiselskaberne et tilskud til enten aktørerne eller slutbrugerne

og indberetter energibesparelserne til ministeriet. Energiselskaberne får dækket omkost-

ningerne til deres energispareindsats over energiforbrugernes el-, naturgas- og varmereg-

ning.

5. Energi-, forsynings- og klimaministeren har fastsat rammerne og principperne for energi-

spareordningen med hjemmel i forsyningslovene. Energispareordningen er baseret på en

frivillig aftale mellem ministeren og energiselskaberne, som efterfølgende er udmøntet i

en bekendtgørelse udstedt af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Den første frivilli-

ge aftale om energispareordningen blev indgået i 2006 og er efterfølgende blevet genfor-

handlet i 2009, 2012 og 2016.

FORSYNINGSLOVENE

Lovene om henholdsvis el-, na-

turgas- og varmeforsyning (for-

syningslovene) giver energi-,

forsynings- og klimaministeren

hjemmel til at fastsætte regler

om energiselskabernes realise-

ring af energibesparelser.

DEN FRIVILLIGE

AFTALE OM ENERGI-

SPAREORDNINGEN

Den frivillige aftale om energi-

spareordningen er indgået mel-

lem energi-, forsynings- og kli-

maministeren og branchefor-

eningerne for el (Dansk Energi),

fjernvarme (Danske Fjernvarme)

og olie (Energi- og Olieforum)

samt de 3 selskaber inden for

gasområdet (HMN GasNet,

Dansk Gas Distribution og NGF

Nature Energy).

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Forud for 2012-aftalen var partierne bag den energipolitiske aftale 2012-2020 blevet enige

om, at energiselskabernes forpligtelser til at realisere energibesparelser i denne periode

skulle øges, og at der skulle stiles mod en omkostningseffektiv aftale med energiselska-

berne. På den baggrund har energi- forsynings- og klimaministeren indgået de seneste 2

frivillige aftaler med energiselskaberne om energispareordningen i 2012 og i 2016.

6. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

har sikret, at energispareordningen fremmer omkostningseffektive energibesparelser. Ener-

gispareordningen stiller krav om, at energiselskaberne skal levere en bestemt mængde

energibesparelser. Det gør energiselskaberne ved fortrinsvist at give tilskud til energibe-

sparende tiltag. Det er ikke muligt at måle, hvor meget energi der i praksis spares som føl-

ge af de tiltag, der gennemføres. Derfor skal energiselskaberne i henhold til energispare-

ordningens regler indberette den beregnede energibesparelse for hvert gennemført tiltag.

Energispareordningens regler skal sikre, at disse beregninger er retvisende. Vi besvarer

følgende spørgsmål i beretningen:



Har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i tilstrækkelig grad sikret, at de indberet-

tede energibesparelser lever op til energispareordningens regler?

Har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i tilstrækkelig grad sikret, at energiselska-

berne realiserer energibesparelser til færrest mulige omkostninger?

KONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets indsats for at sikre,

at energispareordningen fremmer omkostningseffektive energibesparelser, har været util-

fredsstillende.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har ikke i tilstrækkelig grad sikret, at de indbe-

rettede energibesparelser lever op til energispareordningens regler. For det første har mi-

nisteriets årlige stikprøvekontroller generelt kun omfattet en meget lille del af det sam-

lede antal indberettede energibesparelser, på trods af at stikprøvekontrollerne har vist

høje og stigende fejlrater. I stikprøvekontrollen for 2015 øgede ministeriet antallet af sel-

skaber og sager, som blev udtrukket til kontrol. Ministeriets udvælgelseskriterier betød

imidlertid, at kun ca. halvdelen af energiselskaberne kunne blive trukket ud til kontrollen.

Det finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.

For det andet har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke fulgt op på, om energisel-

skaberne trækker de energibesparelser fra i deres indberetninger, som ministeriet på bag-

grund af stikprøvekontrollernes resultater har underkendt. Det finder Rigsrevisionen ikke

tilfredsstillende, da der dermed er risiko for, at underkendte energibesparelser alligevel

tæller med i opgørelsen over indberettede energibesparelser.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

For det tredje har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke i helt tilstrækkelig grad fulgt

op på mistanker om misbrug af energispareordningen. Ministeriet er i perioden 2012-2016

blevet bekendt med en række forhold, hvor ministeriet har haft mistanke om misbrug. Mi-

nisteriet har i de fleste tilfælde ændret reglerne for at forhindre det eventuelle misbrug

fremadrettet. Det finder Rigsrevisionen positivt. Ministeriet har imidlertid ikke i tilstræk-

kelig grad kontrolleret eventuelt misbrug af energispareordningen bagudrettet. Dermed

kender ministeriet ikke til omfanget af misbrug, ligesom ministeriet ikke har mulighed for

at underkende de eventuelle energibesparelser, som ikke lever op til energispareordningens

regler.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har i utilstrækkelig grad sikret, at energiselska-

berne realiserer energibesparelser til færrest mulige omkostninger. Det vurderer Rigsrevi-

sionen primært på baggrund af, at ministeriet ikke har ført tilsyn med, at energiselskaber-

ne har opgjort omkostningerne til energispareordningen i henhold til reglerne. Ministeriet

har frem til efteråret 2016 haft den opfattelse, at Energitilsynet førte tilsyn med omkost-

ningerne til energispareordningen. De regler for energispareordningen, som ministeriet selv

har udarbejdet, giver imidlertid ikke Energitilsynet hjemmel til at føre dette tilsyn. Rigsre-

visionen finder det utilfredsstillende, at ministeriet ikke har sikret, at der er ført tilsyn med

omkostningerne.

Rigsrevisionen finder det særligt problematisk, at der ikke er ført tilsyn med omkostnin-

gerne, fordi energispareordningen er finansieret ud fra et hvile-i-sig-selv-princip. Dette

princip indebærer, at energiselskaberne kan få dækket alle omkostninger forbundet med

deres energispareindsats. Derved har energiselskaberne ingen økonomisk tilskyndelse til

at realisere energibesparelserne til færrest mulige omkostninger. Hvile-i-sig-selv-princip-

pet indebærer også, at energiselskaberne kan få dækket omkostninger til energibesparel-

ser, som ministeriet underkender. Således har energiselskaberne heller ikke nogen økono-

misk tilskyndelse til at sikre, at deres indberettede energibesparelser lever op til energi-

spareordningens regler.

Hertil kommer, at eksterne evalueringer har vist, at det ikke er samfundsøkonomisk hen-

sigtsmæssigt, at ca. en tredjedel af energispareindsatsen har været rettet mod hushold-

ninger. Indsatsen i husholdninger har samlet set givet et samfundsøkonomisk underskud,

hvorimod indsatsen rettet mod erhverv samlet set har givet et samfundsøkonomisk over-

skud. Det skyldes primært, at additionaliteten for energibesparelser gennemført i hushold-

ninger har været forholdsvis lav. Dvs. at energibesparelser i husholdninger i stort omfang

ville være blevet realiseret under alle omstændigheder – også uden energiselskabernes

indsats.

Rigsrevisionen kan konstatere, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i juni 2017 har

ændret reglerne for energispareordningen i en ny bekendtgørelse for bl.a. at styrke tilsy-

net med ordningen. Ministeriets nye regler giver bl.a. Energitilsynet hjemmel til at føre til-

syn med energiselskabernes omkostninger. Derudover tilfører ministeriet tilsynsindsatsen

ekstra resurser, som finansieres inden for energispareordningen. Rigsrevisionen finder det

fornuftigt og påkrævet, at ministeriet har taget initiativ til at styrke tilsynet med energi-

spareordningen. Det er dog for tidligt at vurdere effekten heraf.

ENERGITILSYNET

Energitilsynet er en uafhængig

institution under Energi-, Forsy-

nings- og Klimaministeriet. Det

betyder, at ministeriet ikke ad-

ministrativt kan pålægge Ener-

gitilsynet opgaver på anden må-

de end ved, at ministeriet fast-

sætter specifikke regler i en be-

kendtgørelse. Energisparebe-

kendtgørelsen har hidtil ikke

givet Energitilsynet hjemmel til

at føre tilsyn med energispare-

ordningens omkostninger.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.2.

BAGGRUND

Energiselskabernes energispareforpligtelse

OLIESELSKABERNES

FORPLIGTELSE

Modsat el-, naturgas- og fjern-

varmeselskaberne er der ikke

lovhjemmel til at forpligte olie-

selskaberne til at realisere ener-

gibesparelser. Da Energi- og

Olieforum imidlertid også har

underskrevet den frivillige af-

tale, er olieselskaberne også

forpligtet til at realisere en spe-

cifik mængde energibesparel-

ser. Olieselskaberne kan ikke

inden for den eksisterende lov-

givning opkræve omkostninger-

ne til energispareordningen

krone for krone hos sine kun-

der, men der er ikke noget, der

forhindrer, at olieselskaberne

lægger omkostningerne på pri-

sen.

7. Formålet med energispareordningen er at opnå energibesparelser og derved bidrage til

målet om at nedbringe energiforbruget i Danmark. Der er bred politisk enighed om, at den

danske energiforsyning skal omstilles fra fossile energikilder som olie og kul til vedvaren-

de energi. Formålet med at omstille energiforsyningen til vedvarende energi er at sikre en

høj grad af energiforsyningssikkerhed samt reducere udledningen af drivhusgasser og der-

ved mindske de menneskeskabte klimaforandringer. Omstillingen til vedvarende energi er

lettere og billigere at realisere, jo lavere energiforbruget er.

Energispareordningen forpligter energiselskaberne til at opnå et energisparemål på bran-

cheniveau, som efterfølgende er fordelt ud på hvert selskab. Energiselskaberne opnår de-

res mål ved at medvirke til at realisere energibesparelser hos virksomheder og hushold-

ninger. Energispareordningen giver energiselskaberne relativt vide rammer til selv at til-

rettelægge, hvordan de vil realisere energibesparelserne. Hovedreglen er dog, at energi-

selskaberne realiserer energibesparelser ved at give et økonomisk tilskud, så virksomhe-

dens eller husholdningens omkostninger til energibesparelsen reduceres. Tilskuddet gives

enten direkte til virksomheden eller husholdningen eller via den aktør, som udfører ener-

gispareaktiviteten. Energiselskaberne opgør de samlede omkostninger til deres energi-

spareindsats og opkræver et tilsvarende beløb via deres energiforbrugeres energiregning.

Denne proces er illustreret i figur 1.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

FIGUR 1

ENERGISELSKABERNE REALISERER ENERGIBESPARELSER OG OPKRÆVER OMKOSTNINGERNE

HERTIL VIA ENERGIREGNINGEN

ENERGISELSKABERNE

Et energiselskab indgår en aftale med en aktør (fx en

håndværkervirksomhed) om at gennemføre en konkret

energispareaktivitet hos en slutbruger (fx en husholdning

eller en virksomhed). Når aktøren indberetter energibe-

sparelsen af den konkrete energispareaktivitet til

energiselskabet, udbetaler selskabet et tilskud til

aktøren. Tilskuddet kan dog kun udbetales, hvis

der er en forudgående aftale om at gennem-

føre den konkrete energispareaktivitet,

inden aktiviteten igangsættes.

AKTØR

HUSHOLDNING

OG VIRKSOMHED

ENERGIFORBRUGERE

Energiselskabet opgør sine samlede omkostninger til

energispareindsatsen og indkræver omkostningerne via

energiforbrugernes energiregning.

Kilde: Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

STANDARDVÆRDIER

Standardværdier anvendes ved

mindre, standardiserede ener-

gibesparelser – typisk i hushold-

ninger. Opgørelsen af energibe-

sparelsen sker ved at gange

standardværdien med antal en-

heder relevant for det konkrete

projekt – fx antal isolerede kva-

dratmeter. Standardværdierne

findes i Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriets standardvær-

dikatalog. Kataloget indeholder

ca. 250 værdier fordelt på 20

overordnede kategorier.

8. Når energiselskaberne realiserer energibesparelser, opgør de, hvor meget energi der i

henhold til de fastsatte opgørelsesmetoder vil blive sparet som følge af en energispare-

aktivitet. En energibesparelse kan opgøres på forskellige måder alt efter besparelsens

størrelse. For mindre energibesparelser anvendes en standardværdi til at opgøre bespa-

relsen, hvorimod større energibesparelser opgøres specifikt. En mindre energibesparelse

kan fx være den energi, en husholdning vil spare, hvis huset hulmursisoleres. Opgørelsen

sker ud fra en alt-andet-lige-betragtning og tager fx ikke højde for, at en husholdning, som

har fået isoleret husets hulmur, måske ændrer adfærd og øger rumtemperaturen, fordi det

er blevet billigere at varme huset op. Uanset hvor meget energi en husholdning eller virk-

somhed faktisk sparer som følge af en energispareaktivitet, er det den opgjorte energibe-

sparelse, som husholdningen eller virksomheden får tilskud til. Boks 1 viser 2 eksempler

på, hvordan energibesparelser er beregnet.

BOKS 1

SPECIFIKKE

OPGØRELSER

Specifikke opgørelser anvendes

på områder, hvor der ikke er en

standardværdi. Det vil typisk

være større og integrerede pro-

jekter i virksomheder. Hvis der

anvendes specifik opgørelse på

dele af et samlet projekt, skal

hele projektet opgøres specifikt,

herunder også effekten af initi-

ativer, hvor der findes standard-

værdier.

EKSEMPLER PÅ OPGØRELSE AF ENERGIBESPARELSER

Udskiftning af oliekedel i et parcelhus

Et energiselskab medvirker til, at en husholdning i et parcelhus fra 1960’erne udskifter sin op-

rindelige oliekedel med en ny gaskedel. Ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets stan-

dardværdier opgøres den berettigede energibesparelse til 8.141 kWh, som er den mængde ener-

gi, en husholdning i et parcelhus kan forventes at spare det første år efter udskiftningen. Ener-

giselskabet yder 40 øre i tilskud pr. sparet kWh, hvilket sammenlagt giver et tilskud på ca.

3.250 kr.

Nye lyskilder i et kontorfællesskab

Et energiselskab medvirker til, at et kontorfællesskab udskifter alle gamle halogenpærer med

nye LED-lyskilder. Det drejer sig om i alt 450 lyskilder, hvor udskiftningen af hver enkelt lyskil-

de ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets standardværdier giver en årlig besparelse

på 29 kWh. Det svarer til en samlet opgjort energibesparelse på 13.050 kWh det første år. Med

35 øre i tilskud pr. sparet kWh giver det sammenlagt et tilskud på godt 4.500 kr.

Energispareordningens organisering

9. Ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet var i alt 469 energiselskaber – fordelt på

407 fjernvarmeselskaber, 58 elnetselskaber, 3 gasselskaber og 1 olieselskab – omfattet af

energispareordningen i 2015. Det samlede antal energiselskaber varierer dog fra år til år,

da energiselskaberne løbende fusionerer, nye energiselskaber oprettes, og eksisterende

energiselskaber lukkes.

10. Alle energiselskaberne indberetter årligt deres realiserede energibesparelser og om-

kostningerne forbundet hermed til deres brancheforeninger og til myndighederne. Figur 2

viser, hvordan energiselskaberne indberetter deres oplysninger.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

FIGUR 2

ENERGISELSKABERNE INDBERETTER ENERGIBESPARELSER OG OMKOST-

NINGER

INFORMATION OM

ENERGIBESPARELSER

ENERGI-

SELSKABERNE

INFORMATION OM

OMKOSTNINGER TIL

ENERGIBESPARELSER

BRANCHEFORENING

fjernvarme

olie

gas

ENERGI-, FORSYNINGS-

OG KLIMAMINISTERIET

ENERGITILSYNET

Kilde: Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

ENERGISPARE-

BENCHMARK

En energisparebenchmark er

en årlig opgørelse over energi-

selskabernes omkostninger til

energispareordningen. Energi-

selskaberne skal indberette om-

kostningerne fordelt på admi-

nistrationsomkostninger og øv-

rige omkostninger.

Som det fremgår af figur 2, indberetter de enkelte energiselskaber oplysninger om deres

realiserede energibesparelser og omkostninger ved indsatsen til deres brancheforening,

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og/eller Energitilsynet. Det er forskelligt fra sek-

tor til sektor, hvordan selskaberne indberetter oplysninger. Fx indberetter fjernvarmesel-

skaberne oplysninger om deres omkostninger til deres brancheforening, som efterfølgende

videresender dem til Energitilsynet. Omvendt sender el- og gasdistributionsselskaberne

oplysninger om omkostninger direkte til Energitilsynet uden om brancheforeningen. På

baggrund af oplysningerne udarbejder Energitilsynet årligt en benchmark over el-, gas- og

fjernvarmeselskabernes omkostninger forbundet med energispareordningen. Energi-, For-

synings- og Klimaministeriet udarbejder en tilsvarende benchmark for olieselskaberne.

11. I henhold til energispareaftalen er en stor del af kontrollen med energibesparelserne

lagt ud til energiselskaberne. Figur 3 viser de forskellige kontroller med energiselskaber-

nes indberettede energibesparelser.

FIGUR 3

KONTROL MED ENERGISELSKABERNES INDBERETNING AF ENERGIBESPA-

RELSER

ENERGISELSKABERNE

AUDIT

STIKPRØVE-

KONTROL

AUDITOR

ENERGI-, FORSYNINGS-

OG KLIMAMINISTERIET

INTERN

KVALITETSSIKRING

Kilde: Rigsrevisionen.

AUDIT

Et selskabs audit skal som mi-

nimum hvert andet år gennem-

føres af en uafhængig ekstern

part, mens auditten de øvrige

år kan foretages af selskabet

selv (intern audit). Resultaterne

afleveres til energiselskabet i

form af en auditrapport.

Kontrollen består først af energiselskabernes egen interne kvalitetssikring. Den indebærer,

at selskaberne skal sikre, at de besparelser, de indberetter, lever op til reglerne i energi-

spareaftalen. Dernæst skal selskaberne én gang om året gennemføre en audit af de ind-

berettede energibesparelser og af selskabets kvalitetssikring. Det er et krav, at denne

audit som minimum hvert andet år skal gennemføres af en ekstern auditor. Endelig gen-

nemfører Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet en årlig stikprøvekontrol, hvor ministe-

riet trækker en række selskaber og sager ud til kontrol.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Energispareordningens grundlag, omfang og omkostninger

12. I den energipolitiske aftale fra 2005 om den fremtidige energispareindsats blev der

lagt op til, at der skulle indgås en frivillig aftale med energiselskaberne. På den baggrund

vedtog Folketinget i 2006 en række ændringer af forsyningslovene, som fjernede barrie-

rer i lovgivningen og muliggjorde en frivillig aftale. Herefter blev der i 2006 indgået en fri-

villig aftale mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og energiselskaberne, som ef-

terfølgende også blev udmøntet i en bekendtgørelse udstedt af ministeriet med hjemmel

i forsyningslovene. I perioden 2006-2008 var fjernvarmeselskaberne ikke part i aftalen,

hvorfor ministeren i stedet udmøntede individuelle energispareforpligtelser for de 170

største fjernvarmeselskaber. I 2009 blev der indgået en ny frivillig aftale, som omfattede

alle brancher.

13. Energi-, forsynings- og klimaministeren har efterfølgende indgået frivillige aftaler med

energiselskaberne om energispareordningen i 2012 og i 2016. Aftalerne tager afsæt i den

energipolitiske aftale af marts 2012 for perioden 2012-2020, som blev indgået af et stort

flertal af Folketingets partier. Af aftalen fremgår det, at forligspartierne var enige om, at

energiselskabernes energispareforpligtelse skulle øges i perioden 2012-2020, at indsatsen

skule målrettes eksisterende bygninger og erhverv, og at der skulle stiles mod at indgå en

omkostningseffektiv energispareaftale med energiselskaberne.

14. I den energipolitiske aftale fra 2012 blev målet for mængden af energibesparelser for-

højet. Målet var således at spare 10,7 petajoule (herefter PJ) årligt i 2013 og 2014 og 12,2

PJ årligt i perioden 2015-2020. I perioden 2010-2012 var målet 6,1 PJ. Den energipolitiske

aftale betød således, at målet var dobbelt så højt fra 2015 til 2020 som fra 2010 til 2012.

Forligspartierne blev ved indgåelsen af PSO-aftalen i november 2016 enige om at reduce-

re energisparemålet fra 12,2 PJ årligt til ca. 10,1 PJ årligt for perioden 2016-2020, hvilket

også fremgår af den frivillige aftale fra december 2016.

15. De frivillige aftaler om energispareordningen fra 2012 og 2016 med tilhørende bekendt-

gørelser er desuden en del af implementeringen af EU’s direktiv om energieffektivitet fra

oktober 2012.

FORSYNINGSLOVENE

Forsyningslovene giver energi-,

forsynings- og klimaministeren

hjemmel til at fastsætte regler

for, hvordan energiselskaberne

skal realisere dokumenterbare

energibesparelser, herunder reg-

ler for energiselskabernes opga-

ver og mål for energibesparel-

ser og regler for, hvordan ener-

giselskaberne finansierer ener-

gispareindsatsen.

Det fremgår af § 22, stk. 4, i lov

om elforsyning, § 14, stk. 2, i lov

om naturgasforsyning og af

§ 28 b, stk. 2, i lov om varmefor-

syning.

PETAJOULE

Petajoule (PJ) er en måleenhed

for energi. Energisparemålet på

12,2 PJ pr. år svarer til ca. 1,7 %

af Danmarks samlede faktiske

energiforbrug i 2015.

