FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del Bilag 132
Offentligt

Det danske

pensionssystem

nu og i fremtiden

Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Det danske

pensionssystem

nu og i fremtiden

Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Denne publikation er udarbejdet af

Finansministeriet

Center for holdbarhed og strukturpolitik

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Telefon 3392 3333

Elektronisk publikation:

ISBN: 978-87-93531-15-4

Publikationen kan hentes på

Finansministeriets hjemmeside

fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Forord

Fremtidens pensioner skal

sikres nu

Det er svært at spå – især om fremtiden, sagde Storm P. Og andre humorister har påstået, at

det eneste sikre i livet er døden og skatterne.

Så surt skal det ikke være. Jeg tør godt spå om, at de fleste af os bliver gamle, og at der nok

skal blive plads til en solid pension i en god årrække. Pensionisternes disponible indkomster

er i gennemsnit steget med cirka 2 procent om året fra 2000 til 2014. Det er markant over

stigningen i den disponible indkomst for de 25-59-årige, som i samme periode var cirka 1,3

pct. årligt. Jeg er rigtig glad for, at vi er inde i en langsigtet udvikling, hvor de ældre får større

økonomisk frihed.

Fremtiden rummer både utryghed, men også muligheder. Og hvis man handler i god tid, kan

selv små ændringer gøre mulighederne meget større. Selv små beløb, man begynder at

lægge til side tidligt, kan blive til en betydelig opsparing over tid.

Pension spiller en afgørende rolle for en tryg fremtid. Pension er vores løfte om en tryghed,

når vi bliver gamle. Det løfte kan vi overlade til politikerne, som er enige om, at danskerne

skal kunne regne med folkepensionen. Men vi kan også gøre noget ved pensionen selv og

spare op.

I Danmark gør vi begge dele. Vi lægger – med HC Andersens ord – ikke alle æg i samme

kurv. Derfor er det danske pensionssystem et af verdens bedste. For det første sikrer de

offentlige pensioner en tilstrækkelig levestandard for pensionisterne. For det andet bidrager

privat pensionsopsparing til, at mange vil få en god dækning, som står i fornuftigt forhold til

den indkomst, de havde, før de trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Siden starten af 90’erne har danske lønmodtagere opbygget deres arbejdsmarkedspensioner

gradvist. Pensionssystemet er inde i en langstrakt ”modningsproces”, hvor en stadig større

del af vores samlede pensioner lige så stille bliver baseret på opsparing frem for løbende

skattebetalinger.

Det har bidraget til stigende indkomster blandt pensionisterne, fordi stadig flere pensionister

får en supplerende egen pension af en vis betydning. Den udvikling vil fortsætte. I 2080 vil

udbetalingerne fra de bidragsbaserede pensionsordninger samlet set være 60 pct. større end

de offentlige udgifter til pensionsydelser.

Derudover betyder arbejdsmarkedspensionerne, at pensionisterne som gruppe over tid bliver

mindre afhængige af offentlige pensionsydelser. Samtidig aflaster det de offentlige finanser.

De offentlige pensionsydelser vil dog også i fremtiden udgøre en vigtig del af pensionssyste-

met.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Forord

Selvom vores system er godt og solidt, rummer det imidlertid også udfordringer og dilemma-

er. For mange kan det reelt ikke betale sig at spare op til egen pension på grund af modreg-

ning i offentlige ydelser. Andelen af pensionisterne, som ligger i intervallet for aftrapning af

folkepensionens pensionstillæg, tegner fx til at stige fra ca. 31 pct. i 2017 til 58 pct. i 2080.

Mange andre mangler til gengæld en pensionsopsparing, når de forlader arbejdsmarkedet.

De skal så forsørges af dem, der har sparet op. Restgruppen risikerer dermed både at blive

et socialpolitisk problem og et retfærdighedsproblem. På den ene side vil man kunne have

ondt af restgruppen. På den anden side kan man være irriteret over, at den skal forsørges af

dem, der tålmodigt har sparet op og dermed lidt afsavn.

Det er vigtigt at håndtere disse udfordringer, så de ikke risikerer at undergrave opbakningen

til de opsparingsbaserede pensioner – og dermed den positive udvikling, som ellers er i gang.

Personlig pensionsopsparing er godt for både den enkelte og for samfundet, og derfor skal

det kunne betale sig.

Denne rapport udspringer af det arbejde, som blev startet med Pensionskommissionen.

Regeringen fremlægger hermed en status for pensionssystemet. Rapporten skal ses i sam-

menhæng med de initiativer, som vi præsenterede med udspillet ”Flere år på arbejdsmarke-

det” og vores 13 forslag, der skal skabe bedre vilkår i overgangen fra arbejdsliv til pension.

Det er svært at spå om fremtiden. Men hvis vi fortsætter den nuværende udvikling, og løser

nogle gordiske knuder i pensionssystemet, tyder alt på, at vi kan være sikre på en god og

tryg alderdom. Mange bække små gør en stor å.

Kristian Jensen

Finansminister

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Indhold

Sammenfatning .....................................................................................................................

Det danske pensionssystem .......................................................................................... 19

1.1 Pensionssystemets opbygning og udvikling .......................................................... 22

Bilag 1A. De tre søjler i det danske pensionssystem .................................................... 37

Pensionisternes økonomiske forhold.............................................................................

2.1 Indkomstforhold for pensionister i dag ..................................................................

2.2 Pensionsdækning og disponibel indkomst for pensionister ..................................

2.3 Udvikling i pensionisternes indkomster siden 2000 ..............................................

Bilag 2A. Indkomster for ægtefæller og samlevende pensionister i 2014 ....................

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling ............................................................. 87

3.1 Pensionsindbetalinger i 2014 ................................................................................ 88

3.2 Udvikling i pensionsindbetalingerne ...................................................................... 100

3.3 Restgruppen – personer med lave pensionsindbetalinger i flere år...................... 103

Fremtidige pensionisters indkomster............................................................................. 113

4.1 Fremskrivning af indkomster og pensionsforhold .................................................. 114

4.2 Fremtidige pensionsdepoter .................................................................................. 120

4.3 Offentlige pensionsydelser .................................................................................... 128

4.4 Udvikling i indkomstsammensætning og dækningsgrad ....................................... 136

Bilag 4A. Metode til fremskrivning af pensionisters indkomster.................................... 145

Udfordringer i pensionssystemet ................................................................................... 153

5.1 Personer uden pensionsopsparing (restgruppen) ................................................. 156

5.2 Incitament til pensionsopsparing og beskæftigelse ............................................... 162

Bilag 5A. Sammensatte marginalskatter for par og enlige efter boligforhold................ 179

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel

Fejl!

Ingen tekst

med den

anførte

typografi i

dokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Sammenfatning

Nyt kapitel

Kapitel 1 – Det danske pensionssystem

Det danske pensionssystem består af tre søjler – de offentlige pensioner, arbejdsmarkeds-

pensionerne og individuel pensionsopsparing. Tilsammen har de tre søjler til formål at sikre

et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag for de ældre, en levestandard, som for den enkelte står

i forhold til indkomsten i arbejdslivet, samt tryghed i forhold til uforudsete hændelser som fx

tab af arbejdsevne inden man når pensionsalderen.

Overordnet set er pensionssystemet godt indrettet til at opfylde formålene, herunder at kunne

levere rimelige og holdbare pensioner nu og i fremtiden. Det skyldes blandt andet opbygnin-

gen af de fuldt finansierede arbejdsmarkedspensioner og de gennemførte reformer af efter-

løn og folkepension, der har stor betydning for, at der er råd til de offentlige pensioner, når

der bliver flere ældre og levealderen stiger.

De offentlige pensioner sikrer et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag for de ældre – uanset

arbejdsmarkedshistorik og andre forhold. Arbejdsmarkedspensionerne bidrager til, at mange

vil undgå et markant fald i levestandarden ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. De indi-

viduelle pensionsordninger giver den enkelte fleksibilitet til at tilpasse opsparingen til specifik-

ke behov, og bruges derudover af fx selvstændige, som ikke er omfattet af arbejdsmarkeds-

pensionerne. Alle tre søjler indeholder forsikringselementer, som sikrer den enkelte mod

ukendt levetid, ægtefælles død eller tab af arbejdsevne.

Arbejdsmarkedspensioner har eksisteret på det offentlige overenskomstdækkede område

siden 1960’erne. De blev for alvor udbredt på det private arbejdsmarked i starten af

1990’erne med indgåelse af pensionsaftaler i LO/DA overenskomsterne. Siden er bidragssat-

sen til pensionerne på dette område gradvist blevet hævet, så de i 2010 nåede det aktuelle

niveau på 12 pct. af lønnen på LO/DA-området.

Der vil gå adskillige årtier, før alle pensionister, som er dækket af arbejdsmarkedspensioner,

vil have indbetalt til disse ordninger med de nuværende bidragssatser i hele deres arbejdsliv.

Det vil først være tilfældet for alle årgange af pensionister i 2080.

Pensionssystemet er således inde i en betydelig og langvarig udvikling, som overordnet set

flytter noget af vægten fra skattefinansierede offentlige pensionsydelser over mod private

pensionsordninger, som er baseret på opsparing og fondsopbygning. Selv når arbejdsmar-

kedspensionerne er fuldt modnede, vil de offentlige pensionsydelser dog udgøre en betydelig

del af pensionisternes samlede indkomst.

Den samlede opsparing i Danmark er øget sideløbende med opbygningen af arbejdsmar-

kedspensionerne, og denne øgede opsparing har bidraget til overskud på betalingsbalancen.

Stigende pensionsformue slår dog ikke fuldt ud igennem på opsparingen, og der kan være

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Sammenfatning

likviditetsrisici forbundet med, at en stor del af husholdningernes formue er bundet i pensi-

onsopsparing og bolig, samt at bruttogælden i en international sammenhæng er høj.

Arbejdsmarkedspensionerne og anden privat pensionsopsparing bidrager til at mindske de

offentlige udgifter til pensionsydelser. Det skyldes, at de offentlige pensionsydelser i vid ud-

strækning er målrettet pensionister med lave eller mellemstore indkomster og derfor aftrap-

pes, når pensionisternes egen indkomst, herunder udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner

og visse private pensionsordninger, overstiger et vist niveau.

Selvom det danske pensionssystem generelt er velfungerende og robust, er det ikke fuld-

komment. Der er særligt to udfordringer, som kan reducere opbakningen til det nuværende

system.

Indkomstaftrapningen af offentlige pensionsydelser giver anledning til et samspil mellem

arbejdsgiveradministrerede og individuelle pensionsudbetalinger på den ene side og offentli-

ge pensionsydelser på den anden, som reducerer udbyttet af pensionsopsparingerne – det

såkaldte samspilsproblem.

Efterhånden som arbejdsmarkedspensionerne modnes, vil flere pensionister have pensions-

udbetalinger, som giver anledning til aftrapning af offentlige pensionsydelser.

I 2080 ventes det dog stadig at være omkring en sjettedel af pensionisterne, der ikke eller

kun i beskedent omfang har sparet op til egen pension og derfor modtager fuld folkepension.

Dette hænger sammen med, at ikke alle indbetaler til egen pension – det såkaldte restgrup-

peproblem.

Hovedresultater i kapitel 1



Siden starten af 1980’erne og frem til i dag er indbetalinger til de bidragsbaserede pensionsordninger

(arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensionsordninger under ét) vokset fra at udgøre godt 2 pct. af

BNP til godt 6 pct. af BNP.



Udbetalingerne fra de bidragsbaserede pensionsordninger er ligeledes vokset betydeligt – også relativt til

de offentlige udgifter til pensionsydelser. I 1995 udgjorde udbetalingerne knap 54 pct. af de offentlige

udgifter til pensionsydelser, mens det i 2015 var ca. 73 pct.



Tendensen til, at de bidragsbaserede pensionsordninger får større vægt i det samlede pensionssystem,

ventes at fortsætte frem mod 2080, hvor arbejdsmarkedspensionerne (såfremt de nuværende bidrags-

satser fastholdes) vil være fuldt modnet. I 2080 ventes udbetalingerne fra de bidragsbaserede

pensionsordninger samlet set at være 60 pct. større end de offentlige udgifter til pensionsydelser.



De stigende gennemsnitlige udbetalinger fra arbejdsmarkedspensionerne forventes alt andet lige at

reducere udgifterne til offentlige pensionsydelser i 2080 med i størrelsesordnen cirka 18 mia. kr. (2017-

niveau) som følge af indkomstaftrapning af de offentlige pensionsydelser.



Andelen af pensionisterne, der har pensionsudbetalinger og øvrig indkomst i et omfang, som betyder, at

de ligger i intervallet for aftrapning af folkepensionens pensionstillæg, ventes at stige fra ca. 31 pct. i 2017

til 58 pct. i 2080.



Andelen af pensionister, som har beskeden anden indkomst, og derfor er berettiget til fuld folkepension,

ventes at falde fra ca. 57 pct. i 2017 til ca. 17 pct. i 2080. På trods af modningen af arbejdsmarkeds-

pensionerne, vil det således i 2080 fortsat være hver omkring hver sjette pensionist, som har beskeden

indkomst – herunder pensionsudbetalinger – ud over de offentlige pensionsydelser.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Sammenfatning

Kapitel 2 – De nuværende pensionisters økonomiske forhold

Ét af pensionssystemets formål er at sikre et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag for alle pen-

sionister. Dette sikres igennem de offentlige pensionsydelser, som er årsag til, at det i 2014

kun var 1 pct. af de ældre, der har en disponibel indkomst, som er mindre end halvdelen af

medianindkomsten, og således tilhører den såkaldte lavindkomstgruppe. For befolkningen

som helhed er den tilsvarende andel knap 6 pct.

De offentlige pensionsydelser bidrager ikke blot til at holde hånden under forbrugsmulighe-

derne for de pensionister, som har de laveste indkomster udover den offentlige pension. De

offentlige pensionsydelser er i vidt omfang indkomstafhængige og dermed målrettet mod

pensionister med lave eller mellemstore indkomster. Dette bidrager til at reducere indkomst-

forskellene blandt pensionisterne, som i 2014 var 3,8 pct.-point (målt ved Gini-koefficienten)

lavere end for befolkningen som helhed.

Et andet af pensionssystemets formål er at sikre et rimeligt forhold mellem den disponible

indkomst før og efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet – den såkaldte dækningsgrad. Det

er i høj grad de bidragsbaserede pensionsordninger – herunder arbejdsmarkedspensionerne

– som skal sikre en ordentlig dækningsgrad for de danske pensionister.

Særligt for personer, der har haft en middel til høj indkomst i løbet af arbejdslivet, vil det være

vigtigt at have sparet op til egen alderdom, hvis et markant fald i indkomsten ved tilbagetræk-

ning fra arbejdsmarkedet skal undgås. Det højere krav til egen opsparing for højere lønnede

afspejler sig for det første i, at dækningsgraden i gennemsnit er mindre for dem, som inden

pensionering lå højt i indkomstfordelingen. For det andet afspejler det sig i, at denne gruppe

også i gennemsnit får sparet mere op, og at en større del af dækningsgraden derfor kan

tilskrives opsparingsbaseret pension – herunder arbejdsmarkedspensioner,

jf. figur 1.

Figur 1

Gns. dækningsgrad fordelt på indkomst-

deciler (før tilbagetrækning), 68-årige i 2014

Pct.

120

100

Indkomstdecil før pension (57-59-årig)

Offentlige ydelser ekskl. boligydelse

Boligydelse

Opsparingsbaseret pension

Kapitalindkomst mv.

Pct.

120

100

Figur 2

Årlig realvækst i underkompenterne af gns.

indkomst for 68-årige, 2000-2014

Pct. pr. år

-1

-2

Erhvervs-

indkomst

Op-

sparings-

baseret

pension

Offentlig

pension

Bolig-

ydelse

Kapital-

indkomst

Pct. pr. år

-1

-2

Realvækst pr. komponent

Gns. reallønsstigning pr. år

Anm.: Se anm. til figur 2.10 og figur 2.18 i kapitel 2.

Kilde: Egne beregninger på basis af en 33,3 pct. stikprøve af befolkningen.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Sammenfatning

De 68 årige i 2014, der ti år tidligere var lønmodtagere omfattet af en arbejdsmarkeds-

pension, havde i gennemsnit både højere indkomst

højere dækningsgrad end de 68 årige,

der ti år tidligere var lønmodtagere uden arbejdsmarkedspension. Dette afspejler, at lønmod-

tagere uden arbejdsmarkedspensioner kun i beskedent omfang kompenserer for manglende

arbejdsgiveradminstreret pensionsopsparing ved selv at spare op på individuelle pensions-

ordninger.

Siden 2000 har fremgangen i de disponible indkomster for personer over pensionsalderen

været hastigere end de disponible indkomster for personer i den erhvervsaktive alder. Det

skyldes, dels at beskæftigelsesfrekvensen og arbejdstiden blandt personer lige før og efter

pensionsalderen er steget, dels at udbetalingerne fra bidragsbaserede pensionsordninger

blandt nye pensionister er vokset – herunder som følge af opbygningen af arbejdsmarkeds-

pensionerne,

jf. figur 2.

Omvendt har de offentlige pensionsydelsers bidrag til fremgangen i den gennemsnitlige

indkomst for de 68 årige været beskeden. Dette skyldes dog, at stigningen i erhvervsindkom-

sterne og de højere pensionsudbetalinger leder til indkomstaftrapning af de offentlige pensi-

onsydelser – og ikke, at de fulde offentlige pensionsydelser er reduceret (de er tværtimod

steget, blandt andet som følge af indførelsen af supplerende pensionsydelse).

Fra 2000 til 2014 er indkomstforskellene blandt personer over pensionsalderen steget, hvilket

primært kan henføres til, at erhvervsindkomsterne er steget. Stigningen i udbetalingerne fra

bidragsbaserede pensionsordninger som følge af modningen af arbejdsmarkedspensionerne

har isoleret set reduceret indkomstforskellene blandt pensionisterne.

Hovedresultater i kapitel 2



Folkepensionen bidrager til, at kun 1 pct. af pensionisterne er i den såkaldte lavindkomstgruppe.

Samtidig betyder indkomstafhængigheden af de offentlige pensionsydelser, at indkomstforskellene

(målt ved Gini-koefficienten) blandt pensionisterne er 3,8 pct.-point lavere end for hele

befolkningen.

I 2014 er den disponible indkomst for en 68-årig i gennemsnit 77,3 pct. af den indkomst, vedkom-

mende havde omkring 10 år tidligere. En nedgang i indkomsten ved overgang til pension, dvs. en

dækningsgrad under 100 pct., er det almindeligste.

Personer med relativ lav indkomst i årene inden pension, har i gennemsnit en højere dæknings-

grad end personer med en relativ høj indkomst inden pensionering. Lønmodtagere, som er opfattet

af en arbejdsmarkedspension, havde i gennemsnit en højere dækningsgrad (72 pct.) end lønmod-

tagere uden arbejdsmarkedspension (68 pct.). Sidstnævnte kompenserer således ikke for mang-

lende arbejdsmarkedspension gennem tilsvarende individuel pensionsopsparing.

I 2014 er beskæftigelsesfrekvensen for personer over pensionsalderen højere end i 2000, og dem,

der arbejder, arbejder i gennemsnit flere timer end deres jævnaldrende gjorde i 2008.

Som samlet gruppe er pensionisternes disponible indkomster steget med i gennemsnit ca. 2 pct.

årligt fra 2000 til 2014, hvilket er hurtigere end stigningen i de disponible indkomster for 25-59 årige

(ca. 1,3 pct. årligt). Dette kan tilskrives, dels de stigende samlede erhvervsindkomster dels større

pensionsudbetalinger som følge af den gradvise opbygning af arbejdsmarkedspensionerne.

Stigningen i erhvervsindkomsterne blandt pensionisterne har medvirket til en stigning i indkomst-

forskellene siden år 2000. I modsat retning trækker dog udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner-

ne, som isoleret set har medført et fald i indkomstforskellene blandt pensionisterne på 1,7 pct.-

point.



Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Sammenfatning

Kapitel 3 – Det nuværende mønster for pensionsindbetalinger

Pensionsopsparingen igennem arbejdslivet spiller en væsentlig rolle for indkomstforholdene

blandt fremtidens pensionister. Det nuværende mønster for indbetalinger til arbejdsgiverad-

ministrerede og individuelle pensionsordninger vil derfor kunne danne grundlag for en forstå-

else af, hvilke befolkningsgrupper, der sparer tilstrækkeligt op til pension, og derfor vil have

gode forbrugsmuligheder, samt hvilke grupper, der kun i beskedent omfang sparer op til

pension, og derfor vil være særligt afhængige af indretningen af det offentlige pensionssy-

stem i fremtiden.

Betragtes ATP-bidrag samt indbetalinger til individuelle og arbejdsgiveradministrerede pensi-

onsordninger under ét, udgjorde de samlede pensionsindbetalinger knap 11 pct. af indkom-

sten blandt de 25-64-årige i 2014,

jf. figur 3.

Der er imidlertid stor forskel på størrelsen af de samlede pensionsindbetalinger på tværs af

forskellige grupper. Mens lønmodtagere, der var omfattet af en arbejdsgiveradministreret

pensionsordning, i 2014 samlet set indbetalte 13 pct. af indkomsten til pension, var det tilsva-

rende tal for lønmodtagere, der ikke var omfattet af en arbejdsgiveradministreret pension, blot

3 pct. Lønmodtagere uden en arbejdsgiveradministreret pensionsordning kompenserer såle-

des i gennemsnit kun i begrænset omfang ved at spare op til pension igennem individuelle

pensionsordninger.

De selvstændige er som samlet gruppe forholdsvis gode til at spare op til egen alderdom

igennem individuelle pensionsopsparinger. Således sparer de selvstændige samlet set 10

pct. af indkomsten op til pension. Dette dækker dog over en meget stor variation inden for

gruppen af selvstændige, og de samlede pensionsindbetalinger er i høj grad koncentreret

hos en mindre gruppe selvstændige med høje indkomster.

Figur 3

Pensionsindbetalinger blandt 25-64-årige opdelt på arbejdsmarkedsstatus, pct. af indkomsten

i 2014

Pct.

Studerende

Lønmodt. uden

arb.pens.

Alle 25-64-årige

ATP

Arbejdsgiveradministreret

Førtidspension

Lønmodt. Med

arb.pens

Selvstændige

Fuldt ledige

Individuel

Anm.: Se anmærkning til figur 3.1 i kapitel 3.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Overførselsmodtagere indbetaler overordnet set en beskeden andel af indkomsten til pensi-

on, som dog ligger på niveau med lønmodtagere uden arbejdsmarkedspension.

Efterløn

Øvrige

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Sammenfatning

Fra 1999 til 2014 er den gennemsnitlige pensionsindbetaling steget fra knap 11 pct. af ind-

komsten til ca. 13 pct. for lønmodtagere, der er omfattet af en arbejdsgiveradministreret

pensionsordning. Dette afspejler blandt andet stigende bidragssatser på LO/DA området frem

mod 2010, hvor de nåede deres aktuelle niveau. For de selvstændige er den gennemsnitlige

indbetaling steget fra ca. 8 pct. til ca. 10 pct. af den samlede indkomst.

For både lønmodtagere, der ikke er omfattet af en arbejdsmarkedspension, og for overfør-

selsmodtagere har de gennemsnitlige pensionsindbetalinger udgjort en omtrent uændret lav

andel af indkomsten i perioden 1999 til 2014. Således er der ikke umiddelbart tegn på, at

disse grupper skulle være i gang med at øge deres pensionsindbetalinger set i forhold til

selvstændige og lønmodtagere med arbejdsmarkedspension.

En udfordring ved den eksisterende indretning af pensionssystemet er således, at der stadig

er en restgruppe af personer, som kun i ringe eller intet omfang sparer op til pension. Af-

grænset som personer i alderen 25-59 år, der set over en femårig periode sparer så lidt op,

at de ved tilsvarende indbetalinger over et helt arbejdsliv vil være berettiget til fuld folkepen-

sion som pensionist, består restgruppen i 2014 af over 750.000 personer.

De 68-årige i 2014, som indgik i restgruppen ti år tidligere, har en forholdsvis høj dæknings-

grad som pensionist. Dette skyldes, at de pågældende personer havde en lav indkomst før

tilbagetrækning, og at den manglende opsparing resulterer i højere offentlig pension, som

står for en forholdsvis stor andel af deres disponible indkomst som pensionist.

Hovedresultater i kapitel 3



Hovedparten af lønmodtagerne er omfattet af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. I løbet af

2014 er det således blot 6 pct. af de fuldtidsbeskæftigede, der ikke indbetaler til en arbejdsgiver-

administreret pensionsordning i et eller andet omfang.

Lønmodtagere omfattet af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning indbetaler i gennemsnit 13

pct. af indkomsten til pension (inkl. ATP og individuelle pensionsordninger) i 2014. Lønmodtagere, der

ikke er omfattet af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, indbetaler i gennemsnit kun 3 pct.

og kompenserer således ikke væsentligt via indbetalinger til individuelle pensionsordninger.

Selvstændige indbetaler i gennemsnit 10 pct. af indkomsten til pension – primært igennem individuelle

pensionsordninger. Spredningen i denne gruppe er imidlertid stor og omkring 60 pct. af de selvstæn-

dige foretager stort set ikke pensionsindbetalinger i 2014. Derudover er indbetalingerne i høj grad

koncentreret hos nogle af de selvstændige, der har de højeste indkomster.

I perioden fra 1999 til 2014 er de gennemsntlige pensionsindbetalinger for lønmodtagere med

arbejdsmarkedspensioner steget fra knap 11 pct. til 13 pct. af bruttoindkomsten. Stigningen afspejler,

at bidragsprocenten til pension gradvist er øget i overenskomsterne. Derimod er der ikke sket en

(markant) større udbredelse af arbejdsmarkedspensionerne. Sideløbende er de gennemsnitlige

indbetalinger for selvstændige steget fra ca. 8 pct. til ca. 10 pct. af indkomsten.

For overførselsindkomstmodtagere og lønmodtagere uden arbejdsgiveradministreret pensionsordning

har de gennemsnitlige pensionsindbetalinger ligget på et stabilt lavt niveau i de seneste 15 år.

Afgrænset som personer i alderen 25-59 år, der set over en femårig periode sparer så lidt op, at de

ved tilsvarende indbetalinger over et helt arbejdsliv vil være berettiget til fuldt pensionstillæg som

pensionist, består restgruppen i 2014 af over 750.000 personer. Ufaglærte, indvandrere og unge er

overrepræsenteret i restgruppen.

I 2014 er den gennemsnitlige dækningsgrad forholdsvis høj blandt de 68-årige, der ti år tidligere indgik

i restgruppen. Dette skyldes, dels forholdsvis lav indkomst før tilbagetrækning, dels at de bliver

kompenseret for manglende pensionsopsparing igennem højere offentlig pension.



Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Sammenfatning

Kapitel 4 – Fremtidige pensionisters indkomster

Med henblik på at kunne tegne et billede af indkomstforholdene for fremtidens pensionister er

der udarbejdet en fremskrivning af befolkningens indkomster og pensionsforhold baseret på

det nuværende mønster for pensionsindbetalinger blandt personer i den erhvervsaktive alder.

Fremskrivningen er i sin natur baseret på en række antagelser og behæftet med usikkerhed.

Fremskrivningen peger på, at der fra 2017 til 2080 vil ske en gradvis stigning i den gennem-

snitlige størrelse af borgernes egen pensionsopsparing (pensionsdepoterne). Andelen af

personer med relativt små pensionsdepoter vil falde markant, mens andelen med større

pensionsdepoter vil stige. Fra 2017 til 2080 ventes andelen af de 60-årige, der har et pensi-

onsdepot på under �½ mio. kr. (2017-niveau), at blive omtrent halveret, mens andelen, der har

et pensionsdepot på over 1�½ mio. kr. (2017-niveau) at blive knap fordoblet,

jf. figur 4.

Udover modningen af arbejdsmarkedspensionerne medvirker et stigende uddannelsesniveau

også til stigningen i pensionsdepoterne, idet højtuddannede i gennemsnit både har højere

løn og indbetaler en større del af lønnen til pension. Endvidere vil den gradvise stigning i

folkepensionsalderen trække i retning af, at indbetalingsperioden frem mod overgangen til

pension forlænges.

Blandt de ufaglærte vil det dog fortsat være over 40 pct., der i 2050 har et relativt lille pensi-

onsdepot. Baggrunden er især, at indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har opholdt sig i

Danmark i en kortere årrække, vil udgøre en stigende andel af de ufaglærte. Derudover er

erhvervsdeltagelsen blandt de ufaglærte mindre end for andre uddannelsesgrupper.

De nævnte tendenser vil samlet set trække i retning af stigende dækningsgrader for nye

årgange af pensionister. Fremskrivningen af pensionisternes indkomstforhold peger på, at

andelen af personer, som ved overgang til pension oplever en dækningsgrad på under tre

fjerdedele vil falde fra 68 pct. i 2025 til 41 pct. i 2080.

Figur 4

Pensionsdepot blandt 60-årige

(2017-niveau)

Pct.

100

2017

Under 250.000

1 - 1�½ mio.

2030

¼ - �½ mio.

Over 1�½ mio.

2050

2080

�½ - 1 mio.

Pct.

100

Figur 5

Modtagere af pensionstillæg – alle personer

over folkepensionsalderen

Pct.

100

2017

Fuldt

2030

Delvist

2050

2080

Helt aftrappet

Pct.

100

Anm.: Se anmærkning til figur 4.11 i kapitel 4.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Sammenfatning

Fremskrivningen peger endvidere på, at gruppen af pensionister, der er berettiget til fuldt

pensionstillæg (og dermed fuld folkepension), vil falde fra 57 pct. i 2017 til 17 pct. i 2080,

jf.

figur 5.

Samtidig vil andelen, der modtager pensionstillæg under aftrapning, være stigende.

Lignende tendenser vil gøre sig gældende for andre indkomstafhængige offentlige ydelser til

pensionister. Således ventes andelen af pensionister, der er berettiget til ældrecheck, at blive

omtrent halveret fra 2017 til 2080.

Det større omfang af indkomstaftrapning af offentlige ydelser aflaster isoleret set de offentlige

finanser, men peger også på, at der for mange af de fremtidige pensionister vil kunne være

begrænset tilskyndelse til den forudsatte pensionsopsparing i løbet af arbejdslivet.

Det er særligt i den nedre halvdel af indkomstfordelingen blandt pensionister, at der vil ske en

stigning i den andel af indkomsten, som vil komme fra pensionsudbetalinger, og et fald i den

andel af indkomsten, som kommer fra offentlige pensionsydelser. For så vidt angår uddan-

nelsesretninger er det i høj grad faglærte og ufaglærte, for hvem modningen af arbejdsmar-

kedspensionerne på LO/DA-området slår igennem.

Tendensen til, at færre har meget lave pensionsudbetalinger, forventes frem mod 2050 at

reducere indkomstforskellene blandt pensionisterne. Herefter forventes indkomstforskellen at

stige lidt igen frem mod 2080, da der som nævnt stadig vil være nogle uden pensionsopspa-

ring af betydning.

Hovedkonklusioner i kapitel 4



Den enkelte borgers pensionsopspring (pensionsdepot) vil i gennemsnit stige markant frem mod 2080.

Det skyldes især modningen af arbejdsmarkedspensionerne, der betyder, at flere vil have indbetalt

gennem et helt arbejdsliv. Et stigende uddannelsesniveau vil også bidrage til at øge de fremtidige

pensionisters opsparing, og den højere folkepensionsalder vil både indebære, at den enkelte har flere år

at spare op i relativt til den forventede udbetalingsperiode, og at der er flere år til at forrente opsparingen.



Fra 2017 til 2080 ventes andelen af de 60-årige, der har et pensionsdepot på under �½ mio. kr. (2017-

niveau) at blive godt halveret fra 24 pct. til 11 pct., mens andelen, der har et pensionsdepot på over 1�½

mio. kr. (2017-niveau) ventes at blive knap fordoblet fra 31 pct til 58 pct.



Denne bevægelse medvirker til at reducere andelen af pensionisterne med dækningsgrader under 75 pct.

fra 68 pct. i 2025 til 41 pct. i 2080.



Frem mod 2050 forskydes indkomstsammensætningen for pensionisterne. Egne pensionsudbetalinger får

større vægt, mens folkepension og andre offentlige ydelser får aftagende betydning. Tendensen er

stærkest for den halvdel af pensionisterne med de laveste indkomster, for hvem private pensionsudbeta-

lingers andel af indkomsten vil stige med ca. 18 pct.-point frem mod 2050. For den halvdel af pensionis-

terne med de højeste indkomster er det tilsvarende tal 9 pct.-point.



I 2050 vil der være færre pensionister, der modtager ældrecheck og

fuldt

pensionstillæg. Til gengæld vil

flere modtage aftrappet pensionstillæg. Frem mod 2050 vil der kun være en begrænset stigning i antallet

af pensionister, for hvem pensionstillægget er helt bortfaldet.



Det vil – selv når arbejdsmarkedspensionerne er fuldt modnede omkring 2080 – fortsat være knap hver

sjette pensionist, som er berettiget til fuldt pensionstillæg.



Det er navnlig blandt ufaglært og faglærte, at andelen af pensionister med pensionstillæg under

aftrapning øges, hvilket skyldes, at det særligt er disse grupper, der påvirkes af den fremadrettede

modning af arbejdsmarkedspensionerne. De vil få en større egenfinansiering i alderdommen, men vil

kunne stå overfor en høj sammensat marginalskat på yderligere pensionsindbetalinger.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Sammenfatning

Kapitel 5 – Udfordringer i det danske pensionssystem

Det danske pensionssystem sikrer i høj grad en rimelig økonomisk sikkerhed i alderdommen,

men det er ikke nødvendigvis udtryk for, at systemet er fuldkomment, eller at det ikke kan

forbedres. Udfordringer og behov for justeringer kan opstå i takt med, at systemet modnes og

udvikler sig, eller hvis balancen mellem pensionssystemets mange elementer og hensyn

påvirkes af fx ændrede afkast på opsparingen eller ændrede skatte- og overførselsregler.

For det første

kan den privatøkonomiske tilskyndelse til fradragsberettiget pensionsopsparing

(livrenter og ratepension) være lav i en betydelig del af arbejdslivet, fordi de offentlige pensi-

onsydelser aftrappes for dem, som har egen pensionsopsparing. Dette såkaldte samspils-

problem gælder hovedsageligt for personer, der ikke betaler topskat, hvilket hænger sammen

med, at topskatteydere opnår en større fradragsværdi af pensionsindbetalinger.

Således peger typeeksempler på, at det for funktionærer, der har en indkomst over topskat-

tegrænsen igennem en stor del af arbejdslivet, vil være fordelagtigt at bidrage til en arbejds-

markedspension sammenlignet med en situation, hvor der blev sparet op i et tilsvarende

omfang uden for pensionssystemet,

jf. figur 6.

Omvendt vil LO-arbejdere, som har indkomst

under topskattegrænsen igennem hele livet, opnå et mindre afkast ved bidrag til en arbejds-

markedspension end ved opsparing i tilsvarende omfang udenfor pensionssystemet.

Selvom den forholdsvis lave pensionsafkastbeskatning isoleret set favoriserer pensionsop-

sparing, betyder indkomstaftrapningen af offentlige pensionsydelser således, at det for brede

grupper i princippet bedre vil kunne betale sig (ud fra et rent individuelt synspunkt) at foretage

opsparing til alderdommen på anden vis end ved at indbetale til en livrente eller ratepension.

For det andet

er der fortsat en gruppe, der kun i beskedent omfang indbetaler til en pensi-

onsordning. Dette såkaldte restgruppeproblem kan repræsentere en udfordring for den enkel-

te, som ikke sparer tilstrækkeligt op, og som derfor risikerer begrænsede forbrugsmuligheder

og stor afhængighed af offentlige pensionsydelser som pensionist.

Figur 6

Merafkast ved arbejdsmarkedspension i forhold til fri opsparing i livsperspektiv

Pct.

-2

-4

-6

Funktionær i ejerbolig

LO-arbejder i ejerbolig

LO-arbejder i lejebolig

Pct.

-2

-4

-6

Anm.: Se anmærkning til figur 5.8 i kapitel 5.

Kilde: Lovmodellens datagrundlag, Lovmodellens familietypemodel og egne beregninger.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Sammenfatning

Det forhold, at nogle ikke sparer ret meget op til pension, kan blandt andet hænge sammen

med at skatte- og overførselssystemet for mange medfører begrænset incitament til opspa-

ring i fradragsberettigede pensionsordninger (livrenter og ratepension).

Manglende pensionsopsparing for personer i restgruppen frembyder også en problemstilling i

forhold til den del af befolkningen, der foretager normal pensionsopsparing. Det gælder, hvis

disse opfatter det som uretfærdigt, at dem, der ikke selv sparer op, i høj grad bliver kompen-

seret for den manglende opsparing gennem øgede offentlige overførsler. Hvis mange får den

opfattelse, at man ikke blot skal spare op til egen pension, men også betale skat til finansie-

ring af offentlige pensionsydelser til personer, der vælger ikke at spare op, kan opbakningen

til egen pensionsopsparing mindskes.

De to udfordringer for pensionssystemet – restgruppe- og samspilsproblemet – indebærer

begge en risiko for at opbakningen til de bidragsbaserede pensionsordninger svækkes. Det

vil være ganske alvorligt for pensionssystemets evne til at opfylde sine tre formål og for det

offentliges mulighed for til at finansiere offentlige pensionsydelser på deres nuværende ni-

veau, hvis vigende opbakning ender med at reducere omfanget af arbejdsgiveradministreret

og individuel pensionsopsparing.

Høj effektiv skat på pensionsindbetalinger kan derudover reducere arbejdsudbuddet for de

berørte grupper. Denne risiko vil navnlig gælde i slutningen af arbejdslivet, hvor samspilspro-

blemet på grund af den korte opsparingsperiode er mest udtalt, og hvor der kan være mulig-

hed for at gå ned i arbejdstid på bekostning af pensionsindbetalingerne.

Styrket incitament til pensionsopsparing vil løse samspilsproblemet og reducere omfanget,

hvormed personer, der sparer op, bidrager til at finansiere offentlige pensionsydelser for dem,

som ikke sparer op. Styrket incitament til opsparing kan derudover potentielt bidrage til, at

flere vil spare op til egen pension – hvorved restgruppen reduceres. Hvis restgruppen for

alvor skal nedbringes, vil det dog givetvis være nødvendigt at udbrede pensionsbidrag, som

er obligatoriske for den enkelte, til flere grupper.

Hovedkonklusioner i kapitel 5



Hvis forsikringshensynet med de offentlige pensioner skal varetages effektivt, skal personer, som selv er i

stand til at spare op til pension, ikke trække unødigt på det offentlige pensionssystem.



Manglende pensionsopsparing kan betyde, at den enkelte bliver mere afhængig af den fremtidige

politiske vilje til og mulighed for at finansiere de offentlige pensionsydelser. Derudover fører manglende

opsparing til større offentlige udgifter til pensionsydelser. Denne belastning af de offentlige finanser vil i

sidste ende skulle finansieres af andre skatteydere, som selv sparer op til pension.



For personer, der ikke betaler topskat, og som kan se frem til indkomstaftrapning af offentlige pensions-

ydelser, vil tilskyndelsen til indbetaling på fradragsberettigede pensionsordninger (herunder arbejds-

markedspensionerne) ofte være begrænset.



Begrænset incitament til pensionsopsparing på fradragsberettigede pensionsordninger (livrente og

ratepension), kan medføre reduceret pensionsopsparing på disse ordninger, herunder som følge af

vigende opbakning til arbejdsmarkedspensionerne, samt potentielt reduceret arbejdsudbud og tidligere

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.



En markant reduktion i omfanget af fradragsberettiget pensionsopsparing vil være ganske alvorlig for

pensionssystemets evne til at opfylde sine tre formål og for det offentliges mulighed for til at finansiere of-

fentlige pensionsydelser på deres nuværende niveau.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

Kapitel

Fejl!

Ingen tekst

med den

anførte

typografi i

dokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 1

1. Det danske pensionssystem

Nyt kapitel

Det danske pensionssystem er en central del af det danske velfærdssamfund i forhold til at

sikre rimelige indkomster for ældre medborgere. For at opnå dette skal pensionssystemet

tjene tre grundlæggende formål:



Sikre et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag for alle ældre – uanset deres arbejdsmar-

kedshistorik eller andre forhold.

Bidrage til, at tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ikke er forbundet med et markant fald

i levestandarden for den enkelte. Det vil sige, at pensionen står i et passende forhold til

indkomsten i arbejdslivet.

Tilbyde en rimelig grad af forsikring mod de økonomiske konsekvenser af hændelser,

man ikke selv har kontrol over – fx at man mister arbejdsevnen tidligt, eller at ens ægte-

fælle går bort. Det drejer sig også om tryghed for, at pensionen slår til gennem hele livet,

selv om man ikke på forhånd ved, hvor længe man lever.



Det første formål indebærer et element af omfordeling. Det andet handler primært om pensi-

onernes dækningsgrad i forhold til tidligere indkomst. Og det tredje primært om tryghed og

forsikring.

Folkepensionen og den supplerende pensionsydelse (ofte kaldet ældrechecken) er med til at

sikre et tilstrækkeligt indkomstgrundlag for alle pensionister.

Udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne bidrager til, at mange vil undgå markante fald i

levestandarden ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Samtidig bidrager arbejdsmarkeds-

pensionerne og anden privat pensionsopsparing også til at mindske de offentlige udgifter til

pensionsydelser. Det skyldes, at de offentlige pensionsydelser er målrettet pensionister med

lave indkomster og derfor aftrappes med anden indkomst over et vist niveau – herunder

udbetalinger fra private pensionsordninger.

Såvel det offentlige pensionssystem og arbejdsmarkedspensionerne indeholder forsikringer

mod hændelser, den enkelte ikke kan bestemme over, herunder tabt arbejdsevne, ægtefæl-

les død og usikkerhed om levetid.

Samtidig skal pensionssystemet også være foreneligt med robuste og holdbare offentlige

finanser. Det betyder blandt andet, at det typiske tilbagetrækningstidspunkt gerne skal følge

med udviklingen i levetiden.

Holdbarheden og robustheden af pensionssystemet opnås dels ved udbredelsen af de bi-

dragsbaserede – og dermed fuldt finansierede – arbejdsmarkedspensioner siden 1990’erne,

dels de reformer, som i de senere år er gennemført for at sikre, at der fortsat er råd til de

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 1

Det danske pensionssystem

offentlige pensioner, når der bliver flere ældre. Det drejer sig navnlig om Velfærdsaftalen

2006 samt Tilbagetrækningsaftalen 2011.

Reformerne indebærer på sigt, at folkepensionsalderen hæves i takt med den stigende leve-

tid. Det bidrager til at opretholde en balance mellem, hvor mange der er på arbejdsmarkedet

og bidrager til produktion og skatteindtægter, og hvor mange der har trukket sig tilbage og

lever af pension. Dette betyder, at det ikke har været nødvendigt at indføre mekanismer, som

reducerer de offentlige pensionsydelser, når levetiden stiger, som ses i visse andre lande – fx

Sverige, Finland, Spanien og Tyskland.

En hensigtsmæssig indretning af det samlede pensionssystem vil derudover dæmpe tenden-

sen til, at den offentlige saldo svækkes i perioder med mange pensionister i forhold til perso-

ner i den erhvervsaktive alder. I Danmark opnås dette ved, at beskatningen af de opsparede

midler på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i vid udstrækning sker på udbeta-

lingstidspunktet. Dermed falder skatteindtægterne samtidig med de øgede offentlige udgifter

til fx sundhed og ældrepleje, når folk bliver pensionister.

Udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne blev påbegyndt i 1990’erne, men modningen af

systemet er en langsom proces.

Først omkring 2080 forventes det, at alle pensionister (med

en arbejdsmarkedspensionsordning) har betalt pensionsbidrag med de nuværende bidrags-

satser i hele deres arbejdsliv. I den periode vil pensionisternes indkomster stige samtidig

med, at de offentlige pensionsydelser vil udgøre en mindre del af pensionisternes samlede

indkomster.

Selvom det danske pensionssystem generelt er velfungerende og robust, er der navnlig to

udfordringer i det nuværende system.

På trods af udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne vil der fortsat være en gruppe af

personer, der ikke eller kun i beskedent omfang sparer op til egen pension (den såkaldte

restgruppe),

og som derfor i høj grad vil være afhængig af de offentlige pensionsydelser som

pensionist. Derudover betyder indkomstaftrapningen af de offentlige pensionsydelser, at der i

nogle tilfælde er begrænset tilskyndelse til at spare op på en pensionsordning, da dette via

indkomstaftrapningen vil reducere den offentlige pension som pensionist (det såkaldte

sam-

spilsproblem

Større tilskyndelse til pensionsopsparing og udbredelse af pensionsopsparing til restgruppen

vil bidrage til, at pensionssystemet også i fremtiden kan opfylde sine formål uden at belaste

de offentlige finanser unødigt.

Med ”modning” menes det forhold, at nogle personer i dag kun har indbetalt til en arbejdsmarkedspension i en

del af deres af arbejdsliv, inden de når pensionsalderen, fordi arbejdsmarkedspensionerne først blev udbredt og

udbygget fra 1990’erne. Med tiden vil flere have indbetalt til arbejdsmarkedspensioner i større andele af arbejdsli-

vet.

Navnet skyldes, at udfordringen kan henføres til samspillet mellem privat pensionsopsparing og offentlige

pensionsydelser.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 1

Det danske pensionssystem

Boks 1.1

Hovedbudskaber



De offentlige pensionsydelser sikrer, at indkomsten som pensionist opfylder et mindstekrav til levestan-

dard for alle danskere. Det gælder uanset hvor længe den enkelte lever.



Arbejdsmarkedspensionerne og individuel opsparing bidrager til, at mange vil undgå markante fald i leve-

standarden ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Privat pensionsopsparing omfatter ligeledes et

element af forsikring – fx fortsætter udbetalinger af livrenter resten af livet (uanset hvor længe dette måtte

vare) og arbejdsmarkedspensionerne omfatter i vid udstrækning invalide- og ægtefælledækning.



Det danske pensionssystem sikrer i kraft af opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne og de gennem-

førte reformer, at indkomsterne for pensionisterne som samlet gruppe vil fortsætte med at stige hurtigere

end den generelle lønudvikling i samfundet.



Stigende arbejdsgiveradministrerede pensionsudbetalinger vil betyde, at offentlige pensionsudbetalinger i

fremtiden vil udgøre en lavere andel af pensionisternes indkomster – herunder også som følge af, at de

offentlige pensionsydelser aftrappes, når de arbejdsgiveradministrerede pensionsudbetalinger når over et

vist niveau. De offentlige pensionsydelser vil dog også i fremtiden udgøre en væsentlig del af mange pen-

sionisters indkomst.



Modningen af arbejdsmarkedspensionerne er en langsom proces. Det er først omkring 2080, at alle

pensionister vil have indbetalt til pension med de nuværende bidragssatser igennem et helt arbejdsliv.



Den øgede vægt på egen pensionsopsparing fremfor skattefinansierede offentlige pensionsydelser har

en række fordele. Bidrag til egen pensionsopsparing reducerer fx ikke tilskyndelsen til at arbejde på

samme måde som forvridende skatter. Når det er fuldt indfaset, vil et system baseret på opsparing (eller

fondsopbygning) desuden kunne oppebære højere pensioner, såfremt den vækstkorrigerede realrente er

positiv. Det vil også kunne bidrage til at reducere følsomheden af den offentlige saldo overfor ændringer i

forholdet mellem antallet af pensionister og personer i den erhvervsaktive alder.



