FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Temaafsnit om globalisering og dansk økonomi

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del Bilag 154
Offentligt

Kapitel 1

1. Sammenfatning

Nyt kapitel

1.3 Globaliseringen og dansk økonomi

Globalisering og internationalisering er ikke et nyt fænomen. Handel, investeringer og migra-

tion mellem lande har fundet sted i årtusinder. Men det er relativt nyt, at omfanget er blevet

så stort.

Udviklingen skal blandt andet ses i sammenhæng med de teknologiske fremskridt. Bedre

transport- og kommunikationsmuligheder betyder, at varer, tjenester, kapital og arbejdskraft

meget nemmere end tidligere kan bevæge sig på tværs af landegrænser. Internettet og elek-

tronisk kommunikation har haft en markant betydning for, at international arbejdsdeling på

tværs af landegrænser kan finde sted i så stort omfang, som det er tilfældet i dag.

Den øgede internationalisering skyldes i høj grad også, at der er fjernet barrierer for handel

med varer og tjenester. Internationalt samarbejde har medført lavere toldsatser og færre

tekniske handelshindringer. Denne udvikling har især været drevet af aftaler i regi af den

internationale verdenshandelsorganisation (WTO). Set med danske øjne har det europæiske

samarbejde også spillet en væsentlig rolle, ikke mindst med skabelsen af det indre marked i

EU i 1993 samt EU-østudvidelsen i 2004.

Dertil kommer, at restriktionerne på kapitalbevægelser på tværs af landegrænser siden

1980’erne er

blevet ophævet i de avancerede økonomier og enten fjernet eller reduceret

væsentligt i mange nye vækstøkonomier. Det har også haft stor betydning, at de fleste nye

vækstøkonomier er overgået til markedsøkonomi, hvor den private ejendomsret respekteres.

Denne udvikling betyder blandt andet, at det er blevet nemt og billigt at sende betalinger på

tværs af landegrænser. Det har også givet danske virksomheder frihed til at investere i de

fleste lande i verden og dermed åbnet for at placere de forskellige dele af produktionen, hvor

det samlet set er mest effektivt. Samtidig har udenlandske virksomheder også fået bedre

muligheder for at investere i Danmark.

Danmarks tiltagende økonomiske forbundenhed med udlandet ses klart ved, at handlen med

andre lande er vokset støt gennem en årrække,

jf. figur 1.1.

Samtidig har især omfanget af

investeringer og til dels også migration på tværs af landegrænser taget fart de seneste 20 år.

Økonomisk Redegørelse · August 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Temaafsnit om globalisering og dansk økonomi

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.1

Globaliseringen er intensiveret de senere årtier

Pct. af BNP

120

100

Pct. af befolkningen

Handel

1985

1995

Direkte investeringer

2005

Migration (h. akse)

2015

Anm.: Handel er opgjort som summen af dansk eksport og import i forhold til Danmarks BNP. Direkte

investeringer er opgjort som beholdningen af danske direkte investeringer i udlandet og udlandets di-

rekte investeringer i Danmark i forhold til dansk BNP. Direkte investeringer er en investering i en

ejerandel på mere end 10 pct. i et udenlandsk selskab. Der er ikke data tilgængelig for 1985. Migrati-

on er opgjort som udvandring og indvandring i de pågældende år mellem Danmark og resten af ver-

den ekskl. de lande hvorfra de fleste flygtninge er kommet.

Kilde: Thomson Reuters, Danmarks Statistik, OECD og egne beregninger.

Danmark har historisk set været i stand til at udnytte de muligheder, som globaliseringen har

bragt med sig. Danske virksomheder har været dygtige til at omstille sig til den internationale

konkurrence. Samtidig er det danske arbejdsmarked dynamisk, og arbejdsstyrken har løben-

de tilpasset sig nye vilkår. Det betyder, at det har været muligt at høste gevinsterne fra globa-

liseringen, uden at omstillingen har sat mærkbare spor. Overordnet set er der således ikke

tegn på, at nogle befolkningsgrupper har fået sværere ved at finde arbejde, eller får en lavere

løn som følge af konkurrencen fra andre lande.

Globaliseringen og den teknologiske udvikling vil også i fremtiden bringe nye muligheder og

udfordringer. Det er vigtigt at sikre løsninger, så Danmark fortsat kan høste gevinsterne af

udviklingen på en måde, hvor alle får de bedste muligheder for at drage nytte af omstillingen,

også i fremtiden.