EU’S DIREKTIV OM

OMKOSTNINGS-

EFFEKTIVITET

Det fremgår af artikel 7, stk. 1, i

EU’s direktiv om energieffekti-

vitet fra den 25. oktober 2012,

at hver medlemsland skal udar-

bejde en ordning for energispa-

reforpligtelser. Ordningen skal

sikre, at Danmark når et samlet

energisparemål for perioden

2014-2020 senest den 31. de-

cember 2020.

Medlemslandene kan dog også

vælge andre politiske tiltag for

at opnå energibesparelser, jf.

direktivets artikel 7, stk. 9.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

16. Tabel 1 viser de fastsatte energisparemål, energiselskabernes indberettede energibe-

sparelser og selskabernes samlede omkostninger til energispareordningen for perioden

2010-2016.

TABEL 1

ENERGISPAREMÅL, INDBERETTEDE ENERGIBESPARELSER OG SAMLEDE OMKOSTNINGER TIL

ENERGISPAREORDNINGEN FOR PERIODEN 2010-2016

2010

Energisparemål (PJ)

Indberettede energibesparelser (PJ)

Samlede omkostninger (mio. kr.

)

2011

6,1

7,5

701

2012

6,1

8,5

783

2013

10,7

8,4

927

2014

10,7

9,2

1.068

2015

12,2

11,6

1.554

2016

10,1

11,0

1.467

6,1

7,1

710

Omkostningsopgørelsen er i løbende priser. Omkostningerne i tabellen omfatter ikke olieselskabernes omkostninger.

Data er foreløbige.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Energitilsynet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Det fremgår af tabel 1, at både mængden af energibesparelser og omkostningerne er ste-

get betydeligt i perioden 2010-2015. Mængden af indberettede energibesparelser er ste-

get fra 7,1 PJ i 2010 til 11,6 PJ i 2015. De indberettede energibesparelser i 2013 og 2014

er under målet på 10,7 PJ og under målet på 12,2 PJ i 2015. For 2016 blev der indberettet

11,0 PJ energibesparelser, hvilket er højere end det nye reducerede sparemål på 10,1 PJ.

Det skal hertil bemærkes, at energisparemålene udgør et gennemsnit over aftaleperioden.

Energiselskaberne kan derfor godt underopfylde målet nogle år, så længe at de overopfyl-

der tilsvarende andre år.

Tabellen viser også, at energiselskabernes samlede omkostninger til energispareordnin-

gen er steget fra 710 mio. kr. i 2010 til 1.554 mio. kr. i 2015. Energitilsynets foreløbige

opgørelse viser, at de samlede omkostninger til energispareordningen i 2016 ligger på

1.467 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

17. Figur 4 viser, hvordan omkostningerne pr. realiseret kWh energibesparelse har ændret

sig i perioden 2010-2016.

FIGUR 4

DEN GENNEMSNITLIGE OMKOSTNING PR. kWh ENERGIBESPARELSE I

PERIODEN 2010-2016

(Øre)

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Data er foreløbige.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Det fremgår af figur 4, at den gennemsnitlige omkostning pr. kWh energibesparelse er ste-

get fra lidt under 40 øre i 2010 til knap 50 øre i 2015. Det svarer til en stigning på ca. 25 %.

De foreløbige data for 2016 viser, at omkostningen pr. kWh energibesparelse i 2016 nogen-

lunde svarer til niveauet i 2015.

Energibesparelser i Petajoule

(PJ) kan omregnes til kilowatt-

timer (kWh).

Der går 277,8 mio. kWh til 1 PJ.

Loft over omkostningerne til energispareordningen

18. I forbindelse med indgåelsen af den energipolitiske aftale fra 2012 fastsatte forligs-

partierne bag aftalen et loft for omkostningerne til energispareordningen. For energispa-

remålet på 10,7 PJ om året i 2013 og 2014 var loftet 1,3 mia. kr. årligt. For målet på 12,2

PJ årligt i perioden 2015-2020 var loftet 1,5 mia. kr. om året. Forligspartierne var enige

om, at hvis energisparemålet ikke kunne opnås inden for loftet, skulle partierne drøfte

håndteringen heraf.

19. I juni 2016 skønnede Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, at de samlede omkost-

ninger til energispareordningen for 2015 ville blive knap 1,6 mia. kr. Derfor orienterede

energi-, forsynings- og klimaministeren forligspartierne om, at omkostningsloftet sand-

synligvis ville blive overskredet. Som reaktion på dette besluttede forligspartierne i no-

vember 2016 at reducere energisparemålet fra 12,2 PJ årligt til ca. 10,1 PJ årligt for perio-

den 2016-2020.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

20. Det fremgår ikke klart af den politiske aftale, om det reducerede energisparemål også

betyder, at omkostningsloftet er nedjusteret tilsvarende. Energi-, Forsynings- og Klimami-

nisteriet er af den opfattelse, at energisparemålet blev sat ned, for at det eksisterende om-

kostningsloft på 1,5 mia. kr. kunne overholdes. Imidlertid fremgår det af aftalen, at det re-

ducerede energisparemål skønnes at kunne reducere omkostningerne til ordningen med

gennemsnitligt 260 mio. kr. om året, svarende til 1,3 mia. kr. i perioden 2016-2020. Det be-

tyder, at de årlige omkostninger til energispareordningen skønnes at være ca. 1,24 mia. kr.

Energitilsynets foreløbige opgørelse viser, at de samlede omkostninger til energibesparel-

ser i 2016 beløber sig til 1,47 mia. kr. Hvis omkostningsloftet på 1,5 mia. kr. er fastholdt,

betyder det, at den gennemsnitlige omkostning pr. kWh energibesparelse kan stige yder-

ligere, hvilket vil forringe ordningens omkostningseffektivitet tilsvarende. Omkostnings-

loftet beskrives yderligere i bilag 2.

1.3.

REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING

Revisionskriterier

21. Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at besvare 3 spørgsmål om energispa-

reordningen, jf. bilag 1. Statsrevisorerne begrundede anmodningen med, at den gennem-

snitlige pris for energibesparelser var steget væsentligt. Derudover havde dele af branchen

kritiseret ordningen for at være for dyr (manglende omkostningseffektivitet) og for, at svig-

tende tilsyn og kontrol gav risiko for både misbrug af ordningen og konkurrenceforvridning.

22. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Energi-, Forsynings- og Klimaministeri-

et har sikret, at energispareordningen fremmer omkostningseffektive energibesparelser.

Ved omkostningseffektive energibesparelser forstår vi, at energibesparelserne er realise-

ret til færrest mulige omkostninger for energiselskaberne, og at de indberettede energibe-

sparelser lever op til energispareordningens regler. Det er ikke umiddelbart muligt at un-

dersøge energispareordningens effekt i form af den faktisk sparede energi. Det skyldes,

at en energibesparelse er en beregning af den energi, som en given aktivitet forventes at

spare. Vi undersøger derfor, om energibesparelserne er indberettet efter energispareord-

ningens regler, da reglerne har til hensigt at sikre, at de beregnede besparelser er så ret-

visende for den faktisk sparede energi som muligt. Ud over Statsrevisorernes anmodning

lægger vi til grund for undersøgelsen, at det i den energipolitiske aftale af marts 2012

fremgår, at aftalen med energiselskaberne skal være omkostningseffektiv.

23. I kapitel 2 undersøger vi, om ministeriet i tilstrækkelig grad har sikret, at de indberet-

tede energibesparelser lever op til energispareordningens regler. Vi undersøger, om mini-

steriet i tilstrækkelig grad har kontrolleret energiselskabernes egenkontrol og selskaber-

nes indberettede energibesparelser, og om ministeriet i tilstrækkelig grad har håndteret

forhold vedrørende mistanke om misbrug af ordningen.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

24. I kapitel 3 undersøger vi, om ministeriet i tilstrækkelig grad har sikret, at energiselska-

berne har realiseret energibesparelser til færrest mulige omkostninger. Vi undersøger først,

om energiselskaberne har nogen økonomisk tilskyndelse til at realisere energibesparelser

til færrest mulige omkostninger. Dernæst undersøger vi, om ministeriet har ført tilsyn med,

at energiselskaberne kun opkræver de tilladte omkostninger, og om ministeriet har fulgt

op på, at selskaber med høje omkostninger til energibesparelser får bragt deres omkost-

ninger ned. Endelig undersøger vi, om ministeriet i tilstrækkelig grad har sikret, at energi-

spareordningen i særlig grad fremmer additionelle energibesparelser, dvs. energibesparel-

ser, som ikke var blevet gennemført uden energiselskabernes indsats.

25. Vi lægger til grund for revisionskriterierne, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

(i praksis Energistyrelsen) ifølge energisparebekendtgørelsen skal føre tilsyn med, at ener-

giselskaberne overholder energispareordningens regler. Revisionskriterierne er ligeledes

baseret på ministeriets tilsynsforpligtelse, hvad angår ordningens omkostninger. Derud-

over er kriterierne baseret på ministeriets ressortansvar for forsyningslovene og dermed

ministeriets kompetence til at fastsætte regler for, hvordan energiselskaberne skal finan-

siere, opgøre og indberette deres omkostninger til energispareordningen.

Metode

26. Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af skriftligt materiale vedrørende energi-

spareordningen, herunder regel- og aftalegrundlaget, eksterne evalueringer, stikprøvekon-

troller, brancheforeningernes årlige indberetninger samt notater og mødereferater. Der-

udover har vi holdt møder med Energistyrelsen, Energitilsynet, Energi-, Forsynings- og Kli-

maministeriets departement, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, De Frie Energiselskaber,

Dansk Energirådgivning og Dansk Isolerings Garanti.

Vi har stikprøvevist gennemgået energiselskabernes audit for at afdække, om de lever op

til kravene i energispareordningen. Metoden bag stikprøveudvælgelsen er beskrevet i bi-

lag 2.

27. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf.

bilag 2.

Afgrænsning

28. Undersøgelsen omfatter perioden fra 2012 og frem, inkl. forarbejdet til energispareaf-

talen af 13. november 2012. Vi undersøger således ikke energispareordningen, fra den tråd-

te i kraft i 2006 til 2012. I dele af undersøgelsen er vi dog gået længere tilbage i tid, bl.a.

for at belyse regelgrundlaget for ordningen. Data for 2016 er inddraget i det omfang, de

har været tilgængelige.

29. Ifølge rigsrevisorloven har Rigsrevisionen ikke adgang til at revidere energiselskaber-

ne og brancheforeningerne, men kan alene benytte sig af den adgang til selskaberne, som

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har i kraft af ministeriets tilsyn. Fokus for under-

søgelsen er derfor på ministeriets rolle og ansvar i forhold til at sikre, at energispareord-

ningen fremmer omkostningseffektive energibesparelser.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

30. Statsrevisorerne har specifikt spurgt til, om der har været misbrug af energispareord-

ningen. Vi skal understrege, at misbrug i form af fx forfalskning af dokumentation eller be-

vidst udnyttelse af uklare regler kan være vanskeligt at undersøge og bevise ved revision

alene. Derfor er det ikke muligt for Rigsrevisionen at afdække omfanget af misbrug med

energispareordningen. Vores tilgang til spørgsmålet har derfor været at undersøge, hvor-

dan Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har håndteret mistanke om misbrug af ener-

gispareordningen.

31. Statsrevisorernes spørgsmål og angivelsen af, hvor de besvares, fremgår af bilag 1. I

bilag 2 redegør vi for de metoder, som vi har brugt i undersøgelsen. Bilag 3 indeholder en

ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT DE INDBERETTEDE ENERGIBESPARELSER

LEVER OP TIL REGLERNE

2. Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriets sikring af,

at de indberettede energibe-

sparelser lever op til reglerne

DELKONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke i tilstrækkelig

grad har sikret, at de indberettede energibesparelser lever op til energispareordningens

regler.

Rigsrevisionen vurderer, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke i tilstrækkelig

grad har kontrolleret energiselskabernes egenkontrol af energibesparelser. Undersøgel-

sen viser, at ministeriet hverken løbende eller i de årlige stikprøvekontroller i tilstrække-

lig grad har fulgt op på selskabernes egenkontrol. Fx viser undersøgelsen, at en stor og

stigende andel af energiselskaberne i perioden 2013-2015 ikke havde gennemført de på-

krævede årlige audit, og at ministeriet var vidende herom uden at påpege det over for

selskaberne. Som følge af energispareaftalen fra 2016 skal selskaberne fremover sende

resultaterne af deres egenkontrol til ministeriet og redegøre for, hvordan de vil følge op

herpå.

Rigsrevisionen vurderer endvidere, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke i til-

strækkelig grad har kontrolleret energiselskabernes indberettede energibesparelser. I pe-

rioden 2013-2015 har stikprøvekontrollerne vist fejl i over 27 % af de udvalgte sager, og

for 2015 var fejlraten 43 %. Rigsrevisionen finder, at ministeriet burde have udtrukket og

undersøgt flere sager hos selskaber med meget høje fejlrater i stikprøvekontrollerne. Det

har ministeriet imidlertid kun gjort i forbindelse med stikprøvekontrollen for 2014.

Generelt har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets stikprøvekontroller omfattet en me-

get lille del af det samlede antal selskaber og sager, på trods af at stikprøvekontrollerne

har vist høje og stigende fejlrater. I stikprøvekontrollen for 2015 fordoblede ministeriet

antallet af selskaber og tredoblede antallet af sager, som skulle trækkes ud til kontrol. Mi-

nisteriets udvælgelseskriterier betød imidlertid, at kun ca. halvdelen af de selskaber, der

havde indberettet energibesparelser i 2015, kunne blive trukket ud til kontrol. Det finder

Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT DE INDBERETTEDE ENERGIBESPARELSER

LEVER OP TIL REGLERNE

Når resultatet af de årlige stikprøvekontroller foreligger, gennemgår Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet de fejlbehæftede energibesparelser for at afgøre, om de helt eller del-

vist skal underkendes. Energiselskaberne skal efterfølgende trække de underkendte ener-

gibesparelser fra i deres næste indberetning. Ministeriet har imidlertid ikke fulgt op på,

at selskaberne faktisk gør det. Det har ministeriet ikke kunnet gøre, fordi ministeriet ale-

ne har indhentet samlede oversigter over selskabernes indberettede energibesparelser på

brancheniveau. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende, da der dermed er risiko for,

at underkendte energibesparelser alligevel tæller med i opgørelsen. Som følge af energi-

bespareaftalen fra 2016 skal energiselskaberne dog fremover indberette eventuelle kor-

rektioner direkte til ministeriet.

Rigsrevisionen vurderer, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke i helt tilstrække-

lig grad har fulgt op på mistanker om misbrug af energispareordningen. Ministeriet er i pe-

rioden 2012-2016 blevet bekendt med 7 forhold, hvor der har været mistanke om misbrug

med energispareordningen. For 6 af disse forhold har ministeriet ændret og/eller præcise-

ret reglerne for at lukke muligheden for misbrug. Det finder Rigsrevisionen positivt. Rigs-

revisionen finder det dog ikke tilfredsstillende, at ministeriet foreløbigt kun har gennem-

ført bagudrettet kontrol af eventuelt misbrug i 1 af de 7 forhold. Når ministeriet ikke kon-

trollerer forhold med mistanke om misbrug bagudrettet, får ministeriet ikke noget overblik

over omfanget af misbruget, ligesom ministeriet ikke har mulighed for at underkende de

eventuelle energibesparelser, som ikke lever op til energispareordningens regler.

Rigsrevisionen konstaterer, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med en ny bekendt-

gørelse fra juni 2017 har femdoblet resurserne til tilsynet i perioden 2017-2021. Det finder

Rigsrevisionen positivt og påkrævet, men kan endnu ikke vurdere effekten heraf.

32. Dette kapitel handler om, hvorvidt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i tilstræk-

kelig grad har sikret, at de indberettede energibesparelser lever op til energispareordnin-

gens regler. Først undersøger vi, om ministeriet i tilstrækkelig grad har kontrolleret selska-

bernes egenkontrol af energibesparelser. Dernæst undersøger vi, om ministeriet i tilstræk-

kelig grad har kontrolleret selskabernes indberettede energibesparelser gennem den år-

lige stikprøvekontrol. Afslutningsvist undersøger vi, om ministeriet i tilstrækkelig grad

har håndteret mistanke om misbrug med energispareordningen.

Vi lægger til grund for vores undersøgelse, at ministeriet som tilsynsmyndighed har pligt

til at sikre, at de regler og bestemmelser, der fremgår af aftalen og bekendtgørelsen, over-

holdes af energiselskaberne. Denne forpligtelse indebærer, at ministeriet løbende skal fø-

re kontrol med, at energiselskaberne overholder energispareordningens regler, og at mini-

steriet skal følge op på forhold, hvor der er mistanke om misbrug af ordningen.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT DE INDBERETTEDE ENERGIBESPARELSER

LEVER OP TIL REGLERNE

2.1. MINISTERIETS KONTROL MED ENERGISELSKA-

BERNES EGENKONTROL

33. Det fremgår af energispareaftalen fra 2012, at energiselskaberne skal sikre, at doku-

mentationen for deres energibesparelser er retvisende og lever op til de fastsatte krav.

Derfor skal selskaberne gennemføre egenkontrol af de energibesparelser, som de indbe-

retter. Det er imidlertid ministeriet som tilsynsmyndighed, der har det overordnede ansvar

for at kontrollere, at energiselskabernes egenkontrol fungerer. Ministeriet kan kontrollere

selskabernes egenkontrol både løbende og i den årlige stikprøvekontrol, hvor ministeriet

også kontrollerer udvalgte indberettede energibesparelser. Vi har på den baggrund under-

søgt, om ministeriet i tilstrækkelig grad har kontrolleret selskabernes egenkontrol af ener-

gibesparelser.

FEJL

En fejl kan fx være, at der ikke

er den nødvendige dokumenta-

tion for, hvordan situationen var,

før energibespareaktiviteten

blev gennemført, eller at der ik-

ke er indgået en aftale mellem

selskab og aktør før projektstart.

Selskabernes egenkontrol af energibesparelser

34. Energiselskabernes egenkontrol består af 2 dele. For det første skal selskaberne sikre,

at dokumentationen for de enkelte energibesparelser er retvisende, og at energispareord-

ningens regler er overholdt. For det andet skal alle selskaber hvert år gennemføre en audit

af deres indberettede energibesparelser. Hensigten med auditten er at sikre og eftervise,

at de indberettede energibesparelser er realiseret og dokumenteret i overensstemmelse

med reglerne i energispareordningen. Auditten skal både indeholde en stikprøve af selska-

bets energibesparelser og en gennemgang af selskabets kvalitetssikring.

35. Hvis auditor finder fejl eller mangler i selskabernes kvalitetssikring eller indberettede

energibesparelser, kan auditor påpege dette i auditrapporten til det pågældende energi-

selskab og anbefale, at selskabet korrigerer for fejlene. Energiselskaberne er imidlertid ik-

ke forpligtede til at korrigere for de fejl eller mangler, som auditor finder, hvis selskaberne

er uenige i auditors vurdering. Det skyldes, at det alene er Energi-, Forsynings- og Klima-

ministeriet, der som ansvarlig myndighed har hjemmel til at underkende energibesparel-

ser, herunder kræve, at selskaber skal korrigere for fejl i næste års indberetninger. Da mi-

nisteriet imidlertid ikke indhenter de årlige auditrapporter, ved ministeriet ikke, hvilke fejl

auditor har fundet, eller om selskaberne korrigerer for dem.

KORREKTION

Energiselskaberne skal korrige-

re for underkendte energibespa-

relser ved at trække en tilsva-

rende mængde realiserede ener-

gibesparelser fra i indberetnin-

gen af det efterfølgende års

energibesparelser.

Det betyder i praksis, at selska-

berne er nødt til at realisere nye

energibesparelser som erstat-

ning for dem, der er korrigeret

for, hvis de skal tælle med i op-

fyldelsen af deres energispare-

mål.

Ministeriets kontrol af selskabernes egenkontrol

36. Gennem brancheforeningernes årlige indberetninger modtager ministeriet bl.a. en over-

sigt over, hvor mange selskaber der mangler at gennemføre audit. Ministeriet har oplyst,

at ministeriet ikke har haft grund til at tro, at der har været problemer med energiselska-

bernes gennemførelse af audit. Vores gennemgang af brancheforeningernes årlige indbe-

retninger til ministeriet viser dog, at andelen af selskaber, som ikke har gennemført audit,

er steget fra 2013 til 2015. Udviklingen er vist i figur 5.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT DE INDBERETTEDE ENERGIBESPARELSER

LEVER OP TIL REGLERNE

FIGUR 5

ANDELEN AF ENERGISELSKABER, DER IKKE GENNEMFØRTE AUDIT FOR

PERIODEN 2013-2015

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2013

Fjernvarmeselskaber

2014

Elnetselskaber

Total

2015

Note: De 3 naturgasselskaber og Energi- og Olieforum gennemførte audit i alle 3 år og fremgår derfor ikke

af figuren. Selskaber, der ikke har indberettet energibesparelser eller har fået varetaget deres ener-

gispareforpligtelse af en ekstern aktør det pågældende år, er ikke forpligtede til at lave audit og er

derfor ikke med i opgørelsen.

Kilde: Rigsrevisionens gennemgang af brancheforeningernes indberetninger til Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet.