Med de nuværende opsparingsmønstre vil der også i fremtiden være en gruppe af pensionister med

beskedne pensionsopsparinger (den såkaldte restgruppe). Derudover betyder indkomstaftrapningen af

offentlige pensionsydelser, at tilskyndelsen til pensionsopsparing kan være lav. Hvis opbakningen til

pensionssystemet – herunder den omfattende private pensionsopsparing – skal opretholdes fremover, er

der behov for at håndtere disse udfordringer.



Den samlede opsparing i Danmark er øget sideløbende med opbygningen af arbejdsmarkeds-

pensionerne, og denne øgede opsparing har blandt andet bidraget til overskud på betalingsbalancen.

Stigende pensionsformue slår dog ikke fuldt ud igennem på opsparingen, og der kan være likviditetsrisici

forbundet med, at en stor del af husholdningernes formue er bundet i pensionsopsparing og bolig.

Afsnit 1.1 beskriver dels den overordnede opbygning af det danske pensionssystem, dels

den historiske og fremadrettede udvikling som følge af opbygningen af arbejdsmarkedspen-

sionerne. Til at beskrive den fremadrettede udvikling trækkes blandt andet på den fremskriv-

ning af pensionisternes indkomster, som præsenteres i kapitel 4.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 1

Det danske pensionssystem

Bilag 1A uddyber beskrivelsen af det danske pensionssystem med udgangspunkt i dets tre

søjler, som udgøres af de offentlige pensionsydelser, arbejdsmarkedspensioner og tjeneste-

mandspensioner samt individuel pensionsopsparing og anden opsparing.

1.1 Pensionssystemets opbygning og udvikling

Det danske pensionssystem er bygget op omkring tre søjler, som tilsammen skal sikre, at

pensionssystemet både er robust og opfylder de tre mål om tilstrækkelig levestandard, til-

fredsstillende dækningsgrader og forsikring mod økonomiske konsekvenser af uforudsete

hændelser,

jf. figur 1.1.

Figur 1.1

De tre søjler i det danske pensionssystem

Søjle I

Offentlige

pensionsydelser

og ATP

Sikrer primært minimums-

krav til levestandard for

pensionister samt forsikring

Søjle II

Kollektive

arbejdsmarkeds-

pensioner og tjeneste-

mandspensioner

Sikrer primært udbredt

pensionsopsparing og

tilfredsstillende pensions-

dækning samt forsikring

Søjle III

Individuel

pensionsopsparing

og anden opsparing

Sikrer primært fleksibilitet til

at tilpasse opsparing til

individuelle behov

(herunder dækningsgrader)

samt forsikring

Søjle I

består af de offentlige pensioner, som sikrer, at alle danskere har et tilstrækkeligt

forsørgelsesgrundlag igennem hele pensionisttilværelsen – uanset tidligere tilknytning til

arbejdsmarkedet og andre forhold. Således er det meget få pensionister, der er i den såkald-

te lavindkomstgruppe, og indkomstforskellene blandt pensionisterne er generelt mindre end

blandt befolkningen som helhed,

jf. også kapitel 2.

De livsvarige offentlige pensioner indebærer også en vigtig forsikring mod usikkerhed om den

enkeltes egen eller ægtefællens levetid. De offentlige pensionsydelser omfatter folkepension

– som består af et grundbeløb og et pensionstillæg – samt supplerende pensionsydelse og

en række målrettede offentlige ydelser til ældre.

Alle i folkepensionsalderen er berettigede til folkepensionens grundbeløb, der ikke aftrappes

som følge af udbetalinger fra arbejdsgiveradministrerede eller private pensionsordninger.

Udover grundbeløbet har danske pensionister adgang til folkepensionens pensionstillæg og

supplerende pensionsydelse, som er rettet mod pensionister med lave eller mellemstore

Folkepensionens grundbeløb aftrappes som følge af arbejdsindkomst, når denne overstiger 316.200 kr.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 1

Det danske pensionssystem

indkomster. Disse aftrappes når anden indkomst – herunder udbetalinger fra arbejdsgiver-

administrerede eller individuelle pensionsordninger – overstiger et vist niveau,

jf. bilag 1A.

Det skønnes, at mere end halvdelen af pensionisterne i 2017 modtager folkepensionens

grundbeløb og det fulde pensionstillæg, idet de ikke har anden indkomst i et omfang, der

leder til aftrapning af folkepensionens pensionstillæg,

jf. nedenfor.

Offentlige pensioner er

finansieret af staten gennem de løbende skatteindtægter efter ”pay as you go”-princippet. Det

betyder, at udgifterne til de offentlige pensionsydelser finansieres på udbetalingstidspunktet.

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) er en lovbaseret ordning, som er obligatorisk for

beskæftigede og visse overførselsmodtagere. Derfor betragtes ATP ofte som en del af de

offentlige pensionsydelser i søjle I, selvom den på mange punkter minder mere om pensi-

onsordningerne i søjle II.

Søjle II

består hovedsageligt af arbejdsgiveradministrerede arbejdsmarkedspensioner, som i

vid udstrækning sikrer, at de beskæftigede på det overenskomstdækkede arbejdsmarked

opnår en tilfredsstillende pensionsdækning i forhold til erhvervsindkomsten i arbejdslivet,

jf.

også kapitel 2.

Derudover bidrager arbejdsmarkedspensionerne til målet om forsikring, da de

indeholder fx invalide- og ægtefælledækning, og udbetalingerne fra livrenteordninger fortsæt-

ter resten af livet. Arbejdsmarkedspensionerne er frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets

parter, men indbetaling er obligatorisk for den enkelte, som er omfattet af overenskomsten.

Til de arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger hører også arbejdsgiveradministrerede

firmapensionsordninger, som er en frivillig aftale mellem en virksomhed og virksomhedens

ansatte, men er obligatorisk for den enkelte, som er omfattet af aftalen om en firmapensions-

ordning. Arbejdsmarkedspensionerne er bidragsbaserede, hvilket vil sige, at udbetalingerne

er baseret på de foretagne indbetalinger og den opnåede forrentning,

jf. bilag 1A.

Udbetalin-

gerne vil via indbetalingerne afhænge af såvel indkomsten som erhvervsaktiv som varighe-

den af tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Endelig består søjle II også af de offentlige tjenestemandspensioner. På samme måde som

arbejdsmarkedspensionerne er tjenestemandspensionerne knyttet til et ansættelsesforhold.

Tjenestemandspensionerne optjenes dog efter helt andre principper, idet den optjente pensi-

on ikke er direkte baseret på de indbetalte pensionsbidrag. Pensionens størrelse bestemmes

derimod af antal år med tjenestemandsansættelse og slutløn. Tjenestemandspensioner

forventes at udgøre en aftagende rolle i det samlede pensionssystem efterhånden som antal-

let af tjenestemænd falder.

Søjle III

består af individuel pensionsopsparing og anden privat opsparing, som giver fleksibi-

litet for den enkelte og – ligesom arbejdsmarkedspensionerne – understøtter målet om til-

fredsstillende pensionsdækning og forsikring. Personer, som ikke er omfattet af arbejdsmar-

kedspensioner, eller som har ønsker eller behov for at supplere disse, kan spare op til pensi-

on gennem privattegnede, individuelle pensionsordninger i banker eller pensionsselskaber.

Disse ordninger er ligesom arbejdsmarkedspensionerne bidragsbaserede.

Der kan også spares op gennem anden privat opsparing, herunder i bolig eller værdipapirer.

Den betydelige målretning af de offentlige ydelser til pensionister med begrænsede indkom-

ster medfører fx, at beskæftigede med relativt høje indkomster har behov for at supplere

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 1

Det danske pensionssystem

arbejdsmarkedspensioner med yderligere opsparing, hvis de vil sikre en bedre dækning i

pensionsalderen.

Modningen af det danske pensionssystem

Arbejdsmarkedspensioner har eksisteret på det offentlige overenskomstdækkede område

siden 1960’erne, men de blev for alvor udbredt i starten af 1990’erne med indgåelse af pen-

sionsaftaler i LO/DA overenskomsterne. Siden da er bidragssatserne, som angiver andelen

af lønnen, der indbetales til pension, gradvist blevet hævet, og de nåede i slutningen af

2000’erne de aktuelle 12 pct. af lønnen på LO/DA-området,

jf. bilag 1A.

Der vil gå mange år,

før alle pensionister, som er dækket af arbejdsmarkedspensioner, vil have indbetalt til disse

ordninger med de nuværende bidragssatser i hele deres arbejdsliv. Først når dette er tilfæl-

det, vil pensionssystemet være fuldt modnet, hvilket med uændrede bidragssatser forventes

at ske omkring 2060 på indbetalingssiden for den yngste pensionsårgang og 2080 på udbe-

talingssiden for alle pensionsårgange.

Den igangværende modning af arbejdsmarkedspensionerne afspejles i stigende samlede

indbetalinger til bidragsbaserede pensionsordninger. Disse er blevet knap tredoblet i forhold

til BNP siden 1980,

jf. figur 1.2.

Stigningen i de samlede indbetalinger er drevet af en stigning

i indbetalingerne til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, hvoraf arbejdsmarkeds-

pensionerne udgør langt hovedparten.

Tendensen til stigende samlede indbetalinger har i enkelte år været afbrudt af fald. Disse fald

skal blandt andet ses i lyset af ændringerne i fradrags- og skattereglerne. Således blev bi-

drag til de fradragsberettigede ordninger pålagt arbejdsmarkedsbidrag fra 1994.

I starten

blev alle pensionsbidrag fratrukket 5 pct. Siden steg arbejdsmarkedsbidragssatsen til 8 pct.

Fra 1999 kunne indbetalinger til kapitalpension ikke længere fradrages i grundlaget for top-

skat (og fra 2013 erstattedes ordningen med aldersopsparing, der beskattes på indbetalings-

tidspunktet). I 2010 blev der indført et loft på 100.000 kr. over fradrag for indbetalinger til

ratepensioner og ophørende livrenter, som efterfølgende blev sænket til 50.000 kr. i 2012.

Mellemskatten blev desuden afskaffet i 2009, hvilket reducerede marginalskatten og gjorde

det fordelagtigt at fremrykke pensionsindbetalinger til 2009, hvor fradraget for pensionsindbe-

talinger stadig var højt. Hertil kommer også andre ændringer, fx blev folkepensionsalderen i

2004 sænket fra 67 år til 65 år.

Indbetalingerne til individuelle pensionsordninger er aftaget lidt siden starten af 1990’erne.

Det kan skyldes, at arbejdsmarkedspensionerne i et vist omfang har fortrængt individuel

pensionsopsparing. Faldet i de individuelle indbetalinger skal også ses i lyset af, at skattebe-

gunstigelsen af pensionsopsparing relativt til anden opsparing er reduceret, blandt andet via

lavere skatteværdi af rentefradraget.

Fradragsberettigede pensionsordninger er pensionsordninger, hvor der ikke betales indkomstskat af indbetalin-

ger, men udbetalinger er indkomstskattepligtige.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 1

Det danske pensionssystem

Figur 1.2

Indbetalinger til bidragsbaserede

pensionsordninger

Pct. af BNP

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

Pct. af BNP

2015

Figur 1.3

Udbetalinger fra bidragsbaserede

pensionsordninger

Pct. af BNP

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

Pct. af BNP

2015

Samlet, bidragsbaserede

Individuelle

Arbejdsgiveradministrerede

Samlet, bidragsbaserede

Individuelle

Arbejdsgiveradministrerede

Anm.: I figurerne er Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Den Særlige Pensionsfond, Lønmodtagernes

Dyrtidsfond og Den Midlertidige Pensionsfond lagt ind under arbejdsgiveadministrerede ordninger

af hensyn til fremstillingen. Ind- og udbetalingerne er opgjort før skat (for aldersopsparing er der

omregnet med skattesats på 37 pct.), og der er udglattet henover 2009 og 2013-2015, for at rense for

ekstraordinære forhold, herunder udbetalinger af SP-opsparing og omlægning af kapitalpensioner.

Indbetalingerne er opgjort efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Modningen af arbejdsmarkedspensionerne viser sig også i voksende udbetalinger fra bi-

dragsbaserede pensionsordninger,

jf. figur 1.3.

Mens udbetalingerne fra de arbejdsgiverad-

ministrerede pensionsordninger overordnet set er steget over hele perioden fra 1980 til 2015,

steg udbetalingerne fra individuelle ordninger indtil 1999, hvorefter de er aftaget lidt,

jf. figur

1.3.

Modningen af pensionssystemet og sammensætningen af pensionisters indkomster

Selvom der går adskillige årtier inden pensionssystemet er helt modnet, er der allerede nu en

klar tendens til, at arbejdsgiveradministrerede pensionsudbetalinger udgør en stigende andel

af indkomsten blandt pensionister. I løbet af de seneste 20 år er pensionsudbetalingernes

andel af den samlede indkomst for pensionister således steget fra 23 pct. i 1994 til 32 pct. i

2014

jf. figur 1.4.

Denne udvikling afspejler både, at en stadig større andel af pensionisterne har arbejdsgiver-

administrerede pensionsudbetalinger, og at flere pensionister har relativt store pensionsudbe-

talinger,

jf. figur 1.5.

Udviklingen sker gradvist efterhånden som nye årgange af pensionister,

Nedsættelsen af pensionsalderen fra 67 år til 65 år i perioden 2004-2006 har isoleret set bidraget til at dæmpe

stigningen i pensionsudbetalingerne som andel af den samlede indkomst for personer over pensionsalderen. Det

skyldes, at der med nedsættelsen af pensionsalderen indgår to ekstra alderstrin i opgørelsen (65 og 66-årige), hvor

en relativt stor andel ikke har påbegyndt udbetalingen af deres pensioner. Dertil kommer, at nedsættelsen af

pensionsalderen betyder, at de årlige udbetalinger fra livrenter, som påbegyndes ved folkepensionsalderen, redu-

ceres, fordi den forventede/gennemsnitlige udbetalingsperiode øges.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 1

Det danske pensionssystem

der i større omfang har indbetalt til pension igennem arbejdslivet, erstatter ældre årgange af

pensionister, som i mindre omfang har indbetalt til pension.

Det forholdsvis markante fald i andelen, der slet ikke har arbejdsgiveradministrerede pensi-

onsudbetalinger, skyldes den igangværende modning af arbejdsmarkedspensionerne, og at

stadig færre får udbetalt pensionsopsparingen som et engangsbeløb. I takt med at pensions-

opsparingerne øges, reduceres muligheden for at få opsparingen udbetalt som et engangs-

beløb, idet denne mulighed typisk er betinget af en relativ lille pensionsopsparing.

Figur 1.4

Udviklingen i indkomstsammensætningen

for personer i folkepensionsalderen

Pct.

100

1994

1999

2004

2009

Erhvervsindkomst

Social pension

2014

Pensionsudbetalinger

Øvrige

Pct.

100

Figur 1.5

Private pensionsudbetalinger i pct. af

samlet indkomst for personer over

folkepensionsalderen.

Pct.

100

1994

1999

2004

2009

25-50 pct.

2014

Over 50 pct.

Ingen udbetaling

Under 25 pct.

Pct.

100

Anm.: Personer, der aldersmæssigt har været over folkepensionsalderen hele kalenderåret, er medtaget.

Med henblik på at illustrere konsekvenserne af den gradvise modning af pensionssystemet er

udbetalinger fra arbejdsgiveradministrerede og individuelle pensioner, samt fra

tjenestemandspensioner og ATP medregnet i figur 1.4, mens ATP er ikke medregnet i figur 1.5.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Erhvervsindkomsten udgør en stigende andel af folkepensionisternes indkomster, fordi flere

udskyder tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Modstykket til pensionsudbetalingernes og erhvervsindkomsternes stigende andel af indkom-

sten er, at de offentlige pensionsydelser udgør en aftagende andel af folkepensionisternes

samlede indkomst – både fordi de arbejdsgiveradministrerede pensionsudbetalinger procent-

vis er steget mere end satsen for folkepensionen (grundbeløb og pensionstillæg), men også

på grund af indkomstaftrapning af pensionstillæg og supplerende pensionsydelse.

Med opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne kan det forventes, at der i de kommende

årtier vil ske en yderligere forskydning af pensionisternes indkomstsammensætning – hvor

Pensionsselskaberne har mulighed for at udbetale arbejdsgiveradministrerede livrenter og ratepensioner som en

engangssum, hvis de årlige udbetalinger er mindre end 10.400 kr. (2017-niveau).

Folkepensionens grundbeløb aftrappes for personer, som har erhvervsindkomst over godt 316.200 kr. (2017-

niveau og 2017-regler) i folkepensionsalderen, og som ikke vælger at opsætte pensionen,

jf. boks 1A.2.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 1

Det danske pensionssystem

arbejdsgiveradministrerede pensionsudbetalinger vil udgøre en stadigt større andel af pensi-

onisternes samlede indkomst, mens de offentlige pensionsydelser vil fylde mindre. Det er

som nævnt en langsom proces, hvor det på grund af modningen af arbejdsmarkedspensio-

nerne helt frem til omkring 2080 vil gælde, at de yngste årgange af pensionister vil have en

større andel af deres pensionsindkomst i form af udbetalinger fra arbejdsgiveradministrerede

pensionsordninger end ældre pensionister. Selv når arbejdsmarkedspensionerne er fuldt

modnede vil de offentlige pensionsydelser dog udgøre en betydelig del af pensionisternes

samlede indkomst.

Til at illustrere denne udvikling, er der lavet en fremskrivning af pensionisternes indkomstfor-

hold, som blandt andet bygger på en antagelse om uændret indbetalingsmønster for ar-

bejdsgiveradministrerede og individuelle pensionsordninger samt uændret offentligt pensi-

onssystem. Fremskrivningen og dens resultater er nærmere beskrevet i kapitel 4. Fremskriv-

ninger er i sagens natur usikre, men den overordnede udviklingstendens med gradvis større

betydning af arbejdsgiveradministrerede pensionsudbetalinger forekommer meget sikker,

jf.

kapitel 4.

Fremskrivningen af pensionisternes indkomstforhold viser, at private pensionsudbetalinger i

2080 forventes at udgøre mere end halvdelen af pensionisternes samlede indkomster, mens

de i dag udgør under en tredjedel,

jf. figur 1.6.

Fremskrivningen viser desuden, at mens det i

dag er næsten to tredjedele af pensionisterne, hvor de arbejdsgiveradministrerede pensions-

udbetalinger udgør under 25 pct. af den samlede indkomst, ventes det i 2080 at være under

en femtedel af pensionisterne,

jf. figur 1.7.

Figur 1.6

Fremskrivning af

indkomstsammensætningen blandt

personer over folkepensionsalderen

Pct.

100

2017

2030

2050

2080

Pensionsudbetalinger

Øvrige

Erhvervsindkomst

Social pension

Pct.

100

Figur 1.7

Fremskrivning af samlede

pensionsudbetalinger i pct. af samlet

indkomst for personer over

folkepensionsalderen

Pct.

100

2017

Under 25 pct.

2030

2050

25-50 pct.

2080

Over 50 pct.

Pct.

100

Anm.: For 2017 er (også) vist modelberegnede tal. Der kan derfor forekomme mindre afvigelser mellem

officielle opgørelser og tallene i figurerne. Pensionsionsudbetalingerne indeholder udbetalinger fra

arbejdsgiveradministrerede og individuelle pensionsordninger, samt fra tjenestemandspensioner og

ATP. Udbetalinger fra ægtefællepension indgår også i pensionsudbetalingerne. Med den anvendte

metode er det vanskeligt at fremskrive andelen af pensionister helt uden pensionsudbetaling. Det er

baggrunden for at denne gruppe ikke er vist i figur 1.7

Kilde: Egne beregninger.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 1

Det danske pensionssystem

Efterhånden som arbejdsmarkedspensionerne modnes frem mod 2080, vil flere pensionister

opnå arbejdsgiveradministrerede pensionsudbetalinger på et niveau, som giver anledning til

aftrapning af offentlige pensionsydelser. I 2080 forventes det eksempelvis at være over halv-

delen af pensionisterne, som har pensionsudbetalinger og anden indkomst på et niveau, der

fører til aftrapning af folkepensionens pensionstillæg,

jf. figur 1.8.

Såfremt alle pensionister – uanset evne til at forsørge sig selv – modtog ydelser på det ni-

veau, som sikrer de dårligst stillede en tilstrækkelig levestandard, ville de offentlige udgifter til

pensionssystemet blive meget store. Aftrapningen reducerer således de offentlige udgifter til

ydelser til pensionister, der har sparet op til egen pension i løbet af arbejdslivet. Aftrapningen

indebærer herunder også, at nogle pensionister – med høje indkomster, som har sparet op i

størstedelen af arbejdslivet – slet ikke modtager de indkomstafhængige offentlige ydelser.

For den enkelte medfører indkomstaftrapningen således et samspil mellem arbejdsgiverad-

ministrerede og individuelle pensionsudbetalinger og offentlige pensionsydelser, som reduce-

rer udbyttet af pensionsopsparing – det såkaldte samspilsproblem. Samspilsproblemet er en

udfordring for pensionssystemet, da det kan undergrave opbakningen til pensionsopsparing

via arbejdsmarkedspensioner og individuelle ordninger, som under ét udgør en central del af

det samlede system.

Figur 1.8

Modtagere af pensionstillæg – alle personer

over folkepensionsalderen, 2017-2080

Figur 1.9

Indkomstforskelle (målt ved Gini-

koefficienten) blandt alle personer over

folkepensionsalderen, 2017-2080

Pct.

2017

2030

2050

2080

Pct.

100

2017

Fuldt

2030

Delvist

2050

2080

Helt aftrappet

Pct.

100

Anm.: Data til figurene (herunder for 2017) er baseret på fremskrivninger. Se kapitel 4 for en nærmere

beskrivelse af metoden til fremskrivning. Figur 1.9 er beregnet på baggrund af den individuelle

indkomst efter skat. Niveauet er derfor højere end i de sædvanlige opgørelser (herunder opgørelsen i

kapitel 2, figur 2.4) baseret på den husstandsækvivalerede disponible indkomst. Indkomsterne fra

arbejdsgiveradministrerede pensionsudbetalinger er inkl. ægtefællepension.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Samtidig med at andelen, der oplever indkomstaftrapning af offentlige pensionsydelser stiger,

forventes andelen, der modtager fuld folkepension, at falde til omkring 17 pct. i 2080,

jf. figur

1.8.

På trods af udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne ventes det altså at være ca. en

sjettedel af pensionisterne i 2080, der ikke eller kun i beskedent omfang har sparet op til

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 1

Det danske pensionssystem

egen pension og derfor modtager fuld folkepension – det er udtryk for det såkaldte restgrup-

peproblem, jf. kapitel 3 og 5.

I det omfang manglende pensionsopsparing ikke opvejes af

anden opsparing, kan det for de pågældende medføre beskedne forbrugsmuligheder og stor

afhængighed af offentlige ydelser som pensionist. Restgruppen kan også repræsentere en

udfordring for opbakningen til pensionssystemet. Det skyldes at personer, der sparer op til

pension, vil være med til at finansiere højere pensionsydelser til dem, som ikke sparer op.

De to udfordringer for pensionssystemet – samspilsproblemet og restgruppen – uddybes

nærmere i kapitel 5.

Over de sidste 15 år har modningen af arbejdsmarkedspensionerne isoleret set trukket i

retning af at reducere indkomstforskellene blandt pensionisterne,

jf. kapitel 2.

Modningen af

arbejdsmarkedspensionerne vil fremadrettet betyde, at stadig færre har meget lave arbejds-

giveradministrerede pensionsudbetalinger. Frem mod 2050 forventes dette at reducere ind-

komstforskellene blandt pensionisterne,

jf. figur 1.9.

Herefter forventes indkomstforskellene at

stige lidt igen frem mod 2080, da der stadig vil være nogle pensionister, som ikke har pensi-

onsopsparing af betydning.

Modning af pensionssystemet og den samlede opsparing i Danmark

Udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne har sammen med reduktion af skatteværdien af

rentefradraget bidraget til at øge den private sektors opsparing i Danmark siden 1980’erne.

Den generelle tendens til stigende privat opsparing har sammen med en forbedring af de

offentlige finanser medført en markant stigning i den samlede danske bruttoopsparing på ca.

10 pct. af BNP siden starten af 1980’erne,

jf. figur 1.10.

9 10

Restgruppen kan opgøres bade på udbetalingstidspunktet (som her) eller på indbetalingstidspunktet (som i

kapitel 3). Såfremt man ønsker at identificere personer, som er i risiko for at ende med lav pensionsopsparing når

de går på pension, må opgørelsen ske på indbetalingstidspunktet.

Betalingsbalancen er næsten lig nettoopsparingen undtagen i de år, hvor der har været særlige forhold.

Stigningen i opsparingen har været central i forhold til at vende de store betalingsbalanceunderskud i 1970’erne

og 1980’erne til løbende overskud siden 1990,

jf. figur 1.10.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 1

Det danske pensionssystem

Figur 1.10

Privat opsparing, samlet bruttoopsparing og

betalingsbalance

Pct. af BNP

-5

-10

-15

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

Pct. af BNP

-5

-10

-15

2015

Figur 1.11

Arbejdsgiveradministrerede og individuelle

pensionsformuer

Pct. af BNP

200

180

160

140

120

100

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

Pct. af BNP

200

180

160

140

120

100

2015

Bruttoopsparing

Betalingsbalancen

Privat opsparing

Samlet, bidragsbaserede

Individuelle

Arbejdsgiveradministrerede

Anm.: I figur 1.10 er bruttoopsparingen beregnet som investeringer samt betalingsbalancen. Den private

opsparing er opgjort som bruttoopsparingen minus offentlig nettofordringserhvervelse.

Pensionsformuen er vist før skat (aldersopsparing er omregnet med skat på 37 pct.).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Sideløbende med opbygningen af store arbejdsmarkedspensionsformuer har danske hus-

holdninger øget deres samlede bruttogæld, som set i et internationalt perspektiv er høj,

jf.

figur 1.12 og figur 1.13.

Stigningen i bruttogælden skal også ses i lyset af, at blandt andet

husholdningernes boligformue er steget betydeligt.

Figur 1.12

Bruttogæld pensionsformue i Danmark

Pct. af disp. indkomst

450

400

350

300

250

200

150

100

1995

2000

2005

2010

2015

Boligformue

Pct. af disp. indkomst

450

400

350

300

250

200

150

100

Figur 1.13

Bruttogæld på tværs af lande

Pct. af disp. indkomst

350

300

250

200

150

100

NLD

CYP

NOR

SWE

PRT

FIN

GRC

BEL

FRA

AUT

DEU

EST

ITA

CZE

SVK

HUN

Pct. af disp. indkomst

350

300

250

200

150

100

Pensionsformue

Bruttogæld

1995

2010

2015

Anm.: Pensionsformuen er opgjort efter skat (37 pct.) i modsætning til figur 1.11.

Kilde: EuroStat, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 1

Det danske pensionssystem

Stigningen i husholdningernes gæld kan blandt andet være ansporet af, at større pensions-

opsparing alt andet lige mindsker husholdningernes behov for at spare op til alderdommen

gennem afdrag på boliggæld eller gennem anden fri opsparing. Der er imidlertid usikkerhed

om, i hvor høj grad øget pensionsopsparing har fortrængt anden opsparing. Dermed er der

også usikkerhed om, hvor meget pensionsopbygningen har bidraget til den øgede gæld i

husholdningerne. Stigningen i bruttogælden har fx også været ansporet af stigende boligfor-

mue, de lavere renter og mere fleksible lånemuligheder i realkreditsystemet.

Det forhold, at arbejdsmarkedets parter blev enige om at udbrede arbejdsmarkedspensioner-

ne i 1990’erne, tolkes som et kollektivt ønske om at øge pensionsopsparingen. Samtidig har

en række empiriske studier på individdata peget på, at større pensionsopsparing kun i be-

grænset omfang fortrænger anden opsparing.

For husholdninger, som tager højde for, at

der er usikkerhed om deres fremtidige indkomst- og jobmuligheder, vil det heller ikke være

optimalt at lade den øgede pensionsopsparing fortrænge anden opsparing en-til-en.

Begge

resultater indikerer, at sammenhængen mellem pensionsopsparing og anden opsparing er

begrænset.

Selv hvis øget pensionsopsparing ikke har fortrængt

nettoopsparing

uden for pensionssyste-

met, kan det have haft en betydning for fordelingen af denne opsparing på forskellige aktiver

og passiver (porteføljesammensætningen). Opbygning af betydelig finansiel formue i pensi-

onssystemet kan (alt andet lige) have medført et ønske om at placere en mindre del af den

opsparing, der foretages uden for pensionssystemet, i finansielle aktiver og kan dermed have

bidraget til, at mere illikvide aktiver såsom bolig er kommet til at fylde mere, samt at brutto-

gælden er vokset.

Selvom husholdningerne generelt er velkonsoliderede og har væsentligt større aktiver end

passiver, er husholdningernes samlede bruttoformue primært bundet i relativt illikvide aktiver i

form af bolig og pension. Den høje bruttogæld kan gøre husholdningerne mere sårbare over-

for ændrede forhold såsom rentestigninger, indkomstnedgang eller fald i boligpriserne. Den-

ne eksponering for især boligejere med høj gæld og variabelt forrentede lån modvirkes kun

delvist af, at der i realkreditsystemet er relativt gode muligheder for at belåne friværdi eller

omlægge til afdragsfrie lån i tilfælde af likviditetsbehov. Der er herudover også mulighed for

at hæve fx dele af sin pensionsopsparing i utide mod betaling af afgift,

jf. bilag 1A.

Modningen af pensionssystemet og de offentlige finanser

Opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne forventes at styrke den offentlige saldo på langt

sigt og samtidig gøre saldoen mere robust overfor ændringer i befolkningens alderssammen-

sætning. Som nævnt reducerer de stigende udbetalinger fra fradragsberettigede, bidragsba-

jf. fx Chetty mfl.: “Active vs. Passive decisions and crowd out in retirement savings accounts: Evidence from

Denmark”, Quarterly Journal of Economics (2014) samt Arnberg & Barslund: “The Crowding-Out Effect of

Mandatory Labour Market Pension Schemes on Private Savings: Evidence from Renters in Denmark”, De

Økonomiske Råds Sekretariat – Arbejdspapir (2012).

I en stiliseret livscyklusmodel for rationelle agenter medfører indkomstusikkerhed og likviditetsbegrænsninger

et motiv til sikkerhedsopsparing. Under en række forudsætninger om nyttefunktionens form, risikoaversionen,

tålmodighed mv. medfører en forøgelse af indbetalingsprocenten til en arbejdsgiveradministreret pensionsopspa-

ring en fortrængning af anden formue på 40 pct. ved tilbagetrækningsalderen. Modellen er en videreudvikling af

Sabiers (2009): ”Simuleringsmodel for livsforløb”, DREAM-rapport (2009).

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 1

Det danske pensionssystem

serede pensionsordninger isoleret set udgifterne til de offentlige pensioner som følge af af-

trapningen af navnlig pensionstillæg og supplerende pensionsydelse.

Hvis man ser på de samlede udgifter, udgjorde de offentlige pensionsordninger i 1980’erne

og 1990’erne størstedelen af det samlede pensionssystem,

jf. figur 1.14.

I 1995 udgjorde de

offentlige pensionsydelser således knap tre femtedele af de samlede udbetalinger fra offent-

lige pensionsydelser, tjenestemandspensioner og bidragsbaserede ordninger. Siden da er

betydningen af udbetalinger fra bidragsbaserede pensionsordninger steget kraftigt, i takt med

at flere pensionister har indbetalt til disse gennem en større del af deres arbejdsliv.

Figur 1.14

Udgifter til folkepension og boligydelse samt

udbetalinger fra arbejdsgiveradministrerede

pensionsordninger

Pct. af BNP

1980

2000

2020

2040

2060

Pct. af BNP

2080

Figur 1.15

Effekt på udgifter til folkepension og

boligydelse af at fastholde gns. udbetalinger

fra arbejdsgiveradministrerede ordninger

Pct. af BNP

1980

2000

2020

2040

2060

Pct. af BNP

2080

Udgifter til offentlige pensionsydelser

Tjenestemandspensioner

Samlet, bidragsbaserede

Udgifter til offentlige pensionsydelser

Udgifter til offentlige pensionsydelser (Eksperiment)

Anm.: De offentlige udgifter til pension indeholder folkepension og boligydelse. Udbetalingerne fra

bidragsbaserede ordninger er opgjort før skat (for aldersopsparing er der omregnet med en skattesats

på 37 pct.), og der er udglattet henover 2009 og 2013-2015, for at rense for ekstraordinære forhold,

herunder udbetalinger af SP-opsparing og omlægning af kapitalpensioner. Udbetalinger fra

kapitalpension er udglattet henover årene 2019-2021 på baggrund af opdaterede skøn.

Indbetalingerne er opgjort efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. Fra 1994 blev folkepensionen

bruttoficeret, såledet at folkepension blev gjort indkomstskattepligtig og samtidig blev overførslerne

hævet svarende til indkomstskatten. Isoleret set øgede det udgifterne til folkepension. Faldet i

udgifter til offentlige pensionsydelser og udbetalinger fra bidragsbaserede ordninger omkring 2020

hænger sammen med, at folkepensionsalderen fra 2018 til 2022 stiger fra 65 år til 67 år. I

eksperimentet i figur 1.15 er de private pensionsudbetalinger fastholdt på det gennemsnitlige niveau

for pensionister i 2015. I eksperimentet er udbetalingerne til folkepension og boligydelse større, fordi

de lavere arbejdsgiveradministrerede pensionsudbetalinger medfører mindre modregning af

folkepension og boligydelse. Eksperiment er lavet på ADAM-modellen. Opgørelsen er partiel, idet al-

le øvrige private indkomster (herunder erhvervsindkomst) samt husholdningernes øvrige opsparing

holdes uændrede.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

På trods af, at de stigende udbetalinger fra bidragsbaserede ordninger isoleret set reducerer

udgifterne til de offentlige pensioner som følge af aftrapningen af navnlig pensionstillæg og

supplerende pensionsydelse, er de offentlige udgifter steget siden 2000. Dette afspejler dog

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 1

Det danske pensionssystem

primært, at relativt store årgange er gået på pension, samt at gennemsnitslevetiden er steget,

samtidig med at folkepensionsalderen er reduceret fra 67 år til 65 år.

I 2015 udgør de bidragsbaserede pensionsudbetalinger knap 40 pct. af det samlede pensi-

onssystem. Tendensen til, at udbetalingerne fra bidragsbaserede pensionsordninger udgør

en stadig stigende del af det samlede pensionssystem, forventes at fortsætte mange år end-

nu. Udbetalingerne fra disse ordninger ventes at overstige de offentlige pensioner fra omkring

2040, og de forventes at udgøre ca. 60 pct. af det samlede pensionssystem i 2080,

jf. figur

1.14.

De offentlige pensioner vil dog fortsat udgøre en central del af det samlede pensionssy-

stem – knap 40 pct. af de samlede udbetalinger i 2080. Tjenestemandspensioner vil udgøre

en aftagende del i takt med, at overenskomstansættelser i stigende omfang erstatter tjene-

stemandsansættelser i det offentlige.

Udgifterne til folkepension og udbetalingerne fra de bidragsbaserede ordninger falder i perio-

den 2019 til 2022,

jf. figur 1.14.

Det hænger sammen med at folkepensionsalderen gradvist

hæves fra 65 år til 67 år i denne periode, og at antallet af folkepensionister reduceres.

For at vurdere betydningen af stigende udbetalinger fra opsparingsbaserede pensioner på de

offentlige pensionsudbetalinger, er de gennemsnitlige private pensionsudbetalinger (pr. pen-

sionist) i et eksperiment fastholdt på niveauet for 2015. I dette tilfælde ville statens udbetalin-

ger til folkepension og boligydelse blive højere i fremtiden svarende til 0,35 pct. af BNP i 2040

og 0,87 pct. af BNP i 2080,

jf. figur 1.15.

I perioden, hvor arbejdsmarkedspensionerne har været under opbygning, og hvor de fra-

dragsberettigede indbetalinger derfor har været høje i forhold til udbetalingerne, har den

isolerede virkning af private pensionsind- og udbetalinger på den offentlige saldo været nega-

tiv. Det forventes, at nettoskattepåvirkningen fra pensioner forringer den offentlige saldo med

0,3 pct. af BNP i 2018. De mistede skatteindtægter som følge af fradrag af pensionsindbeta-

linger udgør 2,2 pct. af BNP, mens provenuet fra udbetaling af pensioner udgør 1,7 pct. af

BNP og PAL-skatteprovenuet 0,2 pct. af BNP. Indtægterne fra PAL-skat har i gennemsnit

udgjort ca. 1,2 pct. af BNP fra 2000 til 2015, men der er betydelige årlige udsving som følge

af fluktuationer på de finansielle markeder.

På langt sigt vil skatteindtægterne fra pensionsudbetalinger og de medfølgende mindreudgif-

ter til offentlige pensionsydelser imidlertid overstige provenuvirkningen af fradragsberettigede

indbetalinger. Det forventes, at nettoskattepåvirkningen fra pensioner forbedrer den offentlige

saldo med 2 pct. af BNP i 2080. De mistede skatteindtægter som følge af fradrag af pensi-

onsindbetalinger udgør 2,3 pct. af BNP, mens provenuet fra udbetaling af pensioner udgør

2,8 pct. BNP og PAL-skatteprovenuet 1,5 pct.

I det omfang den øgede pensionsopsparing fortrænger anden opsparing, vil det øgede PAL-

skatteprovenu blive modgået af et lavere provenu fra især kapitalindkomstbeskatning. Det

Tallene er fremkommet ved at lave et eksperiment på ADAM-modellen, hvor de gennemsnitlige private pensi-

onsudbetalinger holdes fast på niveauet for 2015 og herefter opgøre, hvor meget udgifterne til folkepension og

boligydelse ændrer sig. Opgørelsen er partiel, idet alle øvrige private indkomster (især erhvervsindkomst) samt

husholdningernes opsparing holdes uændrede. Herunder er der ikke indregnet en fortrængning af pensionsopspa-

ring på anden opsparing.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 1

Det danske pensionssystem

forventes dog, at det øgede PAL-skatteprovenu kun delvist modgås af et provenutab fra

kapitalindkomstbeskatningen, fordi fortrængningen af anden opsparing er lille. Dermed bidra-

ger opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne til en nettostyrkelse af de offentlige finanser.

De offentlige pensionsydelser reguleres som udgangspunkt årligt med satsreguleringspro-

centen, og følger således i grove træk lønudviklingen.

De bidragsbaserede pensionsordnin-

ger tilskrives derimod løbende et afkast af investeringsaktiverne. Afkastet bidrager isoleret til

at øge det mulige niveau for udbetalingerne i pensionsalderen sammenlignet med et skattefi-

nansieret system, når den vækstkorrigerede realrente er positiv.

Sammenlignet med et skattefinansieret system kan et bidragsbaseret system altså oppebære

højere pensioner, når systemet er fuldt indfaset, og disse pensioner vil altid være fuldt finan-

sierede. Til gengæld går der mange år fra etableringen af bidragsbaserede ordninger såsom

arbejdsmarkedspensioner, til at alle pensionister har sparet op gennem hele arbejdslivet og

dermed modtager en pension, som har nået sit fulde niveau. Endvidere vil gevinsten fra

forrentningen af de bidragsbaserede ordninger blive mindre i tilfælde af langvarige perioder

med lav forrentning relativt til lønudviklingen – en risiko, som bæres af den enkelte opsparer.

Omvendt vil gevinsten blive større i perioder med høje afkast.

Siden 2013 har det været muligt at spare op til pension i aldersopsparinger. Denne ordning

adskiller sig fra de fradragsberettigede ordninger (livrente og ratepension), fordi pensionsop-

sparing beskattes på indbetalingstidspunktet, mens udbetalingerne er skattefri.

Da udbeta-

linger fra aldersopsparing derudover ikke giver anledning til aftrapning af de offentlige pensi-

onsydelser, vil aldersopsparing ikke være omfattet af samspilsproblemet. For den enkelte

pensionsopsparer vil ordningen derfor i mange tilfælde være mere attraktiv end de fradrags-

berettigede ordninger.

Sammenlignet med de fradragsberettigede ordninger betyder aldersopsparingens egenska-

ber, at omfattende brug af ordningen vil have uhensigtsmæssige konsekvenser for det sam-

lede pensionssystem. Dels betyder fraværet af indkomstaftrapning som følge af udbetalinger

fra aldersopsparing, at indkomstmålretningen af de offentlige pensionsydelser svækkes med

stigende offentlige udgifter til pensionsydelser til følge, og dels falder skatteindtægterne fra

ordningen ikke samtidig med de øgede offentlige udgifter til pensionsydelser, samt sundhed

og ældrepleje efter pensionsalderen.

Aldersopsparing er i stigende omfang blevet benyttet i forbindelse med indbetalinger til indivi-

duelle pensionsordninger siden introduktionen i 2013, og aldersopsparing udgør i 2015 over

en tredjedel af de samlede indbetalinger til individuelle pensionsordninger,

jf. også bilag 1A.

Loftet over indbetalinger på aldersopsparing sætter en grænse for, i hvor høj grad indkomst-

aftrapning kan undgås i folkepensionsalderen for derigennem at opnå højere offentlige ydel-

ser. Aldersopsparing benyttes endnu ikke i forbindelse med de arbejdsgiveradministrerede

arbejdsmarkedspensioner.

Satsreguleringen svarer til lønudviklingen 2 år tidligere fratrukket op til 0,3 pct.point, som går til satspuljemid-

lerne. I perioden 2016-2023 afdæmpes reguleringen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, idet den

normale satsregulering reduceres med 0,3 pct.point i 2016, med 0,4 pct.point i 2017 og med 0,75 pct.point i årene

2018-2023. Pensionister, der modtager pensionstillæg, modtager i stedet en kompensation, der svarer til årets

mindreregulering af folkepensionens grundbeløb og tillæg.

De forskellige typer af pensionsordninger inkl. skatteforhold er beskrevet nærmere i bilag 1A.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 1

Det danske pensionssystem

Der er dog med de nuværende regler et betydeligt potentiale for omlægning af fradragsberet-

tigede pensionsindbetalinger til aldersopsparing – særligt hvis aldersopsparing også vinder

indpas blandt arbejdsmarkedspensionerne. En generel omlægning mod aldersopsparing

under de gældende regler kunne nå et meget omfattende omfang og vil medføre, at målret-

ningen af de offentlige pensionsydelser mod pensionister med lave indkomster i praksis vil

blive svækket betydeligt. På sigt vil konsekvensen blive en markant stigning i de offentlige

udgifter til pensionsydelser,

jf. også kapitel 5.

I en sådan situation kan det blive nødvendigt at

begrænse omfanget af ordningen fra politisk side. Erkendelsen heraf kan være en medvir-

kende årsag til, at pensionsselskaberne endnu ikke giver mulighed for, at de almindelige

bidrag til arbejdsmarkedspensionerne kan indbetales til en aldersopsparing.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel

Fejl!

Ingen tekst

med den

anførte

typografi i

dokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 1A

De tre søjler i det danske pensionssystem

Bilag 1A. De tre søjler i det

danske pensionssystem

Nyt kapitel

Dette bilag giver en uddybende beskrivelse af opbygningen af det danske pensionssystem

med udgangspunkt i de tre søjler: i) offentlige pensionsydelser og ATP, ii) arbejdsmarkeds-

pensioner og tjenestemandspensioner samt iii) individuel pensionsopsparing og anden op-

sparing.

Søjle I: De offentlige pensionsydelser

Pensionister har adgang til en række offentlige ydelser, som primært medfører, at alle uanset

arbejdsmarkedshistorik og uanset forudgående opsparing er sikret en vis levestandard i hele

pensionstilværelsen. Det forudsætter dog, at personen har boet i Danmark i mindst 40 år

samlet set,

jf. boks 1A.1.

Boks 1A.1

Brøkpension

Ud over indkomst og formueforhold afhænger de offentlige pensionsydelser også af opholdstiden i Danmark.

Danskere og udlændinge, som samlet set har boet mindst 40 år i Danmark mellem deres 15. år og pensions-

alderen, har ret til fuld dansk folkepension og supplerende pensionsydelse. Personer, som ikke er berettiget

til den fulde folkepension – såkaldte brøkpensionister – modtager en andel af den fulde pensions-ydelse,

svarende til den andel af de 40 år, som de har haft bopæl i Danmark. Således vil en person som fx har boet i

Danmark i 20 år kunne modtage halvdelen af den fulde pensionsydelse. Personer som har boet i Danmark

mindre end tre år siden deres 15. år kan ikke modtage folkepension (For EU-borgere er denne grænse 1 år

med bopæl eller beskæftigelse i Danmark). Disse personer har mulighed for at søge kommunen om bl.a.

personlige og helbredsrelatede tillæg og vil desuden være berettigede til boligstøttetil-skud til lejebolig, som

delvist kompenserer for en lavere indkomst.

Grundstenen i det offentlige pensionssystem er folkepensionens grundbeløb. Folkepensio-

nens grundbeløb udbetales fra folkepensionsalderen og resten af livet, og beløbet afhænger

ikke af formue eller udbetalinger fra fx arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensions-

ordninger. Folkepensionens grundbeløb aftrappes dog for personer, som har erhvervsind-

komst over godt 316.200 kr. (2017-niveau) i folkepensionsalderen, og som ikke vælger at

opsætte pensionen,

jf. nedenfor.

Ud over folkepensionens grundbeløb har danske pensionister adgang til en række ydelser,

som er rettet mod pensionister med lave eller mellemstore indkomster. Disse afhænger der-

for af egen indkomst, herunder udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og visse private

pensionsudbetalinger. Det drejer sig primært om folkepensionens pensionstillæg og den

supplerende pensionsydelse, som også afhænger af likvid formue. Regler og satser for fol-

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 1A

De tre søjler i det danske pensionssystem

kepension og supplerende pensionsydelse beskrives i boks 1A.2. Dertil kommer en række

målrettede ydelser såsom boligydelse, varme- og helbredstillæg mv., som udover indkomst

og formue også afhænger af konkrete udgifter til fx husleje, varme- eller sundhedsudgifter.

Boks 1A.2

Regler og satser for de offentlige pensionsydelser

De offentlige pensionsydelser består af folkepensionen – herunder et grundbeløb og et pensionstillæg –

samt en supplerende pensionsydelse (også kaldet ældrecheck). Folkepensionens grundbeløb, som i 2017

er på 73.920 kr., udbetales til alle og aftrappes ikke som følge af udbetalinger fra private pensionsordninger,

jf figur a og b nedenfor.

Grundbeløbet er således det samme for enlige gifte/samlevende. Grundbeløbet

aftrappes dog på grundlag af erhvervsindkomster på over 316.200 kr.

Folkepensionens pensionstillæg er højere for enlige end for gifte/samlevende, idet enlige i 2017 får 78.612

kr. og gifte/samlevende kan få 38.676 kr. hver. Pensionstillægget aftrappes for enlige, som har private

pensionsudbetalinger på over 69.800 kr., med 30,9 pct. For par begynder aftrapningen ved 140.000 kr. og

pensionstillægget aftrappes derefter med omkring 16 pct. af parrets samlede indkomst.

Folkepensionsydelsens supplerende pensionsydelse er et supplement til folkepensionen for personer med

ingen eller lav indkomst og en lille formue. Den supplerende pensionsydelse udbetales således kun til

personer med en likvid formue under 84.300 kr. Kontanter, indestående på konti i pengeinstitutter og

værdipapirer indregnes i den likvide formue. For enlige aftrappes den supplerende pensionsydelse i 2017

ved en personlig skattepligtig indkomst (udover folkepension) over 20.100 kr., og for par begynder

aftrapningen ved 39.000 kr.

For personer, der arbejder ved siden af deres folkepension og derfor har en erhvervsindkomst, ses der bort

fra 60.000 kr. af indkomsten (før skat og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag) ved beregning af pensionstillæg

og supplerende pensionsydelse mv.