Klare gevinster ved globalisering

Det er vanskeligt at sætte tal på den samlede effekt af globalisering, som påvirker en lang

række økonomiske strukturer. Der er imidlertid ingen tvivl om, at gevinsterne for dansk øko-

nomi er positive og betydelige.

Globalisering hænger samtidig tæt sammen med den teknologiske udvikling, som har frem-

met produktiviteten helt generelt. Det kommer fx til udtryk ved automatisering i industrien og

lavere transportomkostninger. De teknologiske fremskridt og globaliseringen har fundet sted

samtidig, og det er vanskeligt at adskille effekterne fra hinanden.

Nedenfor gennemgås nogle af kanaler, hvorigennem globaliseringen påvirker dansk økono-

mi.

Økonomisk Redegørelse · August 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Temaafsnit om globalisering og dansk økonomi

Kapitel 1

Sammenfatning

Gevinster for alle husholdninger i form af større udvalg og billigere varer

Globaliseringen medfører en indkomstgevinst for husholdningerne, og gevinsten er bredt

fordelt i samfundet. Gevinsten opstår blandt andet som følge af lavere priser. De mest pro-

duktive virksomheder kan producere og sælge varer til den laveste pris, og samhandel giver

borgere i andre lande adgang til disse varer. Samhandlen øger samtidig konkurrencen på

markederne, fordi det ikke kun er indenlandske aktører, der tager del i markedet.

For eksempel viser et nyligt studie, at realindkomsten ville være markant lavere, hvis lande

ikke handlede sammen,

jf. figur 1.2.

Effekten er størst for familier med en relativt lav ind-

komst.

For Danmark indikerer studiet således, at medianindkomstgruppen ville opleve et fald på 54

pct. uden samhandel, mens indkomsttabet estimeres til 67 pct. for den tiendedel af befolknin-

gen, der har de laveste indkomster. Forskellen skyldes blandt andet, at familier med lav

indkomst bruger en højere andel af indkomsten på internationalt handlede varer, hvorimod

familier med høj indkomst bruger en relativt større andel på serviceydelser, som i mindre

omfang handles på tværs af landegrænser.

Figur 1.2

Handel kommer forbrugere i alle lande og indkomstgrupper til gode

Realindkomstfald uden handel, pct.-point

-10

-20

-30

-40

Realindkomstfald uden handel, pct.-point

-10

-20

-30

-40

-50

-60

-70

-80

-90

-100

-50

-60

-70

-80

-90

-100

GRC

GBR

NLD

LUX

AUS

KOR

BRA

LTU

AUT

PRT

USA

POL

IDN

CZE

MLT

CAN

DEU

FRA

TUR

SWE

MEX

JPN

HUN

Median

Nederste decil

Kilde: Fajgelbaum og Kandhelwal (2016),

Measuring the Unequal Gains from Trade,

Quarterly Journal of Eco-

nomics via

OECD Economic Outlook

101, juni 2017.

Opgørelsen viser også, at forbrugerne i alle lande vinder på samhandel. Set på tværs af

lande er gevinsterne ved handel typisk større for små åbne økonomier, som den danske, i

kraft af overgangen fra et lille, indenlandsk marked til et globalt marked.

I Danmark er prisen på handlede varer som fx husholdningsapparater og elektronik faldet

siden midten af 1980’erne.

I samme periode er forbrugerpriserne generelt fordoblet,

jf. figur

1.3.

CHN

SVN

BEL

LVA

SVK

ESP

EST

IND

IRL

FIN

ITA

Økonomisk Redegørelse · August 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Temaafsnit om globalisering og dansk økonomi

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.3

Typisk importerede varer er faldet i pris

Ændring fra 1985 til 2017, pct.

120

100

Ændring fra 1985 til 2017, pct.

120

100

-20

-40

-20

-40

-60

-80

-100

Forbrugerpriser, i alt

Fødevarer

Beklædning

Husholdningsmaskiner

Radio, TV og lydanlæg

-60

-80

-100

Anm.: Husholdningsmaskiner er bl.a. opvaskemaskiner, støvsugere, kaffemaskiner, mindre elektriske køk-

kenmaskiner mv. Der er databrud i 2000-2001. Varekategorien Radio, TV og lydanlæg er før 2001

blot Radio og TV-apparater.