Det fremgår af figur 5, at andelen af forpligtede selskaber, der ikke har gennemført audit

af energibesparelserne, er steget fra 17 % i 2013 til 30 % i 2015. For fjernvarmeselskaber-

ne er andelen tilsvarende steget fra 16 % i 2013 til 29 % i 2015, mens andelen for elnet-

selskaberne er noget højere og er steget fra 28 % til 37 % i perioden. Vores gennemgang

af selskabernes årlige indberetninger har endvidere vist, at det primært er de mindre fjern-

varme- og elnetselskaber, der ikke har gennemført audit. Ministeriet har ikke på baggrund

af brancheforeningernes indberetninger fulgt op på, at de pågældende energiselskaber ef-

terfølgende har fået gennemført den manglende audit.

37. I den årlige stikprøvekontrol undersøger ministeriet bl.a. de udtrukne selskabers kvali-

tetssikring, og om de har gennemført audit. Gennemgangen af selskabernes kvalitetssik-

ring fylder kun meget lidt i stikprøvekontrollerne og i ministeriets opfølgning. Den ene gang,

hvor stikprøvekontrollen påtalte en mangelfuld kvalitetssikring hos et selskab, pointerede

ministeriet blot i opfølgningen, at det fremadrettet ville være hensigtsmæssigt, hvis en

kollega e.l. udførte kvalitetssikringen.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT DE INDBERETTEDE ENERGIBESPARELSER

LEVER OP TIL REGLERNE

38. På baggrund af stikprøvekontrollerne for 2013 og 2014 påtalte ministeriet over for et

enkelt selskab, at det manglede at gennemføre audit, selv om det fremgik, at 5 selskaber

manglede at gennemføre audit. I det omtalte tilfælde påpegede ministeriet over for sel-

skabet, at reglerne skulle følges fremadrettet, og pålagde ikke selskabet at udføre en au-

dit bagudrettet, selv om ministeriet havde mulighed for det. Dermed var der ingen konse-

kvenser for de selskaber, som havde en mangelfuld egenkontrol.

Rigsrevisionens gennemgang af audittene

39. For at undersøge om audittene lever op til kravene i energispareordningen, har vi ud-

valgt 79 selskaber og anmodet om deres 2 seneste audit. Vi har i alt modtaget 95 audit.

Der er flere årsager til, at vi ikke modtog 2 audit fra alle selskaberne, fx at audittene ikke

var udført, eller at energispareforpligtelsen for det enkelte selskab blev varetaget af en

ekstern aktør. Metoden bag udvælgelsen af stikprøven er beskrevet i bilag 2.

40. Vores stikprøve viser, at kun 30 % af audittene gennemgik selskabets kvalitetssikring,

mens 90 % af de interne og 97 % af de eksterne audit gennemførte en stikprøve af selska-

bets indberettede energibesparelser. Vores stikprøve viser endvidere, at auditor fandt fejl,

som ville kræve rettelser af de indberettede energibesparelser i 7,6 % af sagerne fra de

interne audit og i 11,5 % af sagerne fra de eksterne audit. Stikprøven viser også, at audi-

tor i nogle tilfælde fandt fejl i meget store energisparesager, jf. boks 2.

BOKS 2

EKSEMPEL PÅ AUDITORS FUND AF FEJL I MEGET STORE ENERGISPARE-

SAGER

Blandt de gennemgåede audit var en audit af et selskabs energibesparelser i 2013.

I auditrapporten fremgår det, at auditor anbefalede selskabet ikke at indberette 7

konkrete energisparesager, fordi auditor vurderede, at de ikke levede op til reglerne

i energispareordningen. Til sammen udgjorde de 7 sager 66.507 MWh energibespa-

relser, hvilket svarer til ca. 2 % af det samlede energisparemål (for alle energiselska-

ber) for 2013.

Ministeriet har på vores anmodning bedt selskabet om at redegøre for, hvordan sel-

skabet reagerede på auditors anbefaling. Selskabet oplyser i sin redegørelse, at sel-

skabet for 6 ud af de 7 sager har fremsendt supplerende dokumentation til auditor,

som ikke har haft yderligere bemærkninger efterfølgende. For den 7. sag har ener-

giselskabet oplyst, at selskabet har korrigeret for i alt 3.090,6 MWh i henholdsvis

2014 og 2017.

Ministeriet har ikke undersøgt de enkelte sager yderligere. Det har således været op

til selskabet selv at afgøre, om selskabet var enig med auditors vurdering.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT DE INDBERETTEDE ENERGIBESPARELSER

LEVER OP TIL REGLERNE

2016-aftalens ændringer af ministeriets kontrol med selskabernes egenkontrol

41. I energispareaftalen fra 2016 er der taget en række initiativer til at forbedre selska-

bernes egenkontrol. Den nye aftale tydeliggør for det første, hvad selskabernes kvalitets-

sikring skal omfatte, ved at skelne mellem selskabernes kvalitetssikringssystem (dvs. de

fastsatte procedurer for håndtering af energibesparelserne) og kvalitetssikringen af hver

enkelt energisparesag. Kvalitetssikringssystemet skal dokumenteres skriftligt og løben-

de opdateres. I den forbindelse har ministeriet i samarbejde med brancheforeningerne ud-

arbejdet vejledninger for og eksempler på, hvordan et kvalitetssikringssystem kan udfor-

mes.

For det andet opdeles audittene i en kvalitetskontrol, som består af en stikprøvevis gen-

nemgang af selskabets energibesparelser forud for indberetning, og i en gennemgang af

selskabets kvalitetssikring. Gennemgangen af selskabets kvalitetssikring skal både un-

dersøge, om selskabets kvalitetssikringssystem lever op til aftalens krav, og om systemets

procedurer efterleves.

42. På baggrund af 2016-aftalen skal selskaberne desuden fremover sende resultaterne

af deres egenkontrol og oplysninger om, hvordan de vil følge op på resultaterne, til mini-

steriet. Derudover er det i aftalen fremhævet, at ministeriets årlige stikprøvekontrol skal

have fokus på, om selskaberne gennemfører en tilstrækkelig egenkontrol.

RESULTATER

Rigsrevisionen vurderer, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke i tilstrækkelig

grad har kontrolleret energiselskabernes egenkontrol af energibesparelser.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har kun meget begrænset kendskab til kvaliteten

af selskabernes egenkontrol. Rigsrevisionens stikprøve af energiselskabernes audit viser,

at kun 30 % af audittene gennemgik selskabernes kvalitetssikring, selv om det ifølge mi-

nisteriet er et krav. Rigsrevisionens gennemgang af brancheforeningernes årlige indberet-

ninger til ministeriet viser endvidere, at andelen af selskaber, der ikke har gennemført

audit, er steget fra 17 % i 2013 til 30 % i 2015. Ministeriet reagerede ikke på disse oplys-

ninger, selv om ministeriet lå inde med den relevante dokumentation. Det er Rigsrevisio-

nens vurdering, at ministeriet burde have fulgt op på, at selskaberne ikke havde gennem-

ført audit – ikke mindst set i lyset af, at andelen af ikke gennemførte audit har været sti-

gende.

I tilfælde, hvor auditor måtte finde fejl i et selskabs indberetninger, har selskabet ikke pligt

til at reagere, hvis det er uenig i auditors vurdering, da kun Energi-, Forsynings- og Klima-

ministeriet kan træffe afgørelser om gyldigheden af energibesparelserne. Eftersom mini-

steriet imidlertid ikke ser eller behandler auditrapporterne, finder Rigsrevisionen, at audit

ikke har været et effektivt redskab til at sikre, at de indberettede energibesparelser over-

holder energispareordningens regler.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT DE INDBERETTEDE ENERGIBESPARELSER

LEVER OP TIL REGLERNE

Undersøgelsen viser desuden, at selskabernes kvalitetssikring er blevet behandlet meget

overfladisk i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets stikprøvekontroller, og at ministeri-

et i sin opfølgning på stikprøvekontrollerne kun i 1 ud af 5 tilfælde har reageret på selska-

bernes manglende gennemførelse af audit. I det tilfælde, hvor ministeriet reagerede, blev

der ikke stillet krav om, at selskabet gennemførte audit. Det finder Rigsrevisionen ikke til-

fredsstillende.

I energispareaftalen fra 2016 er det tydeliggjort, hvad selskabernes egenkontrol skal inde-

holde. Fremover skal selskaberne tilmed sende resultaterne af deres egenkontrol, og hvor-

dan de eventuelt vil følge op på den, til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

2.2. MINISTERIETS KONTROL MED ENERGISELSKABER-

NES INDBERETTEDE ENERGIBESPARELSER

43. Foruden selskabernes egenkontrol skal ministeriet årligt gennemføre en stikprøvekon-

trol af selskabernes indberettede energibesparelser. Selve stikprøvekontrollen foretages

af eksterne konsulenter på vegne af ministeriet. Ministeriet følger derefter op på resulta-

terne af stikprøvekontrollen over for hvert enkelt selskab for at vurdere, om de fejlbehæf-

tede energibesparelser skal underkendes. Vi har på den baggrund undersøgt, om ministe-

riet i tilstrækkelig grad har kontrolleret selskabernes indberettede energibesparelser.

Ministeriets stikprøvekontrol

44. Ministeriet fastsætter de overordnede principper for, hvordan stikprøvekontrollerne

skal gennemføres, herunder hvilke selskaber der skal indgå og rammerne for udvælgelsen

af sager. Tabel 2 viser både antallet og andelen af selskaber, sager og MWh energibespa-

relser, som har været udtrukket til stikprøvekontrol i perioden 2013-2015. Derudover viser

tabellen, hvilken udtrækningsmetode ministeriet har lagt til grund for stikprøvekontroller-

ne. Da ministeriet ikke er bekendt med det præcise antal sager, som er omfattet af ener-

gispareordningen i de pågældende år, er andelen af sager baseret på et skøn. Ministeriet

anslår, at der i perioden 2013-2015 har været mindst 100.000 energisparesager om året.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT DE INDBERETTEDE ENERGIBESPARELSER

LEVER OP TIL REGLERNE

TABEL 2

KARAKTERISTIKA FOR MINISTERIETS STIKPRØVEKONTROLLER FOR PERIODEN 2013-2015

2013

Antal undersøgte selskaber

Andel af samlede antal selskaber

Antal undersøgte sager

Andel af samlede antal sager

Antal undersøgte MWh

Andel af samlede MWh

Udtrækningsmetode

2014

2,5 %

150

0,15 %

35.430

1,39 %

Risikobaseret

2015

4,3 %

450

0,45 %

73.721

2,29 %

Simpelt tilfældig

2,1 %

130

0,13 %

12.941

0,55 %

Kriteriebaseret

Baseret på Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets skøn af, at det samlede antal sager er mindst 100.000 årligt fra 2013 til 2015.

Stikprøven er valgt simpelt tilfældigt inden for et afgrænset antal selskaber. Dvs. at ikke alle selskaber, som har realiseret energibesparelser i

2015, har kunnet blive udvalgt i stikprøven.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

SIMPELT TILFÆLDIG

En simpelt tilfældig udtræk-

ningsmetode betyder, at alle

enheder (fx sager eller selska-

ber) har lige stor sandsynlighed

for at blive udvalgt i stikprøven.

Det fremgår af tabel 2, at andelen af både undersøgte selskaber, sager og MWh er steget

over tid, men stadig udgør en lille andel af det samlede antal selskaber, sager og MWh. Sær-

ligt andelen af sager, der er blevet undersøgt i stikprøvekontrollerne, har været lav og lig-

ger på maks. 0,45 % af de anslåede 100.000 sager. Målt på selskabsniveau har andelen af

selskaber, som er blevet udtrukket til stikprøvekontrollerne, været mellem godt 2 % og

godt 4 % i perioden.

Det fremgår endvidere af tabellen, at ministeriet over tid har brugt forskellige metoder til

at vælge selskaber ud til stikprøvekontrol. I 2013 valgte ministeriet 10 selskaber med for-

skellig størrelse og lokalitet. Derudover kunne selskaber, der tidligere havde været udtruk-

ket til stikprøvekontrol, ikke blive udtrukket igen. I 2014 valgte ministeriet 10 selskaber,

hvor ministeriet vurderede, at der var en særlig risiko for fejl. I 2015 indgik dobbelt så man-

ge selskaber og 3 gange så mange sager i stikprøven som i 2014. Ministeriet havde imid-

lertid begrænset, hvilke selskaber der kunne blive valgt til stikprøven, så selskaber med

få energibesparelser og selskaber, der tidligere havde været med i stikprøvekontrollen, ik-

ke kunne blive valgt. Det betød, at kun 221 ud af de 411 selskaber, som havde realiseret

energibesparelser i 2015, svarende til 54 %, kunne blive udtrukket. De 221 selskaber hav-

de realiseret 33 % af de samlede energibesparelser i 2015. Inden for det afgrænsede an-

tal selskaber blev de 20 selskaber udvalgt simpelt tilfældigt.

45. Ifølge EU’s energieffektivitetsdirektiv skal mindst en statistisk signifikant og repræ-

sentativ andel af de årligt indberettede energisparesager kontrolleres. Ministeriet vurde-

rer, at stikprøvekontrollerne set over hele aftaleperioden lever op til direktivets krav. Rigs-

revisionen bemærker dog, at man ikke kan tale om statistisk signifikante og repræsenta-

tive andele af energibesparelser, når ministeriet ikke kender det faktiske antal energispa-

resager.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT DE INDBERETTEDE ENERGIBESPARELSER

LEVER OP TIL REGLERNE

46. Af energispareaftalen fra 2016 fremgår det, at ministeriet fremover hvert år skal gen-

nemføre stikprøvekontrol af en repræsentativ andel af de indberettede energibesparelser.

Med den nye bekendtgørelse af juni 2017 bliver ministeriets tilsyn tilført 115 mio. kr. til i

alt 144 mio. kr. i perioden 2017-2021. Dette svarer til, at midlerne til myndighedskontrol i

perioden er femdoblet. Finansieringen sker inden for energispareordningens økonomiske

rammer.

Stikprøvekontrollernes resultater

47. Figur 6 viser, hvor stor en andel af de kontrollerede sager i stikprøvekontrollerne for

2013, 2014 og 2015 der havde fejl. De viste fejlrater er baseret på stikprøvekontrollernes

resultater og er ikke et udtryk for de endelige afgørelser om korrektioner, som ministeriet

foretager efterfølgende.

FIGUR 6

ANDELEN AF SAGER MED FEJL I STIKPRØVEKONTROLLERNE FOR PERIO-

DEN 2013-2015

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2013

2014

2015

Kilde: Rigsrevisionens på baggrund af oplysninger fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Det fremgår af figur 6, at andelen af sager med fejl er steget fra 27 % i 2013 til 36 % i 2014

og til 43 % i 2015.

48. Stikprøvekontrollerne viste også, at nogle selskaber havde særligt mange fejl. Figur 7

viser andelen af selskaber i stikprøvekontrollerne for 2013, 2014 og 2015, der havde fejl i

over halvdelen af deres kontrollerede sager.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT DE INDBERETTEDE ENERGIBESPARELSER

LEVER OP TIL REGLERNE

FIGUR 7

ANDELEN AF SELSKABER MED FEJL I OVER HALVDELEN AF DERES KON-

TROLLEREDE SAGER FOR PERIODEN 2013-2015

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2013

2014

2015

Note: I stikprøvekontrollen for 2015 havde 5 ud af 9 de selskaber, som havde fejl i over halvdelen af deres

kontrollerede sager, kun indberettet en enkelt sag. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet kunne

derfor ikke trække yderligere sager fra disse 5 selskaber.

Kilde: Rigsrevisionens på baggrund af oplysninger fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Som det fremgår af figur 7, havde min. 30 % af selskaberne i stikprøvekontrollerne for pe-

rioden 2013-2015 fejl i over halvdelen af deres kontrollerede sager. I stikprøvekontrollen

for 2014 håndterede ministeriet dette ved at gennemgå ekstra sager hos selskaber med

mange fejl. Det samme gjorde ministeriet imidlertid ikke i forbindelse med stikprøvekon-

trollerne for 2013 og 2015.

Ministeriets opfølgning på stikprøvekontrollerne

49. Når ministeriet modtager resultaterne af den årlige stikprøvekontrol fra de eksterne

konsulenter, gennemgår ministeriet sagerne med fejl. I sager, hvor en indberettet bespa-

relse ikke lever op til kravene i energispareordningen, kan ministeriet underkende hele el-

ler dele af den indberettede besparelse. Selskabet skal herefter korrigere for fejlen ved at

trække den underkendte energibesparelse fra, når selskabet indberetter det efterfølgen-

de års energibesparelser. Hvis et selskab som følge heraf ikke lever op til sin energispare-

forpligtelse, skal selskabet realisere nye energibesparelser.

50. Som opfølgning på stikprøvekontrollerne har ministeriet underkendt 2,9 % af de kon-

trollerede energibesparelser for 2013 og 32,5 % af de kontrollerede energibesparelser for

2014. For 2015 har ministeriet endnu ikke fulgt op på sagerne med fejl. Ministeriet modtog

resultaterne fra 2015-kontrollen i december 2016, og ministeriet har oplyst, at opfølgnin-

gen først vil blive sat i gang i efteråret 2017. Ministeriet har ikke en tidsplan for, hvornår

opfølgningen skal være afsluttet. De foregående år har opfølgningen været afsluttet i maj.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT DE INDBERETTEDE ENERGIBESPARELSER

LEVER OP TIL REGLERNE

51. Ministeriet har siden stikprøvekontrollen for 2013 bedt selskaberne om at dokumente-

re, at de har korrigeret for de energibesparelser, som ministeriet har underkendt på bag-

grund af stikprøvekontrollens resultater. Med stikprøvekontrollen for 2014 begyndte mini-

steriet at kontrollere, at ministeriet også modtog den efterspurgte dokumentation fra sel-

skaberne. Selv om ministeriet modtager dokumentationen fra selskaberne, har ministe-

riet ikke haft mulighed for at følge op på, om selskaberne i praksis korrigerede for de un-

derkendte besparelser. Det skyldes, at ministeriet har indhentet indberetninger på et ak-

kumuleret niveau fra brancheforeningerne. Derfor har ministeriet ikke haft overblik over

de enkelte selskabers energibesparelser og korrektioner. I den nye aftale fra 2016 er der

indskrevet et krav om, at de enkelte selskaber skal indberette deres korrektioner direkte

til ministeriet.

RESULTATER

Rigsrevisionen vurderer, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke i tilstrækkelig grad

har kontrolleret energiselskabernes indberettede energibesparelser.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets stikprøvekontroller for 2013-2015 har årligt dæk-

ket mellem godt 2 % og godt 4 % af det samlede antal selskaber og under 0,45 % af det an-

slåede antal sager. Ministeriet har fordoblet antallet af kontrollerede selskaber og tredob-

let antallet af kontrollerede sager i stikprøvekontrollen for 2015. Stikprøvekontrollerne vi-

ste alle år fejl i over 27 % af de udvalgte sager, og for 2015 var fejlraten 43 %. Efterfølgen-

de har ministeriet underkendt ca. 3 % af de kontrollerede besparelser for 2013 og knap

33 % af de kontrollerede besparelser for 2014. Ministeriet har endnu ikke fulgt op på stik-

prøvekontrollen for 2015.

I stikprøvekontrollen for 2014 fulgte Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet op på selska-

ber med særligt mange fejl i deres indberettede energibesparelser ved at gennemgå eks-

tra sager fra disse selskaber. Ministeriet undersøgte imidlertid ikke selskaber med høje

fejlrater nærmere hverken i 2013 eller 2015. I stikprøvekontrollen for 2015 valgte ministe-

riet ikke at udtrække selskaber, der havde indberettet få energibesparelser, eller som hav-

de været udtrukket til tidligere stikprøvekontroller. Set i lyset af at tidligere stikprøvekon-

troller har vist høje fejlrater, finder Rigsrevisionen det ubegrundet at ekskludere tidligere

undersøgte selskaber fra stikprøvekontrollen for 2015. De 2 kriterier betød samlet set, at

kun 54 % af de selskaber, som havde indberettet energibesparelser i 2015, kunne blive ud-

trukket til stikprøvekontrollen. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT DE INDBERETTEDE ENERGIBESPARELSER

LEVER OP TIL REGLERNE

Rigsrevisionen vurderer endvidere, at det er utilfredsstillende, at Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet ikke er i stand til at følge op på, om selskaberne faktisk korrigerer for det,

som ministeriet pålægger dem. Ministeriet har dermed kun selskabernes tilsendte doku-

mentation for, at de underkendte energibesparelser ikke tæller med i de indberettede ener-

gibesparelser. I den nye energispareaftale fra 2016 er der krav om, at de enkelte selskaber

SENESTE HENVENDEL-

SER OM MISTANKE OM

MISBRUG

Energi-, Forsynings- og Klima-

ministeriet har i august 2017

oplyst, at ministeriet i perioden

fra oktober 2016 til august

2017 har modtaget yderligere

6 henvendelser om mistanke om

mulig misbrug med energispa-

reordningen. Ministeriet er ved

at undersøge, om der er hold i

mistanken om misbrug, og om

der er behov for yderligere op-

følgning på dem.

skal indberette deres korrektioner direkte til ministeriet.

Rigsrevisionen kan konstatere, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke kender det

samlede antal energisparesager, som er omfattet af energispareordningen. Dermed kan

ministeriet ikke kontrollere en statistisk signifikant og repræsentativ andel af de indbe-

rettede energibesparelser.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet besluttede i april 2017 at øge resurserne til kon-

trolindsatsen med 115 mio. kr. for perioden 2017-2021. Dermed er resurserne til indsatsen

blevet femdoblet.