Bundfradraget for erhvervsindkomst

blev indført med aftalen om en

jobplan fra 2008 og var oprindeligt på 30.000 kr. I forbindelse med Tilbagetrækningsaftalen blev fradraget

øget til 60.000 kr. med virkning fra 2014.

Udover de offentlige pensionsydelser findes der en række målrettede ydelser til pensionister såsom bolig-

ydelse, varmetillæg, helbredtillæg mv. Af disse udgør boligydelse for de fleste pensionister den største post.

Boligydelse er et skattefrit tilskud til leje- eller andelsbolig for folkepensionister. Boligydelse gives også som

tilskud til ejerbolig, men i dette tilfælde som et lån. Boligydelsens strørrelse afhænger bl.a. af hustandens

indkomst og formue, huslejens størrelse (fratrukket udgifter til varme, el, varmt vand og gas), boligens

størrelse og antal personer i hustanden. Boligydelsen fastsættes som udgangspunkt sådan, at en ansøger

selv skal betale 11 pct. af sin indkomst og mindst 16.600 kr. om året, samt at boligydelsen maksimalt kan

udgøre 45.480 kr. årligt. Boligydelsen aftrappes derudover, når enten indkomst eller formue når over et vist

niveau.

Anm.: I parfamilien er det parrets samlede pensionsudbetaling, der indgår i indkomstmodregningen og

begge pensionisters pensionsydelser aftrappes.

Kilde: Egne beregninger.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 1A

De tre søjler i det danske pensionssystem

Figur 1A.1

Offentlig pensionsydelse til enlige

pensionister, 2017-regler i 2017-niveau

Figur 1A.2

Offentlig pensionsydelse til pensionister i

par (gns. pr. person), 2017-regler i

2017-niveau

1.000 kr.

180

160

140

120

100

∆=16,9

pct.

∆=16,0

pct.

1.000 kr.

180

160

140

120

100

1.000 kr.

180

160

140

120

100

∆=30,9

pct.

∆=34,0

pct.

1.000 kr.

180

160

140

120

100

324.000 kr.

381.800 kr.

140.000 kr.

100 150 200 250 300 350 400

Privat pensionsudbetaling, 1.000 kr.

Grundbeløb

Pensionstillæg

Ældrecheck

Anm.: Figuren viser den samlede pensionsydelse, hvor der alene er taget udgangspunkt i private

pensionsudbetalinger som grundlag for aftrapning. Øvrig skattepligtig indkomst indgår dermed ikke

i figurerne. I parfamilien er det parrets samlede pensionsudbetaling, der indgår i

indkomstmodregningen og begge pensionisters pensionsydelser aftrappes.

Kilde: Egne beregninger.

De offentlige pensioner finansieres af de løbende skatteindtægter. I kombination med aftrap-

ningen betyder dette, at det offentlige pensionssystem indebærer en betydelig omfordeling

mellem personer med høj og lav indkomst. Endvidere betyder skattefinansieringen, at udgif-

terne til offentlige pensionsydelser på et givet tidspunkt i vidt omfang medfinansieres af de

generationer, som befinder sig i arbejdslivet. Det vil sige, at der på et givet tidspunkt er en

betydelig omfordeling mellem generationer.

Udgifterne til et skattefinansieret pensionssystem vil stige relativt til økonomien, såfremt der

kommer et større antal folkepensionister i forhold til personer i arbejdsstyrken – fx som følge

af en stigning i den forventede levetid. Stigende levetid er først og fremmest en velfærdsge-

vinst, men medfører også en finansieringsrisiko med hensyn til de offentlige pensionsydelser,

som umiddelbart bæres af det offentlige. Dog er der med levetidsindekseringen af folkepen-

sionsalderen fra Velfærdsaftalen 2006 og Tilbagetrækningsaftalen 2011 taget højde for leve-

tidsstigninger, i det omfang stigninger i levetiden ikke sker hurtigere end indekseringsmeka-

nismen kan følge med,

jf. også boks 1A.3.

Frem til 2050 er levetidsindekseringerne af folke-

pensionsalderen dog bagefter stigningerne i levetiden og stigninger ud over det forventede vil

dermed først få virkning på folkepensionsalderen med en forsinkelse på ca. 30 år.

20.100 kr.

39.000 kr.

69.800 kr.

100 150 200 250 300 350 400

Privat pensionsudbetaling, 1.000 kr.

Grundbeløb

Pensionstillæg

Ældrecheck

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 1A

De tre søjler i det danske pensionssystem

Boks 1A.3

Stigende levetid og aldersgrænser for folkepension og efterløn

Levetiden har været stigende over de seneste årtier og hurtigere end ventet,

jf. figur a.

Fremadrettet

forventes levetiden at stige yderligere.

Med Velfærdsaftalen fra 2006 blev det besluttet at lade folkepensionsalderen stige til 67 år, og lade efter-

lønsalderen stige til 62 år. Herefter skulle aldersgrænserne fastsættes efter en indekseringsmekanisme, så

aldersgrænserne for folkepension og efterløn følger udviklingen i levetiden – den såkaldte

levetids-

indeksering.

Princippet er fastsat ved lov, men de konkrete forhøjelser skal vedtages i Folketinget.

Princippet om levetidsindekseringen blev videreført med

Tilbagetrækningsaftalen 2011,

hvor de første

forhøjelser af folkepensions- og efterlønsalder blev fremrykket. Samtidig blev det besluttet at afkorte

efterlønsperioden til 3 år.

Sigtepunktet for levetidsindekseringen er, at forskellen på middellevetiden for en 60-årig og folkepensions-

alderen skal være 14�½ år. Folkepensionsalderen fastsættes hvert femte år med 15 års varsel ud fra middel-

levetiden for 60-årige observeret i de 2 år før beslutningstidspunktet. Folkepensionsalderen kan forhøjes i

trin af 0 år, �½ år eller 1 år af gangen. Efterlønsalderen fastsættes på sigt 3 år før folkepensionsalderen, så

efterlønsperioden fortsat er 3 år.

Aldersgrænserne for folkepension og efterløn forhøjes gradvis over de kommende år,

jf. figur b.

Den første

forhøjelse af folkepensionsalderen sker i 2019, sådan at folkepensionsalderen er 67 år i 2022-2029. Den

forventede pensionstid falder således fra at være knap 19 år i 2018 til under 17,5 år i 2022. Den første

forhøjelse af folkepensionsalderen i kraft af levetidsindeksering blev vedtaget i Folketinget i 2015 og

indebærer, at folkepensionsalderen stiger til 68 år i 2030.

Varslingsreglerne betyder, at næste stigning i folkepensionsalderen skal vedtages efter indekserings-

mekanismen i 2020 med virkning fra 2035. For perioden 2035 til 2050 er forventningen i dag, at folke-

pensionsalderen skal stige med maksimumsgrænsen på 1 år hvert femte år for at indhente den forventede

levetidsstigning. Reglerne indebærer, at stigninger i levetiden, udover hvad der forventes i dag, først vil

kunne føre til en senere folkepensionsalder (og efterlønsalder) for personer, der når folkepensionsalderen

efter 2050.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 1A

De tre søjler i det danske pensionssystem

Boks 1A.3 (fortsat)

Stigende levetid og aldersgrænser for folkepension og efterløn

Figur a

Udviklingen i middellevetiden for

60-årige

År

Middellevetid i 2016

År

Figur b

Udvikling i folkepensions- og efterlønsalder

År

Årg. 1930

13 år

Årg. 1960

18¼ år

Årg. 1980

16¾ år

Årg. 2000

15¾ år

År

1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Seneste levetidsprognose

Tilbagetrækningsaftalen 2011

Velfærdsaftalen 2006

1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Folkepensionsalder

Efterlønsalder

Levetid

Anm.: Den forventede middellevetid og forventede pensionstid ved indgåelse af Velfærdsaftalen 2006 er

baseret på DREAM’s befolkningsfremskrivning 2005. Den forventede levetid og penionstid ved

Tilbagetrækningsaftalen 2011 er baseret på DREAM’s befolkningsfremskrivning 2010.

Kilde: Danmarks Statistik, Velfærdskommisionen og egne beregninger.

Det er med muligheden for opsat pension, som blev indført i 2004, søgt at fjerne tabet af

offentlig pension for den enkelte ved udskydelse af tilbagetrækningstidspunktet ud over fol-

kepensionsalderen. Opsat folkepension betyder således, at man frasiger sig offentlig pension

i den periode, hvor man fortsat er beskæftiget, mod at satsen for folkepensionen (grundbelø-

bet og pensionstillæg) hæves i alle de resterende leveår efter tilbagetrækning, således at der

kompenseres for færre år med offentlige pensionsydelser gennem en højere årlig sats,

jf.

også boks 1A.4.

Dermed opnås en tilskyndelse til fortsat beskæftigelse efter folkepensions-

alderen.

Udover at blive kompenseret for tabet af offentlig pension undgår personen indkomstaftrapning af folkepensi-

on i de år folkepensionen opsættes. Således vil den opsatte pension for nogle overstige tabet af folkepension i de

år folkepensionen opsættes.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 1A

De tre søjler i det danske pensionssystem

Boks 1A.4

Opsat folkepension

Ud over indkomst og formueforhold afhænger de offentlige pensionsydelser også af tilbagetræknings-

tidspunktet, såfremt der søges om opsat pension.

Regler vedrørende beskæftigelse i folkepensionsalderen – opsat pension og fradrag for erhvervsindkomst

Det har siden 2004 været muligt for personer, der har passeret folkepensionsalderen, at udskyde mod-

tagelsen af folkepension, hvorved man optjener ret til større folkepension (grundbeløb og tillæg) resten

af livet. Dette kaldes

opsat pension.

For at få ret til opsat pension er det et krav, at man arbejder mindst 750

timer om året – svarende til 14,5 timer ugenligt. Efter gældende regler skal personen først søge pension og

derefter ansøge om at få den opsat. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at fortsætte med at arbejde.

Folkepensionering kan udskydes i op til ti år, og for hver måned pensionen udskydes, forhøjes folkepensio-

nen med en procentsats resten af livet (ventetillægget). Fx giver en udskydelse med 24 måneder en 12 pct.

højere folkepension pr. år (grundbeløb og pensionstillæg). Tillægsprocenten beregnes som forholdet mel-

lem det antal måneder, pensionen er opsat, og den beregnede gennemsnitlige restlevetid på ophørstids-

punktet. Eksempelvis, for en person på 65 år i 2013, der udskyder sin pension i 2 år til 2015, udgør ventetil-

lægget 100 x 24 / 207 = 11,6 pct. som afrundes til 12 pct. De 207 måneder er den gennemsnitlige restleve-

tid for 67-årige.

ATP betragtes ofte som en del af pensionssystemets søjle I, da det en lovbaseret ordning,

som både omfatter alle beskæftigede og personer på overførselsindkomst. ATP ordningen er

baseret på beskæftigelsesomfang, således at udbetalingerne afhænger af beskæftigelse og

arbejdsmarkedstilknytning i stedet for af indkomsten. ATP ordningen administreres af ATP.

For en stor del af danske pensionister er ATP på nuværende tidspunkt fortsat den eneste

tillægspension, de har til deres pension,

jf. også kapitel 2.

Søjle II: Arbejdsmarkedspensioner og tjenestemandspensioner

De danske arbejdsmarkedspensioner er hovedsageligt overenskomstbaserede. Mens de

offentlige pensionsydelser sikrer en tilstrækkelig levestandard for alle pensionister, vil over-

gang fra beskæftigelse til pension for mange medføre en betydelig nedgang i den disponible

indkomst i fravær af forsørgelsesgrundlag ud over de offentlige ydelser – særligt for par med

to erhvervsindkomster i arbejdslivet.

Foruden at sikre højere indkomster til pensionisterne og bidrage til, at den offentlige saldo er

mindre følsom overfor forholdet mellem antallet af pensionister og antallet i den erhvervsakti-

ve alder, styrker den igangværende modning af arbejdsmarkedspensionerne pensionssyste-

met, fordi sammenhængen mellem pensionsbidrag og -udbetalinger betyder, at bidragene

ikke svækker tilskyndelsen til at arbejde på samme måde som skatter.

Den første arbejdsmarkedspensionsordning så dagens lys for over 100 år siden. Udbredel-

sen af disse ordninger tog efterfølgende fart i anden halvdel af 1900-tallet efterhånden som

overenskomstansættelser i stigende grad afløste tjenestemandsansættelser i det offentlige. I

begyndelsen af 1980’erne var det ca. en tredjedel af lønmodtagerne, der havde supplerende

pensionsordninger. Med udbredelsen til LO/DA området i starten af 1990’erne kom arbejds-

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 1A

De tre søjler i det danske pensionssystem

markedspensionerne til at omfatte langt hovedparten af de fuldtidsbeskæftigede på det dan-

ske arbejdsmarked. I 2014 indbetalte omkring 90 pct. af de fuldtidsbeskæftigede mere end 6

pct. af deres årsindkomst til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning,

jf. figur 1A.3.

Figur 1A.3

Bidragssatser for udvalgte LO/DA-brancher og offentligt ansatte

Bidragssatser

1993 1994 1995 1996

Byggeriet

HK/Handel, HTS-butik

Lærere

DJØF kommunalt ansatte

1997

1998

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Arbejdere i industrien (DI/CO)

Funktionærer i industrien(DI/CO)

HK/Privat og Handel, HTS-kontor og lager

El-overenskomsten

Pædagoger

DJØF statsansatte

Politibetjente

Bidragssatser

Anm.: Før 1993 blev lærere ansat som tjenestemænd med ret til tjenestemandspension. Lærere der blev

ansat efter 1993, indbetaler i stedet til arbejdsmarkedspensionerKilde: FAOS,

Arbejdsmarkedspensioner i overenskomster på DA/LO-området 1993-2010,

samt oplysninger fra

Kommunernes Landsforening og Moderniseringsstyrelsen.

Mens visse faggrupper – herunder mange offentligt ansatte – har haft forholdsvis høje bi-

dragssatser igennem flere årtier, er det først i slutningen af 2000’erne, at bidragssatserne på

LO/DA området nåede deres nuværende niveau på omkring 12 pct.,

jf. figur 1A.1.

Der vil

således gå mange år, inden arbejdsmarkedspensionssystemet er fuldt modnet i den forstand,

at alle pensionister vil have indbetalt med de nuværende bidragssatser igennem hele ar-

bejdslivet,

jf. også afsnit 1.1 og kapitel 4.

Arbejdsmarkedspensionerne er bidragsbaserede, hvilket som nævnt betyder, at pensionssel-

skaberne på baggrund af pensionsbidragene i løbet af arbejdslivet hensætter en formue til

udbetaling af pensioner til den enkelte. Da bidragene udgør en fast andel af lønnen, vil udbe-

talingerne i pensionsalderen være knyttet til erhvervsindkomsten i løbet af arbejdslivet. Det

medvirker til at sikre, at udbetalingerne står i forhold til indkomsten som erhvervsaktiv, og

dermed bidrager til en passende dækning i pensionsalderen uanset hidtidig indkomst.

Bidragssatsernes størrelse varierer på tværs af ansættelsesforhold og overenskomster. Det

afspejler blandt andet, at personer med højere indkomster skal spare en større del af deres

løn op til pension for at opnå pensionsudbetalinger, som i kombination med de offentlige

pensioner sikrer en given dækningsgrad. Dels modtager personer med højere indkomster og

høj pensionsopsparing mindre i offentlige ydelser, dels udgør en given ydelse en mindre del

af den hidtidige indkomst. Dertil kommer, at højtuddannede typisk begynder at indbetale til

pension senere i livet (efter endt uddannelse) og har en indkomst, som i højere grad stiger

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 1A

De tre søjler i det danske pensionssystem

med alderen. Eksempelvis er bidragssatsen 17 pct. for akademikere i staten, mens den ty-

pisk er 12 pct. for en LO-arbejder.

Boks 1A.5

Typer af pensionsaftaler

Pensionsaftaler, der indgår som en del af et ansættelsesforhold, kan generelt deles op i to kategorier:

Aftaler om et bestemt niveau for de løbende indbetalinger (her benævnt som de bidragsbaserede) og aftaler

om et bestemt niveau for udbetalingerne.

Bidragsbaserede ordninger – aftaler om niveau for indbetalinger (”defined contributions”)

Hovedparten af de arbejdsgiveradministrerede arbejdsmarkedspensioner er bidragsbaserede. Det vil sige,

at der er indgået en aftale med arbejdsgiveren om, at arbejdsgiveren løbende indbetaler pensionsbidrag på

lønmodtagerens vegne. Bidragene giver anledning til løbende opsparing eller fondsopbygning, som danner

grundlag for de fremtidige udbetalinger – som dermed er fuldt finansierede. Typisk er arbejdsgiverens

bidrag aftalt som en andel af lønnen, og størrelsen af pensionsudbetalingerne afhænger således af

lønhistorikken, hvor stor en andel af lønnen arbejdsgiveren har indbetalt, antal år med indbetalinger og

forrentningen af pensionsformuen.

I nogle lande – fx Sverige – er de offentlige pensioner (til dels) bidragsbaserede, dog på en sådan måde, at

der ikke sker egentlig opsparing eller fondsopbygning på baggrund af de fulde pensionsbidrag. Her er tale

om en variant af en såkaldt ”fiktiv” bidragsbaseret ordning (notional

defined contribution).

Sådanne

ordninger eksisterer dog ikke i dansk sammenhæng.

Aftaler om niveau for udbetalinger (”defined benefits”)

I stedet for at indgå en aftale om hvor meget arbejdsgiveren skal indbetale på en pensionsopsparing, kan

der alternativt indgås en aftale, hvor arbejdsgiveren forpligter sig til et bestemt niveau af udbetalinger i

pensionsalderen. Udbetalingerne vil typisk afhænge af lønmodtagerens anciennitet, lønhistorik og alder på

pensionstidpunktet. Dette gør sig fx gældende for tjenestemandspensioner, hvor pensionsudbetalingerne

bestemmes af antal år med tjenestemandsansættelse, slutløn og alder ved pension. Til forskel for arbejds-

markedspensionerne afhænger udbetalingerne således ikke af en opbygget og forrentet formue. Risikoen

med hensyn til om pensionsforpligtelserne viser sig at indbære en forholdsvis høj implicit forrentning

sammenlignet med det afkast, der i praksis kan opnås af en eventuel formue, vil således påhvile arbejds-

giveren, som i tilfældet med tjenestemænd er det offentlige.

Disse pensionsaftaler kan i princippet også bygges op med en løbende indbetaling til en fond, som kan

medvirke til at sikre, at der løbende er likviditet til at udbetale den pensionsformue, som arbejdsgiverene har

forpligtiget sig til. Oftest er systemet dog bygget op med løbende finansiering, et såkaldt Pay-As-You-Go-

system.

Der findes forskellige typer af bidragsbaserede ordninger, herunder livrente, ratepension,

aldersopsparing (fra 2013) og kapitalpension (før 2013), som adskiller sig med hensyn til

udbetalingsprofiler og skattebehandling,

jf. boks 1A.5 og boks 1A.6.

Indbetalingerne til de

arbejdsgiveradministrerede arbejdsmarkedspensioner sker stort set udelukkende til hen-

holdsvis livrenteordninger, som sikrer udbetalinger hele pensionstilværelsen uanset hvor

længe man lever, og ratepensioner, som udbetales over mindst 10 år,

jf. figur 1A.2.

Disse

ordninger er fradragsberettigede, hvilket betyder, at beskatningen sker på udbetalingstids-

punktet, og udbetalingerne giver derudover anledning til aftrapning af offentlige pensions-

ydelser.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 1A

De tre søjler i det danske pensionssystem

Figur 1A.4

Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, 2015

Mia. kr.

0,3 mia. kr

38,0 mia. kr

57,2 mia. kr

Mia. kr.

Ratepenstion

Livrente

Aldersopsparing

Anm.: Indbetalingerne er opgjort før skat (aldersopsparing er omregnet med skat på 37 pct.)

Kilde: Egne beregninger på baggrund af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Aldersopsparing er en forholdsvis ny ordning (siden 2013) og benyttes endnu kun i meget

begrænset omfang i forbindelse med de arbejdsgiveradministrerede arbejdsmarkedspensio-

ner og kun som et frivilligt supplement til de almindelige arbejdsmarkedspensioner,

jf. figur

1A.4.

Dette er på trods af, at denne ordning ikke giver anledning til aftrapning af offentlige

pensionsydelser (hvilket er relateret til, at beskatningen sker på indbetalingstidspunktet), og

dermed ikke er omfattet af samspilsproblemet.

Der er potentiale for en betydelig omlægning mod aldersopsparing under de gældende lofter,

såfremt aldersopsparing vinder indpas blandt arbejdsmarkedspensionerne, hvilket kan have

en række uhensigtsmæssige konsekvenser for det samlede pensionssystem,

jf. afsnit 1.1 og

kapitel 5.

Visse pensionsordninger i Industriens Pension giver mulighed for frivillige indbetalinger til aldersopsparing som

supplement til de obligatoriske indbetalinger.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 1A

De tre søjler i det danske pensionssystem

Boks 1A.6

Typer af bidragsbaserede pensionsopsparinger

Der findes forskellige typer bidragsbaserede pensionsopsparinger, som blandt andet adskiller sig med

hensyn til udbetalingsprofiler og beskatningsforhold.

Livrente (livsvarig eller ophørende alderspension)

En livsvarig livrente er en forsikringsordning, som oprettes i pensionskasser eller livsforsikringsselskaber,

hvor udbetalingerne fortsætter resten af livet, uanset hvor lang tid personen lever. Til gengæld bortfalder

pensionen ved dødsfald, og de efterladte modtager ikke yderligere udbetalinger, medmindre der er tegnet

en forsikring, som garanterer udbetalinger i en vis periode til eksempelvis ægtefælle eller samlever.

Personer, som lever kortere end forventet, er således med til at finansiere udbetalingerne til personer, som

lever længere end forventet. Sidstnævnte opnår dermed et effektivt afkast, der overstiger markedsafkastet.

Livsvarige livrenter fjerner dermed en del af den økonomiske usikkerhed forbundet med en ukendt levetid

for den enkelte. Der kan også tegnes ophørende livrenter, hvor udbetalingerne sker over en begrænset

periode på mindst 10 år. Her opnås ligeledes et effektivt afkast, som overstiger markedsafkastet givet

overlevelse, men der er ikke i samme omfang en forsikring mod usikkerheden forbundet med ukendt

levetid. Indbetalingerne på livrenter er fradragsberettigede i grundlaget for indkomstskatten på

indbetalingstidspunktet, mens udbetalingerne kommer til almindelig indkomstbeskatning samt indgår i

aftrapningsgrundlaget for offentlige ydelser.

Ratepension

Ratepensioner udbetales over en årrække på mindst 10 og højst 25 år. I tilfælde af dødsfald udbetales

ratepensionen til de efterladte. Ligesom for en livrente er bidragene til en ratepension fradragsberettigede i

grundlaget for indkomstskatten på indbetalingstidspunktet, mens udbetalingerne kommer til almindelig

indkomstbeskatning samt indgår i aftrapningsgrundlaget for offentlige ydelser. I 2017 kan der med de

nuværende regler maksimalt indbetales 53.500 kr. (indbetalinger over dette beløb er ikke

fradragsberettigede).

Aldersforsikring og -opsparing (siden 2013)

Aldersforsikringer og -opsparinger kan enten udbetales på én gang på pensionstidspunktet eller i flere

omgange over en periode på op til 15 år. Aldersopsparing (hos banker) udbetales til de efterladte i tilfælde

af dødsfald, hvilket også gælder aldersforsikring (hos pensionskasser og livsforsikringsselskaber), der dog

også kan betinges på overlevelse indtil det aftalte udbetalingstidspunkt. Bidrag til aldersforsikring og -op-

sparing er ikke fradragsberettigede på indbetalingstidspunktet, men til gengæld er udbetalingerne skattefri

og indgår ikke i aftrapningsgrundlaget for offentlige ydelser. I hovedteksten henviser aldersopsparing til

aldersforsikring og -opsparing under ét. I 2017 kan der med nuværende regler maksimalt indbetales 29.600

kr. efter fradrag af indkomstskat (indbetalinger over dette beløb pålægges en afgift på 20 pct.).

Kapitalpension (før 2013)

Kapitalpensioner kan enten udbetales på én gang på pensionstidspunktet eller i flere omgange. Ved

dødsfald udbetales kapitalopsparinger til de efterladte, hvilket også gælder kapitalforsikringer, der dog også

kan betinges på overlevelse indtil det aftalte udbetalingstidspunkt. Siden 2013 er indbetalinger på kapital-

pensioner ikke længere fradragsberettigede på indbetalingstidspunktet. Derfor er der reelt set ikke længere

nogle indbetalinger til kapitalpensioner i 2015. Udbetalinger fra en kapitalpension beskattes med 40 pct. og

indgår ikke i aftrapningsgrundlaget for offentlige ydelser.

Pensionsinfo

Pensionsbranchen har udviklet et informationssystem, som giver let adgang til egne pensionsforhold på

internettet. Den enkelte og dennes rådgivere kan dermed let opnå overblik over de forventede pensions-

udbetalinger fra de forskellige pensionstyper ved forskellige tilbagetrækningsaldre. Disse oplysninger kan

tilgås med NemID på pensionsinfo.dk.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 1A

De tre søjler i det danske pensionssystem

Boks 1A.7

Skatte- og aftrapningsregler for forskellige typer af pensionsopsparinger

Afkastbeskatning af pensionsordninger

Markedsafkastet på alle pensionsordningerne beskattes løbende med en skat på 15,3 pct. efter pensionsaf-

kastskatteloven (PAL-skat). Kapital- og aktieindkomst uden for pensionssystemet beskattes med mellem 25

pct. og 42 pct. For så vidt angår afkastbeskatningen, er pensionsopsparing således forbundet med en skat-

tebegunstigelse – også efter der tages højde for, at realisationsbeskatning (ved aktieindkomst) ikke direkte

kan sammenlignes med løbende (lager) beskatning.

Forudsætningen for denne lavere afkastskat er, at opsparingen er bundet til pension. Den relativt lave af-

kastbeskatning betyder dog ikke, at skatte- og overførselssystemet entydigt giver incitament til opsparing på

fradragsberettigede pensionsordninger (livrente og ratepension) for alle, idet den samlede udbetaling fra

disse ordninger giver anledning til eventuel aftrapning af de indkomstafhængige offentlige pensioner.

Førtidig hævning af pensioner med tilbagekøbsret

Udbetaling af bundne pensionsopsparinger tidligere end fem år før folkepensionsalderen er forbundet med

en afgift. For ratepensioner og livrente svarer afgiften til 60 pct. af det udbetalte beløb, mens afgiften for

aldersopsparing er på 20 pct. af det udbetalte beløb. Forskellen skyldes, at der for aldersopsparingens ved-

kommende er tale om midler, som der allerede er betalt indkomstskat af.

Såfremt en livrente eller en ratepension har en størrelse, som betyder, at udbetalingerne giver anledning til

aftrapning af pensionstillægget, vil den effektive skat på udbetalingstidspunktet (skat plus aftrapning) for en

enlig være på ca. 57 pct.,

jf. også kapitel 5.

I dette tilfælde vil merbeskatningen forbundet med førtidig hæv-

ning til en afgift på 60 pct. derfor være begrænset.

Overenskomstaftalte arbejdsmarkedspensioner har sjældent tilknyttet en tilbagekøbsret, dvs. en mulighed

for at få udbetalt sin pensionsopsparing tidligere end 5 år før folkepensionsalderen, mens firmapensions-

ordninger i nogle tilfælde kan genkøbes, hvis den pensionsgivende stilling fratrædes, og den tidligere ar-

bejdsgiver er indforstået.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 1A

De tre søjler i det danske pensionssystem

Boks 1A.7 (fortsat)

Skatte- og aftrapningsregler for forskellige typer af pensionsopsparinger

Tabel a

Skatte- og aftrapningsregler for de bidragsbaserede ordninger

Skat af

indbetalinger

Nuværende

ordninger

Livrente

Ratepension

Aldersopsparing

Kun AM-bidrag

AM-bidrag +

indkomstskat

Indkomstskat

Nej

53.500 kr.

29.600 kr.

60 pct.

20 pct.

Skat/afgift af

udbetalinger

Aftrapning af

offentlige

ydelser

Loft for

indbetalinger

Afgift ved

førtidig

hævning

Tidligere

ordninger

Kapitalpension

(frem til 1998)

Kapitalpension

(1999- 2013)

AM-bidrag

AM-bidrag + evt.

topskat

40 pct.

Nej

46.000 kr.

(i 2012-niveau )

46.000 kr.

(i 2012-niveau)

52 pct.

Anm.: Der er ikke muligt at foretage fradragsberettigede indebetalinger til kapitalpensionsordninger efter

2013. Frem til 1998 blev indbetalinger til kapitalpension fratrukket i hele indkomstskatten. Efter

1998 skulle der betales topskat af disse indbetalinger. AM-bidraget blev indført med virkning fra

1994.

Loftet over indbetalinger til aldersopsparing er opgjort efter fradrag af indkomstskat.

De offentlige tjenestemandspensioner er på samme måde som arbejdsmarkedspensionerne

knyttet til et ansættelsesforhold. Tjenestemandspensionerne optjenes dog efter helt andre

principper, idet den optjente pension ikke er direkte baseret på de indbetalte pensionsbidrag,

men bestemmes derimod af antal år med tjenestemandsansættelse og slutløn,

jf. boks 1A.5.

Tjenestemandspensioner forventes at udgøre en aftagende rolle i det samlede pensionssy-

stem efterhånden, som antallet af tjenestemænd falder.

Senere tilbagetrækning afspejles i højere udbetalinger fra bidragsbaserede ordninger, når

pensionsudbetalingerne påbegyndes. Det skyldes både, at formuen vil være større ved sene-

re tilbagetrækning, og at den forventede udbetalingsperiode er kortere jo senere pensions-

udbetalingerne påbegyndes.

Søjle III: Frivillige, individuelle pensionsordninger og anden opsparing

Privatpersoner kan oprette individuelle pensionsopsparinger hos pengeinstitutter eller pensi-

onsselskaber. Oprettelse af og indbetaling på sådanne ordninger er frivillige for den enkelte.

Frivillige individuelle pensionsopsparinger samt anden opsparing, bidrager med fleksibilitet til,

at den enkelte kan tilpasse sin samlede pensionsopsparing efter individuelle behov.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 1A

De tre søjler i det danske pensionssystem

Individuelle pensionsordninger benyttes blandt andet af personer, som ikke er dækket af

arbejdsmarkedspensionerne. Denne gruppe omfatter primært selvstændige, lønmodtagere

på det ikke-organiserede arbejdsmarked og personer på overførselsindkomst.

Individuelle pensionsordninger benyttes også af personer, som er omfattet af arbejdsmar-

kedspensionerne, men ønsker en højere dækning, end arbejdsmarkedspensionen alene

giver anledning til. Et sådan ønske kan fx affødes af, at personen ikke har indbetalt til ar-

bejdsmarkedspensionerne i hele arbejdslivet. Det kan gøre sig gældende for relativt mange,

så længe arbejdsmarkedspensionerne endnu ikke er fuldt modnede.

Indbetalinger til individuelle pensionsopsparinger har været aftagende over det sidste årti,

hvilket både kan afspejle fortrængning som følge af opbygningen af arbejdsmarkedspensio-

nerne samt begrænsning af muligheden for at indbetale til ratepension.

Mange vil også have opbygget formue uden for pensionssystemet, når de går på pension,

jf.

kapitel 2.

Dette kan fx være indestående i en bank, opsparing i egen virksomhed, investe-

ringsejendomme, værdipapirer og friværdi i ejerbolig mm. Disse typer opsparing behandles

skattemæssigt forskelligt, både indbyrdes og i forhold til opsparing på pensionsordninger.

Desuden vil opsparinger udenfor pensionssystemet kun give anledning til aftrapning af offent-

lige pensionsydelser i de tilfælde, hvor afkastet indgår i aftrapningsgrundlaget som pensio-

nist.

Da det kun er

afkastet

i pensionsalderen (og ikke hele det opsparede beløb), som even-

tuelt giver anledning til aftrapning, vil denne aftrapning være af betydeligt mindre omfang end

ved opsparing på fradragsberettigede pensionsordninger. Likvid formue over 84.300 kr.

(2017-niveau) begrænser dog adgangen til folkepensionens supplerende pensionsydelse,

jf.

boks 1A.2.

Der er fastsat grænser for, hvor store beløb der årligt kan indbetales på ratepension og al-

dersopsparing,

jf. også boks 1A.6.

Grænserne omfatter både arbejdsgiveradministrerede og

individuelle pensionsordninger. Grænsen for ratepension kan ses som en afvejning mellem

på den ene side at begrænse muligheden for personer med meget høje indkomster for ude-

lukkende at indbetale på en ratepensionsordning for at opnå en skattemæssig gevinst, og på

den anden side at bevare en mulighed for at udjævne skattebelastningen for personer med

indkomster, der kan svinge meget fra år til år, herunder selvstændige. Indbetalingerne til

individuelle ratepensioner udgjorde godt 6,5 mia. kr. i 2015 svarende til 40 pct. af de samlede

indbetalinger til individuelle pensionsordninger,

jf. figur 1A.5.

Selvstændige har mulighed for med fuldt fradrag at indbetale et beløb svarende til op til 30

pct. af virksomhedens overskud til livsvarig pension uden krav om at binde sig til yderligere

indbetalinger (særligt opfyldningsfradrag for selvstændige).

Alternativt kan det almindelige

opfyldningsfradrag anvendes, hvis indbetalingsperioden er mindre end 10 år. Dette giver

mulighed for at fradrage større indbetalinger til livsvarig pension med op til 49.300 kr. om året

(2017 niveau) i indbetalingsåret og i de efterfølgende år. Er den aftalte indbetalingsperiode

på 10 år eller mere, er der fuldt fradrag for den årlige indbetaling. Eksempelvis, hvis der

foretages en engangsindbetaling på en livrente på 200.000 kr., kan 49.300 kr. fratrækkes i

Dette gælder fx positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst over et vist niveau.

Indbetalingerne er opgjort før skat (aldersopsparing er omregnet med en skat på 37 pct.)

Eventuelle overskydende indbetalinger kan fremføres til fradrag i det efterfølgende år.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 1A

De tre søjler i det danske pensionssystem

fire år og det resterende beløb i det femte år. Det almindelige opfyldningsfradrag og opfyld-

ningsfradraget for selvstædige kan ikke anvendes samtidig i samme år.

Individuelle pensionsopsparinger er – ligesom arbejdsmarkedspensionerne – begunstiget af

en lavere afkastbeskatning end afkastbeskatningen uden for pensionssystemet,

jf. boks 1A.7.

Ligesom for arbejdsmarkedspensionerne betyder aftrapningen af offentlige pensionsydelser

dog, at tilskyndelsen til opsparing på fradragsberettigede ordninger kan være beskeden, da

de er omfattet af samspilsproblemet.

Da udbetalinger fra aldersopsparing ikke giver anledning til aftrapning af de offentlige pensi-

onsydelser, vil denne ordning for mange være mere attraktiv end de fradragsberettigede

ordninger. Aldersopsparing er i stigende omfang blevet benyttet i forbindelse med indbetalin-

ger til individuelle pensionsordninger - i modsætning til arbejdsmarkedspensioner - siden

introduktionen i 2013. Aldersopsparing udgør i 2015 over en tredjedel af de samlede indbeta-

linger til individuelle pensionsordninger (omtrent 35 pct.)

jf. figur 1A.3.

Loftet over indbetalin-

ger på aldersopsparing sætter en grænse for, i hvor høj grad indkomstaftrapning kan undgås

i folkepensionsalderen for derigennem at opnå højere offentlige ydelser.

Figur 1A.5

Indbetalinger til individuelle pensionsordninger, 2015

Mia. kr.

Ratepenstion

Livrente

Aldersopsparing

Mia. kr.

Anm.: Indbetalingerne er opgjort før skat (aldersopsparing er omregnet med skat på 37 pct.).

Kilde: Egne beregninger på baggrund af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Højtlønnede, som har en positiv nettokapitalindkomst, vil kunne opnå en skattefordel af indbetalinger til al-

dersopsparing, fordi PAL-skatten er lavere end skatten på kapitalindkomst.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

Kapitel

Fejl!

Ingen tekst

med den

anførte

typografi i

dokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

2. Pensionisternes

økonomiske forhold

Nyt kapitel

Opbygningen af det danske pensionssystem har blandt andet til formål at sikre et tilstrække-

ligt forsørgelsesgrundlag i pensionisttilværelsen for alle uanset arbejdsmarkedshistorik og

andre forhold. En stor del af de offentlige pensionsydelser er indkomstafhængige, således at

personer med supplerende indkomst fra eksempelvis beskæftigelse eller udbetalinger fra

opsparingsbaseret pension får mindre i offentlig pension end pensionister uden supplerende

indkomst. De offentlige pensionsydelser bidrager således til at begrænse indkomstforskellene

blandt pensionister, og i 2014 var indkomstforskellene (målt ved Gini-koefficienten) blandt

pensionister 3,8 pct.-point mindre end i befolkningen som helhed.

Udover at bidrage til et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag medvirker det danske pensionssy-

stem til, at tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ikke er forbundet med et markant fald i leve-

standarden for den enkelte.

Indkomsten varierer naturligt henover livet, og de disponible indkomster er ofte højest for

personer i 50-60-årsalderen. Herefter aftager indkomsten typisk ved overgang til pension,

som følge af hel eller delvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. De fleste personer oplever

således en nedgang i den disponible indkomst ved overgang til pension. Dækningsgraden,

der måler den disponible indkomst som 68-årig i forhold til den gennemsnitlige disponible

indkomst som 57-59-årig, er i gennemsnit 77,3 pct. i 2014.

Den offentlige pension udgør en stor andel af pensionisternes disponible indkomst og sikrer i

vid udstrækning høj dækningsgrad for pensionister, som før pensionering lå i den lave ende i

indkomstfordelingen.

Arbejdsmarkedspensionerne – som dækker hovedparten af de beskæftigede – spiller en

vigtig rolle i forhold til at sikre en rimelig dækningsgrad for personer med en stærk tilknytning

til arbejdsmarkedet. I takt med at fremtidens pensionister vil have arbejdsmarkedspensioner

baseret på de aktuelle indbetalingsprocenter i en større del af arbejdslivet, vil betydningen af

arbejdsmarkedspensionerne for dækningsgraden gradvist blive større. Udbetalinger fra op-

sparingsbaserede pensionsordninger udgør en væsentlig andel af indkomstgrundlaget for

pensionister, der har ligget i den øvre halvdel af indkomstfordelingen før pensionering. På

trods af højere udbetalinger fra opsparingsbaserede ordninger og kapitalindkomst er dæk-

ningsgraden dog i gennemsnit lavere, jo højere en person har ligget i indkomstfordelingen før

pensionering.

Arbejdsmarkedspensionerne blev først for alvor udbredt i starten af 1990’erne, og det er først

i slutningen af 00’erne, at bidragssatserne nåede deres nuværende niveau på LO/DA-

området. Hertil kommer, at arbejdsmarkedspensionerne ikke omfatter alle. Der er således

fortsat nogle pensionister, der i dag har beskedne udbetalinger fra egen pensionsopsparing.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

Dette er i særdeleshed folkepensionister, der i den erhvervsaktive alder har stået uden for

arbejdsmarkedet, og selvstændige, som ikke har foretaget pensionsopsparing, men også

lønmodtagere, der har været beskæftiget uden at have betalt til en arbejdsgiveradministreret

pensionsordning. For disse grupper udgør folkepensionen en stor del af dækningsgraden

som 68-årig.

Mange pensionister vil i løbet af arbejdslivet have opbygget en (netto)formue uden for pensi-

onssystemet i form af friværdi i boligen eller opsparing i øvrige aktiver. Afvikling af anden

formue giver ligesom udbetalinger fra pensionsopsparing en forbrugsmulighed. Det betyder,

at en række pensionister, primært selvstændige, har gode forbrugsmuligheder selvom deres

dækningsgrad er lav.

De seneste år er pensionisternes disponible indkomster vokset hurtigere end de disponible

indkomster for hele befolkningen. Det skyldes blandt andet, at et stigende antal ældre

udskyder pensionering til senere eller vælger at supplere deres folkepension med arbejdsind-

komst fra beskæftigelse. Herudover kan de stigende disponible indkomster forklares ved, at

nye generationer af pensionister har højere udbetalinger fra opsparingsbaseret pension, da

de både har haft indbetalinger i en længere periode af arbejdslivet, og deres indbetalings-

procenter i gennemsnit har været højere. Denne udvikling omtales ofte som ”modningen” af

arbejdsmarkedspensionerne. De øgede indkomster fra beskæftigelse har medført større

indkomstforskelle blandt pensionister siden 2000, mens stigende udbetalinger fra

opsparingsbaseret pension har bidraget til lavere indkomstforskelle på grund af den øgede

udbredelse af arbejdsmarkedspensioner blandt ansatte på LO/DA området.

I afsnit 2.1 beskrives indkomst- og formueforhold for pensionister og personer over folkepen-

sionsalderen, som endnu ikke har trukket sig fuldt tilbage. Dernæst beskrives i afsnit 2.2

dækningsgraderne ved overgang til pension for personer, der har trukket sig helt tilbage fra

arbejdsmarkedet. I afsnit 2.3 belyses udviklingen i pensionisternes indkomster og indkomst-

forskelle siden år 2000. Kapitlets hovedresultater er gengivet i boks 2.1 nedenfor.

Kapitlet fokuserer hovedsageligt på personers egen indkomst, dvs. før eventuel deling af

indkomst mellem familiemedlemmer. Der er således ikke taget højde for en evt. ægtefælles

eller samlevendes indkomst, selvom samlivsforhold påvirker den enkeltes indkomster via

reglerne for indkomstoverførsler og skatter. Det skal ses i lyset af, at pensionsopsparing

hovedsageligt er baseret på egne indkomstforhold samt for at sikre, at ændringer i samlivs-

status og en evt. partners arbejdsmarkedsstatus ikke påvirker resultatet i for høj grad. Det

kan dog også være relevant at se den enkeltes indkomst i sammenhæng med familiens

samlede indkomst, herunder indregning af stordriftsfordele ved at være flere om at dele de

fælles udgifter (såkaldte ækvivalerede disponible indkomster). Når betydningen af samlivs-

forhold og partnerens indkomst inddrages, trækker det i retning af en mere lige indkomstfor-

deling blandt de ældre,

jf. bilag 2A.

Enkelte steder i rapporten er det familiens økonomiske

forhold, der er analyseret. Det vil fremgå, når dette er tilfældet.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

Boks 2.1

Hovedresultater



Knap 95 pct. af de 65-årige modtager folkepension umiddelbart efter deres fødselsdag, mens en lille an-

del fortsætter i beskæftigelse i et omfang, som betyder, at de udskyder pensionering helt. Omkring en

femtedel af de 65-årige, der modtager folkepension umiddelbart efter deres fødselsdag, vælger at sup-

plere deres folkepension med indkomst fra beskæftigelse.

Folkepensionen sikrer, at lave indkomster blandt ældre forekommer relativt sjældent. Kun 1 pct. af de

ældre er således i den såkaldte lavindkomstgruppe, mens det gælder 5,9 pct. af befolkningen som hel-

hed.

For en stor del af danske pensionister er ATP fortsat den eneste tillægspension, de har til deres folke-

pension. Til gengæld vil disse personer typisk kunne modtage fuld ældrecheck og fuldt pensionstillæg.

De fleste oplever en nedgang i den disponible indkomst ved overgang til pension, og den gennemsnitlige

dækningsgrad (der måler den disponible indkomst som 68-årig i forhold til den gennemsnitlige disponible

indkomst som 57-59-årig) er 77,3 pct. For personer i de tre laveste indkomstdeciler før pensionering er

den gennemsnitlige dækningsgrad mellem 82 og 105 pct., og den offentlige pension bidrager væsentligt

hertil. For personer i de tre øverste indkomstdeciler før pensionering er dækningsgraden omkring 70

pct., hvor udbetalinger fra opsparingsbaserede pensionsordninger udgør det største bidrag.

En opdeling af de 68-årige efter arbejdsmarkedstilknytning før pensionering viser, at overførselsmodta-

gere generelt har relativt høje dækningsgrader (i gennemsnit 91 pct.), mens lønmodtagere under ét har

de laveste dækningsgrader (i gennemsnit 71 pct). Lønmodtagere, der ikke har været omfattet af en

arbejdsgiveradministreret pensionsordning, har i gennemsnit en dækningsgrad på 68 pct., som i høj grad

kan tilskrives offentlige pensionsydelser.

Der er stor spredning i dækningsgraderne for personer, som var selvstændige før pensionering. De

selvstændige med de 25 pct. laveste dækningsgrader har i gennemsnit en dækningsgrad på ca. 56 pct.,

mens de 25 pct. med de højeste dækningsgrader i gennemsnit har en dækningsgrad på 101 pct. De

selvstændige er således en meget heterogen gruppe både før og efter pension.

Indregnes gradvis afvikling af formue som en forbrugsmulighed på lige fod med disponibel indkomst, sti-

ger forbrugsmulighederne for alle 68-årige uanset arbejdsmarkedstilknytning før pensionering. De selv-

stændige har det højeste formuetillæg, og når dette indregnes, bliver den formuekompenserede dæk-

ningsgrad for de selvstændige ca. 98 pct. De selvstændige har således i gennemsnit kompenseret for

lav indbetaling til arbejdsgiveradministreret pension ved at spare op i andre aktiver.

Lønmodtagere, som ikke har været omfattet af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, har ikke i

samme grad kompenseret ved at spare op i individuelle pensionsordninger og har omtrent samme for-

muetillæg som lønmodtagere med arbejdsgiveradministreret pension. Den formuekompenserede dæk-

ningsgrad bliver knap 76 pct. for lønmodtagere uden arbejdsmarkedspensionsopsparing.

Fra år 2000 til 2014 er der sket en stigning i de ældres reale disponible indkomster på ca. 2 pct. pr. år.

Denne stigning har været større sammenlignet med personer i den erhvervsaktive alder, hvor stigningen

i de reale disponible indkomster har været ca. 1,3 pct. pr. år. De højere disponible indkomster skal pri-

mært tilskrives en stigning i de ældres erhvervsindkomster og udbetalinger fra opsparingsbaserede

pensioner.



Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

Boks 2.1 (fortsat)

Hovedresultater



Stigningen i erhvervsindkomsterne skal ses i sammenhæng med, at flere ældre supplerer deres

folkepension med arbejdsindkomst fra beskæftigelse eller udskyder deres pension.

De højere udbetalinger fra opsparingsbaseret pension skyldes, at der blandt de yngste generationer er

en stor gruppe, som har haft arbejdsmarkedspensioner i en længere periode og med en højere gen-

nemsnitlig indbetalingsprocent end de ældre årgange af pensionisterne.

Pensionisternes øgede indkomster fra beskæftigelse har bidraget til, at indkomstforskellene, målt ved

Gini-koefficienten, er steget med 2,4 pct.-point siden år 2000. De offentlige pensionsydelser har isoleret

set reduceret indkomstforskelle blandt pensionister med 0,6 pct.-point. Ligeledes har udbetalinger fra

opsparingsbaserede pensionsordninger isoleret set medført et fald i indkomstforskellene blandt pensio-

nisterne på 1,7 pct.-point. Det skyldes udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne, som især påvirker

lønmodtagere på LO området.



2.1 Indkomstforhold for pensionister i dag

Godt 20 pct. var i beskæftigelse frem til deres 65-års fødselsdag i 2012, mens 66 pct. var

enten efterlønsmodtagere eller førtidspensionister før deres 65-års fødselsdag,

jf. figur 2.1.