PC’er og mobiltelefoner som er andre varetyper,

der har oplevet store

relative prisfald, indgår ikke.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Beklædning er et andet eksempel på, hvordan lavere priser gennem handel øger hushold-

ningernes forbrugsmuligheder. Hvis priserne på beklædningsgenstande havde udviklet sig

som forbrugerpriserne generelt

siden starten af 2000’erne,

havde husholdningernes for-

brugsmuligheder været omtrent 1,5 pct. lavere (under forudsætning af en konstant forbrugs-

andel).

Foruden lavere priser har forbrugere samtidig opnået et markant bredere og mere forskellig-

artet udvalg af varer og tjenester. For Danmark har den øgede integration med omverdenen

således betydet, at hvor der i 1999 blev importeret 54.325 forskellige varer fra hele verden,

blev der i 2008 importeret 74.268 forskellige varer.

Globaliseringen øger produktiviteten

En del af de lavere priser for forbrugerne afspejler gevinster ved globaliseringen som følge af,

at også danske virksomheders produktivitet øges. Over tid følger lønnen samtidig produktivi-

tetsudviklingen, og højere produktivitet har historisk set været hoveddrivkraften bag vel-

standsfremgang i Danmark og andre lande.

Under en række beregningstekniske antagelser kan det anslås, at den produktivitetsgevinst,

der alene skyldes stigningen i handlen med udlandet, har løftet BNP med omtrent 8 pct. eller

29.000 kr. pr. indbygger siden 1985,

jf. tabel 1.1.

Det betyder, at en ikke ubetydelig del af

velstandsfremgangen

siden midten af 80’erne kommer fra stigende produktivitet

drevet af

øget samhandel.

Mohler, L. og M. Seitz,

The gains from variety in the European Union,

Review of World Economics, 2012.

Økonomisk Redegørelse · August 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Temaafsnit om globalisering og dansk økonomi

Kapitel 1

Sammenfatning

Tabel 1.1

BNP-effekter som følge af øget handel

siden midten af 80’erne

Effekt, pct.

Skønnet effekt på BNP-niveau fra øget samhandel, 2016

Skønnet årligt vækstbidrag til BNP-væksten fra øget samhandel (pct.-point)

Gns. årlig BNP-vækst, 1990-2016

0,2

1,7

Anm.: Beregningen tager udgangspunkt i en multiplikator for handelsintensiteten (den samlede import og

eksport i forhold til BNP) i forhold til produktiviteten på 0,25. Elasticiteten er nogenlunde tilsvaren-

de, hvad der i øvrigt kan findes i litteraturen og er også lagt til grund for beregningen i analysen af ef-

fekten af det indre marked (Det

indre markeds økonomiske betydning for Danmark,

Højbjerre Brauer

Schulz, 2017). OECD,

Economic Outlook,

2016, bruger indirekte en elasticitet på ca. 0,23 i en bereg-

ning, der viser, at hvis væksten i handelsintensiteten øges til gennemsnittet fra 1986-2007, vil det øge

produktivitetsvæksten med 0,18 pct.-point,

jf. også figur 1.14.

Et andet nyere studie, Pak H. Mo ,

Trade

intensity, net export and economic growth,

Review of Development Economics, 2010, finder en elasticitet

på 0,29.

Kilde: Højbjerre Brauer Schultz,

Det indre markeds økonomiske betydning for Danmark,

2017, og egne beregnin-

ger.

Produktivitetsgevinsterne som følge af globaliseringen opstår blandt andet, fordi eksportører-

ne kan producere til et globalt marked. Ved at producere i større mængder kan virksomheder

typisk opnå stordriftsfordele. Endnu vigtigere er det formentlig, at øget konkurrence medvirker

til, at virksomhederne løbende må blive mere effektive.

Produktiviteten øges også gennem en mere effektiv, international arbejdsdeling, idet landene

specialiserer sig i de områder, hvor de har komparative fordele. Det kommer blandt andet til

udtryk ved, at produktionen er blevet mere opdelt, og at udenrigshandlen i højere grad udgø-

res af halvfabrikata.

Virksomheder, der eksporterer, er samlet set mere produktive end virksomheder, der ikke

eksporterer,

jf. figur 1.4.

Det skyldes blandt andet de erfaringer, man opnår som eksportør,

og kravene i den internationale konkurrence. For Danmark gælder det særligt for industrivirk-

somheder, men der er også væsentlige gevinster for servicevirksomheder.

Økonomisk Redegørelse · August 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Temaafsnit om globalisering og dansk økonomi

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.4

Eksport gør virksomheder mere produktive

Pct.

