FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del Bilag 144
Offentligt

Statens selskaber

Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Statens selskaber

Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Statens selskaber 2017

Juni 2017

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Denne publikation er udarbejdet af

Finansministeriet

Center for konkurrence, selskaber og forsyning

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Telefon 3392 3333

Omslag:

Tryk:

Oplag:

ISBN:

Bgraphic

Rosendahls a/s

400

978-87-93531-13-0

Elektronisk publikation:

ISBN: 978-87-93531-14-7

Publikationen kan hentes på

Finansministeriets hjemmeside

fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Forord

Statens selskaber forvalter meget store værdier. Det stiller krav til staten som ejer om en aktiv

forvaltning af ejerskabet og om aktivt at føre tilsyn med selskaberne og deres forvaltning af de

investerede midler.

Den statslige ejerskabsvaretagelse er blevet styrket med Statens ejerskabspolitik fra 2015, som

lægger op til et mere aktivt ejerskab. Det indebærer blandt andet, at ejerministerierne skal udarbej-

de et strategisk ejerskabsdokument for hvert selskab, som beskriver statens målsætning og finan-

sielle mål mv. for selskabet. Formålet er at give selskaberne klare mål for værdiskabelse på lang

sigt. De finansielle mål mv. for de statslige selskaber er offentliggjort her i

Statens Selskaber 2017.

For yderligere at styrke en aktiv forvaltning af ejerskabet af de statslige selskaber har vi i 2017

igangsat en analyse af, hvordan staten kan blive en endnu bedre og mere effektiv selskabsejer.

Målet er, at arbejdet skal munde ud i konkrete tiltag til forbedringer af statens ejerskabsvaretagel-

se.

Som led i et aktivt ejerskab er det også vigtigt, at man fra tid til anden tager politisk stilling til, hvilke

selskaber staten fortsat skal eje, og hvilke staten bør afhænde. Det gælder fx hvis staten i kraft af

sit ejerskab er eksponeret for væsentlige økonomiske risici, eller tiden er løbet fra behovet for

statsligt ejerskab som følge af teknologi eller anden udvikling fx øget konkurrence og private alter-

nativer.

Regeringen har som konkret mål at afhænde selskaber, som er i direkte konkurrence med privat-

ejede virksomheder. Derfor skriver vi også i regeringsgrundlaget, at vi ønsker at privatisere TV2 i

forbindelse med, at den nuværende mediepolitiske aftale for 2015-2018 udløber. Samtidig vil vi

igangsætte en analyse af yderligere privatiseringer. På baggrund af analysen vil vi senere træffe

beslutning om, hvorvidt staten fortsat bør eje de pågældende selskaber.

Statslige selskaber skal forvaltes fornuftigt på skatteborgernes vegne, så længe de er statslige.

Men det er ikke noget mål i sig selv, at staten skal eje selskaber, og at skatteborgerne skal binde

deres penge i erhvervsaktiviteter.

Kristian Jensen

Finansminister

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Indhold

Statens aktieposter mv.. ............................................................................................ 7

1.1

Statens aktieposter mv. .................................................................................. 7

1.2

Ændringer i statens aktieposter mv. .............................................................. 9

1.3

Hovedtal for 2016............................................................................................ 9

1.4

Udbytteindtægter ............................................................................................ 12

1.5

Konkurrenceforhold......................................................................................... 13

1.6

Status på statens ejerskabspolitik ................................................................. 15

Selskaber med statslig deltagelse ............................................................................ 23

2.1

Air Greenland A/S ........................................................................................... 23

2.2

Bornholmstrafikken Holding A/S ..................................................................... 28

2.3

DanPilot .......................................................................................................... 32

2.4

Dansk BiblioteksCenter A/S............................................................................ 36

2.5

Dansk Jagtforsikring A/S ................................................................................ 40

2.6

Danske Spil ..................................................................................................... 41

2.7

Det Danske Klasselotteri A/S.......................................................................... 49

2.8

DONG Energy A/S .......................................................................................... 53

2.9

DSB ................................................................................................................. 60

2.10 EKF Danmarks Eksportkredit ......................................................................... 66

2.11 Eksport Kredit Finansiering A/S ...................................................................... 71

2.12 Energinet.dk .................................................................................................... 73

2.13 Finansiel Stabilitet ........................................................................................... 78

2.14 Fjordforbindelsen Frederikssund .................................................................... 85

2.15 Hovedstadens Letbane I/S ............................................................................. 88

2.16 Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) ................................................ 91

2.17 Københavns Lufthavne A/S ............................................................................ 97

2.18 Metroselskabet I/S .......................................................................................... 102

2.19 Naviair ............................................................................................................. 106

2.20 Nordsøenheden .............................................................................................. 111

2.21 NORDUnet A/S ............................................................................................... 115

2.22 PostNord AB ................................................................................................... 120

2.23 SAS AB ........................................................................................................... 124

2.24 Statens Ejendomssalg A/S ............................................................................. 130

2.25 Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S ................................................ 135

2.26 Sund & Bælt Holding A/S................................................................................ 140

2.27 TV 2 DANMARK A/S ...................................................................................... 145

2.28 Udviklingsselskabet By og Havn I/S ............................................................... 150

2.29 Vestjysk Bank A/S .......................................................................................... 154

2.30 Vækstfonden ................................................................................................... 159

Definitioner af finansielle nøgletal ..................................................................................... 167

Salg af statslige aktieposter .............................................................................................. 169

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 1

1. Statens aktieposter mv.

Nyt kapitel

1.1 Statens aktieposter mv.

Den 31. december 2016 ejede staten andele i 17 aktieselskaber,

jf. tabel 1.1.

Dertil kommer

de ti selvstændige offentlige virksomheder mv., DanPilot, DSB, EKF Danmarks Eksportkredit,

Energinet.dk, Finansiel Stabilitet, Fjordforbindelsen Frederikssund, Investeringsfonden for

Udviklingslande, Naviair, Nordsøenheden og Vækstfonden, som fungerer på aktieselskabs-

lignende vilkår, samt de tre interessentskaber, Metroselskabet I/S, Hovedstatens Letbane I/S

og Udviklingsselskabet By & Havn I/S.

11 af de 17 aktieselskaber er statslige aktieselskaber, hvilket er ensbetydende med, at staten

ejer mere end 50 pct. af aktierne. I de resterende seks aktieselskaber samt Metroselskabet

I/S, Hovedstadens Letbane I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S ejer staten fra 5 pct. op

til 42 pct. af kapitalen. De ti selvstændige offentlige virksomheder mv. er fuldt ud ejet af sta-

ten.

Fire af selskaberne var børsnoteret pr 31. december 2016. Det drejer sig om Københavns

Lufthavne A/S, SAS AB, Vestjysk Bank A/S og DONG Energy A/S.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

Tabel 1.1

Statens aktieposter mv. pr. 31. december 2016

Selskab

Statslige aktieselskaber

Bornholmstrafikken Holding A/S

Dansk Jagtforsikring A/S

Danske Spil A/S

Det Danske Klasselotteri A/S

DONG Energy A/S*

Eksport Kredit Finansiering A/S

Statens Ejendomssalg A/S

Staten og Kommunernes Indkøbs Service A/S

Sund & Bælt Holding A/S

TV2|DANMARK A/S

Vestjysk Bank A/S*

Selvstændige offentlige virksomheder mv.

DanPilot

DSB

EKF Danmarks Eksportkredit

Energinet.dk

Finansiel Stabilitet

Fjordforbindelsen Frederikssund

Investeringsfonden for udviklingslande

Naviair

Nordsøenheden

Vækstfonden

Øvrige selskaber med statslig ejerandel

Air Greenland A/S

Dansk Bibliotekscenter A/S

Københavns Lufthavne A/S*

Metroselskabet I/S

NORDUnet A/S

PostNord AB

Hovedstadens Letbane I/S

SAS AB*

Udviklingsselskabet By & Havn I/S

Finans

Kultur

Finans

Transport

Uddannelses- og Forskning

Transport

Finans

Transport

25 pct.

39 pct.

42 pct.

24 pct.

40 pct.

14 pct.

5 pct.

Erhvervs

Transport

Erhvervs

Energi-, Forsynings- og Klima

Erhvervs

Transport

Udenrigs

Transport

Erhvervs

100 pct.

Transport

Miljø

Ressortministerium

Ejerandel

100 pct.

51 pct.

80 pct.

100 pct.

50,1 pct.

100 pct.

55 pct.

100 pct.

81 pct.

Finans

Erhvervs

Finans

Transport

Kultur

Finans

Anm.: * Børsnoterede selskaber, 1) Naturstyrelsen, 2) Eksklusiv aktier ejet af Finansiel Stabilitet.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

1.2 Ændringer i statens aktieposter mv.

DONG Energy A/S blev børsnoteret 9. juni 2016. Efter børsnoteringen er statens ejerandel

50,1 pct. (mod forhenværende 59 pct.). Børsnoteringen skete på baggrund af en politisk

aftale mellem den daværende regering (Venstre), Det konservative Folkeparti, Socialdemo-

kraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre om at børsnotere DONG Energy,

jf.

aftaletekst af 18. september 2015.

Det følger af aftalen, at staten bibeholder majoriteten af

aktierne indtil mindst 2020, med mindre parterne aftaler andet. Statens ejerandel kan herefter

kun ændres yderligere, hvis alle parter er enige herom. Den politiske aftale blev udmøntet

med Aktstykke 72 vedrørende børsnoteringen af DONG Energy, som blev tiltrådt af Finans-

udvalget i april 2016.

1.3 Hovedtal for 2016

I 2016 havde de statslige aktieselskaber og selvstændige offentlige virksomheder mv. en

nettoomsætning på 108,0 mia. kr., hvoraf 62 pct. kan tilskrives DONG Energy,

jf. tabel 1.2.

DSB og Energinet.dk stod tilsammen for 22,6 pct. af den samlede nettoomsætning.

Tabel 1.2

Hovedtal for statslige aktieselskaber og selvstændige offentlige virksomheder mv. for 2016

Netto- Resultat

omsætning efter skat

Samlede

aktiver

Egen-

kapital

Medar-

bejdere

Antal

Mio. kr.

Statslige aktieselskaber

Bornholmstrafikken Holding A/S

Dansk Jagtforsikring A/S

Danske Spil A/S

Det Danske Klasselotteri A/S

DONG Energy A/S

Eksport Kredit Finansiering A/S

Statens Ejendomssalg A/S

Statens og Kommunernes Indkøbs Service

Sund & Bælt Holding A/S

TV2|DANMARK A/S

Vestjysk Bank A/S

Statslige aktieselskaber i alt

610

3.570

2.687

909

79.535

457

933

16.632

2.069

43.886

2.293

19.895

208.167

1.907

-3.210

1.656

1.487

43.265

4.342

216

67.113

-1

1.733

107

13.213

472

2.557

374

136.489

469

1.552

195

39.106

439

6.247

252

1.225

459

8.747

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

Tabel 1.2 (fortsat)

Hovedtal for statslige aktieselskaber og selvstændige offentlige virksomheder mv. for 2016

Netto- Resultat Samlede

omsætning efter skat

aktiver

Mio. kr.

Selvstændige offentlige virksomheder mv.

DanPilot

DSB

EKF Danmarks Eksportkredit

Energinet.dk

Finansiel Stabilitet

Fjordforbindelsen Frederikssund

Investeringsfonden for udviklingslande

Naviair

Nordsøenheden

Vækstfonden

Selvstændige offentlige virksomheder mv. i alt

I alt

411

11.039

912

13.381

744

269

906

728

28.421

107.956

-1.704

467

-143

1.142

-9

218

610

614

17.246

209

16.534

30.099

44.567

23.253

1.091

3.125

1.584

10.414

130.891

339.058

116

5.338

7.140

5.664

21.739

-8

2.984

967

4.888

48.840

92.105

322

7.285

124

953

646

123

9.597

18.344

Egen-

kapital

Medar-

bejdere

Antal

Anm.:

Kilde:

Koncerntal.

Præmieindtægter for egen regning.

Tal for regnskabsåret 1. april 2015 til 31. marts 2016.

Der er korrigeret for hybridkapital og minoritetsinteresser.

Opgjort som resultatet af ejendomsvirksomhed.

Nettorente- og gebyrindtægter.

Bruttoindtægter.

Nettoindtægter (finansielle poster i alt).

Årsrapporter.

Sammenlignet med 2015 er nettoomsætningen i de statslige aktieselskaber og selvstændige

offentlige virksomheder faldet med 4,7 mia. kr. svarende til en reduktion på 4,1 pct.,

jf. figur

1.1.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

Figur 1.1

Nettoomsætning

Mia. kr.

120

100

2012

2013

2014

2015

2016

DONG Energy

DSB

Energinet.dk

Danske Spil

Sund & Bælt Holding

Øvrige selskaber

Mia. kr.

120

100

Figur 1.2

Driftsresultat

Mia. kr.

-10

-20

-30

2012

2013

2014

2015

2016

DONG Energy

DSB

Øvrige selskaber

Mia. kr.

-10

-20

-30

Danske Spil

Sund & Bælt Holding

Energinet.dk

Selskabernes samlede driftsresultat steg i 2016 til 24,9 mia. kr., hvilket er en stigning på 21,4

mia. kr. i forhold til 2015,

jf. figur 1.2.

Dette kan særligt henføres til DONG Energy, hvor drifts-

resultatet steg fra et negativt driftsresultat på 7,3 mia. kr. i 2015 til et positivt driftsresultat på

19,0 mia. kr. i 2016.

Resultatet efter skat for de statslige aktieselskaber og selvstændige offentlige virksomheder

mv. udgjorde i 2016 samlet 17,2 mia. kr., hvilket er en stigning på 19,7 mia. kr. Stigningen

kan særligt henføres til, at DONG Energy i 2015 havde et negativt resultat efter skat på 12,1

mia. kr. mod et positivt resultat efter skat i 2016 på 31,2 mia. kr. I modsat retning trækker dog

DSB, som i 2016 realiserede et negativt resultat på 1,7 mia. kr.

De samlede aktiver udgjorde i alt 339,0 mia. kr. i 2016. Dette er en stigning på 6,8 mia. kr.

svarende til 2,0 pct. i forhold til 2015. Af de samlede aktiver tegner DONG Energy’s aktiver

sig for 40,2 pct., mens Finansiel Stabilitet, Sund & Bælt Holding, Energinet.dk og EKF Dan-

marks Eksportkredit tilsammen tilsvarende står for 41,7 pct.

Den samlede egenkapital udgjorde i alt 92,1 mia. kr. i 2016, hvilket imidlertid er påvirket af en

negativ egenkapital på 3,2 mia. kr. i Sund & Bælt Holding. Ses der bort fra dette selskab samt

for Fjordforbindelsen Frederikssund, som tilsvarende har en negativ egenkapital ultimo 2016,

tegner DONG Energy sig for 41,0 pct. af selskabernes samlede egenkapital, mens Finansiel

Stabilitet, EKF Danmarks Eksportkredit, Energinet.dk samt DSB tilsammen står for 41,8 pct.

Antallet af medarbejdere i de statslige aktieselskaber og selvstændige offentlige virksomhe-

der mv. var i alt 18.344 i 2016. Som det største selskab målt på antal medarbejdere var DSB,

som beskæftigede 39,7 pct. af det samlede medarbejderantal, mens DONG Energy som det

næststørste selskab målt på antal medarbejdere beskæftigede 34,1 pct. af det samlede antal

medarbejdere.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

De øvrige selskaber med statslig ejerandel havde en samlet nettoomsætning på 68,6 mia.

kr.,

jf. tabel 1.3.

Sammenlignet med 2015 er dette et fald på 2,9 mia. kr. svarende til 4,1 pct.

Af den samlede nettoomsætning tegner PostNord og SAS sig tilsammen for 88,4 pct.

Tabel 1.3

Hovedtal for øvrige selskaber med statslig ejerandel for 2016

Netto- Resultat

omsætning efter skat

Samlede

aktiver

Egen-

kapital

Medar-

bejdere

Antal

Mio. kr.

Selskab

Air Greenland A/S

Dansk Bibliotekscenter A/S

Hovedstadens Letbane I/S

Københavns Lufthavne A/S

Metroselskabet I/S

NORDUnet A/S

PostNord AB

SAS AB

2)3)

Udviklingsselskabet By & Havn I/S

I alt

1.307

155

4.422

1.473

136

29.947

30.711

475

68.646

-128

1.259

-2.316

-1.232

1.028

354

-1.005

1.122

4.004

11.210

23.270

116

17.461

24.714

15.751

97.723

684

3.065

3.038

-1.579

5.955

4.690

-3.756

12.166

621

150

2.334

296

33.278

10.710

114

47.574

Anm.:

Kilde:

Koncerntal.

Omregnet fra EUR til DKK ved brug af Nationalbankens officielle valutakurs ultimo 2016.

Omregnet fra SEK til DKK ved brug af Nationalbankens officielle valutakurs ultimo 2016.

Tal for regnskabsåret 1. november 2015 til 31. oktober 2016.

Årsrapporter.

Resultatet efter skat for 2016 for de øvrige selskaber med statslig ejerandel udgjorde i alt et

underskud på 1,0 mia. kr. Dette udgør et fald sammenlignet med 2015, hvor der var et samlet

overskud på 0,3 mia. kr. I 2016 trækker særligt PostNord og Metroselskabet ned med under-

skud på hhv. 1,2 mia. kr. og 2,3 mia. kr.

Antallet af medarbejdere i de øvrige selskaber var i alt 47.574. Post Nord beskæftigede flest

og beskæftigede således 70,0 pct. af det samlede antal medarbejdere i de øvrige selskaber

med statslig ejerandel. Dernæst følger SAS, som beskæftigede 22,5 pct. af det samlede antal

medarbejdere.

1.4 Udbytteindtægter

Statens udbytteindtægter besluttes på generalforsamlingen efter indstilling fra selskabets

bestyrelse. I 2017 forventes samlede udbytteindtægter på ca. 3,6 mia. kr. Dette er ca. 0,8

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

mia. kr. mere end året før,

jf. tabel 1.4.

Stigningen kan primært henføres til udbyttebetalingen

fra DONG Energy på 1,3 mia. kr., som dog modsvares af noget lavere udbytter fra Danske

Spil, DSB og Københavns Lufthavne.

Tabel 1.4

Statens Udbytteindtægter

Mio. kr.

AFT 2015 A/S

Air Greenland A/S

Dansk jagtforsikring A/S

Danske Spil A/S

Det Danske Klasselotteri A/S

DONG Energy A/S

DSB

Finansiel Stabilitet

Københavns Lufthavne A/S

PostNord AB

Statens Ejendomssalg A/S

Sund & Bælt Holding A/S

TV2|DANMARK A/S

Udbytteindtægter i alt

2013

100

633

135

1.009

2014

158

204

100

900

1.499

2015

229

5.304

390

300

900

7.228

2016

408

101

173

463

400

1.200

2.777

2017

296

107

1.264

272

400

1.200

3.584

Anm.: Kun selskaber, der inden for de seneste fem år har udbetalt udbytte, er medtaget. Udbytteindtægter-

ne i de enkelte år vedrører selskabernes regnskab i året før. ”0” angiver, at udbyttet er mindre end

0,5 mio. kr., mens ”-” angiver, at der ikke er udbetalt udbytte.

AFT 2005 A/S udbetalte i 2015 et ekstraordinært udbytte på 0,1 mio. kr. i forbindelse med

selskabets endelige likvidation.

Udbytte udbetalt på baggrund af Danske Spils overskud fra konkurrenceudsatte spil i Danmark.

Klasselotteriet har forskudt regnskabsår. Udbytteindtægter i fx 2017 vedrører således regnskabsåret

2015/2016.

Kilde: Årsrapporter og Statens Administration.

1.5 Konkurrenceforhold

En effektiv konkurrence tilskynder virksomheder til at bruge deres ressourcer så effektivt som

muligt og udvikle bedre produkter og tjenesteydelser til gavn for forbrugerne. Konkurrence

medvirker også til, at ressourcer som kapital og arbejdskraft kanaliseres derhen, hvor det

samfundsøkonomiske afkast er størst. Det skaber vækst og velstand.

Statslige selskaber er underlagt de danske konkurrenceregler og EU's konkurrenceregler på

lige fod med privatejede selskaber, herunder også reglerne om fusionskontrol. I det følgende

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

gengives de væsentligste konkurrencesager, der har involveret danske statslige selskaber

det seneste år.

Elsam

Sø- og Handelsretten afsagde den 30. august 2016 dom om, at Elsam A/S i perioden 1.

januar 2005 til 30. juni 2006 misbrugte sin dominerende stilling på engrosmarkedet for salg af

fysisk el i Vestdanmark til at opkræve urimeligt høje priser. Det var bl.a. muligt, fordi en be-

grænset kapacitet på kabelforbindelserne til udlandet og Østdanmark betød, at Elsam A/S

kun i beskedent omfang var udsat for konkurrence fra udenlandske og østdanske elprodu-

center. I store dele af perioden kunne Elsam A/S derfor fastsætte elprisen i Vestdanmark

uafhængigt af andre markedsaktører.

I perioden frem til den 1. juli 2006 var Elsam A/S ejet af en række regionale elselskaber.

Siden den 1. juli 2006 har Elsam A/S været ejet af DONG Energy A/S.

Sø- og Handelsrettens dom ligger i forlængelse af Konkurrenceankenævnets afgørelse fra

2007 og Konkurrenceankenævnets afgørelse fra 2008, som stadfæstede den del af Konkur-

rencerådets afgørelse, der sidenhen blev indbragt for Sø- og Handelsretten.

Sagen er efterfølgende blevet indbragt for Østre Landsret.

SAS

Europa-Kommissionen traf den 17. marts 2017 afgørelse om, at SAS sammen med 11 andre

flyselskaber i perioden 1999 til 2006 har deltaget i et kartel bestående af løbende informati-

onsudveksling på tværs af selskaberne med henblik på at fastsætte priser for brændstofs- og

sikkerhedstillæg på markedet for luftfragtstjenester omfattende flyvninger til og fra samt inden

for EØS. SAS blev på denne baggrund pålagt en bøde på 70,2 mio. euro.

Kommissionen traf oprindeligt afgørelse om kartellet helt tilbage i 2010, men Retten i Første

Instans annullerede i december 2015 Kommissionens afgørelse, idet Retten – efter at have

konstateret en uoverensstemmelse mellem afgørelsens argumentation og konklusion – fast-

slog, at Kommissionen havde begået en formel fejl. Retten udtalte sig imidlertid ikke om selve

eksistensen af kartellet.

Kommissionen traf på denne baggrund en ny afgørelse, som adresserer de formelle fejl

identificeret af Retten, men som derudover er identisk med den tidligere afgørelse for så vidt

angår den konkurrencebegrænsende adfærd, som afgørelsen var rettet imod.

Ud over SAS er Air France, KLM og British Airways som følge af deres deltagelse i kartellet

blevet pålagt bøder på mere end 100 mio. euro hver. Det tyske flyselskab Lufthansa og dets

datterselskab Swiss International Air Lines er derimod blevet fritaget for bøde som følge af

Kommissionens leniency-program ved at have gjort Kommissionen opmærksom på kartellet.

10 af de øvrige 11 deltagere i kartellet har fået nedsatte bøder på grund af samarbejde med

Kommissionen.

SAS har tilkendegivet at ville appellere afgørelsen.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

1.6 Status på Statens ejerskabspolitik

I april 2015 offentliggjorde staten sin nye ejerskabspolitik, som indeholder en række anbefa-

linger og forventninger til de statslige selskaber og ejerministerierne.

Formålet med Statens ejerskabspolitik er dels at tydeliggøre og strukturere rammerne for den

statslige ejerskabsudøvelse. Den nye ejerskabspolitik stiller således nye og mere præcise

krav til de ministerier, der varetager ejerskabet af selskaber med statslige ejerandele. Samti-

dig skal ejerskabspolitikken tjene som et kodeks for god selskabsledelse, som selskaber med

statslig ejerandel forventes at forholde sig til.

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse skal ejerministerierne for hvert selskab tage stilling til:

Ejerskabets rationale

Målsætning for selskabet

Overordnet strategisk ramme for selskabet

Finansielle mål mv.

Ejerministerierne skal udmønte disse overvejelser i et strategisk ejerskabsdokument for hvert

selskab.

Ejerskabsrationaler

Den løbende statslige ejerskabsudøvelse skal tage udgangspunkt i rationalet for det statslige

ejerskab. Det vil sige hvorfor staten ejer et selskab.

I 2017 er der for hvert selskab taget stilling til, hvorfor staten ejer det pågældende selskab.

Dette omfatter således både de helejede, majoritetsejede og minoritetsejede selskaber,

jf.

tabel 1.5, tabel 1.6 og tabel 1.7.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

Tabel 1.5

Rationaler for ejerskabet af de helejede selskaber

Selskab

Rationale

Bornholmstrafikken Holding A/S

DanPilot

Det Danske Klasselotteri A/S

Statens ejerskab har været begrundet i et ønske om at sikre forsy-

ningssikkerhed af færgetransport til Bornholm.

Statens ejerskab er begrundet i forsyningspligten af lodsning i danske

farvande, som er fastlagt i lodsloven.

Rationalet for statens ejerskab er, at Klasselotteriet kan medvirke til

finansiering af det danske foreningsliv gennem udlodning af overskud

til godgørende formål.

DSB har et mål om via en effektiv sammenhængende økonomi at

skabe værdi for ejeren. Ejerskabet er historisk begrundet. Forsynin-

gen af jernbanetrafik kan sikres gennem udbud.

Staten understøtter med sit ejerskab danske virksomheders eksport

og handel med andre lande ved at fjerne risici på områder, hvor

private aktører ikke ønsker eller formår at yde den nødvendige finan-

siering og risikoafdækning af dansk eksport.

Staten understøtter med sit ejerskab danske virksomheders eksport

og handel med andre lande ved at fjerne risici på områder, hvor

private aktører ikke ønsker eller formår at yde den nødvendige finan-

siering og risikoafdækning af danske eksport.

Statens ejerskab er begrundet i kontrollen med kritisk infrastruktur i

form af el- og gastransmissionsnettene. Herudover varetager Ener-

ginet.dk en række myndigheds- og tilsynslignende funktioner i forhold

til el- og gasmarkedet.

Statens ejerskab er begrundet i selskabets formål om at medvirke til

at sikre den finansielle stabilitet i Danmark.

DSB

Eksport Kredit Finansiering A/S

EKF Danmarks Eksportkredit

Energinet.dk

Finansiel Stabilitet

Fjordforbindelsen Frederikssund

Finansiering og anlæg af statslig infrastruktur.

Investeringsfonde for

Udviklingslande (IFU)

Det primære rationale for statens ejerskab af IFU er, at IFU’s aktivite-

ter inden for investeringer, forvaltning af fonde og rådgivning skaber

bæredygtig vækst og beskæftigelse i udviklingslande og bidrager til

opfyldelse af FN’s verdensmål. IFU bidrager samtidig til danske

virksomheders adgang til nye og vanskelige markeder og danske

institutionelle investorers adgang til investeringer de ellers ikke ville få

adgang til ved at reducere risici for virksomhederne.

Selskabet sikrer luftfartstjenester i dansk luftrum, hvilket kan beteg-

nes som varetagelse af kritisk infrastruktur.

Statens ejerskab af selskabet er begrundet i administrationen af

Nordsøfonden, som bl.a. varetager statens interesser i forbindelse

med olie- og gasudvinding samt deltagelse i licenser i Nordsøen.

Rationalet for statens ejerskab af Freja ejendomme er ønsket om at

samordne og effektivisere salget af statslige ejendomme. Forret-

ningsgrundlaget hviler således på det statslige ejerskab.

Varetager anlægget og driften af kritisk infrastruktur i form af brofor-

bindelserne over Storebælt og Øresund samt den kommende forbin-

delse over Femern Bælt.

Statens ejerskab af TV2 Danmark er begrundet selskabets public

service forpligtelser på hovedkanal.

Fremmer vækst og fornyelse i små og mellemstore virksomheder

igennem investeringer i private fonde og opstartsvirksomheder samt

ved at yde lån og kautioner til små og mellemstore virksomheder på

områder, hvor de private aktører har vanskeligt ved at stille finansie-

ring til rådighed.

Naviair

Nordsøenheden

Statens Ejendomssalg A/S

(Freja)

Sund & Bælt Holding A/S

TV2 DANMARK A/S

Vækstfonden

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

Tabel 1.6

Rationaler for ejerskabet af de majoritetsejede selskaber

Selskab

Dansk Jagtforsikring A/S

Danske Spil A/S

Rationale

Statens ejerskab er begrundet i forsyningen af ansvarsforsikring.

Rationalet for statens ejerskab af Danske Spil kan opdeles på hhv. mono-

polaktiviteter og de konkurrenceudsatte aktiviteter.



Rationalet for statens ejerskab af de monopolbaserede aktiviteter er, at

disse kan medvirke til finansiering af det danske foreningsliv gennem ud-

lodning af overskud til velgørende formål.



Rationalet for staten ejerskab af de konkurrenceudsatte aktiviteter er, at

de foregår i naturlig forlængelse af monopolspillene. Derudover er der et

ønske om at sikre, at der er et spilleselskab med en socialt ansvarlig til-

gang til udbud af spil, der samtidig kan skabe et attraktivt afkast til staten.

DONG Energy A/S

Der er indgået politisk aftale om, at staten skal bibeholde majoriteten af

aktierne indtil mindst 2020, med mindre parterne aftaler andet. Statens

ejerandel kan herefter kun ændres yderligere, hvis alle parterne er enige

herom.

Rationalet for statens ejerskab er begrundet i, at selskabets forretnings-

grundlag hviler på det offentlige ejerskab.

Der er ikke et rationale for statens ejerskab af banken og målet er på sigt at

afhænde den.

Statens og Kommunernes

Indkøbsservice A/S (SKI)

Vestjysk Bank A/S

Tabel 1.7

Rationaler for ejerskabet af de minoritetsejede selskaber

Selskab

Air Greenland A/S

Dansk Bibliotekscenter A/S

Rationale

Statens ejerskab af Air Greenland er primært begrundet i statens ønske om

at understøtte lufttransport til og fra Grønland samt internt i Grønland.

Rationalet for statens ejerskab er begrundet i, at selskabet bl.a. tilvejebrin-

ger infrastruktur til de offentlige biblioteker og varetager opgaver af sam-

fundsmæssig betydning (bibliografisk registrering).

Rationalet for statens ejerskab af Københavns Lufthavne er et ønske om

negativ kontrol med kritisk infrastruktur med henblik på at sikre, at der er

tilvejebragt den nødvendige kapacitet til hensigtsmæssigt at håndtere luft-

fartstrafikken til og fra København, og dermed understøtte den internationa-

le tilgængelighed til Danmark.

Ønske om at bidrage til etableringen af metroen i København, dvs. offentlig

infrastruktur.

Statens ejerskab bunder i et nordisk samarbejde om drift af forskningsnet-

værk.

Statens minoritetsejerskab er historisk betinget i forhold til sikre forsyning af

post. Dette hensyn varetages i dag gennem sektorreguleringen.

Bidrage til at projektere og at anlægge en letbane på Ring 3, dvs. offentlig

infrastruktur.

Statens ejerskab af SAS er primært historisk betinget begrundet i forhold til

at sikre international tilgængelighed til Danmark. I dag er det primære ratio-

nale at sikre SAS den bedst mulige langsigtede ejerstruktur med henblik på

at understøtte den internationale tilgængelighed til Danmark.

Udvikler arealer i Ørestaden og Københavns Havn med henblik på at tilve-

jebringe statslig medfinansiering af den københavnske metro.

Københavns Lufthavne A/S

Metroselskabet

NORDUnet A/S

PostNord A/S

Ring 3 Letbane I/S

SAS AB

Udviklingsselskabet

By & Havn I/S

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

Målsætning, finansielle mål mv.

Den overordnede målsætning for de statslige selskaber fremgår oftest af formålsbestemmel-

sen i deres vedtægter og vil typisk være fastlagt i den lov eller det aktstykke, der ligger til

grund for statens økonomiske engagement i det pågældende selskab.

For at understøtte og operationalisere statens målsætning for sit ejerskab skal der fastsættes

finansielle mål for selskaberne. Det gælder fx mål for afkast, kapitalstruktur og andre forret-

ningsrelevante mål. Derudover skal der fastsættes en udbyttepolitik for selskaberne og opstil-

les indikatorer for effektivitet og omkostninger. Formålet med opstilling af disse mål er at sikre

størst mulig værdiskabelse i selskaberne.

Statens selskabsportefølje er heterogen med hensyn til en række parametre. Blandt andet

organisationsform, størrelsen på statens ejerandel og selskabets størrelse og kompleksitet

har betydning for statens ejerskabsudøvelse og relationen mellem selskab og ejer. Der er fx

forskel på, hvilke krav staten kan stille til fuldt ejede selskaber og børsnoterede selskaber,

hvor staten har en minoritetsaktiepost.

Den nye ejerskabspolitik udmøntes derfor under respekt for de særlige forhold, der gør sig

gældende i de enkelte selskaber. Dette afspejler sig også i de finansielle mål, som ejermini-

sterierne har opstillet for hvert enkelt selskab, herunder afkastmål, mål for kapitalstruktur

samt udbyttepolitik,

jf. tabel 1.8.

I majoritetsejede statslige selskaber er målene som udgangspunkt opstillet i dialog med

selskabets bestyrelse. I minoritetsejede selskaber har staten ikke umiddelbart indflydelse på,

hvilke mål selskabet skal operere efter, og for disse selskaber er de finansielle mål derfor

ejerministeriets mål til brug for drøftelse med selskabets ledelse.

De finansielle mål skal understøtte langsigtet værdiskabelse, og er derfor som hovedregel

flerårige. Tidshorisonten er dog vurderet i forhold til det konkrete mål og selskabets situation.

Implementeringen af den nye ejerskabspolitik er påbegyndt i 2015 og pågår fortsat. Som led

heri forventes et arbejde igangsat i 2017 med henblik på at analysere, hvordan ejerministeri-

ernes ejerskabsudøvelse kan udvikles og effektiviseres. Dette arbejde vil ligeledes omfatte

en gennemgang af de finansielle mål. De aktuelle finansielle mål vil blive offentliggjort årligt i

Statens Selskaber.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

Tabel 1.8

Statens langsigtede finansielle mål for de selskaber, som staten helt eller delvist ejer

Afkastmål

Selskab

Statslige aktieselskaber

Bornholmstrafikken

Holding A/S

Dansk Jagtforsikring A/S

Danske Spil A/S

Det Danske

Klasselotteri A/S

Afkast af investeret kapital

10 pct.

Soliditetsgrad >30 pct.

Gearing <2,5

50 pct. af resultat

efter skat

70-100 pct. af

årets resultat

Årets resultat

DONG Energy

udbetalte i 2016

2,5 mia. kr. i udbytte.

Frem mod 2020 er

det målsætningen at

øge det årlige udbytte

med en høj encifret

sats ift. det forrige år

Likviditet, der oversti-

ger målet for kapital-

struktur udbetales

Mål for

kapitalstruktur

Udbyttepolitik

EBITDA-grad 45 pct. Soliditetsgrad >40 pct.

Driftsresultat (EBIT)

125-135 mio. kr.

Overskudsgrad >50 pct.

Afkast af investeret kapital

(ROCE) på 12-14 pct. for

alle fortsættende aktiviteter,

13-15 pct. for Wind Power-

divisionen og 9-11 pct.

for DCS-divisionen frem

mod 2023

Funds From Operati-

on/justeret nettogæld

>30 pct.

Kreditvurdering

BBB+/Baa1

Likviditetsbeholdnin-

gen udgør gns.værdi

af seneste tre års

indskud

Soliditetsgrad >40 pct.

DONG Energy A/S

Eksport Kredit

Finansiering A/S

Statens Ejendomssalg A/S

EBIT-grad >40 pct.

Overskudsgrad 10 pct.

Statens og Kommunernes

Indkøbs Service

Sund & Bælt Holding A/S

Afkast af investeret kapital

(ROIC) efter skat 10 pct.

Afkast af investeret kapital

15 pct. (+/- 3),

Overskudgrad ca. 10 pct.

Not-for-profit

9 mia. kr.

frem t.o.m. 2022

Som udgangspunkt

40-60 pct. af årets

resultat efter skat

Nettorentebærende

gæld/EBITDA 0-2

TV2|DANMARK A/S

Vestjysk Bank A/S*

Selvstændige offentlige

virksomheder

DanPilot

DSB

50 pct. af overskuddet

efter skat, (dog

Afkast af investeret kapital Soliditetsgrad >30 pct.

mindst 2 pct. af egen-

(ROIC) efter skat på

kapitalen, men højst

4,8 pct. i 2019

Gearing <5

hele overskuddet

efter skat)

Rentedækning på

3,4 pct. i 2019

Overskud efter skat

<19,5 mio. kr.

Overskudsgrad på

7,7 pct. i 2019

Soliditetsgrad 50 pct.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

Tabel 1.8

Statens langsigtede finansielle mål for de selskaber, som staten helt eller delvist ejer

Afkastmål

Eksport Kredit Fonden

Mål for

Udbyttepolitik

kapitalstruktur

EKF’s egenkapital

Udbyttet er fastsat til

og hensættelser skal

maksimalt

udgøre et forsvarligt

125 mio. kr. i 2017.

grundlag for forpligtel-

I 2018-2019 kan der

serne og de fremad-

maksimalt udbetales

rettede aktiviteter.

140 mio. kr. I 2020

EKF’s egenkapital udbetales 640 mio. kr.

sætter rammerne for og fra 2021 vil udbyt-

EKF’s aktivitetsni-

tebetalingen maksi-

veau, idet EKF’s fri

malt kunne udgøre

egenkapital ifølge

100 mio. kr.

de nuværende regler

skal ligge mellem

5 og 9 procent

af EKF’s garantifor-

pligtelser og udlån

Energinet.dk må ikke

udlodde overskud

eller egenkapital ved

udbyttelodning eller

på anden måde

til staten

Finansiel Stabilitets

drift hviler i sig selv

Indfrielse af statslige

lån har forrang

Der udbetales udbyt-

ter på maksimalt 125

mio. kr. i 2017. I

2018-2020 udbetales

maksimalt 200 mio.

kr. årligt, og fra 2021

vil udbyttebetalingen

maksimalt udgøre

100 mio. kr. årligt

Energinet.dk

Afkast af investeret kapital

(ROCE) for gaslager:

3,0 / 4,0 / 5,0 pct. i hhv.

2017, 2018 og 2019.

For gasdistribution

4,0 / 3,0 / 3,5 pct. i hhv.

2017, 2018 og 2019

Rentedækning >1,5

Finansiel Stabilitet

10)

Fjordforbindelsen Frederiks-

sund

11)

Investeringsfonden for

udviklingslande

12)

Naviair

Nordsøenheden

13)

Soliditetsgrad

≥55

pct.

Gearing <2

Vækstfonden

Egenkapitalafkast mindst

svarende til 10-årig

statsobligationsrente

Likviditetsberedskab

skal mindst modsvare

de vægtede tilsagn

henover de flg. 10 år

Øvrige selskaber med

statslig ejerandel

Air Greenland A/S

Dansk Bibliotekscenter A/S

Hovedstadens Letbane

Københavns Lufthavne A/S*

Metroselskabet I/S

NORDUnet A/S

Overskudsgrad min 8 pct.

Egenkapitalforrentning

>30 pct.

Rentedækningsgrad 1,5

Afkastningsgrad 1-3 pct.

Soliditetsgrad 40 pct.

Gælden tilbagebetalt

i 2059

Bruttorentebærende

gæld/EBITDA <3

Gælden tilbagebetalt

i 2065

~20 pct.