2.3. MINISTERIETS HÅNDTERING AF MISTANKE OM

MISBRUG AF ENERGISPAREORDNINGEN

52. I dette afsnit vurderer vi, om ministeriet i tilstrækkelig grad har håndteret mistanke om

misbrug af energispareordningen. For at ministeriet håndterer mistanke om misbrug til-

strækkeligt, bør ministeriet i første omgang undersøge, om der er hold i mistanken om mis-

brug. Hvis det er tilfældet, bør ministeriet fremadrettet lukke muligheden for misbrug in-

den for det aktuelle område, fx ved at ændre eller præcisere energispareordningens reg-

ler. Derudover bør ministeriet foretage en bagudrettet kontrol for at afdække omfanget af

misbrug og for at have mulighed for at underkende eventuelle energibesparelser, der ikke

lever op til energispareordningens regler.

TEKNISK ARBEJDS-

GRUPPE

Teknisk Arbejdsgruppe består

af repræsentanter fra aftale-

parterne, dvs. Dansk Energi, na-

turgasselskaberne, Dansk Fjern-

varme og Foreningen Danske

Kraftvarmeværker, Energi- og

Olieforum, og repræsentanter

fra Energi-, Forsynings- og Kli-

maministeriet (som varetager

formandskabet og sekretariats-

funktioner for arbejdsgruppen).

Arbejdsgruppen har bl.a. til op-

gave løbende at præcisere og

fortolke aftalens regler. Teknisk

Arbejdsgruppe mødes efter be-

hov, dog mindst 3 gange årligt.

Forhold med mistanke om misbrug af energispareordningen

53. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har i forbindelse med undersøgelsen oplyst,

at ministeriet i perioden november 2012 - oktober 2016 er blevet bekendt med 7 forhold,

hvor ministeriet har haft mistanke om misbrug af energispareordningen. Ministeriet er en-

ten blevet bekendt med forholdene via Teknisk Arbejdsgruppe eller via direkte henvendel-

ser til ministeriet.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT DE INDBERETTEDE ENERGIBESPARELSER

LEVER OP TIL REGLERNE

54. Tabel 3 beskriver de 7 forhold og viser, hvordan ministeriet har håndteret dem.

TABEL 3

FORHOLD MED MISTANKE OM MISBRUG AF ENERGISPAREORDNINGEN

Har ministeriet

gennemført

fremadrettede

tiltag?

Udskiftning af traktorer

Ministeriet blev i efteråret 2014 bekendt med problemer med forkert opgørelse

af energibesparelser ved udskiftning af traktorer.

Dobbeltindberetninger af energibesparelser

Ministeriet blev i marts 2015 bekendt med muligheden for dobbeltindberetnin-

ger af energibesparelser.

Udskiftning af halm-/biomassekedler

Ministeriet blev i november 2015 bekendt med problemer med forkert opgørelse

af energibesparelser ved udskiftning af gamle halm-/biokedler til nye.

Har ministeriet

gennemført

bagudrettet

kontrol?

Nej

(planlagt, men endnu

ikke igangsat)

Udskiftning af servere

Ministeriet blev i januar 2016 bekendt med problemer med forkert opgørelse af

energibesparelser ved udskiftning af servere.

Nej

(planlagt, men endnu

ikke igangsat)

Krydssubsidiering mellem koncernforbundne elnetselskaber

Ministeriet blev i marts 2016 bekendt med muligheden for at krydssubsidiere

mellem koncernforbundne elnetselskaber og handelsselskaber.

Nej

(planlagt, men efter-

følgende aflyst)

Udskiftning af olie- og gaskedler

Ministeriet blev i juni 2016 bekendt med uoverensstemmelse mellem regler og

standardskabelon for udskiftning af olie- og gaskedler.

Hulmursisolering

Ministeriet blev i juni 2016 bekendt med problemer med forkert opgørelse af

energibesparelser ved hulmursisolering.

Nej

(offentliggjort

marts 2017)

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Det fremgår af tabel 3, at ministeriet i 6 ud af de 7 forhold har gennemført fremadrettede

tiltag for at lukke muligheden for misbrug. Det er sket ved at ændre eller præcisere regler-

ne. Ministeriet har ikke gennemført fremadrettede tiltag vedrørende muligheden for kryds-

subsidiering, da der ifølge ministeriet ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at

krydssubsidiering reelt forekommer.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT DE INDBERETTEDE ENERGIBESPARELSER

LEVER OP TIL REGLERNE

Det fremgår også af tabellen, at ministeriet har gennemført en bagudrettet kontrol af for-

holdet om hulmursisolering. Ministeriet planlagde bagudrettede kontroller af 3 andre for-

hold. Kontrollerne er endnu ikke igangsat, selv om ministeriet i oktober 2016 oplyste til

Rigsrevisionen, at ministeriet ville gennemføre de bagudrettede kontroller primo 2017. De

bagudrettede kontroller af udskiftning af halm-/biomassekedler og udskiftning af servere

har ministeriet udskudt til efteråret 2017. Ministeriet har imidlertid aflyst den bagudrette-

de kontrol af spørgsmålet om krydssubsidiering. Det skyldes, at fordelingen af tilsynsan-

svaret mellem ministeriet og Energitilsynet er ændret i juni 2017.

55. I det følgende gennemgår vi 5 af de 7 forhold. Vi har udvalgt disse 5 for at belyse for-

hold med forskellige karakteristika.

Udskiftning af traktorer

56. Forholdet handler om, hvordan energibesparelsen skal udregnes, når man udskifter en

gammel traktor med en nyere, mere energieffektiv model. Der har været eksempler på, at

forudsætningerne for at regne den sparede energi ud har været urealistiske. Fx har det væ-

ret angivet, at en nyanskaffet traktor blev brugt med sin maksimale ydeevne 24 timer i døg-

net, hvilket gav et urealistisk højt estimat af den realiserede energibesparelse. Konsekven-

sen er, at energibesparelsen fremstår større, end den reelt er, og at der dermed bliver ud-

betalt et for højt tilskud.

FREQUENTLY ASKED

QUESTIONS (FAQ)

Frequently Asked Questions

(FAQ) er et redskab for Energi-,

Forsynings- og Klimaministe-

riet til løbende at opdatere og

præcisere detaljer og regler om

energispareordningen over for

energiselskaber, aktører og an-

dre relevante interessenter.

Ministeriet har haft kendskab til problemet siden efteråret 2014. I juni 2015 offentliggjor-

de ministeriet en ny FAQ på området, og i november 2016 offentliggjorde ministeriet en ny

beregningsmetode til udregning af energibesparelser ved udskiftning af traktorer, som skul-

le forhindre, at det var muligt at snyde med opgørelserne.

Ministeriet har ikke igangsat en bagudrettet kontrol af problemet. Ministeriet har oplyst,

at ministeriet vurderede, at det var tilstrækkeligt at præcisere retningslinjerne frem for

også at igangsætte en bagudrettet undersøgelse. Ministeriet vurderer, at problemets om-

fang var af mindre betydning, men har ikke nogen konkret viden om det.

Dobbeltindberetninger af energibesparelser

57. Forholdet handler om, at det kan lade sig gøre at indrapportere den samme energibe-

sparelse flere gange og derved også få udbetalt tilskuddet til energibesparelsen flere gan-

ge. Det kan fx ske ved, at den samme energibesparelse bliver indberettet til 2 forskellige

energiselskaber af henholdsvis aktør (fx håndværker eller energirådgiver) og slutbruger

(primært virksomheder eller husholdninger), uden at selskaberne har viden om det eller kan

kontrollere det, da selskaberne ikke kender andre selskabers indberettede energibesparel-

ser.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT DE INDBERETTEDE ENERGIBESPARELSER

LEVER OP TIL REGLERNE

58. Figur 8 illustrerer, hvordan både aktør og slutbruger kan indberette samme energibe-

sparelse til 2 forskellige energiselskaber, og dermed kan både aktør og slutbruger modta-

ge tilskud for energibesparelsen.

FIGUR 8

EKSEMPEL PÅ DOBBELTINDBERETNING AF ENERGIBESPARELSER

ENERGISELSKAB 1

Den samme besparelse

fra aktør og slutbruger

indberettes 2 gange

ENERGISELSKAB 2

SLUTBRUGER

Kilde: Rigsrevisionen.

AKTØR

Ministeriet fik kendskab til problemet med dobbeltindberetninger i marts 2015. Det har ik-

ke været muligt for ministeriet at kontrollere problemets omfang, da der ikke findes et fæl-

les register over alle indberettede energibesparelser. Oplysninger om de enkelte energibe-

sparelser ligger alene hos energiselskaberne. Derfor har ministeriet ikke data for hver en-

kelt indberettet energibesparelse og kan dermed ikke tjekke, om den samme besparelse

er talt med flere gange.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT DE INDBERETTEDE ENERGIBESPARELSER

LEVER OP TIL REGLERNE

59. I 2015 samkørte Dansk Energi alle energisparesager fra alle elnetselskaber (ca. 55.000

sager). Dansk Energi undersøgte, om der var flere sager på samme adresse, og hvis det var

tilfældet, om de vedrørte det samme område. På den baggrund fandt Dansk Energi, at ca.

1 ‰ af de pågældende energisparesager potentielt kunne være dobbeltindberettede. Ener-

gi-, Forsynings- og Klimaministeriet har oplyst, at ministeriet blev mundtligt orienteret om

resultatet af Dansk Energis samkøring, men ikke modtog dokumentation for resultaterne

af samkøringen og derfor ikke ved, hvor grundig samkøringen var. HMN GasNet og Energi-

og Olieforum samkørte i 2015 sager fra én specifik aktør for at kontrollere for dobbeltind-

beretninger. De orienterede efterfølgende ministeriet om, at samkøringen havde givet an-

ledning til, at visse selskaber, der havde købt besparelser af aktøren, var blevet bedt om

at korrigere deres indberetninger. Ministeriet formoder, at Dansk Energi på baggrund af

samkøringen også bad nogle selskaber om at korrigere deres indberetninger, men ministe-

riet kan hverken bekræfte eller dokumentere dette.

60. Reglerne for dobbeltindberetning har været ens i hele 2012-aftaleperioden. Ifølge 2016-

aftalen skal selskaberne nu årligt indsende oplysninger om alle deres energibesparelser

til deres brancheforening, hvorefter en ekstern part vil kontrollere for dobbeltindberetnin-

ger. Derudover skal det også fremgå af aftalen om en energibesparelse, hvilket selskab

energibesparelsen overdrages til.

Udskiftning af servere

61. Forholdet handler om beregning af energibesparelser ved udskiftning af servere og om,

hvorvidt en udvidelse af serverkapaciteten kan medregnes som en energibesparelse. Ud-

gangspunktet er, at energibesparelsen ved en serverudskiftning udregnes i forhold til det

energiforbrug, der var før udskiftningen. Ifølge reglerne i 2012-aftalen kunne en virksomhed

også udregne en energibesparelse for den del af serverens udvidede kapacitet, som virk-

somheden skulle bruge efter udskiftningen. Virksomheden kan derimod ikke medregne en

energibesparelse for den nye servers uudnyttede kapacitet, selv om virksomheden poten-

tielt senere får behov for den. Figur 9 illustrerer, hvordan disse regler imidlertid kan misbru-

ges i forbindelse med udskiftning af servere.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT DE INDBERETTEDE ENERGIBESPARELSER

LEVER OP TIL REGLERNE

FIGUR 9

UDSKIFTNING AF SERVERE OG INDBERETNING AF ENERGIBESPARELSER

VIRKSOMHED MED

100 IT-BRUGERE

Køb af ny server

med øget

kapacitet uden

at øge antallet

af it-brugere

A++

Server med kapacitet

til 100 it-brugere

Server med kapacitet

til 1.000 it-brugere

SERVERINSTALLATØR

Indberetning af

energibesparelse for

køb af ny server

svarende til 100

it-brugere

Indberetning af

energibesparelse for

køb af ny server

svarende til 1.000

it-brugere

Korrekt:

Serverinstallatøren

indberetter en

energibesparelse for

100 it-brugere

Forkert:

Serverinstallatøren

indberetter en

energibesparelse for

100 it-brugere +

kapacitetsudvidelsen

på 900 it-brugere

Kilde: Rigsrevisionen.

Figur 9 viser, hvordan energibesparelsen indberettes korrekt og forkert. Når en virksom-

hed med fx 100 it-brugere køber en ny server med større kapacitet uden at ændre antal-

let af it-brugere i virksomheden, kan virksomheden indberette energibesparelsen forkert

ved at inddrage kapacitetsudvidelsen i beregningen af energibesparelsen. Derved kan virk-

somheden få udbetalt et større tilskud.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT DE INDBERETTEDE ENERGIBESPARELSER

LEVER OP TIL REGLERNE

62. Boks 3 viser et eksempel på, hvordan tilskuddet ved udskiftning af en server er udreg-

net forkert.

BOKS 3

EKSEMPEL PÅ FORKERT UDREGNET TILSKUD TIL ENERGIBESPARELSEN

VED UDSKIFTNING AF SERVER

En virksomhed havde investeret i en ny server, som samlet set var udregnet til at bruge

217.362 kWh mindre om året end den gamle server. Derudover var der medregnet en energief-

fektiv vækst på 1.007.765 kWh. Den energieffektive vækst dækker over den nye servers for-

øgede kapacitet i forhold til den gamle servers. Samlet blev den tilskudsberettigede energi-

besparelse opgjort til 1.225.127 kWh, hvilket ville udløse et tilskud på 426.957 kr.

Virksomheden havde imidlertid ikke øget produktionen og udnyttede således ikke den nye ser-

vers større kapacitet. Derfor kunne virksomheden ikke modtage tilskud for den energieffekti-

ve vækst, som angivet ovenfor. Virksomheden er kun berettiget til et tilskud for energibespa-

relsen på 217.362 kWh, hvilket vil give et tilskud på 75.750 kr. – dvs. under en femtedel af, hvad

tilskuddet blev udregnet til.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Ministeriet fik kendskab til problemet med udskiftning af servere i november 2015. Mini-

steriet valgte efterfølgende at skærpe reglerne for kapacitetsudvidelser på it-området, her-

under for servere, så det ikke længere er muligt at medregne en energibesparelse som føl-

ge af hverken en øget kapacitet, produktion eller ydeevne. Energibesparelsen ved udskift-

ning af servere kan således i dag kun beregnes ud fra energiforbruget før og efter udskift-

HANDELSSELSKABER

Før liberaliseringen af elmarke-

det i 2003 fik alle forbrugerne i

et bestemt geografisk område

leveret el fra det lokale mono-

polselskab. Dette selskab stod

for både transporten og hand-

len med el. Ved markedsåbnin-

gen blev hvert af de lokale mo-

nopolselskaber omdannet til

koncernfællesskaber, der inde-

holdt et elnetselskab (monopol-

del) og et handelsselskab (kom-

merciel del).

Forbrugeren kan vælge mellem

forskellige handelsselskaber,

men kan ikke vælge andre net-

selskaber. I dag er der både han-

delsselskaber, som er koncern-

forbundne med et elnetselskab,

og handelsselskaber, som ikke

er.

ningen.

63. Ministeriet har ikke overblik over, hvor stort problemet er, men ministeriet har vurde-

ret, at omfanget er større end ved en række af de andre forhold, hvor der har været mis-

tanke om misbrug af energispareordningen. Ministeriet har oplyst til Rigsrevisionen, at

ministeriet primo 2017 ville gennemføre en bagudrettet kontrol af energibesparelser op-

nået i 2015 og 2016 for it-løsninger, herunder udskiftning af servere. Ministeriet har op-

lyst, at kontrollen er udskudt til efteråret 2017.

Krydssubsidiering mellem koncernforbundne selskaber

64. Forholdet handler om, at elnetselskaber kan subsidiere deres koncernforbundne han-

delsselskaber ved at købe energibesparelser hos dem til overpris. Elnetselskaberne kan

godt inden for rammerne af energispareordningen købe energibesparelser hos et koncern-

forbundet handelsselskab, så længe det sker på markedsmæssige vilkår i henhold til de

gældende udbudsretlige regler. Handelsselskaberne opererer imidlertid på et kommercielt

grundlag og har derfor principielt interesse i at tjene penge på energibesparelser. Hvis el-

netselskabet vælger at købe energibesparelser hos sit koncernforbundne handelsselskab

til en højere pris end på markedsmæssige vilkår, er der tale om krydssubsidiering. Krydssub-

sidiering er ulovligt, da det stiller den krydssubsidierede virksomhed i en uforholdsmæs-

sig gunstig position i forhold til konkurrenterne på markedet.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT DE INDBERETTEDE ENERGIBESPARELSER

LEVER OP TIL REGLERNE

65. Ministeriet fik kendskab til problemet i marts 2016, hvor ministeriet modtog en henven-

delse fra De Frie Energiselskaber. Ministeriet har ikke gennemført fremadrettede tiltag, da

ministeriet ikke finder, at der foreligger nok dokumentation for, at der har fundet krydssub-

sidiering sted. I oktober 2016 oplyste ministeriet til Rigsrevisionen, at ministeriet ville

igangsætte en bagudrettet kontrol af problemet. Dette er endnu ikke sket, og ministeriet

forventer p.t. ikke at gennemføre kontrollen på grund af en ændret arbejdsdeling mellem

Energistyrelsen og Energitilsynet.

DE FRIE ENERGI-

SELSKABER

De Frie Energiselskaber er en

brancheforening for energisel-

skaber. De Frie Energiselskaber

er ikke part i den frivillige afta-

le om energispareordningen.

Hulmursisolering

66. Forholdet handler om muligt misbrug i forbindelse med energibesparelser ved isolering

af hulmure. Misbruget kan overordnet set forekomme på 3 måder. For det første kan der

ske misbrug ved, at en isolatør reelt ikke isolerer en tom hulmur, men alligevel indberetter

en energibesparelse og får tilskud. For det andet kan der ske misbrug ved, at en isolatør

isolerer en allerede isoleret hulmur, men opgør det som isolering af en tom hulmur og der-

med også opnår et uberettiget tilskud. For det tredje kan der ske misbrug ved, at en isola-

tør isolerer en hulmur, men beregner murarealet for højt. Det kan fx ske ved at medregne

vinduer og/eller døre. Dermed overestimeres energibesparelsen, og isolatøren får udbetalt

et for højt tilskud.

Isolatør, som er ved at blæse isoleringsmateriale ind i en hulmur.

Foto: Mikkel Østergaard/BAM/Scanpix

67. Ministeriet har kendt til problemet siden juli 2016, hvor ministeriet blev kontaktet af en

sammenslutning af aktører inden for isolatørbranchen. I december 2016 igangsatte mini-

steriet en bagudrettet kontrol af energibesparelser ved hulmursisolering. Kontrolindsatsen

har haft fokus på at undersøge dokumentation hos både energiselskaber, isolatører og hus-

ejere. Ministeriet fandt, at der var mindst én væsentlig fejl i 37 ud af 62 undersøgte sager,

svarende til 60 % af sagerne. Kontrollen viste også, at det udførte arbejde ved hulmursiso-

leringen af bygninger var utilfredsstillende i 5 af de 49 sager, hvor der blev udført stedlig

kontrol af hulmursisoleringen.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT DE INDBERETTEDE ENERGIBESPARELSER

LEVER OP TIL REGLERNE

68. På baggrund af kontrollen har ministeriet valgt permanent at stoppe for muligheden

for tilskud til hulmursisolering. Energiselskaberne kan derfor ikke længere yde tilskud til

energibesparelser ved hulmursisolering, og besparelserne kan heller ikke medregnes i sel-

skabernes energispareforpligtelse. Derudover er ministeriet i færd med at vurdere, om mi-

nisteriets kontrol giver anledning til at underkende indberettede energibesparelser, og om

der er forhold, der bør politianmeldes. Endelig har ministeriet pålagt alle energiselskaber

at foretage en intern kvalitetskontrol af deres indberettede hulmursisoleringssager for

2016 og korrigere for de indberettede energibesparelser, som er fejlagtige.

RESULTATER

Rigsrevisionen vurderer, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke i helt tilstrække-

lig grad har fulgt op på mistanker om misbrug af energispareordningen.

Ud af de 7 forhold om mistanke om misbrug, som ministeriet er blevet bekendt med i perio-

den 2014-2016, har ministeriet ændret og præciseret reglerne for 6 af dem for at lukke

muligheden for misbrug. Kun i forhold til spørgsmålet om krydssubsidiering har ministe-

riet endnu ikke ændret reglerne, da ministeriet ikke finder, at der foreligger tilstrækkelig

dokumentation for, at der foregår misbrug.

I oktober 2016 oplyste Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Rigsrevisionen om, at mi-

nisteriet primo 2017 ville foretage en bagudrettet kontrol af 4 ud af de 7 forhold, herunder

spørgsmålet om krydssubsidiering. Ministeriet har pr. august 2017 imidlertid kun udført

én bagudrettet kontrol – kontrollen om hulmursisolering. De bagudrettede kontroller af ud-

skiftning af halm-/biomassekedler og udskiftning af servere har ministeriet udskudt til ef-

teråret 2017, mens ministeriet ikke længere forventer at gennemføre en bagudrettet kon-

trol af spørgsmålet om krydssubsidiering. For de resterende 3 forhold, herunder dobbelt-

indberetning og udskiftning af traktorer, har ministeriet ikke foretaget nogen bagudrettet

kontrol, selv om ministeriet vurderede, at der var grund til at ændre reglerne. Det betyder,

at ministeriet for disse 3 forhold ikke kender til omfanget af misbrug, og at ministeriet ik-

ke har mulighed for at underkende de eventuelle energibesparelser, som ikke lever op til

energispareordningens regler. Samlet set finder Rigsrevisionen derfor ikke ministeriets

bagudrettede kontrol tilfredsstillende.