Umiddelbart efter deres 65-års fødselsdag modtog knap 95 pct. folkepension, og ca. hver

femte af disse valgte at supplere folkepensionen med indkomst fra beskæftigelse. Andelen,

der supplerer folkepensionen med indkomst fra beskæftigelse, falder med alderen, så det ved

personernes 67-års fødselsdag er omkring hver syvende (14 pct.) af folkepensionisterne, der

har en arbejdsindkomst.

Hovedparten af de godt 5 pct., som ikke modtager folkepension umiddelbart efter deres 65-

års fødselsdag, fortsætter i beskæftigelse i et omfang, som betyder, at de udskyder pensio-

nering helt.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

Figur 2.1

Arbejdsmarkedsstatus før og efter mulig overgang til folkepension for personer, der er 65 år

den 1. januar 2013

Pct.

100

7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24

Antal måneder efter mulig overgang til folkepension

Beskæftigelse

Død eller udvandret

Andet

Efterløn

51 pct.

Andet

12 pct.

Beskæftigelse

Pct.

100

65-års fødselsdag

21 pct.

Førtidspension

15 pct.

Folkepension

Folkepension & arbejdsindkomst

Anm.: Figur 2.1 tager udgangspunkt i personer, der 1. januar 2013 er 65 år, og deres arbejdsmarkedsstatus

før og efter deres 65-års fødselsdag. Personens arbejdsmarkedsstatus er baseret på Beskæftigelses-

ministeriets DREAM-database, herunder oplysninger fra e-indkomst registreret. Det bemærkes, at

der i dag er færre på efterløn umiddelbart før de fylder 65 år, men 2012 er det seneste år, hvor man

kan følge folk to år frem, fra de har nået folkepensionsalderen.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Indkomstsammensætning og -fordeling blandt pensionisterne

Blandt personer over folkepensionsalderen udgør de offentlige pensioner hovedparten af

pensionsindkomsterne i den nederste del af indkomstfordelingen,

jf. figur 2.2.

Personer i

første til tredje indkomstdecil har således kun i beskedent omfang supplerende indkomst

såsom udbetaling fra egen pensionsordning, erhvervsindkomst eller kapitalindkomst.

For en pensionist uden supplerende indkomst udgør den offentlige pension 169.432 kr. for en

enlig og 129.496 kr. pr. person i et par i 2017. Den lavere ydelse til en pensionist, der lever i

et par, skal ses i sammenhæng med, at der er stordriftsfordele ved at være flere om de fælles

udgifter. I de nedre indkomstdeciler udgør boligydelsen et væsentligt supplement til den

offentlige pension for nogle pensionister. Da boligydelsen er en skattefri ydelse, udgør den

reelt en større andel af indkomsten end angivet.

Nogle af pensionisterne i de laveste indkomstdeciler befinder sig der, fordi deres offentlige

pension er aftrappet som følge af deres partners indkomst. Dette er samtidig en del af forkla-

ringen på, at de gennemsnitlige udbetalinger af offentlig pension og boligydelse er lavere i

første og anden indkomstdecil end i tredje indkomstdecil. Herudover er en del af forklaringen

på den lavere udbetaling af offentlig pension i de laveste indkomstdeciler, at personer, der

ikke har været i Danmark i sammenlagt 40 år, siden de var 15 år, ikke kan få fuld folkepensi-

on, men modtager såkaldt brøkpension,

jf. også beskrivelsen af de offentlige pensionsydelser

i kapitel 1.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

Figur 2.2

Gennemsnitlige årlige indkomster før skat fordelt på indkomstdeciler, 2014

1.000 kr.

250

1.000 kr.

250

200

Grundbeløb

200

150

100

ATP

Indkomstdecil

Kapital indkomst

Boligydelse

Opsparingsbaseret pension

Offentlig pension

Erhvervsindkomst

Øvrigt

Anm.: Figuren omfatter personer i pensionsalderen. Der ses bort fra personernes evt. negative erhvervs- og

kapitalindkomster. De samlede opsparingsbaserede pensioner udgøres af udbetalinger fra typiske ar-

bejdsmarkedspensioner, privattegnede pensionsordninger, forsikringsordninger, tjenestemandspen-

sion samt udenlandsk pension.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Udbetalinger fra opsparingsbaserede pensionsordninger i form af arbejdsmarkedspension,

tjenestemandspension eller private pensionsordninger udgør samlet set den største kilde til

privat indkomst for personer i pensionsalderen. Herefter kommer henholdsvis erhvervsind-

komst og kapitalindkomst. I de nedre indkomstdeciler er ATP den største tillægspension til

folkepension, og for ca. 37 pct. af personerne i pensionsalderen er ATP den eneste tillægs-

pension til den offentlige folkepension.

Udbetalingerne fra opsparingsbaserede pensionsordninger stiger forholdsvis jævnt over

indkomstdecilerne. I fjerde indkomstdecil bidrager pensionsudbetalinger i gennemsnit med

knap 50.000 kr. årligt, mens det for den øverste indkomstdecil er godt 225.000 kr.,

jf. figur

2.2.

Erhvervsindkomsten og særligt kapitalindkomsten er i højere grad end egne pensions-

udbetalinger koncentreret i den øverste del af indkomstfordelingen.

Fra fjerde til tiende indkomstdecil falder den gennemsnitlige udbetaling af offentlig pension i

takt med, at den stigende private indkomst leder til indkomstaftrapning af de offentlige pensi-

oner. Dette skyldes navnligt, at den supplerende pensionsydelse og folkepensionens pensi-

onstillæg aftrappes med den samlede private indkomst. Erhvervsindkomst over et vist niveau

leder dog også til aftrapning af folkepensionens grundbeløb. Det er kun for det øverste ind-

komstdecil, at den gennemsnitlige offentlige pension ligger under grundbeløbet, hvilket dels

skyldes aftrapning af grundbeløbet, men også at nogle vælger opsat pension. Det vil sige, at

de udskyder overgangen til folkepension for senere at få en højere offentlig pension.

Medianindkomsten i hele befolkningen (dvs. den midterste disponible indkomst) svarer i 2014

til ca. 213.000 kr. Indkomster, der ligger under halvdelen af medianindkomsten i befolknin-

gen, dvs. indkomster under ca. 106.500 kr., repræsenterer en grænse for, hvad der normalt

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

anses for at være en relativt lav indkomst. Udbetaling af folkepension, som alle er berettiget

til – dog med nedslag for personer, der har opholdt sig i landet i mindre end 40 år, siden de

blev 15 år til pensionsalderen (såkaldt brøkpension) – betyder, at sådanne relativt lave ind-

komster forekommer sjældent blandt ældre. Kun 1 pct. af de ældre er således i den såkaldte

lavindkomstgruppe, mens 5,9 pct. er i lavindkomstgruppen, når befolkningen som helhed

betragtes.

Tilsvarende er høje disponible indkomster blandt pensionister forholdsvist sjældne. Omkring

⅔

af personer over 67 år havde i 2014 en disponibel indkomst mellem knap 107.000 og

medianindkomsten på ca. 213.000 kr.,

jf. figur 2.3.

Figur 2.3

Fordeling af aldersgrupper på

indkomstintervaller, 2014

Pct.

Figur 2.4

Indkomstforskelle målt ved

Gini-koefficienten, 2014

Pct.

Hele befolkningen Personer over 67 Personer over 67

år

år ekskl.

kapitalindkomst

Pct.

Lavindkomstgrænse

Medianindkomst

<107

107-

213

213-

300

300-

400

400-

500

500-

600

>600

Over 67 år

25-59-årige

Anm.: Medianindkomsten er opgjort som medianen af befolkningens familieækvivalerede disponible

indkomster og udgør 213.105 kr. i 2014. Lavindkomstgrænsen er halvdelen af medianindkomsten og

udgør dermed 106.553 kr.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Den relativt lige indkomstfordeling inden for gruppen af personer i folkepensionsalderen

afspejler sig i, at Gini-koefficienten på 22,8 pct. i 2014 er ca. 3,8 pct.-point mindre end i be-

folkningen som helhed,

jf. figur 2.4.

En stor del af forklaringen på den relativt lige indkomst-

fordeling blandt personer, der har nået folkepensionen, er netop den offentlige pension.

Denne sikrer både et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag og indkomstudjævning blandt pensi-

onisterne, da en stor del af de offentlige pensionsydelser er indkomstafhængige.

Erhvervsindkomst og arbejdsomfang for personer over pensionsalderen

Personer med høj indkomst kan undgå modregning i folkepensionens grundbeløb ved at

udskyde pensionering (såkaldt opsat pension), mens personer, der kun har en mindre ind-

komst ved siden af folkepensionen, ikke modregnes i folkepensionens grundbeløb.

Det

afspejler sig i, at blandt de personer, som fyldte 65 år i 2013 og havde arbejdsindkomst i hele

Dette gælder, så længe den supplerende indkomst er lavere end fradragsbeløbet for folkepensionens grundbe-

løb.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

2014, er den årlige arbejdsindkomst betydelig højere for dem, der udskyder overgangen til

folkepension, end for dem, der arbejder samtidig med, at de modtager folkepension. Mere

end halvdelen af de, der udskyder overgangen til folkepension, har en arbejdsindkomst over

�½ mio. kr. Den gennemsnitlige indkomst blandt dem, der modtager (aftrappet) folkepension

samtidig med deres arbejdsindkomst, er ca. 291.100 kr. i 2014,

jf. figur 2.5.

Muligheden for at modtage offentlig pension ved siden af sin arbejdsindkomst indebærer, at

man kan opnå en given indkomst med færre arbejdstimer. For de, som arbejder ved siden af

folkepensionen, er arbejdsomfanget i timer da også i gennemsnit betydeligt lavere end for de,

der vælger at udskyde pensionen,

jf. figur 2.6.

Dette skal også ses i lyset af, at de, der ønsker

at fortsætte i fuldtidsbeskæftigelse, typisk har høje indkomster, hvilket gør det mest fordelag-

tigt at udskyde overgangen til folkepension og derved få opsat pension.

Figur 2.5

Arbejdsindkomst for personer, der

arbejdede hele det første år efter, de fyldte

65 år, 2014

Pct.

<100

100-200 200-300 300-400 400-500

Arbejdsindkomst, 1.000 kr.

>500

Gennemsnitlig arbejdsindkomst

■

614.000 kr.

■

291.100 kr.

Figur 2.6

Arbejdsomfang efter folkepensionsalderen

for personer, der var beskæftiget forud for

deres 65-års fødselsdag

Timer pr. måned

180

150

120

65 års fødselsdag

Timer pr. måned

180

150

120

0 2 4 6 8 10 12

Måneder

Arbejde før, men ikke efter

Arbejde og udskudt pension

Arbejde og pension

-12 -10 -8

-6

-4

-2

Pct.

Udskudt pension

Samtidig med pension

Anm.: Figur 2.5 omfatter personer, der i 2013 fyldte 65 år, og som havde arbejdsindkomst i hele det

efterfølgende indkomstår, dvs. 2014. Figur 2.6 omfatter ligeledes personer, der i 2013 fyldte 65 år,

men der er ikke lagt begrænsninger på, hvor mange måneder personen har arbejdet.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Udbetaling fra opsparingsbaserede pensionsordninger kan åbne en mulighed for, at beskæf-

tigede kan trække sig gradvist tilbage for egne midler før den officielle folkepensionsalder.

Denne mulighed følger af, at det er muligt at påbegynde udbetaling af opsparingsbaserede

pensionsordninger fra 60-årsalderen (5 år før folkepensionsalderen).

Når der i figuren optræder personer, som modtager folkepension samtidig med en arbejdsindkomst over �½

mio. kr. skal det ses i lyset af, at det er arbejdsindkomsten efter fradrag for AM-bidrag og arbejdsgiveradministre-

rede pensionsindbetalinger, der indgår i grundlaget for aftrapning af folkepensionens grundbeløb.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

I dag er det ca. 2 pct. af de 64-årige, der har trukket sig tilbage og påbegyndt udbetaling af

egen pensionsopsparing uden at modtage offentlig overførselsindkomst.

Dette tal har været

nogenlunde konstant siden år 2000, og der er således ikke umiddelbart tendens til, at udbre-

delsen af arbejdsmarkedspensionerne har medført en forøgelse af andelen af såkaldte selv-

pensionerede. Fra år 2000 til 2014 er der dog sket en stigning i andelen af efterlønsmodtage-

re, som supplerer deres efterløn med private pensionsudbetalinger. Det skal ses i lyset af, at

efterlønsmodtagere modregnes i efterlønsydelsen uanset om pensionen er under udbetaling

eller ej.

Generelt har der været tendens til stigende erhvervsdeltagelse og arbejdsomfang

blandt seniorerne,

jf. også nedenfor.

Pensionisternes formuer

Den gennemsnitlige nettoformue ekskl. pension stiger med alderen for personer i pensions-

alderen. Det er imidlertid udelukkende et udtryk for, at ægtefæller dør og efterlader en større

formue pr. person til den overlevende ægtefælle. For at undgå at have denne effekt med er

der i indeværende afsnit fokus på pensionistfamiliernes samlede formue.

Private pensionsformuer udbetales og opbruges løbende, når udbetalingerne først er påbe-

gyndt. Disse udbetalinger indgår i pensionisternes disponible indkomster, som derfor kan

siges også at afspejle pensionsformuerne.

Udover pensionsformue opbygger mange anden formue uden for pensionssystemet i de

erhvervsaktive år. For formuer uden for pensionssystemet er det kun afkastet (fx i form af

kapitalindkomst), der indgår i de disponible indkomster. Selve formuen repræsenterer imidler-

tid også en forbrugsmulighed på linje med løbende indkomst, og dermed er pensionisternes

økonomiske forhold ikke alene afspejlet ved den løbende disponible indkomst.

Når der betragtes et tværsnit af befolkningen i 2014 fremgår det, at nettoformuen stiger grad-

vist over aldersgrupperne til et gennemsnitligt niveau på op mod 3,5 mio. kr. for familier, hvor

den ældste er i 65-årsalderen,

jf. figur 2.7.

Udviklingen i nettoformuen afspejler blandt andet,

at de fleste boligejeres realkreditgæld gradvist reduceres og dermed, at der opbygges en

friværdi i boligen.

For aldersgrupperne over pensionsalderen vender billedet, og fra omkring 66-årsalderen

begynder formuen således at aftage med alderen. En stor del af faldet i nettoformuen hen-

over aldersgrupperne skyldes lavere pensionsformue hos de ældre aldersgrupper, mens

formue i ejendomme, aktier og bankindeståender samlet set er nogenlunde uændret.

De 2 pct. omfatter 64-årige i 2014, der hverken havde lønindkomst eller virksomhedsindkomst og som heller

ikke modtog nogle offentlige overførselsindkomster, men som havde udbetalinger fra egen pensionsopsparing,

der omfatter udbetalinger fra typiske arbejdsmarkedspensioner, privattegnede pensionsordninger, forsikringsord-

ninger, tjenestemandspension samt udenlandsk pension.

I forbindelse med Aftale om senere tilbagetrækning 2011 blev der indført modregning i efterlønsydelsen af

pensionsformue uanset, om to-årsreglen blev opfyldt eller ej. Før 2011 var der kun modregning i efterlønsydelsen

af pensionsformue, hvis to-årsreglen ikke var opfyldt.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

Figur 2.7

Familieformuens sammensætning fordelt på

ældste persons alder, 2014

Mio. kr.

-1

-2

25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95

Alder

Ejerbolig

Anden ejendom

Realkreditgæld

Anden gæld

Bankindeståender

Aktier

Pensionsformue

Nettoformue

Mio. kr.

-1

-2

Figur 2.8

Fordeling af formuen på formuedeciler for

familier, hvor den ældste er over 65 år

Mio. kr.

Formuedeciler

Mio. kr.

Anm.: Ejerbolig omfatter helårsboliger, der er beboet af ejeren, og andelsboliger, mens andre ejendomme

omfatter udlejede helårsboliger, grunde, erhvervsejendomme mv. Realkreditgæld omfatter kredit-

foreningsgæld vedr. ejendomme, prioritetsgræld i pengeinstitutter og kommuner, samt pantebrevs-

gæld. Anden gæld omfatter gæld i pengeinstitutter, kontokortgæld, SU-lån og lån ydet af kommuner.

Bankindeståender omfatter indeståender i pengeinstitutter, obligationer, investeringsfonde og pante-

breve. Aktier omfatter alle aktier samt indestående under virksomhedsordningen. Pensionsformue

omfatter al pension i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, samt ATP, tjeneste-

mandspension og pension i LD. Ikke-beskattede pensioner indgår med (1-0,37) pct. Formue i

udlandet og formue placeret i fx køretøjer, kunst eller andre varige forbrugsgoder er ikke medregnet.

Figur 2.7 viser familiernes nettoformue fordelt på alder for den ældste person i familien. Figur 2.8

viser familiernes nettoformue fordelt på formuedeciler, hvor den ældste i familien er over 65 år.

Kilde: Egne beregninger på registerdata.

At pensionsformuen aftager over aldersgrupper for personer i pensionsalderen skyldes del-

vist, at de ældre årgange har opbygget mindre pensionsformue ved pensionsalderen end

personer, der går på pension i dag som følge af den fortsatte modning af arbejdsmarkeds-

pensionerne. Det skyldes derudover som nævnt ovenfor, at formuen i pensionsordninger i

modsætning til alternative opsparingsformer er indrettet, så en del af pensionsformuen op-

bruges hvert år efter udbetalingens påbegyndelse. Det gælder både for ophørende alders-,

kapital- og ratepensioner og livrentepensioner, som de fleste arbejdsmarkedspensioner tilhø-

rer,

jf. kapitel 1.

At de frie finansielle aktiver ikke aftager henover aldersgrupperne i pensionsårene hænger

blandt andet sammen med, at nogle sælger deres bolig og flytter i lejebolig (fx ældrebolig),

når de når op i alderen. Det frigør midler, som kan placeres i mere likvide aktiver, og bidrager

til, at boligformuen aftager i takt med stigende alder.

Der er stor forskel i den gennemsnitlige nettoformue for de 10 pct. af pensionistfamilierne

med de laveste formuer og de 10 pct. med de højeste formuer,

jf. figur 2.8.

Således har de 10

pct. af pensionistfamilierne med den laveste nettoformue en lille nettogæld, mens de 10 pct.

med de højeste nettoformuer i gennemsnit har en nettoformue på knap 10 mio. kr. Der er

således langt større forskel i formuerne på tværs af formuedeciler, end der er på de disponib-

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

le indkomster på tværs af indkomstdeciler. Koncentrationen af formuerne afspejles til dels i,

at kapitalindkomsten er en af de indkomstkilder, som er mest koncentreret om de øverste

indkomstdeciler,

jf. også ovenfor.

2.2 Pensionsdækning og disponibel indkomst for

pensionister

Dette afsnit fokuserer på personer, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det drejer

sig således om personer, der ikke har supplerende løn- eller virksomhedsindkomst, men som

lever af offentlig pension, udbetalinger fra egne pensionsordninger samt afkast og forbrug af

anden opsparing.

De fleste erhvervsaktive oplever en nedgang i den disponible indkomst ved tilbagetrækning.

Indkomsten før og efter tilbagetrækning sammenlignes ofte ved at beregne såkaldte pensi-

onsdækningsgrader, der angiver forholdet mellem disponibel indkomst før og efter tilbage-

trækning. Det bemærkes, at forbrug af anden formue end pensionsformue ikke indgår i den

disponible indkomst – og dermed som udgangspunkt heller ikke i de opgjorte dækningsgra-

der. Sidst i afsnittet er der suppleret med dækningsgrader opgjort inklusive et tillæg fra for-

brug af anden formue.

Pensionsdækningsgraden er rent teknisk opgjort ved at sætte den disponible indkomst i

pensionsalderen i forhold til den gennemsnitlige disponible indkomst som 57-59-årig, således

at målet ikke er påvirket af, om personen har været efterlønsmodtager,

jf. også boks 2.2.

Man

skal være opmærksom på, at pensionsdækningen sammenlignes med den alder, hvor ind-

komsterne typisk er højst, og at de fleste derfor har dækningsgrader på under 100 pct.

Udbetalinger fra både individuelle private pensionsordninger og arbejdsmarkedspensions-

ordninger samt kapitalafkast bidrager for mange til at supplere indkomsten efter tilbagetræk-

ning,

jf. ovenfor.

Da arbejdsmarkedspensionsordningerne er under indfasning, vil der være

en årgangsafhængighed i, hvor stort dette bidrag til indkomsten som pensionist er. Bidraget

er størst for de yngste årgange af pensionister. Derfor fokuseres der i det følgende på dæk-

ningsgrader for de 68-årige, der har været relativt kortvarigt på pension, da dette giver det

mest aktuelle billede af pensionisternes pensionsdækning.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

Boks 2.2

Opgørelse af dækningsgrader

Dækningsgraden er et udtryk for den disponible indkomst, en person opnår efter pensionering set i forhold

til den disponible indkomst, personen havde inden pensionering.

I praksis tages der ikke udgangspunkt i den disponible indkomst umiddelbart inden overgang til folkepen-

sion, men i årene 7-9 år tidligere. Det skyldes, at relativt mange allerede har forladt arbejdsmarkedet før

folkepensionsalderen, bl.a. på grund af muligheden for at gå på efterløn. Til beregning af indkomsterne før

pensionering tages der udgangspunkt i den gennemsnitlige disponible indkomst over en treårig periode fra

personen er 57-59 år. Dermed mindskes risikoen for, at indkomsten i et givet år måske afspejler særlige

forhold i netop det år. Den disponible indkomst i 57-59-årsalderen lønindekseres herefter.

Tilsvarende tages der udgangspunkt i den disponible indkomst ved 68-årsalderen, selvom det første hele

indkomstår efter mulig overgang til folkepension er det år, hvor personen fylder 66 år. Baggrunden er bl.a.,

at personer tilkendt førtidspension før 1. januar 2002 stadig kan få visse førtidspensionstillæg i alderen 65-

66 år, hvilket isoleret set kan øge den gennemsnitlige dækningsgrad også i det kalenderår, hvor personen

fylder 67 år. Hertil kommer, at relativt flere har forladt arbejdsmarkedet helt, hvilket styrker datagrundlaget.

Der ses som nævnt bort fra 68-årige med erhvervsindkomst (lønindkomst såvel som virksomhedsindkomst)

i opgørelsen af dækningsgraderne, da der fokuseres på personer, som er helt tilbagetrukket. I forhold til at

betragte den samlede gruppe af 68-årige trækker dette ned i de opgjorte dækningsgrader.

De opgjorte dækningsgrader er baseret på personens egen indkomst, og der ses dermed bort fra, at deling

af indkomst mellem eventuelle ægtefæller påvirker de reelle forbrugsmuligheder for personen. Dette er

hovedsageligt for at undgå, at ændringer i civilstand samt ægtefællens arbejdsmarkedsstatus påvirker

resultatet i for høj grad. Dertil kommer, at den primære pensionsopsparing for mange sker via en arbejds-

markedspension, hvor pensionsindbetalingen er baseret på den individuelle indkomst som erhvervsaktiv.

Udbetalingerne fra disse ordninger er således først og fremmest rettet mod dækning i forhold til ens egen

indkomst. Det kan dog også være relevant at se den enkeltes indkomst i sammenhæng med familiens sam-

lede indkomst, idet familiens samlede indkomst afspejler familiens og den enkeltes forbrugsmuligheder.

Hertil kommer indregning af stordriftsfordele ved at være flere om at dele de fælles udgifter (såkaldte ækvi-

valerede disponible indkomster).

Den disponible indkomst for 68-årige uden erhvervsarbejde udgjorde i 2014 i gennemsnit

77,3 pct. af den gennemsnitlige disponible indkomst årgangen havde som 57-59-årige,

jf.

figur 2.9.

Der kan ikke umiddelbart opstilles en generel regel for, hvad der er en passende

dækningsgrad. En dækningsgrad på 50 pct. eller 60 pct. kan fx forekomme lav, men kan

afspejle et udmærket forsørgelsesgrundlag for personer, der har haft særlig høj gennemsnit-

lig disponibel indkomst som 57-59-årig, eller som har stor opsparet formue, og som måske

ikke har påbegyndt deres opsparingsbaserede pensionsudbetaling på opgørelsespunktet for

pensionsindkomsten. Omvendt vil en dækningsgrad på 100 pct. i nogle tilfælde kunne afspej-

le en stram økonomi, hvis der er tale om en person, der havde særlig lav gennemsnitlig di-

sponibel indkomst som 57-59-årig i forhold til tidligere, og som ikke har nævneværdig opspa-

ring.

Personer med en relativt lav indkomst i årene inden pension har i gennemsnit en højere

dækningsgrad end personer, der har en relativt høj indkomst inden pension. Dette afspejler til

dels, at de offentlige pensioner er med til at sikre forholdsvis lave indkomstforskelle for per-

soner i pensionsalderen,

jf. også afsnit 2.1.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

Særligt har de 68-årige, der som 57-59-årige havde en gennemsnitlig indkomst blandt de 10

pct. laveste, i gennemsnit en dækningsgrad på over 100 pct.,

jf. figur 2.9.

Der er imidlertid

forholdsvis stor spredning i dækningsgraden blandt denne gruppe, hvor dækningsgraden

svinger fra ca. 60 pct. for de 10 pct. med de laveste dækningsgrader til ca. 140 pct. for de 10

pct. med de højeste dækningsgrader.

Figur 2.9

Dækningsgrader fordelt på indkomstdeciler,

68-årige i 2014

Figur 2.10

Gennemsnitlig dækningsgrad fordelt på

indkomstdeciler (før tilbagetrækning),

68-årige i 2014

Pct.

120

100

Indkomstdecil før pension (57-59-årig)

Offentlige ydelser ekskl. boligydelse

Boligydelse

Opsparingsbaseret pension

Kapitalindkomst mv.

Pct.

120

100

Pct.

160

140

120

100

P10

P90

Dækningsgrad:

Median = 74,5

Gennemsnit = 77,3

Pct

160

140

120

100

Median

Indkomstdeciler før pensionering (57-59-årig)

P25-P75

Gennemsnit

Anm.: Dækningsgraden angiver den disponible indkomst som 68-årig i forhold til et gennemsnit af den

disponible indkomst i alderen 57-59-årig. Der er set bort fra personer med erhvervsindkomst som 68-

årig, personer med gennemsnitlig negativ indkomst som 57-59-årig samt personer med en

dækningsgrad over 200. Se boks 2.2 for nærmere beskrivelse. De samlede opsparingsbaserede pensi-

oner udgøres af udbetalinger fra ATP, privat pension (typiske arbejdsmarkedspensioner og privatteg-

nede pensionsordninger), forsikringsordninger, tjenestemandspension samt udenlandsk pension.

Kapitalindkomst mv. omfatter udover alm. skattepligtig kapitalindkomst som fx renteindtægter også

aktieindkomst, imputeret afkast af ejerbolig samt et helt marginalt bidrag fra andre indkomster. Ved

beregningen af indkomstbidraget efter skat i figur 2.10 er indkomstskatten beregningsteknisk fordelt

ud på de tre skattepligtige indkomsttyper med den andel, de fylder i den samlede indkomst.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

For de 10 pct. med de

laveste

gennemsnitlige indkomster som 57-59-årig bidrager offentlige

pensionsydelser og boligydelse med ca. 90 pct.-point til den gennemsnitlige samlede dæk-

ningsgrad på i alt 106 pct.,

jf. også figur 2.10.

De offentlige pensionsydelser udgør maksimalt 169.432 kr. for en enlig og 129.496 kr. pr.

person i et par i 2017 (når der ses bort fra evt. opsat pension), og derfor vil de naturligt udgø-

re en faldende andel af dækningsgraden henover indkomstfordelingen før pensionering. For

at tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ikke er forbundet med et markant fald i levestandar-

den ved overgang til pension, er personer med almindelige og høje erhvervsindkomster før

pensionering således nødt til at foretage pensionsopsparing i deres erhvervsaktive alder. Det

er netop et hovedformål med de opsparingsbaserede pensionsordninger, at de skal bidrage

til passende dækningsgrad i forhold til tidligere indkomst.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

Udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner, andre pensionsordninger og kapitalindkomst

udgør da også en større andel af dækningsgraden for personer, som havde højere indkomst i

den erhvervsaktive alder,

jf. også figur 2.10.

Udover at en højere indkomst som erhvervsaktiv

i sig selv vil reducere de offentlige ydelsers bidrag til dækningsgraderne, leder udbetalingerne

fra egne pensionsordninger samt kapitalindkomst til aftrapning af de offentlige pensionsydel-

ser, hvilket yderligere reducerer de offentlige pensioners bidrag til den samlede dæknings-

grad for disse grupper.

De stigende bidrag fra pensionsopsparing og kapitalindkomst opvejer stort set det faldende

bidrag fra offentlige pensioner henover de fem øverste indkomstdeciler før pensionering, så

de gennemsnitlige dækningsgrader for disse indkomstgrupper ligger forholdsvis fladt omkring

70-75 pct.

Dækningsgrader på tværs af undergrupper

En opdeling af de 68-årige efter deres arbejdsmarkedstilknytning, før de blev pensioneret,

viser, at personer, som var overførselsmodtagere før pensionering, har de højeste dæk-

ningsgrader. Herefter kommer de selvstændige, mens lønmodtagere med og uden arbejdsgi-

veradministreret arbejdsmarkedspension har de laveste dækningsgrader,

jf. tabel 2.1.

Her-

udover viser inddelingen efter arbejdsmarkedstilknytning før pensionering, at der er relativt

store forskelle på sammensætningen af de fire gruppers gennemsnitlige dækningsgrad, når

den gennemsnitlige dækningsgrad opdeles i, om det kommer fra offentlige ydelser, opspa-

ringsbaseret pension eller kapitalindkomst,

jf. tabel 2.1.

Godt 70 pct.-point af den gennem-

snitlige dækningsgrad for overførselsmodtagere på 92 pct. kommer fra offentlige ydelser. Det

offentlige pensionssystem sikrer således, at denne gruppe har indkomster i pensionsårene,

der for mange ligger tæt på (eller over) niveauet før folkepensionsalderen.

For selvstændige er det ligeledes langt størstedelen af dækningsgraden, der kommer fra

offentlige ydelser. De selvstændige har i gennemsnit lavere dækningsgrader og højere bidrag

fra pensionsopsparing og kapitalindkomst end overførselsmodtagerne. Det afspejler i et vist

omfang, at de selvstændige i gennemsnit havde højere indkomst før pensionering,

jf. figur

2.11A.

Dette stemmer overens med den generelle sammenhæng mellem indkomst og pensi-

onsdækning fra foregående afsnit. Der er en betydelig spredning i dækningsgraderne blandt

de selvstændige, hvilket afspejler, at der er tale om en meget heterogen gruppe,

jf. tabel 2.1.

Lønmodtagerne under ét har lavere dækningsgrad end både overførselsmodtagerne og de

selvstændige,

jf. tabel 2.1.

Sammenlignet med disse grupper udgøres dækningsgraden for

lønmodtagerne i højere grad af egne pensionsudbetalinger og i mindre grad af offentlige

ydelser. Igen hænger dette sammen med en højere indkomst før pensionering,

jf. også figur

2.11A.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

Lønmodtagernes relativt højere pensionsopsparing skal også ses i lyset af, at mange løn-

modtagere – i modsætning til overførselsmodtagere og selvstændige – er omfattet af ar-

bejdsmarkedspensioner. En opdeling af lønmodtagerne peger på, at lønmodtagere, som ikke

er omfattet af en arbejdsgiveradministreret pension, i gennemsnit ikke kompenserer fuldt ud

via individuel pensionsopsparing.

Dette afspejles i en lavere dækningsgrad – på trods af en

lavere indkomst før pensionering og større bidrag til dækningsgraden fra de offentlige pensi-

oner,

jf. tabel 2.1 og figur 2.11A.

De kunne potentielt også kompensere via opsparing uden for pensionssystemet. Opgørelse af dækningsgrader

inkl. forbrug af anden formue peger dog ikke på, at dette skulle være tilfældet,

jf. også afsnit 2.2.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

Tabel 2.1

Fordeling af dækningsgrader ved forskellige opdelinger af de 68-årige

Gen-

nem-

snit

Heraf

Opsparings- Kapital-

Offentlig

baseret indkomst

pension

mv.

1. kvartil

Median

3. kvartil

Opdeling i arbejdsmarkedstilknytning

Overførselsmodtagere

Selvstændige

Lønmodtagere under ét

Heraf

- uden arbejdsgiver-

adm. pension

- med arbejdsgiver-

adm. pension

103

101

Opdeling af lønmodtagere i sektortilknytning

Offentlig sektor

Privat sektor

Opdeling i uddannelsesgrupper

Ufaglært

Faglært

KVU

MVU

LVU

Opdeling i herkomst

Dansk

Vestlig

Ikke-vestlig

101

Anm.: Se anmærkning til figur 2.9. Det er de 68-åriges primære arbejdsmarkedsstatus som 57-59-årig, der

ligger til grund for deres placering efter arbejdsmarkedstilknygning. Lønmodtagere med

arbejdsgiveradministreret pension er lønmodtagere, der fra de var 57-59 år, har indbetalt minimum,

hvad der svarer til 80 pct. af pensionsbidraget for arbejdere i industrien (DI/CO) af deres

lønindkomst til en arbejdsmarkedspension. Overførselsmodtagere dækker over personer, der har væ-

ret ledige, på overgangsydelse, kontanthjælp eller lignende (eller i støttet beskæftigelse) hele året.

Mht. sektortilknytning er det de 68-årige lønmodtageres primære sektortilknytning som 57-59-årige,

der har betydning for hvilken sektor, de kommer i. Dansk herkomst dækker over personer født i

Danmark, Grønland eller Færørerne. Vestlig herkomst dækker ovre personer, der er født i EU-

landene, Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz, Ukraine, Canada, USA, Australien og New Zealand,

mens ikke-vestlig herkomst omfatter personer fra de øvrige lande.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

Opdeles de 68-årige

lønmodtagere

efter, om de arbejdede i den offentlige eller private sektor

før pensionering fremgår det, at det er de ansatte i den offentlige sektor, der har de højeste

dækningsgrader. Herudover kommer en langt højere andel af de offentligt ansattes dæk-

ningsgrad fra opsparingsbaseret pension i forhold til for de privat ansatte,

jf. tabel 2.1.

Sidst-

nævnte er netop resultatet af, at der for mange faggrupper i den offentlige sektor længe har

eksisteret arbejdsmarkedspensionsordninger, samt at tjenestemandsordninger tidligere har

været udbredt i det offentlige. Det kan forventes, at forskelle i dækningsgrader på tværs af

privat og offentligt ansatte indsnævres i takt med den fortsatte modning af overenskomst-

aftalte pensionsordninger og den gradvise reduktion i antallet af tjenestemandsansættelser.

Dækningsgraderne fra tabel 2.1 kan ikke umiddelbart sammenlignes med forskellen mellem søjlerne og den

disponible indkomst før pensionering i figur 2.11, da der i tabel 2.1 er beregnet gennemsnit af dækningsgraderne,

mens der i figur 2.11 er beregnet gennemsnit af den disponible indkomst før og efter pensionering for sig.

Størrelsesforholdet i dækningsgraderne grupperne imellem er dog den samme på tværs af opgørelsesmetode.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

Figur 2.11

Disponible indkomster før pensionering og som 68-årig i 2014

350

300

250

200

150

100

Over-

førsels-

modtagere

Selv-

stændige

Lønmodtager Lønmodtager

uden

med

arb.giveradm. arb.giveradm.

pension

Arbejdsmarkedsstatus som 57-59-årig

1.000 kr.

350

300

250

200

150

100

350

300

250

200

150

100

Sektortilknytning som 57-59-årig

1.000 kr.

350

300

250

200

150

100

Offentlig sektor

Privat sektor

1.000 kr.

Offentlige ydelser

Opsparingsbaseret pension

Kapitalindkomst mv.

Disponibel indkomst før pensionering

Offentlige ydelser

Opsparingsbaseret pension

Kapitalindkomst mv.

Disponibel indkomst før pensionering

Højeste uddannelse

1.000 kr.

350

300

250

200

150

100

Ufaglært

Faglært

KVU

MVU

LVU

Herkomst

1.000 kr.

350

300

250

200

150

100

Dansk

Vestlig

Ikke-vestlig

1.000 kr.

350

300

250

200

150

100

1.000 kr.

350

300

250

200

150

100

Offentlige ydelser

Opsparingsbaseret pension

Kapitalindkomst mv.

Disponibel indkomst før pensionering

Offentlige ydelser

Opsparingsbaseret pension

Kapitalindkomst mv.

Disponibel indkomst før pensionering

Anm.: Se anmærkning til tabel 2.1.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Der er relativt små forskelle i dækningsgraderne på tværs af uddannelsesgrupper,

jf. tabel

2.1.

Det skyldes til dels, at den mindre opsparingsbaserede pensionsudbetaling og kapital-

indkomst for ufaglærte og i nogen grad for faglærte opvejes af de offentlige ydelser, herunder

supplerende pensionsydelse, pensionstillæg og boligydelse. Der er således forholdsvis stor

forskel på, hvor meget henholdsvis offentlige ydelser og opsparingsbaserede pensioner

udgør af dækningsgraden for de enkelte grupper.

Det bemærkes, at mange med en videregående uddannelse har været omfattet af arbejdsgi-

veradministrerede pensionsordninger i længere tid end ufaglærte og faglærte, hvilket bidra-

ger til højere pensionsudbetalinger. Udbredt pensionsopsparing blandt personer med en

videregående uddannelse betyder, at de i gennemsnit har højere dækningsgrader end fag-

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

lærte på trods af højere gennemsnitlig indkomst inden pensionering,

jf. tabel 2.1 og figur

2.11C.

Dækningsgraden for særligt faglærte må dog forventes at stige fremadrettet, da modningen

af arbejdsmarkedspensionerne i høj grad vedrører LO/DA-området, hvor arbejdsmarkeds-

pensionerne først blev udbredt i starten af 1990’erne, og bidragssatserne først nåede deres

nuværende niveau i slutningen af 2000’erne,

jf. også kapitel 1.

Den højere dækningsgrad og lavere udbetalinger fra opsparingsbaserede pensionsordninger

for ikke-vestlige skyldes, at de i gennemsnit har en lavere beskæftigelsesgrad end personer

med dansk og vestlig oprindelse, samt at de som gruppe betragtet har lavere uddannelsesni-

veau og en svagere arbejdsmarkedstilknytning,

jf. tabel 2.1 og figur 2.11D.

Herudover kan

det skyldes, at de er ankommet til Danmark senere i livet, samt at de i højere grad kan have

været beskæftiget i ikke-organiserede virksomheder og derfor ikke har modtaget arbejdsmar-

kedspension i samme omfang som personer med dansk og vestlig herkomst.

Dækningsgrad inklusive formuetillæg

Forbrug af formue uden for pensionssystemet repræsenterer som nævnt ovenfor en for-

brugsmulighed i alderdommen på linje med disponibel indkomst, herunder udbetaling af

pensionsformue. Det er imidlertid ikke muligt at give et præcist billede af det faktiske forbrug

af fri formue blandt pensionisterne. For at give et indtryk af de samlede forbrugsmuligheder

for de 68-årige kan der dog opgøres dækningsgrader inklusive et

beregnet

tillæg for forbrug

af den øvrige formue,

jf. boks 2.3.

Hvis der i opgørelsen af forbrugsmulighederne i pensionstilværelsen indregnes et bidrag fra

en delvis afvikling af aktiverne

, øger det den gennemsnitlige dækningsgrad med 6-14 pct.-

point på tværs af indkomstdeciler før pensionering for de 68-årige. Løftet i dækningsgraden

fra indregning af formue er i gennemsnit størst for de grupper med de største gennemsnitlige

indkomster som 57-59-årige og dermed i gennemsnit størst for de indkomstgrupper med de

laveste gennemsnitlige dækningsgrader,

jf. figur 2.12.

For de 68-årige, som lå i de højeste

indkomstdeciler inden pensionering, bidrager indregning af formue med et løft i den gennem-

snitlige dækningsgrad på 11-14 pct. Selvom man indregner et formuetillæg, er det fortsat

personer i de laveste indkomstdeciler, der har den højeste gennemsnitlige dækningsgrad ved

overgang til pension.

Konkret er det antaget, at 60 pct. af friværdien (ejendomsaktiver minus samlede passiver) kan omsættes til

løbende indkomst, mens øvrige aktiver er fuldt likvide. Det er antaget, at aktiverne afvikles over en periode på

1�½ gange restlevetiden og at der i afviklingen endvidere ses bort fra op til 50.000 kr. som pensionisten ønsker at

beholde som sikkerhed. Se nærmere detaljer i

boks 2.3.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

Boks 2.3

Indregning af formue i opgørelse af de disponible indkomster for personer i pensionsalderen

Opgørelsen af nettoformuen er baseret på personernes aktiver og passiver, som disse er anført på

selvangivelsen. Dog er ejendomsaktiverne justeret med de såkaldte afstandsprocenter, så de i gennemsnit

afspejler den konstaterede pris ved salg. Afstandsprocenten er et udtryk for forholdet mellem observerede

priser ved salg og den offentlige vurdering. Der er justeret for afstandsprocenter fordelt på 11 landsdele og

7 boligtyper.

Herudover er der i nettoformuen indregnet en værdi af andelsbolig. Værdien er baseret på den offentlige

vurdering af den bygning, som andelsboligen er en del af. Den samlede værdi af bygningen er herefter

fordelt på de enkelte andelslejligheder med udgangspunkt i enhedens boligareal i forhold til bygningens

samlede boligareal. Endelig er den enkelte andelslejligheds værdi korrigeret for den gennemsnitlige

gældsandel blandt andelsforeninger fordelt på 11 landsdele,

jf.

https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/webfakta_andelstal_2-20141017-135343517.pdf.

Denne beregning må betragtes som et underkantsskøn, fordi et stadig stigende antal af andelsforeninger er

begyndt at anvende valuarvurdering frem for den offentlige vurdering. Der findes imidlertid ikke en

afstandsprocent for andelsboliger, som det er tilfældet for ejerlejligheder. Da de fleste andelsforeninger

fortsat anvender den offentlige vurdering, er der derfor valgt at tage udgangspunkt i den offentlige

vurdering.

Hvis ejendomsaktiverne og værdien af andelsboligen er større end de samlede passiver, opgøres en

friværdi. Nettoformue udover friværdi er likvid formue og vil typisk bestå at bankindeståender samt værdi af

obligations- og aktiebeholdning.

Ved beregning af forbrugsmuligheden af friværdien forudsættes, at 60 pct. af friværdien kan belånes og

omsættes til løbende indkomst. De 60 pct. svarer til Finanstilsynets fortolkning af god skik, når det gælder

nedsparingslån. Af den øvrige formue antages personen at beholde en sikkerhedsbeholdning på 50.000 kr.,

mens den resterende del kan indregnes som løbende indkomst.

Den del af formuen, der skal indregnes som et formuetillæg til indkomsten, fordeles over en periode på 1�½

gange den forventede restlevetid for den pågældende aldersgruppe fordelt på køn. Fordelingen beregnes

som en annuitet over 1�½ gange restlevetiden givet en inflation på 1,8 pct. og en efterskatrente på hhv. 4,5

pct. gange (1-0,336) for så vidt angår belåning af friværdien, og 4,5 pct. gange (1-0,376) for såvidt angår

den likvide formue.

Endelig justeres formuetillægget for, at efterskat værdien af renteindtægter og udbytteindkomst ikke

længere skal indgå i opgørelsen af den disponible indkomst, når de aktiver, som disse indkomster er

baseret på, anvendes til løbende forbrug.

Opdeles de 68-årige efter arbejdsmarkedstilknytning før pensionering, fremgår det, at for-

muetillægget er en betydelig del større for selvstændige end for overførselsmodtagere og

lønmodtagere. Medregnes formuetillægget er selvstændiges dækningsgrad i gennemsnit på

niveau med dækningsgraderne for overførselsmodtagere og ca. 20 pct.-point højere end

dækningsgraden for lønmodtagere,

jf. figur 2.13.

Der er således tendens til, at de selvstæn-

dige i gennemsnit i højere grad end de øvrige grupper opsparer i alternative formueformer.

Der er dog stor spredning i de selvstændiges formuetillæg, og medianformuetillægget for de

selvstændige er godt 5 pct.-point, mens det gennemsnitlige formuetillæg er godt 15 pct.-

point,

jf. figur 2.14.

Der er således mange selvstændige med en beskeden opsparing uden for

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

pensionssystemet, mens nogle få selvstændige trækker det gennemsnitlige formuetillægs

bidrag til dækningsgraden op.

Figur 2.12

Gennemsnitlig dækningsgrad inkl.

formuetillæg fordelt på indkomstdeciler før

pensionering for 68-årige i 2014

Figur 2.13

Gennemsnitlig dækningsgrad inkl.

formuetillæg fordelt på arbejdsmarkeds-

tilknytning før pensionering for 68-årige i

2014

Pct.

120

100

Overførsels-

modtagere

Selv-

stændige

Lønmodtager Lønmodtager

uden

med

arb.giveradm. arb.giveradm.

pension

Formuetillæg

Pct.

120

100

Pct.

120

100

Indkomstdecil før pensionering

Pct.

120

100

Dækningsgrad

Formuetillæg

Dækningsgrad

Anm.: Se anm. til figur 2.9. I formuen indgår 60 pct. af evt. friværdi samt den del af evt. øvrig likvid formue

som ligger udover 50.000 kr. I formuetillægget er formuen fordelt over 1�½ gange den forventede

restlevetid for 68-årige, dvs. 15�½ år for mænd og 18 år for kvinder. Der er i fordelingen taget

udgangspunkt i en nominel rente på 4,5 pct. og en inflation på 1,8 pct.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Den højere gennemsnitlige opsparing uden for pensionssystemet betyder, at tilbagetrukne

68-årige selvstændige i gennemsnit har samme disponible indkomst som lønmodtagere, der

var omfattet af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning – på trods af en lavere gen-

nemsnitlig disponibel indkomst inden pensionering,

jf. figur 2.15.

De selvstændige er dog en

mere heterogen gruppe. Der er større spredning i de disponible indkomster for selvstændige

efter tilbagetrækning, og det er i højere grad en mindre gruppe velstående personer, der

trækker gennemsnittet op for de selvstændige.

Blandt lønmodtagerne er der ikke væsentlig forskel på formuetillægget på tværs af personer,

der har været omfattet af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning som 57-59 årige, og

personer, der ikke har været omfattet. Dette peger på, at personer, som ikke er omfattet af

arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, ikke kompenserer for den lavere pensionsop-

sparing ved i større omfang at spare op uden for pensionssystemet.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

Figur 2.14

Formuetillæg fordelt på arbejdsmarkeds-

tilknytning før pensionering for 68-årige i

2014

Figur 2.15

Gennemsnitlig disponibel indkomst inkl.

formuetillæg for 68-årige i 2014 fordelt på

tilknytning til arbejdsmarkedet før

pensionering

Pct.

Tusinde

Pct.

Overførsels-

modtagere

Selv-

stændige

Lønmodtager Lønmodtager

uden

med

arb.giveradm. arb.giveradm.

pension

Gennemsnit

1.000 kr.

300

250

200

150

100

Overførsels-

modtagere

Selv-

stændige

1.000 kr.

300

250

200

150

100

Lønmodtager Lønmodtager

uden

med

arb.giveradm. arb.giveradm.

pension

P25-P75

Disponibel indkomst

Formuetillæg

Disponibel indkomst før pensionering

Anm.: Se anmærkning til figur 2.13. Da over halvdelen af hhv. overførselsmodtagerene og de selvstændige

ikke har positiv nettoformue er medianen nul for disse grupper.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

2.3 Udvikling i pensionisternes indkomster siden 2000

Siden 2000 er de ældres disponible indkomster i gennemsnit steget mere end andre alders-

gruppers. Det skal blandt andet ses i lyset af, at de seneste årtiers øgede udbredelse af

arbejdsmarkedspensioner gradvist slår igennem på de ældres indkomster, og at stadig flere

arbejder efter folkepensionsalderen og dermed opretholder en erhvervsindkomst.

Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer, der har nået folkepensionsalderen,

udgør ca. 218.000 kr. i 2014. Dermed svarer de ældres disponible indkomster til godt 87 pct.

af den gennemsnitlige disponible indkomst for personer i alderen 25-59 år på ca. 250.500 kr.

i 2014,

jf. figur 2.16.

I 2000 var det tilsvarende forhold 79 pct.

Den gennemsnitlige reale disponible indkomst for gruppen af personer over 67 år er siden

2000 vokset med 2 pct. årligt. Det skyldes i særlig grad relativt store stigninger i indkomsten

for aldersgrupperne omkring folkepensionsalderen. Til sammenligning er de reale disponible

indkomster for personer i alderen 25-59 år i samme periode vokset med 1,3 pct. om året,

jf.

figur 2.17.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

Figur 2.16

Gennemsnitlig årlig disponibel indkomst

fordelt på alder, 2000 og 2014

1.000 kr.

350

300

250

200

150

Gns. 25-59-årige

100

2000

Alder

2014

100

Gns. personer over

pensionsalderen

1.000 kr.

350

300

Figur 2.17

Gennemsnitlig årlig realvækst i disponibel

indkomst fra 2000 til 2014

Pct.

2,5

Gns. personer over 67 år

2,0

Pct.

2,5

250

200

150

1,5

1,0

Gns. 25-59-årige

1,0

0,5

0,0

Alder

0,0

Anm.: Den disponible indkomst er opgjort i familieækvivalerede termer. Det indebærer, at familiens

samlede disponible indkomst korrigeres, så der tages højde for stordriftsfordelen ved at være flere

om at dele de fælles udgifter. Det gøres konkret ved at dividere den samlede indkomst med (antal

familiemedlemmer)

0,6

, som herefter tildeles hvert familiemedlem. En ”familieækvivaleret” disponibel

indkomst på 217.900 kr., som er gennemsnittet for personer, der har nået folkepensionsalderen i

2014, svarer således til en disponibel indkomst på 217.900 kr. for en enlig og 165.200 kr. for hver

person i et par.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Stigningen i de ældres indkomster kan særligt tilskrives store stigninger i erhvervsindkom-

sterne og i udbetalingerne fra opsparingsbaserede pensionsordninger. Erhvervsindkomsterne

er i gennemsnit vokset med 5,5 pct. årligt i faste priser, mens udbetalinger fra opsparingsba-

serede pensionsordninger er steget med 2,4 pct. om året,

jf. figur 2.18.

Både erhvervsind-

komsterne og pensionsudbetalingerne er således steget hurtigere end reallønnen.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

Figur 2.18

Årlig realvækst i underkompenterne af

gennemsnitlig indkomst for 68-årige,

2000-2014

Pct. pr. år

-1

-2

Erhvervs-

indkomst

Op-

sparings-

baseret

pension

Offentlig

pension

Bolig-

ydelse

Kapital-

indkomst

Pct. pr. år

-1

-2

Figur 2.19

Udvikling i indkomstsammensætningen for

68-årige, 2000-2014

Pct.

100

2000

Erhvervsindkomst

Offentlig pension

2007

2014

Pct.

100

Opsparingsbaseret pension

Boligydelse

Øvrige

Realvækst pr. komponent

Gns. reallønsstigning pr. år

Kapitalindkomst

Anm.: Den gennemsnitlige stigning pr. år i årslønnen fra 2000-2014 er dannet på baggrund af

lønudviklingen i DA’s strukturstatistik for arbejdere. Det skal bemærkes, at boligstøtte er en skattefri

ydelse, hvorimod de resterende indkomstkomponenter er skattepligtige. Boligstøtten udgør derfor

reelt en større andel af indkomstsammensætningen end det fremgår af figur 2.19, mens de resterende

indkomstkomponenter udgør en smule mindre.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Samlet er erhvervsindkomstens andel af indkomstgrundlaget steget fra at udgøre godt 12,4

pct. i starten af 00’erne til knap 20 pct. af indkomsten i 2014. De opsparingsbaserede pensi-

onsudbetalingers andel af indkomstgrundlaget er i samme periode steget fra ca. 31 pct. i

2000 til knap 34 pct. i 2014,

jf. figur 2.19.

Modsvarende er de offentlige pensioners andel

faldet fra 49 pct. i 2000 til ca. 41 pct. i 2014.

De offentlige pensionsydelser er indkomstafhængige, og derfor vil stigende erhvervsindkom-

ster og indtægter fra opsparingsbaserede pensionsordninger alt andet lige bidrage til lavere

indtægter fra offentlige pensioner. Den gennemsnitlige udbetalte offentlige pension er såle-

des også steget mindre end den generelle lønudvikling fra 2000 til 2014,

jf. figur 2.18,

på

trods af, at de maksimale offentlige pensionsydelser er steget målt i forhold til den generelle

lønudvikling i denne periode,

jf. figur 2.20 og figur 2.21.

Indførslen af ældrechecken i 2003 kan forklare en del af stigningen i de offentlige pensioner

fra 2000 til 2014,

jf. figur 2.20 og figur 2.21.

Herudover sker der en diskretionær tilpasning af

pensionstillægget i 2010 og af ældrechecken i 2013, som samlet set bidrager til, at de offent-

lige pensionsydelser er vokset mere end den generelle lønudvikling.

De offentlige pensioner har i absolutte termer stået for knap en femtedel af den samlede

indkomstfremgang, hvilket skal ses i lyset af, at de offentlige pensioner fortsat udgør den

største enkeltdel af indkomstgrundlaget for pensionister,

jf. figur 2.19

– på trods af at de

udgør en vigende andel af indkomsten.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

Figur 2.20

Offentlige pensionsydelser for enlige

folkepensionister fra 2000-2014, 2017-niveau

Figur 2.21

Offentlige pensionsydelser pr.

folkepensionist i et par fra 2000-2014,

2017-niveau

1.000 kr.

180

160

140

120

100

2000

2004

2008

2012

2016

Grundbeløb

Grundbeløb og pensionstillæg

Grundbeløb, pensionstillæg og ældrecheck

1.000 kr.

Tusinde

180

160

140

120

100

2000

2004

2008

2012

2016

Grundbeløb

Grundbeløb og pensionstillæg

Grundbeløb, pensionstillæg og ældrecheck

180

160

140

120

100

180

160

140

120

100

Anm.: Figurerne viser det maksimale grundbeløb, pensionstillæg og ældrecheck. Tallene er korrigeret for

den samlede lønudvikling, der ligger til grund for satsreguleringsprocenten.

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens familietypemodel.

De øvrige indkomster omfatter kapitalindkomster, boligstøtte og nogle øvrige indtægter, som i

gennemsnit udgør en beskeden andel af indkomsten, men kan have betydning for den enkel-

te pensionist. Kapitalindkomsternes andel af de ældres indkomster er aftaget fra 2000 til

2014, hvilket både hænger sammen med faldende renter, og at en stigende andel af opspa-

ringen er i opsparingsbaserede pensionsordninger.

Udvikling i erhvervsindkomst og arbejdsomfang for personer over

pensionsalderen

Stigningen i de ældres erhvervsindkomster skyldes fortrinsvis, at beskæftigelsesfrekvensen

blandt 60-68-årige er steget,

jf. figur 2.22.

Denne stigning hænger blandt andet sammen med

stigende uddannelsesniveau, stigende levetid, der giver flere gode leveår med arbejdsevnen

i behold samt en række reformer, der har styrket beskæftigelsen blandt seniorer,

jf. også

Reformer har styrket seniorers beskæftigelse, Finansministeriet, 2017.

På trods af nedsættelsen af folkepensionsalderen i 2004 fra 67 til 65 år er der sket en stig-

ning i beskæftigelsesfrekvensen for 65- og 66-årige. Det skal ses i lyset af, at mange 65- og

66-årige dengang allerede havde trukket sig tilbage. Således var det kun omkring 15 pct. af

de 65- og 66-årige, der var i beskæftigelse i 2000.

De 64-åriges beskæftigelsesfrekvens er næsten fordoblet fra knap 20 pct. i 2000 til knap 40

pct. i 2014. Ligeledes for de 60-63-årige er beskæftigelsesfrekvensen steget med omkring 20

pct.-point.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

Figur 2.22

Beskæftigelsesfrekvens for 60-68-årige i

2000 og 2014

Pct.

2000

2014

Pct.

Figur 2.23

Gennemsnitligt antal arbejdstimer pr. måned

for beskæftigede 60-68-årige, 2008 og 2014

Timer pr. mdr.

160

140

120

100

2008

2014

Pct.

Pct. vis stigning pr. år (h. akse)

Anm.: Figur 2.23 angiver det gennemsnitlige antal beskæftigede timer i første hele måned efter folks

fødselsdag.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Tendensen til stigende erhvervsfrekvens gør sig også gældende efter folkepensionsalderen.

Der er således flere, der fortsat er i beskæftigelse efter folkepensionsalderen. Det er dog ikke

kun antallet af beskæftigede over folkepensionsalderen, der har bidraget til at øge erhvervs-

indkomsterne for personer over folkepensionsalderen. I 2008 arbejdede de 68-årige i gen-

nemsnit 72 timer pr. måned, mens de arbejdede ca. 87,5 timer pr. måned i 2014,

jf. figur

2.23.

Det svarer til en stigning i antallet af timer på godt 3 pct. pr. år fra 2008 til 2014. For de

66-årige er den månedlige arbejdstid steget med ca. 13,5 timer. De beskæftigede, der har

passeret folkepensionsalderen, arbejder således flere timer i 2014, end deres jævnaldrende

gjorde i 2008.

Stigningen i beskæftigelsen for personer over folkepensionsalderen har blandt andet været

tilskyndet af indførelsen af opsat pension samt det ekstra bundfradrag for erhvervsindkomst

på 60.000 kr. i beregningsgrundlaget for grundbeløbet mv.,

jf. kapitel 1.

Stigningen fra 2008 til 2014 i andelen, der er i beskæftigelse forud for deres 65-års fødsels-

dag afspejler et fald i andelen af personer, som går direkte fra efterløn til folkepension,

jf.

figur 2.24.

Faldet i andelen, som går direkte fra efterløn til folkepension, kan i høj grad tilskri-

ves efterlønsreformen, der gjorde det mere attraktivt at udskyde tilbagetrækning til senere

sammen med en nedgang i antallet af efterlønsberettigede.

Andelen af 68-årige, der arbejder ved siden af folkepensionen, er steget med ca. 2 pct.-point

fra 2008 til 2014, mens andelen, der udskyder folkepensionen og er beskæftiget, er steget

med knap 1,5 pct.-point,

jf. figur 2.25.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

Figur 2.24

Arbejdsmarkedsstatus før overgang til

folkepension for personer, der er fyldt 65 år i

2008 til 2014

Pct.

100

2008

Efterløn

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Andet

Pct.

100

Figur 2.25

Arbejdsmarkedsstatus for 68-årige fra

2008-2014

Pct.

100

2008

2009 2010 2011 2012 2013

Folkepension

Folkepension & arbejdsindkomst

Beskæftigelse

Andet

2014

Pct.

100

Førtidspension

Beskæftigelse

Anm.: Tager udgangspunkt i personer, der 1. januar hvert år fra 2008 til 2014 er 65 år, og deres

arbejdsmarkedsstatus måneden før. Personens arbejdsmarkedsstatus er baseret på

beskæftigelsesministeriets DREAM-database, herunder oplysninger fra e-indkomst registreret. I figur

2.25 er det de 68-åriges status i den måned, de fylder 68 år.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Opsparingsbaserede pensioner

De gennemsnitlige

samlede

udbetalinger fra egne pensionsordninger

er steget med 22.000

kr. i 2014-priser fra knap 52.000 kr. i 2000 til godt 74.000 kr. i 2014,

jf. figur 2.26.

Det svarer

til en årlig real stigning på 2,6 pct. Ses der bort fra tjenestemandspension og udenlandsk

pension, er udbetalingerne steget med knap 50 pct. fra 34.000 kr. i 2000 til 50.000 kr. i 2014

svarende til en årlig real stigning på 2,8 pct.

De samlede udbetalinger fra egne pensioner udgøres af udbetalinger fra ATP, opsparingsbaseret pension (typi-

ske arbejdsmarkedspensioner og privattegnede pensionsordninger), forsikringsordninger, tjenestemandspension

samt udenlandsk pension.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

Figur 2.26

Gennemsnitlige årlige opsparingsbaserede

pensionsudbetalinger til personer i

pensionsalderen, 2000 til 2014 (2014-niveau)

Figur 2.27

Opsparingsbaserede pensionsudbetalinger i

procent af samlet indkomst og realvækst i

opsparingsbaserede pensionsudbetalinger

for personer i pensionsalderen

Pct.

-10

Indkomstdecil

2000

2014

Årlig realvækst (h. akse)

Pct.

-2

1.000 kr.

Tusinde

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

ATP

Forsikringsordning

Udenlandsk pension

Opsparingsbaseret pension

Tjenestemandspension

Anm.: Begge figurer omfatter personer, der er over folkepensionsalderen i 2000 til 2014.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Det er især i den øvre halvdel af indkomstfordelingen, at opsparingsbaserede pensioner

udgør en væsentlig del af indkomsten blandt ældre,

jf. figur 2.26.

Det hænger som nævnt

ovenfor sammen med, at personer med høje indkomster i den erhvervsaktive alder skal

spare mere op til pension, hvis ikke indkomsten skal falde meget, når de trækker sig tilbage. I

de øvre indkomstdeciler er der sket et fald i pensionsudbetalingernes andel af den samlede

indkomst. Dette skyldes primært, at pensionsudbetalingerne er steget mindre end erhvervs-

indkomsterne og ikke, at pensionsudbetalingerne er faldet. I 10. indkomstdecil har den årlige

realvækst i pensionsudbetalingerne dog været negativ.

Udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne betyder generelt, at opsparingsbaserede pensi-

oner gradvist får større betydning for indkomsten for hovedparten af de ældre. Det gælder

særligt blandt ældre, der tidligere havde beskeden pensionsopsparing og dermed havde

relativt lave indkomster. Den udvikling har allerede været i gang et stykke tid. Fra 2000 til

2014 har realvæksten i udbetalingerne fra opsparingsbaserede pensioner således været

markant større – om end fra et lavere niveau – i den nedre del af 68-årige pensionisters

indkomstfordeling,

jf. figur 2.27.

Denne udvikling ventes at fortsætte i de kommende år,

jf.

kapitel 4.

Udvikling i indkomstforskellene blandt personer over pensionsalderen

For personer i pensionsalderen er indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten steget

med 2,4 pct.-point siden 2000, hvilket er 1,7 pct.-point mindre end stigningen i indkomstfor-

skellene for befolkningen som helhed. For befolkningen som helhed kan stigningen i Gini-

koefficienten overvejende henføres til udviklingen i kapitalindkomsterne herunder udviklingen

i boligpriserne via det imputerede afkast af ejerbolig, som indregnes i opgørelsen af den

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 2

Pensionisternes økonomiske forhold

disponible indkomst for at kunne sammenligne disponible indkomster for ejere og lejere,

jf.

Fordeling og Incitamenter 2016, Skatteministeriet oktober 2016.

Figur 2.28

Indkomstforskelle målt ved

Gini-koefficienten, 2000-2014

Pct.

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Hele befolkningen

Personer over 67 år

Personer over 67 år ekskl. kapitalindkomst

Pct.

Tabel 2.2

Dekomponering af indkomstforskelle målt

ved Gini-koefficienten, 2000 og 2014

2000

Erhvervsindkomst

Opsparingsbaseret

pension

Offentlige

pensionsydelser

Andre indtægter

Skatter

Øvrige udgifter

Gini-koefficient

4,2

21,3

-4,8

16,1

-15,1

-1,4

20,4

2014

7,0

19,6

-5,4

16,2

-13,0

-1,6

22,8

Ændring,

pct.-point

2,8

-1,7

-0,6

0,1

2,1

-0,2

2,4

Anm.: Medianindkomsten er opgjort som medianen af befolkningens familieækvivalerede disponible

indkomster og udgør 213.105 kr. i 2014. Lavindkomstgrænsen er halvdelen af medianindkomsten og

udgør dermed 106.553 kr.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

En stor del af stigningen i indkomstforskellene blandt de ældre skyldes, at flere ældre arbej-

der, hvilket øger indkomsterne, men også indkomstforskellene,

jf. tabel 2.2.

I modsatte ret-

ning trækker udbetaling af opsparingsbaseret pension, der har bidraget til at reducere ind-

komstforskellene blandt de ældre. Bidraget skyldes primært, at det er mere udbredt blandt de

ældre at have pensionsopsparing i 2014, end det var i 2000.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel

Fejl!

Ingen tekst

med den

anførte

typografi i

dokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 2A

Indkomster for ægtefæller og samlevende pensionister i 2014

2A. Indkomster for ægtefæller

og samlevende pensionister i

2014

Nyt kapitel

Godt 40 pct. af pensionisterne er enlige, mens knap 60 pct. deler husstand med en ægte-

fælle eller en samlever. For ca. 86 pct. af personerne i par er ægtefællen eller samleveren

også folkepensionist. For ca. 6 pct. er ægtefællen eller samleveren overførselsmodtager i

form af efterløn (knap 4 pct.), førtidspension (2 pct.) eller dagpenge og kontanthjælp (0,3

pct.). Endelig er ægtefællen eller samleveren for ca. 7 pct.’s vedkommende beskæftiget

som lønmodtager (6 pct.) eller selvstændig (1 pct.),

jf. figur 2A.1.

Figur 2A.1

Samleverens eller ægtefællens

arbejdsmarkedstilknytning, 2014

Pct.

100

FØP

Løn Selvst. DP og Andet

modt.

Andel

Pct.

100

Figur 2A.2

Indkomst for samleveren/ægtefællen fordelt

på pensionistens egen indkomst, 2014

1.000 kr.

500

450

400

350

300

250

200

150

100

1.000 kr.

500

450

400

350

300

250

200

150

100

Egen indkomst

Ægtefælles indkomst

Anm.: Arbejdsmarkedstilknytningen er baseret på en årsbetragtning. Der er anvendt følgende forkortelser:

FP er folkepension, EL er efterløn, FØP er førtidspension, DP er dagpenge og KH er kontanthjælp.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Ægtefællens eller samleverens disponible indkomst er relativt ens fordelt på indkomst-

grupper, dog med en lille tendens til, at den laveste og den højeste indkomstgruppe har en

ægtefælle eller samlever med en lidt højere disponibel indkomst end gennemsnittet,

jf. figur

2A.2.

Dermed trækker inddragelse af ægtefælle eller samlevers indkomst i retning af en mere

lige indkomstfordeling, end når der alene ses på den personlige indkomst.

Enlige pensionisters indkomster ligger oftere i midten af indkomstfordelingen. Ni ud af 10

pensionister med de 30 pct. laveste individuelle disponible indkomster er en pensionist i

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 2A

Indkomster for ægtefæller og samlevende pensionister i 2014

parfamilie,

jf. figur 2A.3.

Det hænger sammen med, at pensionstillægget er mindre for

pensionister, der lever i par.

Den disponible indkomst for en pensionist i et par skal i midlertid ses i sammenhæng med, at

der er stordriftsfordele ved at være flere i familien om at dele de fælles udgifter. En person i

et par har således ikke brug for det samme indkomstniveau for at opnå samme forbrugsni-

veau. I fordelingsanalyser familieækvivaleres personernes disponible indkomster for at kunne

sammenligne indkomsterne for enlige med indkomsterne for par.

Baseret på familieækvivalerede disponible indkomster er enlige pensionister og pensionister i

par relativt mere lige fordelt inden for hver indkomstdecil end baseret på individuelle dispo-

nible indkomster, dog er andelen af pensionister i par stigende op mod de øverste indkomst-

deciler,

jf. figur 2A.4.

Årsagen til, at der i de øvre indkomstdeciler er flere pensionister, der

lever i par, når der ses på ækvivaleret indkomst, er, at det kun er pensionstillægget og

boligstøtten, der er afhængige af part-nerenes indkomst, hvorimod erhvervsindkomster og

private pensioner er personlige indkom-ster, der fylder mere i ækvivalterede indkomster for

par end for enlige.

Figur 2A.3

Fordeling af enlige pensionister og

pensionister i par på indkomstdeciler, 2014

Figur 2A.4

Fordeling af enlige pensionister og

pensionister i par på deciler af ækvivaleret

indkomst, 2014

Pct.

Indkomstdecil, ækvivaleret indkomst

Par

Enlige

Pct.

Indkomstdecil, egen indkomst

Par

Enlige

Pct.

Anm.: Inddelt på deciler efter pensionistens egen disponible indkomst i begge figurer.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

Kapitel

Fejl!

Ingen tekst

med den

anførte

typografi i

dokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

3. Pensionsindbetalinger –

udvikling og fordeling

Nyt kapitel

Levestandarden og forbrugsmulighederne som pensionist afhænger af en række forhold,

herunder tidspunktet for tilbagetrækning, indretningen af de offentlige pensioner, størrelsen af

privat pensionsopsparing og øvrig opsparing (fx boligformuer) samt familie- og boligsituation,

jf. kapitel 2.

Med den gradvise modning af arbejdsmarkedspensionerne er det navnlig de opsparingsba-

serede dele af pensionssystemet, som vil få en stadig større betydning for udviklingen i leve-

standarden og indkomstfordelingen blandt pensionister. Sammenlignet med andre lande

spiller de opsparingsbaserede pensionsordninger en relativ stor rolle for pensionssystemet

og indkomstforholdene for pensionisterne i Danmark. I dette kapitel belyses udviklingen i

størrelse og fordeling af pensionsindbetalingerne for forskellige befolkningsgrupper til hen-

holdsvis arbejdsgiveradministrerede og individuelle pensionsordninger.

Selvom andre forhold end pensionsopsparing spiller en rolle for indkomstforholdene for frem-

tidens pensionister, kan det aktuelle indbetalingsmønster til pensionsordningerne give en klar

indikation af, hvilke befolkningsgrupper der sparer ”for lidt” op til pension og derfor vil være

særligt afhængige af indretningen af det offentlige pensionssystem i fremtiden (folkepension

mv.). I sidste del af kapitlet undersøges, hvilke befolkningsgrupper der ikke (løbende) foreta-

ger pensionsopsparing.

Hovedresultaterne fra kapitlet er gengivet i boks 3.1.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

Boks 3.1

Hovedresultater



Hovedparten af lønmodtagerne er omfattet af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. I løbet af

2014 er det således blot 6 pct. af de fuldtidsbeskæftigede, der ikke indbetaler til en arbejdsgiver-

administreret pensionsordning i et eller andet omfang.

Det er navnlig indenfor landbruget, detailhandel samt restaurationsbranchen, at en relativ stor andel af

de fuldtidsbeskæftigede ikke indbetaler til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Disse

brancher er kendetegnet ved en forholdsvis stor andel ufaglærte.

Lønmodtagere omfattet af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning indbetaler i gennemsnit 13

pct. af indkomsten til pension (inkl. ATP og individuelle pensionsordninger). Lønmodtagere, der ikke

er omfattet af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, indbetaler i gennemsnit kun 3 pct. og

kompenserer således ikke via indbetalinger til individuelle pensionsordninger.

Selvstændige indbetaler i gennemsnit 10 pct. af indkomsten til pension, og som gruppe sørger de

selvstændige således i vidt omfang for at indbetale til individuelle pensionsordninger: Spredningen i

denne gruppe er imidlertid stor og omkring 60 pct. af de selvstændige foretager stort set ikke pensi-

onsindbetalinger i 2014 – og indbetalingerne er i høj grad koncentreret hos nogle af de selvstændige,

der har den højeste indkomst. Det skal også ses i lyset af, at selvstændige ofte har svingende ind-

komster, og at det er i gode år, der foretages større indbetalinger.

I perioden fra 1999 til 2014 er de gennemsntlige pensionsindbetalinger for 25-64-årige fuldtids-

beskæftigede lønmodtagere steget fra knap 11 pct. til 13 pct. af bruttoindkomsten. Stigningen

afspejler først og fremmest, at bidragsprocenten til pension gradvist er øget i overenskomsterne.

Derimod er der ikke sket en (markant) større udbredelse af arbejdsmarkedspensionerne.

For modtagere af overførselsindkomst og lønmodtagere uden arbejdsmarkedspension har pensions-

indbetalinger ligget på et stabilet lavt niveau i de seneste 15 år.

Afgrænset som personer i alderen 25-59 år, der set over en femårig periode sparer så lidt op, at de

ved tilsvarende indbetalinger over et helt arbejdsliv vil være berettiget til fuldt pensionstillæg som

pensionist, består restgruppen i 2014 af over 750.000 personer.

Ufaglærte, indvandrere og unge er overrepræsenteret i restgruppen.



3.1 Pensionsindbetalinger i 2014

Som beskrevet i kapitel 1 kan det danske pensionssystem siges af have tre søjler: i) offentli-

ge pensionsydelser og obligatorisk ATP-ordning, ii) arbejdsmarkedspensioner og tjeneste-

mandspensioner iii) individuel pensionsopsparing og anden opsparing. I det følgende belyses

indbetalingsmønsteret for pensionsordningerne i søjle 2 og søjle 3, som supplerer den offent-

lige pension i søjle 1.

Arbejdsmarkedets tillægspension (ATP)

ATP er ligesom arbejdsmarkedspensionerne en bidragsbaseret ordning. I modsætning til

arbejdsmarkedspensionerne er ATP en lovbaseret ordning, som både omfatter lønmodtagere

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

og personer på overførselsindkomst. Selvstændige, der tidligere har været medlem af ord-

ningen som lønmodtager, har også mulighed for at indbetale til ATP, men for denne gruppe

er indbetalingerne frivillige.

ATP er således en bredt funderet ordning, som omfatter en meget stor andel af befolkningen

i de erhvervsaktive aldre. I 2014 var det således omkring 90 pct. af de 25-64-årige, der fore-

tog indbetalinger til ATP,

jf. figur 3.1.

De personer, der ikke løbende indbetaler til ATP, omfat-

ter fortrinsvis selvstændige, lønmodtagere med lav arbejdstid (under 9 timer om ugen), stude-

rende samt modtagere af efterløn og førtidspension (gammel ordning), hvor indbetaling til

ATP er frivillig.

Figur 3.1

Andel, der indbetaler til ATP, opdelt på

alder, 2014

Figur 3.2

Indbetalinger til ATP blandt 25-64-årige

opdelt på arbejdsmarkedsstatus, i pct. af

indkomsten, 2014

Pct.

100

Pct.

100

Alder

Studerende

Efterløn

Lønmodt. uden

arb.pens.

Selvstændige

Førtidspension

Lønmodt. med

arb.pens.

Øvrige

Anm.: Tjenestemænd samt personer med negativ bruttoindkomst og indbetalingsprocenter over 100 er ikke

medtaget. I figur 3.2 er opdelt efter dominerende arbejdsmarkedstilknytning i året. Det indebærer, at

den enkelte i korterevarende perioder kan have en anden arbejdsmarkedsstatus i løbet af året.

Gruppen

øvrige

indeholder bl.a. deltidsbeskæftigede og personer, der er lønmodtagere i en del af året.

Lønmodtagere uden en arbejdsgiveradministreret pensionsordning

(Lønmodt. uden arb.pens)

afgrænset som fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der ikke har indbetalt til en

arbejdsgiveradministreret pensionsordning i løbet af året. Indbetalingerne er målt som andel af

bruttoindkomsten opgjort som den personlige indkomst tillagt arbejdsmarkedsbidrag og

indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger (inkl. arbejdsmarkedsbidrag).

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Indbetalinger til ATP udgør imidlertid en forholdsvis lille andel af indkomsten for både løn-

modtagere og personer, der modtager overførselsindkomst. For fuldtidsbeskæftigede løn-

modtagere udgør indbetalinger til ATP omkring 0,7-0,8 pct. af bruttoindkomsten. Det gælder

både for lønmodtagere, der er omfattet af en overenskomst og lønmodtagere, der arbejder på

det ikke-overenskomstdækkede arbejdsmarked, fordi ATP som nævnt er lovpligtig for alle

lønmodtagere.

Alle 25-64-årige

Fuldt ledige

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

For selvstændige erhvervsdrivende udgør ATP-indbetalingerne under 0,1 pct. af indkomsten,

hvilket afspejler, at relativt få selvstændige vælger at benytte sig af muligheden for at foreta-

ge frivillige indbetalinger til ATP.

For dagpengemodtagere indbetales dobbelt ATP-bidrag, som udgør omkring 2 pct. af dag-

pengesatsen. Det er baggrunden for, at fuldt ledige mv. er den gruppe, der har den højeste

indbetaling til ATP målt i procent af indkomsten.

Boks 3.2

Indbetalinger til ATP for beskæftigede og modtagere af overførselsindkomst

De fleste danskere er medlemmer af ATP. Alle med et lønnet arbejde, der er fyldt 16 år og arbejder mere

end i gennemsnit omkring 9 timer om ugen i lønperioden eller som har en overførselsindkomst, skal således

indbetale til en personlig konto i ATP. Efterlønsmodtagere, førtidspensionister (gammel ordning) og

selvstændige kan dog selv vælge, om de vil indbetale. Indbetalingen sker automatisk, på linje med

skattebetalingen.

Der indbetales efter forskellige satser alt efter arbejdsmarkedstilknytning og ansættelsesforhold. Eksempel-

vis indbetaler privatansatte månedslønnede 284 kr. pr. måned – hvoraf 1/3 er eget bidrag, mens 2/3 er

arbejdsgivers bidrag. ATP’s bestyrelse fastsætter satserne, der ikke er underlagt automatisk regulering.

Pensionen udbetales automatisk ved folkepensionsalderen – dog kan man vælge at udsætte udbetalingen

og derved få et højere beløb pr. måned.

Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger

Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger består hovedsageligt af kollektive arbejds-

markedspensioner på det overenskomstdækkede arbejdsmarked. Til de arbejdsgiveradmini-

strerede pensionsordninger hører imidlertid også arbejdsgiveradministrerede firmapensions-

ordninger, som er en frivillig aftale mellem en virksomhed og virksomhedens ansatte, men er

obligatorisk for den enkelte, som er omfattet af aftalen om en firmapensionsordning.

Blandt 25-64-årige er det over 70 pct., der foretager indbetalinger til en arbejdsgiveradmini-

streret pensionsordning i løbet af et år,

jf. figur 3.3.

De 30 pct. af aldersgruppen, der ikke

indbetaler, består fortrinsvis af modtagere af overførselsindkomst, selvstændige og lønmod-

tagere, der ikke er omfattet af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Ser man ude-

lukkende på de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, er det kun omkring 6 pct., der ikke indbe-

taler til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i løbet af et år. Det afspejler, at en

forholdsvis stor del af arbejdsmarkedet er dækket af overenskomster, som indeholder aftaler

om obligatoriske pensionsindbetalinger.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

Figur 3.3

Indbetaling til arbejdsgiveradministrerede

pensionsordninger for 25-64-årige, i pct. af

indkomsten, 2014

Pct.

100

25-64-årige

Lønmodtagere

med arb.pens

12-15 pct.

Over 15 pct.

Pct.

100

Figur 3.4

Andel af indkomst, der indbetales til

arbejdsgiveradministrerede

pensionsordninger, 2014

Pct.

Studerende

Efterløn

Lønmodt. uden

arb.pens.

Lønmodt. Med

arb.pens

Selvstændige

Førtidspension

Øvrige

Alle 25-64-årige

Fuldt ledige

Pct.

Ingen

0-6 pct.

6-9 pct.

9-12 pct.

Anm.: Se anmærkning til figur 3.1 og figur 3.2.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

For de lønmodtagere, der indbetaler til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, er det

langt hovedparten, der indbetaler mellem 9 og 15 pct. af indkomsten. Der er mindre grupper

af lønmodtagere, der årligt indbetaler mere end 15 pct. af indkomsten til en arbejdsgiverad-

ministreret pensionsordning. Det omfatter blandt andet en del akademikere.

På de fleste overenskomstområder er bidragssatserne til pension i dag omkring eller over 12

pct. af indkomsten,

jf. kapitel 1.

Det er imidlertid 14 pct. af de fuldtidsbeskæftigede lønmodta-

ger med indbetalinger til en arbejdsmarkedspensionsordning, der står registreret med en

indbetalingsandel på under 9 pct. i 2014. Det kan blandt andet dække over personer, der ikke

har været omfattet af en arbejdsgiveradministreret ordning i gennem hele året – fx ved job-

skift mellem det organiserede og uorganiserede arbejdsmarked. Det kan også dække over, at

lønkomponenter, der ikke er pensionsgivende (fx bonus/engangsvederlag), kan bidrage til at

reducere den målte indbetalingsandel.

25-64-årige lønmodtagere omfattet af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning indbeta-

ler i gennemsnit knap 12 pct. af indkomsten på denne pensionsordning i 2014,

jf. figur 3.4.

Studerende samt modtagere af efterløn og førtidspension står også registreret med pensi-

onsindbetalinger på i gennemsnit 2-4 pct. af indkomsten. For studerende kan det afspejle

studiejob med pensionsdækning, mens bidraget for efterlønsmodtagere formentlig dækker

over at en del i gruppen har været lønmodtagere i en del af året – før overgang til efterløn.

Der er forholdsvis store branchemæssige forskelle på andelen af lønmodtagere, der er omfat-

tet af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning,

jf. tabel 3.1.

Inden for

Landbrug og gart-

neri

er det over halvdelen af de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der ikke indbetaler til en

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

arbejdsgiveradministrereret pensionsordning.

Også inden for dele af detailhandlen og i

brancherne

Restauranter, Ejendomsmæglere mv.

Bilværksteder mv.

er det en relativt stor

andel (over 20 pct.), der ikke sparer op til pension via ansættelsesforholdet. For alle lønmod-

tager under ét er det til sammenligning 6 pct., der ikke sparer op til pension.

Disse branchemæssige forskelle afspejler først og fremmest forskelle i, hvor mange private

virksomheder der har tegnet overenskomst i de enkelte erhverv.

Tabel 3.1

Udvalgte brancher, hvor en relativ stor andel lønmodtagere ikke indbetaler til en

arbejdsgiveradministreret pensinsordning, 2014

Indbetaler ikke til

arbejdsgiveradministreret

pensionsordning

Pct.

Landbrug og gartneri

Restauranter

Detailh. med kultur- og fritidsprodukter

Detailh. med beklædning og fodtøj

Ejendomsmæglere mv.

Udlejning af erhvervsejendomme

Bilværksteder mv.

Sport

Reklame- og analysebureauer

Anden videnservice

Agenturhandel

Informationstjenester

Alle brancher

Andel ufaglærte

Pct.

Anm.: Opgørelsen er baseret på fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i alderen 25-64 år. Der er anvendt 127-

branchegrupperingen fra Danmarks Statistik. Brancher med færre end 3.000 fuldtidsbeskæftigede er

ikke medtaget.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Individuelle pensionsordninger

Privatpersoner kan oprette individuelle pensionsopsparinger hos pengeinstitutter eller pensi-

onsselskaber. Oprettelse af og indbetaling på sådanne ordninger er frivillige for den enkelte.

Frivillige individuelle pensionsopsparinger samt anden opsparing (fx i bolig) bidrager med

fleksibilitet til, at den enkelte kan tilpasse sin samlede pensionsopsparing efter individuelle

behov.

De beregnede andele i de enkelte brancher undervurderer andelen af fuldtidsbeskæftigede, der ikke er omfattet

af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Det skyldes, at opgørelsen i tabellen er baseret på henholdsvis

årlige pensionsindbetalinger og den dominerende branche i året. En person uden pensionsindbetalinger indenfor

Landbrug og gartneri

kan således optræde med pensionsindbetalinger i året fra et andet (mindre) ansættelsesfor-

hold i løbet af året.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

Selvstændige erhvervsdrivende, der i sagens natur (som udgangspunkt) ikke indbetaler til en

arbejdsgiveradministreret ordning, står for en relativ stor andel af de samlede indbetalinger til

private ordninger. Af de samlede indbetalinger på 11,2 mia. kr. i 2014 blandt 25-64-årige kan

godt 4 mia. henføres til selvstændigt erhvervsdrivende, selvom denne gruppe udgør under 5

pct. af 25-64-årige,

jf. figur 3.5.

Blandt lønmodtagere, som er omfattet af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, er

det omkring hver femte, der samtidig foretager indbetalinger på en individuel pensionsord-

ning,

jf. figur 3.6.

Langt de fleste indbetaler imidlertid relativt små beløb relativt til indkomsten,

og i gennemsnit udgør de individuelle pensionsindbetalinger 0,6 pct. af indkomsten for løn-

modtagere, der samtidig indbetaler til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning.

Figur 3.5

Indbetalinger til private pensionsordninger

blandt 25-64-årige, 2014

Figur 3.6

Andel 25-64-årige, der indbetaler på en

individuel pensionsordning opdelt på

størrelsen af indbetalingsprocenten

Pct.

Lønm. med Lønm. uden

arb. pension arb. pension

Selvstæn-

dige

Overførsels-

indkomst

Øvrige

Mia. kr.

Lønm. med Lønm. uden

arb. pension arb. pension

Selvstæn-

dige

Overførsels-

indkomst

Øvrige

Pct.

0-3 pct.

3-6 pct.

12-15 pct.

6-9 pct.

Over 15 pct.

Indbetaling

Andel af bruttoindkomst (h.akse)

9-12 pct.

Anm.: Se anmærkning til figur 3.1 og figur 3.2. I figur 3.6 angiver residualen andelen af gruppen, der ikke

indbetaler på individuelle pensionsordninger.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Lønmodtagere, der ikke indbetaler til en arbejdsgiveradministreret ordning, indbetaler i gen-

nemsnit omkring 2 pct. af indkomsten på en individuel pensionsordning. Det dækker over, at

det er omkring 30 pct. af gruppen, der foretager pensionsindbetalinger, hvoraf en relativt lille

andel på omkring 8 pct. point indbetaler mere end 9 pct. af indkomsten på en individuel pen-

sionsordning.

Indbetalinger til privattegnede pensionsordninger foretages typisk i den sidste del af arbejds-

livet,

jf. figur 3.7.

Det kan blandt andet skyldes, at det er i årene relativt tæt på det forventede

tilbagetrækningstidspunkt, at opmærksomheden om indkomstdækningen som pensionist er

størst, og at det samtidig er i disse år, at mange familier har en relativ god økonomi.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

Figur 3.7

Indbetalinger til individuelle

pensionsordninger målt i pct. af indkomsten

opdelt på alder, 2014

Pct.

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Rate

Alder

Pct.

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Figur 3.8

Andel af individuelle pensionsindbetalinger,

der indskydes på alderspensionsordninger,

opdelt på alder

Pct.

Alder

2014

Pct.

Livrente

Aldersopsparing

2013

2015

Anm.: Se anmærkning til figur 3.1 og figur 3.2.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Indbetalinger til individuelle pensionsordninger indskydes fortrinsvis på en ratepension, men

siden indførelsen af aldersopsparingen i 2013 – til erstatning for kapitalpensionen – er indbe-

talingerne til denne ordning øget,

jf. figur 3.8.

Det er navnlig i de sidste år af arbejdslivet, at

indbetalinger til aldersopsparing fylder relativt meget. Det hænger sammen med, at det er i

disse år, at samspilsproblemet ved indbetalinger på fradragsberettigede pensionsordninger

er størst på grund af reglerne for modregning af offentlige pensionsydelser ved udbetaling.

Med aldersopsparingen optræder denne samspilsproblematik ikke, fordi udbetalinger fra

aldersopsparing ikke modregnes i de offentlige ydelser til pensionister.

I de kommende år er det sandsynligt, at endnu flere vil vælge aldersopsparing som alternativ

til de fradragsberettigede ordninger (ratepension og livrente) – specielt, hvis pensionskasser

der forvalter arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger, i højere grad vælger at an-

vende aldersopsparing med henblik på at optimere afkastet for medlemmerne.

Det er personer, der ikke betaler topskat, som har den største økonomiske tilskyndelse til at

indbetale til en aldersopsparing frem for til fradragsberettigede ordninger. Det skyldes, at

ikke-topskatteydere har fordel ved aldersopsparing, fordi der ikke sker modregning i folke-

pension mv. Denne fordel har topskatteydere også, men for denne gruppe har fradragsberet-

tigede ordninger større værdi, fordi de fradrages i topskatten. Det er også tydeligt, at topskat-

teydere benytter aldersopsparingen i betydeligt mindre omfang end personer, der ikke betaler

topskat,

jf. figur 3.9.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

Figur 3.9

Indbetalinger til individuelle

pensionsordninger opdelt på om der betales

topskat. Målt i pct. af indkomsten i 2014

Pct.

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Ikke topskat

Rate

Topskat

Livrente

I alt

Aldersopsparing

Pct.

1,4

1,2

1,0

0,8

Figur 3.10

Individuelle indbetalinger til

fradragsberettigede ordninger, opdelt på

alder. Målt i pct. af indkomsten i 2014

Pct.

3,0

2,5

2,0

1,5

Pct.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Topskat

0,6

0,4

0,2

0,0

1,0

0,5

0,0

Ikke topskat

Anm.: 25-64-årige.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Selvom aldersopsparingen i stigende omfang anvendes ved frivillige pensionsindbetalinger –

navnlig blandt personer, der ikke betaler topskat, indbetaler ikke-topskatteydere i gennemsnit

omkring 1 pct. af indkomsten på fradragsberettigede ordninger sidste del af arbejdslivet,

jf.

figur 3.10.

For personer, der betaler topskat, er de individuelle indbetalinger omkring dobbelt

så store i den sidste del af arbejdslivet.

Samlede pensionsindbetalinger i 2014

Når de samlede pensionsindbetalinger ses under ét – dvs. både ATP samt indbetalinger til

private og arbejdsgiveradministrerede ordninger – udgør pensionsindbetalingerne knap 11

pct. af den samlede indkomst blandt 25-64-årige i 2014, jf.

figur 3.11.

Der er stor forskel på størrelsen af de samlede pensionsindbetalinger mellem henholdsvis

lønmodtagere, der er omfattet af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, og lønmod-

tagere, der ikke indbetaler til pension som et led i ansættelsesforholdet. Selvom de private

pensionsindbetalinger er lidt større for personer, der ikke bidrager til en arbejdsgiveradmini-

streret ordning, er det langt fra tilstrækkeligt til at sikre samme dækning som for lønmodtage-

re omfattet af en pensionsordning.

Overførselsmodtagere indbetaler også en forholdsvis lille andel af indkomsten til en pensi-

onsordning. Det gælder også ledige med dagpenge, selvom dagpengemodtagere som nævnt

indbetaler dobbelt ATP-bidrag. Det er langt fra tilstrækkeligt til at kompensere for bortfaldet af

bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. For ledige er der også relativt be-

grænsede indbetalinger til individuelle pensionsordninger formentlig på grund af relativ lav

indkomst i perioder med ledighed.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

Figur 3.11

Pensionsindbetalinger blandt 25-64-årige

opdelt på arbejdsmarkedsstatus, pct. af

indkomsten i 2014

Pct.

Figur 3.12

Indbetalingsprocenter blandt 25-64-årige

opdelt på arbejdsmarkedsstatus, 2014

Pct.

100

Pct.

100

Studerende

Efterløn

Lønmodt. uden

arb.pens.

Lønmodt. Med

arb.pens

Førtidspension

Lønmodt. Med

arb.pens

Studerende

Lønmodt. uden

arb.pens.

Førtidspension

Selvstændige

Efterløn

Øvrige

Alle 25-64-årige

Øvrige

6-9 pct.

Under 3 pct.

3-6 pct.

12-15 pct.

ATP

Arb.pension

Private indbet.

9-12 pct.

Over 15 pct.

Anm.: Se anmærkning til figur 3.1 og figur 3.2.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Gruppen af selvstændigt erhvervsdrivende indbetaler i gennemsnit 10 pct. af indkomsten på

en pensionsordning. Det er lidt lavere end indbetalingsandelen for lønmodtagere med ar-

bejdsgiveradministreret pensionsordninger, men væsentligt højere end indbetalingsandelen

for lønmodtagere, der ikke er omfattet af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Der

er imidlertid markant større variation i pensionsindbetalingerne blandt selvstændige end for

fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med pensionsordning hos arbejdsgiver. For selvstændige

er det således omkring 60 pct., der stort set ikke indbetaler til en pensionsordning (under 3

pct. af indkomsten).

En af forklaringerne på den store variation i indbetalingsmønsteret for selvstændige er for-

mentlig, at pensionsindbetalingerne afpasses med den økonomiske situation i virksomheden,

og her er der typisk store forskelle – både over tid og imellem virksomheder. Det understøttes

af, at der blandt selvstændige erhvervsdrivende er en klar tendens til, at indbetalingsprocen-

ten til pensionsordninger øges med indkomstniveauet,

jf. figur 3.13.

For lønmodtagere er der derimod en svag stigning i indbetalingsprocent på tværs af ind-

komstgrupper. Det afspejler, at langt hovedparten af lønmodtagere er omfattet af en ar-

bejdsmarkedspensionsordning, der typisk sikrer pensionsindbetalinger på mindst 12 pct. af

den pensionsgivende løn – også for personer med relativ lav løn. At den gennemsnitlige

indbetalingsprocent for lønmodtagere er stigende i indkomsten afspejler både, at andelen

med store indbetalinger (over 15 pct.) øges med indkomsten, og at andelen med lave indbe-

talinger falder med indkomsten.

Denne sammenhæng gælder dog ikke for lønmodtagere med de højeste indkomster. Blandt lønmodtagere i den

højeste indkomstpercentil (100. percentil) er det således en lidt større andel, der ikke sparer (nævneværdigt) op til

pension sammenlignet med lønmodtagere i fx 95.-99. indkomstpercentil.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

Alle 25-64-årige

Selvstændige

Fuldt ledige

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

Selvom selvstændige med indkomster i 10. indkomstdecil indbetaler en større andel af ind-

komsten på en pensionsordning end lønmodtagere i 10. indkomstdecil er det 40 pct. af de

selvstændige i denne indkomstgruppe, der stort set ikke sparer op til pension i en pensions-

ordning. Til sammenligning er det kun 5 pct. af lønmodtagerne i denne indkomstgruppe, der

stort set ikke sparer op til pension,

jf. figur 3.14.

At der er store grupper af selvstændige med

relativt høj indkomst, der næsten ikke sparer op til pension, kan afspejle, at opsparing til

alderdommen foretages udenfor pensionssystemet, herunder fx i virksomheden.

Figur 3.13

Pensionsindbetalinger blandt 25-64-årige

opdelt på indkomstgrupper i 2014

Figur 3.14

Andel 25-64-årige, der indbetaler under 3

pct. af indkomsten på en pensionsordning i

2014, opdelt på indkomstgrupper

Pct.

Indkomstdecil

Pct.

Indkomstdecil

Fuldtidsbeskæftigede

Selvstændige

I alt

Fuldtidsbeskæftigede

Selvstændige

I alt

Anm.: Se anmærkning til figur 3.1 og figur 3.2. Indkomstdecilet er dannet på baggrund af den

husstandsækvivalerede disponible indkomst for hele befolkningen.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Det er naturligt, at indbetalingsprocenten til pensionsordninger er stigende med indkomsten

som erhvervsaktiv. De offentlige pensionsydelser og indkomstaftrapningen af disse indebæ-

rer nemlig, at personer med relativ høj indkomst skal indbetale en større andel af indkomsten

end personer med relativ lav indkomst for at opnå en given dækningsgrad som pensionist –

fx på 80 eller 90 pct.,

jf. boks 3.3.