Ca. halvdelen af

årets resultat

14)

Overskud anvendes

til afvikling af gæld

Not-for-profit

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

Tabel 1.8

Statens langsigtede finansielle mål for de selskaber, som staten helt eller delvist ejer

Afkastmål

PostNord AB

Forrentning af arbejdende

kapital 10,5 pct.

EBIT-margin >8 pct.

SAS AB*

Egenkapitalens forrentning

>10 pct.

Selskabet skal frem mod

2019 bl.a. forbedre egen-

kapitalen med 1 mia. kr.

Mål for

kapitalstruktur

Nettogældssætnings-

grad 10-50 pct.

Soliditetsgrad > 35

pct.,

Finansiel parathed

>20 pct.

Udbyttepolitik

40-60 pct., hvor

normen er 50 pct.

50 pct. af årets resul-

tat

Udviklingsselskabet

By & Havn I/S

Interessentskabet

Nedbringelse af gæl-

skal arbejde for at

den er et prioriteret

afvikle den gæld, som

mål for selskabet

interessentskaber

og dets ejere

har stiftet

Anm.: * Børsnoterede selskaber

1) Udbyttepolitikken varierer for de enkelte datterselskaber. Se særskilt afsnit om Danske Spil.

2) Eksport Kredit Finansiering A/S administreres af EKF Danmarks Eksportkredit. Der er således ikke

opstillet særskilt målsætning og finansielle mål for selskabet.

3) Måltallene for SKI er sat i forhold til SKI´s gamle regnskabspraksis. For SKI er der ligeledes opstillet

et mål for finansielt beredskab om en likviditet på 17 mio. kr. i 2018.

4) Der er for Sund & Bælt fastsat et mål om tilbagebetaling af gæld. Derudover arbejdes der på at fast-

sætte mere præcise finansielle mål for selskabet.

5) Udbyttebetalingen på samlet 9 mia. kr. frem til og med 2022 (opgjort i 2008-priser) er en del af

medfinansieringen af den transportpolitiske aftale ”En grøn transportpolitik” fra 29. januar 2009.

6) Udbyttepolitikken for TV2 DANMARK A/S er pt. suspenderet grundet manglende afklaring på

retskrav.

7) Staten opererer med et langsigtet mål om at banken på sigt skal skabe et markedskonformt afkast.

8) DanPilot har frem til 2016 haft monopol på dele af sin forretning, og selskabet skal hvile i sig selv. Da

hele lodsmarkedet konkurrenceudsættes i løbet af de næste år, skal selskabets egenkapital rustes hertil,

hvorfor målsætningen for 2020 er et resultat over 0 kr. men samtidigt mindre end 19,5 mio. kr.

9) For Energinet.dk er ikke opstillet mål for kapitalstruktur. Udover afkastmål og udbyttepolitik er dog

også fastsat effektivitetsmål. Se særskilt afsnit om Energinet.dk

10) Som følge af Finansiel Stabilitets aktiviteter er der ikke opstillet afkastmål og mål for kapitalstruktur. I

stedet er der opstillet et mål for omkostningseffektivitet om en årlig reduktion af absolutte udgifter til

personale og administration med 2 pct.

11) Statens langsigtede mål er, at låneoptagelsen skal være fuldt tilbagebetalt inden for 40 år.

12) IFU har ikke et specifikt krav til forrentning, men søger som udgangspunkt et forretningsmæssigt til-

fredsstillende afkast af fondens aktiviteter. Hertil kommer en målsætning om fordobling af årligt inve-

steringsniveau inkl. forvaltede fonde til ca. 2 mia. kr. frem mod 2021.

13) Der gør sig en række særlige forhold gældende for Nordsøenheden og det er derfor det aftalt mellem

staten og Nordsøenheden, at det ikke for nuværende er meningsfuldt, at fastsætte konkrete finansielle

mål.

14) Staten udtræder af selskabet, når anlægsfasen er færdig, og der er derfor ikke fastsat udbyttepolitik for

selskabet.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

2. Selskaber med statslig

deltagelse

Nyt kapitel

2.1 Air Greenland A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

25 pct.

www.airgreenland.dk

Postboks 1012

3900 Nuuk

Grønland

+299 34 34 34

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Maj 2017

Søren Lennert Mortensen

Claus Holstein

Bodil Marie Damgaard

Leif Rasmussen

Jan Torberger

Bjarne Eklund

Henrik Maule Steinbacher

Claus Motzfeldt

Sam Grønvold

Michael Højgaard

Tlf.:

Formål:

Medlem

Medlem *

Adm. direktør

*Medarbejdervalgt

Selskabets formål er at udføre luftbefordring og

transportvirksomhed samt anden relateret virk-

somhed. Selskabet har tillige til formål at foretage

investeringer i fast ejendom.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

Antal befløjne byer

Flyvetimer i luften, i alt

Passagerer (1.000)

626

22.655

390

648

22.745

384

635

22.230

381

634

22.693

395

621

23.176

426

1.167

113

1.318

698

1.182

1.318

737

1.172

1.357

785

1.226

1.379

904

1.307

1.122

684

2013

2014

2015

2016

Selskabet

Air Greenlands aktiviteter består hovedsagligt af indenrigsluftfartsvirksomhed i Grønland

samt atlantflyvning, primært mellem Grønland og København, men også mellem Grønland og

Island. Derudover driver koncernen hotelvirksomhed, et rejsebureau og har 25 pct. andel i

Norlandair og 30 pct. i Nordurflug.

Staten ejer 25 pct. af Air Greenland A/S, mens de resterende aktier er fordelt ligeligt mellem

det grønlandske selvstyre og SAS AB.

Resultater

Air Greenland havde i 2016 en nettoomsætning på 1,3 mia. kr., hvilket er en stigning på 6,6

pct. i forhold til 2015,

jf. figur 2.1.

Omsætningsvæksten kan primært henføres til et øget pas-

sagertal på 7,8 pct. i forhold til 2015,

jf. figur 2.4.

Selskabets øvrige aktiviteter bidrog også til

stigningen, idet Hotel Arctic oplevede aktivitetsfremgang i forhold til 2015.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.1

Nettoomsætning og omkostninger

Mio. kr.

1.500

1.200

900

600

300

2012

2013

2014

2015

2016

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Pct.

Figur 2.2

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

Pct.

2012

2013

2014

2015

2016

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

De samlede omkostninger steg i 2016 med 11,9 pct. til 1,3 mia. kr. Stigningen kan hovedsag-

ligt forklares ved øgede af- og nedskrivninger grundet lavere markedspris på Air Greenlands

Airbus A330, samt forøgede omkostninger til leje af fly, idet Air Greenlands Airbus’ eftersyn

blev forsinket 5 uger.

Årets resultat efter skat var på 26 mio. kr. for 2016, hvilket er et fald på 34 mio. kr. i forhold til

2015,

jf. figur 2.2.

Egenkapitalen blev i 2016 nedsat med 220 mio. kr. i forhold til 2015 og var

684 mio. kr. ultimo 2016,

jf. figur 2.3.

Det store fald i egenkapitalen skyldes den ekstraordi-

nære udbytteudbetaling for helåret 2015 på 274. mio. kr. Forrentningen af egenkapitalen faldt

3,9 pct.-point til 3,2 pct.-point i 2016.

Figur 2.3

Kapitalstruktur

Mio. kr.

1.500

1.200

900

600

300

2012

2013

2014

2015

2016

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

Pct.

Figur 2.4

Flyvetimer i luften og antal passagerer

Timer, 1.000

2012

2013

2014

2015

2016

Flyvetimer i luften

Antal passagerer (h. akse)

Antal, 1.000

500

400

300

200

100

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Der udbetales 37 mio. kr. i udbytte til ejerne af Air Greenland for regnskabsåret 2016. Den

danske stat modtager i den forbindelse 9,3 mio. kr. for sin aktieandel.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

Rationale for statens ejerskab:

Rationalet for statens ejerskab af Air Greenland er primært

begrundet i statens ønske om at understøtte lufttransport til og fra Grønland samt internt i

Grønland.

Målsætning:

Statens målsætning for Air Greenland er forretningsmæssig, hvilket betyder, at

selskabet skal agere kommercielt og dermed skabe størst mulig værdi for dets aktionærer.

Finansielle mål:

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til Air Greenlands målsæt-

ning har staten fastsat en række finansielle mål for selskabet, herunder afkastmål, mål for

kapitalstruktur og udbyttepolitik.

Tabel 2.1

Statens afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Afkastmål

Overskudsgrad

2016

2,7 pct.

Mål

Mindst 8 pct.

Kapitalstruktur

Soliditetsgrad

2016

60,9 pct.

Mål

40 pct.

Udbyttepolitik

Udbytte, mio. kr.

2016

Mål

Ca. halvdelen af årets resultat

Forretningsmæssig udvikling

Fra 2015 til 2016 er både antallet af passagerer og antallet af flyvetimer steget,

jf. figur 2.4.

Dette kan henføres til positive effekter fra en strategisk satsning på turister, hvilket har resul-

teret i flere turister fra Skandinavien, Tyskland, England og Nordamerika.

Air Greenland opererer fortsat med Dash 8 flåde til indenrigsflyvning. Dash 8 blev taget i brug

for første gang i 2010, og i 2016 lykkedes det gennem outsourcing af vedligeholdelse af

flyene at nedbringe liggetiden med 50 pct. Arbejdet med at optimere udnyttelsen af Dash 8

flåden vil fortsætte i 2017.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

I 2015 vandt Air Greenland Forsvarskommandoens udbud af ”Search and Rescue” bered-

skabet (SAR). Arbejdet begyndte i 2016, og flåden består af to helikoptere. Herudover blev

det grønlandske Selvstyres ni servicekontrakter sat i udbud. Air Greenland genvandt 6 af

dem, tabet af de tre servicekontrakter medførte en tilpasning af organisationen med afskedi-

gelse af 45 ansatte samt, at Air Greenlands satte en Bell 212 helikopter til salg.

I efteråret 2015 blev en lufthavnspakke vedrørende den fremtidige infrastruktur i Grønland

vedtaget i Inatsisartut (Landstinget). Air Greenland bakker op omkring planerne for den frem-

tidige struktur, som vil betyde at størstedelen af Air Greenlands kunder kan flyve direkte ind til

deres destination. Det vil styrke produkterne til kunderne og åbne Grønland yderligere for

omverden.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.2 Bornholmstrafikken Holding A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at drive rederivirksomhed og

anden virksomhed, som har forretningsmæssig

sammenhæng med rederivirksomhed, herunder

eje kapital andele i andre selskaber, der driver

rederivirksomhed.

100 pct.

www.bhtholding.dk

Dampskibskajen 3

3700 Rønne

70 23 15 15

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Maj 2017

Steen E. Christensen

Orla Grøn Pedersen

Karen Bladt

Adm. direktør

John Steen-Mikkelsen

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettoomsætning

Resultat før skat

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

353

349

383

379

374

371

394

390

472

469

2013

2014

2015

2016

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Bornholmstrafikken Holding A/S har som eneste aktivitet en ejerandel på 50 pct. i den asso-

cierede virksomhed Danske Færger A/S. Bornholmstrafikken Holding A/S blev stiftet den 22.

december 2010.

Bornholmstrafikken A/S blev sammen med Sydfynske A/S den 14. januar 2011 fusioneret

med Danske Færger A/S med virkning fra 1. januar 2010, hvorved Bornholmstrafikken A/S og

Sydfynske A/S blev opløst. Danske Færger A/S ejes efter fusionen af staten ved Bornholms-

trafikken Holding A/S (50 pct.) og Clipper Group A/S (50 pct.).

Resultater

Bornholmstrafikken Holding havde ved udgangen af 2016 en egenkapital på 472 mio. kr., en

nettoomsætning på 0 kr. og et overskud på 23 mio. kr. Overskuddet skyldes resultatet i den

associerede virksomhed Danske Færger A/S, hvis udvikling beskrives i det følgende.

Danske Færger havde i 2016 en nettoomsætning på ca. 1 mia. kr., hvilket er en stigning på

4,5 pct. sammenlignet med 2015,

jf. figur 2.5.

Den øgede omsætning kan henføres til stigen-

de aktivitet på de eksisterende ruter samt højere kontraktvederlag. Det højere kontraktveder-

lag kompenserer den politiske beslutning om sænkede billetpriser.

Figur 2.5

Danske Færger A/S

Nettoomsætning og omkostninger

Figur 2.6

Danske Færger A/S

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

1.200

900

600

300

2012

2013

2014

2015

2016

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h. akse)

Pct.

Mio. kr.

2012

2013

2014

2015

2016

Pct.

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Kilde: Årsrapporter fra Danske Færger A/S samt egne beregninger.

Danske Færgers samlede omkostninger var 860 mio. kr. i 2016, hvilket er et fald på 9 mio. kr.

i forhold til 2015. Omkostningsreduktionen skyldes primært et fald i af- og nedskrivninger i

forhold til 2015 på 24 mio. kr. samt et fald i bunkeromkostninger på 2,1 pct. Faldet modsvares

delvist af øgede driftsomkostninger som følge af forberedelse af afslutning af Bornholm kon-

trakten i 2018.

Årets resultat for 2016 udgjorde et overskud på 44 mio. kr. mod 75 mio. kr. i 2015,

jf. figur

2.6.

Det hænger sammen med, at Danske Færger i 2016 har afhændet to færger, M/F Povl

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Anker og H/F Leonora Christina. I forbindelse med afhændelsen af disse aktiver er der reali-

seret et nettotab på 82 mio. kr. Rederiet har vurderet, at HF Leonora Christina ikke kunne

bruges på rederiets fremtidige ruter, hvorfor færgen blev sat til salg for at fjerne en betydelig

finansiel risiko ved udgangen af 31. august 2018. Salget af Leonora gav tillige rederiet mulig-

hed for at indfri en restgæld i skibet.

Egenkapitalen i Danske Færger steg i 2016 med 23,7 pct. til 806 mio. kr.,

jf. figur 2.7.

Egen-

kapitalen er påvirket positivt med netto 110 mio. kr. som følge af fald i den negative dags-

værdi af finansielle kontrakter til sikring af prisen på fremtidigt køb af bunkers samt lavere

dagsværdi på kontrakter til sikring af fast rente på lån. Den stigende egenkapital samt et fald i

samlede aktiver som følge af frasalg medførte en markant stigning i soliditetsgraden, som

steg med 23,0 pct.-point til 66,0 pct.

Figur 2.7

Danske Færger A/S

Kapitalstruktur

Mio. kr.

2.000

1.600

1.200

800

400

2012

2013

2014

2015

2016

Pct.

Figur 2.8

Danske Færger A/S

Passagerer og årlig udvikling

Antal (mio.)

-3

-6

-9

2012

2013

2014

2015

2016

Pct.

-3

-6

-9

Egenkapital

Soliditet (h.akse)

Fremmedkapital

Passagerer

Årlig udvikling (h. akse)

Kilde: Årsrapporter fra Danske Færger A/S samt egne beregninger.

Danske Færger har ikke udbetalt udbytte for 2016. Selskabet forventer et resultat for 2017 i

størrelsesordenen 80 til 95 mio. kr.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

Rationale for statens ejerskab:

Statens ejerskab har været begrundet i et ønske om at

sikre forsyningssikkerhed af færgetransport til Bornholm.

Målsætning:

Bornholmstrafikken Holding’s formål er at drive rederivirksomhed og anden

virksomhed, som har forretningsmæssig sammenhæng med rederivirksomhed, herunder eje

kapitalandele i andre selskaber, der driver rederivirksomhed. Selskabet skal herigennem

overholde den Transport-, Bygnings- og Boligministeriet påhvilende forpligtelse til at sikre den

samfundsbegrundede færgebetjening med passagerer, post og gods til og fra Bornholm i

overensstemmelse med lov om færgefart § 2, stk.6.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Finansielle mål:

For at understøtte Bornholmstrafikken Holding’s målsætning har staten for

sit vedkommende fastsat en række finansielle mål for Danske Færger A/S, herunder afkast-

mål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik,

jf. tabel 2.2.

De økonomiske mål er opstillet på

baggrund af selskabets nuværende forretningsgrundlag.

Tabel 2.2

Statens afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Afkast

Afkast af investeret kapital

2016

9 pct.

Mål

10 pct.

Kapitalstruktur

Soliditetsgrad

Gearing

2016

66 pct.

Mål

>30 pct.

<2,5

Udbyttepolitik

Mål

50 pct. af årets resultat

efter skat

Forretningsmæssig udvikling

I 2016 steg passagertrafikken 3,6 pct.,

jf. figur 2.8.

Stigningen i passagertrafikken er drevet af

en positiv udvikling på alle ruter, hvor SamsøFærgen har haft den største procentvise vækst i

passagertrafikken på 7,0 pct. De sidste fire måneder af regnskabsåret var især positivt påvir-

ket af prisreduktionerne på de fire ø-ruter, hvilket også medførte en stigning i antallet af pas-

sagerer.

I 2016 har Danske Færger genvundet besejling af Langelandsruten mellem Spodsbjerg og

Tårs. Danske Færger bød på besejling af færgeruten, der udbydes af Sund & Bælt, og indgik

i december 2016 en ny 10-årig kontrakt med Sund & Bælt – A/S Storebælt om fortsat besej-

ling af ruten frem til 1. maj 2028.

Danske Færger vil ved udgangen af august 2018 ophøre med den samfundsbegrundede

besejling af Bornholm, da den nuværende kontrakt udløber, og selskabet ikke har genvundet

kontrakten. Salget af de to færger, M/F Povl Anker og H/F Leonora Christina, skal ses i lyset i

af ophævelsen af kontrakten. Begge færger er i forbindelse med salget bareboat chartret af

Danske Færger frem til udløb af den nuværende kontrakt. Som følge heraf vil selskabet

ligeledes flytte hovedkontoret væk fra Bornholm og tættere på den fortsatte aktivitet. I den

forbindelse vil selskabet ligeledes tilpasse organisationen. Yderligere vil selskabet afsøge

muligheder for at udvide Danske Færgers nuværende rutenet, enten med eksisterende ton-

nage eller med ny eller indchartret tonnage.

De væsentligste finansielle risikofaktorer for Danske Færger er knyttet til udviklingen i bun-

kerudgifter, ved stigende priser i USD og en stigende USD-kurs, samt udviklingen i renteni-

veauet på den langsigtede gæld til finansiering af færger.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.3 DanPilot

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at foretage lodsninger i

henhold til lodsloven. DanPilot kan desuden

levere ydelser som nævnt i lodslovens § 20, stk. 1

og stk 2 og andre maritime ydelser.

100 pct.

www.danpilot.dk

Havnepladsen 3A

5700 Svendborg

63 25 66 00

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Medlem *

Medlem

Medlem *

Maj 2017

Søren Jespersen

Marianne Granhøj

Pernille Dahlgaard

Henrik Bach Mortensen

Peter Herskind

Ole Philipsen

Claus L. Kristensen

Søren H. Vaag

Adm. direktør

* Medarbejdervalgt

Gert Frost

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

287

291

312

322

-40

347

-2

113

-45

365

192

392

207

102

402

212

105

411

209

116

2013

2014

2015

2016

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

DanPilot er pr. 1. januar 2013 omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed. Frem til 2011

var det dengang statslige lodsvæsen en del af Farvandsvæsenet under Forsvarsministeriet.

DanPilots hovedaktivitet er lodsning af skibe i transit mellem Østersøen og Nordsøen (tran-

sitlodsninger) samt lodsning af skibe ind og ud af danske havne (havnelodsninger).

DanPilots opgaver er fastsat i lodsloven, hvoraf det fremgår, at DanPilot, inden for et fastsat

varsel er forpligtet til at stille lods til rådighed for skibe, som anmoder om det, eller som er

omfattet af lodspligt. Ud over dette driver DanPilot selvstændigt et opsøgende arbejde for at

få flere til at tage lods, så sejladssikkerheden øges.

DanPilot har siden december 2006 været konkurrenceudsat på segmentet for havnelodsnin-

ger. 2016 er første år, hvor transitlodsninger har været konkurrenceudsat.

Resultater

DanPilot havde i 2016 en omsætning på 411 mio. kr., hvilket er en stigning på 2,2 pct. i for-

hold til 2015,

jf. figur 2.9.

Stigningen er drevet af nye aktiviteter i Grønland samt prisjusterin-

ger på havnelodsningssegmentet.

Figur 2.9

Nettoomsætning og omkostninger

Figur 2.10

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

500

400

300

200

100

2012

2013

2014

2015

2016

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Pct.

Mio. kr.

-10

2012

2013

2014

2015

2016

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h. akse)

Pct.

120

-40

Anm.: DanPilot er i regnskabsåret 2015 blevet en koncern pga. anskaffelse af et datterselskab, hvorfor tal-

lene fra 2015 er koncerntal og tallene fra 2014 og tidligere er moderselskabstal og derfor ikke fuldt

sammenlignelige.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

De samlede omkostninger inkl. afskrivninger steg med ca. 2 mio. til 400 mio. kr. i 2016, hvil-

ket er en stigning på ca. 0,5 pct. i forhold til 2015. Stigningen er primært drevet af de nye

aktiviteter i Grønland. I forhold til 2015 er personaleomkostninger og øvrige eksterne omkost-

ninger steget med ca. 22 mio. kr., mens afskrivninger er reduceret med 20 mio. kr. Den

nævnte stigning er også her væsentligt påvirket af aktiviteterne i Grønland.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

DanPilot fik et resultat efter skat på 11 mio. kr. i 2016, hvilket er en stigning på 8 mio. kr. i

forhold til 2015,

jf. figur 2.10.

Overskuddet udgøres af et underskud på havnelodsningsseg-

mentet på 36 mio. kr. samt et overskud på transitlodsnings- og servicesegmentet på hen-

holdsvis 44 mio. kr. og 3 mio. kr.

Selskabets egenkapital steg fra 105 mio. kr. i 2015 til 111 mio. kr. i 2015 svarende til en

stigning på 10,6 pct.,

jf. figur 2.11.

Stigningen skyldes, at årets resultat blev benyttet til at

styrke egenkapitalen. Soliditetsgraden er som følge heraf steget 6 pct.-point i 2016.

Figur 2.11

Kapitalstruktur

Figur 2.12

Lodsninger

Mio. kr.

300

200

100

-100

-200

-300

2012

2013

2014

2015

2016

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

Pct.

-20

-40

-60

Antal (tusinde)

-5

2012

2013

2014

2015

2016

Transit

Havne

Vækst i lodsninger total (h. akse)

Pct.

-5

Anm.: Fra 2014 betegnes gennemsejlingslodsninger som transitlodsninger, og regionallodsninger betegnes

havnelodsninger. Den procentuelle vækst afviger marginalt fra de i årsrapporten oplyste.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

DanPilot udbetaler ikke udbytte for 2016.

I 2017 forventes et resultat efter skat på niveau med det i 2016 samt et lille fald i omsætnin-

gen i forhold til 2016 som følge af konkurrenceudsættelsen på transitlodsninger.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

Rationale for statens ejerskab:

Statens ejerskab er begrundet i forsyningspligten af lods-

ning i danske farvande, som er fastlagt i lodsloven.

Målsætning:

Statens målsætning for DanPilot er, at selskabet drives på et forretningsmæs-

sigt grundlag og med effektivitet og værdiskabelse for øje. Det indebærer imidlertid ikke, at

DanPilot har til formål at generere profit til sin ejer. Det er således forudsat i lov om DanPilot,

at eventuelle overskud over tid vil skulle føres tilbage til brugerne af lodsydelsen gennem

skarpere lodspriser, ligesom det er forudsat, at prissætningen på nogle af de lodsninger,

DanPilot har forsyningspligt på, kan ske på baggrund af andre parametre end markedsprisen.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Finansielle mål:

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til DanPilot’s målsætning

har staten fastsat en række finansielle mål for selskabet, herunder afkastmål og mål for kapi-

talstruktur,

jf. tabel 2.3.

Det langsigtede måltal for selskabets kapitalstruktur frem mod 2020 er fastsat i forhold til de

nu kendte konsekvenser af de påtænkte investeringer i nyt materiel mv. Målsætningen kan

justeres, hvis fx DanPilots økonomiske forudsætninger ændrer sig. Da det ikke er målsætnin-

gen med DanPilot, at selskabet over tid skal give afkast, er der ikke fastsat en udbyttepolitik

for selskabet.

Tabel 2.3

Statens langsigtede afkastmål og mål for kapitalstruktur

Afkast

Overskud efter skat

2016

11 mio. kr.

Mål 2020

<19,5 mio. kr.

Kapitalstruktur

Soliditetsgrad

56 pct.

Mål 2020

50 pct.

DanPilot har frem til 2016 haft monopol på dele af sin forretning, og selskabet skal hvile i sig selv. Da

hele lodsmarkedet konkurrenceudsættes i løbet af de næste år, skal selskabets egenkapital rustes hertil,

hvorfor målsætningen for 2020 er et resultat over 0 kr. men samtidigt mindre end 19,5 mio. kr. Målsæt-

ningen kan justeres, hvis fx DanPilots økonomiske forudsætninger ændrer sig.

Forretningsmæssig udvikling

Antallet af havne- og transitlodsninger er stort set uændret i forhold til 2015,

jf. figur 2.12.

Ved

indgangen til regnskabsåret var forventningen ellers, at antallet af lodsninger ville falde.

Som følge af ny lodslov i 2014 vil der fra 2016 gradvist blive implementeret konkurrence på

transitlodsningsområdet frem mod fuld konkurrence i 2020. DanPilots omsætning stammer i

overvejende grad fra transitsegmentet, der i 2016 udgjorde 71,4 pct. af omsætningen.

DanPilot udarbejdede blandt andet som følge heraf en ny strategiplan i 2014 med fokus på at

øge sin konkurrencedygtighed overfor potentielle nye konkurrenter. Derudover skulle strate-

giplanen samtidig øge sikkerheden i DanPilots lodsning af skibe.

DanPilot igangsatte implementeringen af strategien i 2015, og strategien vil blive opdateret i

2017.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.4 Dansk BiblioteksCenter A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at levere informationsservice

til den samlede bibliotekssektor omfattende såvel

forsknings- som folke- og skolebiblioteker.

39 pct.

www.dbc.dk

Tempovej 7-11

2750 Ballerup

44 86 77 77

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Medlem*

Maj 2017

Peter Isbrand Jacobsen

Ivan Knud Sørensen

Peder Christian Kierkegaard

Erik Lauritzen

Ib Bruno Stenmann Valsborg

Christian Boesgaard

Hans Erik Sørensen

Hanne Lydom Thomsen

Adm. direktør

Medarbejdervalgt

Heddi Mortensen

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

160

161

157

152

150

155

157

154

159

155

2013

2014

2015

2016

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Hovedaktiviteten i Dansk BiblioteksCenter A/S er bibliografisk registrering, herunder udarbej-

delse af den danske nationalbibliografi samt salg og formidling af bibliografiske data i primært

elektronisk form. Dansk BiblioteksCenter A/S driver og udvikler den bibliografiske og sy-

stemmæssige infrastruktur til bibliotekerne i Danmark.

Resultater

Dansk BiblioteksCenter havde i 2016 en omsætning på 155 mio. kr., hvilket er et fald på 3,0

pct. sammenlignet med 2015,

jf. figur 2.13.

Faldet kan henføres til indførelsen af det nye

fælles bibliotekssystem med deraf følgende udfasning af en række produkter.

Figur 2.13

Nettoomsætning og omkostninger

Mio. kr.

200

150

100

2012

2013

2014

2015

2016

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Pct.

Figur 2.14

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr

2012

2013

2014

2015

2016

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Pct.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

De samlede omkostninger faldt fra 150 mio. kr. i 2015 til 149 mio. kr. i 2016. Faldet kan hen-

føres til lavere omkostninger til råvarer og hjælpematerialer samt mindre af- og nedskrivnin-

ger. Faldet i omkostningerne modsvares delvist af en stigning i personaleomkostningerne på

4 mio. kr.

Årets resultat efter skat udgjorde 3,7 mio. kr. i 2016, hvilket er et fald på 2,7 mio. kr. i forhold

til 2015,

jf. figur 2.14.

Det lavere overskud sammenlignet med sidste år skyldes primært, at

overskuddet var ekstraordinært højt i 2015 grundet omkostningsopbremsning som følge af, at

selskabet forventede et omsætningsfald pga. overgangen til det fælles bibliotekssystem

(FBS). Overskudsgraden faldt med 2,2 pct.-point til 3,6 pct., og egenkapitalens forrentning

faldt med 7,5 pct.-point til 7,9 pct.

Resultatet for 2016 overføres til egenkapitalen, der som følge heraf stiger fra 44,4 mio. kr. til

48,1 mio. kr.

jf. figur 2.15.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.15

Kapitalstruktur

Mio. kr.

Pct.

Figur 2.16

Besøg på bibliotek.dk

Mio.

2012

2013

2014

2015

2016

2012

2013

2014

2015

2016

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

Unikke besøgende

Antal besøg, bibliotek.dk

Kilde: Årsrapporter, www.danmarksbiblioteksindex.dk samt egne beregninger.

Ligesom tidligere år udbetaler selskabet ikke udbytte for 2016.

Selskabet forventer et driftsresultat i 2017, der ligger markant under niveauet i 2016. Dette

kan henføres til indførelsen af et nyt fælles nationalt bibliotekssystem, hvilket bevirker, at en

række produkter udgår. I 2017 forventes en omsætning på ca. 146 mio. kr.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale.

Rationalet for statens ejerskab er begrundet i, at selskabet bl.a. tilvejebringer infrastruktur til

de offentlige biblioteker og varetager opgaver af samfundsmæssig betydning (bibliografisk

registrering).

Staten har ikke fastsat finansielle mål for selskabet.

Forretningsmæssig udvikling

Selskabets strategiske fokus er at skabe det digitale grundlag for formidlingen af biblioteker-

nes tilbud. Det sker bl.a. gennem produktion af metadata i form af den danske nationalbiblio-

grafi og bibliotekskatalogisering til primært folke- og skolebiblioteker.

En af selskabets øvrige opgaver er drift og udvikling af bibliotek.dk, som er en webportal, der

giver adgang til at søge i alle materialer, der findes på offentlige biblioteker. Bibliotek.dk har

3-4 mio. besøg på et år fordelt på ca. 1,5 mio. unikke besøgende,

jf. figur 2.16.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Hovedfokus for Dansk BiblioteksCenters aktuelle udviklingsprojekter er, at:



Drive og udvikle den nationale databrønd og et stort antal webservices, der er rygraden i

biblioteksinfrastrukturen, bl.a. i Danskernes Digitale Bibliotek.

Understøtte det fælles bibliotekssystem (FBS) med de nationale services).

Udvikle infrastrukturen, så det er lettere at bygge apps og tynde mobilvenlige biblioteks-

grænseflader samt skabe grundlaget for fælles login på tværs af bibliotekstjenester.

Dansk BiblioteksCenter deltager i udviklingsfællesskaber med bibliotekerne og andre samar-

bejdspartnere. Dansk BiblioteksCenter udvikler i open source.

Udviklingen på biblioteksmarkedet er generelt præget af digitalisering og internationalisering

med inspiration fra Big Data. Dansk BiblioteksCenter udvikler og tilpasser derfor løbende sine

kompetencer på internationalt niveau, ligesom det er væsentligt for virksomheden, at den

nuværende ekspertise i bibliografisk registrering og it-udvikling af biblioteksrettede applikatio-

ner vedligeholdes og videreudvikles.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.5 Dansk Jagtforsikring A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

51 pct.

www.danskjagtforsikring.dk

Frederiksberggade 16

1459 København K

c/o Nielsen og Nørager

Advokatpartnerselskab

33 11 07 47

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Medlem

Maj 2017

Henrik Frost Rasmussen

Leif Brandi Bach

Ivan Tage Steen Sørensen

Tlf.:

Formål:

Adm. direktør

Michael Steen Wiisbye

Selskabets formål er at drive ansvarsforsikring i

henhold til lov om jagt- og vildtforvaltning (§ 44)

og Miljøministeriets fastsatte retningslinjer.

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

Erstatningsprocent

-60

-31

-7

-66

-1

-25

-3

-1

-2

-1

2013

2014

2015

2016

Præmieindtægter for egen regning.

Forsikringsteknisk resultat.

Forsikringsteknisk resultat i pct. af bruttopræmieindtægter.

Erstatningsudgifter for egen regning i pct. af præmieindtægter.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.6 Danske Spil

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at foranstalte lotterier,

væddemål og øvrige spil samt anden virksomhed

i forbindelse hermed.

80 pct.

www.danskespil.dk

Korsdalsvej 135

2605 Brøndby

36 72 00 11

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem*

Medlem

Medlem*

Medlem

Maj 2017

Peter Gæmelke

Søren Møller

Stig Andersen

Karen Sofie Hansen-Hoeck

Malene Hyldig

Peter Jayatissa

Ronnie Job

Niels Nygaard

Majken Schultz

Adm. direktør

* Medarbejdervalgt

Susanne Mørch Koch

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Bruttospilleindtægt

Statsafgifter

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

295

311

381

396

439

165

396

130

198

109

136

117

116

4.117

322

3.795

2.429

1.854

1.732

689

4.469

494

3.975

2.210

1.655

1.667

981

4.473

509

3.964

2.076

1.560

2.125

1.321

4.701

561

4.140

2.140

1.615

2.342

1.430

4.900

558

4.342

2.242

1.733

2.557

1.552

2013

2014

2015

2016

Anm.: CEGO-koncernen indgår i regnskabstallene for 2014 fra 1. juli 2014. Swush.com ApS indgår i regn-

skabstallene for 2015 fra 1. juli 2015.

Samlede spilleindtægter fratrukket præmier og gevinstafgifter.

Nettoomsætning er opgjort som bruttospilleindtægter fratrukket statsafgifter.

Overskudsgrad er udregnet som driftsresultat (EBIT) over bruttospilleindtægter.

Selskabet

Danske Spil udbyder spil via datterselskaber. Dette sker i henhold til tilladelser udstedt af

Spillemyndigheden i medfør af lov om spil. Selskabets forretningsområder omfatter lotteri,

onlinekasino, væddemål, herunder spil på heste- og hundevæddeløb samt spilleautomater.

En række af disse spil udbydes i konkurrence med andre spiludbydere med tilladelse under

den nye danske spillelovgivning.

Den danske stat har en ejerandel svarende til 80 pct., mens DIF og DGI hver ejer 10 pct.

Resultater

Danske Spil havde i 2016 bruttospilleindtægter på 4,9 mia. kr., hvilket er ca. 200 mio. kr.

mere end i 2015,

jf. figur 2.17.

Den positive udvikling i bruttospilleindtægten kan henføres til

en fremgang for alle segmenter i Danske Spil koncernen, hvor fremgangen i Danske Lotteri

Spil i særlig grad bidrager. Desuden indgår Swush.com i hele regnskabsåret for 2016 modsat

2015, hvor datterselskabet alene indgik med seks måneder.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.17

Bruttospilleindtægter og omkostninger

Mia. kr.

2012

2013

2014

2015

2016

Bruttospilleindtægt

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Pct.

Figur 2.18

Resultat og egenkapitalforrentning

Mia. kr.

1,5

0,5

2012

2013

2014

2015

Årets resultat mia.

2016

Pct.

800

600

400

200

Egenkapitalforretning (h.akse)

Anm.: Den angivne bruttospilleindtægt er ekskl. indtægter fra ”Arbejde udført for egen regning og opført

under aktiver” samt ”Andre driftsindtægter”.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Danske Spils omkostninger steg i 2016 med 91 mio. kr. svarende til en stigning på 4,4 pct. i

forhold til 2015. Den samlede stigning kan blandt andet henføres til en stigning i andre spille-

relaterede omkostninger på 21 mio. kr. som følge af stigende aktivitet samt en stigning i

personaleomkostninger på 32 mio. kr., der ligeledes er en følge af den stigende aktivitet samt

it-investeringer.

Årets resultat for 2016 udgjorde 1,7 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 7,3 pct. i forhold

til 2015,

jf. figur 2.18.

Stigningen skyldes især fremgang i Danske Lotteri Spil.

Danske Spil har fire datterselskaber, hvoraf Danske Lotteri Spil bidrager med størstedelen af

koncernens bruttospilleindtægter,

jf. tabel 2.4.

Bruttospilleindtægten for Danske Lotteri Spil

steg med 4,1 pct. i 2016 sammenlignet med 2015. Stigningen kan forklares ved en fortsat

vækst i talspillene (Eurojackpot, Onsdags Lotto, Lotto), hvor man i 2016 havde den største

samlede pulje for de tre spil nogensinde svarende til 800 mio. kr.

Danske Licens Spil oplevede ligeledes en stigning i bruttospilleindtægten i 2016 på 4,0 pct. i

forhold til 2015. Dette er blandt andet et resultat af, at 2016 var et år præget af store sports-

begivenheder, hvilket påvirkede Oddset positivt. EM i juni måned blev således den slutrunde

med størst udbud af sportsspil i Danske Licens Spils historie.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.4

Segmentoplysninger, Danske Spil koncernen (ekskl. moderselskab)

Mio. kr.

Bruttospilleindtægter

2015

2016

Ændring

2.576

2.681

4,1 pct.

1.558

1.621

4,0 pct.

398

399

0,4 pct.

164

186

13,4 pct.

Danske

Lotteri Spil

Danske

Licens Spil

Elite Gaming

CEGO

Swush.com

Driftsresultat (EBIT)

2015

2016

Ændring

1.664

1.721

3,5 pct.

444

439

-0,9 pct.

62,0 pct.

34,3 pct.

Swush.com er et datterselskab til Damske Licens Spil.

Swush.com indgår alene med 6 måneder i 2015, hvorfor tal for 2015 og 2016 ikke er

sammenlignelige.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Elite Gamings bruttospilleindtægt for 2016 var stort set uændret sammenlignet med 2015.

Driftsresultatet blev imidlertid væsentligt forbedret set i forhold til 2015. Dette skal dog ses i

lyset af, at 2015 var præget af en efterbetaling til SKAT på 19 mio. kr.

CEGO-koncernen opnåede en bruttospilleindtægt på 186 mio. kr. og et driftsresultat på 47

mio. kr. Den samlede fremgang kan forklares ved fremgang for Spilnu.dk samt Komog-

vind.dk.

Swush.com oplevede vækst i 2016, hvilket dog er præget af helårseffekten for 2016 (Danske

Spil opkøbte Swush.com i 2015, hvorfor datterselskabet i regnskabsåret 2015 alene indgik

fra 1. juli). I forbindelse med EM i fodbold i juni måned havde Swush.com deltagerrekord,

hvor flere end 200.000 deltagere satte deres eget drømmehold.

Danske Spils egenkapital steg fra 1,4 mia. kr. til 1,6 mia. kr. i 2016,

jf. figur 2.19.

Stigningen

kan forklares ved en stigning i årets resultat samt oprettelsen af en reserve for udviklingspro-

jekter i henhold til nye årsregnskabsregler. Denne reserve kan ikke benyttes til udbytte, ud-

lodning eller dækning af underskud.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.19

Kapitalstruktur

Figur 2.20

Overskudsgrad opdelt på segment

Pct.

2014

Koncernen

2015

Danske Lotteri Spil

2016

Danske Licens Spil

Pct.

Mia. kr.

2,5

Pct.

1,5

0,5

2012

2013

2014

Fremmedkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

2015

2016

Egenkapital

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

I forbindelse med den delvise liberalisering af det danske spillemarked pr. 1. januar 2012 blev

der indført nye regler for anvendelse af overskud fra Danske Spil. Reglerne indebærer, at

overskuddet fra monopolspillene i Danmark (dvs. fra Danske Lotteri Spil) bidrager til at finan-

siere udlodningsmidlerne, som fordeles til bl.a. en række organisationer og formål inden for

idræt, kultur, almennyttige formål mv. efter den såkaldte udlodningsmodel. Overskud fra de

øvrige, konkurrenceudsatte datterselskaber samt overskud fra spil udenfor Danmark skal

enten gå til konsolidering af kapitalgrundlaget i det pågældende datterselskab eller udbetales

til staten som udbytte.