I forhold til dobbeltindberetninger har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet været nødt

til at lade et energiselskab og 2 brancheforeninger gennemføre en undersøgelse af dele

af problemets omfang i 2015, da ministeriet ikke selv har data på sagsniveau, der mulig-

gør en sådan undersøgelse. Rigsrevisionen finder det uhensigtsmæssigt, at ministeriet ik-

ke har et samlet datagrundlag, der gør det muligt at kontrollere, om energibesparelser er

indberettet mere end én gang. Hverken brancheforeninger eller energiselskaber er uafhæn-

gige myndigheder, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at kontrollen af dobbelttællin-

ger har været overladt til – og kun kan foretages af – dem.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT ENERGIBESPARELSERNE REALISERES TIL

FÆRREST MULIGE OMKOSTNINGER

3. Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriets sikring af,

at energibesparelserne reali-

seres til færrest mulige om-

kostninger

DELKONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets indsats for at sikre, at

energiselskaberne realiserer energibesparelser til færrest mulige omkostninger, har været

utilstrækkelig.

Energispareordningen er finansieret ud fra et hvile-i-sig-selv-princip, som indebærer, at

energiselskaberne kan få dækket alle deres omkostninger til energispareindsatsen hos de-

res energiforbrugere. Det gælder også omkostningerne til de energibesparelser, som Ener-

gi-, Forsynings- og Klimaministeriet underkender, fordi de er i strid med ordningens regler.

Derved har energiselskaberne ikke nogen økonomisk tilskyndelse til: 1) at realisere bespa-

relserne til færrest mulige omkostninger, 2) at sikre, at besparelserne lever op til ordnin-

gens regler eller 3) at hente pengene hjem igen for de købte besparelser, som ministeriet

har underkendt. En sådan finansieringsmodel skærper i Rigsrevisionens optik kravene til

ministeriets tilsyn med selskabernes omkostninger til energispareordningen.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har imidlertid ikke ført noget tilsyn med, om ener-

giselskaberne har opgjort omkostningerne til energispareordningen i henhold til reglerne.

Det finder Rigsrevisionen utilfredsstillende, da det betyder, at ministeriet ikke har haft

indsigt i, om selskaberne har henført flere omkostninger, end de var berettiget til. Ministe-

riet har frem til efteråret 2016 haft den opfattelse, at Energitilsynet førte tilsyn med om-

kostningerne. Det har Energitilsynet imidlertid ikke haft hjemmel til at gøre. Ministeriet

har i en ny bekendtgørelse fra juni 2017 givet Energitilsynet hjemmel til at føre tilsyn med

selskabernes omkostninger til energispareindsatsen.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT ENERGIBESPARELSERNE REALISERES TIL

FÆRREST MULIGE OMKOSTNINGER

Derudover har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets indsats for at følge op på, at ener-

giselskaberne holder omkostningerne så lave som muligt, ikke været tilstrækkelig. Rigs-

revisionen vurderer, at de data, som ligger til grund for ministeriets opfølgning, ikke har

været tilstrækkeligt pålidelige til at identificere de selskaber, som havde de højeste om-

kostninger. Derudover har ministeriets indsats foreløbigt kun givet anledning til at følge

op over for 3 selskaber, og opfølgningen er ikke afsluttet endnu.

Endelig har eksterne evalueringer af energispareordningen vist, at det ikke er samfunds-

økonomisk hensigtsmæssigt, at ca. en tredjedel af energispareindsatsen har været rettet

mod husholdninger. Indsatsen i husholdninger har samlet set givet et samfundsøkonomisk

underskud, hvorimod indsatsen rettet mod erhverv samlet set har givet et samfundsøko-

nomisk overskud. Det skyldes primært, at additionaliteten for energibesparelser gennem-

ført i husholdninger har været forholdsvis lav. Dvs. at energibesparelser i husholdninger i

stort omfang ville være blevet realiseret under alle omstændigheder – også uden energi-

selskabernes indsats. Additionaliteten for energibesparelser i husholdninger er dog steget

i den seneste evaluering, men den er fortsat væsentligt lavere end additionaliteten for er-

hverv.

69. Dette kapitel handler om Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets indsats for at sikre,

at energiselskaberne realiserer energibesparelser til færrest mulige omkostninger.

Først undersøger vi energiselskabernes økonomiske tilskyndelser til at realisere energibe-

sparelserne til færrest mulige omkostninger. Ved økonomiske tilskyndelser forstår vi i den-

ne sammenhæng, at selskaberne enten kan opnå økonomisk gevinst ved at realisere be-

sparelserne så billigt som muligt, eller at de har økonomiske omkostninger ved ikke at gø-

re det.

Dernæst undersøger vi, om ministeriet har ført tilsyn med, at energiselskaberne kun opkræ-

ver de tilladte omkostninger til energispareindsatsen. Vi undersøger også, om ministeriet

har fulgt op på, at selskaber med høje omkostninger får omkostningerne bragt ned. Ende-

lig undersøger vi, om ministeriet i tilstrækkelig grad har sikret, at energispareordningen i

særlig grad fremmer additionelle energibesparelser. Dvs. at energibesparelserne ikke ville

være blevet gennemført uden energiselskabernes indsats.

3.1. ØKONOMISKE TILSKYNDELSER I ENERGISPARE-

ORDNINGEN

70. Rammerne for, hvordan energiselskaberne kan finansiere omkostningerne til deres ener-

gispareindsats, er fastsat i energispareaftalen og den tilhørende bekendtgørelse.

71. Vi har først undersøgt, om energispareordningens finansieringsmodel indeholder øko-

nomiske tilskyndelser for energiselskaberne til at holde omkostningerne så lave som mu-

ligt. Herefter har vi undersøgt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets indsats for at ind-

arbejde sådanne økonomiske tilskyndelser i ordningen.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT ENERGIBESPARELSERNE REALISERES TIL

FÆRREST MULIGE OMKOSTNINGER

Energispareordningen finansieres efter et hvile-i-sig-selv-princip

72. Med energispareaftalen fra 2009, som trådte i kraft i 2010, indførte aftaleparterne, at

alle energiselskabernes omkostninger til at opfylde deres energispareforpligtelse skulle

bæres af slutbrugerne, dvs. selskabernes forbrugere. Det fremgik af aftalen, at energisel-

skaberne kunne medregne alle de omkostninger, som selskaberne havde til aktiviteter re-

lateret til at opfylde deres energispareforpligtelse. Dette hvile-i-sig-selv-princip gjaldt i for-

vejen for fjernvarmeselskaberne, men blev med aftalen også indført for elnet- og gasdistri-

butionsselskaberne. For elnetselskaberne blev princippet efterfølgende skrevet ind i be-

mærkningerne til lov om ændring af elforsyningsloven fra 2010. For gasdistributionsselska-

berne var princippet alene reguleret i energispareaftalen og i den tilhørende bekendtgø-

relse.

73. Det fremgik hverken i forsyningslovene, i energispareaftalerne fra 2009 og 2012 eller

i de tilhørende bekendtgørelser, hvilke konkrete omkostninger der kunne medregnes som

aktiviteter relateret til at opfylde energiselskabernes energispareforpligtelse. Energi-, For-

synings- og Klimaministeriet har oplyst, at princippet for finansieringsmodellen var, at ener-

giselskaberne hverken skulle kunne lide et økonomisk tab eller opnå en økonomisk gevinst

ved energispareindsatsen.

74. I efteråret 2014 udsendte Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet en vejledning, som

første gang beskrev i detaljer, hvilke omkostninger energiselskaberne kunne medregne,

herunder hvilke administrative omkostninger de kunne tælle med. Fx fremgik det af vejled-

ningen, at selskaberne kunne medregne kontingenter til deres brancheforening under ad-

ministrative omkostninger, hvis kontingentkronerne vedrørte energispareaktiviteter eller

administrative aktiviteter, som knyttede sig til energispareindsatsen.

75. I energispareaftalen fra 2016 og den tilhørende bekendtgørelse er det præciseret, hvil-

ke typer omkostninger energiselskaberne kan medregne ud over selve omkostningerne til

energibesparelser, jf. boks 4.

BOKS 4

OMKOSTNINGER, SOM ENERGISELSKABERNE KAN MEDREGNE I DERES

ENERGISPAREINDSATS

Ud over omkostninger til selve energibesparelserne kan følgende medregnes:



omkostninger til administration, herunder personaleomkostninger

omkostninger til betaling af brancheforening mv.

omkostninger til kvalitetssikring og dobbelttælling

omkostninger til markedsføring af ordningen

omkostninger til energispareprojekter, som ikke færdiggøres eller ikke resulterer i energi-

besparelser



omkostninger til energibesparelser, som Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet under-

kender i forbindelse med en stikprøvekontrol.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT ENERGIBESPARELSERNE REALISERES TIL

FÆRREST MULIGE OMKOSTNINGER

Som det fremgår af boks 4, kan energiselskaberne både medregne omkostningerne til sel-

ve energibesparelserne og en række øvrige omkostninger til administration, markedsføring,

kvalitetssikring og betaling af brancheforeningen for administrative aktiviteter relateret

til energispareordningen.

Det fremgår også af boks 4, at selskaberne kan medregne omkostninger til energisparepro-

jekter, som ikke bliver færdige, eller som ikke medfører nogen energibesparelse i sidste

ende. Endelig kan selskaberne få dækket omkostningerne til energibesparelser, som mini-

steriet efterfølgende underkender på baggrund af stikprøvekontroller. Dermed er det ikke

forbundet med nogen økonomisk sanktion, at et selskab får underkendt energibesparelser,

der ikke lever op til reglerne. Ministeriet kan kun kræve, at selskaberne skal korrigere de-

res fejlindberettede energibesparelser.

De 2 sidstnævnte typer omkostninger, som fremgår af boks 4, bidrager ikke til, at energi-

selskaberne opfylder deres energisparemål. Vi har ikke af ministeriets dokumenter kunnet

se, at disse 2 omkostningstyper har været beskrevet før end forud for indgåelsen af 2016-

aftalen. Ifølge ministeriet har det hvile-i-sig-selv-princip, som blev indført i 2010, betydet,

at energiselskaberne kunne få dækket disse typer omkostninger, da selskaberne hverken

skulle kunne lide økonomiske tab eller opnå økonomiske gevinster ved deres energispare-

indsats.

76. Ministeriet har ingen oplysninger om, hvor mange omkostninger selskaberne har haft

til projekter, der ikke er blevet til noget. I forhold til omkostninger til besparelser, som mi-

nisteriet underkender på baggrund af de årlige stikprøvekontroller, har vi udregnet, hvad

omfanget har været i perioden 2013-2015. Tabel 4 viser de estimerede omkostninger til

underkendte energibesparelser.

TABEL 4

ESTIMEREDE OMKOSTNINGER TIL UNDERKENDTE ENERGIBESPARELSER FOR PERIODEN

2013-2015

2013

Samlet mængde underkendte energibesparelser

Gennemsnitlig omkostning pr. kWh energibesparelse

Andelen af underkendte MWh i forhold til kontrollerede MWh

Omkostninger til underkendte energibesparelser

2014

11.527 MWh

42,1 øre

32,5 %

4,9 mio. kr.

2015

31.872 MWh

49,6 øre

43,2 %

15,8 mio. kr.

375 MWh

41,7 øre

2,9 %

0,2 mio. kr.

Tallene for 2015 er resultaterne fra stikprøvekontrollen. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har endnu ikke truffet endelig afgørelse om,

hvorvidt der er tale om fejlbehæftede energibesparelser, som skal underkendes. Derfor er estimatet for 2015 foreløbigt.

Til at estimere omkostningerne har vi taget udgangspunkt i den gennemsnitlige omkostning pr. kWh hvert år i perioden 2013-2015. Vi tager

forbehold for, at der kan være en forskel i forhold til den gennemsnitsomkostning, som energiselskaberne i stikprøverne har realiseret deres

egne energibesparelser til, ligesom der kan være forskel i forhold til omkostningerne relateret til de konkrete energibesparelser, som energi-

selskaberne har fået underkendt.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet samt Energitilsynet.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT ENERGIBESPARELSERNE REALISERES TIL

FÆRREST MULIGE OMKOSTNINGER

Det fremgår af tabel 4, at de estimerede omkostninger til underkendte energibesparelser

var 0,2 mio. kr. i 2013 og knap 5 mio. kr. i 2014. For 2015 er de estimerede omkostninger

til fejlbehæftede energibesparelser knap 16 mio. kr. Ministeriet har dog endnu ikke afgjort,

hvor stor en del af disse energibesparelser, der skal underkendes, hvilket betyder, at esti-

matet er foreløbigt.

77. Som nævnt i kapitel 2 har ministeriet i de årlige stikprøvekontroller kun undersøgt en

meget lille andel af den samlede mængde energibesparelser (knap 1,5 % i 2014 og godt 2 %

i 2015, jf. tabel 2). Jo flere energibesparelser, der undersøges, desto flere konkrete fejl vil

der blive fundet – og jo højere vil omkostningerne til underkendte besparelser også blive.

Økonomiske tilskyndelser i energispareordningens finansieringsmodel

78. Hvile-i-sig-selv-princippet betyder, at selskaberne kan føre alle omkostningerne over på

deres forbrugere. Derfor har selskaberne ikke nogen økonomisk tilskyndelse til at holde de-

res omkostninger til energispareindsatsen så lave som muligt. Selskaberne har heller ikke

nogen økonomisk tilskyndelse til at sikre, at deres indberettede energibesparelser lever op

til reglerne, eller til at forsøge at hente de penge hjem igen, som de har udbetalt for ener-

gibesparelser, som efterfølgende er blevet underkendt. Det har selskaberne ikke, fordi de

som nævnt kan få dækket deres omkostninger til underkendte energibesparelser og der-

ved hverken taber eller vinder ved at forsøge at minimere omkostningerne hertil.

Ministeriets indsats for at indarbejde økonomiske tilskyndelser i energispareordningen

79. Vi har undersøgt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets indsats for at indarbejde

økonomiske tilskyndelser i energispareordningens finansieringsmodel forud for indgåelsen

af energispareaftalen i 2012 og 2016.

80. Vi har lagt til grund, at det af aftalen fra 2009 fremgik, at der i 2012, hvor aftalen skul-

le genforhandles, skulle fastlægges en model for regulering af selskabernes omkostninger,

som sikrede, at energiselskaberne fortsat tilskyndedes til at effektivisere deres energispa-

reindsats fra 2013 og fremefter. Således var der til forhandlingerne om energispareafta-

len i 2012 et opdrag om, at parterne skulle drøfte, hvordan energispareordningen kunne

gøres mere omkostningseffektiv.

81. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet nedsatte i 2012 en arbejdsgruppe med repræ-

sentanter for parterne bag energispareaftalen, ministeriet og Energitilsynet. Arbejdsgrup-

pen skulle skitsere modeller for, hvordan ordningen kunne gøres mere omkostningseffek-

tiv ved at indarbejde økonomiske tilskyndelser. Arbejdsgruppen drøftede bl.a. modeller, der

indførte et loft over omkostningen pr. kWh energibesparelse, som betød, at selskaber, der

lå over loftet, ikke kunne opkræve alle deres omkostninger hos deres energiforbrugere. Det

ville give selskaberne en økonomisk tilskyndelse til at holde sig inden for loftet, men ikke

skabe yderligere økonomiske tilskyndelser for selskaber, der i forvejen lå under loftet. I sid-

ste ende kunne aftaleparterne ikke blive enige om en model, der indeholdt økonomiske til-

skyndelser. I stedet valgte parterne at give ministeriet mulighed for at trække selskaber

med de højeste omkostninger pr. kWh ud til en særlig analyse af, hvordan de sikrer omkost-

ningseffektiviteten i deres energispareindsats. Ministeriets implementering af dette in-

strument gennemgår vi i afsnit 3.3.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT ENERGIBESPARELSERNE REALISERES TIL

FÆRREST MULIGE OMKOSTNINGER

82. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet oplyste ikke forligskredsen bag den energipo-

litiske aftale fra 2012 om, at det ikke var lykkedes ministeriet at indføre økonomiske til-

skyndelser i energispareordningen (og dermed forbedre omkostningseffektiviteten), som

det ellers var planlagt i energispareaftalen fra 2009.

83. I 2015 anbefalede en ekstern evaluering af energispareordningen at øge ordningens

omkostningseffektivitet. Evalueringens anbefalinger og ministeriets opfølgning på dem

fremgår af boks 5.

BOKS 5

MINISTERIETS OPFØLGNING PÅ 2015-EVALUERINGENS ANBEFALING

OM OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET

Den eksterne evaluering af energispareordningen fra 2015 anbefalede 2 alternativer til at øge

ordningens omkostningseffektivitet:



at der blev indført krav til selskaber med meget høje omkostninger til energibesparelser om,

at de skulle effektivisere de efterfølgende år, svarende til en andel af deres omkostninger



at det blev overvejet at flytte energispareforpligtelsen fra net- og distributionsselska-

berne til handelsselskaberne.

Ministeriets opfølgning på overflytning af energispareforpligtelsen

På baggrund af evalueringens anbefaling om at flytte energispareforpligtelsen fra net- og di-

stributionsselskaberne til handelsselskaberne igangsatte ministeriet analyser af det økono-

miske potentiale ved det og af, hvordan en mulig ramme for en fremtidig regulering af energi-

spareforpligtelsen i givet fald kunne se ud.

Efterfølgende indskrev regeringen i sin forsyningsstrategi fra efteråret 2016, at regeringen

ønskede at flytte energispareindsatsen til handelsselskaberne senest pr. januar 2021, forud-

sat at der er klarhed om rammerne for energispareforpligtelsen efter 2020.

84. I 2015 og 2016 drøftede en tilsvarende arbejdsgruppe forud for indgåelsen af 2016-af-

talen, hvordan der kunne indføres økonomiske tilskyndelser i ordningen. Parterne kunne

dog heller ikke denne gang blive enige om dette. Derfor blev hvile-i-sig-selv-princippet

fastholdt som finansieringsmodel, og der blev ikke indført nye tiltag for at nedbringe ener-

giselskabernes omkostninger til ordningen.

85. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har oplyst, at præmissen for ministeriets ar-

bejde med at sikre en omkostningseffektiv energispareindsats har været et politisk øn-

ske om at indgå en frivillig aftale med energiselskaberne. En forudsætning for det frivil-

lige aftaleformat er ifølge ministeriet, at kravene i ordningen ikke kan række videre end

det, som parterne bag aftalen kan blive enige om. Ifølge ministeriet påtog energiselska-

berne sig således energispareopgaven på den betingelse, at selskaberne ikke risikerede

at lide et økonomisk tab ved opgaven, når de heller ikke havde mulighed for at tjene på

den.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT ENERGIBESPARELSERNE REALISERES TIL

FÆRREST MULIGE OMKOSTNINGER

Rigsrevisionen anerkender, at udgangspunktet har været et politisk opdrag om, at der skul-

le indgås en frivillig aftale med energiselskaberne om indsatsen. Men det har også været

et politisk opdrag at sikre, at indsatsen var omkostningseffektiv. Dertil kommer, at lov-

givningen giver ministeren mulighed for selv at fastsætte reglerne, hvis en frivillig aftale

ikke kan indgås.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at energiselskaberne kan få dækket alle omkostninger i forbindelse

med deres energispareindsats. Herunder også omkostninger til projekter, der ikke medfø-

rer energibesparelser, og omkostninger til energibesparelser, som Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet underkender, fordi stikprøvekontrollen har vist, at energibesparelserne

ikke lever op til reglerne.

Rigsrevisionen konstaterer, at denne hvile-i-sig-selv-finansieringsmodel medfører, at ener-

giselskaberne ikke har nogen økonomisk tilskyndelse til at realisere energibesparelserne

til færrest mulige omkostninger. Da selskaberne ikke hæfter økonomisk for at have ind-

berettet fejlbehæftede energibesparelser, har de heller ikke nogen økonomisk tilskyndel-

se til at sikre, at besparelserne lever op til energispareordningens regler, ligesom de hel-

ler ikke har nogen økonomisk tilskyndelse til at få tilbagebetalt penge fra dem, som de har

købt de underkendte energibesparelser af. Vi har estimeret omkostningerne til de energi-

besparelser, som Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet underkendte på baggrund af stik-

prøven for 2014, til knap 5 mio. kr. På baggrund af stikprøvekontrollen for 2015 estimerer

vi omkostningerne til de fejlbehæftede energibesparelser til knap 16 mio. kr. Tallet for

2015 er foreløbigt, idet ministeriet endnu ikke har truffet endelig afgørelse om, hvorvidt

der er fejlbehæftede energibesparelser, som skal underkendes.

Rigsrevisionen konstaterer, at parterne bag energispareaftalen både forud for aftalerne i

2012 og 2016 drøftede forskellige modeller for, hvordan man kunne indføre økonomiske

tilskyndelser i energispareordningen. Det lykkedes imidlertid ikke, da parterne ikke kunne

blive enige om det. Som alternativ til at indføre økonomiske tilskyndelser i ordningen ind-

førte parterne et instrument i 2012-aftalen, hvormed ministeriet kunne trække selskaber

med de højeste omkostninger pr. kWh ud til en analyse af selskabernes omkostningseffek-

tivitet.