Kort sigt

Industri

Langt sigt

Privat service

Anm.:

Figuren viser effekten af ”learning-by-exporting”.

I estimationen tages der højde for selektion (dvs.

de mest produktive virksomheder, er dem, som formår at eksportere) ved, at virksomhedernes for-

ventede produktivitetsniveau antages at afhænge af det tidligere produktivitetsniveau og om virk-

somhederne eksporterer eller ej. Virksomhedernes fremtidige produktivitetsniveau kan således påvir-

kes af deres eksportstatus, samtidig med der kontrolleres for deres nuværende produktivitetsniveau.

Kilde:

Økonomisk analyse: Produktivitet og konkurrence,

Finansministeriet, januar 2016.

Aktiv deltagelse i globale værdikæder kan være en vigtig forudsætning for konkurrencedygti-

ge, eksporterende virksomheder. Det betyder, at virksomheder alene bidrager med den del af

produktionen, som de gør bedst, og importerer input, som udenlandske virksomheder kan

producere mere effektivt.

Virksomhederne importerer i stigende grad input til produktionen af varer og tjenester,

jf. figur

1.5.

Andelen er især høj i industrien og internationalt konkurrenceudsatte serviceerhverv,

som desuden er kendetegnet ved høj produktivitetsvækst. Omvendt er andelen af importere-

de input lavere i blandt andet de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv, der er kende-

tegnet ved en lav produktivitetsvækst.

Økonomisk Redegørelse · August 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Temaafsnit om globalisering og dansk økonomi

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.5

Importerede input udgør en større andel i produktionen

Pct. af produktionsværdi

Landbrug mv.

Industri

Bygge og anlæg

Internationalt

konkurrenceudsatte

serviceerhverv

Hjemmemarkedsorienterede

serviceerhverv

1985

2015

Anm.: Opdelingen på internationalt konkurrenceudsatte og hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv føl-

ger Produktivitetskommissionen opdeling.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

International arbejdskraft gavner økonomien

Globaliseringen giver danske borgere muligheder for at opnå erfaringer og dygtiggøre sig i

udlandet. Samtidig får danske virksomheder adgang til arbejdskraft fra udlandet

–

lige fra

sæsonarbejdere til specialister.

Tilgang af udenlandsk arbejdskraft bidrager med ny viden og øger arbejdsstyrken. Som på-

peget af Produktivitetskommissionen har adgangen til højt specialiseret udenlandsk arbejds-

kraft øget virksomhedernes produktivitet. Endvidere kan udenlandsk arbejdskraft medvirke til

at åbne nye markeder for virksomhederne.

Vandrende arbejdskraft i Danmark kommer typisk fra andre vestlige lande, især resten af EU.

Fuldtidsbeskæftigede vestlige indvandrere fra EU-landene havde i 2015 en gennemsnitlig

årlig indkomst på knap 400.000 kr., hvilket er lidt lavere end gennemsnittet for alle fuldtidsbe-

skæftigede i Danmark,

jf. figur 1.6.

For fuldtidsbeskæftigede fra andre vestlige lande var den

gennemsnitlige indkomst derimod lidt højere, hvilket indikerer, at der i høj grad er tale om

specialiseret arbejdskraft.

Økonomisk Redegørelse · August 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Temaafsnit om globalisering og dansk økonomi

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.6

Gennemsnitlig indkomst i 2015 efter her-

komst

1.000 kr.

500

400

300

200

100

Alle

EU/EØS

Øvrige

Ikke-vestlige

vestlige

Fuldtidsbeskæftigede

1.000 kr.

500

400

300

200

100

Figur 1.7

Udenlandsk arbejdskraft kan afbøde kapaci-

tetspres

1.000 personer

Konjunkturbuffer

88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14

Under 1 års opholdstid

Under 3 års opholdstid

25-64 årige

Anm.: Det anvendte indkomstbegreb i figur 1.6 er grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag. I figur 1.7 indehol-

der ”under 3 års opholdstid” alle personer med mindre end tre års ophold, dvs. ”Under 1 års op-

holdstid” også er inkluderet i denne gruppe. Der tages ikke høje

for eventuelle kortere ophold i ud-

landet

–

eller i Danmark

–

inden for et kalenderår. Indvandrere omfatter alle personer uanset oprin-

delsesland, herunder danskere, der vender tilbage til Danmark.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Indvandring fra ikke-vestlige lande er i højere grad af humanitær karakter. De pågældende

har i gennemsnit en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet og en lavere indkomst for dem,

der er i beskæftigelse. De arbejdstagere fra ikke-vestlige lande, der imidlertid finder fuldtids-

beskæftigelse, har en gennemsnitlig årlig indkomst, som er forholdsvist tæt på indkomsten for

fuldtidsbeskæftigede fra EU.