Danske Lotteri Spil formåede i 2016 at øge overskuddet med knap 100 mio. kr. sammenlig-

net med 2015 til gavn for udlodningsmodtagerne. I henhold til nye årsregnskabsregler skal

Danske Spil imidlertid i 2016 binde 209 mio. kr. på egenkapitalen i en reserve for udviklings-

projekter, som således midlertidigt ikke kan udloddes. Efter henlæggelse af de 209 mio. kr.

udgør Danske Spils bidrag til udlodningsmodtagerne for regnskabsåret 2016 godt 1,1 mia. kr.

Den negative effekt af reservebindingen for udlodningsmodtagerne vil blive neutraliseret via

et ekstraordinært, statsligt tilskud svarende til reservebindingen. Dette tilskud udbetales til

udlodningsmodtagerne under forudsætning af, at der sker en fuld modregning, når reserve-

bindingen frigøres til udlodning i senere år.

Fra Danske Licens Spil, CEGO og Swush.com udbetales der 296 mio. kr. direkte til staten på

baggrund af regnskabsåret 2016. Fra Danske Lotteri Spil og Danske Licens Spil udbetales

endvidere 33 mio. kr. via staten til Grønland. Færøerne modtager 14 mio. kr.

På baggrund af de opnåede resultater i 2016 forventer Danske Spil i 2017 et niveau for brut-

tospilleindtægterne på 4,7-4,8 mia. kr., mens årets resultat i 2017 forventes at ligge i niveauet

1,5-1,6 mia. kr.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

Rationale for statens ejerskab:

Rationalet for statens ejerskab af Danske Spil kan opdeles

på hhv. monopolaktiviteterne og de konkurrenceudsatte aktiviteter.



Rationalet for statens ejerskab af de monopolbaserede aktiviteter er, at disse kan med-

virke til finansiering af det danske foreningsliv gennem udlodning af overskud til velgø-

rende formål.

Rationalet for statens ejerskab af de konkurrenceudsatte aktiviteter er, at de foregår i

naturlig forlængelse af monopolspillene. Derudover er der et ønske om at sikre, at der er

et spilleselskab med en socialt ansvarlig tilgang til udbud af spil, der samtidig kan skabe

et attraktivt afkast til staten.



Målsætning:

Statens målsætning for Danske Spil er fastsat i Lov om Danske Spil A/S. Det

følger heraf, at Danske Spil har en forretningsmæssig målsætning, hvilket indebærer, at

Danske Spil skal skabe størst mulig værdi for dets aktionærer.

Finansielle mål:

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til Danske Spils målsætning

har staten fastsat en række finansielle mål for selskabet, herunder afkastmål, mål for kapital-

struktur og udbyttepolitik,

jf. tabel 2.5.

Der opstilles finansielle mål mv. for hvert af Danske

Spils datterselskaber, da disse har forskellige forretningsmodeller og risikoprofiler.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.5

Statens langsigtede afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Selskab

Danske Spil koncernen

Danske Lotteri Spil

Danske Licens Spil

Elite Gaming

CEGO-koncernen

Afkast

EBITDA-grad

2016

48 pct.

64 pct.

28 pct.

11 pct.

36 pct.

Mål 2020

45 pct.

64 pct.

30 pct.

13 pct.

39 pct.

EBITDA-grad

Selskab

Danske Spil koncernen

Kapitalstruktur

Soliditetsgrad

2016

61 pct.

Mål 2020

>40 pct.

Selskab

Danske Lotteri Spil

Danske Licens Spil

Elite Gaming

CEGO

Swush.com

Udbyttepolitik

Udbytte

Mål

Årets resultat

80 pct. af årets resultat

2017: 70 pct. af årets resultat

Fra 2018: 80 pct. af årets resultat

80 pct. af årets resultat

Anm.: Der er ikke fastsat afkastmål for Swush.com, selskabets størrelse og aktivitet taget i betragtning.

EBITDA i forhold til bruttospilleindtægt.

Udbetales til udlodningsmodtagerne.

Forretningsmæssig udvikling

Det samlede danske spillemarked er et marked i vækst. Siden den delvise liberalisering i

2012 er bruttospilleindtægterne på spillemarkedet steget fra ca. 7,5 mia. kr. til ca. 8,9 mia. kr.

i 2016. Fra 2015 til 2016 sås en stigning på 512 mio. kr. svarende til en stigning på 6,1 pct.

Markedsudviklingen efter den delvise liberalisering har samtidig været karakteriseret af, at

monopolspillene (lotterier) har oplevet faldende markedsandele fra 44 pct. i 2012 til 37 pct. i

2016, mens de liberaliserede spil (væddemål og onlinekasino) omvendt har oplevet en stig-

ning fra 27 pct. i 2012 til 42 pct. i 2016. Denne udvikling har konsekvenser for det samlede

overskud i Danske Spil koncernen ikke mindst i lyset af, at profitabiliteten af de konkurrence-

udsatte spil i Danske Spil er lavere end for monopolspillene,

jf. figur 2.20.

Det liberaliserede spillemarked er således i vækst og havde i 2016 bruttospilleindtægter på

3,7 mia. kr. mod 3,3 mia. kr. i 2015. Fremgangen på 4,0 pct. i Danske Licens Spil i 2016 skal

således også ses i lyset af, at den liberaliserede del af spillemarkedet er gået 11,4 pct. frem.

Udover at være i vækst er det liberaliserede marked samtidig præget af øget konkurrence,

som har ført til kamp om markedsandele. Dette stiller øgede krav til spilleselskabernes evne

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

til at fastholde kunder og til at tilpasse sig markedsudviklingen, hvor spil i stigende grad flytter

fra offlinekanaler i retning af online- og mobilspil.

Danske Spil har de seneste år opkøbt datterselskaber for at styrke sin position på det liberali-

serede marked. Hertil kommer, at Danske Spil som led i sin 2020-strategi foretager væsentli-

ge investeringer i selskabets it-systemer.

På monopolmarkedet har Danske Spil været udfordret af faldende omsætning i Danske Lot-

teri Spil siden den delvise liberalisering, men i både 2015 og 2016 er det dog lykkedes at

skabe vækst i bruttospilleindtægt. Det er samtidig lykkedes DLO at fastholde sine markeds-

andele på monopolmarkedet siden 2012. Det indgår som strategisk indsatsområde i Danske

Spils 2020 strategi, at vende det hidtidige fald i DLO til vækst.

Der er i januar 2017 indgået politisk aftale om en liberalisering af heste- og hundevæddeløb

samt onlinebingo, som forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2018. Dette vil betyde, at Dan-

ske Lotteri Spil fra 2018 ikke længere vil have monopol på udbud af disse spil, idet andre

udbydere med tilladelse således også vil kunne udbyde spillene mod betaling af afgift og

gebyr til staten. Danske Spil vil efter liberaliseringen have mulighed for at udbyde spillene via

de konkurrenceudsatte datterselskaber.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.7 Det Danske Klasselotteri A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at drive klasselotteri

Adm. direktør

Elisabeth Rask Jørgensen

100 pct.

www.klasselotterriet.dk

Rådhuspladsen 2

1550 København V

33 14 09 00

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Medlem

Maj 2017

Jutta af Rosenborg

Anders Blauenfeldt

Tore Pein Jensen

Linda Nielsen

Linda Nielsen forventes at udtræde af bestyrelsen på selskabets generalforsamling i juni 2017.

Regnskabstal

2011-2012

Mio. kr.

Bruttospilleindtægter

Statsafgifter

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

237

195

123

101

357

187

234

192

120

350

182

248

204

124

362

185

252

207

129

101

373

189

261

216

140

107

374

195

2012-2013

2013-2014

2014-2015

2015-2016

Anm.:

Det Danske Klasselotteri A/S’ regnskabsår går fra 1. april til 31. marts.

Samlede spilleindtægter fratrukket gevinster.

Nettoomsætning er opgjort som bruttospilleindtægter fratrukket statsafgifter.

Overskudsgraden er udregnet som driftsresultat over bruttospilleindtægter.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Det Danske Klasselotteri A/S udbyder klasselotteri efter tilladelse fra Spillemyndigheden.

Resultater

Det Danske Klasselotteri A/S havde i regnskabsåret 2015-2016 en bruttospilleindtægt på 261

mio. kr., hvilket er en stigning på 9 mio. kr. sammenlignet med året før,

jf. figur 2.21.

Figur 2.21

Bruttospilleindtægter og omkostninger

Figur 2.22

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

300

250

200

150

100

2011-12 2012-13 2013-14 2014-15 2015-16

Bruttospilleindtægter

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Pct.

Mio. kr.

120

100

2011-12 2012-13 2013-14 2014-15 2015-16

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Pct.

Anm.: Omkostninger indeholder forhandlerprovision, personaleomkostninger, af- og nedskrivninger,

andre eksterne omkostninger samt andre spilrelaterede omkostninger.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Klasselotteriets omkostninger var i 2015/2016 78 mio. kr. og dermed på samme niveau som i

2014/2015. Udgifter til forhandlerprovision faldt ca. 1 mio. kr. i 2015/2016, hvilket dog mod-

svares af en tilsvarende stigning i personaleomkostninger samt større af- og nedskrivninger.

De højere bruttospilleindtægter og konstante omkostninger resulterede i, at årets resultat

steg med 6 mio. kr. i 2015-2016, svarende til en stigning på 6,0 pct. i forhold til året før,

jf.

figur 2.22.

Egenkapitalens forrentning steg tilsvarende fra 2014-2015 til 2015-2016 med 1,7

pct.-point. til 55,8 pct. Soliditetsgraden i 2015-2016 steg med 1,6 pct.-point til 52,2 pct.,

jf.

figur 2.23.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.23

Kapitalstruktur

Mio. kr.

400

300

200

100

2011-12 2012-13 2013-14 2014-15 2015-16

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

Pct.

Figur 2.24

Bruttospilleindtægter på lotterimarkedet

2012 = 100

120

110

100

2012

2013

2014

2015

2016

Lotterimarkedet ekskl. Klasselotteriet

Klasselotteriet

2012 = 100

120

110

100

Anm.: I figur 2.24 er Klasselotteriets bruttospilleindtægter i 2011-2012 sammenholdt med lotterimarkedet i

2012 som følge af at Klasselotteriets regnskabsår går fra 1. april til 31. marts. Det samme gør sig lige-

ledes gældende for de øvrige år.

Kilde: Årsrapporter, Spillemyndigheden samt egne beregninger.

På baggrund af resultatet for 2015-16 betaler selskabet 107 mio. kr. i udbytte til udlodnings-

modtagerne, svarende til 100 pct. af årets resultat. Udlodningsmodtagerne udgøres blandt

andet af en række organisationer og formål inden for idræt, kultur, almennyttige formål mv.

Selskabet forventer for regnskabsåret 2016-2017 et resultat før skat i niveauet 125 mio. kr.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

Rationale for statens ejerskab:

Rationalet for staten ejerskab er, at Klasselotteriet kan

medvirke til finansiering af det danske foreningsliv gennem udlodning af overskud til godgø-

rende formål.

Målsætning:

Statens målsætning for Klasselotteriet er forretningsmæssig. Dette indebærer,

at Klasselotteriet skal skabe største muligt overskud til gavn for udlodningsmodtagerne.

Finansielle mål:

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til Klasselotteriets målsæt-

ning har staten fastsat en række finansielle mål for selskabet herunder afkastmål, mål for

kapitalstruktur og udbyttepolitik,

jf. tabel 2.6.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.6

Statens langsigtede afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Afkast

Driftsresultat (EBIT)

Overskudsgrad

2015-2016

139 mio. kr.

53 pct.

Mål: 2016-2018

125-135 mio. kr.

>50 pct.

Kapitalstruktur

Soliditetsgrad

2015-2016

52 pct.

Mål 2020

>40 pct.

Mål

Udbyttepolitik

Årets resultat

Anm.: Overskudsgrad er defineret som driftsresultat i procent af bruttospilleindtægterne.

Forretningsmæssig udvikling

Der er ikke fri adgang til at udbyde klasselotteri. Klasselotteriet oplever ikke desto mindre

fortsat konkurrence fra såvel øvrige monopolspil som nye spil på den liberaliserede del af

spillemarkedet, hvor udbuddet af spil og brands i Danmark aldrig har været større. Den for-

øgede markedsføring af spil på det danske marked som følge af den delvise liberalisering af

det danske spillemarked pr. 1. januar 2012 forventes således også i de kommende år at

påvirke selskabets omsætning.

Selskabet har dog på trods af den delvise liberalisering og den dermed øgede konkurrence

formået at fastholde en svag vækst i bruttospilleindtægterne, imens den generelle tendens for

lotterimarkedet er, at bruttospilleindtægterne er faldende,

jf. figur 2.24.

Selskabet har fokus på vedvarende at styrke sin position på det danske spillemarked, at

være et attraktivt og stærkt alternativ til de i øvrigt udbudte spil og at understøtte og styrke

danskernes opfattelse heraf. For første gang i 260 år lancerer Klasselotteriet i 2017 et nyt

spil, ”Nabolotteriet”, hvor spilleren spiller på sin folkeregisteradresse.

Klasselotteriet forventer, at der i de kommende år vil være behov for ny- og videreudvikling

på it- og marketingområdet. Investeringerne og omkostningerne vil derfor stige for disse

områder. Ressourcerne vil blandt andet gå til udvikling og implementering af ”Nabolotteriet”.

Den allerede igangsatte implementering af CMS system og IT-platform vil fortsætte i de

kommende år.

Udbyttet fra Det Danske Klasselotteri indgår i udlodningen til udlodningsmodtagerne efter den

såkaldt udlodningsmodel og bidrager derved til det danske foreningsliv, kulturelle og almene

formål mv.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.8 DONG Energy A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

50,1 pct.

www.dongenergy.com

Kraftværksvej 53

Skærbæk

7000 Fredericia

99 55 11 11

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem *

Medlem

Medlem *

Maj 2017

Thomas Thune Andersen

Lene Skole

Hanne Steen Andersen

Lynda Armstrong

Poul Dreyer

Pia Gjellerup

Benny Gøbel

Peter Korsholm

Benny D. Loft

Jens Nybo Stilling

Henrik Poulsen

Tlf.:

Formål:

Medlem

Medlem *

Medlem

Medlem *

Adm. direktør

* Medarbejdervalgt

Selskabets formål er at drive virksomhed inden for

energisektoren og dermed beslægtede formål.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultatet før renter, skat og

af- og nedskrivninger (EBITDA)

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

7.000

6.496

6.500

6.674

6.247

-5

-11

-3

-2

-14

-10

-33

2013

2014

2015

2016

67.179

8.639

-3.324

-4.021

157.489

33.421

73.105

15.004

2.041

-993

145.672

31.599

67.048

16.389

-1.177

-5.284

149.914

41.736

70.843

18.484

-7.250

-12.084

147.457

32.090

67.113

25.616

18.959

13.213

136.489

39.106

Anm.: Det bemærkes, at DONG Energy i årsregnskabet for 2016 jf. IFRS afrapporterer olie- og

gasforretningen særskilt som en ophørende aktivitet som følge af målsætningen om afhændelse af

området i 2017. Både fortsættende og ophørende aktiviteter afrapporteres samlet i indeværende

publikation.

Der er korrigeret for hybridkapital og minoritetsinteresser.

Selskabet

DONG Energy er en energivirksomhed, hvis primære forretningsområder er offshore vind-

energi, el- og varmeproduktion, salg og distribution af el og gas samt energiløsninger og

produktion af olie og naturgas. Aktiviteterne udøves hovedsagligt i Danmark og det øvrige

Nordvesteuropa.

DONG Energy blev børsnoteret den 9. juni 2016. Efter børsnoteringen udgør statens ejeran-

del i selskabet 50,1 pct. De øvrige aktionærer er pr. 31. december 2016 New Energy Invest-

ment (kapitalfond administreret af Goldman Sachs), Capital Group, SEAS-NVE, ATP og PFA,

ligesom en mindre andel af aktierne ejes af medarbejdere og private investorer.

Resultater

DONG Energy inkl. ophørende aktiviteter omsatte i 2016 for 67,1 mia. kr., hvilket er et fald på

5,3 pct. i forhold til 2015,

jf. figur 2.25.

Udviklingen kan primært henføres til et fald i olie- og

gasproduktionen på 10,5 pct. i forhold til 2015 samt et lavere gassalg og fald i gasprisen på

29,3 pct. i forhold til 2015. Faldet modsvares delvist af en stigning i omsætningen i Wind

Power divisionen, hvilket er resultatet af en højere omsætning fra entreprisekontrakter ved

opførelse af transmissionsanlæg i Storbritannien, den tyske havmøllepark Gode Wind 1 samt

den britiske Burbo Bank Extension.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.25

Nettoomsætning og omkostninger

Mia. kr.

Figur 2.26

Resultat og egenkapitalens forrentning

Pct.

Mia. kr.

-4

-8

-12

-16

2012

2013

2014

2015

2016

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Pct.

-10

-20

-30

-40

2012

-30

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

2013

2014

2015

2016

-15

Omkostninger er opgjort ekskl. ”andre driftsomkostninger”.

Kilde: Årsrapporter samt Finansministeriets egne beregninger.

Omkostningerne inklusiv af- og nedskrivninger faldt i 2016 med 28,9 mia. kr., hvilket svarer til

et fald på 35,8 pct. i forhold til sidste år. Faldet i omkostningerne skal ses i lyset af, at der i

2016 var af- og nedskrivninger for 6,7 mia. kr. imod 25,7 mia. kr. i 2015. De store af- og ned-

skrivninger i 2015 var hovedsaligt inden for Oil & Gas-divisionen grundet store fald i olie- og

gaspriser. Det resterende fald i omkostningerne skyldes primært et lavere vareforbrug i 2016,

hvilket er resultatet af lavere gassalg.

I 2016 udgjorde DONG Energys resultat efter skat et overskud på 13,2 mia. kr. mod et un-

derskud på 12,1 mia. kr. i 2015,

jf. figur 2.26.

Det forbedrede resultat skyldes engangsind-

tægter fra genforhandlinger af gaskøbskontrakter, avance ved frasalg af 50 pct. af to hav-

vindmølleparker, højere aktivitet fra entreprisekontrakter samt frasalg af gasdistributionsnet-

tet. Dertil kommer betydeligt mindre ned- og afskrivninger i forhold til 2015, hvor Oil & Gas-

divisionen blev nedskrevet med 15,8 mia. kr.

Det positive resultat påvirker både egenkapitalens forrentning og overskudsgraden, og begge

disse er forbedret i forhold til 2015. Udviklingen i den underliggende drift er ligeledes positiv,

idet driftsresultatet før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA) steg med 38,6 pct. til

25,6 mia. kr.

DONG Energy er inddelt i fire forretningsområder. I slutningen af 2016 offentliggjorde selska-

bet, at der er indledt en proces med henblik på at frasælge Oil & Gas-divisionen. I årsregn-

skabet for 2016 offentliggjorde selskabet en forventning om, at frasalget er gennemført i løbet

af 2017. På den baggrund var Oil & Gas-divisionen i årsregnskabet for 2016 afrapporteret

særskilt som ophørende aktivitet. Målsætningen om at afhænde Oil & Gas-divisionen skal

ses i lyset af DONG Energys strategiske udvikling i retning af at blive en globalt førende

virksomhed inden for vedvarende energi.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Omsætning og EBITDA steg med henholdsvis 5,9 og 5,7 mia. kr. for Wind Power-divisionen.

jf. tabel 2.7.

Drivkraften bag denne stigning er entreprisekontrakter samt frasalg af 50 pct. af

Race Bank og Burbo Bank Extension. Bruttoinvesteringerne i divisionen udgjorde 12,4 mia.

kr. i 2016. De største investeringer vedrørte konstruktion af de tyske havmølleparker Gode

Wind 1 & 2 samt de britiske havmølleparker Burbo Bank Extension, Walney Extension, Horn-

sea 1 og Race Bank.

Bioenergy & Thermal Power-divisionens omsætning er stort set uændret i forhold til 2015,

mens EBITDA faldt med 183 mio. kr. Bruttoinvesteringerne i divisionen voksede dog til 1,9

mia. kr. i 2016, og er gået til biomassekonverteringsprojekterne af Skærbæk-, Studstrup- og

Avedøreværket samt opførelse af Renescience bioanlægget i Storbritannien. DONG Energy

har i årsregnskabet for 2016 offentliggjort en målsætning om at være kulfri i 2023.

Tabel 2.7

Regnskab fordelt på forretningsområder

Omsætning

Mio. kr.

Wind Power

Bioenergy & Thermal Power

Distribution & Customer Solutions

Oil & Gas (ophørende aktivitet)

2015

16.505

5.178

49.444

12.770

2016

22.428

5.149

38.009

10.530

2015

6.151

283

2.173

9.754

EBITDA

2016

11.867

100

7.108

6.507

Kilde: Årsrapporter.

For Distribution & Customer Solutions faldt nettoomsætningen i 2016 med 11,4 mia. kr. til 38

mia. kr. Faldet skyldes hovedsaligt et 5,5 pct. lavere gassalg samt et fald i gasprisen på 29,3

pct. sammenlignet med 2015. EBITDA steg i 2016 med 4,9 mia. kr. til 7,1 mia. kr. Stigningen

kan tilskrives engangsbeløb fra genforhandlinger af gaskøbskontrakter og engangskompen-

sationer på i alt 4,3 mia. kr.

Egenkapitalen i DONG Energy korrigeret for hybridkapital og minoritetsinteresser steg med

7,0 mia. kr. i 2016 og udgør nu 39,1 mia. kr.

jf. figur 2.27.

Stigningen kan henføres til det

positive resultat for året. Herudover faldt den rentebærende nettogæld fra 9,2 mia. kr. i 2015

til 3,5 mia. kr. i 2016, hvilket primært skyldes positivt frit cash flow fra både de fortsættende

ophørende aktiviteter. Nøgletallet FFO relativt til den justerede nettogæld, som afhænger af

selskabets kapitalstruktur, er på 80,5 i 2016, hvilket er langt over målsætningen på 30 pct.

jf.

figur 2.28.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.27

Kapitalstruktur

Mia. kr.

160

120

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Hybridkapital

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

Pct.

Figur 2.28

FFO

i forhold til justeret nettogæld

Pct.

100

Pct.

100

2011

2012

2013

2014

2015

2016

FFO / justeret nettogæld

Målsætning

FFO = Funds From Operation, opgjort for fortsættende aktiviteter.

Kilde: Årsrapporter samt Finansministeriets egne beregninger.

I overensstemmelse med selskabets udbyttepolitik bliver der i foråret 2017 udbetalt 2,5 mia.

kr. i udbytte for 2016 til aktionærerne. Heraf modtog staten et udbytte på 1,3 mia. kr.

I 2017 forventer DONG Energy, at EBITDA for fortsættende aktiviteter vil ligge i størrelsesor-

denen 15-17 mia. mod 19,1 mia. kr. i 2016 At DONG Energy forventer et lavere EBITDA i

2017 end det, der blev realiseret i 2016 skyldes, at virksomheden ikke forventer engangsind-

tægter i 2017 i samme størrelsesorden som dem der har været i 2016. Bruttoinvesteringerne

i 2016 udgjorde 15,0 mia. kr. for de fortsættende aktiviteter og de forventes øget til 18-20

mia. kr. i 2017, hvoraf størstedelen af investeringerne vil tilgå Wind Power-divisionen.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

Rationale for statens ejerskab:

Der er indgået politisk aftale om, at staten skal bibeholde

majoriteten af aktierne indtil mindst 2020, med mindre parterne aftaler andet. Statens ejer-

andel kan herefter kun ændres yderligere, hvis alle parterne er enige herom.

Målsætning:

Målsætningen for statens ejerskab i DONG Energy er forretningsmæssig. Dette

indebærer, at selskabet skal sikre størst mulig værdi for dets aktionærer, herunder den dan-

ske stat.

De klima- og energipolitiske målsætninger som staten har, er indkapslet i sektorreguleringen,

og skal således ikke opnås gennem ejerskabet af DONG Energy.

Finansielle mål:

DONG Energy har offentliggjort en række strategiske målsætninger frem

mod 2023. Selskabets resultater i 2016 for disse parametre fremgår af tabel 2.8. Det bemær-

kes, at målsætningerne kun indeholder selskabets fortsættende aktiviteter.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.8

Statens afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Afkast af investeret kapital

(ROCE)

Alle fortsættende aktiviteter

Wind Power-divisionen

DCS-divisionen

2016

24,4 pct.

16,5 pct.

75,8 pct.

Mål 2017-2023

12-14 pct.

13-15 pct.

9-11 pct.

Kapitalstruktur

Funds From Operation

(FFO) / justeret nettogæld

Kreditvurdering

80,5 pct.

BBB+/Baa1

>30 pct.

BBB+/Baa1

Øvrige udvalgte strategiske mål

Udbygge den installerede offshore vindkapacitet til 11-12 GW inden udgangen af 2025

(nuværende kapacitet er 3,6 GW)

Ophøre med at bruge kul fra 2023

Udbyttepolitik

DONG Energy udbetalte 2,5 mia. kr. i udbytte for helåret 2016. I de følgende år frem mod 2020 er det

målsætningen at øge det årlige udbytte med en høj encifret sats i forhold til udbyttet det forrige år.

Udbyttepolitikken er underlagt målsætningen om at bevare en Baa1/BBB+ rating.

Opgjort for fortsættende aktiviteter.

Målsætningen er gældende for alle år.

Kilde: Årsrapporter.

Forretningsmæssig udvikling

Årets driftsresultat før renter, skat og af- og nedskrivninger er steget og afspejler engangsind-

tægter fra genforhandlinger af gaskøbskontrakter, avance ved frasalg af 50 pct. af to hav-

vindmølleparker, højere aktivitet fra entreprisekontrakter samt frasalg af gasdistributionsnet-

tet. Det justerede afkast på den investerede kapital for fortsættende aktiviteter er som konse-

kvens heraf øget til 24,4 pct. i 2016 mod 5,9 pct. i 2015.

De senere års strategi om udbygning af Wind Power-divisionen er blevet fastholdt i 2016.

Omsætningen er steget betydeligt på dette forretningsområde, og EBITDA udgjorde i 2016

46,5 pct. af virksomhedens samlede EBIDTA. 80,4 pct. af selskabets investerede kapital var i

Wind Power-divisionen i 2016. Disse andele forventes at stige yderligere i fremtiden i takt

med, at flere af DONG Energys havvindmølleparker bliver operative og udbygningen af hav-

vindsforretningen fortsættes.

DONG Energy er i dag verdens førende havvindsselskab og er derfor stærkt positioneret til at

skabe vækst i havvindsforretningen. Hidtil har DONG Energy hovedsaligt opereret i Nordeu-

ropa, men har i 2016 udvidet deres portefølje med havvindmølleprojekter i USA og Taiwan.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

I 2013 fastsatte DONG Energy et mål for prisen på el fra havvind på højst EUR 100 pr. MWh i

2020. Det vil sige at de gennemsnitlige omkostninger per produceret MWh i gennemsnit over

hele aktivets levetid skal være under 100 EUR. I 2016 faldt støtte-prisen for opførelse af

havvindparker betydeligt under dette niveau, bl.a. vandt DONG Energy rettighederne til Bors-

sele 1 og 2 med et bud på 73 EUR/MWh (gennemsnitspris ekskl. transmissionsomkostninger

i tilskudsperioden de første 15 år), mens Shell og Vattenfall vandt rettighederne til henholds-

vis Borssele 3 og 4 og Kriegers Flak med bud på 55 og 50 EUR/MWh. Den faldende pris på

havvind er resultatet af teknologiske fremskridt såvel som øget konkurrence i sektoren.

I 2016 færdiggjorde DONG Energy biomassekonverteringen af kraftvarmeværkerne Studs-

trup og Avedøre 1. Tilsvarende projekter er undervejs, såvel som nye forventes igangsat i

fremtiden. Disse skal alle hjælpe DONG Energy imod målsætningen om at være kulfri i 2023.

Kursudvikling

Den 9. juni 2016 blev DONG Energy Børsnoteret til en pris på 235,0 kr. pr. aktie. Selskabets

aktiekurs er siden børsnoteringen og indtil 1. maj 2017 steget 15,1 pct.,

jf. figur 2.29.

Pr. 1.

maj 2017 koster en aktie i DONG Energy 270,5 kr., hvilket giver DONG Energy en samlet

markedsværdi af 114 mia. kr. Dette giver statens aktiepost en børsværdi af 57 mia. kr.

Figur 2.29

Kursudvikling for DONG Energy, indeks

9. juni 2016 = 100

130

120

110

100

09-06-2016

130

120

110

100

09-08-2016

09-10-2016

DONG Energy

09-12-2016

09-02-2017

OMX C20 CAP

09-04-2017

Anm.: Aktiekursen er opgjort pr. 1. maj 2017 som lukkekursen.

Kilde: Euroinvestor, Finansministeriets egne beregninger.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.9 DSB

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

100 pct.

www.dsb.dk

DSB

Telegade 2

2630 Taastrup

70 13 14 15

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Medlem*

Maj 2017

Peter Schütze

Annette Sadolin

Carsten Gerner

Christina Grumstrup Sørensen

Preben Steenholdt Pedersen

Birte Østergaard Petersen

Hans Christian Kirketerp-

Møller

Flemming Jensen

Tlf.:

Formål:

Medlem*

Adm. direktør

* Medarbejdervalgt

Virksomhedens formål er at drive jernbanevirk-

somhed i medfør af lov om jernbane samt anden

virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse

heraf.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Rentedækning

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

Passagerindt. (mio. kr.)

Kontraktbetalinger (mio. kr.)

Kontraktbetalinger som andel af

passagerindt. (pct.)

Togkilometer (1.000)

8.818

4.771

4.956

104

73.930

7.977

4.972

4.970

100

68.341

7.564

5.186

4.894

66.541

7.438

4.969

4.883

64.508

7.285

5.494

4.394

61.566

1,5

25,2

2,0

3,1

2,7

-17

-11

27,8

-5,9

11.098

655

24.500

5.050

11.356

890

483

23.509

5.917

11.338

1.202

482

21.947

6.301

11.153

903

446

20.369

6.931

11.039

-1.889

-1.704

16.534

5.338

2013

2014

2015

2016

Selskabet

DSB driver persontransport på skinner samt anden virksomhed, der ligger i naturlig forlæn-

gelse heraf i Danmark og på udenlandske markeder. Trafikken i Danmark køres som offentlig

servicetrafik på forhandlet kontrakt for den danske stat. Der blev i marts 2015 indgået en ny

trafikkontrakt mellem DSB og staten for perioden 2015-2024, gældende for Fjern- og Regio-

naltog og for S-tog. Øresundstrafikken indgår fra december 2015. I kontraktperioden frem til

udgangen af marts 2017 er indgået 13 tillægskontrakter om bl.a. reduktion af kontraktbeta-

ling, ændringer af takststrukturen i Nordjylland og overdragelse af trafikken i Nordjylland.

Resultater

DSB havde i 2016 en nettoomsætning på 11,0 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 1,0 pct. i

forhold til 2015,

jf. figur 2.30.

Passagerindtægterne er i 2016 steget med 525 mio. kr., til 5,5

mia. kr. Denne stigning skyldes hovedsageligt, at passageromsætningen fra Øresundsstræk-

ningen i 2016 tilgik DSB til forskel fra 2015, hvor DSB Øresund var fuldt finansieret af kon-

traktbetaling, mens passagerindtægterne tilgik staten. Yderligere er passageromsætningen

påvirket positivt af et øget antal S-togsrejser, omend færre rejser i landsdelstrafikken reduce-

rer omsætningen. Øgede rejsetidsgarantiudbetalinger har ligeledes påvirket passagerom-

sætningen negativt.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Indtægter fra trafikkontrakter fald i med 489 mio. kr. fra 4,9 mia. kr. i 2015 til 4,4 mia. kr. i

2016. Dette fald er resultatet af den nye kontrakt for Øresundsstrækningen, DSB’s ophør som

operatør på Odenwald-banen samt effekten af den planlagte reduktion af kontraktbetaling.

Figur 2.30

Nettoomsætning og omkostninger

Mia. kr.

Pct.

Figur 2.31

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

500

Pct.

-10

-20

-30

-40

2012

2013

2014

2015

2016

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

-500

2012

-10

2013

2014

2015

2016

-1.000

-1.500

-2.000

-10

-20

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

-20

Anm.: Den angivne nettoomsætning er ekskl. indtægter fra ”Arbejde udført for egen regning og opført un-

der aktiver” samt ”Andre driftsindtægter”.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

De samlede omkostninger inkl. af- og nedskrivninger udgjorde i 2016 14,1 mia. kr., hvilket

svarer til en stigning på 24,5 pct. Stigningen skyldes primært, at af- og nedskrivningerne i

2016 er steget med 2,6 mia. kr. ift. 2015. Denne stigning er resultatet af nedskrivninger af

IC4- og IC2-flåden.

Resultatet efter skat var i 2016 -1,7 mia. kr. Dette er et fald på 2,2 mia. kr. ift. 2015,

jf. figur

2.31.

Størstedelen af faldet skyldes nedskrivningerne på IC2- og IC4-flåden. Korrigeres resul-

tatet før skat for poster af engangskarakter (herunder den ekstraordinære nedskrivning af

IC2- og IC4-togene), præsterede DSB i 2016 et positivt resultat på 381 mio. kr., hvilket er 241

mio. kr. mindre end i 2015. Reduktionen af indtjening gennem trafikkontrakter som følge af

tillægskontrakt 1 har påvirket resultatet før skat negativt med 219 mio. kr.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.32

Kapitalstruktur

Mia. kr.

2012

2013

2014

2015

2016

Egenkapital

Soliditet (h.akse)

Fremmedkapital

Pct.

Figur 2.33

Antal kunder fordelt på segmenter

Pct.

100

2012

2013

2014

2015

2016

Fjern- og regionaltog

S-tog

Kunder i Tyskland

DSB Øresund

Kunder i Sverige

Pct.

100

Anm.: Der er ikke korrigeret for, at kunder, der rejser på tværs af landegrænser indgår i antal kunder i hvert

land. Driften af DSB Øresund er overgået til DSB pr. 13. december 2015. Rejserne er indeholdt i

fjern- og reginaltog.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

DSB’s egenkapital var i 2016 på 5,3 mia. kr., hvilket er et fald på 23,0 pct. i forhold til 2015.

Soliditetsgraden var i 2016 på 32,3 pct., hvilket svarer til et fald på 1,7 pct.-point i forhold til

2015,

jf. figur 2.32.

Den primære årsag til faldet er nedskrivningerne af IC2-/IC4-flåden, som

medførte et negativt resultat og deraf afledt en mindre egenkapital. Faldet modsvares dog til

dels af en mindre aktivmasse, hvilket også primært skyldes nedskrivningerne af IC2-/IC4-

flåden.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

Rationalet for statens ejerskab:

DSB har et mål om via en effektiv sammenhængende

økonomi at skabe værdi for ejeren. Ejerskabet er historisk begrundet. Forsyningen af jernba-

netrafik kan sikres gennem udbud.

Målsætning:

Herudover har DSB et mål om via en effektiv sammenhængende økonomi at

skabe værdi for ejeren. Det er et mål for ejeren og selskabet at forenkle og effektivisere de

rammer, der gælder for jernbanetrafik. Det drejer sig bl.a. om at skabe moderne rammer for

medarbejdernes arbejdstidsregler m.m.

Finansielle mål:

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til DSB’s målsætning har

staten fastsat en række finansielle mål for selskabet, herunder afkastmål, mål for kapitalstruk-

tur og udbyttepolitik,

jf. tabel 2.9.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.9

Statens afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Afkast

Overskudsgrad

Afkast af investeret kapital (ROIC),

efter skat

Rentedækning

Kapitalstruktur

Soliditetsgrad

Gearing

Realiseret 2016

-17,1 pct.

-11,5 pct.

-5,9

Realiseret 2016

32,3 pct.

2,2

Mål 2019

7,7 pct.

4,8 pct.

3,4

Mål

>30 pct.

Udbyttepolitik

Mål

50 pct. af selskabets

overskud efter skat

Nettorentebærende gæld/resultat før af- og nedskrivninger.

Udbyttet udgør mindst 2 pct. af egenkapitalen, men højst hele overskuddet efter skat.

Forretningsmæssig udvikling

I 2016 blev der foretaget 199 mio. rejser med DSB sammenlignet med 202 mio. i 2015.

Faldet skyldes bl.a. DSB’s ophøren som operatør på Odenwald banen i Tyskland, den

fortsatte ID-kontrol på rejsende til Sverige, omfattende sporarbejde på Fyn samt Grenaa-

banen, der overgik fra DSB til Midttrafik iaugust 2016. Faldet modsvares delvist af en stigning

i S-togsrejser på 2,6 mio. En gennemsnitlig togtur med DSB var 31 km i 2016, hvilket er på

niveau med 2015.

DSB har i 2016 været udfordret på punktligheden for fjern- og regionaltog. Ca. 75 pct. af

kunderne i fjern- og regionaltog kom i 2016 frem inden for 3 minutter ift. køreplanen, hvilket er

under målsætningen på 81,8 pct. Sporarbejde, signalfejl samt indførsel af ID-kontrol ved den

tyske og svenske grænse er de primære årsager til nedgangen i punktligheden. Under halv-

delen af forsinkelserne er grundet omstændigheder DSB har direkte kontrol over. Punktlighe-

den for S-tog holdt sig i modsætning til fjern- og regionaltogene på den rigtige side af målet.

92,6 pct. af rejsende kom frem til tiden, hvilket er 0,3 pct.-point over målet.

DSB fik i 2016 i samarbejde med Movia og Metro udarbejdet en ensartning af betalingen ved

brug af offentlig transport gennem takstreformen. Fra januar 2017 har hele Sjælland og Lol-

land-Falster adgang til ét fælles takstsystem via rejsekortet.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

I 2017 skal der tages politisk stilling til et udbud af nye el-tog til både fjern- og regionaltrafik-

ken. DSB vil fremlægge et beslutningsoplæg om indkøb af nye el-tog, som skal indsættes i

driften midt i næste årti i takt med elektrificeringen af tognettet til Aarhus og Aalborg. DSB har

allerede besluttet i første omgang at købe 26 nye el-lokomotiver, som planlægges indsat i

drift fra starten af 2020 i takt med Banedanmarks elektrificering af det sjællandske jernbane-

net. I den forbindelse vil DSB tage størstedelen af selskabets diesellokomotiver ud af drift.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.10 EKF Danmarks Eksportkredit

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabet har til formål at fremme danske virk-

somheders muligheder for eksport og internatio-

nalisering, deltagelse i den globale værdikæde og

opdyrkelse af nye markeder gennem international

konkurrencedygtig finansiering og risikodækning.

Selskabet repræsenterer regeringen i sager

vedrørende eksportkreditpolitik nationalt og

internatonalt, og varetager de opgaver, der i øvrigt

er tillagt EKF Danmarks Eksportkredit ved lov

eller i henhold til regler fastsat af

erhvervsministeren.

100 pct.

www.ekf.dk

Lautrupgade 11

2100 København Ø

35 46 26 00

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Medlem*

Medlem

Medlem*

Maj 2017

Christian Frigast

Dorrit Vanglo

Flemming A. Jørgensen

Karen Nielsen

Jørgen Skeel

Anna Marie Owie

Søren Ø. Sørensen

Charlotte Hagen Simonsen

Adm. direktør

Medarbejdervalgt

Anette Eberhard

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

109

119

124

440

330

473

8.898

5.622

738

568

453

10.384

6.075

1.194

153

378

12.755

6.453

1407

162

30.318

6.674

912

425

467

30.099

7.140

2013

2014

2015

2016

Pr. 1. januar 2016 blev Eksport Kredit Fonden og Eksportlåneordningen sammenlagt. Kun regn-

skabstal for 2015 og 2016 er tilpasset dette.