3.2. MINISTERIETS TILSYN MED OMKOSTNINGERNE

TIL ENERGISPAREORDNINGEN

86. Ministeriet har det overordnede ansvar for at føre tilsyn med omkostningerne til ener-

gispareordningen. Rigsrevisionen finder, at det skærper kravet til ministeriets tilsyn, at

omkostningerne bliver finansieret ud fra et hvile-i-sig-selv-princip, som ikke giver energi-

selskaberne nogen økonomisk tilskyndelse til at realisere energibesparelserne til færrest

mulige omkostninger. Dertil kommer, at der er en høj risiko for fejl, når selskaberne opgør

deres omkostninger, da energispareindsatsen ikke er energiselskabernes kerneopgave.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT ENERGIBESPARELSERNE REALISERES TIL

FÆRREST MULIGE OMKOSTNINGER

87. På den baggrund har vi undersøgt, om ministeriet har fastsat klare regler for, hvordan

energiselskaberne skal opgøre og føre regnskab med deres omkostninger. Vi har også un-

dersøgt, om ministeriet har ført tilsyn med, at selskaberne kun henfører de omkostninger,

de må ifølge reglerne.

Regler for at opgøre og føre regnskab med energispareomkostninger

INDTÆGTSRAMMER

Elnet- og gasdistributionssel-

skabernes indtægtsrammer

udgør hvert enkelt selskabs

økonomiske ramme inden for

et givet år.

88. Energispareaftalen fra 2012 med tilhørende bekendtgørelse indeholder 2 krav til, hvor-

dan selskaberne skal opgøre og indberette deres omkostninger til energibesparelser. Om-

kostningerne skal for det første være regnskabsmæssigt adskilt fra selskabernes øvrige

omkostninger, og for det andet skal de samlede omkostninger være fordelt på henholds-

vis administrative og øvrige omkostninger.

89. Elnet- og gasdistributionsselskaberne får dækket omkostningerne til energibesparel-

ser ved, at Energitilsynet fastsætter et midlertidigt tillæg til indtægtsrammen, som bliver

efterreguleret og endeligt fastsat, når selskabernes revisorgodkendte regnskaber forelig-

ger. De gældende regler for denne proces er fastsat i indtægtsrammebekendtgørelserne

for elnet- og gasdistributionsselskaberne. Heri er kravene om, at energispareomkostnin-

gerne skal opgøres særskilt og fordeles på administrative omkostninger, uddybet.

90. Fjernvarmeselskaberne indregner deres omkostninger til energibesparelser som en

nød-

vendig omkostning,

jf. varmeforsyningslovens regler, når de skal anmelde og eftervise de-

ENERGIKLAGENÆV-

NETS AFGØRELSE I 2009

Energiklagenævnet afgjorde i

en klagesagsafgørelse fra den

18. maj 2009, at Energistyrel-

sens ansvar for at føre tilsyn

med bestemmelserne i energi-

sparebekendtgørelsen omfat-

tede alle bekendtgørelsens be-

stemmelser.

res priser til Energitilsynet. De gældende regler for denne proces er ligeledes beskrevet i

en bekendtgørelse. Hidtil har fjernvarmeselskaberne ikke været pålagt at opgøre deres om-

kostninger til energibesparelser særskilt til Energitilsynet, og det har heller ikke været tek-

nisk muligt at opgøre i det system, som fjernvarmeselskaberne indberetter i. I den nye ener-

gisparebekendtgørelse fra juni 2017 bliver det imidlertid slået fast, at også fjernvarmesel-

skaberne skal kunne opgøre deres omkostninger til energispareordningen særskilt.

Ministeriets tilsyn med energiselskabernes opgørelse af omkostningerne

91. I den energisparebekendtgørelse, som Energi-, Forsynings- og Energiministeriet har ud-

stedt på baggrund af energispareaftalen fra 2012 (og forudgående bekendtgørelser), frem-

gik det, at Energistyrelsen, som er en del af ministeriet, var ansvarlig for at føre tilsyn med

bestemmelserne i bekendtgørelsen. Det samme konkluderede Energiklagenævnet i en kla-

gesagsafgørelse i 2009. Dermed omfatter ministeriets tilsynsforpligtelse i forhold til ener-

gispareordningen også energiselskabernes opgørelser af omkostninger til ordningen.

92. Ministeriet har oplyst, at ministeriet

ikke

har ført tilsyn med, om selskaberne har op-

gjort deres omkostninger korrekt – hverken før eller efter Energiklagenævnets afgørelse i

2009. Ministeriet har frem til efteråret 2016 været af den opfattelse, at Energitilsynet før-

te tilsyn med selskabernes omkostninger, i forbindelse med at selskaberne indberettede

omkostningerne til Energitilsynet. Energisparebekendtgørelsen giver imidlertid ikke Ener-

gitilsynet hjemmel til at føre tilsyn med energispareordningen. Derfor har Energitilsynet

ikke ført tilsyn med selskabernes omkostninger hertil.

ENERGITILSYNETS

HJEMMEL

Energitilsynet er ikke underlagt

instruktionsbeføjelse fra nogen,

jf. elforsyningslovens § 78, stk.

3 og 4. Det betyder, at Energi-

tilsynet ikke administrativt kan

pålægges opgaver, men at det-

te kun kan ske ved at fastsæt-

te specifikke regler om det i en

bekendtgørelse under henvis-

ning til bestemmelsen i elforsy-

ningsloven. Da energisparebe-

kendtgørelsen ikke har været

udstedt i medfør af elforsy-

ningslovens § 78 stk. 3 eller 4,

har Energitilsynet således ikke

haft hjemmel til at føre tilsyn

med ordningen.

Energitilsynets dialog med energiselskaberne om omkostninger til energibesparelser

93. Da der ikke har været ført tilsyn med energiselskabernes omkostninger, har vi under-

søgt, om ministeriet eller Energitilsynet i anden sammenhæng har været i dialog med sel-

skaberne om deres omkostninger til energispareordningen.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT ENERGIBESPARELSERNE REALISERES TIL

FÆRREST MULIGE OMKOSTNINGER

94. Energitilsynet har oplyst, at Energitilsynet har været i dialog med energiselskaberne

om deres omkostninger til energibesparelser – bl.a. i forbindelse med at Energitilsynet har

skullet fastsætte det endelige tillæg til elnet- og gasdistributionsselskabernes indtægts-

rammer på baggrund af deres regnskaber. Denne proces har Energitilsynet indtil videre gen-

nemført 3 gange – én gang for reguleringsårene 2010-2013 og én gang for henholdsvis re-

guleringsåret 2014 og 2015. Derudover gennemgik Energitilsynet særskilt elnetselskaber-

nes indberetninger i 2013 ved at sammenholde oplysningerne om selskabernes indberet-

tede omkostninger til energibesparelser med oplysningerne i selskabernes reguleringsregn-

skaber. I de tilfælde, hvor oplysningerne ikke stemte overens, spurgte Energitilsynet sel-

skaberne om, hvilke oplysninger der var korrekte. I den forbindelse bad nogle selskaber om

at få korrigeret de omkostninger til energibesparelser, som de i første omgang havde op-

lyst.

95. Vi har gennemgået en række af Energitilsynets sager for at undersøge, hvad dialogen

mellem Energitilsynet og energiselskaberne har handlet om. Vores gennemgang viser bl.a.,

at nogle selskaber ikke har haft opgjort omkostningerne til kontingenter til deres branche-

forening korrekt. Ifølge reglerne i energispareordningen må kun administrative omkostnin-

ger, der knytter sig til energispareindsatsen, tælles med. Ikke desto mindre havde nogle

selskaber fx medregnet omkostninger til Dansk Energis Energisparepulje og til Energifon-

den, som ikke har noget med energispareordningen at gøre. Ét selskab havde i 2010, 2011

og 2012 opgjort omkostninger til kontingent til Dansk Energi på mellem 4,5 og 5 mio. kr.

om året. Dette skal sammenholdes med, at Dansk Energis samlede årlige omkostninger til

at administrere energispareordningen var på mellem knap 6 og godt 13 mio. kr. i hele pe-

rioden. I dialogen med Energitilsynet bad selskabet om at få trukket disse omkostninger

ud af deres opgørelse.

96. Energitilsynets dialog med energiselskaberne om deres omkostninger har ikke givet

Energitilsynet anledning til at orientere ministeriet om forhold, der kunne være i strid med

reglerne for energispareordningen. Det skyldes ifølge Energitilsynet, at Energitilsynet ik-

ke har hjemmel til at fortolke reglerne for, hvad der kan medregnes som omkostninger til

administration, og vurdere, om reglerne er overholdt. Ministeriet har oplyst, at den dialog,

som Energitilsynet har haft med selskaberne, kan have givet ministeriet indtryk af, at Ener-

gitilsynet faktisk førte tilsyn med selskabernes omkostninger.

ENERGIFONDEN

Energifonden er en almennyt-

tig fond, som modtager sine bi-

drag fra Dansk Energi – Nets

medlemmer, dvs. fra elnetsel-

skaber.

Uklar fordeling af ansvaret for tilsynet med markedsmæssighed

97. Ministeriet har i sit høringssvar til beretningen gjort Rigsrevisionen opmærksom på, at

ministeriet under henvisning til forsyningslovene vurderer, at Energitilsynet har haft kom-

petencen til – og dermed også ansvaret for – at føre tilsyn med, at energiselskabernes af-

taler med eksterne aktører (herunder koncernforbundne selskaber) om køb af energibespa-

relser er indgået på markedsmæssige vilkår (markedsmæssighed).

98. Energitilsynet har i sit høringssvar erklæret sig uenig i ministeriets vurdering heraf og

understreget, at det ikke er op til ministeriet at afgøre spørgsmål vedrørende Energitilsy-

nets kompetence, men derimod op til Energitilsynet selv. Energitilsynet finder, at ansvaret

for at føre tilsyn med markedsmæssigheden af energiselskabernes aftaler med eksterne

aktører om energibesparelser har været reguleret efter bestemmelser i den energispare-

bekendtgørelse, som ministeriet selv har udstedt. Bekendtgørelsen har hidtil tildelt mini-

steriet det fulde tilsynsansvar med energispareordningen, herunder også ansvaret for til-

synet med markedsmæssighed.

MARKEDSMÆSSIGHED

Energiselskaberne er i henhold

til forsyningslovene forpligtet

til at sikre, at aftaler med eks-

terne aktører, herunder kon-

cernforbundne selskaber, ind-

gås på markedsmæssige vilkår.

Kravet om markedsmæssighed

indebærer, at ydelserne erhver-

ves til priser og på vilkår, som

kunne være opnået mellem

eksterne parter på et konkur-

rencepræget marked.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT ENERGIBESPARELSERNE REALISERES TIL

FÆRREST MULIGE OMKOSTNINGER

Ministeriet indfører tilsyn med selskabernes energispareomkostninger

99. Det fremgår af den nye energisparebekendtgørelse fra juni 2017, at ministeriet indfø-

rer et tilsyn med energiselskabernes omkostninger til energispareindsatsen. Af bekendt-

gørelsen fremgår det, at Energitilsynet får ansvaret for dette tilsyn. Energitilsynet skal

tilrettelægge indsatsen, så den er målrettet væsentlighed, men samtidig sikre, at alle de

omfattede selskaber kontrolleres mindst én gang årligt for én eller flere omkostninger af-

holdt i perioden 2016-2020. Energitilsynet får også kompetence til at afgøre selskabernes

mulighed for at få dækket omkostningerne og til at give selskaberne påbud om at ændre

i deres regnskabsførelse. Desuden er det som følge af den nye bekendtgørelse nu klart, at

Energitilsynet fører tilsyn med markedsmæssigheden af de aftaler, som energiselskaber-

ne indgår med eksterne aktører om energibesparelser i henhold til forsyningslovene.

100. Regeringen besluttede i april 2017 at øge resurserne til den samlede kontrolindsats

med 115 mio. kr. for perioden 2017-2021. Det fremgår af bekendtgørelsen, at ca. 55 % her-

af går til Energitilsynet. Den øgede kontrolindsats finansieres via gebyrer fra energiselska-

berne. Selskaberne kan i henhold til den nye energisparebekendtgørelse medregne om-

kostningerne til betaling af disse gebyrer i deres omkostninger til energispareordningen.

Det betyder, at den øgede kontrolindsats i sidste ende finansieres af energiforbrugerne.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke har ført noget tilsyn

med, om energiselskaberne har opgjort og indberettet omkostningerne til deres energispa-

reindsats korrekt. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at ministeriet som ansvar-

lig tilsynsmyndighed for ordningen ikke har ført et sådant tilsyn.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har frem til efteråret 2016 været af den opfattel-

se, at Energitilsynet førte tilsyn med selskabernes omkostninger, i forbindelse med at sel-

skaberne indberettede omkostningerne til Energitilsynet. Det har Energitilsynet imidlertid

ikke gjort, fordi energisparebekendtgørelsen ikke giver Energitilsynet hjemmel til det.

Energitilsynet har dog løbende haft dialog med energiselskaberne om deres energispare-

omkostninger. Energitilsynet er i denne dialog blevet bekendt med konkrete tilfælde, der

indikerede, at reglerne for, hvad der kunne medregnes som administrative omkostninger,

ikke var overholdt. Det havde derfor efter Rigsrevisionens vurdering været hensigtsmæs-

sigt, hvis Energitilsynet havde gjort Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet opmærksom

på disse tilfælde.

Rigsrevisionen konstaterer, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med den nye ener-

gisparebekendtgørelse fra juni 2017 har indført et økonomisk tilsyn med energiselskaber-

nes energispareindsats med Energitilsynet som ansvarlig myndighed for denne del af til-

synet.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT ENERGIBESPARELSERNE REALISERES TIL

FÆRREST MULIGE OMKOSTNINGER

Rigsrevisionen konstaterer også, at det i det hidtidige regelgrundlag ikke har været til-

strækkeligt klart, hvem der har haft ansvar for at føre tilsyn med, at energiselskabernes

aftaler med eksterne aktører om køb af energibesparelser er indgået på markedsmæssige

vilkår, dvs. markedsmæssighed. Rigsrevisionen finder, at ministeriet og ministeren har det

overordnede ansvar for at sikre, at det i regelgrundlaget for energispareordningen er klart,

hvem der skal føre tilsyn med hvad. Vi kan konstatere, at det som følge af den nye bekendt-

gørelse nu er klart, at Energitilsynet fører tilsyn med markedsmæssigheden af de aftaler,

som energiselskaberne indgår med eksterne aktører om energibesparelser i henhold til

forsyningslovene.

3.3. MINISTERIETS INDSATS FOR AT NEDBRINGE OM-

KOSTNINGERNE TIL ENERGISPAREORDNINGEN

101. Ud over at føre tilsyn med at energiselskaberne henfører omkostninger til energispa-

reordningen korrekt, skal ministeriet også følge op på, om omkostningerne til ordningen

er så lave som muligt. Det finder vi særligt vigtigt, fordi finansieringsmodellen er baseret

på et hvile-i-sig-selv-princip, hvor selskaberne ikke har nogen økonomisk tilskyndelse til

at holde omkostningerne nede.

102. Energispareordningen indeholder 2 instrumenter, som skal nedbringe energiselska-

bernes omkostninger. Det ene instrument er den årlige energisparebenchmark, som Ener-

gitilsynet udarbejder. Ifølge energispareaftalen har benchmarken til formål at øge gennem-

sigtigheden og omkostningseffektiviteten af energiselskabernes energibesparelser, idet

det giver mulighed for at sammenligne selskabernes omkostninger pr. kWh energibespa-

relse. Det andet instrument er den årlige omkostningsanalyse, som Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet udarbejder på baggrund af resultaterne fra den årlige energisparebench-

mark. Omkostningsanalysen skal forbedre omkostningseffektiviteten for de mindst om-

kostningseffektive selskaber, dvs. bidrage til at nedbringe deres omkostninger. Som tidli-

gere nævnt blev omkostningsanalysen indført med 2012-aftalen som alternativ til at ind-

føre økonomiske tilskyndelser i energispareordningen.

103. Vi har derfor undersøgt, om Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets anvendelse af

de 2 instrumenter i tilstrækkelig grad bidrager til at holde energiselskabernes omkostnin-

ger til energispareordningen så lave som muligt.

Ministeriets årlige energisparebenchmark

104. Benchmarken sammenholder hvert energiselskabs samlede omkostninger med mæng-

den af realiserede energibesparelser og udregner på den baggrund det enkelte selskabs

omkostning pr. realiseret kWh energibesparelse. På den måde skal benchmarken give mu-

lighed for at sammenligne selskabernes omkostningsniveau med hinanden. Derudover inde-

holder benchmarken oplysninger om energiselskabernes administrative omkostninger til

ordningen.

105. Det er afgørende for kvaliteten af den årlige benchmark, at de data, selskaberne ind-

beretter, er pålidelige. Er data ikke det, kan benchmarken ikke bruges til at vurdere, hvilke

selskaber der realiserer energibesparelser mest omkostningseffektivt. Derfor er det vig-

tigt, at data til benchmarkene bliver kvalitetssikret grundigt.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT ENERGIBESPARELSERNE REALISERES TIL

FÆRREST MULIGE OMKOSTNINGER

106. Vi har gennemgået det datagrundlag, der ligger til grund for benchmarkene i perioden

2013-2015. Datagrundlaget består dels af mængden af de enkelte selskabers realiserede

energibesparelser, dels af selskabernes omkostninger til realiseringen af dem. Vores gen-

nemgang har vist en række forhold, som efter vores vurdering reducerer pålideligheden af

datagrundlaget bag benchmarkene. Nogle af de mest centrale forhold uddybes i boks 6.

BOKS 6

PROBLEMER MED DATAGRUNDLAGET FOR ENERGISPAREBENCHMAR-

KEN 2013-2015

Ingen, negative eller meget høje omkostninger i forhold til mængden af realiserede energi-

besparelser

42 selskaber har i perioden 2013-2015 indberettet, at de har haft ingen eller negative omkost-

ninger (dvs. indtægter) til deres energispareindsats, mens 51 selskaber i perioden har indbe-

rettet, at de har haft omkostninger på 100 øre pr. kWh eller derover, hvilket er over det dob-

belte af gennemsnittet. Nogle selskaber har for enkelte år indberettet omkostninger svaren-

de til over 1.000 øre pr. kWh.

Energitilsynet har i beregningen af de gennemsnitlige omkostninger pr. kWh frasorteret alle

selskaber med omkostninger på 0 øre pr. kWh eller derunder og på 100 øre pr. kWh eller der-

over ud fra en antagelse om, at disse selskabers indberetninger var fejlbehæftede. Energitil-

synet har dog ikke spurgt de pågældende selskaber til, om indberetningerne var udtryk for

fejl. Oplysningerne om de frasorterede selskaber figurerer dog i det bagvedliggende datama-

teriale, som ligger til grund for benchmarken, hvilket er tilgængeligt på Energitilsynets hjem-

meside.

Indberetninger med høje andele af administrative omkostninger

Mange selskaber har indberettet meget høje andele af administrative omkostninger. Fx ud-

gjorde et energiselskabs administrative omkostninger hele 79 % af selskabets samlede om-

kostninger på 5,7 mio. kr. i 2015.

Et andet eksempel er et selskab med årlige omkostninger på 70-125 mio. kr. til energispare-

indsatsen i perioden. Her havde selskabet indberettet administrative omkostninger svarende

til 17-19 % af de samlede årlige omkostninger. I 2015 havde selskabet således indberettet ad-

ministrative omkostninger for 11 mio. kr. ud af de samlede omkostninger på 125 mio. kr. Sel-

skabet har i 2017 oplyst til ministeriet, at de administrative omkostninger har været opgjort

forkert alle 3 år, men at de samlede omkostninger har været opgjort korrekt i perioden.

107. Ministeriet har ikke kvalitetssikret selskabernes indberetninger, inden Energitilsynet

brugte indberetningerne til energisparebenchmarken.

108. Energitilsynet har oplyst, at Energitilsynet ikke har kvalitetssikret eller indhentet yder-

ligere oplysninger hos selskaberne eller deres brancheforeninger om indberetningerne, for-

di de ikke har hjemmel til det. Energitilsynet har dog hvert år i sin rapport om energispa-

rebenchmarken taget forbehold for dele af benchmarkens resultater, fordi data har været

usikre og behæftede med fejl.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT ENERGIBESPARELSERNE REALISERES TIL

FÆRREST MULIGE OMKOSTNINGER

109. Med energispareaftalen fra 2016 har parterne afskaffet kravet om, at selskaberne

særskilt skal opgøre administrative omkostninger, når de indberetter deres energispare-

omkostninger til brug for benchmarken. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har oplyst,

at dette er begrundet i, at det ikke har været muligt at finde en model, som kan give ret-

visende data om selskabernes administrationsomkostninger. Ifølge ministeriet skal afskaf-

felsen af kravet bidrage til at sikre mere retvisende data fremover.

Ministeriets årlige omkostningsanalyse

110. På baggrund af den årlige energisparebenchmark kan Energi-, Forsynings- og Klima-

ministeriet én gang årligt udvælge op til 25 energiselskaber, hvis omkostninger er blandt

de 5 % højeste pr. indberettet kWh. Også de selskaber, som Energitilsynet har frasorteret

i benchmarkene, indgår i udvælgelsen. De udvalgte selskaber skal efterfølgende redegøre

for, hvordan de har sikret omkostningseffektiviteten i deres energispareindsats, herunder

bl.a. om deres aftaler med eksterne aktører er indgået på markedsmæssige vilkår (markeds-

mæssighed). Herefter kan ministeriet aftale med hvert selskab, hvordan det fremadrettet

kan sikre omkostningseffektiviteten.