Adgangen til udenlandsk arbejdskraft kan bidrage til at tage presset af arbejdsmarkedet i

konjunkturopgangsperioder. I årene op til overophedningen af dansk økonomi steg antallet af

beskæftigede nyindvandrede betydeligt,

jf. figur 1.7.

I de senere år, hvor der har været god

fremgang på arbejdsmarkedet, er antallet af nyindvandrede beskæftigede begyndt at tage til

igen.

I en situation, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft stiger, og der ikke er ledige ressourcer,

vil vandrende arbejdskraft på kort sigt være den primære arbejdskraftreserve, hvis efter-

spørgslen skal imødekommes. Såfremt arbejdsudbuddet ikke øges, hverken gennem refor-

mer eller udenlandsk arbejdskraft, er der risiko for et uholdbart pres på arbejdsmarkedet,

hvilket kan føre til en svækket konkurrenceevne og en hårdere konjunkturnedgang.

Andelen af udenlandsk arbejdskraft i den samlede beskæftigelse er generelt steget på tværs

af brancher siden 2008. Det varierer imidlertid betydeligt fra branche til branche,

jf. figur 1.8.

Særligt rengøringsbranchen, hoteller og restauranter samt landbruget har mange udlændinge

ansat.

Økonomisk Redegørelse · August 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Temaafsnit om globalisering og dansk økonomi

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.8

Andel af udenlandsk arbejdskraft er stigende på tværs af brancher

Pct.

Rengøring,

vikarbureauer

mv.

Hoteller og Landbrug mv.

restauranter

Transport

Industri

Information og

kommunikation

Bygge og

anlæg

Viden-

service

Handel

Finansiering

og forsikring

2008

2016

Anm.: Udenlandsk arbejdskraft er opgjort ekskl. lønmodtagere i registeret for udenlandske tjenesteydere

(RUT). Registeret indeholder virksomheder, der udfører midlertidigt arbejde. Udenlandske tjeneste-

ydere dækker over udstationerede medarbejdere eller selvstændigt erhvervsdrivende. Andelene er op-

gjort i forhold til den samlede beskæftigelse (inkl. orlov) i de enkelte brancher.

Branchen ”Rengøring,

vikarbureauer mv.” indeholder

blandt andet rejsebureauer, udlejning og anden operationel service.

Kilde: Jobindsats, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmark er godt rustet til at få gavn af globaliseringen

Globaliseringen har været med til at skabe betydelige ændringer i økonomien de seneste

årtier. Ikke kun i Danmark, men i hele verden. Ændringerne har gavnet såvel forbrugere som

virksomheder i flere lande, men ikke alle lande har kunnet håndtere omstillingerne lige smi-

digt. Der er tegn på, at globaliseringen kan have medført tilpasningsvanskeligheder eller

indkomstforskydninger i visse lande,

jf. boks 1.1.

Hvis en avanceret økonomi skal høste gevinsterne af globaliseringen og undgå store omstil-

lingsomkostninger, er det blandt andet vigtigt med konkurrencedygtige rammevilkår samt en

arbejdsstyrke og et erhvervsliv, der er omstillingsparat.

Konkurrencedygtige rammevilkår handler blandt andet om en velkvalificeret arbejdsstyrke og

gode erhvervsmæssige rammebetingelser, herunder enkel og gennemskuelig regulering, god

infrastruktur og gode finansierings- og skattevilkår samt andre forhold, der gør det attraktivt at

arbejde, investere og drive virksomhed.

Dansk økonomi er kendetegnet ved en relativ høj konkurrencekraft. Det skal ses i lyset af, at

der løbende er taget en række initiativer, som styrker rammevilkårene, herunder reformer på

arbejdsmarkedet og skatteområdet samt investeringer i uddannelse og forskning.

Høj omstillingsparathed betyder, at økonomien relativt hurtigt får gavn af nye teknologier, ny

viden og udviklingen i den globale efterspørgsel. Omstillingsparathed omfatter en arbejds-

styrke, der søger mod brancher, hvor der opstår nye job og opkvalificerer sig, når der er

behov for nye kompetencer.