Summen af finansielle indtægter og udgifter vedrørende udlån samt præmieindtægter for egen regning,

defineret ved bruttopræmieindtægter fraregnet garantihensættelser vedrørende fremtidige risici.

Ændret regnskabspraksis i 2016. Kun regnskabstal for 2015 og 2016 er tilpasset dette.

Samlet driftsresultat før finansielle poster.

Stigningen i aktiver fra 2014 til 2015 skyldes tilgang af udlån ved sammenlægning med Eksportlåne-

ordningen.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

EKF Danmarks Eksportkredit (EKF) forsikrer danske virksomheder mod de økonomiske og

politiske risici, der kan være forbundet ved at handle med andre lande. Dermed hjælper

selskabet virksomhederne med at gøre det muligt og attraktivt for andre at købe varer fra

Danmark. Selskabet blev i juni 2016 omdannet til selvstændig offentlig virksomhed i overens-

stemmelse med lov nr. 104 af 3. februar 2016.

Den 1. januar 2016 blev Eksportlåneordningen lagt sammen med EKF, så EKF nu også

tilbyder lån til eksportforretninger.

Resultater

EKF havde en nettoomsætning på i alt 0,9 mia. kr. i 2016, hvilket er et fald på 35,2 pct. i

forhold til året før,

jf. figur 2.34.

Faldet kan primært henføres til øgede garantihensættelser,

som er resultatet af en forringelse af kreditkvaliteten på en række forretninger.

Figur 2.34

Nettoomsætning og omkostninger

Mio. kr.

1500

1200

900

600

300

2012

2013

2014

2015

2016

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h. akse)

Pct.

100

Figur 2.35

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

600

450

300

Pct.

2012

2013

2014

2015

2016

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

150

Anm.: Pr. 1. januar 2016 blev eksport Kredit Fonden og Eksportlånedordningen sammenlagt. Kun

regnskabstal for 2015 og 2016 er tilpasset dette. Årlige værdireguleringer er ikke medtaget i figur 2.1,

men indgår i den samlede opgørelse af årets resultat i figur 2.2.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Omkostningerne udgjorde 622 mio. kr. i 2016 mod 1.004 mio. i 2015, hvilket svarer til et fald

på 38,0 pct. i forhold til 2015. Faldet skyldes primært en reduktion af erstatningsomkostnin-

gerne med 422 mio. kr. i forhold til året før.

Selskabet opnåede et samlet resultat på 467 mio. kr. i 2016, hvilket er en stigning på 305

mio. kr. sammenlignet med 2015,

jf. figur 2.35.

Resultatet for 2015 var præget af en forholds-

vis stor negativ værdiregulering under udlånsvirksomhed på 416 mio. kr. Tilsvarende er der

en positiv værdiregulering på 118 mio. kr. i 2016.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

EKF havde en egenkapital på 7,1 mia. kr. ved udgangen af 2016,

jf. figur 2.36.

Soliditetsgra-

den var 23,7 pct. i 2016, hvilket er en stigning på 1,7 pct.-point i forhold til året før. Soliditets-

graden er dog væsentligt lavere end i årene forud for sammenlægningen af Eksport Kredit

Fonden og Eksportlåneordningen. Det skyldes tilgangen af udlån på 16,3 mia. kr. fra Eksport-

låneordningeni forbindelse med sammenlægningen.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.36

Kapitalstruktur

Mia. kr.

2012

2013

2014

2015

2016

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

Pct.

100

Figur 2.37

Garantiansvar

Mia. kr.

2012

2013

2014

2015

2016

Udlån

Garantiansvar

Nyudstedt garantiansvar

Mia. kr.

Anm.: Pr. 1. januar 2016 blev Eksport Kredit Fonden og Eksportlåneordningen sammenlagt. Kun regn-

skabstal for 2015 og 2016 er tilpasset dette. Stigningen i fremmedkapital i 2015 er resultatet af tilgan-

gen af udlån ved sammenslutningen af Eksport Kredit Fonden og Eksportlåneordningen.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

EKF forventer et positivt resultat i 2017.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

Rationale for statens ejerskab:

Staten understøtter med sit ejerskab danske virksomheders

eksport og handel med andre lande ved at fjerne risici på områder, hvor private aktører ikke

ønsker eller formår at yde den nødvendige finansiering og risikoafdækning af dansk eksport.

Målsætning:

EKF har til formål at styrke dansk eksport og internationalisering. Når EKF yder

eksportkreditter mv., styrkes danske virksomheders mulighed for at investere og gøre forret-

ninger, og derved bidrager EKF til vækst, indtægter og arbejdspladser i Danmark.

Udmøntningen af EKF’s forretningsstrategi sker gennem årlige forretningsplaner. EKF følger

op på forretningsplanerne, der indeholder en række strategiske mål, der i den indeværende

strategiperiode udgøres af antal kunder, kundetilfredshed, bruttopræmier, kvalitet og nyud-

stedt garantiansvar.

Finansielle mål:

Staten har opstillet mål for kapitalstruktur samt udbyttepolitik for selskabet,

jf. tabel 2.10.

I følge Lov om EKF Danmarks Eksportkredit, der trådte i kraft 1. juli 2016, skal

EKF’s indtægter og udgifter balancere på længere sigt, og det er således ikke selskabets

formål at opnå en egenkapitalforrentning.

Udbyttepolitikken blev fastsat sammen med Erhvervsministeriet i forbindelse med, at der blev

indgået aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og

SF om udvikling af Nordsøen i marts 2017. Modellen for en udbyttepolitik indebærer, at der

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

udbetales udbytter på op til 50 pct. af det årlige overskud i det forrige regnskabsår med et loft

på de årlige udbetalinger.

Tabel 2.10

Statens mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Kapitalstruktur

Mål

EKFs egenkapital og hensættelser skal udgøre et forsvarligt grundlag for forplig-

telserne og de fremadrettede aktiviteter. EKFs egenkapital sætter rammerne for

EKFs aktivitetsniveau, idet EKFs fri egenkapital ifølge de nuværende regler skal

ligge mellem 5 og 9 procent af EKFs garantiforpligtelser og udlån.

Udbyttepolitik

Mål

Udbyttet fra EKF er fastsat til maksimalt 125 mio. kr. i 2017 på baggrund af regn-

skabet for 2016. I 2018-2019 kan der maksimalt udbetales 140 mio. kr.

I 2020 udbetales 640 mio. kr. og fra 2021 vil udbyttebetalingen maksimalt kunne

udgøre 100 mio. kr.

Forretningsmæssig udvikling

EKF havde i 2016 nyudstedelser på 13,9 mia. kr., hvorved selskabets samlede garantiansvar

og udlån havde et niveau på 55,3 mia. kr.,

jf. figur 2.37.

Vindforretningen dominerer fortsat

EKF’s garantiansvar samt udlån og udgjorde 79 pct. af nyudstedelserne i 2016, svarende til

11 mia. kr. EKF forventer, at vindprojekter også i 2017 vil udgøre størstedelen af nyudstedel-

serne.

Vesteuropa er EKF’s største region. Ansvaret i Vesteuropa udgør 42 pct. ultimo 2016 mod 34

pct. ultimo 2014. Ansvaret i regionerne Nord- og Sydamerika, Nær- og Mellemøsten inkl.

Tyrkiet samt Østeuropa og SNG er faldet i forhold til sidste år, mens andelen af ansvaret i

Asien og Oceanien er uændret.

EKF havde 701 kunder i 2016, hvilket er 0,9 pct. flere end i 2015. Dermed holder selskabet

sig på det historisk høje kundeniveau. De små og mellemstore virksomheder udgjorde i 2016

80,5 pct. af selskabets samlede kunder.

I 2016 har EKF oplevet stigende aktivitet i vanskelige lande, idet mange af de store forretnin-

ger, EKF har udstedt tilbud på i 2016, har ligget i lande med et udfordrende forretningsklima.

Herunder Iran og en række afrikanske lande.

En opdateret forretningsstrategi i form af Strategi 2018 blev vedtaget i december 2016. Stra-

tegi 2018 er i store træk en videreførelse af den tidligere Strategi 2016.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.11 Eksport Kredit Finansiering A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at medvirke til finansiering af

mellemlang og langfristet kreditgivning i henhold

til gældende lov om EKF Danmarks Eksportkredit.

Der er i selskabets regi oprettet et særligt finan-

sieringsprogram, der kan friholde eksportkreditter

for renteskat i forbindelse med finansiering af

danske virksomheders eksport til visse lande.

100 pct.

www.ekf.dk

Lautrupgade 11

2100 København Ø

35 46 26 00

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Maj 2017

Christian Frigast

Søren Ø. Sørensen

Dorrit Vanglo

Jørgen Skeel

Karen Nielsen

Flemming Aaskov Jørgensen

Adm. direktør

Anette Eberhard

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

1.362

1.125

1.047

924

750

2013

2014

2015

2016

Selskabets hovedformål er at yde lånefinansiering, hvorfor omsætning defineres som lånemarginal.

EKF Danmarks Eksportkredit administrerer EKF A/S for staten. EKF fakturerer på den baggrund

EKF A/S for administrationen, hvorfor EKF A/S ingen egne medarbejdere har.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Eksport Kredit Finansiering A/S (EKF A/S) er et helejet statsligt selskab. Selskabet er oprettet

med henblik på at sikre danske virksomheder lige vilkår med udenlandske virksomheder. Der

er således i selskabets regi oprettet et særligt finansieringsprogram, der kan friholde eksport-

kreditter for renteskat i forbindelse med finansiering af danske virksomheders eksport til visse

lande. Dette gælder lande, med hvilke Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst,

der hjemler fritagelse for renteskat, hvis eksportkreditten formidles af et statsligt selskab.

Resultater

Det samlede resultat efter skat for 2016 viser et overskud på 51.000 kr., hvilket er et fald på

40.000 kr. i forhold til 2015.

Selskabet har i løbet af året ikke udstedt nye lån. Således er der ved udgangen af 2016 seks

aktive lån under selskabets ordning. Selskabets samlede udlån udgjorde 743 mio. kr. ved

udgangen af 2016 mod 917 mio. kr. ved udgangen af 2015.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale samt

forholdt sig til målsætning og finansielle mål for selskabet.

Rationale for statens ejerskab:

Staten understøtter med sit ejerskab danske virksomheders

eksport og handel med andre lande ved at fjerne risici på områder, hvor private aktører ikke

ønsker eller formår at yde den nødvendige finansiering og risikodækning af dansk eksport.

Målsætning og finansielle mål:

Eksport Kredit Finansiering A/S administreres af EKF Dan-

marks Eksportkredit. Der er således ikke opstillet særskilt målsætning og finansielle mål for

selskabet.

Forretningsmæssig udvikling

Der er ingen nye sager i sigte for Eksport Kredit Finansiering A/S. De seks tilbageværende

aktive lån forventes at følge de planlagte afbetalingsprofiler. To lån forventes færdigafviklet i

2017. Der forventes således ved udgangen af 2017 at være fire lån under selskabets ord-

ning. Resultatet for 2017 forventes at være på et lidt lavere niveau end resultatet for 2016 på

grund af det færre antal lån og lavere udlånstilgodehavender.

Udlånene er garanteret via køberkreditgarantier hos EKF Danmarks Eksportkredit, der dæk-

ker politiske og kommercielle risici.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.12 Energinet.dk

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Energinet.dk’s formål som TSO er at sikre en ef-

fektiv drift og udbygning af den overordnede infra-

struktur på el- og gasområdet og at sikre åben og

lige adgang for alle brugere af nettene.

Energinet.dk’s formål som ejer af gasdistributions-

nettet og gaslagrene er at skabe et langsigtet mar-

kedsbaseret afkast.

100 pct.

www.energinet.dk

Tonne Kjærsvej 65

7000 Fredericia

70 10 22 44

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Medlem

Medlem *

Medlem

Medlem *

Medlem

Medlem *

Adm. direktør

Medarbejdervalgt

Maj 2017

Kim Andersen

Niels Bergh-Hansen

Carl Erik Madsen

Hans Duus Jørgensen

Charlotte Møller

Peter Møllgaard

Berit Schilling Nielsen

Hans Simonsen

Hanne Søndergaard

Lars Clausen

Rasmus Munch Sørensen

Peder Ø. Andreasen

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

618

680

738

834

953

-2

-1

-2

9.441

620

261

32.320

5.961

9.481

34.737

5.998

10.431

289

-125

39.017

5.870

12.364

419

-54

39.140

5.830

13.381

243

-143

44.567

5.664

2013

2014

2015

2016

Anm.: Nettoomsætning indeholder tilskud til miljøvenlig elproduktion mv.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Energinet.dk blev dannet som national transmissions- og systemoperatør for el og gas med

virkning fra 1. januar 2005 ved en fusion mellem Eltra, Elkraft System, Elkraft Transmission

og Gastra.

Energinet.dk varetager transmissionsoperatøropgaver inden for netplanlægning, netetable-

ring og vedligeholdelse i det overordnede transmissionsnet både internt i Danmark og for

forbindelser til udlandet. Herunder sikrer Energinet.dk markedsadgang ved etablering af

forbindelse til energiproduktionsanlæg, såsom kraftværker, havvindmølleparker og biogasan-

læg.

Energinet.dk varetager systemoperatøropgaver inden for systemdrift, markeds- og system-

udvikling og myndighedsopgaver med baggrund i en sammenhængende og helhedsoriente-

ret planlægning. Markedsudvikling omfatter bl.a. DataHub, der håndterer al datakommunika-

tion mellem aktørerne i elmarkedet.

Energinet.dk ejer derudover Stenlille Gaslager og Lille Torup Gaslager, der er organiseret i

selvstændige datterselskaber og drives på kommercielle vilkår, samt datterselskabet Dansk

Gas Distribution, der står for kundehåndteringen og transporten af gas i Syd- og Sønderjyl-

land samt Vest- og Sydsjælland, der drives på regulerede kommercielle vilkår.

Resultater

Energinet.dk havde i 2016 en omsætning på 13,4 mia. kr. Dette er en stigning på 1,0 mia. kr.

i forhold til 2015,

jf. figur 2.38.

Stigningen i omsætningen kan henføres til højere indtægter fra

PSO-tariffer, der i 2016 steg med ca. 500 mio. kr. samt gasdistributionstarifindtægter som

følge af overtagelsen af Dansk Gas Distribution A/S pr. 30. september 2016.

Figur 2.38

Nettoomsætning og omkostninger

Mia. kr.

2012

2013

2014

2015

2016

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Pct.

Figur 2.39

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

300

200

100

-100

-200

-300

2012

2013

2014

2015

2016

Pct.

-2

-4

-6

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Anm.: Energinet.dk styres efter et hvile-i-sig-selv-princip, hvilket betyder, at årets regnskabsmæssige resul-

tat over tid, når der ses bort fra forrentningen af egenkapitalen, vil være nul.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Omkostningerne var 12,2 mia. kr. i 2016. Dette er et fald på 2,5 pct. i forhold til 2015. Faldet

skyldes nedgang i tilskud til energiproduktion som følge af stigende markedspriser på el samt

fald i køb af regulerkraft på ca. 200 mio. kr.

Årets resultat efter skat blev et tab på 143 mio. kr., hvilket er en forværring i forhold til 2015

på 89 mio. kr.,

jf. figur 2.39.

Den primære årsag til underskuddet er, at der sker en tilbagefø-

relse af tidligere års opsparede flaskehalsindtægter til forbrugerne som følge af energiforliget

i 2012. Tilbageførelsen udgør 231 mio. kr. Årsagen til, at årets resultat var negativt på trods

af, at nettoomsætningen oversteg omkostningerne er, at der i 2016 var en overdækning på

1,2 mia. kr. Denne tæller ikke med i årets resultat, idet den skal modregnes i kommende

tariffastsættelser.

Egenkapitalen udgjorde 5,7 mia. kr. ved udgangen af 2016, hvilket er et fald på 0,2 mia. kr. i

forhold til 2015. Soliditetsgraden er i 2016 faldet med 2,2-pct. point til 12,7 pct.,

jf. figur 2.40.

Faldet kan hovedsaligt henføres til en øget aktivmasse grundet købet af Dansk Gas Distribu-

tion A/S.

Figur 2.40

Kapitalstruktur

Mia. kr.

2012

2013

Fremmedkapital

2014

2015

2016

Egenkapital

Pct.

Figur 2.41

PSO-indtægter og PSO-omkostninger

Mia. kr.

2012

2013

2014

2015

2016

PSO-indtægter

PSO-omkostninger

Mia. kr.

Soliditetsgrad (h.akse)

Kilde: Årsrapporter, Spillemyndigheden samt egne beregninger.

Energinet.dk forventer i 2017 et omkostnings- og investeringsniveau på niveau med 2016.

Der forventes i udgangssituationen et resultat på mellem 0 og 200 mio. kr. Denne forventning

tager udgangspunkt i nuværende forretningsaktiviteter.

Energinet.dk må ved lov ikke udlodde overskud eller egenkapital ved udbyttebetaling og

udbetaler derfor ikke udbytte i 2016.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

Rationale for statens ejerskab:

Statens ejerskab er begrundet i kontrollen med kritisk infra-

struktur i form af el- og gastransmissionsnettene. Herudover varetager Energinet.dk en

række myndigheds- og tilsynslignende funktioner i forhold til el- og gasmarkedet.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Målsætning:

Statens målsætning for Energinet.dk som transmissions- og systemoperatør for

el og gas er, at selskabet kan udbygge infrastrukturen, hvis der er tilstrækkelig behov, herun-

der med sigte på at skabe høj forsyningssikkerhed, indpasning af vedvarende energi og

velfungerende konkurrencemarkeder på el- og gasområdet.

For større investeringer er det statens målsætning, at Energinet.dk under hensynstagen til

egne økonomiske interesser agerer transparent overfor interessenter, anvender markedsba-

serede løsninger og ikke foretager væsentlige investeringer i nye markeder uden forudgåen-

de aftale med ejerministeren.

Dertil er det statens målsætning, at Energinet.dk skal drive deres gasdistributionsselskab og

gaslagrene på regulerede kommercielle vilkår.

Finansielle mål:

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til Energinet.dk’s målsæt-

ning har staten fastsat en række finansielle mål for selskabet, herunder effektivitetsmål, af-

kastmål samt udbyttepolitik,

jf. tabel 2.11.

Tabel 2.11

Statens langsigtede effektivitetsmål, afkastmål samt udbyttepolitik

Effektivitetsmål

TSO-aktiviteter

CAPEX effektivitetsindikator

OPEX effektivitetsindikator (el)

OPEX effektivitetsindikator (gas)

Afbrudsminutter i elforsyning

Antal af gasforsyningssvigt

Afkastmål

Gaslager

Afkastgrad ROCE

Gasdistribution

Afkastgrad ROCE

Udbyttepolitik

4,0 /3,0 / 3,5 pct.

Mål

Energinet.dk må ikke udlodde overskud eller egenkapital ved

udbyttelodning eller på anden måde til staten

4,0 pct.

3,0 / 4,0 / 5,0 pct.

0,8

90/ 88 / 86

92 / 91 / 89

100 / 99 / 97

2016

Mål 2017-2019

Anm.: CAPEX effektivitetsindikatoren måler besparelser opnået på CAPEX-investeringer relateret til

anlægsinvesteringer for transmissionsprojekter. Indikatoren indgår som et indeks over pris-

udviklingen i de mest anvendte komponenter i anlægsprojekterne. Effektiviteten ved drift af

transmissionsnettet afspejles i OPEX effektivitetsindikatorer for TSO-aktiviteter i hhv. el og gas.

Disse opgøres som vægtede indeks for udvikling i enhedsomkostninger for en række ensartede

komponenttyper.

Tallene angiver mål for de enkelte år i perioden, hhv. 2017, 2018 og 2019.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Forretningsmæssig udvikling

Energinet.dk’s økonomi som transmissions- og systemoperatør er i dag baseret på et hvile-i-

sig-selv-princip. I de kommende år arbejdes der frem mod en ny økonomisk regulering base-

ret på indtægtsrammer samt en ny investeringsgodkendelsesproces. I 2017 bliver det såle-

des en vigtig opgave for Energinet og regulator at få reguleringen indrettet på en måde, som

driver effektiviteten og dokumentationen af Energinet.dk's effektivitet opad, og som samtidig

sikrer, at selskabet fortsat har mulighed for at prioritere drift og investeringer ud fra sam-

fundsnytte og samfundsøkonomi.

Robuste transformationsnet og stærke forbindelser til udlandet er en del af en effekt omstil-

ling til vedvarende energi. Energinet.dk har således flere store igangværende og fremtidige

anlægsprojekter. Størstedelen af investeringerne i 2016 er gået til nettilslutningen af vindmøl-

leparken ved Horns Rev 3 samt udenlandsforbindelsen til Tyskland via Kriegers Flak.

I takt med at en stigende del af elproduktionen stammer fra vindkraft arbejder Energinet.dk

fortsat på at styrke det regionale samarbejde, således at man fortsat kan opretholde en høj

forsyningssikkerhed. Energinet.dk arbejder i den forbindelse på at udvide og indgå samar-

bejde med flere europæiske aktører i de kommende år.

Energinet har i 2016 indgået aftale om levering af de store fundamenter, der skal bære trans-

formerplatformene på havet. Platformene skal opsamle strømmen fra den kommende hav-

møllepark, Kriegers Flak, føre produktionen til land i Danmark og forbinde det danske 220 kV

elsystem med det tyske 150 kV elsystem. Herved etableres en udlandsforbindelse mellem

det østdanske og det tyske elnet.

I oktober 2016 blev første spadestik taget til etableringen af COBRAcable, en 700 MW elfor-

bindelse mellem Jylland og Holland. Forbindelsen sikrer forbedrede muligheder for at afsætte

vindmøllestrøm til markederne mod syd, da den går uden om flaskehalsene i det nordtyske

net. Forbindelsen forventes at gå i drift i primo 2019.

Energinet og den britiske TSO har i 2016 gennemført en undersøgelse af muligheden for at

etablere en ca. 760 km og 1.400 MW elforbindelse mellem station Revsing i det sydlige

Danmark og Bicker Fen i Lincolnshire i England. Forbindelsen kaldes Viking Link, og en

endelig beslutning om investering forventes at blive truffet i 2018.

Energinet.dk har i samarbejde med den polske TSO iværksat en undersøgelse af mulighe-

derne for at etablere en gasforbindelse mellem Danmark og Polen – også kaldet Baltic Pipe.

Projektet omfatter rørledning mellem Danmark og Polen, rørforbindelse mellem det danske

gassystem og det norske offshore rørledningssystem samt kompressorstation i både Dan-

mark og Polen.

Energinet.dk’s fokus på effektiv omstilling og drift indgår som element i energiaftalen fra

2012. Som opfølgning på dette skal Energinet.dk årligt frem til 2020 gennemføre effektivise-

ringer, hvilket samlet set i 2020 skal have nedbragt omkostningerne med 1,0 mia. kr. Dette vil

komme energiforbrugerne til gode gennem lavere tariffer for brug af Energinet.dk’s net.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.13 Finansiel Stabilitet

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Virksomhedens formål er at medvirke til sikring af

finansiel stabilitet i Danmark, varetage opgaver og

beføjelser i henhold til lov om restrukturering og

afvikling af visse finansielle virksomheder, vareta-

ge opgaver og beføjelser i henhold til lov om

indskyder- og investorgarantiordningen, og vare-

tage de opgaver og beføjelser, der i øvrigt er

tillagt Finansiel Stabilitet ved lov eller af er-

hvervsministeren.

100 pct.

www.finansielstabilitet.dk

Sankt Annæ Plads 13, 2. tv.

1250 Købehavn K

70 27 87 47

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Maj 2017

Peter Engberg Jensen

Bent Naur

Nina Dietz Legind

Anne Louise Eberhard

Ulrik Rammeskow Bang-

Pedersen

Bente Overgaard

Bendt Wedell

Adm. direktør

Henrik Bjerre-Nielsen

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Netto rente- og gebyrindtægter

Driftsresultat (EBIT)

Nedskrivninger på udlån mv.

Tabskaution og -garanti

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Lån via statens genudlånsordning

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

453

303

167

575

846

201

-20

611

50.030

9.590

13.991

502

662

559

161

29.240

9.751

13.572

508

-454

-1.471

-60

966

21.664

10.717

5.628

2.778

2.711

-338

3.173

25.273

20.597

801

744

853

276

1.142

23.253

21.739

2013

2014

2015

2016

Anm.: Fra 2015 indgår Indskyder- og Investorgarantiordningen (tidl. Garantifonden for Indskydere og In-

vestorer) og Afviklingsafdelingen som en del af Finansiel Stabilitet, hvorfor flere nøgletal ikke er di-

rekte sammenlignelige.

Beregnet som sum af nettoomsætning, kursreguleringer, værdiregulering, andre driftsindtægter,

udgifter til personale og administration, af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver

og andre driftsudgifter.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Finansiel Stabilitet blev stiftet i oktober 2008 som led i en aftale mellem den danske stat og

den finansielle sektor i Danmark (Det Private Beredskab) om sikring af finansiel stabilitet i

Danmark.

Finansiel Stabilitet har til formål at afvikle resterende aktiviteter overtaget fra pengeinstitutter

under Bankpakke I-V. Desuden varetager Finansiel Stabilitet den danske indskyder- og inve-

storgarantiordning. Endelig varetager Finansiel Stabilitet opgaver og beredskab i relation til

afvikling og restrukturering af nødlidende kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I.

Finansiel Stabilitet blev 1. juni 2015 omdannet fra et aktieselskab (A/S) til en selvstændig

offentlig virksomhed (SOV) med regnskabsmæssig virkning pr. 1. januar 2015. Garantifonden

for Indskydere og Investorer ophørte som selvstændig enhed og er herefter lagt ind under

Finansiel Stabilitet som Indskyder- og Investorgarantiordningen. Samtidig er Finansiel Stabili-

tet sammen med Finanstilsynet udpeget til afviklingsmyndighed. Som led i denne opgave har

Finansiel Stabilitet fået til opgave at udarbejde afviklingsplaner og forestå opbygning og

administration af Afviklingsformuen. Desuden skal Finansiel Stabilitet sikre, at der til enhver

tid står et beredskab klar til at håndtere situationer, hvor et institut bliver nødlidende og der

ikke er udsigt til løsninger i den private sektor.

Resultater

Finansiel Stabilitets nettorente- og gebyrindtægter faldt fra 2,8 mia. kr. i 2015 til 0,7 mia. kr. i

2016, svarende til et fald på ca. 2,1 mia. kr.,

jf. figur 2.42.

Faldet kan forklares ved, at der i

2016 ikke er opkrævet bidrag til garantiformuen, mens der i 2015 blev opkrævet 2,1 mia. kr. I

forhold til 2015 var der i 2016 et højere bidrag fra afviklingsformuen på næsten 0,4 mia. kr.

Figur 2.42

Nettorente- og gebyrindtægter samt

omkostninger

Mia. kr.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2012

2013

2014

2015

2016

Omkostninger

Mia. kr.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

Figur 2.43

Resultat og egenkapitalforrentning

Mia. kr.

Pct.

0,0

2012

Netto rente- og gebyrindtægter

2013

2014

2015

2016

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Anm.: Den angivne nettoomsætning er ekskl. indtægter fra ”Arbejde udført for egen regning og opført un-

der aktiver” samt ”Andre driftsindtægter”.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

I forhold til øvrige indtægter kan nævnes, at der i 2016 blev tilbageført hensættelser og ned-

skrivninger for samlet 0,7 mia. kr., heraf 0,4 mia. kr. i hensættelser og 0,3 mia. kr. i nedskriv-

ninger, mod tilsvarende 0,3 mia. kr. i 2015.

Driftsudgifterne faldt fra ca. 0,6 mia. kr. i 2015 til ca. 0,3 mia. kr. i 2016. Det skyldes fald i

administrationsomkostninger og øvrige driftsomkostninger. Samlet set opnåede Finansiel

Stabilitet i 2016 et resultat efter skat på 1,1 mia. kr. mod 3,2 mia. kr. i 2015,

jf. figur 2.43.

Hele

resultatet fra 2016 blev overført til egenkapital, som derved steg fra 20,6 mia. kr. ved udgan-

gen af 2015 til 21,7 mia. kr. ved udgangen af 2016,

jf. figur 2.44.

Egenkapitalen er i regnska-

bet fordelt på 7,4 mia. kr. vedr. Bankpakke I-V aktiviteter, 13,2 mia. kr. vedr. Garantiformuen

og 1,1 mia. kr. vedr. Afviklingsformuen.

Finansiel Stabilitets samlede balance var ved udgangen af 2016 på 23,3 mia. kr., mod 25,3

mia. kr. ved udgangen af 2015. Heraf udgjorde Bankpakke I-V aktiviteter 9,5 mia. kr., Indsky-

der- og Investorgarantiordningen 13,9 mia. kr. og Afviklingsafdelingen 1,2 mia. kr., mens der

var koncernmellemværende for ca. 1,3 mia. kr.

jf. figur 2.45.

Figur 2.44

Kapitalstruktur

Figur 2.45

Balanceudvikling – Bankpakke I-V

Mia. kr.

Pct.

100

Mia. kr.

2012

2013

2014

2015

2016

Egenkapital

Soliditet (h.akse)

Fremmedkapital

ultimo

2015

1. kvt.

2016

2. kvt.

2016

3. kvt.

2016

ultimo

2016

Anm.: I 2015 blev Garantiordningen lagt ind under Finansiel Stabilitet og Afviklingsafdelingen blev

etableret. Selv om Finansiel Stabilitets koncernresultat og –balance indeholder både tidligere

Finansiel Stabilitets aktiviteter (Bankpakke I-V aktiviteter, Garantiformuen og Afviklingsformuen),

holdes formuerne i de tre segmenter adskilt. Finansiel Stabilitet hæfter ikke for Garantiformuen og

Afviklingsformuen, og disse formuer hæfter kun for egne forpligtelser.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Finansiel Stabilitet kan alene udlodde overskud eller egenkapital ved udbytteudlodning fra

aktiviteter overtaget ved omdannelsen fra Finansiel Stabilitet A/S. Der er i regnskabet for

2016 ikke indstillet til udlodning af udbytte.

Finansiel Stabilitet forventer i 2017 et resultat for Afviklingsafdelingen på ca. 700 mio. kr.,

svarende til de forventede betalinger fra de bidragspligtige institutter, som er omfattet af

ordningen. For Bankpakke I-V aktiviteterne og Indskyder- og Investorgarantiordningen for-

ventes et underskud. Resultatet for de tre segmenter vil blive påvirket af en forventelig nega-

tiv forrentning af formuerne.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

Rationale for statens ejerskab:

Statens ejerskab er begrundet i selskabets formål om at

medvirke til at sikre den finansielle stabilitet i Danmark.

Målsætning:

Finansiel Stabilitets nuværende formål er ifølge vedtægterne, at



Medvirke til sikring af finansiel stabilitet i Danmark

Varetage opgaver og beføjelser i henhold til lov om restrukturering og afvikling af visse

finansielle virksomheder

Varetage opgaver og beføjelser i henhold til lov om indskyder- og investorgarantiordnin-

gen

Varetage de opgaver og beføjelser, der i øvrigt er tillagt Finansiel Stabilitet ved lov eller

af Erhvervsministeren

Dette udmøntes blandt andet gennem etablering og vedligeholdelse af et beredskab til at

kunne restrukturere eller afvikle aktiviteterne fra nødlidende pengeinstitutter, realkreditinstitut-

ter og fondsmæglerselskaber I.

Finansielle mål:

For at understøtte Finansiel Stabilitets målsætning har staten fastsat finan-

sielle mål vedr. omkostningseffektivitet og udbyttepolitik,

jf. tabel 2.12.

Ved en væsentlig

forøgelse af Finansiel Stabilitets aktiviteter, fx ved forhøjet beredskab, ejerskab af nødlidende

institutter, eller tilføjelse af nye aktiviteter, skal der tages højde for en evt. øget omkostnings-

base, når omkostningseffektiviteten opgøres.

Som følge af Finansiel Stabilitets aktiviteter er der ikke opstillet afkastmål og mål for kapital-

struktur. Andre relevante nøgletal for virksomheden vil der løbende blive fulgt op på fra Fi-

nansiel Stabilitets ejer.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.12

Statens afkastmål, mål for omkostningseffektiviteten og udbyttepolitik

Omkostningseffektivitet

Mål

Årlig reduktion af absolutte udgifter til personale og administration

med 2 pct.

Udbyttepolitik

Mål

Finansiel Stabilitets drift hviler i sig selv. Eventuelle underskud i afvik-

lingen af de resterende Bankpakke I-V aktiviteter dækkes via den

eksisterende egenkapital og eventuelle tab i Garantiformuen og Afvik-

lingsformuen inddækkes via bidragsopkrævning fra de omfattede

virksomheder.

Forretningsmæssig udvikling

Siden etableringen i oktober 2008 har Finansiel Stabilitet afviklet udlån for ca. 100 mia. kr. og

indlån for 65 mia. kr. i medfør af Bankpakke I-V aktiviteterne,

jf. tabel 2.13.

Under Bankpakke

I, som udløb den 30. september 2010, overtog Finansiel Stabilitet syv nødlidende pengeinsti-

tutter.

Desuden overtog Finansiel Stabilitet i august 2009 ansvaret for den fortsatte afvikling af

Roskilde Bank fra Danmarks Nationalbank. I 2011 overtog Finansiel Stabilitet Amagerbanken

og Fjordbank Mors i medfør af Bankpakke III, mens Max Bank og Sparekassen Østjylland

blev overtaget under Bankpakke IV i henholdsvis 2011 og 2012.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.13

Bankpakkerne i Danmark

Bankpakke I (Bankpakken) – vedtaget oktober 2008

Staten stillede med Bankpakken en ubegrænset garanti for alle banker, der var omfattet af Det Private Be-

redskab. Frem til udløbet af Bankpakken den 30. september 2010 blev Finansiel Stabilitet involveret i afvik-

lingen af syv nødlidende pengeinstitutter.

Bankpakke II (Kreditpakken) – vedtaget februar 2009

Med Kreditpakken kunne Finansiel Stabilitet på vegne af staten indgå aftale med penge- og realkreditinsti-

tutter om ydelse af individuel statsgaranti med en løbetid på op til 3 år. Ordningen udløb den 31. december

2010. De sidste garantier under Kreditpakken udløb i november 2013.

Bankpakke III (Exitpakken) – vedtaget oktober 2010

Exitpakken trådte i kraft efter Bankpakkens udløb, og forpligter fortsat Finansiel Stabilitet til at overtage nød-

lidende pengeinstitutter tilsluttet Det Private Beredskab. Indskydere og andre simple kreditorer i nødlidende

pengeinstitutter er ikke sikret fuld dækning, som det var tilfældet under Bankpakken, men er stillet bedre

end i en sædvanlig konkurs. Således er indskydergarantien hævet, og det sikres, at indskydere ikke umid-

delbart vil opleve en forskel i den praktiske håndtering af deres bankforretninger.

Bankpakke IV (Konsolideringspakken) – vedtaget august 2011

Konsolideringspakken sigter på at skabe et større incitament hos levedygtige pengeinstitutter til helt eller

delvist at overtage engagementerne fra nødlidende pengeinstitutter, idet både Indskyder og Investorgaran-

tiordningen (tidl. Garantifonden for Indskydere og Investorer) og Finansiel Stabilitet kan bidrage med en

medgift. Konsolideringspakken har skabt bedre muligheder for at udækkede simple kreditorer i det nødli-

dende pengeinstitut ikke lider tab, når et pengeinstitut bliver nødlidende. Desuden gav konsolideringspak-

ken mulighed for at individuelle statsgarantier kunne forlænges efter udløb i 2013 i tilfælde af fusi-

on/overtagelse mellem to institutter.

Bankpakke V (Udviklingspakken) – vedtaget marts 2012

Udviklingspakken skulle forbedre især små- og mellemstore virksomheders adgang til finansiering. Som led

i pakken oprettedes et landbrugsfinansieringsinstitut (Landbrugets FinansieringsBank), og Finansiel Stabili-

tet overtog en del af FIH's ejendomsportefølje.

Kilde: Årsrapporter.

Finansiel Stabilitet har med udgangen af 2016 afviklet størstedelen af de overtagne engage-

menter. Samlet set blev der afviklet engagementer, finansielle aktiver og ejendomme i Finan-

siel Stabilitet koncernen for 1,8 mia. kr. i 2016. Reduktionen af finansielle aktiver er primært

sket via afhændelse af aktier i DLR Kredit.

Tilbageværende engagementer, som består af udlån og garantier, udgjorde ved udgangen af

2016 (netto) 1,2 mia. kr. Hovedparten af disse aktiviteter vedrører Bankpakke I-V aktiviteter,

mens en mindre del kan henføres til Andelskassen J.A.K. Slagelse, der hører under Afvik-

lingsafdelingen.

De resterende engagementer består primært af tilgodehavender i konkursboer og øvrige

levedygtige engagementer og garantier. Afviklingshastigheden for disse engagementer er i

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

vidt omfang underlagt eksterne faktorer herunder forløbet af kurators behandling af konkurs-

boer og inddrivelsesproces i forbindelse med inkasso.

Yderligere blev aktiviteterne under Bankpakke V – FS Property Finance afviklet i 2016, mens

likvidation af selskabet er gennemført i begyndelsen af 2017.

Fremadrettet vil risici for Finansiel Stabilitet primært være knyttet op på de tilbageværende

retssager og tvister. Her er man fortsat part i et betydeligt antal retssager, som er opstået i

forbindelse med overtagelsen af nødlidende pengeinstitutter. Finansiel Stabilitet har således

anlagt erstatningssager mod de tidligere ledelser m.fl. i 8 af de nødlidende pengeinstitutter,

som er overtaget.

Der forventes dom i sagen mod den tidligere ledelse i Amagerbanken medio 2017, mens

sagen mod den tidligere ledelse i Roskilde Bank forventes afgjort inden årets udgang. Der

blev i december 2016 anlagt erstatningssag mod den tidligere ledelse i Andelskassen J.A.K.

Slagelse.

I 2016 blev der tilbageført hensættelser vedrørende retssager og tvister for samlet 445 mio.

kr. En væsentlig forklaring er, at Finansiel Stabilitet fik medhold i en sag afgjort ved Court of

Appeal i London om, at den irske kapitalfond Taberna ikke kunne gøre et erstatningskrav

gældende mod Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) i forbindelse med Tabernas køb af efter-

stillet kapital i Roskilde Bank fra Deutsche Bank. Dommen er ikke anket, og Finansiel Stabili-

tet har tilbageført en hensættelse på 270 mio. kr.

I december 2016 afsagde Østre Landsret dom i en sag, der blandt andet vedrørte konkursre-

gulering af udtrædelsesgodtgørelse til Bankernes EDB Central (BEC) i forbindelse med Fi-

nansiel Stabilitets overtagelse af Amagerbanken. BEC fik medhold i, at der ikke kunne kon-

kursreguleres og FS Finans III har opfyldt dommen ved betaling af 75 mio. kr. Derudover er

der nedskrevet et tilgodehavende i BEC på 138 mio. kr. Dommen er anket til Højesteret.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.14 Fjordforbindelsen Frederikssund

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Medlem

Fjordforbindelsen Frederikssunds formål er at

varetage etableringen af en ny motortrafikvej og

fjordforbindelse over Roskilde Fjord. Formålet er

endvidere at opkræve brugerbetaling på fjordfor-

bindelsen, således at gælden afvikles.