111. Ministeriet har udvalgt selskaber til omkostningsanalysen 2 gange på baggrund af

selskabernes energispareindsats i 2013 og i 2014. Begge gange har det vist sig, at flere

af de 25 udvalgte selskaber havde fejl i oplysningerne til benchmarken, og at nogle af dis-

se selskaber ikke var blandt dem med de 5 % højeste omkostninger, efter at fejlene i op-

lysningerne til benchmarken var blevet rettet. Tabel 5 viser antallet af selskaber i omkost-

ningsanalyserne for 2013 og 2014, herunder antallet af udvalgte selskaber, som var blandt

dem med de 5 % højeste omkostninger.

TABEL 5

ENERGISELSKABER I OMKOSTNINGSANALYSEN

2013

Selskaber med omkostninger blandt de 5 % højeste pr. indberettet kWh, jf. benchmarken

Selskaber udvalgt til omkostningsanalysen

Udvalgte selskaber med fejl i oplysninger til benchmarken

Udvalgte selskaber blandt de 5 % dyreste efter korrektion for fejl i oplysninger til benchmarken

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

2014

Det fremgår af tabel 5, at 70 selskaber i 2013 og 68 selskaber i 2014 havde omkostninger

blandt de 5 % højeste pr. indberettet kWh og dermed kunne blive udtrukket til analysen.

Derudover fremgår det af tabellen at 15 ud af de 25 udvalgte selskaber i 2013 og 10 ud af

de 25 udvalgte selskaber i 2014 havde fejl i oplysningerne om deres omkostninger. Efter at

oplysningerne var blevet rettet, var kun 12 selskaber i 2013 og 17 selskaber i 2014 blandt

dem med de 5 % højeste omkostninger. Således var i alt 21 af de udvalgte selskaber i 2013

og 2014 ikke blandt dem med de højeste omkostninger alligevel. Ministeriet udvalgte ik-

ke nye selskaber til omkostningsanalysen, men gennemførte analysen med de selskaber,

der allerede var udvalgt.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT ENERGIBESPARELSERNE REALISERES TIL

FÆRREST MULIGE OMKOSTNINGER

112. På baggrund af omkostningsanalysen for 2013 fandt ministeriet, at flere selskaber

ikke havde opgjort deres omkostninger korrekt i sager om ledningsrenovering og konver-

tering. Ministeriet fandt også, at flere selskaber havde problemer med at indgå aftaler på

markedsmæssige vilkår. Selskaberne kunne ikke i tilstrækkelig grad dokumentere, hvordan

priser og vilkår var fastsat i deres aftaler med eksterne aktører, herunder koncernforbund-

ne selskaber. Reglerne for ledningsrenovering og konvertering samt for markedsmæssig-

hed er efterfølgende blevet præciseret i energispareaftalen fra 2016. I ét tilfælde fandt

ministeriet, at et selskab ikke havde en skriftlig aftale med den eksterne aktør, der vare-

tog indsatsen på vegne af selskabet. Det ville ministeriet følge op på, men det har ministe-

riet endnu ikke gjort.

113. Ministeriet har endnu ikke fulgt op på omkostningsanalysen for 2014, men der er iføl-

ge analyserapporten behov for en konkret opfølgning over for 2 selskaber, som begge har

for høje administrative omkostninger.

114. Ministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har underkendt de energibesparelser, som

omkostningsanalyserne viste var fejlbehæftede, og heller ikke agter at gøre det. Ministe-

riet begrunder dette med, at omkostningsanalysen er et læringsværktøj, og at det fremgår

af bestemmelserne i energispareaftalen fra 2012, at formålet ikke er at underkende ener-

gibesparelser, men alene at gøre selskaberne mere omkostningseffektive fremadrettet.

RESULTATER

Rigsrevisionen vurderer, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets ikke i tilstrækkelig

grad har fulgt op på, at energiselskabernes omkostninger til energispareordningen er så

lave som muligt.

Rigsrevisionen vurderer, at de data, der har ligget til grund for energisparebenchmarken og

dermed også udvælgelsen af selskaber til omkostningsanalysen, ikke har været tilstrække-

ligt pålidelige til, at ministeriet kan basere en effektiv opfølgning på dem. Undersøgelsen

viser således, at datamaterialet for perioden 2013-2015 har indeholdt forskellige typer fejl,

og at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke har kvalitetssikret datamaterialet, selv

om Energitilsynet i alle år i perioden har gjort opmærksom på, at data var usikre og behæf-

tede med fejl. Endelig har 25 ud af 50 udvalgte selskaber til omkostningsanalyserne for

2013 og 2014 haft fejl i deres indberetninger til benchmarken. Efter at fejlene blev korri-

geret, var 21 af selskaberne ikke længere blandt dem med de 5 % højeste omkostninger,

hvilket var kriteriet for at blive trukket ud til analysen.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT ENERGIBESPARELSERNE REALISERES TIL

FÆRREST MULIGE OMKOSTNINGER

Undersøgelsen viser også, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke udvalgte nye

selskaber til omkostningsanalysen, efter de fandt ud af, at flere af de udvalgte selskaber

ikke var blandt dem med de 5 % højeste omkostninger alligevel. Ministeriet har heller ikke

krævet, at energiselskaberne korrigerede deres indberettede energibesparelser i forhold

til de fejl, som analysen havde fundet. Endelig har de 2 afsluttede analyser givet ministe-

riet anledning til at foretage konkrete opfølgninger over for i alt 3 selskaber. Ingen af dis-

se 3 opfølgninger er imidlertid afsluttet endnu. Rigsrevisionen finder på baggrund af oven-

stående, at omkostningsanalysen er et relativt svagt virkemiddel i forhold til at bidrage

til at sænke omkostningerne hos de mindst omkostningseffektive selskaber. Dette skal

ses i lyset af, at omkostningsanalysen blev indført i 2012-aftalen som et alternativ til at

indføre økonomiske tilskyndelser i energispareordningen.

Rigsrevisionen konstaterer desuden, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i forbin-

delse med sine omkostningsanalyser har fulgt op på, at selskabernes aftaler med ekster-

ne aktører er indgået på markedsmæssige vilkår, selv om ministeriet mener, at ansvaret

for at føre tilsyn med markedsmæssighed også inden ændringen af energisparebekendt-

gørelsen i juni 2017 lå hos Energitilsynet.

3.4.

ENERGISPAREORDNINGENS ADDITIONALITET

EU-DIREKTIVETS KRAV

OM ADDITIONALITET

Det fremgår af EU-direktivet

om energieffektivitet, at ”den

forpligtede, deltagende eller

bemyndigede parts aktiviteter

skal være påviseligt væsentli-

ge for opnåelse af de hævdede

besparelser”.

115. Vi har undersøgt ministeriets arbejde med at sikre, at energispareordningen i særlig

grad fremmer additionelle energibesparelser. Dvs. at energibesparelserne ikke ville være

blevet realiseret uden energiselskabernes indsats. Kriteriet er for det første baseret på

EU-direktivet om energieffektivitet. Her fremgår det, at energispareindsatsen skal være

påviseligt væsentlig for de realiserede energibesparelser. For det andet er kriteriet base-

ret på, at det af energispareaftalen fra 2012 fremgik, at energiselskabernes indsats som

udgangspunkt skulle have et særligt fokus på at realisere energibesparelser i slutforbru-

get, som ikke ville være blevet realiseret uden selskabernes indsats. Dette er videreført i

energispareaftalen fra 2016.

Endelig tager kriteriet afsæt i bemærkningerne til lovforslaget fra 2006, der indførte hjem-

mel i forsyningslovene til, at ministeren kunne indgå den første energispareaftale i 2006.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det afgørende er, at energiselskaberne

løser deres besparelsesforpligtelser så effektivt og billigt som muligt. Der skal ikke være

nogen snæver sammenhæng mellem de enkelte grupper af energiforbrugeres betaling af

energispareaktiviteter og den ydelse til fremme af energibesparelser, som de modtager

fra netvirksomheden. Der skal dog være en balanceret indsats for energibesparelser i for-

hold til alle grupper af energiforbrugere. Rigsrevisionen lægger derfor også til grund for sin

vurdering, at ministeriet arbejder for at sikre, at energispareindsatsen fortrinsvist målret-

tes de grupper af energiforbrugere, hvor de realiserede energibesparelser har den højeste

grad af additionalitet.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT ENERGIBESPARELSERNE REALISERES TIL

FÆRREST MULIGE OMKOSTNINGER

116. Vi fokuserer på perioderne op til de 2 aftaler om energispareordningen indgået i hen-

holdsvis 2012 og 2016. Det skyldes, at ministeriets mulighed for at påvirke ordningens ad-

ditionalitet er størst, når aftalerne indgås. Vi inddrager de relevante konklusioner vedrø-

rende additionalitet fra de eksterne evalueringer af energispareordningen, der er afsluttet,

umiddelbart inden forhandlingerne om nye aftaler igangsættes. Disse konklusioner tager

imidlertid ikke hensyn til, hvilke omkostninger der er forbundet med realiseringen af ener-

gibesparelserne. Fx kan ordningens additionalitet forventeligt øges ved at give højere til-

skud til energibesparelser. Det vil imidlertid medføre højere omkostninger og ikke nødven-

digvis være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Derfor inddrager vi også evalueringer-

nes vurderinger af de samfundsøkonomiske konsekvenser af energispareordningen.

Ministeriets sikring af additionalitet i henhold til 2012-aftalen

117. Vi gennemgår først de væsentligste konklusioner fra evalueringen af energispareord-

ningen 2010-2012 og herefter ministeriets initiativer til at forbedre additionaliteten.

Evalueringen af energispareordningen 2010-2012

118. I evalueringen blev additionaliteten vurderet på baggrund af spørgeskemabaserede

interviews blandt slutbrugere. Slutbrugerne blev bedt om at svare på, hvor sandsynligt det

var, at de uden kontakt til energiselskabet eller anden aktør havde gennemført energibe-

sparelsen inden for henholdsvis 1 år og 3 år. Evalueringen viste, at 92 % af energibesparel-

serne i husholdninger ville være blevet gennemført inden for 1 år uden energiselskabernes

indsats og 94 % inden for 3 år. Dvs. at kun 8 % af energibesparelserne i husholdninger var

additionelle efter 1 år, faldende til 6 % efter 3 år. For energibesparelser gennemført i er-

hverv var additionaliteten væsentligt højere – 46 % efter 1 år, faldende til 42 % efter 3 år.

119. Evalueringen omfattede også en samfundsøkonomisk vurdering af energispareordnin-

gen. Konklusionen var, at ordningen samlet set gav et samfundsøkonomisk overskud. Det

skyldtes, at energibesparelser rettet mod erhverv gav en større samfundsøkonomisk vær-

di end de tilhørende samfundsøkonomiske omkostninger. Det kunne samlet set mere end

opveje, at energispareordningen ikke var samfundsøkonomisk rentabel i forhold til at frem-

me energibesparelser i husholdninger, hvor de samfundsøkonomiske omkostninger var hø-

jere end den samfundsøkonomiske værdi. Det skal bemærkes, at nogle energibesparelser

i husholdningerne godt kan have været samfundsøkonomisk rentable, men at alle bespa-

relser i husholdninger set under ét gav samfundsøkonomisk underskud.

120. Der var særligt 2 anbefalinger i evalueringen, der havde til hensigt at øge additiona-

liteten. For det første blev det anbefalet, at indsatsen over for husholdninger skulle gen-

tænkes og ikke burde fortsætte uændret. For det andet blev det anbefalet, at der ikke

burde udbetales tilskud til energibesparelser i erhverv, når tilbagebetalingstiden inkl. til-

skuddet kom under 1 år.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT ENERGIBESPARELSERNE REALISERES TIL

FÆRREST MULIGE OMKOSTNINGER

Ministeriets initiativer for at forbedre additionaliteten

121. Ministeriet indledte forhandlingerne til en ny energispareaftale i marts 2012. Ministe-

riet konstaterede, at der i henhold til den energipolitiske aftale fra marts 2012 var et klart

politisk ønske om, at energiselskaberne realiserede en væsentlig del af energibesparelser-

ne i eksisterende bygninger. Da private husholdninger udgør langt størstedelen af den ek-

sisterende bygningsmasse, betyder det i praksis, at energibesparelserne i stor udstræk-

ning skal realiseres i husholdninger. Ministeriet vurderede, at det ville være en udfordring

at finde besparelserne i eksisterende bygninger og samtidig stramme kravene for at sikre

en rimelig additionalitet.

Ministeren orienterede imidlertid ikke forligskredsen bag den energipolitiske aftale om

denne udfordring, ligesom ministeren heller ikke orienterede forligskredsen om, at evalu-

eringen anbefalede, at indsatsen over for husholdninger (og dermed også for eksisteren-

de bygninger) skulle gentænkes.

STANDARDVÆRDIER

122. Indsatsen over for husholdninger blev dog justeret i forbindelse med energispareaf-

talen fra 2012 og i den efterfølgende implementering af aftalen. Det skete bl.a. ved, at de

såkaldte standardværdier og prioriteringsfaktorer blev justeret for en række energibespa-

rende tiltag i husholdninger for at øge additionaliteten. Fx blev standardværdierne for lofts-

isolering reduceret betydeligt, idet det blev antaget, at der altid ville være en vis isolering

af loftet i før-situationen, og dermed blev tilskuddet til loftsisolering mindre end før.

2012-aftalen medførte også, at energiselskaberne i forbindelse med projekter, hvor ener-

gibesparelsen opgøres specifikt, ikke kunne yde tilskud, hvis tilbagebetalingstiden inkl.

tilskuddet kom under 1 år. Specifikke opgørelser er primært relevante for erhverv, og æn-

dringen var således helt i tråd med anbefalingen i 2012-evalueringen.

Standardværdier anvendes ved

mindre, standardiserede ener-

gibesparelser – typisk i boliger.

Opgørelsen af energibesparel-

sen sker ved at gange stan-

dardværdien med antal enhe-

der relevant for det konkrete

projekt – fx antal isolerede kva-

dratmeter.

PRIORITERINGS-

FAKTORER

En prioriteringsfaktor er en fak-

tor, som en konkret energibe-

sparelse kan ganges med for at

vægte det første års energibe-

sparelse enten højere eller la-

vere end den faktiske energi-

besparelse. Er faktoren fx 1,5,

betyder det, at tilskuddet til en

gennemført energibesparelse

bliver 50 % højere.

Ministeriets sikring af additionalitet i henhold til 2016-aftalen

123. Vi gennemgår først de væsentligste konklusioner fra evalueringen af energispare-

ordningen 2013-2015 og herefter ministeriets initiativer for at forbedre additionaliteten.

Evalueringen af energispareordningen 2013-2015

124. Additionaliteten blev ligesom i evalueringen fra 2012 estimeret på baggrund af en

spørgeskemaundersøgelse blandt slutbrugere. Evalueringen viste, at additionaliteten var

størst for erhverv sammenlignet med husholdninger. For energibesparelser gennemført i

erhverv var additionaliteten 48 % efter 1 år, faldende til 46 % efter 3 år. For energibespa-

relser gennemført i husholdninger var additionaliteten væsentligt lavere – 26 % efter 1 år,

faldende til 22 % efter 3 år. Sammenlignet med resultaterne i evalueringen fra 2012 var

additionaliteten for husholdning både efter 1 og 3 år dog steget med ca. 15 procentpoint,

mens additionaliteten for erhverv var steget med 2 procentpoint efter 1 år og med 4 pro-

centpoint efter 3 år.

125. Evalueringen omfattede også en samfundsøkonomisk vurdering af energispareord-

ningen. Ligesom i den foregående evaluering viste beregningerne, at ordningen samlet set

var samfundsøkonomisk rentabel, men at dette skyldtes, at energibesparelserne i erhverv

var særligt samfundsøkonomisk rentable. Beregningerne viste således også, at omkostnin-

gerne til energibesparelser i husholdninger samlet set oversteg den samfundsøkonomiske

værdi af energibesparelserne.

SPECIFIKKE

OPGØRELSER

Specifikke opgørelser anven-

des på områder, hvor der ikke

er en standardværdi. Det vil ty-

pisk være større og integrerede

projekter i erhvervsvirksomhe-

der eller i offentlige institutio-

ner. Hvis der anvendes specifik

opgørelse på dele af et projekt,

skal hele projektet opgøres

specifikt, herunder også effek-

ten af initiativer, hvor der fin-

des standardværdier.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT ENERGIBESPARELSERNE REALISERES TIL

FÆRREST MULIGE OMKOSTNINGER

126. Evalueringen opgjorde, hvordan energibesparelserne fordelte sig på forskellige for-

brugssektorer frem til 2013. I figur 10 er opgørelsen opdateret med tal for 2014, 2015 og

2016.

FIGUR 10

ENERGIBESPARELSER FORDELT PÅ FORBRUGSSEKTORER I PERIODEN

2006-2016

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Husholdninger

Offentlig sektor

Erhverv

Andet

Kategorien omfatter ledningsoptimeringer, solvarmeanlæg i fjernvarmeforsyningsselskaber, konverte-

ringer og transport.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Det fremgår af figur 10, at husholdningernes andel af de samlede energibesparelser i pe-

rioden 2006-2009 lå på mellem 41 % og 49 %. Efter et stort fald i husholdningernes andel

i 2010 og 2011 steg niveauet i perioden 2012-2016 igen til mellem 26 % og 33 %.

127. Evalueringen gav særligt 2 anbefalinger i forhold til at øge additionaliteten af energi-

spareindsatsen. For det første blev det anbefalet, at energiselskabernes tilskyndelse til

at bruge rådgivning skulle øges, da der var en højere additionalitet, når rådgivning om ener-

gibesparelser indgik i energiselskabernes indsats. For det andet blev det anbefalet at ud-

vide brugen af prioriteringsfaktorer. De 2 anbefalinger hænger sammen, idet prioriterings-

faktorer ifølge evalueringen kunne anvendes til at fremme anvendelsen af rådgivning ved

at give højere prioritet til energibesparelser, hvori rådgivning indgik som et element i ind-

satsen.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT ENERGIBESPARELSERNE REALISERES TIL

FÆRREST MULIGE OMKOSTNINGER

Ministeriets initiativer for at forbedre additionaliteten

128. De indledende tekniske drøftelser til den nye energispareaftale blev igangsat ultimo

2014. De reelle forhandlinger med brancheforeningerne blev indledt i efteråret 2015.

129. Ministeriet arbejdede længe for at øge tilskyndelsen til, at energiselskaberne brugte

rådgivning som virkemiddel til at realisere energibesparelser, men selskaberne var skepti-

ske over for, at besparelser som følge af rådgivningstiltag skulle have en højere priorite-

ringsfaktor. Ministeriet har oplyst, at selskaberne bl.a. var skeptiske i forhold til den prak-

tiske administration af rådgivningstiltagene. Resultatet blev, at 2016-aftalen ikke ændre-

de på energiselskabernes tilskyndelser til at bruge rådgivning som virkemiddel til at reali-

sere energibesparelser.

130. 2016-aftalen medførte ikke ændringer i prioriteringsfaktorerne i øvrigt, som evalue-

ringen ellers anbefalede. Ministeriet har oplyst, at hvis der blev indført et større spænd i

prioriteringsfaktorerne end det gældende (0,5; 1 eller 1,5), kunne det øge tilskyndelsen til

at fejlregistrere, hvilket kunne være vanskeligt at kontrollere. Hertil kommer, at det ifølge

ministeriet var tvivlsomt, om et større spænd i prioriteringsfaktorerne i sig selv ville med-

virke til at øge additionaliteten. Heller ikke standardværdierne blev ændret med 2016-afta-

len.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke i tilstrækkelig grad

har sikret, at energispareordningen i særlig grad fremmer additionelle energibesparelser.

De eksterne evalueringer af energispareordningen viser, at additionaliteten var højst for

de energibesparelser, der blev gennemført i erhverv, hvor ca. halvdelen af besparelserne

var additionelle. For energibesparelser gennemført i husholdninger var additionaliteten væ-

sentligt lavere. Dette til trods for at den seneste evaluering viser en stigning i additiona-

liteten. Kun ca. en fjerdedel af energibesparelserne i husholdninger vurderes at have væ-

ret additionelle.

De eksterne evalueringer viser også, at den samfundsøkonomiske værdi af de energibe-

sparelser, der gennemføres i erhverv, var højere end de samfundsøkonomiske omkostnin-

ger. For energibesparelser gennemført i husholdninger var den samfundsøkonomiske vær-

di derimod lavere end de samfundsøkonomiske omkostninger. Energibesparelserne i hus-

holdninger var således samlet set ikke samfundsøkonomisk rentable. Disse energibespa-

relser udgjorde i perioden 2012-2016 mellem 26 % og 33 %.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIETS SIKRING AF, AT ENERGIBESPARELSERNE REALISERES TIL

FÆRREST MULIGE OMKOSTNINGER

Undersøgelsen viser endvidere, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i sit arbejde med

at sikre additionalitet i energispareordningen tog afsæt i anbefalingerne i de 2 eksterne

evalueringer, og at det i nogen grad lykkedes ministeriet at få justeret energispareordnin-

gen med det formål at øge additionaliteten. Rigsrevisionen finder imidlertid, at det sam-

fundsøkonomisk set ikke er hensigtsmæssigt, at en forholdsvis stor del af energispareind-

satsen er rettet mod husholdninger, når additionaliteten i husholdninger er væsentligt la-

vere end i erhverv, og energibesparelser i husholdninger samtidig ikke er samfundsøkono-

misk rentable. Det ville alt andet lige være mere samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt,

hvis en større andel af energispareindsatsen havde været rettet mod erhverv. Efter Rigs-

revisionens vurdering vil det være inden for rammerne af forsyningslovene at reducere

den del af energispareindsatsen, der er rettet mod husholdninger.