Økonomisk Redegørelse · August 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Temaafsnit om globalisering og dansk økonomi

Kapitel 1

Sammenfatning

Boks 1.1

Globaliseringen har medført tilpasningsvanskeligheder i nogle avancerede økonomier

De nye vækstøkonomier har i de seneste årtier vundet markedsandele inden for mange fremstillingser-

hverv, blandt andet i kraft af lave lønniveauer. Denne udvikling har i nogen grad været drevet af udflytning

af produktionen fra virksomheder med oprindelse i de avancerede økonomier.

Sammen med den teknologiske udvikling har globaliseringen været med til at forstærke en tendens til et

fald i beskæftigelsen i fremstillingssektoren i de avancerede økonomier. Det har medført tilpasningsbehov i

visse lande og regioner, der har været afhængige af disse produktionserhverv. OECD har fx bemærket, at

stigende import fra Kina i nogle lande har været med til at lægge pres på arbejdsmarkedet og reducere løn-

andelen (den andel af den samlede produktion der går til aflønning af arbejdskraften),

jf. figur a.

For nogle

lande, især Korea, har denne indkomstforskydning været meget udtalt. Derimod tyder det ikke på at have

været tilfældet for Danmark, hvor stigningen i importen fra Kina har været moderat, og lønandelen er steget.

Samtidig peger studier for USA på, at arbejdsløsheden i visse regioner er blevet påvirket i mere end et årti

efter, at import fra Kina blev mulig. Der er dog ikke tale om en stærk sammenhæng, og udviklingen kan og-

så afspejle andre faktorer end øget international konkurrence, herunder faldende regional mobilitet samt

den teknologiske udvikling.

Konkurrencen fra de nye vækstøkonomier har også været en faktor, der bidrog til at forværre ubalancerne i

de sydeuropæiske eurolande under finanskrisen. Således har blandt andet IMF bemærket, at konkurrencen

fra de østasiatiske vækstøkonomier særligt har påvirket disse landes traditionelle eksporterhverv, mens de

modsat ikke nød godt af øget kinesisk import i større omfang. Overordnet set har udfordringerne i disse

lande i kølvandet på den finansielle krise dog i højere grad baggrund i manglende eller utilstrækkelige re-

former, problemer i den finansielle sektor og høj offentlig gæld.

Figur a

Tendens til faldende lønandel med stigende import fra Kina

Ændring i value-added import fra Kina (1995-2011), pct.-point

4,5

4,0

3,5

3,0

CZE

EST

KOR

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-20

-15

-10

-5

POL

HUN

JPN AUS

ISR

CAN

SVN USA

GER

LAT

AUT

NLD

IRL BEL

PRT

SVK

NZL

FRA

ESP

NOR

FINGBR

ITA

SWE

LUX

GRC

Ændring i lønandel (1995-2011), pct.-point

Kilde: OECD,

Economic Outlook,

juni 2017 og

External Imbalances in the Euro Area,

IMF Working Paper 236,

2012 samt David H. Autor, m.fl.,

The China Shock: Learning from Labor-Market Adjustment to Large

Changes in Trade,

Annual Review of Economics, 2016.

Økonomisk Redegørelse · August 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Temaafsnit om globalisering og dansk økonomi

Kapitel 1

Sammenfatning

Danmark er kendetegnet ved fleksible arbejds- og produktmarkeder, hvilket betyder, at ledige

ressourcer relativt hurtigt har fundet ny anvendelse. Fleksibiliteten på arbejdsmarkedet gør,

at virksomhederne kan tilpasse beskæftigelsen til behovet ved at ansætte flere, når efter-

spørgslen stiger, og omvendt afskedige i nedgangsperioder. Det betyder også, at der er en

høj jobomsætning på det danske arbejdsmarked,

jf. figur 1.9.

Dynamikken er medvirkende til,

at både virksomheder og arbejdstagere kan imødegå ændringer i efterspørgslen effektivt, og

at arbejdstagere, der mister deres arbejde, relativt hurtigt finder ny beskæftigelse sammen-

lignet med mange andre lande.