100 pct.

www.fjordforbindelsen.dk

Havnegade 2-4

3600 Frederikssund

72 44 30 78

Medlem

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Maj 2017

Leif Tullberg

Helle Friis

John Schmidt Andersen

Martin Raahauge Borreskov

Geertsen

Tina Tving Stauning

Forretningsfører

Vejdirektoratet

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

Trafik pr. døgn

(Takst)

657

-6

-9

1.091

-8

2013

2014

2015

2016

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Fjordforbindelsen Frederikssund har til formål at etablere og lånefinansiere en ny fjordforbin-

delse over Roskilde Fjord og efterfølgende drive det dertilhørende betalingsanlæg. Vejdirek-

toratet forestår, som forretningsfører, den daglige ledelse og administration af Fjordforbindel-

sen Frederikssund og er ansvarlig for udarbejdelse af udbud af anlægsprojektet.

Fjordforbindelsen Frederikssund blev stiftet 27. november 2015 som følge af Lov om en ny

Fjordforbindelse ved Frederikssund. Fjordforbindelsen bliver en knap 10 km lang firesporet

motortrafikvej, hvoraf ca. 1,4 km er en højbro over Roskilde Fjord. Forbindelsen forventes at

åbne for trafik i 2019 og er budgetteret til at koste samlet knap 2,0 mia. kr.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ansvaret for ejerskabet af Fjordforbindelsen

Frederiksund og udpeger Fjordforbindelsen Frederikssunds fem bestyrelsesmedlemmer,

hvoraf to medlemmer udpeges efter indstilling fra Frederikssund Kommune. Staten garante-

rer for Fjordforbindelsen Frederikssunds eksterne lånefinansiering.

Resultater

Fjordforbindelsen Frederikssund realiserede et negativt resultat på 9 mio. kr. i 2016. Det kan

forklares ved renter på de optagede statslån, aflønning af bestyrelsen samt honorar til rådgi-

vere herunder revisorer.

Fjordforbindelsen Frederikssund råder på nuværende tidspunkt over samlede aktiver svaren-

de til ca. 1,1 mia. kr., der fordeler sig på tre typer af aktiver.

Et tilgodehavende hos Vejdirektoratet på 316 mio. kr., der i henhold til lov om en ny fjordfor-

bindelse ved Frederikssund er indskudt ved stiftelsen af virksomheden, vedrører det statslige

bidrag til finansieringen.

Yderligere har Fjordforbindelsen Frederikssund værdipapirer svarende til 477 mio. kr., der

hovedsagligt består af børsnoterede obligationer samt likvide beholdninger på 291 mio. kr.

Det samlede anlægsbudget udgør knap 2,0 mia. kr. Dette finansieres delvist med et statsligt

bidrag på ca. 660 mio. kr. (2014 – prisniveau), mens det resterende finansieres via låneopta-

gelse svarende til godt 1,3 mia. kr. Låneoptagelsen tilbagebetales via brugerbetaling ved

passage over broforbindelsen.

Fjordforbindelsen Frederikssund skal afholde omkostninger til at opføre den nye fjordforbin-

delse samt opføre og drive broens betalingsanlæg. Fjordforbindelsen Frederikssund finansie-

rer de samlede omkostninger ved at optage lån med statsgaranti.

Selskabet har optaget to genudlån på hver 265 mio. kr. i hovedstol med udløb i hhv. 2039 og

2025.

I 2017 forventes ligeledes et negativt resultat i niveauet 10 til 15 mio. kr. svarende til admini-

strationsomkostninger og finansielle omkostninger.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

Rationale for statens ejerskab:

Rationalet for statens ejerskab er finansiering og anlæg af

statslig infrastruktur.

Målsætning:

Statens målsætning for Fjordforbindelsen Frederikssund er, at Fjordforbindel-

sen Frederikssund finansierer opførelsen af forbindelsens fysiske vej- og broanlæg, og efter-

følgende driver og vedligeholder forbindelsens betalingsanlæg. Driften af det fysiske vej- og

broanlæg varetages af Vejdirektoratet.

Finansielle mål:

Statens langsigtede mål er, at låneoptagelsen skal være fuldt tilbagebetalt

inden for 40 år.

Forretningsmæssig udvikling

I 2016 indgik Vejdirektoratet på vegne af bestyrelsen for Fjordforbindelsen Frederikssund en

aftale med en entreprenør, som skal stå for højbroen over Roskilde Fjord og store dele af

motortrafikvejen. Man valgte et joint venture bestående af Rizzani de Eccher (Italien), Besix

(Belgien) og Acciona Infraestructures (Spanien). Kontraktsummen er på ca. på 1 mia. kr., og

broen forventes at være åben for trafik i 2019.

Derudover blev adgangsvejen mellem Frederikssundsvej og Marbækvej, der blev udbudt i

starten af 2016, færdiggjort i oktober 2016. Den sidste af de tre anlægsentrepriser, som

indebærer tilslutningsanlægget til Frederikssundvej, forventes udbudt i slutningen af 2017.

Taksterne for benyttelse af den kommende bro fastsættes af bestyrelsen under hensyn til, at

Fjordforbindelsen Frederikssund skal kunne tilbagebetale den nye fjordforbindelse på mak-

simalt 40 år.

Fjordforbindelsen Frederikssund skal endvidere udbyde opgaven med etablering, drift og

vedligehold af et betalingsanlæg, samt opgaven med inddrivelse af betaling for passage af

den nye fjordforbindelse. Disse ydelser forventes udbudt ved udgangen af 2017. Omkostnin-

ger hertil indgår i Fjordforbindelsen Frederikssunds løbende drift.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.15 Hovedstadens Letbane I/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at anlægge Ring 3 Letbanen

for efterfølgende at drive letbanen

40 pct.

www.dinletbane.dk

Metrovej 5

2300 København S

33 11 17 00

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Maj 2017

Birgitte Brinch Madsen

Finn Rudaizky

Karin Søjberg Holst

John Steen-Mikkelsen

Mogens Therkelsen

Søren P. Rasmussen

Helle Busck Fensvig

Niels Hald

Annie Hagel

Adm. direktør

Henrik Plougmann Olsen

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

-2

-3

-6

-4

-92

3.740

3.332

-207

-140

3.725

3.193

-161

-128

4.004

3.065

2013

2014

2015

2016

Anm.: Selskabet blev stiftet i juni 2014, hvorfor der ikke foreligger regnskabstal for tidligere år.

Værdi af eget arbejde.

Selskabet har ikke beskæftiget medarbejdere udover direktionen.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Hovedstadens Letbane I/S (tidligere Ring 3 Letbane) har til formål at anlægge og drive en ny

letbanestrækning i hovedstadsområdet. Selskabet er ejet af de 11 såkaldte Ringby‐

kommuner (34 pct.), Region Hovedstaden (26 pct.) og den danske stat (40 pct.).

Lov om letbane på Ring 3 blev vedtaget i februar 2014 med opbakning fra alle Folketingets

partier. Loven trådte i kraft 1. marts 2014, og selskabet blev stiftet i juni 2014. Letbanen, der

bliver ca. 27 km lang, forventes åbnet i 2023, dog med risiko for udskydelse til 2024.

Resultater

Hovedstadens Letbane I/S havde i 2016 et underskud på 128 mio. kr. Resultatet er negativt

påvirket af ned- og afskrivninger på 158 mio. kr., mens det er positivt påvirket af overskuddet

på de finansielle poster på 33 mio. kr. Selskabet har ingen konkrete driftsmæssige indtægter,

og dets omsætning udgøres af værdien af eget arbejde.

Egenkapitalen i selskabet er i 2016 faldet med 4,0 pct. til 3,1 mia. kr. Faldet skyldes det ne-

gative resultat for 2016. Selskabet forventer, at den negative udvikling i egenkapitalen vil

fortsætte de kommende år som resultat af den anvendte regnskabspraksis.

Hovedstadens Letbane har ikke udbetalt udbytte for regnskabsåret 2016.

I 2016 blev langtidsbudgettet opdateret. Selskabet forventer, at nettogælden når sit maksi-

mum i 2030, og at gælden er tilbagebetalt i 2059. Dette er i overensstemmelse med tidligere

forventninger.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

Rationale for statens ejerskab:

Rationalet for statens ejerskab af Hovedstadens Letbane

I/S er at bidrage til at projektere og anlægge en letbane på Ring 3, dvs. offentlig infrastruktur.

Målsætning:

Hovedstadens Letbane I/S’ formål er at projektere, anlægge og drive Ring 3

Letbane.

Finansielle mål:

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til Hovedstadens Letbane

I/S’ målsætning har staten fastsat mål for kapitalstruktur for selskabet,

jf. tabel 2.14.

Staten

udtræder af selskabet, når anlægsfasen er færdig, og der er derfor ikke fastsat udbyttepolitik

for selskabet.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.14

Mål for kapitalstruktur

Kapitalstruktur

Mål

Gælden skal være tilbagebetalt i 2059

Forretningsmæssig udvikling

1. juli 2016 blev anlægsloven vedtaget. Dette betyder, at letbanens linjeføring ligger fast, og

at selskabet har lov til at drive letbanen. Herudover medførte loven et navneskift af selskabet

fra Ring 3 Letbane I/S til Hovedstadens Letbane I/S.

Før anlægsloven blev fremsat for Folketinget i januar 2016 var denne i høring. Her gav led-

ningsejerne udtryk for et ønske om at omlægge ledningerne lidt senere. Dette ønske blev

imødekommet, hvilket indebærer, at letbanen først forventes at stå klar i 2023 med risiko for

forlængelse til 2024.

I 2016 blev udbudsmateriale sendt ud til ansøgere, der har vist interesse for at udføre én eller

flere af de kontrakter, byggeriet er delt op i. De første bud kommer i foråret 2017 og det for-

ventes, at de vindende entreprenører er fundet i slutningen af 2017.

I 2016 indledte Hovedstadens Letbane I/S ekspropriationsprocessen. Processen indebærer,

at ejendomme langs banen skal afgive arealer permanent eller midlertidigt. Dette sker mod

erstatning. 500-600 ejendomme, ca. 25.000 mennesker og flere virksomheder bliver berørt af

ekspropriationen. Processen vil blive udført i dialog med de berørte naboer og interessenter.

Når letbanen er færdig, forventes der i omegnen af 13-14 mio. passagerer om året.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.16 Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Fonden skal fremme investeringer, der under-

støtter bæredygtig udvikling i udviklingslande og

bidrager til realisering af verdensmålene .

100 pct.

www.ifu.dk

Fredericiagade 27

1310 København K

33 63 75 00

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Observatør

Maj 2017

Michael Rasmussen

Lars Andersen

Mads Kjær

Jens Jørgen Kollerup

Bjarne H. Sørensen

Dorrit Vanglo

Morten Elkjær

Adm. direktør

Tommy Thomsen

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Bruttoindtægter

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

144

2.517

2.462

130

2.500

2.459

202

147

149

2.667

2.608

249

194

2.892

2.802

269

220

218

3.125

2.984

2013

2014

2015

2016

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) er en selvejende, statslig fond. Fondens formål

er at fremme investeringer, der understøtter bæredygtig udvikling i udviklingslande og bidra-

ger til realisering af verdensmålene.

IFU udøver sine aktiviteter ved at stille risikovillig kapital og know-how til rådighed gennem

direkte og indirekte investeringer på kommercielt grundlag i virksomheder i udviklingslande.

Investeringerne sker som aktiekapital, lån eller garantier.

Ud over sin egen formue, forvalter IFU andre fonde og faciliteter som

fund manager.

IFU er

fund manager for Klimainvesteringsfonden (DCIF), Den Arabiske Investeringsfond (AIF), IFU

Investment Partners (IIP), Danish Agribusiness Fund (DAF) samt Investeringsfonden for

Østlande (IØ). Derudover har IFU i samarbejde med Danida oprettet Ukraine Investment

Facility (UFA) og Project Development Programme (PDP).

Resultater

IFU’s bruttoindtægter udgjorde 269 mio. kr. i 2016, hvilket svarer til en stigning på 8,3 pct. i

forhold til 2015,

jf. figur 2.46.

Stigningen kan primært forklares ved et større bidrag fra IFU’s

låneportefølje samt færre hensættelser på øvrige tilgodehavender. Det samlede bruttoafkast

fra porteføljen udgjorde 10,0 pct. i 2016 sammenlignet med 10,3 pct. i 2015. Af dette brutto-

afkast udgjorde bruttoafkastet på aktiekapital 11,1 pct. og lån 7,9 pct. (mod 12,7 pct. hen-

holdsvis 7,7 pct. i 2015).

Figur 2.46

Nettoomsætning og omkostninger

Mio. kr.

300

250

200

150

100

2012

2013

2014

2015

2016

Bruttoindtægter

Driftsomkostninger

Overskudsgrad (h. akse)

Pct.

100

Figur 2.47

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

250

200

150

100

2012

2013

2014

2015

2016

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Pct.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

I 2016 udgjorde nettodriftsomkostninger 49 mio. kr., hvilket er 10,2 pct. lavere end i 2015.

Bruttodriftsomkostninger steg med 8,8 pct., hvilket hovedsagligt kan forklares ved højere

aktivitetsniveau og deraf følgende højere personaleomkostninger. Faldet i nettodriftsomkost-

ninger skyldes øgede honorarer for forvaltningsopgaver, især relateret til DAF.

IFU opnåede i 2016 et resultat på 218 mio. kr., hvilket er en stigning på 12,7 pct. sammenlig-

net med 2015,

jf. figur 2.47.

Årets resultat for 2016 oversteg forventningerne fastsat ved

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

udgangen af 2015, hvor IFU forventede et noget lavere overskud i 2016 end i 2015. Resulta-

tet i 2016 skyldes især et fortsat højt bidrag fra IFU’s investeringer med en samlet tocifret

bruttoafkastprocent på porteføljen.

En andel af årets resultat for 2016 overføres til egenkapital, som er steget 6,5 pct. i forhold til

2015. Til trods for stigningen i egenkapital faldt soliditeten med 1,4 pct.-point til 95,5 pct.-

point,

jf. figur 2.48.

Faldet skyldes afsættelse af udbytte af tidligere års overskud.

Figur 2.48

Kapitalstruktur

Mia. kr.

2012

2013

2014

2015

2016

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

Pct.

100

Figur 2.49

Investeringsprojekter

Mio. kr.

1.250

1.000

750

500

250

2012

2013

2014

2015

Mio. kr.

1.250

1.000

750

500

250

2016

Europa

Latinamerika

Globalt

Asien

Afrika

Anm.: Investeringsaktiviteten i perioden indeholder IFU’s direkte og indirekte investeringer i AIF på 25

mio. kr., Klimainvesteringsfonden (DCIF) på i alt 250 mio. kr. samt i DAF på 212 mio. kr.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

IFU fik en udbyttepolitik i 2016, således at der nu åbnes op for muligheden for udbetaling af

udbytte. Et udbytte på 50 mio. kr. for årets resultat i 2015 udbetales i 2017. Af resultatet for

2016 udbetales 50 mio. kr. i 2018.

IFU forventer i 2017 et noget lavere overskud end i 2016. Fonden forventer i 2017 samlede

investeringer for 450-500 mio. kr. Inklusiv forvaltede fonde, hvori hovedparten af investe-

ringsaktiviteten forventes i 2017, forventes et investeringsniveau omkring 1.250-1.350 mio.

kr.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

Rationale for statens ejerskab:

Det primære rationale for statens ejerskab af IFU er, at

IFU’s aktiviteter inden for investeringer, forvaltning af fonde og rådgivning skaber bæredygtig

vækst og beskæftigelse i udviklingslande og bidrager til opfyldelse af FN’s verdensmål. IFU

bidrager samtidig til danske virksomheders adgang til nye og vanskelige markeder og danske

institutionelle investorers adgang til investeringer de ellers ikke ville få adgang til ved at redu-

cere risici for virksomhederne.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Målsætning:

IFU arbejder med kort- og langsigtede forretningsstrategier, som godkendes af

IFU’s bestyrelse. Den nuværende strategiplan dækker perioden 2014-2018. Herudover ar-

bejder IFU med en målsætning – som indgår i Udenrigsministeriet strategi for IFU - om at

fordoble det årlige investeringsniveau inklusive forvaltede fonde til omkring 2 mia. kr. frem

mod 2021.

Finansielle mål:

IFU har ikke et specifikt krav til forrentning, men søger som udgangspunkt

et forretningsmæssigt tilfredsstillende afkast af fondens aktiviteter. Der er for IFU opstillet en

udbyttepolitik, som indebærer, at der som udgangspunkt forventes et årligt udbytte på 50

mio. kr.,

jf. tabel 2.15.

Tabel 2.15

Statens langsigtede mål for investeringsniveau og udbyttepolitik

Investeringsniveau

Mål 2021

Fordobling af årligt investeringsniveau inkl. forvaltede fonde til ca. 2 mia. kr.

Udbyttepolitik

Mål

Som udgangspunkt forventes et årligt udbytte på 50 mio. kr.

Anm.: IFU’s bestyrelse indstiller i år n+1 udbytte til udviklingsministeren for år n, som opføres på

finansloven for år n+2.

Forretningsmæssig udvikling

IFU og IFU forvaltede fonde foretager hvert år investeringer i forskellige nye projekter i udvik-

lingslande verden over. Herudover ydes supplerende kapital til allerede indgåede investerin-

ger. De samlede investeringer er steget betydeligt fra 578 mio. kr. i 2012 til 1.116 mio. kr. i

2016. Investeringerne tilgår udviklingslande i Europa, Latinamerika, Afrika og Asien.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Investeringerne var i 2016 fordelt på følgende måde på de forskellige fonde:

Tabel 2.16

Statens langsigtede mål for investeringsniveau og udbyttepolitik

Fond

IFU

AIF

UFA

DCIF

DAF

IIP

Eliminationer

Total

Mio. kr.

1.103

187

-283

1.116

Interne transaktioner: IFU’s investering i DAF (212 mio. kr.) og overførsel af investering fra IFU til

DAF (71 mio. kr.)

Kilde: Udenrigsministeriet.

For IFU har de samlede investeringer (nye og supplerende) fra 2012 til 2015 ligget på et

nogenlunde stabilt niveau, mens de i 2016 steg til 1,1 mia. kr.,

jf. figur 2.49.

Indeholdt i inve-

steringsbeløbet i 2016 er IFU’s investering i DAF på 212 mio. kr., som er fraregnet i den

konsoliderede opgørelse.

IFU var ved udgangen af 2016 involveret i i alt 184 projekter i udviklingslande over hele ver-

den. Medtages afsluttede investeringer er det samlede antal projekter 817 med et investeret

beløb fra IFU på 13,0 mia. kr.

Klimainvesteringsfonden DCIF blev etableret i 2014 og har til formål at investere i projekter

som enten reducerer udledningen af drivhusgasser eller vedrører tilpasning til klimaforan-

dringer gennem udnyttelse af dansk cleantech og know-how. DCIF fik i 2016 et negativt

resultat på 2 mio. kr. Resultatet er en betydelig forbedring sammenlignet med 2015, hvor

resultatet var et negativt resultat på kr. 27 mio., og kan hovedsagligt henføres til, at DCIF’s

investeringsaktivitet er begyndt at bidrage positivt. Fonden foretog i 2016 tre nye investerin-

ger for sammenlagt 161 mio. kr. og gav yderligere finansiering for 26 mio. kr. til to eksisteren-

de projekter. Private investorer udgør 60 pct. af kapitalen i DCIF.

AIF’s formål er at understøtte reformbestræbelserne i Mellemøsten og Nordafrika via investe-

ringer i den private sektor for således at fremme vækst og beskæftigelse i regionen. Fonden

realiserede i 2016 et underskud på 7 mio. kr. mod et overskud på 5 mio. kr. i 2015. Årets

resultat kan primært henføres til et fald i den Egyptiske Pund, hvilket påvirkede AIF’s investe-

ring i landet negativt. AIF ydede i 2016 en enkelt opfølgningsinvestering på 30 mio. kr.

IØ realiserede i 2016 et resultat på 45 mio. kr. mod et positivt resultat på 16 mio. kr. i 2015.

Til dette positive resultat bidrager både aktiekapitalinvesteringer såvel som projektlån. Der

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

blev tilbagebetalt 75 mio. kr. til staten i 2016. Egenkapitalen faldt som konsekvens af udlod-

ningen med 10,7 pct. i forhold til 2015 til 252 mio. kr. IØ er under afvikling og foretager ikke

nye investeringer.

I IFU Investment partners, der er et samarbejde med to pensionskasser og hvor IFU alene

deltager som fund manager, og ikke har investeret midler, blev der ikke foretaget yderligere

investeringer i 2016. Der er i alt investeret 223 mio. kr.

IFU lancerede i 2016 Danish Agribusiness Fund (DAF), der ligesom DCIF er et offentligt-

privat partnerskab (OPP). DAF skal investere i kommercielle, bæredygtige projekter i udvik-

lingslande, der dækker hele værdikæden i agroindustrien. Behovet for investeringer i denne

sektor i udviklingslandene er stort, og ved anvendelse af dansk teknologi og kompetencer er

der gode muligheder for at opnå et tilfredsstilende afkast for investorer samt forbedre levevil-

kårene for befolkningen i udviklingslandene. I 2016 foretog DAF sin første investering sva-

rende til 71 mio. kr. Fonden realiserede et negativt resultat på 15 mio. kr., hvilket overvejende

vedrører forvaltningshonorar og eksterne udgifter. Private investorer udgør 63 pct. af kapita-

len i DAF.

UFA indgik sine to første investeringer i 2016 for et beløb på 8 mio. kr. UFA har til formål at

fremme vækst og beskæftigelse i Ukraine gennem især involveringen af små og mellemstore

virksomheder i Ukraine. UFA fik i 2016 et negativt resultat på 1 mio. kr. i 2016, hvilket overve-

jende udgøres af forvaltningshonorar.

Derudover bevilgedes via Danida 50 mio. kr. til IFU med det formål at skabe det såkaldte

Project Development Programme (PDP). Formålet med PDP er at reducere den finansielle

risiko for partnere, der vil udvikle kommercielle projekter i udviklingslande. IFU tog i 2016 del i

to udviklingsprojekter. Såfremt udviklingsprojekterne lykkes kan disse indgå som mulige

investeringsprojekter for IFU eller IFU-forvaltede fonde.

Endelig vil IFU i løbet af 2017 søge at etablere et udvidet offentligt-privat samarbejde (OPP)

samarbejde i form af den såkaldte

Sustainable Development Goals Fund

(SDG fond). Målet

er, at fonden ved hjælp af offentlige og private midler skal nå et niveau på sammenlagt 5-6

mia. kr., hvoraf halvdelen planlægges mobiliseret fra institutionelle og private investorer. SDG

fonden skal herefter bidrage til opfyldelse af verdensmålene gennem finansiering af kommer-

cielle og bæredygtige investeringer i udviklingslande. Målet er, at fonden skal være i drift i

slutningen af 2017 eller starten af 2018.

Inklusiv forvaltede fonde udgør porteføljen 212 projekter ved udgangen af 2016 og med

afsluttede investeringer er der i alt investeret i 1236 projekter for et samlet beløb på 18,8 mia.

kr.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.17 Københavns Lufthavne A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets hovedformål er at eje, drive og udbyg-

ge flyvepladsen i Kastrup. Selskabet skal gen-

nemføre den udbygning af flyvepladsen i Kastrup,

som er nødvendig for at fremme og sikre afviklin-

gen af lufttrafikken til og fra Danmark. Selskabets

formål er tillige at eje, drive og udbygge flyveplad-

sen i Roskilde.

39 pct.

www.cph.dk

Lufhavnsboulevarden 6

2770 Kastrup

32 31 32 31

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Medlem*

Adm. direktør

* Medarbejdervalgt

Maj 2017

Lars Nørby Johansen

David Stanton

Simon Geere

John Bruen

Janis Kong

Charles Thomazi

Jesper Bak Larsen

John Flyttov

Dan Hansen

Thomas Woldbye

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere (fuldtidsbeskæftigede)

Flyoperationer (1.000)

Passagerer (mio.)

2.073

243

2.122

245

2.170

252

2.260

255

2.334

266

3.516

2.109

1.615

10.012

3.602

3.645

1.373

976

9.559

2.901

3.868

1.461

958

9.888

2.845

4.062

1.584

1.086

10.669

2.992

4.422

1.799

1.259

11.210

3.038

2013

2014

2015

2016

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Københavns Lufthavne A/S har til formål at eje, drive og udbygge flyvepladserne i Kastrup og

Roskilde. Koncernens virksomhed er koncentreret om drift af trafikfaciliteter og øvrige funkti-

oner i de to lufthavne i Kastrup og Roskilde. Derudover har Københavns Lufthavne en række

tilknyttede aktiviteter, der vedrører shopping center, parkering og hotelvirksomhed mv.

Aktiemajoriteten svarende til i alt 58 pct. er i dag kontrolleret i fællesskab af Ontario

Teachers’ Pension Plan (OTPP) og Macquarie European Infrastructure Fund III (MEIF) gen-

nem Copenhagen Airports Denmark ApS (CAD). Staten ejer 39 pct. af Københavns Lufthav-

ne A/S.

Resultater

Omsætningen i Københavns Lufthavne er i 2016 steget med 8,9 pct. i forhold til 2015 til i alt

4,4 mia. kr.,

jf. figur 2.50.

Den højere omsætning er hovedsagligt drevet af en markant stig-

ning i antallet af passagerer på 9,1 pct. Yderligere bidrager øget omsætning fra den ikke-

aeronautiske forretning også til fremgangen. Det samlede antal passagerer i Københavns

Lufthavne steg til 29,0 mio. i 2016.

Figur 2.50

Nettoomsætning og omkostninger

Mia. kr.

2012

2013

2014

2015

2016

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Pct.

Figur 2.51

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

2.000

1.600

1.200

800

400

Pct.

2012

2013

2014

2015

2016

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Selskabets samlede omkostninger er i 2016 steget med 6,0 pct. i forhold til 2015 til i alt 2,6

mia. kr. Stigningen skyldes hovedsagligt øgede personaleomkostninger på ca. 86 mio. kr.,

som er et resultat af den store vækst i antallet af passagerer samt fortsat øgede myndig-

hedskrav til sikkerhedsområdet (security).

Københavns Lufthavne opnåede i 2016 et resultat på ca. 1,3 mia. kr., hvilket svarer til en

stigning på 15,9 pct. sammenlignet med året før,

jf. figur 2.51.

Stigningen skyldes primært det

højere aktivitetsniveau, forbedret omkostningseffektivitet, forbedrede lånevilkår samt lavere

skatteprocent. Den lavere skatteprocent skal ses i lyset af Folketingets vedtagelse om at

sænke selskabsskatten fra 25 pct. til 22 pct. i løbet af 2014-2016.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Forrentningen af egenkapitalen steg i 2016 med 4,6 pct.-point til 41,8 pct. Stigningen i for-

rentningen af egenkapitalen skyldes, at årets resultat steg relativt mere end egenkapitalen.

Soliditetsgraden faldt 0,9 pct.-point til 27,1 pct., hvilket primært skyldes en stigning i frem-

medkapitalen, som er relativt større end stigningen i egenkapitalen,

jf. figur 2.52.

Stigningen i

fremmedkapitalen skyldes et højere investeringsniveau, som primært finansieres via frem-

medkapitalen, kombineret med en pay-out ratio af årets resultat på 100 pct.

Figur 2.52

Kapitalstruktur

Mia. kr.

2012

2013

2014

2015

2016

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

Pct.

Figur 2.53

Antal passagerer fordelt på segmenter

Mio.

2012

2013

2014

2015

2016

Ikke-transferpassagerer

Transferpassagerer

Transfersandel (h. akse)

Pct.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

For regnskabsåret 2016 udbetalte Københavns Lufthavne ca. 1,3 mia. kr. i udbytte svarende

til hele årets resultat. Statens andel af udbytte baseret på selskabets resultat i 2016 er 494

mio. kr.

På baggrund af det forventede trafikprogram for 2017 forventes en vækst i det samlede antal

passagerer. Stigningen i passagertallet forventes at have en positiv effekt på omsætningen.

Driftsomkostningerne forventes at være højere end i 2016, primært på grund af den forvente-

de passagervækst, øgede krav på sikkerhedsområdet samt omkostningsinflation. Dette mod-

svares delvist af et fortsat fokus på effektivisering af driftsomkostningerne. Resultat før skat i

2017 forventes at ligge i et interval mellem 1,6 mia. kr. og 1,7 mia. kr., når der tages højde for

særlige forhold. Investeringer forventes at stige i 2017 fra et allerede højt niveau i 2016 for at

imødekomme den høje passagervækst, særligt i 2016.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

Rationale for statens ejerskab:

Rationalet for statens ejerskab af Københavns Lufthavne er

et ønske om negativ kontrol med kritisk infrastruktur med henblik på at sikre, at der er tilveje-

bragt den nødvendige kapacitet til hensigtsmæssigt at håndtere luftfartstrafikken til og fra

København, og dermed understøtte den internationale tilgængelighed til Danmark.

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Målsætning:

Statens målsætning for Københavns Lufthavne er forretningsmæssig, hvilket

indebærer, at selskabet skal sikre størst mulig værdi for dets ejere.

Finansielle mål:

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til Københavns Lufthavnes

målsætning har staten fastsat en række finansielle mål for selskabet, herunder afkastmål og

mål for kapitalstruktur,

jf. tabel 2.17.

Staten har ikke fastsat en udbyttepolitik, da selskabets

udbyttebetaling ligger uden for statens indflydelse. Det er forventningen, at der udbetales et

udbytte på op til 100 pct. af årets resultat, dog således, at selskabet kan finansiere investe-

ringer, der understøtter den langsigtede værdiskabelse.

Tabel 2.17

Statens langsigtede afkastmål og mål for kapitalstruktur

Afkast

Egenkapitalens forretning

Realiseret 2016

41,8 pct.

Mål gennemsnit 2015-2018

>30 pct.

Kapitalstruktur

Bruttorentebærende gæld/EBITDA

Realiseret 2016

2,3

Mål

Forretningsmæssig udvikling

Københavns Lufthavn valgte i 2016 at opdatere den eksisterende strategi,

World Class Hub,

til strategien,

World Class Hub 2.0.

Der vil stadig være fokus på at opbygge en attraktiv og

konkurrencedygtig lufthavn med en effektiv drift. I version 2.0 af forretningsstrategien vil der

imidlertid også være et øget fokus på digitaliseringen af lufthavnen og dennes samspil med

kunderne og partnerne.

Det følger af den takstaftale, som blev indgået i 2014 for perioden fra 1. april 2015 og fire år

frem, at Københavns Lufthavn er forpligtet til at foretage investeringer, så flyselskabernes

omkostninger kan blive reduceret. Aftaleparterne er Københavns Lufthavne A/S og SAS,

IATA, der repræsenterer 24 selskaber, Norwegian og EasyJet.

I forbindelse med planen,

Expanding CPH,

har Københavns Lufthavne fortsat et mål om, at

kapaciteten skal udvides, således at Københavns Lufthavn kan håndtere 40 mio. passagerer

om året. Dette mål nærmer man sig gradvist, og det samlede antal passagerer i 2016 var

29,0 mio.

I takt med øgede krav til sikkerhedsniveauet for lufthavne generelt vil en del af investeringer-

ne gå til øget sikkerhedskontrol, som alt andet lige vil øge driftsomkostningerne. Dette var

blandt andet tilfældet i 2016, hvor der blev investeret i udvidelsen af den centrale sikkerheds-

kontrol. Denne investering fordobler arealet i sikkerhedskontrollen og skaber yderligere fem

kontrolspor.

Investeringer i 2017 omfatter, udover færdiggørelsen af udbygningen af den centrale sikker-

hedskontrol, bl.a. widebody-kapacitetsudvidelser, gangbro i Terminal 3 og udvidelse af Ter-

100

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

minal 2 airside. Dertil kommer ikke-aeronautiske investeringer til gavn for flyselskaber og

passagerer.

Kursudvikling

I løbet af 2016 er Københavns Lufthavnes aktiekurs steget 64,0 pct. Efter årsskiftet er aktien

faldet i værdi, og var d. 1. maj 2017 samlet steget 54,7 pct. i forhold til 1. januar 2016,

jf. figur

2.54.

Pr. 1. maj 2017 koster en aktie i Københavns Lufthavne 5.850 kr., hvilket giver Køben-

havns Lufthavne en samlet markedsværdi af 45,9 mia. kr. Dette giver statens aktiepost en

børsværdi af 17,9 mia. kr.

Det skal bemærkes, at kursudviklingen ikke nødvendigvis kan tages som et udtryk for aktiens

reelle værdi på grund af den begrænsede handel med aktien.

Figur 2.54

Kursudviklingen for Københavns Lufthavne A/S

1. januar 2016 = 100

200

180

160

140

120

100

01-01-2016

01-03-2016

01-05-2016

01-07-2016

01-09-2016

01-11-2016

01-01-2017

01-03-2017

200

180

160

140

120

100

01-05-2017

Københavns Lufthavne

OMX C20 CAP

Anm.: Aktiekursen er opgjort pr. 1. maj 2017 som lukkekursen.

Kilde: Euroinvestor samt egne beregninger.

Statens selskaber · Juni 2017

101

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.18 Metroselskabet I/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at stå for anlæg af Cityringen

og afgreningen til Nordhavnen og Sydhavnen

samt driften af den eksisterende Metro. Selskabet

kan drive anden virksomhed, der har en naturlig

forretningsmæssig sammenhæng med metroakti-

viteterne. Selskabet skal endvidere indgå i trafik-

samarbejdet i hovedstaden.

42 pct.

www.m.dk

Metrovej 5

2300 København S.

33 11 17 00

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Medlem*

Maj 2017

Jørn Neergaard Larsen

Susan Hedlund

Jørgen Glenthøj

Birgitte Brinch Madsen

Harald Børsting

Jakob Næsager

Ninna Hedeager Olsen

Peter Jensen

Søren Banke

Adm. direktør

Medarbejdervalgt

Henrik Plougmann Olsen

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

Passagertal (mio.)

171

212

242

268

296

182

-24

-2

-162

-15

-1

-261

-20

-28

-2

-7

1.100

2.007

1.335

10.077

1.637

1.125

-268

1.807

12.633

3.744

1.301

-2.104

-5.966

15.953

-84

1.261

-3.291

-2.695

17.308

737

1.473

-417

-2.316

23.270

-1.579

2013

2014

2015

2016

102

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Metroselskabet I/S blev stiftet i 2007 i henhold til Lov om Metroselskabet I/S og Arealudvik-

lingsselskabet I/S. Hovedformålet for Metroselskabet I/S er at varetage projektering og anlæg

af Cityringen og afgreningen til Nordhavn og Sydhavn, samt stå for drift og vedligeholdelse af

den samlede Metro.

Staten ejer 42 pct. af Metroselskabet I/S, mens Københavns Kommune ejer 50 pct. og Frede-

riksberg Kommune 8 pct. Interessenterne hæfter ubegrænset og solidarisk for selskabets

forpligtelser.

Resultater

Metroselskabet omsatte i 2016 for 1,5 mia. kr., hvilket er 13,8 pct. mere end i 2015,

jf. figur

2.55.

Den øgede omsætning skyldes primært et øget passagertal, samt øget indtjening pr.

passager. Takstindtægter udgjorde 60,0 pct. af den samlede omsætning, hvilket er på niveau

med sidste år.

Figur 2.55

Nettoomsætning og omkostninger

Mia. kr.

-2

-4

2012

2013

2014

2015

2016

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Pct.

600

400

200

Figur 2.56

Resultat og egenkapitalforrentning

Mia. kr.

Pct.

900

450

-450

-900

2012

2013

2014

2015

2016

-200

-400

-5

-10

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Årets resultat udgjorde et underskud på 2,3 mia. kr. i 2016 mod et underskud på 2,7 mia. kr. i

2015,

jf. figur 2.56.

Underskuddet skyldes hovedsageligt nedskrivninger på 533 mio. kr. ved-

rørende anlæg af metro samt udgifter ved markedsværdiregulering af gæld på 1,6 mia. kr.

Selskabets resultat før af- og nedskrivninger udgjorde 291 mio. kr. i 2016, hvilket er en stig-

ning på 51 mio. kr. sammenlignet med 2015. Stigningen kan primært henføres til de øgede

passagerindtægter.

Årets underskud er tilgået egenkapitalen, der dermed er faldet fra 737 mio. kr. i 2015 til -1,6

mia. kr. i 2016,

jf. figur 2.57.

Selskabets korrigerede egenkapital, der er korrigeret for mar-

kedsværdireguleringer, udgør 3,8 mia. kr. ultimo 2016.

Statens selskaber · Juni 2017

103

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.57

Kapitalstruktur

Mia. kr.

-5

2012

2013

2014

2015

2016

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h. akse)

Pct.

100

Figur 2.58

Passagertal og årlig vækst

Antal, mio

-25

2012

2013

2014

2015

2016

Pct.

Passagerantal

Årlig vækst (h. akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

For bedre at fastlåse fremtidige renteomkostninger har Metroselskabet arbejdet på at opbyg-

ge en renteeksponering. Selskabet forventer, at den samlede nettogæld vil toppe i 2029 på

ca. 28,1 mia. kr., hvilket er 0,4 mia. kr. mere, end selskabet forventede i årsrapporten for

2015. Gælden forventes at være tilbagebetalt i 2065, hvilket er i overensstemmelse med

tidligere forventninger.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning samt finansielle mål for selskabet.

Rationale for statens ejerskab:

Rationalet for statens ejerskab af Metroselskabet er et

ønske om at bidrage til etableringen af metroen i København, dvs. offentlig infrastruktur.

Målsætning:

Statens målsætning for interessentskabet er, at det skal varetage projektering

og anlæg af Cityringen som en metro (inkl. afgrening til Nordhavn og Sydhavn), samt stå for

drift og vedligehold af den samlede metro.

Finansielle mål:

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til Metroselskabets har

staten fastsat en række finansielle mål for selskabet, herunder tilbagebetalingstid på gæld,

rentedækningsgrad samt udbyttepolitik,

jf. tabel 2.18.

104

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.18

Statens langsigtede mål for tilbagebetalingstid, rentedækningsgrad og udbyttepolitik

Tilbagebetalingstid på gæld

Mål

2065

2016

Rentedækningsgrad

0,9

Mål

1,5

Mål

Udbyttepolitik

Overskud anvendes til

afvikling af gæld

Anm.: I anlægsfasen vil rentedækningsgraden være faldende og mindre end 1,5 som følge af lånoptagelse til

finansiering af anlægsomkostninger, som ikke kan finansieres før metroen går i drift. Rentedæknings-

graden vil begynde at stige, når Cityringen går i drift i 2019.

EBITDA/nettorenteomkostninger.

Forretningsmæssig udvikling

Passagertallet steg i 2016 med 6,5 pct. til 61 mio. passagerer, hvilket er 3,7 mio. flere end i

2015 og det hidtil højeste antal passagerer,

jf. figur 2.58.

Ud over den fortsatte befolkningstil-

vækst i Hovedstaden har årsagen til den høje vækst blandt andet været, at væksten i passa-

gertallet i 2015 blev begrænset af arbejdet med at installere perrondøre på de overjordiske

stationer. Dette gav særligt i første halvdel af 2015 driftsforstyrrelser, som gjorde, at passage-

rerne fandt alternative transportmuligheder.

Driftsstabiliteten var på 99,2 pct. i 2016. Dette er en forbedring på 0,4 pct.-point i forhold til

2015. Den høje driftsstabilitet er en videreførelse af den høje driftsstabilitet fra anden halvdel

af 2015 og skyldes først og fremmest, at 2016 var det første hele år med de nye perrondøre

på de overjordiske stationer.