Dertil kommer, at indkomsten typisk er højest i den sidste

del af arbejdslivet, hvor indbetalingerne også er størst – hvilket formentlig skyldes, at mange

har mere ”luft i økonomien” til at foretage pensionsindbetalinger, når udgifter til børn og bolig-

udgifter er reduceret.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

Boks 3.3

Sammenhæng mellem indkomst, pensionsindbetalinger og dækningsgrad som pensionist

(typeeksempler)

Personer, der har en relativ høj indkomst i arbejdslivet, skal – alt andet lige – indbetale en større andel af

arbejdsindkomsten til pension for at sikre en given dækningsgrad ved overgang til pension end personer

med lavere indkomster. Personer med en årlig indkomst på 800.000 kr. i den erhvervsaktive alder skal fx

indbetale ca. 25 pct. af indkomsten på en pensionsordning for at sikre en dækningsgrad som pensionist på

90 pct. Til sammenligning kræves kun en indbetalingsprocent på godt 7�½ pct. ved et indkomstniveau på

300.000 i arbejdslivet for at sikre samme dækningsgrad,

jf. figur a.

Denne sammenhæng skyldes, at de offentlige pensionsydelser bidrager mindre til den samlede pensions-

dækning for personer med høje indkomster i arbejdslivet end for personer med lave indkomster – både fordi

ældrecheck og pensionstillæg aftrappes med private pensionsudbetalinger, og fordi folkepensionens

grundbeløb er et fast kronebeløb, der derfor udgør en lavere andel af den hidtidige indkomst for personer

med relativ høj indkomst,

jf. figur b.

Figur a

Indbetalingsprocent til pension, der sikrer

en dækningsgrad på 80 og 90 pct.

Pct.

-5

-10

200

300 400 500 600 700 800 900 1.000

Årlig bruttoindkomst i arbejdslivet (1.000 kr.)

Dækningsgrad på 80

Pct.

Figur b

Offentlige pensionsydelser målt som andel

af den personlige indkomst som pensionist

Pct.

140

120

100

Pct.

140

120

100

200

300 400 500 600 700 800 900 1.000

Årlig bruttoindkomst i arbejdslivet (1.000 kr.)

Dækningsgrad på 80

-5

-10

Dækningsgrad på 90

Anm.: Der er i beregningerne taget udgangspunkt i en person, der sparer op til pension i 43 år og bor i

ejerbolig. 15 pct. af pensionsindbetalingerne antages at gå til anden dækning, herunder forsikring for

invaliditet, ægtefællepension og børnepension.

Kilde: Egne beregninger.

Personer med en lang videregående uddannelse indbetaler i gennemsnit godt 13 pct. af

indkomsten på en pensionsordning, mens ufaglærte i gennemsnit indbetaler omkring 8�½ pct.

af indkomsten,

jf. figur 3.15.

En stor del af denne forskel afspejler, at beskæftigelsesfrekven-

sen – og dermed indbetalingsandelen – er relativt lav for ufaglærte. Men det afspejler også,

at ufaglærte i højere grad er selvstændige og ansatte i private virksomheder uden en ar-

bejdsgiveradministreret pensionsordning.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

Derimod er der forholdsvis små uddannelsesforskelle blandt lønmodtagere med arbejdsmar-

kedspension. Det er naturligt, at den gennemsnitlige indbetalingsprocent øges med uddan-

nelsesniveauet givet de uddannelsesmæssige forskelle i indkomstniveauet og behovet for

opsparing, hvis en given dækningsgrad som pensionist skal sikres.

Lønmodtagere, der stort set ikke indbetaler til en pensionsordning, er overrepræsenteret

blandt ufaglærte, og det er blandt personer med (lange) videregående uddannelser, at flest

har relativt høje indbetalingsprocenter (over 15 pct.),

jf. figur 3.16.

Figur 3.15

Pensionsindbetalinger opdelt på

uddannelse, pct. af indkomst, 2014

Figur 3.16

Fordeling af indbetalingsprocenter blandt

25-64-årige fuldtidsbeskæftigede

lønmodtagere opdelt på uddannelse, 2014

Pct.

Lønmodt. Lønmodt Selv- Overfør-

uden stændige selsind-

med

komst

arb.pens. arb.pens

Ufaglært

Faglært

KVU

Øvrige

25-64

årige

Pct.

100

Ufaglært

0-3 pct.

Faglært

KVU

3-6 pct.

12-15 pct.

MVU

LVU

6-9 pct.

Over 15 pct.

Pct.

100

MVU/BACH

LVU

9-12 pct.

Anm.: Se anmærkning til figur 3.1 og figur 3.2. Ufaglærte omfatter personer med grundskole eller en

gymnasial uddannelse samt personer med uoplyst uddannelse.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Personer med dansk oprindelse indbetaler i gennemsnit en større andel af indkomsten til en

pensionsordning end indvandrere fra både vestlige og navnlig ikke-vestlige lande,

jf. figur

3.17.

En del af disse forskelle afspejler forskelle i arbejdsmarkedstilknytning, herunder for-

skelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem grupperne.

For selvstændige er der imidlertid meget stor forskel på indbetalingsprocenten mellem ind-

vandrere og danskere. En del af denne forskel dækker formentlig over, at indvandrere med

selvstændig virksomhed typisk har lavere indkomster end danske selvstændige og derfor

formentlig er mindre tilbøjelige til at spare op til pensionen. Det er imidlertid ikke hele forkla-

ringen på den observerede forskel i indbetalingsmønsteret – også når man sammenligner

indvandrere og danskere i samme indkomstgruppe, er indbetalingsandelen lavest for indvan-

drere.

Det kan formentlig i et vist omfang afspejle underliggende forskelle i sammensætningen (fx

aldersfordeling), men det dækker måske også over grundlæggende forskelle i præferencer

for at spare op i en pensionskasse, med de bindinger, det medfører. For eksempel kan over-

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

vejelserne om eventuel senere genudvandring påvirke incitamentet til at binde opsparingen i

en dansk pensionskasse.

Også for fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere gælder det, at indvandrere har lavere indbeta-

lingsprocenter end personer med dansk oprindelse. Det dækker blandt andet over, at ikke-

vestlige indvandrere har et relativt lavt uddannelsesniveau, og at der generelt er flere be-

skæftigede indvandrere på det ikke-overenskomstdækkede område,

jf. figur 3.18.

Figur 3.17

Pensionsindbetalinger blandt 25-64-årige

opdelt på herkomst, pct. af indkomsten i

2014

Figur 3.18

Fordeling af indbetalingsprocenter blandt

fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere opdelt

på herkomst, 2014

Pct.

Lønmodt. Lønmodt Selv- Overfør-

med

uden stændige selsind-

arb.pens. arb.pens

komst

Danskere

Indvandrere,

vestlige lande

Øvrige

25-64

årige

Pct.

100

Danskere

0-3 pct.

Indvandrere, Indvandrere,

vestlige

ikke-vestlige

3-6 pct.

12-15 pct.

Efter-

kommere

6-9 pct.

Over 15 pct.

Pct.

100

Indvandrere,

ikke vestlige lande

Efterkommere

9-12 pct.

Anm.: Se anmærkning til figur 3.1 og figur 3.2.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

3.2 Udvikling i pensionsindbetalingerne

Som nævnt i kapitel 1 er der i de seneste årtier (frem til 2009) sket en forholdsvis stor stig-

ning i pensionsindbetalingerne,

jf. figur 3.19.

Denne stigning afspejler fortrinsvis den stigende

udbredelse af arbejdsmarkedspensionerne med højere bidragsprocenter på mange overens-

komstområder. Indbetalingerne til private pensionsordninger har derimod ligget forholdsvist

stabilt i 00’erne frem til 2009. Siden 2010 har pensionsindbetalingerne målt som andel af

bruttoindkomsten ligget forholdsvist stabilt på omkring 11 pct. for 25-64-årige.

I perioden fra 2008 til 2010 har der imidlertid været nogle forholdsvis store årlige udsving i

indbetalingsandelen til pension. Stigningen fra 2008 til 2009 afspejler blandt andet fremryk-

ning af pensionsindbetalinger fra 2010 til 2009. Afskaffelse af mellemskatten i forbindelse

med

Skattereform 2009 - Forårspakke 2.0

medførte en større fradragsværdi i 2009 end ved

indbetalinger efter 2009 og gav dermed en økonomisk tilskyndelse til at fremrykke pensions-

indbetalinger. Denne fremrykning bidrager isoleret set til en stigning i indbetalingsandelen i

2009 og efterfølgende fald i 2010.

100

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

Dertil kommer, at indførelsen af loftet over indbetalinger til ratepension på 100.000 kr. i 2010

vurderes at have bidraget til, at reducere de samlede pensionsindbetalinger fra 2010.

Siden 1999 er pensionsindbetalingerne målt som andel af indkomsten steget både for løn-

modtagere og selvstændige. For lønmodtagere er der tale om en forholdsvis jævn udvikling,

der bortset fra reduktionen i 2010 afspejler udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne. For

selvstændige afspejler udviklingen i højere grad konjunkturudviklingen – med en relativt stor

stigning i indbetalingerne i årene før finanskrisen og et markant fald i 2008,

jf. figur 3.20.

Figur 3.19

Gennemsnitlige pensionsindbetaling for

25-64-årige, pct. af indkomst

Figur 3.20

Gennemsnitlig pensionsindbetaling for

25-64 årige, pct. af indkomst – opdelt på

arbejdsmarkedstilknytning

Pct.

99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

ATP

Arbejdsgiveradministreret

Individuel

Pct.

99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Lønm. med arb. pens

Selvstændige

Pct.

Lønm. uden arb. pens

Overførselsindkomst

Anm.: Se anmærkning til figur 3.1 og figur 3.2.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Stigningen i pensionsindbetalingerne siden 1999 afspejler, at markant flere i dag har relativt

store pensionsindbetalinger. I perioden fra 1999 til 2014 er andelen af 25-64-årige, der indbe-

taler mindst 9 pct. af indkomsten til en pensionsordning således steget fra 33 pct. til 58 pct.

jf.

figur 3.21.

Modstykket er, at færre i dag har relativt små pensionsindbetalinger.

Forskydningen i retning af højere indbetalingsprocenter afspejler først og fremmest de aftalte

stigninger i bidragsprocenterne på en række overenskomstområder fortrinsvis på LO/DA-

området,

jf. kapitel 1.

For fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere er stigningen i indbetalingspro-

centen således endnu tydeligere, og det er i dag under 15 pct. af lønmodtagerne, der indbe-

taler under 9 pct. af indkomsten på en pensionsordning – i 1999 var det omkring halvdelen,

jf.

figur 3.22.

På de fleste overenskomstområder har der ikke været nævneværdige stigninger i bidrags-

procenten efter 2010. Det er formentlig baggrunden for, at fordelingen af indbetalingsprocen-

ter har været forholdsvis stabil i de senere år.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

101

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

Figur 3.21

Fordeling af pensionsindbetalinger blandt

25-64-årige, pct. af indkomst

Figur 3.22

Fordeling af pensionsindbetalinger blandt

fuldtidsbeskæftigede 25-64-årige, pct. af

indkomsten

Pct.

100

Pct.

100

Pct.

100

Pct.

100

99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

0-3 pct.

9-12 pct.

3-6 pct.

12-15 pct.

6-9 pct.

Over 15 pct.

99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

0-3 pct.

9-12 pct.

3-6 pct.

12-15 pct.

6-9 pct.

Over 15 pct.

Anm.: Se anmærkning til figur 3.1 og figur 3.2.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Siden 1999 er indbetalingsprocenterne for de fuldtidsbeskæftigede steget for alle uddannel-

sesgrupper, men stigningen har været størst for ufaglærte og faglærte,

jf. figur 3.23.

De ud-

dannelsesmæssige forskelle i indbetalingsprocenterne er således markant mindre i dag end

ved årtusindeskiftet. Det afspejler først og fremmest forhøjelsen af bidragsprocenterne navn-

lig på LO/DA-området i gennem 2000’erne, og at loftet over indbetalinger til ratepensioner

fortrinsvis reducerede de samlede pensionsindbetalinger for de højest uddannede.

I årene efter 2010 har indbetalingsandelene ligget forholdsvis stabilt for fuldtidsbeskæftigede

indenfor alle uddannelsesgrupper. Det afspejler formentlig, at der ikke er udsigt til væsentlige

forskydninger i indbetalingsmønsteret for fuldtidsbeskæftigede, hvis ikke dette initieres af

overenskomstændringer eller politiske tiltag.

Når man ser på alle 25-64-årige, er der imidlertid fortsat relativt store forskelle i indbetalings-

andelen på tværs af uddannelsesgrupper. Det afspejler blandt andet, at ufaglærte (i stigende

grad) er overrepræsenteret blandt overførselsmodtagere, som typisk ikke indbetaler på en

pensionsordning – udover den obligatoriske ATP-indbetaling,

jf. figur 3.24.

102

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

Figur 3.23

Pensionsindbetalinger blandt 25-64-årige

fuldtidsbeskæftigede, opdelt på uddannelse,

pct. af indkomst

Figur 3.24

Pensionsindbetalinger blandt 25-64-årige,

opdelt på uddannelse, pct. af indkomst

Anm.: Se anmærkning til figur 3.1 og figur 3.2. Ufaglærte omfatter personer med grundskole eller en

gymnasial uddannelse samt personer med uoplyst uddannelse.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

3.3 Restgruppen – personer med lave

pensionsindbetalinger i flere år

Med den gradvise udbygning af arbejdsmarkedspensionerne er hovedparten af lønmodta-

gerne omfattet af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Som vist ovenfor er der

imidlertid en del af befolkningen, der foretager forholdsvis beskedne (løbende) indbetalinger

til pensionsordninger. Det er denne gruppe, som typisk betegnes ”restgruppen”, selvom der

ikke findes en entydig måde at afgrænse gruppen på.

Principielt er restgruppen de personer, der har sparet forholdsvist lidt op til pensionisttilværel-

sen – dvs. personer, som på pensionstidspunktet har en relativ beskeden pensionsformue.

Det er dog af flere grunde ikke optimalt at afgrænse restgruppen med udgangspunkt i pensi-

onsformuen. For det

første

afspejler de nuværende pensionsformuer ikke et fuldt modnet

pensionssystem, og opgørelser af restgruppen ud fra pensionsformuen vil således i højere

grad være udtryk for den historiske udvikling, end hvordan det ser ud fremadrettet i takt med,

at det nuværende pensionssystem modnes. For det

andet

kan det være vanskeligt i retro-

spektiv at opgøre entydige årsager til lave pensionsformuer, fordi årsagerne hertil kan være

mangfoldige. Det kan fx skyldes perioder uden for arbejdsmarkedet, beskæftigelse i job uden

arbejdsgiveradministreret pensionsindbetaling, perioder som selvstændig mv. eller en kombi-

nation af disse.

Som en illustration af restgruppeproblematikken er det i stedet valgt at afgrænse restgruppen

med udgangspunkt i de løbende

indbetalinger

til pension. De løbende indbetalinger vil være

relativt tæt korreleret med den endelige pensionsformue, og opgørelse af restgruppen med

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

103

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

udgangspunkt i indbetalinger over en årerække vil derfor også give et billede af, hvor mange

der på pensionstidspunktet har sparet relativt lidt op til pension.

I 2014 foretog 75,8 pct. af de 25-59-årige pensionsindbetalinger i løbet af året (ekskl. indbe-

talinger til ATP),

jf. figur 3.25.

Set over en femårig periode fra 2010-2014 var det tilsvarende

tal 84,4 pct. For store grupper af befolkningen er andelen, der indbetaler til pension, af natur-

lige årsager lav. Det gælder fx børn og uddannelsessøgende samt personer, der har nået

pensionsalderen. Disse aldersgrupper er ikke relevante i forhold til en vurdering af, om den

enkelte sparer nok op til pension,

jf. figur 3.26.

Figur 3.25

Andelen af befolkningen, der indbetaler til

en pensionsordning, 2014

Pct.

100

42,9

51,6

75,8

84,4

Hele befolkningen

25-59-årige

Pct.

100

Figur 3.26

Andelen af befolkningen, der indbetaler til

en pensionsordning fordelt på alder, 2014

Pct.

100

Alder

Pct.

100

Årlige indbetalinger

Indbetalinger over en 5-årig periode

Årlige indbetalinger

Indbetalinger over en 5-årig periode

Anm.: Omfatter befolkningen pr. 31. december 2014 og personernes alder på dette tidspunkt. Indbetalinger

til ATP indgår ikke.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Pensionsindbetalingerne i et enkelt år kan være påvirket af midlertidige forhold, der ikke er

repræsentative for pensionsopsparingen gennem hele arbejdslivet. Der er derfor foretaget en

afgrænsning af restgruppen, så der i stedet for et enkelt år ses på pensionsindbetalinger over

en længere årrække.

For personer midt i livet er andelen, der årligt sparer op til pension, knap 10 pct.-point højere

set over en 5-årig periode end i et enkelt år,

jf. figur 3.26.

På den baggrund er det i det følgende valgt at basere opgørelsen af restgruppen på pensi-

onsindbetalinger over en 5-årig periode for aldersgruppen 25-59 år. Det er valgt at tage ud-

gangspunkt i to tilgange til afgrænsning af restgruppen. Den ene tilgang er en

absolut

tilgang,

der sigter mod, at indbetalingen skal være tilstrækkelig til at sikre et fastsat niveau (kronebe-

løb) for private pensionsudbetalinger i pensionstilværelsen. Den anden tilgang er en

relativ

tilgang, der sigter mod, at pensionsindbetalingen skal være tilstrækkelig til at sikre en fornuf-

tig dækningsgrad efter tilbagetrækning.

104

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

Forskellen på den relative og den absolutte tilgang er, at den absolutte tilgang fokuserer på

pensionister, som får de mindste indkomster, mens den relative tilgang fokuserer på perso-

ner, der oplever den største relative indkomstnedgang ved tilbagetrækning.

Som udgangspunkt for et absolut minimumsniveau for de løbende indbetalinger er valgt, at

de løbende indbetalinger skal resultere i en løbende pensionsudbetaling, hvor folkepensio-

nen ikke suppleres med særlige ydelser, som ældrecheck og personlige tillæg, der skal sikre

et forsørgelsesgrundlag på et rimeligt niveau. En årlig supplerende pensionsudbetaling på

69.800 kr. i 2017 indebærer, at der ikke udbetales ældrecheck og andre tillægsydelser base-

ret på den personlige tillægsprocent. Den absolutte tilgang afgrænser restgruppen, så en

person i den erhvervsaktive alder over en 5-årig periode mindst skal indbetale tilstrækkeligt

til, at personen som pensionist skal have en supplerende indkomst svarende til, at ældre-

checken er fuldt aftrappet. På et givet tidspunkt, fx 2014, er middellevetiden og folkepensi-

onsalderen og dermed længden på arbejdslivet og pensionsperioden afhængig af de enkelte

personers alder. Derfor kræves der også forskellige årlige pensionsindbetalinger for at opnå

en privat pensionsudbetaling på 69.800 kr. årligt i pensionsalderen. I opgørelser af restgrup-

pen i 2014 tages derfor udgangspunkt i forskellige indbetalingskrav for hver aldersgruppe,

jf.

boks 3.5.

En person, der fylder 25 år i 2014, skal minimum indbetale ca. 19.200 kr. årligt, for

at personen som pensionist får en pensionsudbetaling svarende til, at ældrechecken er fuldt

aftrappet,

jf. boks 3.4B.

Boks 3.4

Definition af restgruppe (opgjort ud fra pensionsindbetalinger)

Absolut (tilgang 1)

Personer der, fra de er 25-59 år, over en 5-årig periode indbetaler mindre end hvad der svarer til, at de har

udbetalinger fra privat pension således, at ældrechecken er fuldt aftrappet. Indbetalingskravet afhænger af

folkepensionsalderen og middellevetiden for personen – og således af personens alder,

jf. boks 3.4.

Relativ (tilgang 2)

Personer, der fra de er 25-59 år, årligt over en 5-årig periode indbetaler mindre end 6 pct. af deres brutto-

indkomst til en pensionsordning. Denne tilgang er blandt andet benyttet af Velfærdskommissionen.

For personer med en relativt høj indkomst kan en årlig supplerende pensionsudbetaling på

69.800 kr. være for lidt i forhold til at sikre et forsørgelsesgrundlag i pensionstilværelsen

relativt til indkomsten før tilbagetrækning, som opgjort med den såkaldte dækningsgrad

jf.

kapitel 2.

Modsat kan en supplerende pensionsudbetaling på 69.800 kr. indebære dæknings-

grader over 100 pct. for personer med relativt lave indkomster før tilbagetrækning.

En alternativ opgørelse af restgruppen, der i højere grad tager udgangspunkt i den enkeltes

økonomiske situation, er at anvende en relativ tilgang, der tager afsæt i indbetalingsprocen-

ten over en 5-årig periode. Med denne tilgang afgrænses restgruppen som personer, der

over en 5-årig periode indbetaler mindre end 6 pct. af deres bruttoindkomst til en pensions-

ordning. De 6 pct. har baggrund i, at denne indbetalingsprocent indebærer en årlig indbeta-

ling på omkring 20.000 kr. for en typisk LO-arbejder, hvilket omtrent svarer til det indbeta-

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

105

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

lingsniveau, der igennem et helt arbejdsliv sikrer, at ældrechecken bliver fuldt aftrappet som

pensionist.

Med udgangspunkt i den absolutte tilgang udgør restgruppen 759.000 personer, mens den

udgør ca. 643.000 personer, hvis der tages udgangspunkt i den relative tilgang (dvs. perso-

ner, der indbetaler mindre end 6 pct. af bruttoindkomsten). Det svarer til, at hhv. 33 pct. og 28

pct. af de 29-59-årige

, bedømt ud fra deres pensionsindbetalinger fra 2010 til 2014, vil være

i restgruppen,

jf. figur 3.27.

Det skal understreges, at disse afgrænsninger af restgruppen ikke nødvendigvis vil afspejle

de personer, der som pensionist vil opleve relativt lave pensionsudbetalinger. Selvom rest-

gruppen er afgrænset på baggrund af pensionsindbetalinger over en 5-årig periode, kan der

være stor mobilitet ind- og ud af restgruppen, og indbetalingsmønsteret er ikke nødvendigvis

repræsentativt for hele arbejdslivet frem til pensionsalderen. Dertil kommer, at indkomstfor-

holdene som pensionist også vil afhænge af pensionsopsparing fra eventuel partner. Høje

pensionsindbetalinger for partneren kan evt. være medvirkende til, at nogle vælger ikke at

spare så meget op til pension.

I kapitel 4 præsenteres en fremskrivning af befolkningens indkomster og pensionsforhold

frem til 2080, herunder hvor stor en andel af pensionisterne der fremover kan forventes at

have relativt lave private pensionsudbetalinger.

Figur 3.27

Personer i restgruppen i 2014 – to tilgange

Figur 3.28

Andel i restgruppen fordelt på årlig

bruttoindkomst, 2014

Pct.

100

Pct.

100

100 200 300 400 500 600 700 800 900 1000

Bruttoindkomst, 1.000 kr.

Lav absolut indbetaling

Lav relativ indbetaling

1.000 personer

800

700

600

500

400

300

200

100

Tilgang 1

Lav absolut indbetaling

33 pct.

28 pct.

1.000 personer

800

700

600

500

400

300

200

100

Tilgang 2

Lav relativ indbetaling

Restgruppen

Anm.: Bruttoindkomsten er defineret som personlig indkomst før fradrag for eventuelle pensionsindbeta-

linger og opgjort som et gennemsnit over årene 2010-2014.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

For personer med en bruttoindkomst under 230.000 kr. er det mere end 95 pct., der har

pensionsopsparinger, som giver fremtidige pensionsudbetalinger under det niveau, hvor

Der betragtes indbetalinger for en 5-årig periode, og de 29-årige indgår således med indbetalinger fra de var 25

år.

106

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

ældrechecken er fuldt aftrappet. For personer med bruttoindkomster over �½ mio. kr. er det

derimod kun 3-4 pct., som har lav absolut årlig indbetaling,

jf. figur 3.28.

Afgrænses restgruppen ud fra indbetalingerne i procent af bruttoindkomsten er det omkring

70-80 pct. af dem med de laveste bruttoindkomster, som ikke sparer tilstrækkeligt op, mens

det er omkring 7-8 pct. af dem med de højeste bruttoindkomster, som har en pensionsindbe-

taling, der er mindre end 6 pct. af bruttoindkomsten. Dermed er der relativt set flere med høj

indkomst i restgruppen og færre med lav indkomst, hvis restgruppen afgrænses ud fra indbe-

talingerne relativt til indkomsten, end hvis indbetalingerne måles i forhold til et absolut niveau.

Uanset om der vælges en absolut eller en relativ tilgang, viser beregningerne, at restgruppen

i langt overvejende grad består af personer med relativ lav bruttoindkomst, hvilket skal ses i

lyset af, at overførselsmodtagere typisk har en bruttoindkomst under 230.000 kr., og at over-

førselsmodtagere typisk har lave pensionsindbetalinger,

jf. figur 3.29.

Figur 3.29

29-59-årige fordelt arbejdsmarkeds-

tilknytning og bruttoindkomst

1.000 personer

190 290 390 490 590 690 790 890 990

Selvstændige

Overførselsmodtagere

Andel af 29-59-årige:

■

71 pct.

■

5 pct.

■

16 pct.

■

8 pct.

Figur 3.30

Restgruppens sammensætning på

arbejdsmarkedstilknytning

1.000 personer

800

700

600

500

400

300

200

100

Tilgang 1

Lav absolut indbetaling

Lønmodtagere

Selvstændige

Tilgang 2

Lav relativ indbetaling

Overførselsmodtagere

Øvrige

10 pct.

33 pct.

10 pct.

31 pct.

100

17 pct.

40 pct.

16 pct.

43 pct.

1.000 personer

800

700

600

500

400

300

200

1.000 personer

Lønmodtagere

Øvrige

Anm.: Arbejdsmarkedstilknytningen er bestemt ud fra personens dominerende beskæftigelse i hver af årene

2010-14 som opgørelsen af restgruppen er baseret på. Den årlige status er herefter summeret for hver

karegori og divideret med 5. Dermed kan en person fx være 60 pct. beskæftiget og 40 pct.

overførslsmodtager i den beragtede periode, hvis personen har tre år med beskæftigelse som

dominerende arbejdsmarkedstilknytning og to år med overførselsindkomst som dominerende

arbejdsmarkedstilknytning. Overførselsmodtagere dækker over personer, der har været ledige, på

overgangsydelse, kontanthjælp eller lignende (eller i støttet beskæftigelse) hele året.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Overførselsmodtagere udgør en relativt stor del af restgruppen. Med den absolutte tilgang,

der omfatter personer med lav absolut årlig indbetaling, udgør overførselsmodtagere 40 pct.

af restgruppen, og med den relative tilgang, der omfatter personer, som indbetaler mindre

end 6 pct. af bruttoindkomsten, er det 43 pct. af restgruppen, der er overførselsmodtagere,

jf.

figur 3.30.

Den større andel overførselsmodtagere i restgruppen med den relative tilgang

afspejler, at restgruppen er mindre ved denne tilgang, og at de øvrige grupper – særligt løn-

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

107

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

modtagere – i mindre grad bliver omfattet af restgruppen, når der tages udgangspunkt i ind-

betalinger relativt til indkomsten end for overførselsmodtagere.

Omkring hver tredje i restgruppen er beskæftiget, og hver tiende er selvstændig. At lønmod-

tagere udgør en relativt stor del af restgruppen skal ses i lyset af, at de samlet set udgør 71�½

pct. af de 29-59-årige. Således er det blandt lønmodtagere knap hver syvende (15 pct.), der

er i restgruppen, når denne opgøres ud fra et absolut krav til indbetalingen, og hver ottende

(12 pct.) når indbetalingskravet opgøres relativt til indkomsten,

jf. figur 3.31.

Hertil kommer at

ca. halvdelen af lønmodtagerne i restgruppen netop er i restgruppen, fordi de har været på

overførselsindkomst i en del af måleperioden på de fem år.

Figur 3.31

Andel i restgruppen fordelt efter

arbejdsmarkedstilknytning

Pct.

100

Alle

Lønmodt.

Selvst.

Overf.

Øvrige

Pct.

100

Figur 3.32

Andel i restgruppen fordelt på alder

Pct.

100

29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59

Lav absolut indbetaling

Lav relativ indbetaling

Pct.

100

Lav absolut indbetaling

Lav relativ indbetaling

Anm.: Se anmærkning til figur 3.30.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Dermed er lønmodtagere underrepræsenteret i restgruppen, mens selvstændige, overfør-

selsmodtagere og øvrige er overrepræsenteret. Det gælder især overførselsmodtagere,

hvoraf omkring 80 pct. er i restgruppen.

Gruppen af ”øvrige” omfatter personer, der hverken har overførselsindkomst eller erhvervs-

indkomst af tilstrækkeligt omfang til at kunne afgøre en arbejdsmarkedstilknytning ud fra

disse oplysninger (fx hjemmegående).

For aldersgrupperne op til ca. 35 år er det en lidt højere andel, der har indbetalinger, som

placerer dem i restgruppen, mens det for de ældre aldersgrupper er en relativt konstant an-

del, der er i restgruppen,

jf. figur 3.32.

Ufaglærte, indvandrere samt personer med en relativ lav indkomst er overrepræsenteret i

restgruppen – både når der anvendes en

absolut

og en

relativ

afgrænsning,

jf. tabel 3.2.

Det

afspejler blandt andet, at en relativ stor andel i disse grupper modtager overførselsindkomst

og typisk har forholdsvis begrænsede pensionsindbetalinger.

108

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

Tabel 3.2

Restgruppen opdelt på herkomst, uddannelse og indkomstdecil, 2014

Tilgang 1

Lav absolut indbetaling

Andel

restgruppen

Herkomst:

Personer af dansk oprindelse

Efterkommere

Indvandrere

Andel

restgruppen

Tilgang 2

Lav relativ indbetaling

Andel

restgruppen

Andel

restgruppen

Uddannelse:

Ufaglært

Faglært

Videregående

Indkomstdecil:

Uoplyst

1. decil

2. decil

3. decil

4. decil

5. decil

6. decil

7. decil

8. decil

9. decil

10. decil

Anm.: Indkomstdecilet er dannet på baggrund af den husstandsækvivalerede disponible indkomst for hele

befolkningen.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Selvom personer i restgruppen typisk har haft forholdsvis begrænsede pensionsindbetalin-

ger, har de i gennemsnit høje dækningsgrader,

jf. figur 3.33.

Den disponible indkomst for 68-

årige udgjorde i 2014 i gennemsnit 77,3 pct. af den gennemsnitlige disponible indkomst år-

gangen havde som 57-59-årige, mens den for personer i restgruppen udgjorde omkring 85

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

109

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

pct. For personer i restgruppen bidrager de offentlige pensionsydelser med omkring 65 pct.-

point til den samlede gennemsnitlige dækningsgrad, mens den opsparingsbaserede pension

bidrager med ca. 15 pct.-point. For personer i restgruppen er det således den offentlige pen-

sion, der bidrager væsentligt til, at denne gruppe har indkomster i pensionsårerne, som ligger

tæt på indkomstniveauet før pension.

De relativt høje dækningsgrader for personer i restgruppen skal ses i lyset af relativt lave

disponible indkomster før pensionering,

jf. figur 3.34.

Dette hænger sammen med, at en stor

andel af personerne i restgruppen er overførselsmodtagere, som typisk har lavere disponible

indkomster end personer i beskæftigelse.

Figur 3.33

Gennemsnitlig dækningsgrad for alle og

restgruppen, 68-årige i 2014

Pct.

100

Alle

Tilgang 1

Lav absolut

indbetaling

Tilgang 2

Lav relativ

indbetaling

Pct.

100

Figur 3.34

Disponibel indkomster før pensionering og

som 68-årig i 2014

1.000 kr.

Tusinde

1.000 kr.

250

200

150

100

Alle

Tilgang 1

Lav absolut

indbetaling

Tilgang 2

Lav relativ

indbetaling

250

200

150

100

Kapital indkomst mv.

Offentlige ydelser

Opsparingsbaseret pension

Kapital indkomst mv.

Opsparingsbaseret pension

Offentlige ydelser

Disponibel indkomst før pensionering

Anm.: Dækningsgraden angiver den disponible indkomst som 68-årig i forhold til et gennemsnit af den

disponible indkomst i alderen 57-59-årig. Der er set bort fra personer med erhvervsindkomst som

68-årig, personer med gennemsnitlig negativ indkomst som 57-59-årig samt personer med en

dækningsgrad over 200. Se boks 2.2 for nærmere beskrivelse. Tjenestemandspensioner er indeholdt i

opsparingsbaseret pension. Kapitalindkomst mv. omfatter udover alm. skattepligtig kapitalindkomst

som fx renteindtægter også aktieindkomst, imputeret afkast af ejerbolig samt et helt marginalt bidrag

fra andre indkomster. Ved beregningen af indkomstbidraget efter skat i er indkomstskatten

beregningsteknisk fordelt ud på de tre angivne indkomsttyper med den andel, de fylder i den

samlede indkomst. I figuren er indkomstskatten fordelt ud på de tre angivne indkomsttyper. Det er

de 68-åriges indbetalinger til pension som 55-59-årig, der afgører om man er i restgruppen.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

110

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 3

Pensionsindbetalinger – udvikling og fordeling

Boks 3.5

Definition af miniumsgrænse for pensionsindbetaling – absolut tilgang

Det seneste år med oplysninger om indkomster og pensionsindbetalinger er 2014, og opgørelsen af

restgruppen tager derfor udgangspunkt i befolkningen dette år.

En person, der fylder 35 år i 2014, kan forvente at gå på pension som 72-årig i 2051, givet de gældende

principper for levetidsindeksering af folkepensionsalderen. Udbetaling af privat pension kan påbegyndes

fem år før, dvs. som 67-årig i 2046. Det betyder, at den 35-årige har mulighed for at indbetale i 47 år, givet

vedkommende starter sin pensionsindbetaling som 25-årig og slutter som 72-årig, og har en gennemsnitlig

udbetalingsperiode på 18 år,

jf. figur A.

Dette lægges til grund for beregningen af den nødvendige

pensionsopsparing.

Figur A

Længden af arbejdsliv og pensionsperiode

fordelt på alder i 2014

Figur B

Krav til pensionsindbetaling i arbejdslivet

for at få 66.500 kr. årligt i pensionsperioden

i 2014

1.000 kr.

Alder, 2014

Krav til årlig indbetaling

1.000 kr.

År

100

42 år

39 år

37 år

18 år

19�½ år

20�½ år

År

100

Alder, 2014

Slut på udd.

Folkepensionsalder

Mulig start på pensionsudb.

Middellevetid (FP-alderen)

Levetidsindekseringen blev indført med Velfærdsaftalen i 2006, og er derfor kommet sent i gang i forhold til

udviklingen i levetiden. Det betyder, at der går mange år, før levetidsindekseringen får indhentet den

stigning i levetiden, som allerede er indtruffet. Personer, der er ældre end 35 år i 2014, har derfor samlet set

en kortere indbetalingsperiode og længere udbetalingsperiode,

jf. figur A.

Ældrechecken bortfalder ved en supplerende pensionsudbetaling på 66.500 kr. (for enlige) i 2014. Den

nødvendige årlige indbetaling i arbejdslivet for at opnå en årlig pensionsudbetaling på 66.500 kr. i

pensionsperioden kan opgøres således:

Hvor er antal indbetalingsår, år er pensionsperioden, og

er den vækstkorrigerede realrente efter PAL-

skat.

er antal år mellem det sidste udbetalingsår og det første indbetalingsår.

vil derfor være nul for

personer, der indbetaler helt frem til pensionering og påbegynder udbetalingen ved pensionering, hvilket vil

være gældende i nedenstående regneeksempel. Der er regnet i strukturelle niveauer, hvilket indebærer en

vækstkorrigeret rente efter PAL-skat på ((1+0,045*(1-0,153))/1,03 -1)

≈

0,77 pct. Det bemærkes, at det i

opgørelsen er valgt at se bort fra dødelighedsforrentning. Dermed skal en 25-årig indbetale godt 19.000 kr.

årligt til en pensionsordning gennem arbejdslivet, mens en 45-årig skal indbetale godt 23.000 kr. gennem et

helt arbejdsliv for at opnå en årlig pensionsudbetaling på 66.500 kr. i deres respektive pensionsperioder,

jf.

figur B.

∙ 1

∙

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

111

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel

Fejl!

Ingen tekst

med den

anførte

typografi i

dokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

4. Fremtidige pensionisters

indkomster

Nyt kapitel

Udbygningen og modningen af arbejdsmarkedspensionerne vil sammen med blandt andet

højere uddannelsesniveau og senere tilbagetrækning trække i retning af stigende indkomster

og velstand blandt fremtidens pensionister – også udover, hvad der følger af den generelle

velstandsstigning i samfundet.

Der vil imidlertid – i fravær af regelændringer eller skift i opsparingsadfærden – fortsat være

en gruppe uden egen pensionsopsparing af særligt omfang. For bedre at kunne vurdere

indkomstforholdene blandt fremtidens pensionister er der udarbejdet en langsigtet fremskriv-

ning af befolkningens indkomster og pensionsforhold.

Andelen af folkepensionister, hvis pensionsopsparing er af så begrænset omfang, at de vil

være berettiget til fuld eller delvis ældrecheck, skønnes i fremskrivningen at udgøre omkring

16 pct. af de ældre i 2050 og ca. 10 pct. i 2080. Det svarer i 2080 til omtrent en halvering i

forhold til 2017.

Fremskrivningen peger dermed på, at mellem hver sjette og hver tiende også på langt sigt vil

have så lave pensionsudbetalinger fra egen opsparing, at folkepensionen for disse personer

suppleres med ydelser som ældrecheck og personlige tillæg for at sikre et forsørgelsesgrund-

lag på et vist niveau.

Ifølge fremskrivningen er hovedparten af modtagerne af ældrecheck i 2080 indvandrere. Det

skyldes til dels, at andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande vil være højere blandt frem-

tidens ældre, end den er i dag. Dertil kommer, at indvandrere i gennemsnit har lavere be-

skæftigelsesfrekvens henover livet og i større omfang arbejder på ikke-

overenskomstdækkede områder end personer af dansk oprindelse.

Hovedresultaterne for den fremskrevne udvikling i indkomsterne for fremtidige pensionister er

gengivet i

boks 4.1.

Fremskrivningen er i sagens natur baseret på en række antagelser og

behæftet med usikkerhed.

Usikkerheden medfører sandsynligvis en undervurdering af spredningen i de individuelle

livsindkomster – og dermed spredningen i pensionsdepoter ved pensionering. Det betyder

blandt andet, at det formentlig er et underkantsskøn, at ca. hver tiende af de ældre i 2080 vil

være berettiget til ældrecheck.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

113

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Boks 4.1

Hovedresultater



Den enkelte borgers pensionsopsparing (pensionsdepotet) vil i gennemsnit stige markant frem mod

2080. Det skyldes især modningen af pensionssystemet i form af, at flere indbetaler til arbejdsmar-

kedspension gennem et helt arbejdsliv. Et fortsat stigende uddannelsesniveau bidrager også til at øge

de fremtidige pensionisters opsparing. Hertil kommer, at pensionsalderen bliver højere, så der er flere

år at spare op i, og pensionsopsparingen forrentes i flere år.

Fra 2017 til 2080 forskydes indkomstsammensætningen derfor for pensionisterne. Egne pensions-

udbetalinger får stigende betydning, mens folkepension og andre offentlige ydelser spiller en aftagende

rolle.

I 2050 vil der være færre pensionister, som modtager ældrecheck og

fuldt

pensionstillæg sammenlignet

med i dag. Til gengæld vil flere pensionister modtage et

aftrappet

pensionstillæg. Fremskrivningen vi-

ser kun en begrænset stigning i andelen af pensionister, hvis private pensionsudbetalinger og anden

indkomst i 2050 er tilstrækkeligt høje til, at pensionstillægget helt er

borfaldet.

Denne andel øges efter-

følgende frem mod 2080.

Det er navnlig blandt ufaglærte og faglærte, at andelen af pensionister med pensionstillæg under af-

trapning øges. Det er således navnlig disse grupper, der ifølge fremskrivningen (i gennemsnit) vil ople-

ve et skifte mod større private pensioner, som delvist modsvares af mindre offentlig pension. De vil få

en større del af egenfinansiering i alderdommen, men de vil også stå overfor en høj sammensat margi-

nalskat på yderligere pensionsopsparing i den erhvervsaktive alder.

I 2080 vil andelen, der modtager ældrecheck, være omtrent halveret i forhold til 2017 – og kun få vil i

2080 have så begrænsede pensionsudbetalinger, at de er berettigede til at modtage fuld ældrecheck.

Ifølge fremskrivningen er hovedparten af denne gruppe indvandrere.

Uagtet disse forskydninger vil den sociale pension fortsat i 2050 og 2080 være den største indkomstkil-

de blandt pensionister i den nederste halvdel af indkomstfordelingen.

Fremskrivningen viser, at indkomstforskellene blandt pensionister målt ved Ginikoefficienten falder frem

mod 2050. Det skal ses i lyset af, at forskellene i pensionsudbetalinger fra de opsparingsbaserede

pensionsordninger reduceres, når langt hovedparten har indbetalt til arbejdsmarkedspensionen. Efter

2050 stiger indkomstforskellene blandt pensionister lidt i fremskrivningen fordi der stadig vil være pen-

sionister uden nævneværdig pensionsopsparing.

Dækningsgraden (indkomsten som pensionist i forhold til indkomsten før overgangen til pension) stiger

i fremskrivningsperioden. Det afspejler kombinationen af en gradvis modning af pensionssystemet og

stigningen i folkepensionsalderen, som indebærer flere (mulige) indbetalingsår og en kortere udbeta-

lingsperiode for livrenter



4.1 Fremskrivning af indkomster og pensionsforhold

Indkomstforholdene for fremtidens pensionister afhænger i sagens natur af en række forhold,

herunder særligt hvor mange, som indbetaler til egen pensionsopsparing, længden af ar-

bejdslivet, hvor pensionsopsparingen foretages, samt det forventede antal år som pensionist.

114

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Derfor er antagelser om den fremtidige erhvervsdeltagelse og tilbagetrækningsadfærd cen-

trale for fremskrivninger af indkomstforholdene for fremtidens pensionister. Disse og andre

centrale beregningsantagelser fremgår af

boks 4.2.

Boks 4.2

Centrale beregningstekniske forudsætninger i fremskrivningen



Udviklingen i køns- og aldersspecifikke beskæftigelses- og overførselsfrekvenser er baseret på udvik-

lingen i Finansministeriets mellemfristede fremskrivning fra efteråret 2016 (grundforløbet). Det betyder,

at der blandt andet er indregnet konjunkturnormalisering samt virkninger af tilbagetrækningsreformerne

(herunder gældende regler for levetidsindekseringen af efterløns- og folkepensionsaldrene).

Forløbet er baseret på Danmarks Statistiks Befolkningsprognose fra 2016.

Med hensyn til befolkningens uddannelsesniveau er anvendt en uddannelsesfremskrivning fra DREAM,

hvor den seneste uddannelsesadfærd er lagt til grund for fremskrivningen. Denne uddannelsesadfærd

blandt de unge indebærer en forholdsvis kraftig stigning i befolkningens, herunder de ældres,

uddannelsesniveau i fremskrivningen.

Pensionsopsparingsadfærden i basisåret (2012) antages at blive videreført i hele fremskrivnings-

perioden. Pensionsopsparingen omfatter opsparing i livrenter og ratepension, mens kapital- og

alderspension (som spiller en forholdsvis begrænset rolle i de senere års indbetalinger) ikke indgår.

Det antages, at fremtidige efterlønsmodtagere påbegynder udbetaling af ratepension og livrente ved

overgangen til efterløn. For alle øvrige antages udbetaling af ratepension og livrente at påbegynde ved

tidspunktet for frivillig tilbagetrækning, dog senest ved folkepensionsalderen.

På langt sigt antages som udgangspunkt en nominel rente på 4,5 pct., en løn- og satsregulering på 3

pct. og en inflation på knap 2 pct. Det indebærer en vækstkorrigeret rente på pensionsopsparing på

henholdsvis 1�½ pct. og ¾ pct. før og efter PAL-skat. Renten indgår blandt andet beregningsteknisk som

afkastet i pensionskasserne (efter administrationsbidrag).

Satsreguleringen af folkepensionen og andre overførsler følger lønudviklingen, hvilket svarer til de sæd-

vanlige regneantagelser ved lange fremskrivninger. Dermed lægges der til grund, at indkomstfordelingen

mellem lønmodtagere og modtagere af overførselsindkomster – alt andet lige – opretholdes.

Der er i fremskrivningen dannet familier (par/enlig) med udgangspunkt i den nuværende familiestruktur

og -dynamik. Alle familier er i fremskrivningen blevet tildelt en bolig ud fra en række matchingkriterier,

som primært omfatter køn, alder, uddannelse og indkomst.Det antages beregningsteknisk, at 15 pct. af

indbetalingerne til livrenteprodukter går til dækning af invalide- og ægtefællepension, mens de

resterende 85 pct. hensættes til pension. Alle pensionsudbetalinger antages at blive inflationsreguleret

efter påbegyndt udbetaling. Det indebærer uændret købekraft i udbetalingsperioden, men en svagt

faldende udbetaling målt i lønkorrigerede enheder. Alle beløb er opgjort i 2017-niveau lønkorrigeret.



Alle tal i fremskrivningsperioden fra 2017 til 2080 er simuleret på baggrund af fastlagte principper for

bl.a. pardannelse, boligvalg, tidspunkt for påbegyndelse af pensionsudbetalinger mv. Det gælder også

tal for 2017, der derfor ikke vil være fuldt sammenlignelige med historiske opgørelser.



Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

115

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Bilag 4A

indeholder en nærmere beskrivelse af metoden til fremskrivning af indkomstforhol-

dene.

Demografi, erhvervsdeltagelse og fremskrivning af

arbejdsmarkedstilknytning

Beskæftigelsesfrekvensen for de 60-75 årige stiger i fremskrivningen forholdsvist kraftigt frem

mod 2080,

jf. figur 4.1.

Denne stigning skal ses i lyset af bedre helbred og stigende levealder

for de over 60-årige. Forhøjelserne af aldersgrænserne for efterløn og folkepension samt

indekseringen fremover af disse aldersgrænser,

jf. figur 4.2,

bidrager til at sikre, at den sti-

gende levetid også omsættes til flere år på arbejdsmarkedet. Det gradvist stigende uddan-

nelsesniveau i befolkningen vil ligeledes styrke arbejdsmarkedstilknytningen blandt de ældre i

fremskrivningen.

Figur 4.1

Beskæftigelsesfrekvens opdelt på alder

Figur 4.2

Forudsat udvikling i efterløns- og

folkepensionsalder, 2000-2080

Pct.

Alder

Uden indeksering

Alder

15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80

2017

2030

2050

2080

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Efterlønsalder

Pensionsalder

Anm.: Principperne for fremskrivning af beskæftigelsesfrekvenserne er nærmere beskrevet i

Mod nye mål –

Danmark 2015, Teknisk baggrundsrapport,

Finansministeriet, december 2007.

Kilde: Grundlaget for Finansministeriets mellemfristede fremskrivning.

I fremskrivningen er der taget højde for, at ikke alle ældre har mulighed for – eller ønske om –

at blive længere på arbejdsmarkedet, selv om pensionsalderen hæves. Beskæftigelsesfre-

kvenserne afhænger således af den forudsatte udvikling i grupperne af overførselsmodtagere

og øvrige uden for arbejdsstyrken. Erfaringsmæssigt stiger andelen af personer, der af hel-

bredsårsager må forlade arbejdsmarkedet, med alderen. Denne tendens ventes at fortsætte,

når efterløns- og folkepensionsaldersgrænserne rykkes opad. En større andel af de ældre må

derfor blandt andet ventes at være på førtidspension,

jf. figur 4.3.