Rigsrevisionen, den 30. august 2017

Lone Strøm

/Inge Laustsen

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

STATSREVISORERNES ANMODNING

BILAG 1. STATSREVISORERNES ANMODNING

Undersøgelsen er igangsat på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne i august

2016. Statsrevisorerne anmodede om, at undersøgelsen skulle besvare nedenstående

spørgsmål. Det fremgår også af nedenstående tabel, hvor i beretningen vi besvarer spørgs-

målene.

Statsrevisorernes spørgsmål

Er energispareordningen omkostningseffektiv?



Er der særligt fokus på energibesparelser, som ikke ville være blevet gennemført uden

tilskud? (Dvs. at ordningen har en høj grad af additionalitet).

Er det de mest omkostningseffektive energispareprojekter, der gennemføres?

Her besvares spørgsmålet

Kapitel 2 og 3.

Kapitel 3.

Kapitel 2.

Kapitel 2 (delvist

Kapitel 2.

Har der været misbrug af tilskud til energibesparelser og omgåelse af reglerne?

Udbetaler energiselskaberne tilskuddene i henhold til reglerne, og hvilken kontrol er der

heraf?

Er energiselskabernes dokumentation og kvalitetssikring af energibesparelserne tilfreds-

stillende?

Er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets tilsyn med energispareordningen tilfredsstillende?



Hvordan har ministeriet fulgt op på regeloverholdelse og ordningens omkostnings-

effektivitet?

Kapitel 2 og 3.

Ifølge rigsrevisorloven har Rigsrevisionen ikke adgang til at revidere net- og distributionsselskaberne og brancheforeningerne, men kan kun

benytte sig af den adgang til selskaberne, som Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har i kraft af sit tilsyn med selskaberne. I kapitel 2

undersøger vi imidlertid ministeriets kontrol med energispareordningen.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

METODISK TILGANG

BILAG 2. METODISK TILGANG

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har

sikret, at energispareordningen fremmer realiseringen af omkostningseffektive energibe-

sparelser. Derfor har vi undersøgt om:



Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i tilstrækkelig grad har sikret, at de indberette-

de energibesparelser lever op til energispareordningens regler?

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i tilstrækkelig grad har sikret, at energiselska-

berne realiserer energibesparelser til færrest mulige omkostninger?

I undersøgelsen indgår Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, herunder Energistyrelsen

og Energitilsynet. Undersøgelsen omhandler den seneste aftaleperiode fra 2012 og frem,

inkl. forarbejdet til energispareaftalen af 13. november 2012. Vi har afgrænset os fra at un-

dersøge de forudgående aftaleperioder 2006-2009 og 2009-2012, herunder ministeriets

stikprøvekontroller for perioden 2010-2012 og ministeriets opfølgning herpå. Det skyldes

bl.a., at aftalegrundlaget i de perioder var et andet, og at energisparemålet var betydeligt

lavere.

Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af skriftligt materiale vedrørende energispa-

reordningen, herunder regel- og aftalegrundlaget, eksterne evalueringer, stikprøvekontrol-

lerne, brancheforeningernes årlige indberetninger samt notater og mødereferater. Vi har

desuden holdt møder med Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets departement, Energi-

styrelsen, Energitilsynet og en række centrale aktører på området.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:



bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

(bek. nr. 1394 af 2. december 2015)

bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

(bek. nr. 830 af 27. juni 2016)

bekendtgørelse af lov om elforsyning (lovbek. nr. 418 af 25. april 2016)

bekendtgørelse af lov om naturgasforsyning lovbek. nr. 1331 af 25. november 2013)

bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (lovbek. nr. 1307 af 24. november 2014)

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets stikprøvekontroller for 2013, 2014 og 2015

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets forarbejde til aftaler og bekendtgørelser

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfølgning over for energiselskaberne på bag-

grund af de årlige stikprøvekontroller

energipolitisk aftale af 22. marts 2012

energispareaftalerne af 13. november 2012 og 16. december 2016

Energitilsynets årlige benchmark af omkostningerne til energispareindsatsen for 2013,

2014 og 2015

eksterne evalueringer af energispareordningen fra 2012 og 2015

EU-direktivet om energieffektivitet af 25. oktober 2012

indberetninger fra brancheforeningerne for el, fjernvarme, naturgas og olie for 2013,

2014 og 2015



FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

METODISK TILGANG



forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om var-

meforsyning, lov om planlægning, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner og amtskommuner samt lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter

(lovforslag nr. 156 (09.02.2006))

forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om var-

meforsyning og forskellige andre lov samt om ophævelse af lov om udnyttelse af ved-

varende energikilder mv. (lovforslag nr. 154 (04.03.2010))

skriftlige redegørelser, notater og mødereferater

vejledningen om opgørelse og indberetning af omkostninger forbundet med energibe-

sparende aktiviteter.



Møder

Vi har holdt møder med følgende:



Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriets departement

Energistyrelsen

Energitilsynet

Dansk Energi

Dansk Fjernvarme

De Frie Energiselskaber

Dansk Energirådgivning

Dansk Isolerings Garanti.

Formålet med møderne med ministeriet og Energitilsynet har primært været at få ministe-

riets forståelse af energispareordningens omkostningseffektivitet og få afklaret spørgs-

mål på baggrund af det udleverede materiale. Møderne med de centrale aktører på områ-

det har haft til formål at give en fuld forståelse af energispareordningens omfang og kon-

sekvenser.

Rigsrevisionens stikprøve af audit

Formålet med stikprøveundersøgelsen har været at få et klarere billede af, om energisel-

skabernes audit lever op til kravene i energispareordningen. Vi har på den baggrund igen-

nem brancheforeningerne udtrukket en stikprøve blandt de energiselskaber, som indbe-

rettede energibesparelser i 2015. På baggrund af benchmarken for 2015 var der i alt 469

energiselskaber, hvoraf 411 havde indberettet energibesparelser i 2015. Ud af denne po-

pulation på 411 selskaber har vi simpelt tilfældigt udtrukket 79 selskaber for at opnå et

konfidensniveau på 95 %. Det betyder, at vi med 95 % sikkerhed kan udtale os om hele po-

pulationen, mens den ikke er repræsentativ for de enkelte brancher.

Det har været vigtigt for os, at stikprøven i videst muligt omfang er repræsentativ for po-

pulationen, hvad angår fordelingen på branche. Nedenstående tabel viser fordelingen af

stikprøven set i forhold til populationen på brancheniveau.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

METODISK TILGANG

SAMMENLIGNING AF STIKPRØVE OG POPULATION I FORHOLD TIL

BRANCHEFORDELING

Population

Fjernvarme

Gas

Olie

I alt

12,7 % (52)

86,4 % (355)

0,7 % (3)

0,2 % (1)

100 % (469)

Stikprøve

12,7 % (10)

86,1 % (68)

1,3 % (1)

0 % (0)

100 % (79)

Note: På grund af afrundinger giver de angivne andele af populationen fordelt på branche summeret ikke

100 %.

Kilde: Rigsrevisionens stikprøve af audit og Energitilsynets benchmark for 2015.

Det fremgår af tabellen, at stikprøvefordelingen i forhold til brancher ligger meget tæt på

branchefordelingen for den samlede population. Olie er den eneste branche, som ikke er re-

præsenteret i stikprøven. Vi vurderer på den baggrund, at repræsentativiteten af stikprø-

ven er tilfredsstillende.

Vi har anmodet om 2 audit fra hvert af de 79 udtrukne selskaber, svarende til i alt 158

audit. Dansk Fjernvarmes Handelsselskab (DFH) varetager energispareforpligtelsen for i

alt 117 fjernvarmeselskaber, hvilket svarer til 25 % af alle selskaber. På den baggrund for-

ventede vi, at en tilsvarende andel af selskaberne fik varetaget energispareforpligtelsen

af DFH i vores stikprøve. I stikprøven var dette tilfældet for 25 selskaber (43 audit), som

udgør 32 % af stikprøven.

Derudover var 2 selskaber fusioneret (Thy-Mors Energi Elnet A/S og Sunds Elforsyning), og

vi modtog aldrig 20 af de efterspurgte audit, fordelt på 13 selskaber. Dette skyldes bl.a., at

flere af dem ikke var foretaget. De selskaber, der manglede at fremsende én eller flere au-

dit, udgør 16 % af stikprøven. Som angivet i kapitel 2 manglede 30 % af selskaberne at gen-

nemføre audit i 2015, hvilket er højere end i vores stikprøve.

Dette efterlader i alt 93 audit. Vi har endvidere indhentet de 2 audit fra DFH, som bl.a. dæk-

ker over de 43 ovennævnte audit. Samlet set har vi dermed en stikprøve på 95 audit, hvor-

af 64 er eksterne, og 31 er interne.

Der var stor variation i, hvilke år de fremsendte audit var udarbejdet. Dette kan skyldes, at

selskaberne ikke havde gennemført audit nogle år eller ikke var forpligtede til at gennem-

føre audit, fordi de ikke havde indberettet energibesparelser, eller deres energisparefor-

pligtelse blev varetaget af en ekstern aktør et givent år. 7 af de tilsendte audit var fra 2012

eller 2013, mens de resterende var fra 2014, 2015 eller 2016. Stikprøven kan dermed ikke

siges at dække et givent år, men derimod populationen af de seneste 2 gennemførte audit

for alle selskaber.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

METODISK TILGANG

Omkostningsloft for energispareordningen

Forligspartierne bag den energipolitiske aftale fra marts 2012 fastsatte et omkostnings-

loft for energispareordningen. Omkostningsloftet er specificeret i et baggrundsnotat til

den energipolitiske aftale

Billiggørelse af energiselskabernes besparelsesindsats,

Energi-

styrelsen 18. januar 2012. Det fremgår af notatet, at omkostningsloftet for energiselska-

bernes besparelsesforpligtelse på 10,7 PJ årligt i 2013 og 2014 er på 1,3 mia. kr. årligt, og

at omkostningsloftet for besparelsesforpligtelsen på 12,2 PJ årligt i perioden 2015-2020

er på 1,5 mia. kr. årligt. Af bilag 2 til den energipolitiske aftale fremgår det, at hvis det vi-

ser sig, at der ikke inden for dette loft kan opnås de forudsatte energibesparelser, drøfter

forligspartierne håndteringen heraf.

I juni 2016 indikerede de foreløbige omkostningsskøn, at de samlede omkostninger for

energibesparelserne i 2015 ville bliver ca. 1,6 mia. kr., hvilket tydede på en overskridelse

af det politisk fastsatte omkostningsloft på 1,5 mia. kr. Derfor orienterede energi-, forsy-

nings- og klimaministeren den 30. juni 2016 partierne bag den energipolitiske aftale om

det foreløbige omkostningsskøn. Ministeren gjorde desuden opmærksom på, at energisel-

skaberne kun havde indberettet energibesparelser på 11,6 PJ i 2015 – dvs. mindre end

det aftalte mål på 12,2 PJ.

Den 17. november 2016 indgik regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

en aftale om afskaffelse af PSO-afgiften. Det fremgik af aftalen, at partierne var enige om

at reducere energiselskabernes energispareforpligtelser fra 12,2 PJ årligt til ca. 10,1 PJ

årligt i perioden 2016-2020.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har oplyst, at ministeriet er af den opfattelse, at

aftalen indebar, at besparelsesforpligtelsen blev reduceret for at sikre, at omkostnings-

loftet på 1,5 mia. kr. kunne overholdes. Dvs. at loftet fortsat er på 1,5 mia. kr. årligt, men

nu i forhold til en lavere besparelsesforpligtelse på ca. 10,1 PJ årligt.

Rigsrevisionen bemærker imidlertid, at det også fremgik af aftalen, at den reducerede be-

sparelsesforpligtelse skønnedes at reducere forbrugernes energiregning med i gennemsnit

260 mio. kr. årligt og dermed i alt 1,3 mia. kr. i perioden 2016-2020. Rigsrevisionen forstår

aftalen således, at samtidig med, at besparelsesforpligtelsen blev reduceret fra 12,2 PJ

årligt til ca. 10,1 PJ årligt, så blev det politisk fastsatte omkostningsloft reduceret med

260 mio. kr. årligt, så loftet fra 2016 til 2020 er på (1.500 ÷ 260) = 1.240 mio. kr. årligt. Det

svarer til, at omkostningsloftet ca. blev reduceret i samme grad som reduktionen i den år-

lige besparelsesforpligtelse: ((1.500 / 12,2) X 10,1) = 1.242 mio. kr.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Stan-

darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at

der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisi-

onsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ORDLISTE

BILAG 3. ORDLISTE

Additionalitet

Herved forstås, at en given handling ikke ville være blevet gennemført uden en given indsats. En

additionel energibesparelse er således en besparelse, som ikke ville være blevet gennemført, hvis

ikke det havde været for den indsats, som energiselskaberne havde ydet.

En virksomhed, som gennemfører en energibesparelse for en slutbruger. En aktør kan fx være en

håndværkervirksomhed, som udskifter gamle vinduer med nye energivenlige vinduer hos en slut-

bruger, eller en VVS-virksomhed, som udskifter et oliefyr med en gaskedel hos en slutbruger.

Skal gennemføres årligt af en intern eller ekstern auditor og afrapporteres i en auditrapport til ener-

giselskabet. En audit skal indeholde en stikprøve af selskabets indberettede energibesparelser og

en gennemgang af selskabernes kvalitetssikring. I 2016-aftalen er rammerne for audit ændret.

Brancheforening for bl.a. elnetselskaber. Dansk Energi har i den sammenhæng repræsenteret elnet-

selskaberne i de frivillige aftaler om energispareordningen fra 2006, 2009, 2012 og 2016.

Brancheforening for fjernvarmeselskaber. Dansk Fjernvarme har i den sammenhæng repræsenteret

fjernvarmeselskaberne i de frivillige aftaler om energispareordningen fra 2009, 2012 og 2016.

Betyder, at den samme energibesparelse indberettes til 2 forskellige energiselskaber, og der derfor

bliver udbetalt tilskud 2 gange for én energibesparelse. Dette er i modstrid med reglerne i energi-

spareordningen.

Den kontrol, som energiselskaberne selv skal gennemføre af deres energibesparelser. Selskabernes

egenkontrol består af en kvalitetssikring af energibesparelserne og gennemførelsen af en årlig

audit. I 2016-aftalen er rammerne for audit ændret.

Brancheforening for bl.a. olieselskaber. Energi- og Olieforum repræsenterer i den sammenhæng

olieselskaberne i de frivillige aftaler om energispareordningen fra 2009, 2012 og 2016.

En opgørelse af, hvor meget energi der vil blive sparet som følge af en energispareindsats. Det kan

fx være, hvor meget naturgas en husholdning vil spare, hvis huset hulmursisoleres. Omfanget af en

gennemført energibesparelse kan opgøres på 2 måder. For mindre energibesparelser anvendes en

standardværdi til at opgøre besparelsen, hvorimod større energibesparelser opgøres specifikt.

En person, som køber og forbruger energi i form af el, fjernvarme, naturgas eller olie. Energiforbru-

gerne finansierer energiselskabernes energispareomkostninger over deres energiregning.

Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie.

En årlig opgørelse over energiselskabernes omkostninger til energispareindsatsen.

Er fastsat af forligspartierne i de energipolitiske aftaler og skal sikre, at Danmark opfylder det ener-

gisparemål, som fremgår af EU’s energieffektivitetsdirektiv. Ifølge direktivet skal Danmark frem til

2020 spare 1,5 % af det samlede årlige energiforbrug.

En uafhængig myndighed, som ikke er underlagt instruktionsbeføjelse fra nogen, jf. elforsyningslo-

vens § 78, stk. 3 og 4. Det betyder, at Energitilsynet ikke administrativt kan pålægges opgaver på

anden måde end ved at fastsætte specifikke regler om det i en bekendtgørelse.

Aktør

Audit

Dansk Energi

Dansk Fjernvarme

Dobbeltindberetning

Egenkontrol

Energi- og Olieforum

Energibesparelse

Energiforbruger

Energiselskaberne

Energisparebenchmark

Energisparemål

Energitilsynet

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ORDLISTE

Forsyningslovene

Giver energi-, forsynings- og klimaministeren hjemmel til at fastsætte regler for, hvordan energisel-

skaberne skal realisere energibesparelser, herunder regler for energiselskabernes opgaver og mål

for energibesparelser samt regler for, hvordan energiselskaberne finansierer energispareindsatsen.

Hjemmelen hertil fremgår i lov om elforsyning, § 22, i lov om naturgasforsyning, § 14 og i lov om

varmeforsyning, § 28 b.

Før liberaliseringen af elmarkedet i 2003 fik alle forbrugerne i et bestemt geografisk område leve-

ret el fra det lokale monopolselskab. Dette selskab stod for både transporten og handlen med el.

Ved markedsåbningen blev de lokale monopolselskaber omdannet til koncernfællesskaber, som in-

deholder et netselskab (monopoldel) og et handelsselskab (kommerciel del). Forbrugeren kan ikke

vælge et andet netselskab, men kan godt vælge mellem forskellige handelsselskaber. Handelssel-

skaberne er således i indbyrdes konkurrence med hinanden om forbrugerne. I dag er der både han-

delsselskaber, som er koncernforbundne med et netselskab, og handelsselskaber, som ikke er.

En finansieringsmodel, hvor et selskab hverken kan lide et økonomisk tab eller opnå en økonomisk

gevinst. I forbindelse med energispareordningen betyder det, at energiselskaberne får dækket alle

deres omkostninger til realiseringen af energibesparelser over kundernes energiregning.

Enhed for elektrisk energi, der bruges ved beregning af elforbrug. En husstand på 2 voksne og 2

børn har typisk et elforbrug på 4.000-5.000 kWh om året.

Energiselskaberne kan foretage korrektioner for underkendte energibesparelser ved i det følgende

år at indberette tilsvarende færre energibesparelser.

Betyder, at elnetselskaber og koncernforbundne handelsselskaber på ikke markedsmæssige vilkår

overfører økonomiske midler til hinanden i forbindelse med energispareordningen.

Energiselskaberne er i henhold til forsyningslovene forpligtet til sikre, at aftaler med eksterne aktø-

rer, herunder koncernforbundne selskaber, indgås på markedsmæssige vilkår (markedsmæssighed).

Kravet om markedsmæssighed indebærer, at ydelserne erhverves til priser og på vilkår, som kunne

være opnået mellem eksterne parter på et konkurrencepræget marked.

Enhed for elektrisk energi, der bruges ved beregning af elforbrug. 1 MWh svarer til 1.000 kWh.

Ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er opfyldelsen af energispareforpligtelsen omkost-

ningseffektiv, når energiselskaber opnår energibesparelserne til færrest mulige omkostninger,

samtidig med at de forskellige regler og krav er overholdt.

Det beløb, som forligspartierne har bestemt, at energispareordningen samlet må koste et givent år,

før ministeren skal orientere forligskredsen.

Måleenhed for energi. Energisparemålet på 12,2 PJ pr. år svarer til ca. 2 % af Danmarks samlede

energiforbrug i 2014.

En faktor, som en konkret energibesparelse kan ganges med for at vægte energibesparelsen enten

højere eller lavere end den faktiske energibesparelse. Er faktoren fx 1,5, betyder det, at tilskuddet

til en gennemført energibesparelse bliver 50 % højere.

Betyder, at alle enheder (fx sager eller selskaber) har lige stor sandsynlighed for at blive udvalgt i

stikprøven.

Handelsselskaber

Hvile-i-sig-selv-princip

Kilowatt-time (kWh)

Korrektion

Krydssubsidiering

Markedsmæssighed

Megawatt-time (MWh)

Omkostningseffektiv

Omkostningsloft

Petajoule (PJ)

Prioriteringsfaktor

Simpelt tilfældig

udtrækningsmetode

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen, fra Statsrevisorerne

ORDLISTE

Slutbruger

Den husholdning, virksomhed eller offentlige institution, som får gennemført en energibespareakti-

vitet.

Anvendes på områder, hvor der ikke er en standardværdi. Det vil typisk være større og integrerede

projekter i erhvervsvirksomheder eller i offentlige institutioner. Hvis der anvendes specifik opgø-

relse på dele af et samlet projekt, skal hele projektet opgøres specifikt, herunder også effekten af

initiativer, hvor der findes standardværdier.

Standardværdier anvendes ved mindre, standardiserede energibesparelser – typisk i boliger. Opgø-

relsen af energibesparelsen sker ved at gange standardværdien med antal enheder relevant for det

konkrete projekt – fx antal isolerede m2.

Indeholder standardværdier og prioriteringsfaktorer for en opgørelse af en række mindre og stan-

dardiserede energispareaktiviteter. Hvis en energispareaktivitet er omfattet af kataloget, skal

standardværdien anvendes ved opgørelse af energibesparelsen. Teknologisk Institut administrerer

standardværdikataloget på vegne af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (http://svk.teknolo-

gisk.dk).

Udføres årligt af eksterne konsulenter på vegne af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Stik-

prøvekontrollens formål er at kontrollere, om energiselskaberne lever op til deres forpligtelser i

energispareaftalen.

Specifikke opgørelser

Standardværdier

Standardværdikatalog

Stikprøvekontrol