DSB, Movia og Metroselskabet har i 2016 etableret DOT (Din Offentlige Transport) som et

interessentskab. Det muliggør, at trafikselskaberne i fællesskab i højere grad kan udvikle og

drive de kundevendte aktiviteter. Derudover har parterne i DOT arbejdet sammen om at

harmonisere priserne i den kollektive trafik på Sjælland. Konkret har det resulteret i en sam-

menlægning af de tidligere tre takstområder samt DSB’s tværgående takstsæt, der dækker

hele Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Det nye takstsystem trådte i kraft d. 15. januar 2017.

I 2016 blev næsten al tunnelarbejdet på Cityringen færdiggjort. Ved indgangen til 2017 mang-

lede 10 pct. af de i alt 29 kilometer tunneler på Cityringen at blive udgravet. Den 13. februar

2017 blev tunnelboring af Cityringen afsluttet.

Statens selskaber · Juni 2017

105

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.19 Naviair

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Naviairs formål er at udføre luftfartstjenester i

Danmark og udlandet. Naviair kan endvidere

udføre opgaver, som ligger i naturlig forlængelse

heraf.

100 pct.

www.naviair.dk

Naviair Allé

2770 Kastrup

32 47 80 00

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem*

Medlem

Medlem*

Medlem

Adm. direktør

* Medarbejdervalgt

Maj 2017

Anne Birgitte Lundholt

Michael Fleischer

Henrik Christoffersen

Flemming Kim Hansen

Per Møller Jensen

Helle Munksø

Birthe Høegh Rask

Uwe Teichert

Christina Rasmussen

Morten Dambæk

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

688

667

641

637

646

917

102

1.724

792

904

102

1.669

849

942

133

1.787

919

920

1.604

949

906

1.584

967

2013

2014

2015

2016

106

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Naviair har aktiviteter inden for fire områder: 1) En route-Danmark, der blandt andet omfatter

områdekontroltjeneste, indflyvningskontroltjeneste til Københavns Lufthavn, briefingtjeneste,

flyveinformationstjeneste, aeronautisk informationstjeneste samt teknisk drift og vedligehold

af udstyr til luftfartsstyring samt kommunikations-, navigations- og overvågningstjeneste, 2)

En route-Grønland, der blandt andet omfatter briefingtjeneste og flyveinformationstjeneste i

Søndrestrøm flyveinformationsregion samt teknisk drift og vedligehold af CNS-udstyr i Grøn-

land og på Færøerne, 3) Lokal flyvekontrol, der blandt andet omfatter tårnkontroltjeneste til

Københavns Lufthavn samt tårn- og indflyvningskontroltjeneste til andre danske lufthavne og

4) Øvrige aktivitetsområder, der omfatter teknisk drift og vedligeholdelse af ATM- og luft-

havnsudstyr i Danmark samt salg af teknisk-operativ knowhow.

Resultater

Naviair havde en nettoomsætning på 906 mio. kr. i 2016, hvilket er et fald på 1,5 pct. i forhold

til 2015,

jf. figur 2.59.

Nedgangen i nettoomsætningen kan hovedsagligt henføres til en nega-

tiv påvirkning fra reguleringen af over-/underdækning af afgifter svarende til ca. 40 mio. kr. i

2016 mod en negativ påvirkning på ca. 7 mio. kr. i 2015. Indtægterne i 2016 for En route-

Danmark og TNC København er påvirket af afgiftsnedsættelser, som dog modvirkes af væk-

sten i trafikken. Udover nettoomsætningen kommer andre driftsindtægter forbundet med

ydelser leveret til NUAC, som driver de tre kontrolcentraler i København, Malmø og Stock-

holm.

Figur 2.59

Nettoomsætning og omkostninger

Mio. kr.

1.200

900

600

300

2012

2013

2014

2015

2016

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Pct.

Figur 2.60

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

2012

2013

2014

2015

2016

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

2,5

Pct.

7,5

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Naviairs omkostninger var på 853 mio. kr. i 2016, hvilket er på samme niveau som i 2015.

Personaleomkostninger er steget med 18 mio. kr. primært som følge af lønstigninger i hen-

hold til gældende overenskomster samt omkostninger på ca. 12 mio. kr. af engangskarakter i

forbindelse med spareprogrammet, der blev gennemført i efteråret 2016. Denne stigning

modsvares tilsvarende af fald i andre eksterne omkostninger, hvor 2015 var præget af en-

gangsomkostninger, samt af fald i af- og nedskrivninger.

Statens selskaber · Juni 2017

107

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Årets resultat efter skat udgjorde 18 mio. kr. i 2016, hvilket er et fald på 39 pct. i forhold til

2015,

jf. figur 2.60.

Dette er blandt andet et resultat af inflationsudviklingen samt de engang-

somkostninger, der er forbundet med spareprogrammet.

Egenkapitalen steg til 967 mio. kr. ultimo 2016 som følge af, at hele årets overskud blev

overført,

jf. figur 2.61.

I 2016 valgte Naviair ekstraordinært at afdrage ca. 137 mio. kr. af

ansvarlig lånekapital. Denne reduktion i fremmedkapital samt stigningen i egenkapitalen er

medvirkende til, at soliditetsgraden (eksklusiv ansvarlig lånekapital) steg til 61,0 pct. ultimo

2016 svarende til en stigning på 1,8 pct.-point i forhold til ultimo 2015.

Figur 2.61

Kapitalstruktur

Figur 2.62

Udnyttelse af kapacitet i den

dansk-svenske FAB

Pct.

Mio. kr.

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2012

2013

2014

2015

2016

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

Min.

0,25

0,20

0,15

0,10

0,05

0,00

2012

2013

2014

2015

2016

Gns. forsinkelse - En route

Min.

0,25

0,20

0,15

0,10

0,05

0,00

Maksimal gns. forsinkelse pr. operation

Anm.: Målsætningen for den maksimale gennemsnitlige forsinkelse pr. operation i præstationsplanen i den

dansk-svenske FAB er løbende blevet justeret.

Soliditetsgrad (eksklusiv ansvarlig lånekapital).

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Naviair har ikke udbetalt udbytte i forbindelse med regnskabsåret for 2016.

For 2017 forventes en beskeden stigning i trafikken for En route-Danmark, mens der for TNC

København forventes et svagt fald. Indtægterne for En route-Danmark forventes derfor høje-

re som følge af øget trafik samt som følge af en stigning på 2,5 pct. i Naviairs andel af en

route-enhedsraten. Indtægterne for TNC København forventes lavere som følge af både den

lavere trafik samt prisreduktion på 1,0 pct. Naviair forventer samlet set at opnå et resultat for

2017, som er bedre end resultatet for 2016.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

Rationale for statens ejerskab:

Rationalet for statens ejerskab af Naviair er, at selskabet

sikrer luftfartstjenester i dansk luftrum, hvilket kan betegnes som varetagelse af kritisk infra-

struktur.

108

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Målsætning:

Naviair skal drives på et forretningsmæssigt grundlag. Naviair skal til enhver tid

levere en sikker, effektiv og miljøvenlig afvikling af lufttrafikken, hvor der samtidig er fokus på

kundernes krav og omkostningseffektivitet.

Finansielle mål:

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til Naviairs målsætning har

staten fastsat en række finansielle mål for selskabet, herunder mål for kapitalstruktur og

udbyttepolitik,

jf. tabel 2.19.

Tabel 2.19

Statens afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

2016

Rentedækning

5,6

Mål

>1,5

Kapitalstruktur

Soliditetsgrad, inklusiv ansvarlig

lånekapital

Gearing

2016

73,7 pct.

-0,4

Mål

≥

55 pct.

Udbyttepolitik

Mål

Indfrielse af statens ansvarlige

lån samt låneomlægning har

forrang for udbetaling af udbytte

EBITDA plus renteindtægter over virksomhedens renteomkostninger.

Forretningsmæssig udvikling

Siden 2012 har Naviair været underlagt EU’s præstationsordninger for luftfartstjeneste, som

skal sikre en effektiv udnyttelse af luftrummet over Europa og tilstrækkelig kapacitet i luft-

rummet til den stigende lufttrafik. Samtidig er det målet at nedbringe CO2-udledningen og

udgifterne til luftfartstjenester.

Fra 2015 og frem til 2019 vil Naviair være underlagt præstationsordningens anden reference-

periode, RP2. Præstationsordningen har betydning for Naviairs dansk-svenske samarbejde

vedrørende afvikling af flytrafikken, den såkaldte FAB (Functional Airspace Block). Her skal

Naviair levere på fire områder: Sikkerhed, kapacitet, miljø og omkostningseffektivitet.

Når RP2 udløber i 2019, og resultaterne opgøres, forventer Naviair at fortsætte med at opfyl-

de præstationsmålene, hvilket også var tilfældet i forrige referenceperiode, RP1. Naviair

leverede i 2016 resultater, som har været bedre end de krav, EU stiller.

Ved indgangen til RP2 i EU’s præstationsordning blev enhedsraterne for En route og TNC

København blandt andet fastlagt på baggrund af IMF’s forventning til inflation. For Danmark

vurderede IMF et niveau på 1,5 til 2,2 pct. i perioden 2014 til 2019. Inflationen har dog ligget

Statens selskaber · Juni 2017

109

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

markant under dette niveau indtil videre. Såfremt inflationen forbliver på et lavere end estime-

ret niveau frem til 2019, vil Naviair skulle reducere indtægterne for En route og TNC Køben-

havn med op til 271 mio. kr. gennem nedsættelse af raterne i perioden i henhold til reglerne i

præstationsordningen.

Resultaterne for selskabets kapacitetsudvikling er tilfredsstillende, og selskabet har fokus på

at holde de gennemsnitlige forsinkelser på det lavest mulige niveau. Det lykkedes i 2016 at

holde den gennemsnitlige forsinkelse på 0,01 minutter pr. operation for den dansk-svenske

FAB, hvilket er under den maksimale gennemsnitlige forsinkelse pr. operation på 0,10 minut-

ter,

jf. figur 2.62.

I dansk luftrum blev en route-trafikken gennemført uden forsinkelser.

Naviair har fortsat en strategisk målsætning om at indgå i et internationalt samarbejde på

uddannelsesområdet. Dette har ført til, at selskabet sammen med LFV, Avinor og IAA, der er

henholdsvis Sveriges, Norges og Irlands lufttrafikstyringsselskaber, ejer ATS-akademiet (Air

Traffic Service) Entry Point North, der både udbyder ATS-uddannelser og træning af teknisk

personale.

Naviair har også fortsat fokus på et internationalt samarbejde inden for det tekniske område.

Selskabet er en del af COOPANS-alliancen (et samarbejde mellem fem europæiske lufttra-

fikstyringsselskaber), som har til formål at opgradere og harmonisere partnernes lufttrafiksty-

ringssystemer. Systemerne benytter nu fællessoftware og vedligeholdelsesprocesserne er

harmoniserede.

I 2016 blev systemerne opgraderet til version 3.1 og i januar 2017 blev opgraderingen til

version 3.2 gennemført uden forsinkelser eller andre gener for flytrafikken.

Naviair vurderer, at partnerne i COOPANS-alliancen har reduceret udviklingsomkostningerne

med mindst 30 pct. i forhold til hvis partnerne skulle have udviklet systemerne individuelt.

Derudover følger besparelser på driftsomkostningerne som følge af fælles arbejdskoncepter

og udveksling af erfaringer.

Naviair er også med i det internationale partnerskab Aireon, hvor man vil etablere verdens

første satellitbaserede, fuldt globalt dækkende overvågningssystem til luftfarten. Systemet

forventes idriftsat i 2018, hvor det efter planen vil være muligt overalt på kloden at hente data

om alle fly, som er udstyret med ADS-B-udstyr. For Naviair er investeringen primært af stra-

tegisk karakter, da Naviair har besluttet aktivt at medvirke til etableringen af et fuldt globalt

dækkende overvågningssystem til luftfarten, som for Naviairs vedkommende vil kunne an-

vendes operationelt i både det danske og grønlandske luftrum.

110

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.20 Nordsøenheden

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at administrere Nordsøfon-

den, den danske stats olie- og gasselskab.

100 pct.

www.nordsoeenheden.dk

Amaliegade 45, 1. sal

1256 København K

72 26 57 50

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Maj 2017

Henrik Michael Normann

Karsten Sivebæk Knudsen

Berit Rynning

Birgitte Brinch Madsen

Christian Herskind Jørgensen

Mads Bo Keis Andersen

Sanne Weidner

Adm. direktør

Anna Birgitta B. Jacobsen

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

-52

-6

2013

2014

2015

2016

Anm.: Nordsøenheden blev konverteret fra en styrelse til en Selvstændig Offentlig Virksomhed i 2014 med

tilbagevirkende kraft til 1. januar 2014, hvorfor der ikke haves regnskabstal for tidligere år.

Statens selskaber · Juni 2017

111

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Nordsøenhedens formål er at administrere Nordsøfonden, der er den danske stats olie- og

gasselskab. Nordsøfonden deltager på statens vegne som partner med 20 pct. i alle nyere

danske licenser samt i Dansk Undergrunds Consortium (DUC). Nordsøenheden er med til at

træffe tekniske, økonomiske, juridiske og kommercielle beslutninger af betydning for Nordsø-

fondens investeringer og indtægter.

Resultater

Nordsøenheden havde i 2016 en nettoomsætning fra administrationsvederlag på 31 mio. kr.,

administrationsomkostninger på 27 mio. kr. og et overskud på 4 mio. kr. Nordsøenheden

havde ved udgangen af 2016 en egenkapital på 12 mio. kr. Overskuddet genereres af diffe-

rencen mellem vederlag og omkostninger vedr. administrationen af Nordsøfonden, hvis ud-

vikling beskrives i det følgende.

Nordsøfonden havde en nettoomsætning på 3,2 mia. kr. i 2016, hvilket er et fald på 17,3 pct. i

forhold til året før,

jf. figur 2.63.

Faldet kan henføres til et fald i olieproduktionen på 11,9 pct.

og et fald i olieprisen, hvor den gennemsnitlige oliepris er faldet med 17,9 pct.

Figur 2.63

Nordsøfonden

Nettoomsætning og omkostninger

Mia. kr.

-5

-10

2012

2013

2014

2015

2016

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h. akse)

Pct.

120

-60

-120

Figur 2.64

Nordsøfonden

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

1.500

1.000

500

-500

-1.000

-1.500

2012

2013

2014

2015

2016

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Pct.

-25

-50

-75

Kilde: Årsrapporter for Nordsøfonden samt egne beregninger.

Nordsøfonden havde i 2016 et negativt resultat på 443 mio. kr.,

jf. figur 2.64,

hvilket primært

kan henføres til det nuværende olieprisniveau. Hertil kommer nedskrivninger på Nordsøfon-

dens aktiver på 440 mio. kr. som påvirker årets resultat med 158 mio. kr. efter skat. Resulta-

tet er dog væsentligt forbedret sammenlignet med 2015.

Egenkapitalen i Nordsøfonden faldt med 14,7 pct., til 2,6 mia. kr. i 2016, hvilket kan henføres

til underskuddet på 443 mio. kr.,

jf. figur 2.65.

Soliditetsgraden er på trods af lavere egenkapi-

tal uændret i 2016. Nordsøfondens udbyttepolitik, som er fastlagt i lov om Nordsøenheden og

Nordsøfonden, har betydning for fondens soliditet.

112

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.65

Nordsøfonden

Kapitalstruktur

Mia. kr.

2012

2013

2014

2015

2016

Egenkapital

Soliditet (h.akse)

Pct.

Fremmedkapital

Figur 2.66

Nordsøfonden

Olieproduktion og -pris

1.000 tønder

2012

2013

2014

2015

2016

Kr.

800

600

400

200

Olieproduktion pr. dag

Oliepris pr. tønde (Brent)

Kilde: Årsrapporter for Nordsøfonden samt egne beregninger.

Nordsøfonden udbetaler ikke udbytte for 2016.

Resultatet for 2017 forventes at være stærkt påvirket af olieprisens udvikling. Ved det nuvæ-

rende olieprisniveau på 53 USD per tønde forventes et resultat for 2017 på 100 mio. kr.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

Rationale for statens ejerskab:

Statens ejerskab af Nordsøenheden er begrundet i admini-

strationen af Nordsøfonden, som blandt andet varetager statens interesser i forbindelse med

olie- og gasudvinding samt deltagelse i licenser i Nordsøen.

Målsætning og finansielle mål:

Der gør sig en række særlige forhold gældende for Nord-

søenheden og Nordsøfonden i sammenligning med andre selskaber. Dels fastsættes Nord-

søenhedens økonomiske rammer på de årlige finanslove, dels er Nordsøfonden mindretals-

aktionær i de licenser, hvor fonden er partner, og kan derfor komme i situationer, hvor der

bliver truffet investeringsbeslutning imod Nordsøfondens ønsker.

Hertil kommer, at fondens indtægter i høj grad afhænger af olieindtægter, der de seneste år

har været præget af høj volatilitet. Endvidere er der tidligere truffet politisk beslutning om, at

Nordsøfonden ikke hedger olieprisen, hvilket skaber et væsentligt usikkerhedsselement i

fondens indtægtsgrundlag.

På baggrund af ovenstående forhold, er det aftalt mellem staten og Nordsøenheden, at det

ikke for nuværende er meningsfuldt, at fastsætte konkrete finansielle mål for Nordsøenheden

og Nordsøfonden.

Statens selskaber · Juni 2017

113

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Forretningsmæssig udvikling

Nordsøfondens produktion af olie er faldende,

jf. figur 2.66,

og forventes fortsat at falde, som

følge af felternes naturlige produktionsfald.

En central aktivitet i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), hvor Nordsøfonden indgår med

20 pct., har været at finde teknisk og økonomisk grundlag for en fornyelse af anlæggene på

Tyra feltet for derved at sikre udnyttelse af reserverne.

I marts 2017 indgik regeringen aftale med et bredt flertal i Folketinget om at forbedre investe-

ringsvilkårene for olie- og gasproduktionen i Nordsøen. Dette giver bedre mulighed for en

genopbygning af Tyra feltets anlæg og dermed fortsat produktion fra Tyra og de omkringlig-

gende felter, Harald og Lulita, Svend, Valdemar, Roar og Tyra Sydøst.

I marts 2017 startede produktionen fra den første brønd fra Ravn feltet. Ravn feltet er det

første producerende felt uden for Eneretsbevillingen, som Nordsøfonden er partner i.

Ved den 7. udbudsrunde for kulbrintetilladelser blev der i februar 2016 tildelt 16 nye licenser.

Nordsøfonden deltager på statens vegne som ikke-operativ partner med 20 pct. i alle nye

danske licenser. Ved udgangen af 2016 havde Nordsøfonden aktiviteter i 25 licenser såvel i

Nordsøen som på land.

I 2016 konkurrenceudsatte Nordsøfonden salget af sin andel af olieproduktionen fra DUC, og

der blev indgået en kontrakt med olieselskabet Chevron med virkning fra 2017. Nordsøfon-

den har også i 2016 justeret sin portefølje af gassalgskontrakter med henblik på at optimere

gasproduktionen og værdiskabelsen fremadrettet. Nordsøfonden har langtidskontrakter med

DONG og sælger i en periode en del af gassen fra DUC-området til tredjepart. Denne del af

gassen udbydes på årlige kontrakter, og i første del af 2016 solgte Nordsøfonden gassen til

NGF Nature Energy og fra 1. oktober 2016 til HMN.

114

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.21 NORDUnet A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at forestå driften af NORDU-

net-netværket, som er et samarbejde mellem de

nordiske landes nationale netværk for forskning

og uddannelse, der yder netværkstjenester til de

nationale net, og til internationale net af interesse

for selskabet og dets aktionærer.

24 pct.

www.nordu.net

Kastruplundgade 22, 1.

2770 Kastrup

32 46 25 00

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Medlem

Maj 2017

Steen Pedersen

Maria Häll

Sæthór L. Jónsson

Janne A. Kanner

Petter Kongshaug

Adm. direktør

René Buch

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

-7

111

113

-1

120

134

121

136

116

2013

2014

2015

2016

Anm.: Regnskabstal er omregnet fra euro til DKK ved brug af euro-kursen ultimo de respektive år.

Statens selskaber · Juni 2017

115

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

NORDUnet A/S forestår driften af NORDUnet-nettet, der yder netværkstjenester til forsk-

ningsnettet i de nordiske lande.

Resultater

Nettoomsætningen i NORDUnet steg i 2016 med 1,5 pct. til 136 mio. kr.,

jf. figur 2.67.

Figur 2.67

Nettoomsætning og omkostninger

Mio. kr.

160

120

2012

2013

2014

2015

2016

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Pct.

Figur 2.68

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

-4

2012

2013

2014

2015

2016

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Pct.

-20

Anm.: Omsætning, omkostninger og årets resultat er omregnet fra EUR til DKK pba. valutakursen ultimo

de respektive år.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

NORDUnets omkostninger udgjorde 133 mio. kr. i 2016, hvilket er en stigning på 7,1 pct.

Stigningen i omkostningerne er i høj grad drevet af et højere vareforbrug samt mindre stig-

ninger i personaleomkostninger og af- og nedskrivninger. Stigningen modsvares delvist af et

fald i eksterne omkostninger på 7,4 pct.

Resultat efter skat faldt i forhold til 2015 med 5 mio. kr., hvilket medførte et overskud i 2016

på 1 mio. kr.,

jf. figur 2.68.

Resultatet var imidlertid højere end forventet og kan forklares ved

en større end ventet refusion fra finansiering af GN4, forsinkede investeringer i IP-udstyr som

følge af forhandlinger med leverandør samt valutakurseffekter.

Overskuddet medførte, at egenkapitalen i 2016 steg med 5,5 pct. til 21 mio. kr. Soliditets-

graden steg fra 16,5 pct. i 2015 til 18,1 pct. i 2016 som følge af et mindre fald i aktiverne samt

den mindre stigning i egenkapitalen,

jf. figur 2.69.

116

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.69

Kapitalstruktur

Figur 2.70

Vækst i internet transit

spidsbelastningstrafik

Pct.

Mio. kr.

120

Pct.

250

200

150

100

2012

2013

2014

2015

Vækst ift. forrige år

2016

Pct.

250

200

150

100

2012

2013

2014

2015

2016

Egenkapital

Fremmedkapital

Soliditet (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Der blev på baggrund af resultatet for 2016 ikke udbetalt udbytte.

NORDUnet forventer i 2017 et resultat på niveau med det opnåede i 2016.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

Rationale for statens ejerskab:

Statens ejerskab bunder i et nordisk samarbejde om drift af

forskningsnetværk.

Målsætning:

NORDUnet er et ”Not for Profit” selskab der sikrer forskere, undervisere og

studerende på Nordisk Forsknings- og Uddannelsesinstitutioner den bedst mulige infrastruk-

tur til en konkurrencedygtig pris hvor stordriftsfordele udnyttes og hvor ressourcerne gennem

langsigtet planlægning kan anvendes bedst muligt.

Finansielle mål:

For at understøtte NORDUnet’s målsætning har staten fastsat en række

finansielle mål for selskabet, herunder afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik,

jf,

tabel 2.20.

Statens selskaber · Juni 2017

117

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.20

Statens afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Afkast

Afkastningsgrad

Realiseret 2016

3 pct.

Mål

1-3 pct.

Kapitalstruktur

Soliditetsgrad

18 pct.

~ 20 pct.

Udbyttepolitik

Not-for-profit

Målet baserer sig på størrelsen af selskabets soliditet fratrukket den balanceførte gæld til

pensionskasserne og efter nedskrivninger.

Forretningsmæssig udvikling

Behovet for internet transit steg markant i 2016 og medførte en vækst i spidsbelastningstra-

fikken på 50 pct. sammenlignet med samme periode i 2015. Historisk set har vækstraten

indtil 2013 ligget på omkring 35 pct., hvorefter der er sket en markant stigning i vækstraten og

kravene til netværkskapacitet,

jf. figur 2.70.

NORDUnets aktiviteter blev i 2016 ligesom sidste år markant påvirket af den stigende anven-

delse af Cloud services og live video streaming. Trafikmønsteret har som konsekvens fluktu-

eret mere aperiodisk og ubalanceret end tidligere, hvilket kræver mere intens overvågning og

planlægning end tidligere.

NUNOC, som er NORDUnets operationelle organisation, har i 2016 fortsat udvidelsen af sine

tjenester med en række nye ydelser til de associerede organisationer. NUNOC har specielt

øget udbuddet indenfor sikkerhedsservice, da det ventes at blive et vigtigere område i fremti-

den. NUNOC har ligeledes lanceret services indenfor forelæsningsoptagelse, streaming og

AAI til gavn for de nordiske brugere.

NORDUnet har i 2016 fastholdt sine internationale aktiviteter på et højt niveau. Hovedfokus i

2016 har været at udvide det transatlantiske netværk ANA-100 til et tredobbelt 100 Gbit/sek-

netværk. NORDUnet har i samarbejde med Internet2 (USA), SURFnet (Holland), GEANT og

CANARIE (Canada) tilvejebragt og implementeret tre transatlantiske forbindelser på 100

Gbit/sek (ANA-300). I løbet af 2017 forventes det, at NEAR vil tilslutte sig ANA-netværket og

bidrage med yderligere 100 Gbit/sek til netværkskapaciteten.

118

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Derudover forventer NORDUnet i løbet af 2017 at udvide sit netværk til Hong Kong. Yderlige-

re blev forhandlingerne vedrørende den næste generation af ’IP backbone’ afsluttet i 2016.

Dette netværk vil blive implementeret i løbet af første halvår 2017 og vil vare ind til næste

større netværkseftersyn i 2021. Endelig arbejder NORDUnet aktivt med NORDUnet Next-

Gen-netværket, som ifølge planen vil blive implementeret i 2021. Dette vil muligvis have en

betydelig effekt på hele netværksarkitekturen.

Statens selskaber · Juni 2017

119

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.22 PostNord AB

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabet driver landsdækkende postvirksomhed

i Sverige og Danmark gennem henholdsvis

Posten AB og Post Danmark A/S. Endvidere

leverer selskabet logistik- og kommunikationsløs-

ninger i og uden for Norden.

40 pct.

www.postnord.dk

Terminalvägen 24, Solna

SE-105 00 Stockholm

+46 19 436 00 00

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Medlem

Medlem*

Adm. Direktør

Medarbejdervalgt

Maj 2017

Jens Moberg

Mats Abrahamsson

Gunnel Duveblad

Christian Ellegaard

Jesper Lok

Peder Lundquist

Magnus Skåninger

Anitra Steen

Kristoffer Björklund

Johan Lindholm

Lars Chemnitz

Håkan Ericsson

Regnskabstal

2012

Mio. SEK

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

39.713

39.305

37.407

35.256

33.278

-3

-5

-19

38.920

511

247

26.806

7.533

39.533

662

306

25.716

9.034

39.950

351

176

25.464

7.991

39.351

564

278

24.723

9.150

38.478

-1.083

-1.583

22.435

7.651

2013

2014

2015

2016

120

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

PostNord blev etableret i 2009 i forbindelse med en sammenlægning af Post Danmark A/S

og Posten AB. Moderselskabet PostNord AB er et svensk aktieselskab.

PostNord AB er en kommunikations- og logistikvirksomhed. Selskabets aktiviteter består af

en ’Communication Services’-forretning, der bl.a. står for den primære postdrift i Danmark og

Sverige, en nordisk logistikforretning samt datterselskabet PostNord Strålfors, der har ansva-

ret for både salg og produktion inden for relationsskabende kommunikationsløsninger i alle

nordiske lande undtagen IslandUden for Norden opererer PostNord via Direct Link, som

primært tilbyder global distribution af markedskommunikation og lette varer med fokus på

transport til og fra Norden primært for netbutikker. PostNords tyske datterselskab PostNord

Logistics GmbH tilbyder logistikløsninger til og fra Norden.

PostNord ejes for 60 pct. vedkommende af den svenske stat, mens den danske stat ejer 40

pct. Stemmerne er fordelt i forholdet 50/50 mellem den danske og den svenske stat.

Resultater

PostNords nettoomsætning var på ca. 38,5 mia. SEK i 2016, hvilket er et fald fra ca. 39,4

mia. SEK i 2015,

jf. figur 2.71.

Faldet hænger sammen med den fortsatte digitalisering, som

medfører betydelige fald i brevmængderne. Brevmængderne er således faldet med 19 pct. i

Danmark og 6 pct. i Sverige i forhold til 2015, hvilket har medvirket til en faldende omsætning

i forretningsområdet Communications Services, jf. figur 2.3. Omvendt steg koncernens pak-

kemængder med 8 pct. i forhold til 2015, hvilket primært skyldes en øget e-handel. Dette har

medvirket til at løfte omsætningen i forretningsområdet eCommerce & Logistics.

Samtidig med den faldende nettoomsætning falder øvrige driftsindtægter i 2016 med ca. 500

mio. SEK set i forhold til 2015. Det hænger sammen med en realisationsgevinst på ejen-

domme i 2015.

Figur 2.71

Nettoomsætning og omkostninger

Mia. SEK.

-10

-20

-30

2012

2013

2014

2015

2016

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Pct.

-1

-2

-3

Figur 2.72

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. SEK

500

-500

-1.000

-1.500

-2.000

2012

2013

2014

2015

2016

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Pct.

-5

-10

-15

-20

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Statens selskaber · Juni 2017

121

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabets samlede driftsudgifter er fra 2015 til 2016 steget med ca. 300 mio. SEK til 39,8

mia. SEK. Stigningen skyldes primært øgede af- og nedskrivninger på ca. 1.000 mio. SEK i

forhold til 2015, som primært hænger sammen med nedskrivninger på goodwill. Desuden

steg transportomkostninger og øvrige omkostninger med ca. 300 mio. SEK, som følge af

øget aktivitet på pakke- og godsområdet, mens personaleomkostninger er reduceret med ca.

1.000 mio. SEK.

På den baggrund faldt koncernens driftsresultat fra 0,6 mia. SEK i 2015 til -1,1 mia. SEK. i

2016 og da udgifter til skat samtidig steg, faldt koncernens resultat efter skat fra 0,3 mia. SEK

til -1,6 mia. SEK i 2016,

jf. figur 2.72.

Egenkapitalen blev i 2016 reduceret med 16,4 pct. til 7,7 mia. SEK,

jf. figur 2.73.

Det hænger

primært sammen med det negative årsresultat. Soliditetsgraden er i samme periode faldet

med 2,9 pct.-point til 34,1 pct.

Figur 2.73

Kapitalstruktur

Mia. SEK

2012

2013

2014

2015

2016

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

Pct.

Figur 2.74

Omsætningen fordelt på segmenter

Mia. SEK

-5

-10

-5,9

Communication

Services

Nettoomsætning 2015

Ændring (h.akse)

eCommerce & Logistics

Nettoomsætning 2016

2,6

Pct.

-4

-8

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

På baggrund af årets resultat og fortsatte omstillingsbehov udbetales der ikke udbytte for

2016.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

122

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Rationale for statens ejerskab:

Statens minoritetsejerskab er historisk betinget i forhold til

at sikre forsyning af post. Dette hensyn varetages i dag gennem sektorreguleringen.

Målsætning:

PostNords overordnede formål er direkte eller gennem datterselskaber at tilby-

de landsdækkende postvirksomhed i Sverige og Danmark. Selskabet drives på forretnings-

mæssige vilkår.

Finansielle mål:

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til PostNord AB har ejerne

fastsat en række finansielle mål for selskabet, herunder afkastmål, mål for kapitalstruktur og

udbyttepolitik,

jf. tabel 2.21.

Tabel 2.21

Statens langsigtede afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Afkast

Forrentning af arbejdende kapital

Realiseret 2016

-12,1 pct.

Mål

10,5 pct.

Kapitalstruktur

Nettogældsætningsgrad

5 pct.

10-50 pct.

Udbyttepolitik

Andel af årets resultat

40-60 pct., hvor normen er

50 pct.

Forretningsmæssig udvikling

Fra 2000 til 2016 er den samlede brevmængde faldet med 42 pct. i Sverige og 74 pct. i Dan-

mark, hvilket hovedsageligt skyldes overgang til digitale alternativer. Modsat brevforretningen

gik det frem for forretningsområdet eCommerce & Logistics’. I de to seneste år har PostNords

samlede omsætning været faldende.

PostNord forventer at drivkræfterne på PostNords markeder kan beskrives som e-

handelsdrevet vækst inden for logistik, digitaliseringsdrevet overgang fra fysisk til digital

kommunikation og kombinationer heraf.

Ifølge PostNords årsrapport bliver der i de kommende år implementeret en ny produktions-

model i Danmark. Det indebærer, at PostNord skaber en produktion, som fuldt ud er baseret

på fælles udnyttelse af infrastruktur og transportnetværk til den kraftigt voksende logistikvirk-

somhed og den stadig mindre brevvirksomhed. Den nye produktionsmodel forventes over

flere år at medføre en kraftig reduktion i antallet af medarbejdere, samtidig med at store dele

af infrastrukturen i brevvirksomheden skal afvikles.

Statens selskaber · Juni 2017

123

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.23 SAS AB

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabet har til formål, direkte eller indirekte, at

drive lufttrafik, anden transport- og rejserelateret

virksomhed samt anden virksomhed forenelig

hermed.

14 pct.

www.sasgroup.net

Frösundaviks allé 1

195 87 Stockholm

+46 8 797 00 00

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

1. næstformand

2. næstformand

Medlem*

Medlem

Medlem*

Medlem

Medlem*

Medlem

Adm. direktør

Medarbejdervalgt

Maj 2017

Fritz H. Schur

Jacob Wallenberg

Dag Mejdell

Cecilia van der Meulen

Monica Caneman

Carsten Dilling

Lars Johan Jarnheimer

Jens Lippestad

Berit Svendsen

Janne Wegeberg

Sanna Suvanto-Harsaae

Rickard Gustafson

Regnskabstal

2012

Mio. SEK

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

Passagerer (mio.)

14.601

14.127

12.329

11.288

10.710

-2

-24

-18

42.419

-660

-3.010

36.754

11.156

42.182

2.596

1.358

26.813

3.226

38.006

153

-719

29.325

4.907

39.650

2.225

956

30.266

6.339

39.459

1.892

1.321

31.754

6.026

2012-13

2013-14

2014-15

2015-16

SAS ændrede i 2012 regnskabsåret, således at dette går fra 1. november til 31. oktober.

124

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

SAS’ aktiviteter består hovedsagligt af luftfartsvirksomhed i Norden og Europa, men også

interkontinentalt. Derudover driver koncernen luftfartsrelaterede aktiviteter inden for ground

handling, teknisk vedligehold og fragt.

De tre skandinaviske stater ejer tilsammen knap 43 pct. af aktierne i SAS AB, hvoraf den

svenske ejer 17 pct., den danske stat ejer 14 pct., mens den norske stat ejer knap 12 pct.

Den norske og svenske stat har i oktober 2016 solgt en del af deres aktiebeholdninger sva-

rende til ca. syv pct. af stamaktierne i SAS AB.

Resultater

SAS havde i 2015-2016 en nettoomsætning på 39,5 mia. SEK, hvilket var et mindre fald

sammenlignet med 2014-2015,

jf. figur 2.75.

Den mindre nettoomsætning kan henføres til

lavere omsætning fra ground handling, hvor linjestationer i Norge blev outsourcet til Wilderøe

Ground Handling i februar 2016. Passageromsætning i 2015-2016 udviste et svagt fald på

ca. 100 mio. SEK sammenlignet med 2015-2014, hvilket primært skyldes faldende billetpri-

ser.

Figur 2.75

Nettoomsætning og omkostninger

Mia. SEK

2012

-20

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

2012-13 2013-14 2014-15 2015-16

-2

Pct.

Figur 2.76

Resultat og egenkapitalforrentning

Mia. SEK

-2

Pct.

-20

-40

-4

2012

2012-13 2013-14 2014-15 2015-16

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

De samlede omkostninger faldt ligeledes med ca. 400 mio. SEK. Faldet i de samlede om-

kostninger kan forklares ved væsentligt lavere personaleomkostninger på 500 mio. SEK.

samt et mindre fald i af- og nedskrivninger på 100 mio. SEK. I modsat retning trækker en

stigning i leasingomkostninger på 250 mio. SEK. Omkostningerne til brændstof faldt som

følge af lavere oliepriser samt mindre omkostninger til kontrakter for afdækning af olieprisen.

Dette fald modsvares imidlertid tilsvarende af en stigning i andre driftsomkostninger, hvilket

blandt andet kan henføres til ufordelagtige valutaeffekter fra en stærkere dollarskurs.

SAS havde i 2015-2016 et positivt resultat efter skat på 1,3 mia. SEK mod et resultat efter

skat på ca. 1 mia. SEK i 2014-2015,

jf. figur 2.76.

Det driftsmæssige resultat for 2015-2016

var imidlertid under niveauet sammenlignet med sidste år, men stigningen i resultatet efter

skat for 2015-2016 skyldes, at 2014-2015 var præget af en engangsudgift i form af en ned-

Statens selskaber · Juni 2017

125

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

skrivning af aktierne i Wilderøe på 270 mio. SEK og hensættelser på ca. 210 mio. SEK til

restruktureringer. Yderligere faldt både de finansielle omkostninger samt skattebetalinger i

forhold til 2014-2015.

Selskabets egenkapital faldt fra 6,3 mia. SEK til 6,0 mia. SEK i 2015-2016, og soliditetsgra-

den faldt med 1,9 pct.-point,

jf. figur 2.77.

Faldet i soliditetsgraden kan henføres til faldet i

egenkapitalen samt en mindre stigning i de samlede aktiver. På trods af et positivt resultat

faldt egenkapitalen, hvilket primært kan forklares ved revaluering af SAS' pensionsforpligtel-

ser svarende til 1,6 mia. SEK.

Både de totale enhedsomkostninger og de samlede enhedsindtægter faldt i 2015-2016

sammenlignet med 2014-2015. De valutakursjusterede enhedsomkostninger faldt med 11,1

pct. (inkl. brændstof), og faldt ligeledes med 4,1 pct., hvis man ikke medtager omkostninger til

brændstof. Enhedsindtægterne (yielden) faldt med 7,7 pct.,

jf. figur 2.78.

Figur 2.77

Kapitalstruktur

Mia. SEK

Pct.

Figur 2.78

Flyvetimer i luften og antal passagerer

SEK

1,5

Pct.

120

0,5

2012

2012-13 2013-14 2014-15 2015-16

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

2012*

2012-13 2013-14 2014-15 2015-16

Enhedsindtægter, rutetrafik

Enhedsomkostninger

Enh.omk/enh.indt. (h.akse)

Anm.: 2012 indeholder trafiktalllene fra SAS Group i perioden januar 2012 – oktober 2012. 2012-2013 og

2013-2014 indeholder ikke trafiktal fra Wilderøe,der blev solgt d. 30. september 2013.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Der udbetales ikke udbytte til almindelige aktier for regnskabsåret 2015-2016. Dette kan – i

henhold til den gældende udbyttepolitik - forklares ved, at SAS’ afkast på investeret i

2015/2016 ikke overgår de gennemsnitlige kapitalomkostninger. Derudover skal bestyrelsens

beslutning også ses i lyset af SAS’ finansielle situation, hvor gæld forfalder inden for den

nærmeste fremtid, samt at der løbende er brug for kapital til at forny flåden. Yderligere udbe-

tales ikke udbytte, hvis SAS’ soliditetsgrad er mindre end 35 pct. Der udbetales dog udbytte

til præferenceaktier. Staten ejer udelukkende almindelige aktier.

På trods af en forventning om intensiveret konkurrence som følge af en stigning i den samle-

de kapacitet, der dog forventes mindre i 2016-2017 sammenlignet med 2015-2016, forventer

SAS et positivt resultat før skat og engangsposter i regnskabsåret 2016-2017. Der er imidler-

tid væsentlig usikkerhed knyttet til denne forventning, hvor ændringer i brændstofpriser,

valutakurser og konjunkturer kan have stor indflydelse.