Når pensionsalderen fremover hæves, øges sandsynligheden for, at flere trækker sig tilbage

for egne midler inden folkepensionsalderen. Muligheden herfor bliver også større i kraft af de

voksende egne pensionsformuer. Der antages derfor en ret kraftig stigning i andelen af æl-

dre, der bliver selvpensionerede,

jf. figur 4.4.

Det skal ses i sammenhæng med, at det i frem-

skrivningen er en væsentlig mindre andel, der har mulighed for at gå på efterløn i årene op til

folkepensionsalderen og at der (med muligheden for opsat pension) ikke er nogen stærk

116

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

økonomisk tilskyndelse til at trække sig tilbage netop ved folkepensionsalderen for personer

der ikke er likviditetsbegrænsede.

Figur 4.3

Andel førtidspensionister opdelt på alder

Figur 4.4

Forventet udvikling i andelen af

selvpensionerede personer opdelt på alder

Pct.

60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74

2017

2030

2050

2080

Pct.

15 19 23 27 31 35 39 43 47 51 55 59 63 67 71

2017

2030

2050

2080

Kilde: Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger.

Reglerne for levetidsindeksering af efterløns- og folkepensionsalderen indebærer, at det

forventede antal år med folkepension og efterløn falder i fremskrivningsperioden,

jf. figur 4.5.

Det skyldes, at forøgelsen af folkepensions- og efterlønsalderen er forsinket i forhold til den

stigning i levetiden, som allerede har fundet sted. Som led i Velfærds- og Tilbagetrækningsaf-

talerne reguleres folkepensionsalderen med henblik på, at den gennemsnitlige pensionsperi-

odes længde gradvist føres tilbage til ca. samme niveau, som før den kraftige stigning i leve-

tiden satte ind. Denne regulering er en afgørende forudsætning for, at de offentlige finanser

er holdbare på langt sigt.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

117

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Figur 4.5

Antal år med efterløn og folkepension for

en 60-årig, 1990-2080

År

Figur 4.6

Højeste fuldførte uddannelse blandt

60-årige, 2010-2080

Pct.

100

2010

Pct.

100

2020

2030

Ufaglært

2040

2050

2060

2070

2080

LVU

1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Efterløn og folkepension

Folkepension

Uoplyst

Faglært

KVU/MMU

Anm.: I figur 4.5 er pensionsperioden opgjort som forskellen mellem den gennemsnitlige middellevetid for

60-årige og hhv. efterlønsalderen og folkepensionsalderen i det pågældende år. I figur 4.6 omfatter

ufaglærte personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Kilde: Egne beregninger på basis af seneste mellemfristede fremskrivning.

Ved uændrede pensionsindbetalinger (pr. arbejdsår) vil tendensen til længere gennemsnitligt

arbejdsliv og færre år som pensionist isoleret set trække i retning af at forbedre indkomstfor-

holdene for fremtidens pensionister. Effekten heraf vil være ganske betydelig. Fx vil en type-

person, der er født i 1960 og indbetaler 12 pct. af lønnen på en pensionsopsparing, have en

indkomstdækningsgrad på 77�½ pct. ved overgang til pension. For en tilsvarende person født i

1980 vil dækningsgraden øges til 84�½ pct. alene på grund af længere opsparingsperiode og

kortere udbetalingsperiode.

Frem mod 2060 sker der endvidere nogle forholdsvis markante forskydninger i de ældres

uddannelsessammensætning, som også vil påvirke det samlede billede af indkomstforholde-

ne blandt fremtidens pensionister (udover de indirekte virkninger på erhvervsdeltagelse og

tilbagetrækningstidspunkt). For eksempel øges andelen af 60-årige med en lang videregåen-

de uddannelse fra 7 pct. i 2017 til 27 pct. i 2060. I samme periode reduceres andelen af

ufaglærte 60-årige (inkl. uoplyst uddannelse) fra 34 pct. til 14 pct. i 2060 – dvs. mere end en

halvering

jf. figur 4.6.

I perioden efter 2060 er uddannelsesfordelingen i fremskrivningen

forholdsvis stabil. Det afspejler, at den forudsatte studieadfærd for de unge er stort set fuldt

indfaset i fremskrivningen for de 60-årige efter 2060.

Andelen af ufaglærte blandt de ældre reduceres kraftigt frem mod 2060. Det afspejler, at flere

af de uddannelsesparate fremover vil få fx en erhvervsfaglig uddannelse. Derfor er der udsigt

til, at den tilbageværende gruppe af ældre ufaglærte i fremtiden i gennemsnit vil have mindre

Typepersonen antages igennem arbejdslivet at have et lønniveau svarende til gennemsnittet for faglærte. Der

indbetales 12 pct. af lønnen i alle år fra 25 års alderen til pensionsalderen.

I resten af kapitlet er ufaglærte afgrænset som personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse,

herunder personer med uoplyst uddannelse.

118

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

gode forudsætninger for erhvervsdeltagelse – og dermed lavere beskæftigelsesfrekvens

igennem arbejdslivet – end tilfældet er i dag.

Dertil kommer, at herkomstsammensætningen blandt de ældre ufaglærte også ændres for-

holdsvis markant i fremskrivningen. I 2017 udgør indvandrere 11 pct. af de 60-årige ufaglær-

te, mens det i 2080 er 44 pct. blandt de ufaglærte 60-årige, der ikke er født i Danmark.

Også med hensyn til familiesammensætningen (par/enlige) peger fremskrivningen på en

række forskydninger. Udviklingen i andelen af ældre, der lever i par, afspejler grundlæggende

to modsatrettede tendenser. Tendensen til, at flere bor alene midt i livet, trækker i sagens

natur ned i andelen, der lever i par som ældre, mens den stigende levetid isoleret set bidra-

ger til at øge andelen, der bor i par, fordi der er større sandsynlighed for, at partneren er i live

på et givet alderstrin.

Fremskrivningen peger overordnet set på, at andelen af de 60-80-årige, der bor i par, falder i

fremskrivningsperioden, mens andelen for de over 80-årige stiger lidt,

jf. figur 4.7.

Med den

forudsatte stigning i pensionsalderen øges andelen af enlige frem mod 2080 for personer

over pensionsalderen.

Figur 4.7

Andel, der bor i parfamilie, fordelt på alder,

2017-2080

Pct.

60 62 64 66 68 70 72 74 76 78 80 82 84 86 88 90

2017

2030

2050

2080

Pct.

Figur 4.8

Fordeling af antal års beskæftigelse i de

seneste 38 år blandt 60-årige i 2050

Pct.

100

Ufaglært

0-9 år

Faglært KVU/MVU

10-19 år

20-29 år

LVU

30-34 år

I alt

35-38 år

Pct.

100

Anm.: I figur 4.7 er en parfamilie baseret på Danmarks Statistiks familietypebegreb. Dvs. ikke blot gifte og

registrerede partnere, men også samboende og samlevende betragtes som et par under givne

betingelser vedr. køns- og aldersforskel.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Indkomstforholdene for fremtidens pensionister afhænger bl.a. af graden af arbejdsmarkeds-

tilknytning i de erhvervsaktive aldre for de forskellige grupper. For alle 60-årige under ét viser

fremskrivningen, at lidt over 30 pct. i 2050 vil have været i beskæftigelse i næsten alle år

siden 2013 (mindst 35 år ud af 38 år). Omkring 56 pct. vil have været i beskæftigelse i mindst

For 60-årige under ét øges andelen af indvandrere fra 8 pct. til 15 pct. i perioden fra 2017 til 2080.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

119

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

30 år ud af de 38 år. I den modsatte ende er det 12 pct. af de 60-årige, der har et akkumule-

ret beskæftigelsesomfang på under 10 år i perioden,

jf. figur 4.8.

Der er imidlertid forholdsvis store forskelle i det akkumulerede beskæftigelsesomfang mellem

hoveduddannelsesgrupperne – navnlig mellem ufaglærte og personer med en erhvervskom-

petencegivende uddannelse. Blandt 60-årige ufaglærte (inkl. personer med uoplyst uddan-

nelse) peger fremskrivningen på, at det kun er 21 pct. af de 60-årige, der har været i beskæf-

tigelse i mindst 30 år ud af de seneste 38 år. Blandt 60-årige med en videregående uddan-

nelse i 2050 er den tilsvarende andel omkring 67 pct.

Da der typisk er en ret tæt sammenhæng mellem beskæftigelsesomfang og pensionsindbeta-

linger, vil den fremskrevne variation i beskæftigelsesomfang i stort omfang afspejle sig i

variationen i pensionsopsparingen. Forskelle i pensionsopsparingen afhænger selvsagt også

af pensionsbidragenes størrelse.

Fremskrivningen opgør også, hvor lang tid de enkelte personer skønnes at have opholdt sig i

Danmark. Dette har betydning for retten til folkepension (eventuel brøkpension) og i mange

tilfælde også for antal år med indbetaling til en arbejdsmarkedspension.

Der er forholdsvis

store forskelle i de fremskrevne opholdstidsfordelinger mellem ufaglærte og personer med en

erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt 60-årige ufaglærte er det eksempelvis 37

pct., der har opholdt sig i Danmark i mindre end 30 år ud af de seneste 38 år.

4.2 Fremtidige pensionsdepoter

Opgørelsen af de fremtidige individuelle pensionsdepoter bygger på en antagelse om, at

pensionsopsparingsadfærden fra 2012 – opdelt på køn, alder, uddannelse og arbejdsmar-

kedstilknytning - videreføres i hele fremskrivningsperioden.

På tilsvarende vis opgøres den enkeltes fremtidige ATP-depot ud fra de individuelle ATP-

indbetalinger, der følger af den forudsatte arbejdsmarkedstilknytning.

Fremskrivningen peger på, at der i årene fra 2017 til 2080 vil ske en gradvis stigning i størrel-

sen af det gennemsnitlige pensionsdepot – fortrinsvis blandt personer over 50 år. Denne

stigning afspejler først og fremmest modningen af pensionssystemet, det vil sige at flere og

flere har indbetalt til pension gennem et helt arbejdsliv. Pensionsdepoterne vokser også som

I fremskrivningen er der ved beregning af folkepension ikke eksplicit taget højde for ændringer i opholdstids-

fordelingen for fremtidige pensionister. Det skyldes, at fremskrivningen af opholdsfordelingen er usikkert be-

stemt, bl.a. fordi opholdstiden er opgjort som varigheden af seneste sammenhængende periode med bopæl i

Danmark. Personer med midlertidig bopæl i udlandet indgår således kun med opholdstiden for seneste bopælspe-

riode i Danmark.

Den høje andel skal blandt andet ses i lyset af, at indvandrere ofte står registreret med uoplyst uddannelse og

dermed indgår i gruppen af ufaglærte. Optælling af opholdstid og akkumuleret beskæftigelsesomfang er baseret

på seneste sammenhængende opholdsperiode i Danmark.

I praksis anvender ATP ikke individuelle pensionsdepoter, men det er i fremskrivningen konstrueret til analyse-

formål.

120

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

følge af, at forrentningen efter PAL-skat på langt sigt er lidt større end den forudsatte lønstig-

ningstakt.

Det samme billede gælder, når man ser på mediandepoter.

Udover modningen af arbejdsmarkedspensionerne indebærer forhøjelsen af pensionsalderen

også et betydeligt bidrag til den stigende depotopbygning i fremskrivningen. Det skyldes, at

der er flere år at spare op i, og at pensionsindbetalingerne forrentes i flere år. Stigningen i

(median) depoterne er forholdsvis markant i fremskrivningen,

jf. figur 4.9 og figur 4.10.

Figur 4.9

Gennemsnitligt pensionsdepot opdelt på

alder, 2017-2080 i 2017-niveau

Mio. kr.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

40 45

Alder

Mio. kr.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Figur 4.10

Median-pensionsdepot opdelt på alder,

2017-2080 i 2017-niveau

Mio. kr.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70

Alder

2017

2030

2050

2080

Mio. kr.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2017

2030

2050

2080

Anm.: Pensionsdepotet omfatter ratepension, livrente samt kapitaliseret værdi af ATP-tilsagn og

tjenestemandspensionsrettigheder.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Stigningen i depoterne afspejler også den forudsatte stigning i uddannelsesniveauet, som

isoleret set trækker i retning af større gennemsnitlig pensionsopsparing på grund af større

erhvervsdeltagelse, højere løn og højere gennemsnitlige bidragsprocenter (som er nødvendi-

ge for at sikre passende pensionsdækning, når modtagelsen af offentlige pensioner er lave-

re).

Andelen af 60-årige med relativt små pensionsdepoter (under 500.000 kr. i 2017-niveau)

ventes at falde markant. I 2017 er det omkring hver fjerde 60-årige, der har et pensionsdepot

under �½ mio. kr. (2017-niveau). I fremskrivningen falder denne andel til hhv. 13 og 11 pct. i

2050 og 2080. Modsat øges andelen af 60-årige med pensionsdepoter over 1�½ mio. kr. fra

31 pct. i 2017 til 58 pct. i 2080,

jf. figur 4.11.

Det historisk lave renteniveau antages gradvist at blive normaliseret frem mod 2025 på et niveau på 4,5 pct.

årligt. I denne periode er forrentningen efter PAL-skat lidt lavere end den forudsatte lønudvikling, hvilket bidra-

ger til, at de gennemsnitlige pensionsdepoter i 2030 omtrent er på niveau med de gennemsnitlige pensionsdepoter

i 2017 for personer under 50 år.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

121

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Figur 4.11

Pensionsdepot blandt 60-årige, 2017-2080 i 2017-niveau

Pct.

100

2017

Under 250.000

2030

¼ - �½ mio.

�½ - 1 mio.

2050

1 - 1�½ mio.

2080

Over 1�½ mio.

Pct.

100

Anm.: Se anmærkning til figur 4.9.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

I fremskrivningen er der forholdsvis store forskelle på størrelsen af pensionsdepoterne blandt

60-årige født i Danmark og 60-årige indvandrere. I 2050 er det fx 41 pct. af de 60-årige ind-

vandrere, der har et relativt lille pensionsdepot under �½ mio. kr., mens den tilsvarende andel

er 5 pct. for 60-årige født i Danmark,

jf. figur 4.12 og figur 4.13.

Denne markante forskel

afspejler, at indvandrere i gennemsnit har lavere erhvervsdeltagelse, lavere lønniveau og

lavere (pensions)bidragsprocent sammenlignet med danskfødte. Dertil kommer, at 60-årige

indvandrere i gennemsnit har opholdt sig i Danmark i kortere tid end personer født i Danmark

og dermed har haft færre år til at spare op til pension i Danmark.

122

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Figur 4.12

Pensionsdepot blandt 60-årige danskfødte,

2017-2080 i 2017-niveau

Pct.

100

2017

Under 250.000

1 - 1�½ mio.

2030

¼ - �½ mio.

Over 1�½ mio.

2050

2080

�½ - 1 mio.

Pct.

100

Figur 4.13

Pensionsdepot blandt 60-årige indvandrere,

2017-2080 i 2017-niveau

Pct.

100

2017

Under 250.000

1 - 1�½ mio.

2030

¼ - �½ mio.

Over 1�½ mio.

2050

2080

�½ - 1 mio.

Pct.

100

Anm.: Se anmærkning til figur 4.9. I figur 4.13 er indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande set under

ét. Den anvendte fremskrivningsmetode giver ikke umiddelbar mulighed for at foretage denne

opdeling. Analyser i kapitel 3 viser imidlertid, at det navnlig er indvandrere fra ikke-vestlige lande,

der i relativt begrænset omfang foretager pensionsopsparing.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Ikke overraskende er der på tværs af uddannelsesgrupperne forholdsvis store forskelle på,

hvor meget man har sparet op som 60-årig. Blandt ufaglærte 60-årige er det omkring 40 pct.,

der i 2017 har et pensionsdepot under �½ mio. kr. (2017-niveau), mens den tilsvarende andel

blandt 60-årige med en videregående uddannelse er 11 pct. og for faglærte omkring 20 pct.

Det afspejler både forskelle i typisk lønniveau, graden af arbejdsmarkedstilknytning samt

størrelsen af bidragsprocenter.

Frem mod 2050 reduceres andelen af 60-årige med relativt små pensionsdepoter for alle

hoveduddannelsesgrupper – bortset fra ufaglærte,

jf. figur 4.14 og figur 4.15.

Baggrunden for,

at andelen ikke falder blandt ufaglærte, er for det første, at en forholdsmæssig stor andel af

de ufaglærte 60-årige har opholdt sig i Danmark i færre år, fordi indvandrere udgør en større

andel af gruppen end i 2017. Dertil kommer, at erhvervsdeltagelsen blandt ufaglærte er bety-

deligt mindre end for personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Som tidli-

gere nævnt er der dog samtidig udsigt til markant færre ufaglærte fremover.

Det indgår i fremskrivningen, at forskellen i erhvervsdeltagelsen mellem ufaglærte og øvrige uddannelsesgrup-

per – alt andet lige – ventes at tiltage i takt med at uddannelsesniveauet generelt stiger og at indvandrere vil

udgøre en stigende andel af gruppen af ufaglærte.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

123

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Figur 4.14

Pensionsdepot blandt 60-årige opdelt på

uddannelse, 2017 i 2017-niveau

Pct.

100

Ufaglært

Under 250.000

1 - 1�½ mio.

Faglært

KVU/MVU

LVU

�½ - 1 mio.

¼ - �½ mio.

Over 1�½ mio.

Pct.

100

Figur 4.15

Pensionsdepot blandt 60-årige opdelt på

uddannelse, 2050 i 2017-niveau

Pct.

100

Ufaglært

Under 250.000

1 - 1�½ mio.

Faglært

KVU/MVU

LVU

�½ - 1 mio.

¼ - �½ mio.

Over 1�½ mio.

Pct.

100

Anm.: Se anmærkning til figur 4.9.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Set på tværs af befolkningen indebærer fremskrivningen samlet set, at pensionsdepoterne på

de enkelte alderstrin bliver gradvist mere ligeligt fordelt frem mod 2050. Navnlig for de ældre

aldersgrupper viser fremskrivningen en reduktion i de aldersspecifikke forskelle i størrelsen af

pensionsdepoterne,

jf. figur 4.16.

Figur 4.16

Aldersspecifikke forskelle i depotstørrelse målt ved Gini-koefficienten, 2017-2080

Pct.

2030

44 46

Alder

2050

Pct.

2017

2080

Anm.: Gini-koefficenten er angivet i procent.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

124

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Denne udvikling afspejler den gradvise modning af pensionssystemet. I perioden efter 2050

er de aldersspecifikke forskelle i depotstørrelserne omtrent uændret, hvilket afspejler, at

pensionssystemet i denne periode forventes at være næsten fuldt indfaset for så vidt angår

indbetalingerne op til pensionsalderen.

Pensionsudbetalinger

På baggrund af de fremskrevne pensionsdepoter er der foretaget en individuel beregning af

udbetalingsprofilen fra tilbagetrækningstidspunktet til det fremskrevne dødstidspunkt. Det

antages beregningsteknisk, at personer, der i fremskrivningen overgår til efterløn, påbegyn-

der udbetaling af ratepension, livrente og eventuel tjenestemandspension ved overgang til

efterløn. For alle øvrige antages pensionsudbetalingerne at begynde ved tidspunktet for

frivillig tilbagetrækning, dog senest ved folkepensionsalderen.

Pensionsudbetalingerne af livrenter er beregnet for 4 uddannelsesgrupper (ufaglærte, faglær-

te, KVU/MVU samt LVU), så der tages højde for forskellen i restlevetiden for de enkelte

grupper. Det indebærer, at ufaglærte vil få en lidt større årlig pensionsudbetaling pr. opsparet

krone end fx personer med en lang videregående uddannelse, der i gennemsnit har en læn-

gere forventet restlevetid. Med hensyn til ratepensionerne antages, at alle ratepensionsdepo-

ter bliver udbetalt over en periode på 15 år. Se appendiks 4A for en nærmere beskrivelse af

fremskrivningsmetoden.

Med udgangspunkt i disse beregningsprincipper er der en tydelig tendens til, at de gennem-

snitlige udbetalinger fra de opsparingsbaserede pensionsordninger (inkl. ATP) stiger i frem-

skrivningsperioden – navnlig i de første 15 år efter folkepensionsalderen. Knækket ved de 15

år efter folkepensionsalderen afspejler antagelsen om, at ratepensionerne udløber på dette

tidspunkt for alle – bortset fra efterlønsmodtagere og selvpensionerede, hvor eventuel rate-

pension udløber lidt tidligere,

jf. figur 4.17.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

125

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Figur 4.17

Gennemsnitlig pensionsudbetaling opdelt

på antal år efter folkepensionsalderen,

2017-2080, 2017-niveau

1.000 kr.

Tusinde

Figur 4.18

Gennemsnitlig pensionsudbetaling opdelt

på antal år efter folkepensionsalderen,

2050 og 2050-kohorte, 2017-niveau

1.000 kr.

Tusinde

1.000 kr.

220

200

180

160

140

120

100

1.000 kr.

220

200

180

160

140

120

100

220

200

180

160

140

120

100

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Antal år efter pension

2017

2030

2050

2080

220

200

180

160

140

120

100

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Antal år efter pension

2050

2050 - kohorte

Anm.: Pensionsudbetalingerne er i alle år modelberegnet på baggrund af pensionsdepot ved pensions-

alderen eller depot ved overgang til efterløn eller frivillig tilbagetrækning.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Den forholdsvis markante stigning i pensionsudbetalingerne i perioden fra 2050 til 2080 af-

spejler fortrinsvis længere opsparingsperiode (pga. højere pensionsalder), stigende uddan-

nelsesniveau samt modning af pensionssystemet. Dertil kommer, at den gennemsnitlige

udbetalingsperiode for livrenterne reduceres i fremskrivningen i takt med, at det forventede

antal år med folkepension aftager. Det bidrager også til højere gennemsnitlige udbetalinger.

De gennemsnitlige pensionsudbetalinger aftager med alderen,

jf. figur 4.17.

Det afspejler en

række forhold, herunder at yngre pensionister har haft en længere indbetalingsperiode end

ældre, og at uddannelsesniveauet blandt de yngre pensionister er højere end blandt de æl-

dre pensionister. Dertil kommer, at udbetalingerne af livrenterne beregningsteknisk antages

at blive indekseret med prisudviklingen efter tilbagetrækning, hvilket bidrager til en faldende

profil målt i lønkorrigerede enheder.

Ser man i stedet på udbetalingsprofilen for en kohorte, aftager udbetalingerne noget mindre

med alderen end i tværsnitsopgørelsen. Det skyldes, at forskelle i uddannelsesniveau og

tilbagetrækningsalder mv. derved elimineres,

jf. figur 4.18.

Som tidligere nævnt indebærer fremskrivningen en gradvis forhøjelse af pensionsalderen fra

de nuværende 65 år til 75�½ år i 2080. I de følgende figurer vises udbetalingsprofilerne i åre-

ne efter den gældende folkepensionsalder på et givet tidspunkt.

Både for ufaglærte og faglærte øges de opsparingsbaserede pensionsudbetalinger gradvist

over de kommende årtier. For ufaglærte er der imidlertid tale om et forholdsvist moderat løft i

pensionsudbetalingerne frem mod 2050 og 2080 målt i kroner (om end mere i pct. af indkom-

sten),

jf. figur 4.19 og figur 4.20.

126

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Figur 4.19

Gennemsnitlig pensionsudbetaling blandt

ufaglærte, 2017-niveau

1.000 kr.

Tusinde

Figur 4.20

Gennemsnitlig pensionsudbetaling blandt

faglærte, 2017-niveau

1.000 kr.

Tusinde

1.000 kr.

300

250

200

150

100

1.000 kr.

300

250

200

150

100

300

250

200

150

100

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Antal år efter pension

2017

2030

2050

2080

300

250

200

150

100

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Antal år efter pension

2017

2030

2050

2080

Anm.: Se figur 4.17.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Det afspejler blandt andet, at gruppen af ufaglærte i fremskrivningsperioden bliver en gradvist

mere ”selekteret” gruppe, med en stigende indvandrerandel og en svagere gennemsnitlig

tilknytning til arbejdsmarkedet frem mod pensionstidspunktet.

Blandt personer med en videregående uddannelse er der også en tendens til gennemsnitligt

højere pensionsudbetalinger på langt sigt (i 2080). Fremskrivningen viser imidlertid, at pensi-

onsudbetalingerne i de kommende årtier (frem mod 2050) ikke stiger systematisk i forhold til

2017 ud over, hvad der følger af den generelle velstandsstigning,

jf. figur 4.21 og figur 4.22.

Figur 4.21

Gennemsnitlig pensionsudbetaling blandt

KVU/MVU, 2017-niveau

1.000 kr.

Figur 4.22

Gennemsnitlig pensionsudbetaling blandt

LVU, 2017-niveau

1.000 kr.

350

300

250

200

150

100

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Antal år efter pension

2017

2030

2050

2080

Tusinde

300

250

200

150

100

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Antal år efter pension

2017

2030

2050

2080

Tusinde

350

300

250

200

150

100

350

300

250

200

150

100

Anm.: Se figur 4.17.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

127

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Det afspejler blandt andet, at den relativt lille gruppe af nuværende ældre pensionister med

videregående uddannelser har haft gunstige opsparingsbetingelser i kraft af relativt høj for-

rentning og ingen eller lav beskatning af afkastet på pensionsopsparingen. Det bemærkes, at

gruppen af ældre pensionister med en lang videregående uddannelse er relativt lille i starten

af fremskrivningsperioden – og derfor afspejler en snæver gruppe med formentlig højere

gennemsnitlige livsindkomster (fx tidligere læger, advokater mv.), end det kan forventes for

fremtidens pensionister med lange videregående uddannelser.

Fremskrivningen peger på, at forskellene i udbetalinger fra de opsparingsbaserede pensi-

onsordninger reduceres forholdsvis markant fremadrettet. Målt ved den aldersspecifikke Gini-

koefficient reduceres forskellene i det første år efter folkepensionsalderen fra knap 54 pct. i

2017 til omkring 37 pct. i 2050. For de ældre pensionister viser fremskrivningen en endnu

større reduktion i forskellene,

jf. figur 4.23.

Figur 4.23

Aldersspecifik fordeling af private

pensionsudbetalinger målt ved

Gini-koefficienten, 2017-2080

Pct.

100

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Antal år efter pension

2017

2030

2050

2080

Pct.

100

Figur 4.24

Aldersspecifik fordeling af private

pensionsudbetalinger målt ved

Gini-koefficienten, 2000-2014

Pct.

100

66 68 70 72 74 76 78 80 82 84 86 88 90

Alder

2000

2007

2014

Pct.

100

Anm.: Gini-koefficienten er beregnet indenfor hvert af de enkelte alderstrin i de pågældende år og er

angivet i procent.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Tendensen til, at forskellene i pensionsudbetalingerne reduceres i fremskrivningen, er en

fortsættelse af den historiske udviklingstendens, hvor disse forskelle også er blevet reduce-

ret. Fra 2000 til 2014 er forskellene (målt ved Gini-koefficienten) blandt de 68-årige fx reduce-

ret fra 72 pct. til 59 pct. – dvs. med 13 pct.-point på 12 år,

jf. figur 4.24.

4.3 Offentlige pensionsydelser

På baggrund af blandt andet de individuelt fremskrevne pensionsudbetalinger foretages en

modelberegning af udbetalingen af social pension. I beregningen indgår endvidere antagel-

ser om de fremtidige samlivsforhold blandt de ældre (enlige/par).

128

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Antagelserne om øvrige indkomst- og formueforhold, herunder kapitalindkomst, arbejdsind-

komst mv., er ligeledes baseret på de fremskrevne livsforløb.

Fremskrivningen peger på, at der fra 2017 til 2050 næsten sker en halvering af gruppen af

pensionister, der er berettiget til fuldt pensionstillæg, mens andelen, der modtager pensions-

tillæg under aftrapning, er stigende. Det aflaster isoleret set de offentlige finanser, men bidra-

ger også til en stigning i gruppen af pensionister med høje sammensatte marginalprocenter

på privat pensionsudbetaling,

jf. figur 4.25.

Skattereformen fra 2012 indebærer en forlængel-

se af aftrapningsintervallet for pensionstillægget frem mod 2023, som også bidrager til stig-

ningen i andelen af pensionister med pensionstillæg under aftrapning.

Figur 4.25

Modtagere af pensionstillæg – alle personer

over folkepensionsalderen, 2017-2080

Pct.

100

2017

Fuldt

2030

Delvist

2050

2080

Helt aftrappet

Pct.

100

Figur 4.26

Modtagere af pensionstillæg – første år efter

folkepensionsalderen, 2017-2080

Pct.

100

2017

Fuldt

2030

Delvist

2050

2080

Helt aftrappet

Pct.

100

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Andelen, der har tilstrækkeligt store pensionsudbetalinger til, at de ikke er berettiget til pensi-

onstillæg, er i fremskrivningen næsten konstant frem til 2050. I perioden fra 2050 til 2080 sker

der omtrent en fordobling i andelen, der ikke er berettiget til pensionstillægget.

I det første år som pensionist er det generelt en mindre andel, der er berettiget til fuldt pensi-

onstillæg, og flere er slet ikke berettiget til pensionstillæg. Det skyldes bl.a., at en del pensio-

nister har arbejdsindkomst i de første år efter folkepensionsalderen, men det afspejler også,

at pensionsudbetalinger typisk er højere for denne gruppe end blandt de ældre pensionister.

Dertil kommer, at pensionsudbetalinger typisk ikke vokser med lønudviklingen efter overgang

til pension, hvilket isoleret set bidrager til at andelen, der modtager pensionstillæg øges med

alderen fordi beløbsgrænser, herunder bortfaldsgrænsen for pensionstillægget, reguleres

med lønudviklingen/satsreguleringen.

Udviklingstendensen er overordnet den samme som for alle pensionister under ét – dvs.

færre vil fremover være berettiget til fuldt pensionstillæg, og flere vil frem mod 2050 modtage

pensionstillæg under aftrapning i det første år efter folkepensionsalderen,

jf. figur 4.26.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

129

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Andelen, der modtager pensionstillæg, stiger med antallet af år efter folkepensionsalderen.

Det gælder både i 2017 og 2050,

jf. figur 4.27 og figur 4.28.

Figur 4.27

Modtagere af pensionstillæg opdelt på antal

år efter folkepensionsalder, 2017

Pct.

100

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Antal år efter pension

Fuldt

Delvist

Helt aftrappet

Pct.

100

Figur 4.28

Modtagere af pensionstillæg opdelt på antal

år efter folkepensionsalder, 2050

Pct.

100

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Antal år efter pension

Fuldt

Delvist

Helt aftrappet

Pct.

100

Anm.: Levetidsindekseringen af folkepensionsalderen indebærer, at der i figur 4.28 ikke er nogen personer,

som i 2050 overgik til folkepension 5, 10, 15 eller 20 år før, idet det netop er i 2045, 2040, 2035 og

2030, at folkepensionsalderen hæves med ét år som følge af levetidsindeksering.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Denne sammenhæng afspejler blandt andet, at yngre pensionister i gennemsnit har større

pensionsudbetalinger end ældre. Det afspejler også, at andelen af enlige stiger med alderen.

I perioden fra 2017 til 2080 reduceres andelen af pensionister, der er berettiget til ældre-

check fra omkring 20 pct. til 10 pct. Det er navnlig gruppen, der er berettiget til fuld ældre-

check, som reduceres markant,

jf. figur 4.29.

130

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Figur 4.29

Modtagere af ældrecheck – alle personer

over folkepensionsalderen, 2017-2080

Pct.

100

2017

Fuldt

2030

Delvist

2050

2080

Helt aftrappet

Pct.

100

Figur 4.30

Modtagere af ældrecheck – første år efter

folkepensionsalderen, 2017-2080

Pct.

100

2017

Fuldt

2030

Delvist

2050

2080

Helt aftrappet

Pct.

100

Anm.: Helt aftrappet omfatter også pensionister, der ikke modtager ældrecheck på grund af formue.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Blandt de personer, der lige har nået folkepensionsalderen i 2050 og 2080, er det en lille

andel, der er berettiget til ældrecheck – og ganske få er berettiget til fuld ældrecheck ifølge

fremskrivningen,

jf. figur 4.30.

Også for ældrechecken er der i dag (2017) en tendens til, at andelen af modtagere er størst

blandt de ældre pensionister,

jf. figur 4.31.

Figur 4.31

Modtagere af ældrecheck opdelt på antal

år efter folkepensionsalder, 2017

Pct.

100

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Antal år efter pension

Fuldt

Delvist

Helt aftrappet

Pct.

100

Figur 4.32

Modtagere af ældrecheck opdelt på antal

år efter folkepensionsalder, 2050

Pct.

100

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Antal år efter pension

Fuldt

Delvist

Helt aftrappet

Pct.

100

Anm.: Se anmærkning til figur 4.28 og figur 4.30.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

131

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

I 2050 viser fremskrivningen som nævnt, at det er en begrænset gruppe på ca. 16 pct. af

pensionisterne, der er berettiget til ældrecheck. Der er dog også i 2050 en tendens til, at

andelen, der modtager ældrecheck, er størst blandt de ældre pensionister,

jf. figur 4.32.

Tendensen til, at en stigende andel af pensionisterne fremover vil modtage reduceret pensi-

onstillæg, gælder både for enlige og par,

jf. figur 4.33.

I perioden fra 2017 til 2050 viser frem-

skrivningen, at andelen af enlige, der modtager pensionstillæg under aftrapning, omtrent

fordobles. Andelen af enlige, der slet ikke modtager pensionstillægget stiger derimod kun lidt.

Figur 4.33

Modtagere af pensionstillæg i 2017 og 2050

opdelt på enlige/par

Pct.

100

Enlig, 2017

Fuldt

Enlig,2050

Delvist

Par, 2017

Par, 2050

Pct.

100

Figur 4.34

Modtagere af ældrecheck i 2017 og 2050

opdelt på enlige/par

Pct.

100

Enlig, 2017

Fuldt

Enlig,2050

Delvist

Par, 2017

Par, 2050

Pct.

100

Helt aftrappet

Anm.: Se anmærkning til figur 4.27.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Faldet i andelen af pensionister, der modtager ældrecheck, gælder ligeledes både for par og

enlige,

jf. figur 4.34.

Det er navnlig blandt pensionister med en faglært uddannelse, at færre fremover vil modtage

fuldt pensionstillæg. Det skyldes, at en relativt stor del af de faglærte i 2050 vil have sparet

tilstrækkeligt op til, at de er ”rykket op” i aftrapningsintervallet for pensionstillægget. Andelen

af faglærte, der modtager pensionstillæg under aftrapning, stiger således forholdsvist kraftigt i

fremskrivningen. Det tilsvarende mønster genfindes – i lidt mindre grad – for ufaglærte og for

personer med videregående uddannelse,

jf. figur 4.35.

132

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Figur 4.35

Modtagere af pensionstillæg opdelt på

uddannelse, 2017 og 2050

Pct.

100

Ufaglært,2017

Ufaglært, 2050

Faglært, 2017

Faglært, 2050

KVU/MVU, 2017

KVU/MVU, 2050

LVU, 2017

LVU,2050

Figur 4.36

Modtagere af ældrecheck opdelt på

uddannelse, 2017 og 2050

Pct.

100

Pct.

100

Ufaglært,2017

Ufaglært, 2050

Faglært, 2017

Faglært, 2050

KVU/MVU, 2017

KVU/MVU, 2050

LVU, 2017

LVU,2050

Pct.

100

Fuldt

Delvist

Helt aftrappet

Fuldt

Delvist

Helt aftrappet

Anm.: Se anmærkning til figur 4.27. Da der i udgangsåret ikke foreligger uddannelsesoplysninger for

personer over 89 år, er opgørelsen begrænset til de årgange, der højst kan have været på

folkepension i 10 år.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

For pensionister med lange videregående uddannelser viser fremskrivningen, at andelen, der

slet ikke modtager pensionstillæg, er omtrent uændret. Derimod reduceres andelen, der er

berettiget til fuldt pensionstillæg, fordi flere har sparet op.

Fremskrivningen viser, at det i 2050 stort set kun vil være ufaglærte og en lille gruppe faglær-

te, der modtager ældrecheck,

jf. figur 4.36.

I fremskrivningen er det navnlig blandt personer, der er født i Danmark, at andelen med fuldt

pensionstillæg og ældrecheck reduceres,

jf. figur 4.37 og figur 4.38.

Det afspejler blandt

andet, at modningen af pensionssystemet ikke har helt samme effekt på indvandreres pensi-

onsforhold som for danskfødte – bl.a. på grund af en lavere beskæftigelsesfrekvens, højere

andel selvstændige samt at en større andel af indvandrere ikke indbetaler til en arbejdsgiver-

administreret pensionsordning. Fremskrivningen viser desuden, at mens det i 2017 er om-

kring 7 pct. af pensionisterne med fuld ældrecheck, der er indvandrere, er det i 2050 mere

end hver tredje modtager, der er indvandrer.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

133

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Figur 4.37

Modtagere af pensionstillæg i 2017 og 2050

opdelt på herkomst

Pct.

100

Danskfødte, Danskfødte, Indvandrere, Indvandrere,

2017

2050

2017

2050

Fuldt

Delvist

Helt aftrappet

Pct.

100

Figur 4.38

Modtagere af ældrecheck i 2017 og 2050

opdelt på herkomst

Pct.

100

Danskfødte, Danskfødte, Indvandrere, Indvandrere,

2017

2050

2017

2050

Fuldt

Delvist

Helt aftrappet

Pct.

100

Anm.: Se anmærkning til figur 4.28.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Det bemærkes, at fremskrivningen af indvandreres indkomstforhold som pensionist er behæf-

tet med særlig stor usikkerhed, fordi resultaterne er følsomme overfor antagelser om fx op-

holdstid samt depot ved ankomst til Danmark.

Boligforbrug og boligydelse

Pensionister, der bor i lejebolig, kan modtage boligydelse. I 2017 er det omkring 45 pct. af

pensionisterne, der bor i lejebolig. Andelen er stigende med alderen.

Fremadrettet ventes andelen af pensionister, der bor til leje, at stige til godt 50 pct. Denne

stigning skyldes den ændrede alderssammensætning, der følger af stigende levetid og højere

folkepensionsalder, men afspejler også, at andelen af enlige blandt pensionister stiger i frem-

skrivningen.

Andelen af pensionister i lejebolig, der modtager boligydelse, falder fra omkring 60 pct. i 2017

til under 40 pct. i 2080. Det afspejler et stigende indkomstniveau blandt lejere på grund af

højere private pensionsudbetalinger.

Målt som andel af

alle

pensionister reduceres andelen, der modtager boligydelse dog noget

mindre. Det skyldes, at der som nævnt er en underliggende stigning i andelen af lejere og

enlige blandt pensionister,

jf. figur 4.39.

I dag er det sådan, at jo længere tid man har været

pensionist, jo større er sandsynligheden for at bo til leje og modtage boligydelse. Denne

sammenhæng ventes også at gælde fremover,

jf. figur 4.40.

134

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Figur 4.39

Andel pensionister, der modtager

boligydelse, 2017-2080

Figur 4.40

Andel af pensionister i lejebolig,der

modtager boligydelse, opdelt efter antal år

efter folkepensionsalderen, 2017-2080

Pct.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Antal år efter pension

2017

2030

2050

2080

Pct.

2017

2030

Alle pensionister

2050

2080

Lejere

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

De højere fremtidige pensionsudbetalinger og dermed indkomster betyder ikke blot, at bolig-

ydelsen falder bort for en stigende andel af pensionisterne. Der vil også være en større an-

del, der vil få aftrappet boligydelsen som følge af højere indkomst. Det reducerer de offentlige

udgifter, men indebærer også, at flere pensionister oplever høje sammensatte marginalpro-

center.

Det gælder navnlig de pensionister, der kan forventes at modtage både boligydelse og pen-

sionstillæg/ældrecheck under aftrapning. I fremskrivningen øges andelen, der

både

oplever

aftrapning af social pension

modtager boligydelse fra 8 pct. i 2017 til 17 pct. i 2050. Denne

stigning afspejler fortrinsvis, at en stigende andel af pensionisterne modtager pensionstillæg

under aftrapning frem mod 2050.

Samtidig viser fremskrivningen, at der frem mod 2050 vil være en stigende andel af pensioni-

sterne, der

enten

oplever aftrapning af social pension (pensionstillæg/ældrecheck)

eller

bo-

ligydelse,

jf. figur 4.41.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

135

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Figur 4.41

Andel pensionister der modtager boligydelse og/eller pensionstillæg/ældrecheck under

aftrapning, 2017-2080

Pct.

100

2017

Pensionstillæg og boligydelse

2030

Kun boligydelse

2050

Kun pensionstillæg

2080

Hverken pensionstillæg eller boligyd.

Pct.

100

Anm.: Eventuel aftrapning af ældrecheck er medtaget under pensionstillæg.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

4.4 Udvikling i indkomstsammensætning og

dækningsgrad

Den gradvise modning af pensionssystemet indebærer, at udbetalinger fra de opsparingsba-

serede pensionsordninger udgør en stadig stigende andel af pensionisternes indkomster i

fremskrivningen. Samtidig vil forhøjelsen af folkepensionsalderen – alt andet lige – trække i

samme retning på grund af større pensionsopsparinger gennem et længere arbejdsliv.

Fremskrivningen viser, at umiddelbart efter folkepensionsalderen udgør de private pensions-

udbetalinger (ekskl. ATP) lidt under 42 pct. af den samlede bruttoindkomst

i 2050, mens den

tilsvarende andel i 2017 er 28 pct. Derimod vil den sociale pension (folkepension og ældre-

check) fremover udgøre en mindre andel af den samlede bruttoindkomst, idet færre som

nævnt vil modtage (fuldt) pensionstillæg, og færre vil modtage ældrecheck,

jf. figur 4.42 og

figur 4.43.

Både nu og i 2050 gælder dog, at den sociale pension får tiltagende betydning, jo

flere år, der er gået efter folkepensionsalderen.

Bruttoindkomsten består i denne opgørelse af social pension, boligydelse, ATP, private pensionsudbetalinger

samt arbejdsindkomst.

136

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Figur 4.42

Indkomstsammensætning blandt

pensionister opdelt på antal år efter

folkepensionsalderen, 2017

1.000 kr.

350

300

250

200

150

100

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Antal år efter pension

Socialpensions

Privat pension

Boligyd.

Arbejdsindkomst

ATP

1.000 kr.

350

300

250

200

150

100

Figur 4.43

Indkomstsammensætning blandt

pensionister opdelt på antal år efter

folkepensionsalderen, 2050

1.000 kr.

350

300

250

200

150

100

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Antal år efter pension

Social pension

Privat pension

Boligyd.

Arbejdsindkomst

ATP

1.000 kr.

350

300

250

200

150

100

Anm.: Individuelle indkomster før skat. Kapitalindkomst er ikke medtaget. Se anmærkning til figur 4.28.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Ændringer i indkomstsammensætningen for pensionisterne viser sig navnlig for pensionister

med indkomster i midten eller i den lave ende af indkomstfordelingen. Fra 1.-6. indkomstdecil

reduceres den sociale pensions andel af den samlede indkomst med mellem 16 og 22 pct.-

point i perioden fra 2017 til 2050, når man ser på indkomstforholdene for personer, der lige er

overgået til pension.

Modstykket til den lavere indkomstandel, der kommer fra social pension, er en omtrent tilsva-

rende stigning i indkomstandelen fra privat pension og ATP set under ét,

jf. figur 4.44 og figur

4.45.

Det er imidlertid fortsat i 2050 den sociale pension, der udgør hovedparten af indkomst-

grundlaget for ”nye” pensionister i den lave ende af indkomstfordelingen.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

137

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Figur 4.44

Indkomstsammensætning blandt nye

pensionister (66-årige) i 2017, opdelt på

indkomstdeciler

Pct.

100

Boligyd.

Arbejdsindkomst

ATP

Social pension

Privat pension

Pct.

100

Figur 4.45

Indkomstsammensætning blandt nye

pensionister (73-årige) i 2050, opdelt på

indkomstdeciler

Pct.

100

ATP

Social pension

Privat pension

Boligyd.

Arbejdsindkomst

Pct.

100

Anm.: Indkomstgrupperne (deciler) er dannet på baggrund af indkomsten efter skat blandt pensionister.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

For de højeste indkomstgrupper blandt pensionister, der lige er gået på pension, er der lige-

ledes en tendens til, at de private pensionsudbetalinger udgør en stigende andel af indkom-

sten, men for disse grupper er forskydningerne mindre markante.

Ser man på hele gruppen af pensionister (og ikke kun det første år efter pensionering), gen-

findes således et tilsvarende udviklingsmønster, med særligt store forskydninger i indkomst-

andelene (fra social pension til privat pension) i den midterste og lave ende af indkomstforde-

lingen blandt pensionister,

jf. figur 4.46 og figur 4.47.

Figur 4.46

Indkomstsammensætning for personer over

folkepensionsalderen, 2017

Pct.

100

ATP

Social pension

Privat pension

Boligyd.

Arbejdsindkomst

Pct.

100

Figur 4.47

Indkomstsammensætning for personer over

folkepensionsalderen, 2050

Pct.

100

ATP

Social pension

Privat pension

Boligyd.

Arbejdsindkomst

Pct.

100

Anm.: Se anmærkning til figur 4.44.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

138

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

En opdeling på hoveduddannelsesgrupperne viser, at det navnlig er blandt faglærte og ufag-

lærte, at folkepensionens andel af den samlede indkomst reduceres fra 2017 til 2050. Blandt

pensionister med videregående uddannelser er der ligeledes en tendens til, at den sociale

pension udgør en faldende andel af den samlede indkomst, men her er ændringerne ikke så

store,

jf. figur 4.48 og figur 4.49.

Figur 4.48

Indkomstsammensætning blandt

pensionister opdelt på uddannelse, 2017

Pct.

100

Ufaglært

Social pension

Privat pension

Faglært

Boligyd.

Arbejdsindkomst

KVU/MVU

LVU

ATP

Pct.

100

Figur 4.49

Indkomstsammensætning blandt

pensionister opdelt på uddannelse, 2050

Pct.

100

Ufaglært

Social pension

Privat pension

Faglært

Boligyd.

Arbejdsindkomst

KVU/MVU

ATP

LVU

Pct.

100

Anm.: Se anmærkning til figur 4.35.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Tendensen til, at social pension vil udgøre en mindre andel af indkomsten blandt pensionister

fremover, viser sig både for enlige og for par,

jf. figur 4.50 og figur 4.51.

Figur 4.50

Indkomstsammensætning blandt

pensionister opdelt på enlige og par, 2017

Pct.

100

Enlig

Social pension

Privat pension

Boligyd.

Arbejdsindkomst

Par

ATP

Pct.

100

Figur 4.51

Indkomstsammensætning blandt

pensionister opdelt på enlige og par, 2050

Pct.

100

Enlig

Social pension

Privat pension

Boligyd.

Arbejdsindkomst

Par

ATP

Pct.

100

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

139

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Udviklingen i indkomstforskellene

Fremskrivningen viser, at der frem mod 2050 vil være en tendens til, at indkomstforskellene

målt ud fra den individuelle disponible indkomst vil falde,

jf. figur 4.52.

Figur 4.52

Indkomstforskelle (målt ved Gini-koefficienten) blandt alle personer over

folkepensionsalderen, 2017 -2080

Pct.

2017

2030

2050

2080

Pct.