Figur 1.9

Jobomsætningen er relativt høj i Danmark

Personer med nyt job inden for det seneste år, 1.000 personer

800

700

Personer med nyt job inden for det seneste år, 1.000 personer

800

700

600

500

400

600

500

400

300

200

100

300

200

100

Anm.: Den samlede beskæftigelse var i 2016 på knap 2,9 mio. personer (inkl. orlovspersoner). Det svarer i

runde tal til, at ca. 20 pct. af den samlede beskæftigelse finder et nyt job inden for et år.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Foruden fleksible regler for ansættelse og afskedigelse understøttes jobomsætningen af en

aktiv arbejdsmarkedspolitik, der fremmer løbende opkvalificering og efteruddannelse. Hertil

kommer en relativt høj indkomstsikring under ledighed, som også fremmer fleksible ansættel-

ses- og afskedigelsesforhold. Det kommer blandt andet til udtryk ved en lav langtidsledighed i

et internationalt perspektiv.

Selv om Danmark som helhed har høstet en række gevinster ved globaliseringen, og omstil-

lingerne af dansk økonomi set under ét er sket uden store gnidninger, kan der være omkost-

ninger for danske lønmodtagere, der fx oplever at miste deres job i forbindelse med, at ar-

bejdspladser flytter ud af landet. I mange tilfælde vil vedkommende hurtigt kunne finde et nyt

job, men der kan også være mennesker, hvor ledighed risikerer at bide sig fast, og hvor der

er brug for at flytte langt efter et nyt job

–

både geografisk og fagligt.

Der har løbende været virksomheder, som har flyttet produktionen til udlandet med nedlæg-

gelse af arbejdspladser i Danmark til følge. De fleste af udflytningerne omfatter job i industri-

en,

jf. figur 1.10.

Andelen af udflyttede industrijob udgjorde i perioden 2009-2011 imidlertid

kun 3 pct. af den samlede beskæftigelse i branchen. Der er således tale om en behersket

udvikling, der skal ses i lyset af, at beskæftigelsen i de enkelte virksomheder ofte påvirkes

mere af andre forhold, fx skift i efterspørgslen eller konkurrencen samt ny teknologi, end af

Økonomisk Redegørelse · August 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Temaafsnit om globalisering og dansk økonomi

Kapitel 1

Sammenfatning

outsourcing. Det er også centralt, at der løbende skabes nye job, herunder som følge af

udenlandske virksomheders investeringer i Danmark samt øget efterspørgsel muliggjort af

den velstandsfremgang, som handel og ny teknologi fører med sig.

Figur 1.10

Outsourcing har primært omfattet job i industrien

1.000 personer

2006

I alt

Alle job

2011

2006

Industri

2011

2006

2011

2006

2011

Handel og Transport mv.

Højt kvalificerede job

Finans og forsikring

Anm.: Data er for hhv. 2001-2006 og 2009-2011 på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse. Der er taget

et gennemsnit for de seks år i den tidlige undersøgelse og et gennemsnit for tre år for den sene. An-

tallet er dermed et årligt gennemsnit i perioderne 2001-2006 og 2009-2011. I 2001-2006 var informa-

tion og kommunikation ikke opgjort separat, derfor falder de ind under ”Øvrige”. Kun virksomheder

med mere end 50 ansatte deltog i undersøgelsen.

”Højtkvalificerede job” er job, som omfatter spe-

cialistfunktioner, fx akademiske job, chefstillinger og tekniske job. Disse kræver normalt videregåen-

de uddannelse.

Kilde: Danmarks Statistik.

Der er imidlertid en tendens til, at tabene ved globaliseringen kan være mere koncentrerede,

mens gevinsterne er mere spredt ud, blandt andet fordi de kommer til udtryk gennem lavere

priser, højere produktivitet mv. Samlet set er gevinsterne dog større end tabene.

Hvis globalisering havde permanente effekter på det danske arbejdsmarked, ville det for-

mentligt give sig udslag i, at personer med kort eller ingen uddannelse i stigende grad stod

uden arbejde, eller at deres indkomst faldt relativt til andre gruppers. Det er der imidlertid ikke

tegn på.

På tværs af uddannelsesniveauer er den relative ledighedsgrad omtrent konstant gennem de

seneste årtier,

jf. figur 1.11.

Der er med andre ord ikke i udtalt grad tegn på, at kortuddanne-

de oplever stigende ledighed i takt med, at dansk økonomi bliver stadig mere globaliseret.

Fra starten af 1980’erne til 2015 er ledighedsprocenten for ufaglærte faldet med ca. 2 pct.-

point, mens den kun er faldet lidt for personer med videregående uddannelse. Tilsvarende er

der heller ikke tegn på, at forskellen mellem den løn, som henholdsvis langt- og kortuddan-

nede tjener, er vokset,

jf. figur 1.12.