126

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

Rationale for statens ejerskab:

Statens ejerskab af SAS er primært historisk begrundet i

forhold til at sikre international tilgængelighed til Danmark. I dag er det primære rationale at

sikre SAS den bedst mulige langsigtede ejerstruktur med henblik på at understøtte den inter-

nationale tilgængelighed til Danmark.

Målsætning:

Statens målsætning for SAS er forretningsmæssig, dvs. at selskabet skal ska-

be størst mulig værdi for dets aktionærer.

Finansielle mål:

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til SAS’ målsætning har

staten fastsat en række finansielle mål for selskabet, herunder afkastmål, mål for kapitalstruk-

tur og udbyttepolitik, jf.

tabel 2.22.

Tabel 2.22

Statens langsigtede afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Afkast

EBIT-margin

Egenkapitalens forrentning

Realiseret 2015-16

6,1 pct.

21,4 pct.

Mål gennemsnit 2015-2018

>8 pct.

>10 pct.

Kapitalstruktur

Soliditetsgrad

Finansiel parathed

Realiseret 2015-16

19,0 pct.

41,0 pct.

Mål

>35 pct.

>20 pct.

Udbyttepolitik

Udbytte

Mål

50 pct. af årets resultat

Forretningsmæssig udvikling

Luftfartsindustrien er fortsat et marked præget af intens konkurrence og prispres. På trods af

det formåede SAS at generere et positivt resultat via fortsatte effektiviseringer og investerin-

ger i nye fly, der indsattes på efterspurgte ruter.

SAS opererer i indeværende regnskabsår med tre centrale strategiske prioriteter, der skal

medføre, at SAS fortsat kan være konkurrencedygtig i et marked, som hele tiden udvikler sig

samt for at skabe grundlaget for en langsigtet bæredygtig og rentabel forretning. De tre stra-

tegiske prioriteter er:

1. Være førstevalg for Skandinaviens hyppigt rejsende

2. Forbedre effektiviteten af produktionsplatformen

3. Sikre de rette ressourcer

Statens selskaber · Juni 2017

127

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Blandt SAS' tiltag for at være det foretrukne flyselskab blandt Skandinaviens hyppigt rejsende

foretager selskabet i disse år investeringer i flyflåden med henblik på at højne kvaliteten af

det produkt, kunderne tilbydes. Samtidig har SAS åbnet flere nye langdistanceruter og udvi-

det antallet af afgange på eksisterende ruter.

Derudover har SAS øget fokus på kommercielle tiltag rettet mod at gøre det lettere at være

flyrejsende, ligesom selskabet løbende tilpasser loyalitetsprogrammet, Eurobonus, til kunder-

nes individuelle behov.

SAS har højere enhedsomkostninger end deres konkurrenter på trods af, at man har opnået

besparelser på 4,3 mia. SEK siden 2012, og har planer om yderligere besparelser på 1,5

mia. SEK i perioden 2017 til 2019. SAS vil derfor foretage yderligere strukturelle ændringer

for at mindske omkostningerne. Dette indebærer udover en yderligere reduktion i det admini-

strative personale, at man vil outsource uden for Skandinavien. SAS vil således oprette et

irsk selskab, der skal stå for at drive baser i London og Spanien.

At forbedre effektiviteten af produktionsplatformen indebærer også en mere simpel og stan-

dardiseret flåde, hvor SAS selv opererer de større fly, som de er bedst til at drive, mens

udvalgte og mere specialiserede strategiske partnere foretager beflyvning af de mindre fly,

hvor efterspørgslen er mindre. Denne mere simple produktionsplatform har været med til at

øge fleksibiliteten, og SAS har sparet ca. 500 mio. SEK årligt ved at anvende denne tilgang.

Derudover har SAS fortsat outsourcing af ground handling, hvor SAS imidlertid selv beholder

denne del i de primære lufthavne.

I takt med at SAS som virksomhed udvikler sig og digitaliseringen kræver nye kompetencer,

forsøger SAS også at sørge for, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer. For at

sikre de rette forudsætninger for de ansatte samt for at tiltrække nye talenter har man valgt at

fokusere på fire områder: Styrke medarbejdernes engagement, udvikle lederskab, sikre ta-

lentudvikling og skabe en attraktiv arbejdsplads. Dette indebærer blandt andet mentorpro-

grammer, ekstrauddannelse samt webbaseret kurser.

Kursudvikling

I løbet af 2016 er SAS aktiekurs faldet 46,2 pct. Efter årsskiftet har aktiekursen været stabil

og var den 1. maj 2017 faldet med 44,2 pct. i forhold til 1. januar 2016,

jf. figur 2.79.

SAS

aktien er faldet mere end de store europæiske netværksselskaber og de største lavprissel-

skaber. Pr. 1. maj 2017 koster en aktie i SAS 11,1 kr., hvilket giver SAS en samlet markeds-

værdi af 3,7 mia. kr. Dette giver statens aktiepost en børsværdi af 513 mio. kr.

128

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.79

Kursudviklingen for SAS, indeks

1. januar 2016 = 100

140

120

100

01-01-2016

140

120

100

01-05-2017

01-03-2016

01-05-2016

SAS

01-07-2016

OMX C20 CAP

01-09-2016

01-11-2016

01-01-2017

01-03-2017

Low cost carriers

Flag carriers

Anm.: Aktiekursen er opgjort pr. 1. maj 2017 som lukkekursen.

Kilde: Euroinvestor, egne beregninger.

Statens selskaber · Juni 2017

129

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.24 Statens Ejendomssalg A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

100 pct.

www.freja.biz

Codanhus

Gl. Kongevej 60, 15. sal

1850 Frederiksberg C

33 73 08 00

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Maj 2017

Søren Johansen

Hans J. Carstensen

Bo Rygaard

Ane Arnth Jensen

Lene Dammand Lund

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at overtage/erhverve faste

ejendomme fra den danske stat, regioner og

selskaber, hvori staten er medejer, med henblik

på videresalg til tredjepart. Selskabet kan endvi-

dere drive anden i forbindelse hermed beslægtet

virksomhed, herunder generel rådgivning, admini-

stration mv.

Adm. direktør

Karen Mosbech

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

Beholdning af ejendomme

113

1.707

1.660

1.738

1.677

416

392

299

1.960

1.899

287

264

202

1.889

1.833

610

585

457

2.069

1.907

2013

2014

2015

2016

Nettoomsætningen er her opgjort som resultatet af ejendomsvirksomhed.

130

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Statens Ejendomssalg A/S (Freja Ejendomme) har til formål at videresælge faste ejendomme

fra den danske stat, regionerne og statslige selskaber til tredjepart med størst mulige prove-

nu. Staten og regionerne indskyder ejendomme, der ikke længere finder anvendelse i Sta-

tens Ejendomssalg A/S, hvorefter ejendommene – eventuelt efter at være blevet udviklet –

videresælges.

Ved at samordne og effektivisere salget af statslige og visse regionale ejendomme samt ved

at specialisere sig i salg af udviklingsejendomme har Statens Ejendomssalg A/S bedre mu-

ligheder for at skabe værdiforøgelse end de enkelte statslige institutioner og regionerne.

Resultater

Statens Ejendomssalg gennemførte i 2016 24 ejendomssalg og 5 delsalg, der tilsammen gav

en omsætning på 991 mio. kr. Fratrukket ejendommenes kostpris og tillagt avancer fra tidlige-

re salg af ejendomme mv. gav det et resultat af ejendomsvirksomheden (nettoomsætning) på

610 mio. kr. Dette er en stigning på 322 mio. kr. i forhold til 2015,

jf. figur 2.80.

Resultatet er

det bedste siden selskabets etablering og er bl.a. skabt ved transformering af tidligere statsli-

ge ejendomme til nye funktioner med en ny lokalplan.

Figur 2.80

Nettoomsætning og omkostninger

Mio. kr.

650

520

390

260

130

2012

2013

2014

2015

2016

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Pct.

100

Figur 2.81

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

500

400

300

200

100

2012

2013

2014

2015

2016

Årets resultat mio.

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Pct.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Den høje omsætning i 2016 resulterede i, at årets resultat efter skat steg med 255 mio. kr. fra

202 mio. kr. i 2015 til 457 mio. kr. i 2016,

jf. figur 2.81.

Selskabets egenkapital steg med 4,0 pct. fra 2015 til 2016 og udgjorde ca. 1,9 mia. kr. ved

udgangen af 2016. Soliditetsgraden faldt dog 4,9 pct.-point som resultat af en relativt større

tilvækst i aktivmassen,

jf. figur 2.82.

Statens selskaber · Juni 2017

131

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.82

Kapitalstruktur

Mia. kr.

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2012

2013

2014

2015

2016

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

Pct.

100

Figur 2.83

Akkumuleret indskuds- og salgsværdi

Mia. kr.

2012

2013

Indskudsværdi

2014

2015

2016

Salgsværdi

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

På baggrund af resultatet for 2016 har Statens Ejendomssalg i 2017 udloddet 400 mio. kr. i

udbytte. På baggrund af resultatet for 2015 var udbyttebetalingen i 2016 ligeledes på 400

mio. kr.

Statens Ejendomssalg forventer i 2017 et resultat før skat og eventuelle værdireguleringer på

150-250 mio. kr. Baggrunden er en fortsat bedring i ejendomsmarkedet både i og udenfor

hovedstadsområdet, om end der fortsat er lange liggetider på en del af ejendommene i yder-

områderne.

Selskabet vil i 2017 fortsat have fokus på at minimere driftsomkostninger og øge indtjeningen

ved at leje flere ejendomme ud med henblik på at sælge de pågældende ejendomme med

lejere.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

Rationale for statens ejerskab:

Rationalet for statens ejerskab af Statens Ejendomssalg

A/S er ønsket om at samordne og effektivisere salget af statslige ejendomme mv.

Målsætning:

Statens målsætning for Statens Ejendomssalg er, at selskabet skaber størst

mulig værdi, defineret som at opnå det størst mulige samlede provenu ved videresalg af

ejendomme.

Finansielle mål:

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til Statens Ejendomssalgs

målsætning har staten fastsat en række finansielle mål for selskabet, herunder afkastmål,

mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik,

jf. tabel 2.23.

132

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.23

Statens langsigtede afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Afkast

EBIT-grad

2010-2014

36,0 pct.

Mål gennemsnit 2015-2018

>40 pct.

Kapitalstruktur

Mål

Likviditetsbeholdningen bør som udgangspunkt kunne finansiere

det næste års indskud og skal derfor udgøre gennemsnitsvær-

dien af de seneste tre års indskud medmindre konkrete forhold

taler for et andet niveau.

Udbyttepolitik

Mål 2015-2018

Likviditet, der overstiger målet for

kapitalstrukturen, udbetales som udbytte.

Forretningsmæssig udvikling

Den forretningsmæssige udvikling i selskabet afhænger til stadighed af, hvilke typer og antal

ejendomme staten indskyder. Statens Ejendomssalg fik i 2016 indskudt 16 ejendomme for-

delt på to indskud. Alle ejendomme blev indskudt af Transport- og Bygningsministeriet og var

jævnt fordelt over hele landet. Indskuddene havde en samlet værdi af 168 mio. kr. Dermed

har staten siden etableringen af Statens Ejendomssalg i 1997 sammenlagt indskudt 474

ejendomme til en samlet indskudsværdi på 3,7 mia. kr. Gennem salg af disse ejendomme har

selskabet opnået et salgsprovenu på 7,5 mia. kr.,

jf. figur 2.83.

Selskabets nuværende portefølje består af 50 ejendomme til en regnskabsmæssig værdi af

719 mio. kr. Ejendommene har blandt andet fungeret som sygehuse, politistationer, ejen-

domme med undervisningsformål og ejendomme med administrative formål.

I perioden 2009-2018 skal der foretages investeringer i en moderne sygehusstruktur for

omkring 40 mia. kr. I den forbindelse forventes 30-40 regionale sygehusejendomme fraflyttet

over de kommende 10-15 år. Modsat regionerne har Statens Ejendomssalg både den for-

nødne kompetence og tidshorisont til at kunne optimere provenuet ved salg af ejendomme.

Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det derfor sandsynligt, at det er mere fordelagtigt

at afhænde en række af regionernes sygehusejendomme via Statens Ejendomssalg, frem for

at regionerne selv varetager salget. I 2012 blev det derfor af Finansudvalget vedtaget, at

Statens Ejendomssalg kan købe regionernes sygehusejendomme.

Det er en central præmis for samarbejdet mellem Statens Ejendomssalg og regionerne, at

statens risiko er minimal. Det er imidlertid ikke hensigten, at Statens Ejendomssalg skal tjene

penge på overdragelse udover at afdække selskabets risiko.

Statens selskaber · Juni 2017

133

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Statens Ejendomssalg ønsker at udvikle sygehusejendommene på en tilfredsstillende måde

for både købere og regionale aktører, for hvem sygehusene historisk har haft stor betydning.

Statens Ejendomssalg solgte i 2016 Kalundborg Sygehus, Korsør Sygehus, Hviding Sygehus

og Augustenborg Slot og indgik aftale om betinget delsalg af Helsingør Hospital.

Udover arbejdet med sygehusejendommene har Statens Ejendomssalg særligt fokus på

udviklingen af Flyvestation Værløse. Flyvestationen er en stor og meget kompleks udvik-

lingsopgave, som selskabet løser i samarbejde med en række interessenter, herunder Fure-

sø Kommune. Selskabet oplever en stor interesse fra både lokalområdet, investorer mfl. for

at blive en del af udviklingen på flyvestationen.

Statens Ejendomssalg har endvidere i 2016 været optaget af udviklingen af Cortex Park i

Odense, der bliver en del af Campus Odense, placeret i forbindelse med Nyt OUH (Odense

Universitets Hospital) og Syddansk Universitet.

134

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.25 Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

55 pct.

www.ski.dk

Zeppelinerhallen

H.C. Hansens Gade 4

2300 København S

33 42 70 00

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Medlem*

Maj 2017

Jørgen Clausen

Christian Roslev

Helene Egebøl

Jens Hald Madsen

Jens Hedegaard Madsen

Niels Munch

Signe Lynggaard Madsen

Tlf.:

Formål:

Medlem*

Adm. direktør

* Medarbejdervalgt

Selskabets formål er at tilbyde indkøbsmæssig

service til den offentlige sektor på kommercielle

vilkår.

Anm.: Selskabet besluttede på generalforsamling 27. april 2017 at skifte navn fra ”Statens og Kommuner-

nes Indkøbs Service A/S” til ”Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S”.

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

Samlet omsætning på rammekon-

trakter (mio. kr.)

8.556

6.787

5.453

5.698

5.821

-8

-4

-9

-25

-28

-31

-24

-31

-68

-3

-4

-6

-5

-18

-14

-16

-19

-2

2013

2014

2015

2016

Anm.: SKI har ændret regnskabspraksis fra regnskabsåret 2015. De historiske regnskabstal til og med år

2012 er som følge heraf blevet revideret.

Statens selskaber · Juni 2017

135

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) er en central indkøbsorganisation, der

gennemfører EU-udbud på vegne af den offentlige og halvoffentlige sektor. Endvidere etable-

rer selskabet rammeaftaler på en række vare- og tjenesteydelsesområder.

Staten ejer 55 pct. af aktierne i selskabet, mens KL ejer 45 pct. Selskabet opererer på en not-

for-profit-basis. Eventuelle overskud anvendes til at udvikle flere og bedre rammeaftaler samt

andre værktøjer til at effektivisere offentligt indkøb.

Resultater

SKI’s rammeaftaler havde i 2016 en omsætning på 5,8 mia. kr., hvilket er 2,2 pct. mere end i

2015. En del af stigningen stammede dog fra korrektioner fra årene før. Korrigeres for dette

steg omsætning fra rammeaftalerne med 2,0 pct. Stigningen i omsætningen fra rammeaftaler

var medvirkende til, at selskabets nettoomsætning steg fra 72 mio. kr. i 2015 til 83 mio. kr. i

2016,

jf. figur 2.84.

Figur 2.84

Nettoomsætning og omkostninger

Mio. kr.

150

-75

-150

2012

2013

2014

2015

2016

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Pct.

-15

-30

Figur 2.85

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

-10

-50

-20

2012

2013

2014

2015

2016

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

-75

-25

Pct.

Anm.: Den angivne nettoomsætning er ekskl. indtægter fra ”Arbejde udført for egen regning og opført

under aktiver”.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Selskabets omkostninger var på 72 mio. kr. i 2016, hvilket er på niveau med året før. Af- og

nedskrivninger faldt, men modsvares stort set af en tilsvarende stigning i personaleomkost-

ninger.

De uændrede omkostninger samt den højere omsætning er medvirkende til, at årets resultat

steg med 13 mio. kr. fra et underskud i 2015 på -2 mio. kr. til et overskud på 8 mio. kr. i 2016,

jf. figur 2.85.

Selskabets egenkapital var på 65 mio. kr. ultimo 2016, hvilket er 8 mio. kr. højere end ultimo

2015. Forøgelsen af egenkapitalen er et resultat af det overførte resultat til egenkapitalen.

136

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Udover egenkapitalen steg aktiverne ligeledes. Aktiverne steg relativt mere end egenkapita-

len, hvorfor soliditetsgraden faldt fra 79,7 pct. til 78,8 pct.,

jf. figur 2.86.

Figur 2.86

Kapitalstruktur

Figur 2.87

Nettoomsætning fordelt på segmenter

Mio. kr.

100

Mio. kr.

100

2012

2013

2014

2015

2016

Øvrigt

Statsfinans. selvejende inst.

Region

Ministerie

Mio. kr.

100

2012

2013

2014

2015

2016

Egenkapital

Soliditet (h.akse)

Pct.

100

Fremmedkapital

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Selskabet udbetaler ikke udbytte på baggrund af resultatet for 2016.

Selskabet forventer, at den samlede rammeaftaleomsætning bliver 5,9 mia. kr. i 2017, hvilket

er på niveau med 2016. Resultatet før skat for 2017 forventes at blive i størrelsesordenen 4,3

mio. kr.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

Rationale for statens ejerskab:

Rationalet for statens ejerskab er begrundet i, at selskabets

forretningsgrundlag hviler på det offentlige ejerskab.

Målsætning:

Statens målsætning for selskabet er forretningsmæssig, hvilket vil sige, at

selskabet skal effektivisere det offentlige indkøb gennem etablering af indkøbsaftaler på

kommercielle vilkår, hvor offentlige myndigheder og halvoffentlige virksomheder kan opnå

pris- og ressourcebesparelser. Selskabet opererer dog ud fra et princip om not-for-profit.

Finansielle mål:

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til SKI’s målsætning har

staten fastsat en række finansielle mål for selskabet, herunder afkastmål, mål for finansielt

beredskab samt udbyttepolitik,

jf. tabel 2.24.

Statens selskaber · Juni 2017

137

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.24

Statens afkastmål, mål for finansielt beredskab og udbyttepolitik

Afkastmål

Overskudsgrad

Afkast af investeret kapital

(ROIC), efter skat

2016

13 pct.

24 pct.

Mål 2018

10 pct.

Finansielt beredskab

Likviditet

2016

23 mio. kr.

Mål 2018

17 mio. kr.

Udbyttepolitik

Mål

Not-for-Profit.

SKI modtog i 2015 et kapitalindskud på 40 mio. kr. fra

ejerne. SKI forventes gradvist at forbedre sin økonomi,

sålede at SKI får det fornødne råderum til at udlodde udbyt-

te til ejerne svarende til kapitalindskuddet. Herefter skal SKI

vende tilbage til sin status som not-for-profit.

Anm.: Måltallene for SKI er sat i forhold til SKI’s gamle regnskabspraksis.

Forretningsmæssig udvikling

Den største andel af selskabets nettoomsætning kommer fortsat fra kommunesegmentet,

som udgør 45,5 pct. af den samlede omsætning, efterfulgt af ministerierne med 17,5 pct.,

jf.

figur 2.87.

Regionerne har omvendt anvendt SKI mindre sammenlignet med 2015.

SKI har været i en økonomisk presset situation, og som følge heraf foretog ejerne i 2015 et

kapitalindskud på 40 mio. kr. I forbindelse med kapitalindskuddet blev det forventet, at SKI

gradvist ville forbedre sin økonomi, således at der realiseres et overskud på knap 10 mio. kr. i

2018, svarende til ca. 10 pct. af omsætningen. Denne udvikling forventes at være tilstrække-

lig til, at SKI har det fornødne råderum til at udlodde udbytter til ejerne svarende til kapitalind-

skuddet.

2016 blev året, hvor SKI for første gang siden 2009 generede et overskud. Det er drevet af

en fortsat fremgang for SKI’s aktiviteter samtidig med en stram omkostningsstyring.

IT-området er fortsat det største samlede rammeaftaleområde, og udgør nu 61,6 pct. af SKI’s

rammeaftaleomsætning opgjort ud fra rabatandel. Et andet forretningsområde, der også

gradvist udgør en større andel af rammeaftaleomsætningen, er ’Konsulenter (inkl. it-

konsulenter)’, hvor særligt managementkonsulentaftaler betyder relativt mere.

SKI’s forretningsomfang bliver gradvist udvidet, hvilket blandt andet er et resultat af den

aftale, som blev indgået i 2016 mellem regeringen og KL. Her blev det besluttet, at SKI skal

overtage ansvaret for 16 vigtige rammeaftaler i Statens Indkøbsprogram, som hidtil har været

udbudt af Moderniseringsstyrelsen. Disse aftaler, der hovedsageligt relaterer sig til IT-

området, skal fremover udbydes af SKI, som udgangspunkt i form af fælles statslige og

138

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

kommunale aftaler. De første seks aftaler overgår til SKI med aftalestart den 1. januar 2018.

De sidste aftaler forventes at være overdraget i løbet af 2021.

Yderligere vil SKI i 2017-2020 udvikle nye fælleskommunale, forpligtende rammeaftaler, som

et resultat af den aftale, regeringen og KL indgik i sommeren 2015. Her vil SKI frem mod

2020 udvikle 15-20 nye rammeaftaler. Dette foregår sideløbende med, at tidligere rammeaf-

taler genudbydes. Målet er dermed, at det fælleskommunale, forpligtende indkøbsprogram i

2020 i alt skal rumme 30-40 rammeaftaler.

Statens selskaber · Juni 2017

139

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.26 Sund & Bælt Holding A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

100 pct.

www.sundogbaelt.dk

Sund & Bælt Holding A/S

Vester Søgade 10

1601 København V

33 93 52 00

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Maj 2017

Peter Frederiksen

Jørn Tolstrup Rohde

Walter Christophersen

Claus Jensen

Ruth Schade

Lene Lange

Christina Bendixen Würtz

Martin Duus Hansen

Jens Villemoes

Mikkel Hemmingsen

Tlf.:

Formål:

Medlem

Medlem*

Adm. direktør

* Medarbejdervalgt

Selskabets formål er i overensstemmelse med lov

om Sund & Bælt Holding A/S at udøve ejerskab i

A/S Storebælt, A/S Øresund, Sund og Bælt

Partner A/S, A/S Femern Landanlæg, Femern A/S

samt BroBizz A/S. Selskabet ejer endvidere via

A/S Øresund halvdelen af Øresundsbro Konsortiet

I/S.

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Resultat før dagsværdiregulering

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

Trafik pr. døgn, Storebælt

Trafik pr. døgn, Øresund

195

29.766

18.486

213

29.817

18.337

239

31.128

18.964

268

32.548

19.308

252

33.983

20.284

-15

-9

-10

-7

3.530

2.428

1.074

124

46.863

-6.847

3.604

2.526

1.729

2.998

43.892

-3.850

3.754

2.662

2.240

166

44.458

-4.584

3.683

2.470

2.158

2.475

43.518

-2.943

3.570

1.999

1.798

933

43.886

-3.210

2013

2014

2015

2016

140

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Sund & Bælt Holding A/S driver og vedligeholder gennem Storebælt A/S forbindelsen over

Storebælt. Selskabet ejer endvidere via A/S Øresund, halvdelen af Øresundsbro Konsortiet

I/S, der ejer og driver Øresundsforbindelsen. A/S Øresund ejer, driver og vedligeholder end-

videre Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen.

Med tiden vil Sund & Bælt koncernen også skulle eje og drive den faste forbindelse over

Femern Bælt og tilhørende landanlæg. Gennem selskabet Femern A/S varetages opgaver

med projekterings- og senere anlægsarbejde samt finansieringen af en fast forbindelse over

Femern Bælt, mens finansieringen, ejerskabet og driften af de opgraderede landanlæg op til

den faste forbindelse er lagt i A/S Femern Landanlæg.

BroBizz A/S har til formål at være udsteder af brobizz-ordningen og lignende tjenester med

relation til transport og infrastruktur. Sund og Bælt Partner A/S kan udføre rådgivning vedrø-

rende planlægning, forberedelse, finansiering og anlæg samt drift og vedligehold af infra-

struktur. Staten garanterer for koncernens lån og øvrige finansielle instrumenter, idet Sund &

Bælt Partner A/S og BroBizz A/S dog ikke er omfattet af garantierne.

Endelig varetager Sund & Bælt Holding A/S opgaver i forbindelse med drift og vedligehold af

havneanlæg i Odden, Ebeltoft, Spodsbjerg og Tårs samt Sprogø Havmøllepark.

Resultater

Selskabets nettoomsætning udgjorde 3,6 mia. kr. i 2016, hvilket svarer til et fald på 3,1 pct.

sammenlignet med 2015,

jf. figur 2.88.

Faldet i omsætningen kan primært henføres til en

reduktion i jernbanevederlaget, som Banedanmark skal betale for at benytte jernbanestræk-

ningen over Storebælt. Faldet opvejes til dels af en øget omsætning fra vejforbindelsen på

Storebæltsforbindelsen, som steg 5,7 pct. til ca. 3,1 mia. kr. i 2016.

Figur 2.88

Nettoomsætning og omkostninger

Mia. kr.

2012

2013

2014

2015

2016

Nettoomsætning

Driftsomkostninger og afskrivninger

Overskudsgrad (h.akse)

Figur 2.89

Årets resultat

Mia. kr.

Pct.

Mia. kr.

2012

2013

2014

2015

2016

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Statens selskaber · Juni 2017

141

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Sund & Bælts samlede omkostninger udgjorde 1,6 mia. kr. i 2016, hvilket er en stigning på

29,5 pct. i forhold til 2015. Denne stigning er hovedsagligt drevet af en stigning i af- og ned-

skrivninger på 323 mio. kr., mens driftsomkostningerne steg 35 mio. kr. Den betydelige stig-

ning i af- og nedskrivningerne er et resultat af, at A/S Storebælt har foretaget en nedskrivning

af værdien af Sprogø Havmøllepark med 287 mio. kr. samt administrationsbygningen på

Ebeltoft havn med 20 mio. kr. Stigningen i driftsomkostningerne skyldes blandt andet forøge-

de driftsomkostninger i A/S Øresund som følge af overtagelse af ansvaret for vedligehold og

reinvesteringer på Øresundsbanen, mens lavere driftsomkostninger i A/S Storebælt trækker i

modsat retning.

Koncernens resultat før værdireguleringer og skat er inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet

I/S og viste et overskud på 1,8 mia. kr. i 2016, hvilket er et fald i forhold til 2015 på ca. 400

mio. kr. Det realiserede resultat før værdireguleringer og skat for 2016 er imidlertid ca. 180

mio. kr. højere end den forventning til årets resultat, der blev udmeldt i forbindelse med de-

lårsrapporten for 3. kvartal. Selskabet har i 2016 afdraget 1,2 mia. kr. på den rentebærende

nettogæld.

Årets resultat efter skat udgjorde et overskud på 933 mio. kr. Dagsværdireguleringer udgjor-

de en udgift på 617 mio. kr. i 2016, mens de i 2015 udgjorde en indtægt på ca. 1,0 mia. kr.

Dette er den væsentligste forklaring på faldet i årets resultat fra 2,5 mia. kr. til 933 mio. kr.,

jf.

figur 2.89.

Selskabets egenkapital er fortsat negativ og udgør -3,2 mia. kr. ultimo 2015 mod -2,9 mia. kr.

ultimo 2015,

jf. figur 2.90.

Egenkapitalen forventes reetableret inden for en tidshorisont på 5-

6 år regnet fra ultimo 2016.

Figur 2.90

Kapitalstruktur

Mia. kr.

Figur 2.91

Trafikvækst

Pct.

-2

-4

2012

2013

2014

2015

2016

Mia. kr.

-20

2012

2013

2014

2015

2016

-20

-2

-4

Fremmedkapital

Egenkapital

Øresund årlig vækst

Storebælt årlig vækst

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

På baggrund af et foreslået udbytte på 1,2 mia. kr. fra A/S Storebælt har Sund & Bælt Hol-

ding A/S udbetalt et ekstraordinært udbytte til staten på 1,2 mia. kr. i 2017.

142

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Det forventes, at der for 2017 fortsat vil være en positiv udvikling i trafikvæksten, hvilket vil

påvirke omsætningen positivt. Samlet set forventer koncernen et resultat før finansielle vær-

direguleringer og skat i intervallet 1,8 til 2,0 mia. kr.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale samt

målsætning for selskabet.

Rationale for statens ejerskab:

Rationalet for statens ejerskab af Sund & Bælt er at sikre

offentlig infrastruktur.

Målsætning:

Statens målsætning for Sund & Bælt er, at selskabet i overensstemmelse med

Lov om Sund & Bælt A/S skal eje aktierne i A/S Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbin-

delsen, Sund & Bælt Partner A/S, A/S Femern Landanlæg samt Brobizz A/S.

Statens målsætninger for Sund & Bælt fremgår desuden af tabel 2.25. Der arbejdes med at

fastsætte mere præcise finansielle mål for selskabet.

Tabel 2.25

Statens målsætninger og udbyttepolitik

Tilbagebetalingstid

Storebælt

Øresundsbro Konsortiet

A/S Øresund

Mål

30 år

34 år

51 år

Udbyttepolitik

Udbytte

Mål

9 mia. kr. frem til og med 2022

Regnet fra respektive åbningsdage.

Udbyttebetalingen på samlet 9 mia. kr. frem til og med 2022 (opgjort i 2008-priser) er en del af

medfinansieringen af den transportpolitiske aftale ”En grøn transportpolitik” fra 29. januar 2009.

Forretningsmæssig udvikling

I 2016 passerede 12,4 mio. køretøjer Storebæltsbroen, hvilket er en stigning på 4,4 pct. i

forhold til 2015. Tilsvarende steg vejtrafikken på Øresundsbroen svarende til en stigning på

5,1 pct.,

figur 2.91.

Stigningen i vejtrafikken på begge broer er primært drevet af personbiltra-

fikken og lastbiltrafikken, mens togtrafikken på begge broer er faldet med 1,7 pct. i forhold til

2015. For trafikstigning på Øresundsbroen kan 1 til 2 pct.-point henføres til grænsekontrollen

mellem Sverige og Danmark.

Tilbagebetalingstiden for Storebælt A/S er i 2016 reduceret med et år sammenlignet med

tidligere år og udgør 30 år efter åbningen af broen. Selskabet forventes således at være

gældsfrit i 2028. Tilbagebetalingstiden for A/S Øresund (landanlæggene op til Øresund)

Statens selskaber · Juni 2017

143

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

reduceres ligeledes med et år primært som følge af den øgede renteafdækning til lave renter

og udgør 51 år. For Øresundsbro Konsortiet er tilbagebetalingstiden uændret.

BroBizz A/S opnåede i 2016 som det første skandinaviske udsteder-selskab en EETS (Euro-

pæiske bompengetjeneste) registrering. Registreringen medfører, at selskabet nu formelt har

ret til at komme i dialog med alle EU-lande om at opnå adgang til betaling med BroBizz på

infrastrukturanlæg, der er omfattet EETS-bestemmelserne.

Derudover indgik forligskredsen bag Femern Bælt-forbindelsen den 4. marts 2016 en politisk

aftale om det videre forløb for projektet. Denne aftale gav Femern A/S mandat til at indgå

betingede kontrakter med foretrukne entreprenører.

Fire store anlægskontrakter blev underskrevet den 30. maj 2016 med en betingelse om, at

anlægsarbejdet først igangsættes, når den endelige tyske myndighedsgodkendelse er opnå-

et. De betingede kontrakter løber frem til og med 2019. Såfremt den tyske myndighedsgod-

kendelse ikke er opnået på det tidspunkt, er der indarbejdet en genforhandlingsmekanisme

med henblik på en eventuel forlængelse af kontrakterne efter 2019, hvis det på det tidspunkt

vurderes som den bedste løsning.

I foråret 2016 modtog selskabet klager over gennemførelse af udbuddene for tre af de fire

store tunnelentrepriser. I december 2016 kunne selskabet imidlertid meddele, at klagerne har

trukket klagesagerne tilbage. Der er således ikke flere igangværende klagesager.

Med den politiske aftale af den 4. marts 2016 fik A/S Femern Landanlæg og Banedanmark

mandat til at påbegynde opgraderingen af Ringsted-Femern banen ned til Nykøbing Falster,

og de første anlægsarbejder på strækningen er på den baggrund igangsat. Med denne del af

Femern Bælt-projektet vil jernbaneinfrastrukturen i Sydvestsjælland og Lolland-Falster blive

markant styrket med en reduktion af rejsetiderne til København med ca. 1/3.

144

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.27 TV 2 DANMARK A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

100 pct.

www.tv2.dk

TV 2 DANMARK A/S

Rugaardsvej 25

5100 Odense C

65 91 91 91

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Maj 2017

Lars Liebst

Merete Lundbye Møller

Bjørn Erichsen

Louise Gade

Anette K. Olesen

Palle Smed

Jørgen Badstue

Lisbeth Eskelund Madsen

Per Christiansen

Merete Eldrup

Tlf.:

Formål:

Medlem

Medlem*

Adm. direktør

* Medarbejdervalgt

Selskabets formål er at drive medievirksomhed og

anden hermed beslægtet eller relateret virksom-

hed. Selskabet skal drive public serviceprogram-

virksomhed i henhold til tilladelse udstedt af

kulturministeren, og det skal ske på et forretnings-

mæssigt grundlag.

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

Udsendelsestimer

Gennemsnitlig pris pr. udsendelses-

time

(t.kr.)

1.027

41.681

1.041

45.522

1.072

47.364

1.148

49.755

1.225

50.412

2.455

179

193

1.890

1.264

2.450

169

122

2.147

1.257

2.570

216

172

2.270

1.416

2.638

195

146

2.403

1.565

2.687

135

2.293

1.656

2013

2014

2015

2016

2016 er korrigeret for reklassifikation af renteswap.

Inkl. reklametimer.

Ekskl. reklametimer.

Statens selskaber · Juni 2017

145

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

TV 2 DANMARK (TV 2) har til formål at drive medievirksomhed, herunder public service-

programvirksomhed. Selskabet drives på et forretningsmæssigt grundlag.

Selskabet har følgende hovedaktiviteter:



Seks tv-kanaler: TV 2, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT, TV 2 NEWS og TV 2

FRI. Hovedkanalen TV 2 er underlagt public service-forpligtelser, som er fastlagt i en til-

ladelse. De øvrige kanaler er rent kommercielle kanaler.

Streamingstjenesten TV 2 PLAY, der giver mulighed for at se TV 2s programmer både

live og on demand via internettet.

tv2.dk og TV 2s apps, som er indgange til TV 2s frit tilgængelige digitale indhold.

Resultater

Selskabets omsætning steg i 2016 med 1,9 pct. til 2,7 mia. kr.,

jf. figur 2.92.

Den øgede om-

sætning kan primært tilskrives en stigning i den digitale omsætning på 28 pct., som hoved-

sagligt er drevet af TV 2 PLAY. Reklameomsætningen er på niveau med 2015.

Figur 2.92

Nettoomsætning og omkostninger

Mia. kr.

Pct.

Figur 2.93

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

200

150

100

Pct.

2012

2013

2014

2015

2016

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

2012

2013

2014

2015

2016

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Omkostningerne i 2016 blev 2,6 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 4,5 pct. i forhold til

2015. Stigningen skyldes højere omkostninger til sport som følge af EM i fodbold, EM i hånd-

bold og OL samt omkostninger til den digitale transformation, som i et vist omfang modsvares

af bortfald af nyproduceret julekalender og Folketingsvalg i 2015. Omkostningsstigningen

modsvares også af et mindre fald i administrationsomkostninger.

Resultat før finansielle poster (EBIT) efter kulturstøtte til dansk film (67 mio.kr.) blev 135

mio.kr. i 2016 og er som forventet af TV 2.

Resultat efter skat blev 79 mio. kr. i 2016,

jf. figur 2.93,

hvilket er et fald på ca. 67 mio. kr.

sammenlignet med 2015. Det lavere resultat kan bl.a. henføres til de højere indholdsomkost-

146

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

ninger samt en regnskabsteknisk reklassificering af renteswap ved indfrielse af prioritets-

gæld.

Egenkapitalen steg med 5,8 pct. til 1,7 mia. kr. som følge af overførsel af årets resultat. Som

resultat heraf samt på grund af et mindre fald i aktiverne steg soliditeten fra 65,1 pct. i 2015 til

72,2 pct. i 2016,

jf. figur 2.94.

Figur 2.94

Nettoomsætning og omkostninger

Mia. kr.

Pct.

Figur 2.95

Seerandel og traditionel tv-sening

Pct.

Min.

200

150

100

2012

2013

2014

2015

2016

Seerandel

Traditionel tv-sening (h. akse)

2012

2013

Egenkapital

Soliditet (h.akse)

2014

2015

2016

Fremmedkapital

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

TV 2 forventer en omsætningsvækst på ca. 2 pct. i 2017 fra et niveau på 2.687 mio. kr. i

2016. Resultatet før skat og finansielle poster (EBIT) forventes at være i niveauet 200-250

mio. kr. i 2017, hvilket er noget højere end EBIT i 2016 på 135 mio. kr. Selskabets forvent-

ninger er under forudsætning af, at reklameomsætningen er på niveau med 2016. Yderligere

forudsættes en stigning i abonnementsomsætningen på ca. 5 pct. i forhold til 2016. Væksten

forventes primært drevet af TV 2 PLAY. Endelig forventes omkostningerne at falde med 100

mio. kr., da 2017 er et mindre sportsår end 2016.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

Rationale for statens ejerskab:

Statens ejerskab af TV 2 er begrundet i selskabets public

service-forpligtelser på hovedkanal.

Målsætning:

Den overordnede målsætning for TV 2 (koncernen) er fastsat i Lov om TV

2/DANMARK A/S. Det følger heraf, at:



Selskabet skal drive public service-programvirksomhed, såfremt der er meddelt tilladelse

hertil efter kapitel 6 a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Selskabet skal drives på et forretningsmæssigt grundlag.

Statens selskaber · Juni 2017

147

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Finansielle mål:

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til målsætningen for TV 2

har staten fastsat en række finansielle mål for selskabet,

jf. tabel 2.26.

Tabel 2.26

Statens langsigtede afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Afkast

Afkast af investeret kapital

(EBIT/investeret kapital)

Overskudsgrad (EBIT/omsætning)

Realiseret 2016

10,7 pct.

5,0 pct.

Mål

15 pct. (+/- 3)

Ca. 10 pct.

Kapitalstruktur

Nettorentebærende gæld/EBITDA

Realiseret 2016

-1,7

Mål

0-2

Udbyttepolitik

Udbytte

2016

Mål

Som udgangspunkt 40-60 pct.

af årets resultat efter skat

Mål på lang sigt. TV 2 opgør også overskudsgrad før kulturstøtte til dansk film.

Det negative fortegn kan forklares ved, at selskabet i 2016 har nettoindeståender.