Denne udvikling skal også ses på baggrund af et stigen-

de uddannelsesniveau, herunder en stigning i antallet af højtuddannede personer relativt til

antallet af personer med kortere uddannelser.

Økonomisk Redegørelse · August 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Temaafsnit om globalisering og dansk økonomi

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.11

Kortuddannede oplever ikke stigende mer-

ledighed…

Indeks (faglært=100)

300

250

200

150

100

Indeks (faglært=100)

300

250

200

150

100

Figur 1.12

…

og der er heller ikke tegn på stigende løn-

forskelle

Indeks (faglært=100)

200

180

160

140

120

Indeks (faglært=100)

200

180

160

140

120

85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15

Kortuddannede (alene grundskole)

Lang videregående udd.

100

Kortuddannede (alene grundskole)

Lang videregående udd.

100

Anm.: Figur 1.11 viser ledighedsprocenter for udvalgte uddannelsesniveauer målt i forhold til ledighedsni-

veauet for en faglært. Ledigheden er opgjort på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (bruttole-

digheden, dvs. inkl. aktiverede). Figur 1.12 viser gennemsnitlig årlig lønindkomst for udvalgte ud-

dannelsesniveauer.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Risikoen er mindre, ikke mere globalisering

Samlet set har Danmark og danske borgere vundet stort på globaliseringen og er også godt

rustet til at gøre det fremover. Men de fremtidige muligheder og udfordringer vil ikke nødven-

digvis indebære de samme forandringer som set tidligere.

Derfor har regeringen nedsat et Disruptionråd. Rådet skal se på, hvordan Danmark bedst

ruster sig til at håndtere de fremtidige omstillingsbehov, så det er muligt at indfri ambitionerne

om, at:



Danmark skal fortsat være et af verdens rigeste lande

Alle skal gøres til fremtidens vindere

Det er vanskeligt at forudse tempoet i den fremtidige omstilling. Umiddelbart er der tegn på,

at den teknologiske udvikling fortsat kan indebære væsentlige ændringer. I modsat retning

trækker, at tempoet i globaliseringen (opgjort ved væksten i verdenshandlen) synes at være

gået ned de seneste år,

jf. figur 1.13.

Den relativt svage udvikling i verdenshandlen kan delvis tilskrives konjunkturmæssige for-

hold, blandt andet svag vækst i de avancerede økonomier og navnlig EU-landene, som er

kendetegnet ved at være relativt mere åbne,

jf. også Økonomisk Redegørelse, december

2016.

Men udviklingen skal også ses i lyset af, at nye frihandelsaftaler ikke længere indgås

med samme høje frekvens som i de foregående årtier. Samtidig har antallet af handels-

hæmmende initiativer været stigende. Storbritanniens udtræden af EU vil formentlig også

have en negativ påvirkning på den internationale handel. Det vil især skade Storbritanniens

økonomi, men det vil også påvirke EU-landene.

Økonomisk Redegørelse · August 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Temaafsnit om globalisering og dansk økonomi

Kapitel 1

Sammenfatning

Beregninger fra OECD viser, at hvis verdenshandlen set i forhold til BNP frem mod 2025

øges i samme takt som i perioden 1986-2007, vil den årlige produktivitetsvækst blive forøget

med 0,2 pct.-point sammenholdt med et forløb, hvor verdenshandlen vokser i samme takt

som globalt BNP,

jf. figur 1.14.

OECD har ikke lavet beregninger for enkelte medlemslande, men der er grund til at tro, at

effekterne vil være betydelige

–

også i Danmark. Produktiviteten i Danmark er vokset med ca.

1 pct. i gennemsnit om året i perioden 1995-2016. Der er således tale om en betydelig pro-

duktivitetsgevinst ved fortsat globalisering.

Figur 1.13

Væksten i verdenshandlen er aftaget

Figur 1.14

Øget vækst i verdenshandel kan øge pro-

duktiviteten i OECD-landene

Pct. af BNP

Pct.

0,9

0,8

0,7

0,6

Pct.

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

Gns. 1998-2007

Gns. 2008-2015

2025

Produktivitetsgevinst ved øget handel

Produktivitetsvækst ved handel som i 2008-2015

0,1

0,0

Anm.: Tal for 2016 i figur 1.13 er baseret på skøn fra IMF.

Kilde: Verdensbanken, IMF,

World Economic Outlook,

Spring 2017 og

OECD Economic Outlook,

november

2016.

Økonomisk Redegørelse · August 2017