Mål på mellemlangt sigt.

Udbyttet reguleres i udgangspunkt, hvis nettorentebærende gæld/EBITDA er under 0 eller større end

2. Dog tages der hensyn til, at målene i henhold til forretningsplan for de kommende år kan nås,

herunder at nettorentebærende gæld/EBITDA kan holdes inden for det nævnte interval, samt at TV

2/DANMARK A/S vil kunne foretage nødvendige investeringer. Udbyttepolitikken er pt.

suspenderet grundet manglende afklaring på retskrav.

Der er ikke udbetalt udbytte til den danske stat for regnskabsåret 2016, idet udbyttepolitikken

for TV 2 er suspenderet, indtil der er afklaring af en række udestående sager ved Østre

Landsret med krav om erstatning for virkningen af reklameårsrabatter i 2000-2011 samt krav

om betaling af ulovlighedsrente som følge af (påstået) ulovlig statsstøtte til TV 2 i 1995-2002.

Det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvornår en afklaring af retskravene kan forventes,

men sagerne forventes at være langvarige.

Forretningsmæssig udvikling

Digitalisering, internationalisering og ændrede medievaner skaber udfordrende markedsbe-

tingelser for den danske mediebranche. Traditionel tv-sening faldt 7 pct. i 2016 og hus-

standspenetration for traditionelle tv-pakker faldt ca. 4 pct. og skal kompenseres af digital

vækst på andre platforme. Selskabet har samlet set for alle sine kanaler øget seerandelen

blandt alle danskere og har fortsat øget vækst på det digitale område.

Stigningen i seerandelen er hovedsagligt drevet af hovedkanalen, TV 2 SPORT og TV 2 FRI,

og den samlede seerandel steg 1,2 pct.-point til 38,0 pct.,

jf. figur 2.95.

148

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

TV 2 har fortsat fokus på den digitale transformation og tilpasning til ændret forbrugeradfærd.

TV 2 PLAY rundede 300.000 abonnenter i 2016, og væksten kan blandt andet tilskrives TV

2s omfattede programudbud, målrettet markedsføring, forbedrede tekniske løsninger, øget

brug af data og forbedret interaktivitet med brugerne.

Statens selskaber · Juni 2017

149

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.28 Udviklingsselskabet By & Havn I/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er primært at udvikle arealerne

i Ørestad og Københavns Havn, samt at drive

havnevirksomhed i København. Selskabet blev

stiftet ved oplæsningen af Ørestadsselskabet I/S

og Københavns Havn A/S 2007.

5 pct.

www.byoghavn.dk

Nordre Toldbod 7

1013 København K.

33 76 98 00

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Medlem*

Maj 2017

Carsten Koch

Mads Lebech

Lars Berg Dueholm

Morten Kabell

Dorte Krak

Lars Weiss

John Becher Krommes

Ida Lysbeck Madsen

Adm. direktør

Jens Kramer Mikkelsen

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettoomsætning

Værdiregulering af investeringsejen-

domme

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

110

111

113

114

-57

-1

-32

127

-23

204

-24

122

-26

210

-24

322

-280

-182

-922

13.181

-4.169

418

384

529

1.092

13.314

-3.082

443

761

902

-267

13.912

-3.370

479

395

586

1.001

15.631

-4.070

475

822

998

354

15.751

-3.756

2013

2014

2015

2016

Anm.: Regnskabet er for moderselskabet, da der ikke er udarbejdet koncernregnskab i perioden 2010-2016.

150

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Hovedformålet for Udviklingsselskabet By & Havn I/S er at varetage arealudviklingen i Øre-

staden og Københavns Havn samt havnedriften i Københavns Havn. By & Havn har endvide-

re ejerandele i en række selskaber.

Havnedriften varetages af Copenhagen Malmö Ports AB, hvor Udviklingsselskabet By &

Havn I/S har en ejerandel på 50 pct. Den øvrige ejerandel deles mellem Malmø Kommune

samt en række andre selskaber.

Københavns Kommune ejer 95 pct. af Udviklingsselskabet By & Havn I/S, mens den danske

stat ejer 5 pct. Interessenterne hæfter ubegrænset og solidarisk for selskabets forpligtelser.

Resultater

Selskabets nettoomsætning udgjorde 475 mio. kr. i 2016, hvilket er et fald på 0,8 pct. sam-

menlignet med året før,

jf. figur 2.96.

Faldet kan primært henføres til et fald i indtægter fra

modtagelse af jord i Nordhavn som følge af begrænset kapacitet til at modtage mere ren jord.

Faldet i indtægter fra modtagelse af jord modsvares delvist af øgede indtægter fra parkering

og udlejning.

Figur 2.96

Nettoomsætning, omkostninger og værdi-

regulering af investeringsejendomme

Mio. kr.

900

600

300

-300

2012

2013

2014

2015

2016

Pct.

300

200

100

Figur 2.97

Resultat

Mio. kr.

1500

1000

500

-500

Mio. kr.

1.500

1.000

500

-500

-1.000

2012

2013

2014

2015

2016

-100

Nettoomsætning

Omkostninger

Værdiregulering af investeringsejendomme

Overskudsgrad (h.akse)

-1000

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Selskabets omkostninger er faldet med 1,0 pct. fra 304 mio. kr. i 2015 til 301 mio. kr. i 2016.

Faldet kan henføres til reducerede eksterne omkostninger samt af- og nedskrivninger på

henholdsvis 1 mio. kr. og 2 mio. kr.

Årets resultat før markedsværdiregulering af gæld udgør 839 mio. kr. mod 473 mio. kr. i

2015. Fremgangen i resultatet kan henføres til værdireguleringer af investeringsejendomme,

der ligger 427 mio. kr. højere i 2016 end året før. Årets samlede resultat for 2016 blev et

overskud på 354 mio. kr. mod et overskud på 1 mia. kr. i 2015,

jf. figur 2.97.

Det lavere resul-

Statens selskaber · Juni 2017

151

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

tat skyldes, at selskabets gæld i 2015 blev nedskrevet med 528 mio. kr. som følge af et lavt

renteniveau, hvorimod gælden i 2016 blev opskrevet med 484 mio. kr.

Selskabets egenkapital er forbedret fra -4,1 mia. kr. ultimo 2015 til -3,8 mia. ultimo 2016,

jf.

figur 2.98.

Forbedringen i egenkapitalen kan henføres til det positive årsresultat.

Figur 2.98

Kapitalstruktur

Figur 2.99

Drifts-, investerings- og

finansieringsaktivitet

Mia. kr.

-10

2012

2013

2014

2015

2016

Mia. kr.

-10

Mia. kr.

-1

-2

2012

2013

2014

2015

Mia. kr.

-1

-2

2016

Driftsaktivitet

Investeringsaktivitet

Fremmedkapital

Egenkapital

Finansieringsaktivitet

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Udviklingsselskabet By & Havn I/S betaler ikke udbytte til ejerne for 2016.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

Rationale for statens ejerskab:

Rationalet for statens ejerskab af Udviklingsselskabet By &

Havn I/S er, at selskabet udvikler arealer i Ørestad og Københavns Havn med henblik på at

tilvejebringe statslig medfinansiering af den københavnske metro.

Målsætning:

Statens målsætning for Udviklingsselskabet By & Havn I/S er, at selskabet via

størst mulig værdiskabelse skal afvikle selskabets gæld og på sigt skabe grundlag for over-

skud til ejerne. Dette skal ske gennem udvikling af interessentskabets arealer samt ved at

forestå havnedrift i Københavns Havn.

Finansielle mål:

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til Udviklingsselskabet By &

Havn I/S’s målsætning har staten fastsat en række finansielle mål for selskabet, herunder

afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik,

jf. tabel 2.27.

152

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.27

Statens afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Afkast

Mål

Selskabet skal frem mod 2019 forbedre egenkapitalen (ekskl. værdireguleringer af

gæld og regnskabsmæssige effekter af Principaftalen) med 1 mia. kr., sælge ca.

620.000 etagemeter byggeret svarende til nettosalgsindtægter på 2,9 mia.kr. samt

øge den løbende pengestrøm fra driften så denne mindst svarer til realforrentningen

af selskabets gæld.

Kapitalstruktur

Mål

Nedbringelse af gælden er et prioriteret mål for selskabet og dets ejere.

Udbyttepolitik

Interessentskabet skal arbejde for at afvikle den gæld, som interessentskabet har

stiftet.

Forretningsmæssig udvikling

Udviklingsselskabet By & Havn I/S har fokus på en række forretningsområder, herunder

særligt arealudvikling i Ørestaden, Nordhavn, Sydhavnen og Marmormolen. Udviklingspoten-

tialet for Nordhavnen er blevet styrket i forbindelse med, at der er indgået politisk aftale om at

etablere metro til Nordhavnen, som Udviklingsselskabet By & Havn I/S har bidraget med

finansiering til.

Som følge af den hurtige udvikling på ejendomsmarkedet er der stort set udsolgt af lokalplan-

lagte byggeretter til boliger både i Nordhavn, i Sydhavnen og i Ørestad. For at kunne imøde-

komme efterspørgslen afholdt selskabet i løbet af 2016 tre konkurrencer om masterplaner.

Det drejer sig om Kronløbsøen, Christiansholm (Papirøen) og Ørestad Fælled Kvarter, der

tilsammen rummer mere end 330.000 etagemeter bolig og erhverv. Områderne ventes udvik-

let over de kommende 5-10 år afhængig af efterspørgslen i markedet.

De mange byområder, der udvikles, indebærer behov for ny infrastruktur i form af veje, forsy-

ningsledninger, parkeringsanlæg mv. I 2016 investerede selskabet for 467 mio. kr. i infra-

struktur. I 2016 blev investeringen i et parkeringsanlæg i Indre Nordhavn afsluttet, mens et

nyt i Ørestad blev igangsat.

Københavns Kommunes Borgerrepræsentation vedtog i 2016 et tillæg til lokalplan for Tegl-

værkshavnen, der muliggør udnyttelse af det sidste byggefelt på Teglholmen til rent bolig-

byggeri med en blanding af private og almene boliger. Der forventes overtagelse primo 2017.

I Udviklingsselskabet By & Havn IS’s kommende strategiperiode frem mod 2019 er målet at

forbedre egenkapitalen med 1 mia. kr. ekskl. bidrag til etablering af Nordhavnstunellen og

ekskl. markedsværdireguleringer af gæld. Selskabet vil endvidere styrke sin driftsindtjening

målt i forhold til rentebelastningen fra selskabets gæld, hvilket skal opnås via salg af bygger-

etter på 3,7 mia. kr.

Statens selskaber · Juni 2017

153

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.29 Vestjysk Bank A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

At drive bankvirksomhed samt anden ifølge

banklovgivningen tilladt virksomhed

1) Eksklusiv aktier ejet af Finansiel Stabilitet.

81 pct.

www.vestjyskbank.dk

Torvet 4-5

7620 Lemvig

96 63 20 00

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Medlem*

Maj 2017

Vagn Thorsager

Lars Holst

Anders Bech

Jens Erik Christensen

Karina Boldsen

Bent Simonsen

Jacob Møllgaard

Martin Sand Thomsen

Palle Hoffmann

Adm. direktør

* Medarbejdervalgt

Jan Ulsø Madsen

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettorente- og gebyrindtægter

Nedskrivninger på udlån og tilgode-

havende mv.

Resultat før skat

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Hybridkapital

Pct.

Egenkapitalens forrentning

Solvensprocent

Kernekapitalprocent

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

621

563

523

500

459

-107

-47

-17

1.176

1.515

-1.148

-1.447

32.773

998

1.453

1.088

1.073

-442

26.112

887

1.105

995

683

-188

21.804

1.362

462

951

370

21.114

1.404

461

909

416

19.895

1.487

462

2013

2014

2015

2016

Anm.: Resultatet for Aarhus Lokalbank indgår i Vestjysk Banks resultatopgørelse fra 1. april 2012.

Aktiver og passiver fra Aarhus Lokalbank er medregnet i balancen fra ultimo 2012.

I 2014 og 2015 er 75 mio. kr. konverteret fra hybridkapital til egenkapital.

154

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Vestjysk Bank A/S har hovedsæde i Lemvig og primært geografisk markedsområde i Midtjyl-

land. Banken har ca. 450 medarbejdere fordelt på 15 afdelinger i Jylland.

Staten opnåede 20. februar 2012 en ejerandel i Vestjysk Bank A/S på 53 pct., idet banken

valgte at konvertere 292 mio. kr. af de statslige kapitalindskud til aktier i overensstemmelse

med Kreditpakken. Kort herefter – i marts 2012 – fusionerede Vestjysk Bank A/S med Aarhus

Lokalbank A/S, hvori staten havde en ejerandel på 45 pct. Efter fusionen af de to banker var

statens ejerandel i den fusionerede Vestjysk Bank A/S 52 pct. I oktober 2013 samt januar

2014 valgte banken at konvertere yderligere statslig hybridkapital, hvorfor staten nu ejer 81

pct. af aktierne i banken.

Resultater

Samlet set faldt Vestjysk Bank nettorente- og gebyrindtægter fra 949 mio. kr. i 2015 til 907

mio. kr. i 2016, hvilket er trukket af lavere udlånsvolumen og øget prispres på renteindtægter,

jf. figur 2.100.

Faldet bliver dog mere end opvejet af kursreguleringer, som steg fra 17 mio. kr.

i 2015 til 65 mio. kr. i 2016.

Figur 2.100

Nettorente- og gebyrindtægter

Mio. kr.

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2012

2013

2014

2015

2016

Nettorente- og gebyrindtægter

Omkostninger inkl. nedskrivninger

Indtj. pr. omkostningskrone (h.akse)

0,5

Kr.

1,5

Figur 2.101

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

300

-300

-600

-900

-1200

-1500

2012

2013

2014

2015

2016

Pct.

-25

-50

-75

-100

-125

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

De samlede driftsudgifter og afskrivninger udgjorde 505 mio. kr. i 2016 mod 569 mio. kr. i

2015. De lavere omkostninger kan henføres til omkostningsbesparelser realiseret efter gen-

nemførte organisatoriske ændringer i september 2015, hvor banken bogførte omkostninger til

fratrædelser.

Samlet set medfører dette en stigning i basisresultatet før nedskrivninger fra 420 mio. kr. i

2015 til 499 mio. kr. i 2016. Behovet for nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv. steg

dog fra 370 mio. kr. i 2015 til 416 mio. kr. i 2016,

jf. figur 2.103.

Dette hænger sammen med

landbrugets fortsatte markante økonomiske udfordringer med et meget lavt niveau for afreg-

ningspriser gennem det meste af 2016. Niveauet for nedskrivninger er højere end sektoren

Statens selskaber · Juni 2017

155

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

generelt, men skal dog ses i lyset af bankens relativt høje eksponering mod landbrugssekto-

ren.

Efter skat realiserede Vestjysk Bank i 2016 et resultat efter skat på 80 mio. kr., hvilket er en

stigning fra 49 mio. kr. i 2015. Efter skat er forrentningen af egenkapitalen 5,5 pct. i 2016,

hvilket er en stigning fra 3,6 pct. i 2015,

jf. figur 2.102.

Ultimo 2016 udgjorde bankens udlån 12,5 mia. kr., hvilket er 0,9 mia. kr. lavere end året før.

Banken fortsætter således sin slankning af balancen, der har fundet sted siden 2012, hvor de

samlede udlån var 20,7 mia. kr. Desuden sænkes bankens nettoeksponering mod landbruget

til 17,3 pct. fra 17,5 pct. i slutningen af 2015.

Ultimo 2016 udgør kapitalprocenten 13,0 pct. mens det individuelle solvensbehov er på 10,6

pct., svarende til en overdækning på 2,4 pct.-point eller 388 mio. kr.

I forhold til Finanstilsynets såkaldte ”bløde krav” har banken dog pr. 1. januar 2017 en under-

dækning på 0,7 pct.-point – svarende til 116 mio. kr. Som konsekvens af denne underdæk-

ning har banken jf. § 125 i lov om finansiel virksomhed udarbejdet en kapitalbevaringsplan.

Planen er efterfølgende vurderet og godkendt af Finanstilsynet.

Figur 2.102

Kapitalstruktur

Figur 2.103

Nedskrivninger

Mio. kr.

1600

1200

800

400

2012

2013

2014

2015

2016

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.

Mio. kr.

1600

1200

800

400

Mia. kr.

Pct.

2012

2013

2014

2015

2016

Supplerende kapital

Hybridkapital

Egenkapital

Solvens (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Banken udbetaler ikke udbytte for 2016.

Bankens samlede forretningsomfang forventes, med udgangspunkt i uændrede konjunktur-

forhold, at kunne genere et basisresultat før nedskrivninger i niveauet 400-450 mio. kr. Beho-

vet for nedskrivninger forventes at udvise et fald. Under uændrede konjunkturforhold er ledel-

sens forventning, at behovet for nedskrivninger vil kunne absorberes i bankens basisresultat

og tillige opnå en væsentlig forbedring af konsolideringen i 2017.

Hvis forbedringerne, som er set i 3. og 4. kvartal af 2016, i afregningspriser på svinekød og

mælk ikke fastholdes i 2017, kan bankens betydelige eksponering mod landbruget indebære

156

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

et øget behov for nedskrivninger i forhold til ledelsens aktuelle estimater for 2017. Tilsvaren-

de kan gøre sig gældende, hvis konjunkturerne generelt forværres. Konsekvenserne af en

eventuel forværring af det økonomiske klima for landbruget og/eller øvrige brancher vil såle-

des reducere bankens muligheder for at konsolidere sig i 2017.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale og

målsætning for selskabet.

Rationale for statens ejerskab:

Der er reelt ikke et rationale for statens ejerskab af banken

og målet er på sigt at afhænde den.

Målsætning:

Statens målsætning for Vestjysk Bank er forretningsmæssig, hvilket indebærer,

at selskabet skal sikre størst mulig værdi for dets aktionærer. Staten har en langsigtet mål-

sætning om, at banken på sigt skal skabe et markedskonformt afkast,

jf. tabel 2.28

Tabel 2.28

Statens langsigtede afkastmål

Mål

Afkastmål

Markedskonformt afkast

Forretningsmæssig udvikling

Fremgangen i 2016 er et signal om, at banken fortsat bevæger sig i en positiv retning i for-

hold til den vanskelige periode, som Vestjysk Bank har befundet sig i siden 2009, hvor ban-

ken for alvor begyndte at bogføre betydelige nedskrivninger på deres udlån.

Ifølge bankens årsrapport vil handlingsplanen for 2016 blive styrket og i 2017 og frem vil

handlingspunkterne være,



Undersøge mulighederne for optagelse af yderligere supplerende kapital, i form af en

aktieemission eventuelt i kombination med andre kapitalinstrumenter

Fastholdelse af bankens nuværende forretningsomfang gennem fokus på bankens eksi-

sterende kunders behov for lån og kreditter samt tilgang af nye gode privatkunder og so-

lide erhvervskunder i segmentet af små og mellemstore virksomheder

Nedbringelse af bankens samlede eksponering indenfor landbrug og fast ejendom

Fortsat aktivt arbejde med bankens svage og nedskrivningsramte kunder for at reducere

bankens samlede nedskrivningsbehov

Fokus på fastholde af omkostningsprocent i niveauet 50



Statens selskaber · Juni 2017

157

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse



Øge indtjeningen på især investeringsområdet ved at øge bankens kunders andel af

pulje- og værdiplejeprodukter

Øget digitalisering af bankens gennem effektivisering af interne processer og nye tilbud

til bankens kunder

Fastholde en god likviditetsmæssig position gennem balance i udviklingen mellem ban-

kens bruttoudlån og indlån

EU kommissionen har i december 2015 indledt en nærmere undersøgelse af, hvorvidt den

danske støtte til Vestjysk Bank i 2012 er i overensstemmelse med reglerne for EU statsstøtte.

Kommissionen vil især undersøge, hvorvidt Vestjysk Banks omstruktureringsplan kan gen-

skabe bankens levedygtighed på sigt uden at virke konkurrenceforvridende på markedet.

Tidshorisonten for denne undersøgelse samt godkendelsesprocessen kendes ikke.

Ledelsen i Vestjysk Bank vurderer ikke, at der fra EU-Kommissionens side vil blive rejst krav,

som banken aktuelt ikke kan opfylde.

Vigtigheden af at få afklaret den endelige godkendelse understreges af, at banken ultimativt

kan blive bragt i en situation, hvor spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af statsstøtte kan

komme på tale.

Kursudvikling

I løbet af 2016 er Vestjysk Banks aktiekurs steget 67,7 pct. Efter årsskiftet er aktien steget

yderligere i værdi og var d. 1. maj 2017 steget med 92,3 pct. i forhold til 1. januar 2016,

jf.

figur 2.104.

Pr. 1. maj 2017 koster en aktie i Vestjysk Bank 14,9 kr., hvilket giver Vestjysk

Bank en samlet markedsværdi af 2,3 mia. kr. Dette giver statens aktiepost en børsværdi af

1,8 mia. kr.

Figur 2.104

Kursudviklingen for Vestjysk Bank A/S, indeks

1. januar 2016 = 100

250

200

150

100

01-01-2016

250

200

150

100

01-05-2017

01-03-2016

01-05-2016

01-07-2016

01-09-2016

01-11-2016

01-01-2017

OMX C20 CAP

01-03-2017

Vestjysk Bank

Anm.: Aktiekursen er opgjort pr. 1. maj 2017 som lukkekursen.

Kilde: Euroinvestor, egne beregninger.

158

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.30 Vækstfonden

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Fonden fungerer som statens uafhængige finan-

sieringsfond med egen selvstændig lov og besty-

relse. Fondens formål er at fremme vækst og

fornyelse i især små og mellemstore virksomhe-

der.

100 pct.

www.vf.dk

Strandvejen 104A

2900 Hellerup

35 29 86 00

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Formand

Medlem

Maj 2017

Carsten Koch

Kirsten Drejer

Lars Holst

Ilse Jacobsen

Ole Krog

Anders Thoustrup

Adm. direktør

Christian Motzfeldt

Regnskabstal

2012

Mio. kr.

Nettoindtægter

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

105

123

-1

-40

3.965

2.717

4.606

2.730

903

814

6.303

3.550

839

723

8.499

4.278

728

610

10.414

4.888

2013

2014

2015

2016

Finansielle poster i alt.

Statens selskaber · Juni 2017

159

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Vækstfonden fungerer som statens uafhængige finansieringsfond med egen selvstændig lov

og bestyrelse. Fondens formål er at fremme vækst og fornyelse i især små og mellemstore

virksomheder for på den måde at opnå størst muligt samfundsøkonomisk afkast.

Fondens aktiviteter omfatter bl.a. investeringer i private fonde, investeringer i opstartsvirk-

somheder samt lån, garantier og kautioner til små og mellemstore virksomheder. Vækstfon-

den investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og yder lån og stiller

garantier og kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter. Hertil kommer andre

aktiviteter som f.eks. kapitalforvaltning og administration af investeringer for tredjemand

(fund-of-funds investeringer).

Resultater

Vækstfondens nettoindtægter udgjorde 728 mio. kr. i 2016 mod 839 mio. kr. i 2015, hvilket er

et fald på 13,2 pct.,

jf. figur 2.105.

Faldet i nettoindtægterne kan primært tilskrives et fald i

nettoindtægterne fra VF Venture, der faldt fra 362 mio. kr. i 2015 til 90 mio. kr. i 2016, hvor

2016 var positivt påvirket af salget af Universal Robots. Dette fald modsvares af fremgang for

VF Fonde samt VF Lån, Garantier og Kautioner.

Figur 2.105

Nettoindtægter og omkostninger

Mio. kr.

1.000

750

500

250

2012

2013

2014

2015

2016

Mio. kr.

1.000

750

500

250

Figur 2.106

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

900

600

300

-300

2012

2013

2014

2015

2016

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Pct.

-10

Nettoindtægter

Omkostninger

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Selskabets administrationsomkostninger udgjorde 146 mio. kr. i 2016, hvilket er på niveau

med 2015. Antallet af medarbejdere er imidlertid steget, hvilket har medført stigning i perso-

nalerelaterede omkostninger. Dette modsvares dog af et fald som følge af tilbageførsel af

hensættelse til lønsumsafgift (engangsoverførsel i 2016) samt besparelser på markedsføring.

Årets resultat udgjorde 610 mio. kr. i 2016, hvilket er 15,7 pct. lavere end i 2015,

jf. figur

2.106.

Vækstfondens tre forretningsområder (VF Fonde, VF Venture og VF Lån, Garantier

og Kautioner) bidrog alle positivt til resultatet, men er især drevet af en værditilvækst i flere af

de virksomheder, hvori Vækstfonden har foretaget egenkapitalinvesteringer enten direkte

eller indirekte. Af Vækstfondens 47 fondsinvesteringer bidrog 24 positivt til årets resultat.

160

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Årets resultat skal imidlertid ses i lyset af, at resultatet for 2015 var kraftigt påvirket af salget

af Universal Robots.

I 2016 var der ligeledes enkeltstående begivenheder, der i høj grad bidrog til årets resultat.

Biotekvirksomheden Forward Pharma bidrog med en værdistigning på 378 mio. kr., hvilket er

et resultat af den aftale, selskabet indgik med det amerikanske biotekselskab Biogen Idec om

at sælge sine patenter til behandling af multipel sklerose.

Figur 2.107

Kapitalstruktur

Figur 2.108

Vækstlån, Ansvarlige lån og

Etableringslån

Pct.

600

Mio. kr.

1.500

1.200

900

Antal

400

300

200

100

2012

2013

2014

2015

2016

Udbetalinger

Antal virksomheder (h.akse)

Mia. kr.

2012

2013

2014

2015

2016

Egenkapital

Soliditet (h.akse)

Fremmedkapital

300

Anm.: Egenkapitalen, som indgår i 2016-tallet, er ikke korrigeret for ændringer i udbyttepolitikken. Fra juni

2014 indgår Etableringslån til landbrug i de samlede udbetalinger.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Vækstfonden forventer i 2017 at nå ud til endnu flere virksomheder over hele landet med

finansiering. Det gælder ikke mindst landbruget, hvor etableringen af Dansk Landbrugskapital

vil bidrage positivt til aktiviteten. Vækstfonden forventer ligeledes et betydeligt overskud i

2017, og alle tre forretningsområder forventes at bidrage positivt hertil.

Ejerskabsrationale og strategiske målsætninger

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse har staten taget stilling til ejerskabets rationale, mål-

sætning for selskabet samt finansielle mål.

Rationale for statens ejerskab:

Rationalet for statens ejerskab af Vækstfonden er, at sel-

skabet fremmer vækst og fornyelse i små og mellemstore virksomheder igennem investerin-

ger i private fonde og opstartsvirksomheder samt ved at yde lån og kautioner til små og mel-

lemstore virksomheder på områder, hvor de private aktører har vanskeligt ved at stille finan-

siering til rådighed.

Statens selskaber · Juni 2017

161

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Målsætning:

Vækstfondens formål tilgodeses gennem medfinansiering af især små og mel-

lemstore virksomheders omkostninger til gennemførelse af perspektivrige og risikobetonede

udviklingsprojekter inden for følgende områder:



Forskning og udvikling af produkter, produktionsmetoder eller serviceydelser

Markedsudvikling

Finansielle mål:

For at understøtte selskabets målsætning, har staten fastsat en række

finansielle mål for selskabet, herunder afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik,

jf.

tabel 2.29.

Udbyttepolitikken blev fastsat sammen med Erhvervsministeriet i forbindelse med, at der blev

indgået aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og

SF om udvikling af Nordsøen i marts 2017 Modellen for en udbyttepolitik indebærer, at der

udbetales udbytter på op til 50 pct. af det årlige overskud i det forrige regnskabsår med et loft

på de årlige udbetalinger.

Tabel 2.29

Statens afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Afkast

Mål

Egenkapitalafkast mindst svarende til 10-årig statsobligationsrente

Kapitalstruktur

Mål

Likviditetsberedskab skal mindst modsvare de vægtede tilsagn henover de flg. 10 år

Udbyttepolitik

Mål

Udbyttepolitikken for Vækstfonden indebærer, at der fra Vækstfonden udbetales

udbytter på maksimalt 125 mio. kr. i 2017 på baggrund af regnskabet for 2016. I

2018-2020 udbetales maksimalt 200 mio. kr. årligt, og fra 2021 vil udbyttebetalingen

maksimalt udgøre 100 mio. kr. årligt.

Likviditetsberedskab opgøres som kassebeholdning + likvide aktiver. Ved beregning af de vægtede

tilsagn vægtes den likviditet, der forventes at blive kaldt inden for de første to år, med 100 pct., mens

den likviditet, der forventes at blive kaldt inden for 3-5 år, vægtes med 50 pct., og endelig de tilsagn,

der ligger ud over 5 år, med 25 pct.

Forretningsmæssig udvikling

725 virksomheder i 2016 fik enten et lån, en garanti eller en kaution for sammenlagt 1,8 mia.

kr. fra Vækstfonden, hvilket er ca. 100 mio. kr. mere end i 2015.

Af de 725 virksomheder gjorde 342 virksomheder brug af Vækstlån, Ansvarlige lån og Etable-

ringslån svarende til 1,2 mia. kr.,

jf. figur 2.108.

Efterspørgslen efter disse produkter blandt de

danske virksomheder er fortsat stigende. Denne efterspørgsel blev yderligere styrket af, at

minimumsgrænsen for lån fra Vækstfonden i april 2016 blev sat ned fra 2 mio. kr. til 1 mio. kr.

162

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse



”Ansvarlige lån” blev introduceret i 2012. ”Ansvarlige lån” er efterstillet øvrige lån og

styrker kapitalgrundlaget i virksomheder, hvor egenkapitalen er for spinkel til at pengein-

stitutter vil øge deres långivning.

”Vækstlån” og ”vækstgaranti” blev introduceret i 2013. ”Vækstlån” erstattede Vækstkau-

tioner over 2 mio. kr., og giver mulighed for at yde lån til virksomheder inden for en ram-

me på op til 6 mia. kr. Samtidig blev ”små vækstkautioner” for pengeinstitutter og andre

finansieringsinstitutters udlån til virksomheder under 2 mio. kr. introduceret.

”Vækstlån til iværksættere” blev introduceret i 2014. Det er et produkt særligt målrettet

iværksættere og nystartede virksomheder, der har vanskeligt ved at få finansieret deres

projekter fordi de ikke har mulighed for at stille med tilstrækkelige sikkerheder.

”Etableringslån til landbrug” blev indført i 2014 og henvender sig til yngre landmænd med

ambitioner om at overtage og udvikle en eksisterende bedrift.



Yderligere foretog Vækstfonden i 2016 gennem VF Fonde, der investerer i private investe-

ringsfonde, syv nye fondsinvesteringer, hvoraf tre af investeringerne er foretaget gennem

henholdsvis Dansk Vækstkapital I og II. Det samlet beløb for de syv investeringer er ca. 1,0

mia. kr.

VF Fonde har ved udgangen af 2016 givet kapitaltilsagn til i alt 45 porteføljefonde for et sam-

let beløb på 8,5 mia. kr. Disse fondes porteføljer bestod ved udgangen af 2016 af i alt 305

aktive virksomheder. Heraf er 18 af fondene i Dansk Vækstkapital I’s og II’s porteføljer for et

samlet beløb på ca. 3,0 mia. kr. Der er ud af det samlede tilsagn ved udgangen af 2016

udbetalt 6,1 mia. kr.

Ved udgangen af 2015 udløb Dansk Vækstkapital I’s aktive investeringsperiode. Inden inve-

steringsperiodens udløb, afgav fonden et betinget investeringstilsagn til Sunstone Technolo-

gy Ventures IV, som i løbet af 2016 udmøntede sig i gennemførslen af en investering på 157

mio. kr.

Ligeledes investerede VF Venture i 2016 i seks nye virksomheder inden for ICT, it og med-

tech. VF Venture er Vækstfondens afdeling for direkte egenkapitalinvesteringer i danske

innovative virksomheder med højt vækstpotentiale. I 2016 har VF Ventures i alt investeret i

28 porteføljeselskaber for i alt 182 mio. kr., hvori de seks nye investeringer er medregnet.

Danmarks Grønne Investeringsfond blev etableret i 2015 med en udlånskapital på 2,0 mia.

kr. (med mulighed for udvidelse op til 5,0 mia.kr.) med det formål at fremme den grønne

omstilling af samfundet ved at yde lån på rimelige vilkår til investeringer inden for fx energi-

besparelser, vedvarende energianlæg og større ressourceeffektivitet. Fonden gav i 2016

tilsagn om finansiering for 473 mio. kr. fordelt på 15 projekter, og den samlede udbetaling for

året blev på 94 mio. kr. Vækstfonden er sekretariat for fonden.

Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) lancerede i 2016 en ny business

angel matching fond på 200 mio. kr. I samarbejde med danske business angels er målet at

investere i 100-150 små og mellemstore danske virksomheder. Fonden skal styrke det sam-

Statens selskaber · Juni 2017

163

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

lede omfang af business angel-investeringer i Danmark og dermed øge udbuddet af risikovil-

lig kapital i markedet.

I maj 2016 etablerede Vækstfonden, A.P. Møller Mærsk, Danske Bank, DI, LEGO og Novo

Nordisk i samarbejde med Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og Uddannelses- og

Forskningsministeriet foreningen, DenmarkBridge. DenmarkBridge skal sikre danske virk-

somheder og iværksættere bedre adgang til viden, netværk og kapital i Silicon Valley. For-

eningen tilbyder medlemskab til danske virksomheder.

Endeligt blev der i november 2016 præsenteret en plan for den nye fond, Dansk Landbrugs-

kapital, der med risikovillige lån skal bidrage til at udvikle dansk landbrug. Fonden har til

formål at stille risikovillig finansiering for op mod 2,0 mia. kr. til rådighed for effektive, veldrev-

ne landbrug med høj gældsprocent. Vækstfonden skal drive fonden, der sigter efter at udste-

de de første lån i 2017.

164

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Kapitel 0

Definitioner af finansielle

nøgletal

Nyt kapitel

Nedenfor beskrives de i publikationen anvendte definitioner af finansielle nøgletal. Det be-

mærkes, at der i forhold til selskabernes årsrapporter kan forekomme afvigelser fra nøgletal-

lene grundet forskellige definitioner.

Afkastningsgrad

Resultat af primært drift (dvs. før finansielle poster og eventuelle ekstraordinære poster) i

procent af de samlede gennemsnitlige aktiver. Nøgletallet udtrykker således forretningen af

den samlede kapital (egenkapital og fremmedkapital), der er bundet i virksomheden.

Egenkapitalens forretning

Årets regnskabsresultat efter skat i procent af den gennemsnitlige egenkapital. Nøgletallet

angiver således forretningen af de værdier, ejerne har bundet i virksomheden.

Finansiel parathed

Likvider (kontanter, kontantækvivalenter og uudnyttede kreditfaciliteter) i procent af faste

omkostninger.

Gearing

Nettorentebærende gæld som andel af årets resultat før af- og nedskrivninger.

Nedskrivningsprocent

Nedskrivninger i procent af udlån, garantier og nedskrivninger.

Omkostninger

Hvor ikke andet fremgår af teksten, er omkostninger defineret som summen af selskabets

driftsomkostninger og selskabets af- og nedskrivninger.

Soliditetsgrad

Egenkapitalens andel af de samlede aktiver ultimo, dvs. hvor stor en del af aktiverne der er

finansieret af ejerne.

Solvens

Basiskapital i forhold til de risikovægtede poster.

Statens selskaber · Juni 2017

167

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Salg af statslige aktieposter

Nyt kapitel

Tabel 1

Salg af statslige selskaber/aktieposter siden 1990

År

Selskab

Byggeriets Maskinstation A/S

Statsanstalten for Livsforsikring

A/S Regnecentralen af 1979

GiroBank A/S

Tele Danmark A/S

Københavns Lufthavne A/S

Tele Danmark A/S

EKR Kreditforsikring A/S

Københavns Lufthavne A/S

GiroBank A/S

Datacentralen

DEMKO

Danfragt A/S

UNI-C's internetaktiviteter

EKR Kreditforsikring A/S

A/S Dyrehavsbakken

Tele Danmark A/S

Skand. Reisebüro GmbH

Datacentralen A/S

Københavns Lufthavne A/S

Combus A/S

Banestyrelsens Rådgivningsdiv.

Orange Holding A/S

Institut for Serviceudvikling

Danske Telecom A/S

ETA Danmark A/S

Statens Bilinspektion

Bella Center A/S

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2004

2005

68/0

100/0

<5/0

100/49

94/90

100/75

90/52

100/75

75/51

49/0

100/25

100/0

33/0

50/0

52/0

100/0

25/0

51/34

100/0

10/0

100/0

22/0

100/0

15/0

Ejerandel før/efter (pct.)

Statens selskaber · Juni 2017

169

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

Salg af statslige aktieposter

Tabel 1 (fortsat)

Salg af statslige selskaber/aktieposter siden 1990

År

Selskab

Post Danmark A/S

DONG Energy A/S

Scandlines AG

Ammunitionsarealet

MAX Bank A/S

Aarhus Lokalbank

MAX Bank A/S

Aktieselskabet Tranum Plantage

Tolne Skov ApS

Volsted Plantage

Østvendsyssel Plantageselskab ApS

Aktieselskabet Stekua i likvidation A/S

Basisbank A/S

DONG Energy

Udviklingsselskabet By & Havn

Aarhus Letbane

Basisbank A/S

DONG Energy

2005

2006

2007

2008

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

100/75

100/73

50/0

100/0

21/19

66/45

19/16

16/0

<1/0

8/0

<1/0

100/0

18/1

81/57

45/5

47/0

1/0

59/50

Ejerandel før/efter (pct.)

Kilde:

Staten købte i 2009 aktierne i Post Danmark A/S tilbage og fusionerede selskabet med det svenske

postvæsen under navnet Posten Norden AB.

Mindretalsaktionærer i DONG Energy A/S har af flere omgange efterfølgende solgt aktier til staten

i henhold til den i aktionæroverenskomsten aftalte put option. Dette skete således i hhv. 2010, 2012

og 2014, hvorefter den samlede statslige ejerandel var hhv. 76,5 pct., 80 pct. og 81 pct.

Staten modtog i foråret 2011 aktier svarende til en ejerandel på 65,8 pct. i Aarhus lokalbank A/S. I

2011 gennemførte banken en kapitaludvidelse, hvorefter staten fik en ejerandel på 45,2 pct. I 2012

fusionerede Aarhus Lokalbank A/S med Vestjysk Bank A/S, hvorefter staten havde 52,2 pct. af

aktierne i den fortsættende bank (Vestjysk Bank). Efter konvertering af statslig hydbrid kapital i

2013 og 2014 opnåede staten en ejerandel på 81 pct.

I efteråret 2011 måtte MAX Bank A/S overdrage sin virksomhed til Finansiel Stabilitet A/S.

I 2014 fik DONG Energy tilført ny egenkapital fra tre nye investorer. Som følge af

kapitaludvidelsen blev statens ejerandel reduceret fra 81 pct. til 57 pct. pr. 20. februar 2014. I juni

2014 solgte en mindretalsaktionær aktier til staten, hvorefter staten fik en ejerandel på 59 pct.

Staten udtrådte af Aarhus Letbane i 2015.

BasisBank A/S fik i 2015 tilført ny kapital tilvejebragt af en privat investorgruppe. Staten deltog ikke

i kapitaludvidelsen og har pr. 3. december 2015 derfor ikke længere ejerandele i BasisBank A/S.

Efter børsnoteringen af DONG Energy 9. juni 2016 er statens ejerandel 50,1 pct.

Statsregnskabet, diverse aktstykker, Statens Selskaber 2011-2015.

170

Statens selskaber · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Statens selskaber 2017

fm.dk