Anm.: Er beregnet på baggrund af den individuelle indkomst efter skat. Niveauet er derfor højere end i de

sædvanlige opgørelser baseret på den husstandsækvivalerede disponible indkomst.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Det afspejler først og fremmest, at modningen af pensionssystemet bidrager til at øge ind-

komsterne procentvist mest i den midterste del af indkomstfordelingen. Det skal ses i sam-

menhæng med, at indkomstforskellene blandt pensionister allerede i dag er lavere end ind-

komstforskellene i de erhvervsaktive aldersgrupper.

I perioden fra 2050 til 2080 viser fremskrivningen dog en vis stigning i indkomstforskellene

blandt pensionister. Denne stigning afspejler blandt andet, at senere tilbagetrækningsalder –

alt andet lige – underliggende bidrager til at øge indkomstforskellene blandt pensionister. Det

skyldes, at personer, der overvejende er i beskæftigelse frem til pensionsalderen, har stadig

længere opsparingsperiode ved stigende pensionsalder, og det bidrager til at øge de relative

indkomstforskelle blandt pensionister.

Det skal bemærkes, at fremskrivningen er baseret på en række metodemæssige valg og

beregningsantagelser, som kan påvirke fremskrivningen af indkomstforskellene. Det drejer

sig blandt andet om antagelsen om, at der beregnes social pension for alle over pensionsal-

deren, alle antages (beregningsteknisk) at opfylde bopælskriteriet samt usikkerhed vedrøren-

de pensionsdepoter for indvandrere. Dertil kommer, at den anvendte metode til konstruktion

af livsforløb kan have en tendens til at undervurdere yderpunkterne i indkomstfordelingen,

dvs. hvor mange, der står med en meget lille eller meget stor pensionsformue ved overgang

til pensionisttilværelsen.

140

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Udviklingen i dækningsgraderne

Fremskrivningen viser en stigning i den gennemsnitlige dækningsgrad ved overgang til pen-

sion,

jf. figur 4.53.

Denne udvikling afspejler bl.a. konsekvenserne af modningen af pensions-

systemet og længere opsparingsperioder på grund af højere pensionsalder. Dertil kommer, at

med stigningen i pensionsalderen reduceres det forventede antal år med folkepension i frem-

skrivningen, og det bidrager isoleret set til at øge den årlige udbetaling fra livrenter på grund

af kortere (forventet) udbetalingsperiode. Dækningsgraden er som udgangspunkt opgjort

efter samme principper som i kapitel 2, men med visse forskelle bl.a. i indkomstafgrænsning.

Det indebærer, at niveauerne for dækningsgraderne ikke fuldt ud svarer til opgørelserne i

kapitel 2.

jf. boks 4.3.

Analyserne vedrørende dækningsgrader i kapitel 2 viste en forholdsvis stor variation i de

(historiske) individuelle dækningsgrader ved overgang til pension. Denne variation viderefø-

res i fremskrivningen. Fremskrivningen peger på, at en stigende andel pensionister fremover

vil opleve dækningsgrader omkring eller over 100 pct. I 2050 er det dog fortsat mere end

halvdelen af pensionisterne, der har dækningsgrader under 75 pct.,

jf. figur 4.54.

Figur 4.53

Gennemsnitlig dækningsgrad ved overgang

til pension

Pct.

100

2025

2050

2080

Pct.

100

Figur 4.54

Fordeling af dækningsgrader ved overgang

til pension

Pct.

100

2025

Under 50 pct.

90-100 pct.

2050

50-75 pct.

Over 100 pct.

2080

75-90 pct.

Pct.

100

Anm.: Se boks 4.3.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

I fremskrivningen øges dækningsgraderne for alle hoveduddannelsesgrupper, men stignin-

gen er størst blandt ufaglærte og faglærte,

jf. figur 4.55.

Det afspejler som udgangspunkt, at

bidraget til de stigende dækningsgrader fra modningen af pensionssystemet er størst for

faglærte og ufaglærte med permanent tilknytning til arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at der i

fremskrivningen er en stigende andel af ufaglærte, der ikke er i beskæftigelse før overgangen

til folkepension. Det bidrager ligeledes til højere dækningsgrader for denne gruppe, fordi

personer, der modtager overførselsindkomst, typisk har en relativt høj dækningsgrad ved

overgangen til pension.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

141

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Figur 4.55

Gennemsnitlig dækningsgrad opdelt på

uddannelse

Pct.

160

140

120

100

Ufaglært

2025

Faglært

KVU/MVU

2050

LVU

2080

Pct.

160

140

120

100

Figur 4.56

Gennemsnitlig dækningsgrad opdelt på

indkomstdecil før overgang til pension

Pct.

160

140

120

100

Indkomstdecil

2050

Pct.

160

140

120

100

2025

2080

Anm.: I figur 4.56 er indkomstdecilet dannet på baggrund af den gennemsnitlige årlige indkomst efter skat i

det 6., 7. og 8. år før pensionsalderen. Se boks 4.3.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

I fremskrivningen er der forholdsvis store forskelle på dækningsgraderne på tværs af ind-

komstgrupperne,

jf. figur 4.56.

Personer, der har en relativt lav indkomst i årene inden pensi-

on, har i hele fremskrivningsperioden i gennemsnit en højere dækningsgrad end personer,

der har en relativt høj indkomst. Denne sammenhæng blev belyst i kapitel 2 på baggrund af

historiske data for 68-årige i 2013.

Fremskrivningen viser, at dækningsgraden øges for alle indkomstgrupper, men stigningen er

størst i den laveste halvdel af indkomstfordelingen (2.-4. indkomstdecil).

Det skal understreges, at fremskrivningen af dækningsgraderne for fremtidens pensionister

er følsomme over for de konkrete beregningsantagelser. I fremskrivningen er det fx bereg-

ningsteknisk antaget, at alle påbegynder udbetaling af ratepension og livrente ved folkepen-

sionsalderen (eller ved overgang til efterløn eller frivillig tilbagetrækning før pensionsalderen).

I det omfang flere – i fravær af nye tiltag – påbegynder udbetaling af rate- og livrentepension

før folkepensionsalderen, kan det bidrage til at dæmpe stigningen i dækningsgraden fremad-

rettet.

142

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 4

Fremtidige pensionisters indkomster

Boks 4.3

Beregning af dækningsgrader

Ved beregning af dækningsgrader skal der foretages en række metodemæssige valg, der kan påvirke

resultaterne. Det drejer sig fx om:



Valg af indkomstbegreb

Hvilke aldersgrupper der danner grundlag for beregningen af indkomstforholdene som pensionist og i

de erhvervsaktive aldersgrupper

Om beregningen foretages på individniveau eller på familieniveau (via ækvivalering)

Om der er særlige grupper, der udelades af analysen (fx pensionister, der fortsætter med at arbejde og

har en relativt høj erhvervsindkomst)

I denne analyse er dækningsgraden beregnet som indkomsten i det 3. år efter pensionsalderen målt i

forhold til den enkeltes gennemsnitlige indkomst i perioden 6-8 år før folkepensionsalderen. Personer med

arbejdsindkomster over 10.000 kr. (2012 niveau) som pensionist er ikke medtaget. Derudover er personer

med ekstreme dækningsgrader (negative eller over 200 pct.) udeladt.

I den konkrete fremskrivningsmodel er dækningsgraderne desuden påvirket af en række modeltekniske for-

hold, herunder antagelsen om at ratepensioner udbetales fra folkepensionsalderen over en 15-årig periode.

Hvis man alternativt havde valgt at udbetale ratepensionerne over en 10-årig periode, ville de beregnede

dækningsgrader blive højere.

Det skal understreges, at der knytter sig særlig stor usikkerhed til fremskrivningerne af dækningsgraderne i

fremskrivningen. Det skyldes blandt andet, at der med de nuværende fremskrivningsprincipper er for store

”spring” i kapitalindkomsten for de simulerede individer år for år.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

143

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel

Fejl!

Ingen tekst

med den

anførte

typografi i

dokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 4A

Metode til fremskrivning af pensionisters indkomster

4A. Metode til fremskrivning

af pensionisters indkomster

Nyt kapitel

Indkomstforholdene blandt fremtidens pensionister afhænger af en lang række forhold, her-

under modningen af arbejdsmarkedspensionerne, omfanget af privat pensionsopsparing,

udviklingen i tilbagetrækningsmønsteret, uddannelsesniveauet, levetiden, ind- og udvan-

dringsmønsteret, familiestrukturen og boligsituation for pensionister fremover.

Med henblik på at lave fremskrivninger af indkomstforholdene for pensionister – fx indkomst-

sammensætning og indkomstforskelle – er der derfor udarbejdet fremskrivninger på individni-

veau for alle disse forhold. Disse fremskrivninger er i sagens natur usikre og er baseret på en

række beregningstekniske antagelser. Formålet med fremskrivningerne er således ikke at

udarbejde en egentlig prognose for indkomstforholdene for fremtidens pensionister, men

derimod at belyse nogle af de centrale tendenser, der tegner sig for fremtidens pensionister

som følge af længere levetid, senere tilbagetrækning, modning af arbejdsmarkedspensioner-

ne, stigende uddannelsesniveau mv.

I forhold til den demografiske udvikling samt udviklingen i befolkningens arbejdsmarkedstil-

knytning, tilbagetrækning og uddannelsesniveau, afspejler de individbaserede fremskrivnin-

ger samme antagelser, som den makroøkonomiske fremskrivning, der lå til grund for 2025-

planen fra 2016 (eksklusiv reformeffekter). Der er desuden anvendt samme antagelser om

rente, produktivitet og inflation som i denne makroøkonomiske fremskrivning.

Der er imidlertid ikke fuld overensstemmelse imellem de to fremskrivninger på alle punkter.

Fx kan der være forskelle i fremskrivningen af henholdsvis de samlede private pensionsind-

betalinger og udbetalinger samt fremskrivningen af udgifter til folkepension og boligydelse.

Disse forskelle afspejler bl.a., at der i den individbaserede fremskrivning er foretaget en ek-

splicit fremskrivning af familiestrukturen for fremtidens pensionister (fordeling på enlige og

par), som ikke nødvendigvis afspejler de implicitte antagelser, der er gjort i den makroøko-

nomiske fremskrivning – fx ved fremskrivning af udgifter til folkepension og boligydelse.

Den individbaserede fremskrivningsmodel består af en række delmodeller, der kort er be-

skrevet nedenfor. Det bemærkes, at alle tal i kapitlet som udgangspunkt er modelberegnet,

herunder også tal for 2017. Det indebærer, at der kan optræde forskelle mellem de viste tal

for 2017 og de faktiske tal for 2017. Baggrunden for at der som startår er valgt at vise model-

baserede tal er, at det derved i højere grad bliver muligt at belyse effekten af strukturelle

ændringer i fremskrivningen – fx højere uddannelsesniveau, højere pensionsalder, modning

af pensionssystemet mv.

Arbejdsmarkedsforløb

For at kunne belyse variationen i indkomsterne for fremtidens pensionister, er der med ud-

gangspunkt i registeroplysninger for 1/3 af befolkningen fra 2012 dannet fremadrettede indi-

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

145

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 4A

Metode til fremskrivning af pensionisters indkomster

viduelle livsforløb med oplysninger om bl.a. uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, er-

hvervsindkomst og pensionsopsparing.

Grundprincippet til dannelse af disse (rest)livsforløb er, at hver person i 2012 successivt

fremskrives et år af gangen med udgangspunkt i registeroplysninger fra 2011 og 2012 ved at

videreføre livsforløbet med registeroplysninger fra en ”sammenlignelig” person. For eksempel

videreføres livsforløbet for en 40-årig i 2012 ved at finde en ”sammenlignelig” 40-årig i 2011

med tilsvarende karakteristika (fx køn, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og indkomstni-

veau mv.) og ”forlænge” den 40-årige i 2012 med denne person. Derved vil der være infor-

mation om den 40-årige i 2012 frem til ”2013”, hvor vedkommende vil være 41 år. Tilsvaren-

de forlænges den 41-årige i ”2013” med en 41-årig i 2011 med samme karakteristika. Videre-

førelsen af et liv ophører, når personen dør eller udvandrer.

Den benyttede metode til sammensætning af livsforløb indebærer som udgangspunkt en

risiko for, at personer med (forholdsvis) høj/lav permanent indkomst kan blive matchet med

personer med midlertidig høj/lav indkomst. Det kan lede til, at spredningen i de individuelle

livsindkomster – og dermed spredningen i pensionsdepoter ved pensionering - undervurde-

res. Denne tendens søges så vidt muligt begrænset ved, at videreførelsen af de individuelle

livsforløb sker med sammenlignelige personer. Ved dannelse af livsforløbene er der konkret

matchet på køn, alder, herkomst (indvandrere og danskfødte), uddannelse (6 hoveduddan-

nelsesgrupper), arbejdsmarkedstilknytning (beskæftiget, ledig, studerende, førtidspensionist,

efterløn og øvrige udenfor arbejdsstyrken) og om der foretages pensionsopsparing. Indenfor

hver af disse grupper matches desuden på den relative erhvervsindkomst, således at be-

skæftigede med høj indkomst ”videreføres” med en beskæftiget, der også har høj indkomst.

Når de konstruerede livsforløb dannes med udgangspunkt i registeroplysninger fra

2011/2012 vil livsforløbene i hele fremskrivningsperioden som udgangspunkt afspejle kon-

junktursituation, lovgivning, dødelighed, uddannelsesadfærd mv. for disse år. Det er ikke

hensigtsmæssigt i forbindelse med lange fremskrivninger, hvor der forudsættes store æn-

dringer i bl.a. uddannelses- og herkomstsammensætning, levetid, tilbagetrækning og er-

hvervsdeltagelse (fx som følge af levetidsindeksering af pensionsalder). Der er derfor udviklet

en metode, der sikrer at:



Befolkningsudviklingen i den individbaserede fremskrivning svarer til den anvendte be-

folkningsprognose fra Danmarks Statistik (opdelt på køn, alder og herkomst).

Udviklingen i befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (opdelt på køn, alder og her-

komst) svarer til antagelserne i Finansministeriets makroøkonomiske fremskrivning fra

2025-planen i 2016 (grundforløbet).

Udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau svarer til forudsætningerne i de makro-

økonomiske fremskrivninger (baseret på uddannelsesfremskrivning fra DREAM)

Bruttoind- og udvandringen (opdelt på køn, alder og herkomst) svarer som udgangspunkt

til forudsætningerne i den anvendte befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik.

Der er anvendt en såkaldt RAS-algoritme til at sikre, at de konstruerede livsforløb i hele frem-

skrivningsperioden fra 2012 til 2080 afspejler disse forhold. RAS-algoritmen er en iterativ

procedure, der sikrer konsistens mellem henholdsvis elementerne i en matrice og kolonne-

og rækkesummer. I den konkrete anvendelse kan de 1-årige transitioner i registerdata fra

2011 til 2012 med hensyn uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning samt ind- og udvan-

146

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 4A

Metode til fremskrivning af pensionisters indkomster

dring/død opfattes som en multidimensional matrix – for hver køn, alder og herkomstgruppe.

RAS-algoritmen sikre, at fremskrivningen så vidt muligt afspejler dynamikken fra 2011 til

2012, men tilpasset/skaleret, så fremskrivningen (også) ”rammer” den ønskede udvikling i

uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og befolkningsfremskrivningen. Det er ved

anvendelse af RAS-algoritmen, at denne tilpasning/skalering foretages, idet uddannelsesni-

veau, arbejdsmarkedstilknytning og befolkningsfremskrivning i denne sammenhæng kan

opfattes som kolonne- og rækkesummer for hvert af de to fremskrivningsår.

Denne iterative kalibreringsalgoritme anvendes successivt, så der år for år (fra 2012 til 2080)

kobles yderligere ét år til de konstruerede livsforløb (og suppleres med indvandrere og nyfød-

te). De konstruerede livsforløb er således alle sammensat af registeroplysninger fra 2012.

I forbindelse med dannelsen af de sammensatte livsforløb er der behov for at justere meto-

den for at tage højde for den forudsatte stigning i pensionsalderen. Det gøres konkret ved, at

der i årene op til pensionsalderen matches på ”antal år før pensionsalderen” i stedet for alde-

ren. Derved sikres at den individuelle arbejdsmarkedsadfærd i årene op til pensionsalderen

som udgangspunkt (parallel)forskydes med stigningen i pensionsalderen.

Pensionsopsparing og pensionsudbetaling

En af fordelene ved at konstruere de individuelle livsforløb direkte ud fra registeroplysninger

er, at det derved er muligt at anvende supplerende registeroplysninger fra de personer, som

livsforløbene er sammensat af. Denne mulighed anvendes fx ved fastlæggelsen af pensions-

indbetalingerne i livsforløbene, idet disse netop baseres på de faktiske indbetalinger, der blev

foretaget i 2012, af de personer de enkelte livsforløb er sammensat af. Det indebærer, at det

implicit antages, at opsparingsmønsteret fra 2012 for de enkelte grupper (køn, alder, her-

komst, arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse og indkomst mv.) fastholdes i hele fremskriv-

ningsperioden.

Med udgangspunkt i disse individuelle pensionsindbetalinger over livsforløbet beregnes den

løbende depotopbygning for henholdsvis ratepensioner og livrenter samt ét (beregningstek-

nisk) ATP-depot. Fremskrivningen af pensionsdepoterne sker med udgangspunkt i (nye)

registeroplysninger om danskernes individuelle pensionsdepoter ved udgangen af 2014.

De personer, der i fremskrivningen flytter til Danmark, tildeles beregningsteknisk et pensions-

depot ved tilflytning, som skal afspejle pensionsopsparingen i udlandet og evt. tidligere pen-

sionsopsparing i Danmark. Danskere, der genindvandrer, får tildelt et pensionsdepot på 80

pct. af gennemsnitsdepotet for sammenlignelige grupper (opdelt på køn, alder og uddannel-

se). Tilsvarende får indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande tildelt et depot på hen-

holdsvis 50 og 10 pct. af gennemsnitsdepotet for sammenlignelige personer, der bor i Dan-

mark.

De individuelle pensionsdepoter dannes i et antal pensionskasser, der aktuarmæssigt ”holder

styr” på indbetalinger, udbetalinger og formueopbygning.

Med hensyn til livrenterne er der modelleret én pensionskasse for hver af de fire hovedud-

dannelsesgrupper. Det skyldes, at der er forholdsvis store forskelle i overlevelsessandsynlig-

hederne på tværs af uddannelsesgrupperne. De uddannelses- og aldersspecifikke overlevel-

sessandsynligheder er fastsat på baggrund af henholdsvis de aldersspecifikke dødeligheder i

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

147

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 4A

Metode til fremskrivning af pensionisters indkomster

befolkningsprognosen og de relative forskelle i de uddannelses- og aldersspecifikke dødelig-

heder i udgangsåret. Ved en given tilbagetrækningsalder er den aktuarmæssige udbetalings-

annuitet herefter beregnet under hensyntagen til de forudsatte dødeligheder for de respektive

uddannelsesgrupper.

Livrenteprodukter indeholder typisk forsikringselementer (udover levetid) – fx ægtefælle- og

invalideforsikring. I fremskrivningen er det antaget, at 15 pct. af de årlige pensionsindbetalin-

ger for alle alders- og uddannelsesgrupper går til at finansiere disse forsikringselementer. Der

er ikke foretaget en eksplicit modellering af invalidepension og ægtefællepension, men det er

forudsat, at førtidspensionister, som modtager invalidepension, får videreført denne udbeta-

ling ved overgang til folkepension. Desuden er det antaget, at pensionister, der var

gift/samlevende med en person ved folkepensionsalderen, får tildelt en ægtefællepension på

60 pct. af samleverens livrenteudbetaling, når samleveren dør.

Ratepensioner antages ikke at indeholde forsikringselementer og bliver udbetalt over 15 år

for alle. ATP modelleres som en livrente uden forsikringselementer.

Udbetalingen af ratepension og livrente påbegyndes ved eventuel overgang til efterløn eller

frivillig tilbagetrækning – alternativt ved folkepensionsalderen. ATP udbetales fra folkepensi-

onsalderen for alle.

Familie- og pardannelse

På baggrund af de individuelle livsforløb er der i fremskrivningen dannet ”familier/par”. Det

sker bl.a. med henblik på at kunne beregne social pension og eventuel boligydelse for de

enkelte personer/familier. Grundprincippet i denne fremskrivning er, at den aktuelle ”parrings-

struktur” fastholdes – både i forhold til partnervalg og sandsynlighed for pardannelse og –

opbrud. Se boks 4A.1 for en beskrivelse af metoden.

148

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 4A

Metode til fremskrivning af pensionisters indkomster

Boks 4A.1

Metode til simulering af pardannelse

Trin 1: Pardannelse i udgangsåret (2012)

I udgangsåret foretages pardannelsen, så parsammensætningen opdelt på køn, alder og uddannelse svarer

til den observerede statistiske sammenhæng. Hvis der blandt 70-årige ufaglærte kvinder eksempelvis er 4

pct., som bor sammen med en 73-årig faglært mand, vil individerne sammenkobles i par, så denne andel

som udgangspunkt fastholdes. Tilsvarende fastholdes andelen af enlige/par – igen opdelt på køn, alder og

uddannelse. Selve pardannelsen foretages ved anvendelse af RAS-algoritmen.

Trin 2: Fastlæggelse af familietype (enlig/par) i efterfølgende år

På baggrund af de historiske årlige skift i familiestatus fastlægges de etårige overgangssandsynligheder,

der fastholdes i hele fremskrivningsperioden. Overgangssandsynlighederne opdeles på køn, alder og

uddannel-se. Personer kan grundlæggende overgå til 3 familietilstande (enlig, ny partner, fortsat i samme

par). Overgangssandsynlighederne er baseret på ændring i pardannelse fra 2013 til 2014.

Trin 3: Parring af personer, der danner nyt par

På baggrund af samme RAS-baserede algoritme, der er anvendt under trin 1, foretages parring af alle de

individer, der i henhold til trin 2 skal have tildelt en (ny) partner. Personer, der skal have tildelt en ny partner,

består af følgende grupper: Indvandrere, der ”starter” i par, enlige, der overgår til par, personer i par, der

skifter partner i løbet af året.

Boligforhold

Med henblik på at kunne beregne eventuel boligydelse til fremtidens pensionister tildeles

hver enkelt familie (enlige/par) en bolig i fremskrivningen. Ligesom ved pardannelsen sker

boligtildelingen ud fra en række kriterier, herunder køn, alder, familietype, uddannelses- og

indkomstniveau. Tildelingsprincippet svarer grundlæggende til princippet for pardannelse,

hvor der i udgangsåret (2012) tildeles en ”realistisk” bolig ud fra familiekarakteristika og hvor

boligskift/flytninger som udgangspunkt afspejler det aktuelle flyttemønster for hustan-

de/personer.

I forbindelse med boligtildelingen fastsættes samtidig en skønnet husleje for lejeboliger.

Disse lejeudgifter fastsættes på baggrund af huslejeoplysningerne i boligstøtteregisteret.

Folkepension, boligydelse og indkomstsammensætning

Med udgangspunkt i fremskrivningen af samlivsforhold og indkomstforhold (pensionsudbeta-

linger) beregnes folkepensionen for alle med en alder over folkepensionsalderen. Beregnin-

gerne er foretaget med afsæt i gældende regler, herunder de regler, der gælder, når skattere-

form mv. er fuldt indfaset.

I den foreliggende modelversion antages beregningsteknisk, at alle pensionister opfylder

bopælskriteriet. Det skyldes, at de fremskrevne opholdstidsfordelinger er meget usikre, og

udelukkende medregner varigheden af den seneste sammenhængende opholdsperiode i

Danmark. Det bidrager isoleret set til at overvurdere udbetalingerne af social pension for en

del indvandrere. Omvendt vil en fuld indregning af brøkpension formentlig undervurderer

indkomsten for personer, der ikke opfylder bopælskriteriet, fordi der efter gældende regler er

mulighed for at få suppleret brøkpensionen i kontanthjælpssystemet. Det er vanskeligt at

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

149

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 4A

Metode til fremskrivning af pensionisters indkomster

skønne over det forventede omfang heraf – både på grund af mangelfulde registeroplysnin-

ger og fordi tildelingen som udgangspunkt sker ud fra en konkret individuel vurdering.

Efter beregningen af folkepensionen beregnes indkomstskat og boligstøtte efter gældende

regler.

150

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

Kapitel

Fejl!

Ingen tekst

med den

anførte

typografi i

dokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

5. Udfordringer i

pensionssystemet

Nyt kapitel

Selv om det danske pensionssystem i høj grad opfylder de mål om rimelig økonomisk sikker-

hed i alderdommen, som er beskrevet i kapitel 1, er det ikke nødvendigvis udtryk for, at sy-

stemet er fuldkomment, eller at det ikke kan forbedres. Dette kapitel omhandler to udfordrin-

ger for pensionssystemet – samspilsproblemet, som betyder, at det privatøkonomiske incita-

ment til pensionsopsparing kan være svagt for nogle grupper, og restgruppeproblemet, som

dækker over, at der fortsat er en gruppe, som ikke (eller kun i beskedent omfang) foretager

pensionsopsparing.

En central problemstilling i det eksisterende system er, at den privatøkonomiske tilskyndelse

til fradragsberettiget pensionsopsparing kan være lav i en betydelig del af arbejdslivet. Det

skyldes, at de offentlige pensionsydelser aftrappes for dem, som har udbetalinger fra egne

fradragsberettigede pensionsopsparinger (livrenter og ratepension). Dette såkaldte samspils-

problem gælder hovedsageligt for personer, der ikke betaler topskat.

En lempelig pensionsafkastbeskatning favoriserer isoleret set pensionsopsparing. På trods

heraf betyder samspillet mellem private pensionsudbetalinger og offentlige pensionsydelser,

at det ud fra et rent individuelt synspunkt for brede grupper i princippet bedre vil kunne betale

sig at foretage opsparing til alderdommen på anden vis end ved at indbetale til en livrente

eller ratepension. Dette skyldes, at de på den måde ville være berettiget til højere offentlige

pensionsydelser.

For lønmodtagere og virksomheder under ét vil der ikke kunne opnås en større gevinst ved

lavere pensionsbidrag. Det skyldes, at de resulterende højere udgifter til pensionsydelser ville

skulle finansieres via øgede skatter eller andre tiltag, der i sidste ende i betydeligt omfang

ville påhvile danske lønmodtagere og virksomhedsejeres indkomster. Arbejdsmarkedets

parter har dermed en kollektiv interesse i fortsat passende pensionsbidrag. Samspilsproble-

met kan dog alligevel medvirke til at opbakningen til arbejdsmarkedspensionerne mindskes

og at der spares mindre op til pension end ellers. Sidstnævnte kan fx skyldes lavere indbeta-

linger til individuelle ordninger, eller at personer på det overenskomstdækkede område i

slutningen af arbejdslivet benytter muligheden for at gå ned i tid på bekostning af pensions-

indbetalinger.

Baseret på den fremskrivning, som benyttes i kapitel 4, forventes det fx, at knap to tredjedele

af de nuværende beskæftigede med en indkomst under topskattegrænsen, som optræder i

fremskrivningen som pensionist, kan se frem til aftrapning af den supplerende pensionsydel-

se eller folkepensionens pensionstillæg lige efter overgangen til folkepension og derfor vil

kunne have begrænset tilskyndelse til pensionsopsparing,

jf. nedenfor.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

153

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

Udfordringer i pensionssystemet

En relateret problemstilling er, at der stadig er en gruppe af personer – den såkaldte rest-

gruppe – som kun i ringe eller intet omfang sparer op til pension. Personer, der ikke foretager

pensionsindbetalinger, findes primært inden for grupperne af selvstændige, overførselsmod-

tagere samt lønmodtagere, som ikke er omfattet af en arbejdsmarkedspension,

jf. også kapi-

tel 3.

Det forhold, at nogle ikke sparer ret meget op til pension, kan blandt andet hænge

sammen med samspilsproblemet.

En del af dem, der ikke foretager pensionsindbetalinger, opnår i pensionsalderen en god

pensionsdækning i forhold til tidligere indkomst via offentlige pensioner. En del har desuden

mulighed for at trække på formue uden for pensionssystemet, når de bliver gamle. Men der

er også nogle, som står over for et betydeligt fald i forbrugsmulighederne ved overgang til

pension. Således har 68-årige, der ti år tidligere var lønmodtagere uden arbejdsgiveradmini-

strerede pensionsindbetalinger, således både lavere indkomst og dækningsgrad end dem,

der ti år tidligere var lønmodtagere med arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger,

jf.

kapitel 2.

Manglende pensionsopsparing for personer i restgruppen frembyder også en problemstilling i

forhold til den del af befolkningen, der foretager normal pensionsopsparing. Det gælder, hvis

det bliver opfattet som uretfærdigt, at dem, der ikke selv sparer op, i høj grad bliver kompen-

seret for den manglende egen opsparing gennem øgede offentlige overførsler. Hvis mange

får den opfattelse, at man ikke blot skal spare op til egen pension, men også betale skat til

finansiering af offentlige pensionsydelser til personer, der vælger ikke at spare op, kan op-

bakningen til egen pensionsopsparing mindskes.

Boks 5.1

Hovedkonklusioner



Hvis forsikringshensynet med de offentlige pensioner skal varetages effektivt, skal personer, som selv er i

stand til at spare op til pension, ikke trække unødigt på det offentlige pensionssystem.



Manglende pensionsopsparing kan betyde, at den enkelte oplever beskedne forbrugsmuligheder som

pensionist og bliver mere afhængig af den fremtidige politiske vilje til og mulighed for at finansiere de

offentlige pensionsydelser. Derudover fører manglende opsparing til større offentlige udgifter til

pensionsydelser. Denne belastning af de offentlige finanser vil i sidste ende skulle finansieres af andre

skatteydere, som selv sparer op til pension.



For personer, der ikke betaler topskat, og som kan se frem til indkomstaftrapning af offentlige pensions-

ydelser, vil tilskyndelsen til indbetaling på fradragsberettigede pensionsordninger (herunder arbejdsmar-

kedspensionerne) ofte være begrænset – det såkaldte samspilsproblem. Dette gælder særligt sidst i

arbejdslivet.



Begrænset incitament til pensionsopsparing på fradragsberettigede pensionsordninger (livrente og

ratepension), kan medføre reduceret pensionsopsparing på disse ordninger, herunder som følge af

vigende opbakning til arbejdsmarkedspensionerne, samt potentielt reduceret arbejdsudbud og tidligere

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.



Hvis samspilsproblemet leder til en markant reduktion i omfanget af fradragsberettiget pensionsopsparing,

vil det være ganske alvorligt for pensionssystemets evne til at opfylde sine tre formål og for det offentliges

mulighed for til at finansiere offentlige pensionsydelser på deres nuværende niveau. Dette skyldes blandt

andet, at udgifterne til de offentlige pensionsydelser vil stige markant.

154

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

Udfordringer i pensionssystemet

Styrket incitament til opsparing vil potentielt kunne bidrage til, at flere vil spare op til egen

pension – og kan dermed reducere restgruppen. Herudover vil et styrket incitament til pensi-

onsopsparing betyde, at de, der sparer op, i mindre grad finansierer pensionsydelser for dem,

der ikke sparer op. Øget udbredelse af pensionsbidrag, som er obligatoriske for den enkelte,

vil ligeledes kunne bidrage i disse henseender.

Det forhold, at skatte- og overførselsregler tilsammen kan begrænse incitamentet til pensi-

onsopsparing for nogle grupper, er et eksempel på en klassisk problemstilling, når der skal

findes afvejninger mellem hensyn til indkomstfordeling og forsikring på den ene side i forhold

til incitamenter til fx at arbejde eller spare op på den anden. Det gælder eksempelvis også i

forhold til indkomstdækning ved ledighed eller sygdom,

jf. boks 5.2.

Boks 5.2

Afvejning mellem incitamenter og hensyn til indkomstfordeling mv. – et klassisk dilemma

Afvejninger mellem hensyn til indkomstfordeling og forsikring i forhold til incitamenter til at arbejde og spare

op er klassiske problemstillinger i udformningen af skatte- og overførselssystemer.

Eksempel:

En person med en overenskomstaftalt mindsteløn på ca. 110 kr. i timen, som er medlem af en

A-kasse, modtager i tilfælde af ledighed en dagpengesats på ca. 90 pct. af lønnen. Hvis personen finder et

nyt job til samme løn, modtager han eller hun ikke længere dagpenge fra det offentlige. Personen skal

endvidere betale skat mv. af indkomstfremgangen fra dagpenge til løn. Hvis tabet af overførselsindkomst

tælles som en skat (ligesom fx aftrapning af offentlige pensionsydelser tælles som en skat ved beregning af

”effektive marginalskatter” på pensionsopsparing), så er ”deltagelsesskatten” ved overgang fra dagpenge til

beskæftigelse ca. 89 pct. i eksemplet. Personen mister adgangen til en dagpengeydelse på ca. 162.000 kr.

og betaler samlet 4.400 kr. mere i indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag. Det svarer tilsammen til ca. 89

pct. af den årlige lønindkomst på ca. 180.000 kr. Ved overgang til beskæftigelse får personen ret til et

beskæftigelsesfradrag på knap 15.700 kr, hvilket er med at at reducere ”deltagelsesskatten”.

Adgangen til frie universelle velfærdsydelser, som finansieres via skatter, samt andre overførselstyper

involverer på tilsvarende vis afvejninger for at finde en ønsket balance mellem incitamenter og hensyn til fx

indkomstfordeling og økonomisk tryghed.

Samspillet mellem udbetalinger fra egne fradragsberettigede pensionsordninger og de offentlige pensions-

ydelser i pensionssystemet er af samme karakter. De offentlige pensioner skal sikre en vis levestandard for

personer, der ikke selv har sparet op til pension, fx hvis de har mistet arbejdsevnen eller har sparet op i en

virksomhed, som har mistet værdi. Men aftrapningen af disse ydelser, som er nødvendig for at begrænse de

offentlige udgifter, reducerer for andre den isolerede gevinst ved egen pensionsopsparing.

Det er ikke usædvanligt, at personer i den lave ende af indkomstfordelingen – som modtager størst offent-

lige ydelser – står over for de højeste ”sammensatte marginalskatter” ved indkomstfremgang. Det er et

udtryk for, at disse personer har mest at miste i form af offentlige ydelser, men ikke et udtryk for en høj

skattebelastning.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

155

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

Udfordringer i pensionssystemet

5.1 Personer uden pensionsopsparing (restgruppen)

Restgruppen defineres her som personer, der over en femårig periode sparer op i et omfang,

som set over et helt arbejdsliv ikke ville give større pensionsudbetalinger, end at de pågæl-

dende vil modtage fuld folkepension (grundbeløb og pensionstillæg), hvis dette var den ene-

ste supplerende indkomstkilde. Denne opgørelse sker således på baggrund af de senest

observerede

indbetalinger

til pension, og peger på, at det i 2014 var over 750.000 eller 33

pct. af de 25-59 årige, som er i restgruppen,

jf. også kapitel 3.

Når de nuværende indbetalingsmønstre er afspejlet fuldt ud på udbetalingssiden – dvs. om-

kring 2080 – forventes det, at ca. 17 pct. af pensionisterne vil modtage fuld folkepension,

jf.

også kapitel 4.

Når denne andel er lavere end restgruppen opgjort på baggrund af indbetalin-

gerne over en femårig periode, hænger det sammen med, at pensionisterne kan have ind-

komst ud over egne pensionsudbetalinger, samt at restgruppen opgjort på baggrund af ind-

betalingerne over en femårig periode ikke er en fast sammensat persongruppe. Den enkelte

kan i løbet af sit arbejdsliv have perioder med beskedne indbetalinger til pension, uden at det

behøver sætte sig i meget lav pensionsopsparing set over hele arbejdslivet.

Eksempelvis kan personer, der i kortvarige perioder modtager offentlig forsørgelse – fx per-

soner med midlertidig ledighed eller kortvarige sygdomsforløb – veksle ind og ud af restgrup-

pen i løbet af livet. Det samme gælder personer, der i en del af deres liv arbejder på private

virksomheder, hvor der ikke indbetales til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. En

opgørelse af restgruppen på baggrund af de senest observerede indbetalinger kan dog være

mere operationel set i lyset af den usikkerhed, der er forbundet med at fremskrive pensioni-

sternes indkomstforhold til fx 2080.

Analyserne i de foregående kapitler peger samstemmende på, at der med den nuværende

indretning af pensionssystemet også fremover vil være personer med beskeden pensionsop-

sparing – uanset den præcise praktiske afgrænsning af denne gruppe. Den fortsatte tilstede-

værelse af en restgruppe kan være en udfordring for pensionssystemet af flere grunde:

For det

første

kan manglende pensionsopsparing betyde, at en del af de pågældende perso-

ner vil opleve en lav dækningsgrad og lave forbrugsmuligheder, når de går på pension. Det

kan være fordi, de først sent i livet er blevet opmærksomme på betydningen af at spare op til

pension og dermed ikke har fået nok sparet op. Der kan også være nogle, der aktivt har

fravalgt pensionsopsparing, fx hvis de har valgt at spare op uden for pensionssystemet, for

så til gengæld at modtage større offentlig pension i alderdommen. Personer, som af den ene

eller anden grund ikke har egen pensionsopsparing, vil som gruppe have en mindre grad af

egenfinansiering af deres alderdom og en større afhængighed af offentlige ydelser – eller

eventuelt af en samlevers eller ægtefælles indkomst.

For det

andet

kan manglende pensionsopsparing føre til større offentlige udgifter i form af

folkepensionens pensionstillæg, den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og andre

indkomstafhængige ydelser. Denne belastning af de offentlige finanser vil i sidste ende skulle

finansieres af andre skatteydere. Det vil sige af personer, der selv sparer op til pension og

dermed i højere grad er selvforsørgende i deres alderdom. Højere skatter for at finansiere

større offentlige pensionsydelser til personer, der ikke selv sparer op, svækker isoleret set

156

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

Udfordringer i pensionssystemet

incitamentet til at arbejde for dem, der foretager pensionsopsparing. Det kan også mindske

tilfredsheden med arbejdsmarkedspensionerne, at personer, der ikke selv sparer op, bliver

delvist kompenseret i form af højere skattefinansierede ydelser.

Boks 5.3

Problemstillinger i forbindelse med at nogle ikke sparer op til pension i særligt omfang



Personer uden egen pensionsopsparing risikerer lav pensionsdækning og små forbrugsmuligheder i

alderdommen – og dermed stor afhængighed af offentlige pensionsydelser.



De offentlige pensionsudgifter øges, og andre skatteydere (som selv sparer op) må betale højere skat til

dem med lav egenfinansiering – med mindre der er tilstrækkelige skattefordele ved pensionsopsparing.

Det offentlige pensionssystem indebærer som nævnt i kapitel 1 forsikring mod de økonomi-

ske konsekvenser i alderdommen af forhold uden for egen kontrol, som resulterer i lavere

privat pensionsopsparing. Det kan være perioder med arbejdsløshed eller sygdom henover

arbejdslivet, som giver mindre indbetalinger til arbejdsmarkedspension.

Den lavere pension kompenseres i sådanne tilfælde af øgede offentlige ydelser. Denne for-

sikring gælder også i forhold til udsving i afkastet på pensionsformuen og hændelser i pensi-

onistlivet som fx, at ægtefællen går bort. Offentlige pensioner giver også en sikring i forhold til

muligheden for, at man lever så længe, at den private opsparing ikke slår til (det samme gør

livsvarige livrenter).

Et eksempel på denne forsikring i det offentlige pensionssystem er vist i

figur 5.1.

For en LO-

arbejder, der fx er arbejdsløs i 10 år af sit arbejdsliv, vil den private pensionsudbetaling være

lavere i alderdommen end for en, der er beskæftiget hele livet. Til gengæld modtager perso-

nen mere i offentlig pension, og derfor er den samlede pensionsindkomst før skat kun lidt

reduceret – til ca. 93 pct. af niveauet for den, der har været beskæftiget alle år. Noget tilsva-

rende vil gælde for en person, der har mistet arbejdsevnen og modtager førtidspension gen-

nem 10 år.

De offentlige pensioner kompenserer imidlertid også for manglende opsparing i tilfælde, hvor

dette ikke skyldes forhold uden for egen kontrol, men hvor det er resultatet af den enkeltes

handlinger og valg. Personer, som igennem arbejdslivet har været beskæftiget på det ikke-

overenskomstdækkede arbejdsmarked, modtager således højere offentlige pensioner, hvis

de ikke har kompenseret for manglende arbejdsmarkedspension gennem indbetalinger til

individuelle ordninger. Det gælder, selv om de via frivillige indbetalinger principielt har samme

muligheder for at spare op til pension som personer, der er dækket af arbejdsmarkedspensi-

onerne.

En person, der fx har arbejdet 10 år i et job uden arbejdsmarkedspension og ikke har foreta-

get frivillige indbetalinger, får omtrent det samme i offentlig pension som en person, der har

været arbejdsløs eller modtaget førtidspension i 10 år. Forskellen i samlet pension i forhold til

en, der har indbetalt til arbejdsmarkedspension hele livet, er således begrænset. En person,

der hele livet har arbejdet uden at indbetale til pension, modtager den højeste offentlige

pension, men nedgangen i samlet pension er dog noget større i dette tilfælde – den samlede

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

157

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

Udfordringer i pensionssystemet

indkomst før skat som pensionist er ca. 68 pct. af niveauet for den fuldtidsbeskæftigede med

arbejdsmarkedspension,

jf. figur 5.1.

Figur 5.1

Effekt på indkomst før skat i pensionsalderen af lavere privat pensionsopsparing,

typeeksempler med udgangspunkt i enlig LO-arbejder

Fuld tid = 100

100

Opsparingsbaseret pension

Offentlig pension

Samlet pension

Fuld tid = 100

100

Fuld tid

Deltid i 10 år

Arbejdsløs i 10 år

Fuld tid uden AMP

Anm.: Typepersonen er erhvervsaktiv som 25 til 67-årig med en gennemsnitlig indkomst over arbejdslivet

for den fuldtidsbeskæftigede på 351.650 kr. om året (efter eget og arbejdsgivers pensionsbidrag samt

ATP). Vedkommende er enlig hele livet, går på folkepension som 68-årig og bor i lejebolig som pen-

sionist. Bidragssatsen for arbejdsmarkedspensionen er 12 pct. Årene med arbejdsløshed og deltid er

fordelt jævnt over det 43-årige arbejdsliv. Under perioder med arbejdsløshed betales dobbelt ATP og

intet bidrag til arbejdsmarkedspensionen. Som deltidsarbejder arbejdes 27 timer om ugen, og der be-

tales 2/3 ATP bidrag, mens bidragssatsen for arbejdsmarkedspension fortsat er 12 pct.. Udbetalin-

gerne fra ATP som pensionist er baseret på akkumulerede ATP-bidrag over arbejdslivet. Udbetalin-

gerne fra pensionsordningerne (både arbejdsmarkedspensionen og ATP) er baseret på en bereg-

ningsteknisk forudsætning om, at pensionsdepoterne udbetales over en 15 årig periode fra folkepen-

sionsalderen, og at udbetalingerne følger lønudviklingen. Det forudsættes, at 15 pct. af

pensionsindbetalingerne går til fx invalide- eller ægtefælledækning og derfor ikke umiddelbart giver

anledning til udbetalinger i pensionisttilværelsen. Der er forudsat en nominel rente på 4,5 pct., infla-

tion på 1,8 pct. og realvækst på 1,2 pct. over hele livsforløbet. Der er regnet med 2025-skatteregler

igennem hele livsforløbet.

Kilde: Lovmodellens datagrundlag, Lovmodellens familietypemodel og egne beregninger.

De offentlige pensioner kompenserer i alderdommen også for andre årsager til manglende

pensionsopsparing. Fx modtager personer, som er på deltid i en årrække, højere offentlige

pensioner end fuldtidsbeskæftigede, på trods af at deltid – i modsætning til arbejdsløshed

eller mistet arbejdsevne – typisk er en frivillig beslutning.

En grundlæggende forudsætning for, at forsikringshensynet med de offentlige pensioner

varetages effektivt, er, at personer, som selv er i stand til at spare op til pension, ikke trækker

unødigt på forsikringselementet i det offentlige pensionssystem. Dette gælder, uanset om

manglende pensionsindbetalinger skyldes manglende opmærksomhed på at få sparet op til

pension i tide eller et aktivt valg om at spare op på anden vis for derigennem at opnå højere

offentlige pensioner.

158

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

Udfordringer i pensionssystemet

For den enkelte er konsekvenserne i alderdommen forskellige afhængigt af, om man har

undladt at spare op, eller man har valgt at spare op uden for pensionssystemet. Dette kan

illustreres i et eksempel med en enlig LO-arbejder i lejebolig, som enten er omfattet af en

arbejdsmarkedspension med en bidragssat på 12 pct.

, ikke er omfattet af en arbejdsmar-

kedspension men sparer tilsvarende op i fri opsparing eller slet ikke sparer op til pension.

For LO-arbejderen med en bidragssats på 12 pct. til pension igennem hele arbejdslivet, vil

der kun være en forholdsvis beskeden nedgang i disponibel indkomst efter skat og boligudgif-

ter ved pensionsalderen,

jf. figur 5.2 (mørkeblå kurve).

Dækningsgraden målt som indkom-

sten efter overgang til folkepension i forhold til gennemsnitsindkomsten som 57-59 årig er

således knap 84 pct.

Indbetales der ikke til en pensionsopsparing i løbet af arbejdslivet, vil LO-arbejderen derimod

opleve en nedgang i den disponible indkomst efter boligudgifter på omkring 85.000 kr. ved

pensionsalderen og en dækningsgrad (opgjort som beskrevet ovenfor) på knap 54 pct.,

jf.

figur 5.2 (mørkerøde kurve).

Personer uden privat pensionsopsparing vil således kunne

opleve en betydelig nedgang i levestandard ved overgang til pension, hvis de ikke har kom-

penseret for manglende pensionsopsparing gennem anden opsparing.

Her er tale om en fradragsberettiget pensionsordning, hvilket også skal ses i lyset af, at aldersopsparing på

nuværende tidspunkt kun i meget begrænset omfang anvendes i forbindelse med arbejdsmarkedspensionerne,

jf.

også kapitel 1.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

159

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

Udfordringer i pensionssystemet

Figur 5.2

Rådighedsbeløb til forbrug over stiliseret

livsforløb for enlig LO-arbejder i lejebolig

afhængigt af opsparingsvalg

Figur 5.3

Afkastbeskatning og tab af offentlige

ydelser som følge af pensionsopsparing

ift. ingen opsparing (omregnet til årligt

beløb)

1.000 kr.

LO-arbejder i lejebolig

1.000 kr.

LO-arbejder i ejerbolig

AM-pension Fri opsparing AM-pension Fri opsparing

Afkastskat

Boligydelse/skattenedslag

Pensionsydelser (efter skat)

Grøn check mm.

1.000 kr.

250

200

150

100

1.000 kr.

250

200

150

100

Arbejdsmarkedspension

Ingen opsparing

Fri opsparing

Anm.: Typepersonen er fuldtidsbeskæftiget som 25 til 67-årig med en gennemsnitlig indkomst over

arbejdslivet på 351.650 kr. om året (efter eget og arbejdsgivers pensionsbidrag samt ATP). Vedkom-

mende er enlig hele livet og går på folkepension som 68-årig. Bidragssatsen for arbejdsmarkedspen-

sionen er 12 pct. Se anmærkningen til figur 5.1 for forudsætninger om afkast og udbetalinger i for-

bindelse med pensionsordningerne. I figur 5.2 er rådighedsbeløbet til forbrug opgjort som den

disponible indkomst efter skat og boligudgifter i tilfældene med arbejdsmarkedspenion og ingen

opsparing. Ved fri opsparing er rådighedsbeløbet i løbet af arbejdslivet derudover efter det beløb, der

tilsidesættes på fri opsparing til pensionisttilværelsen. Rådighedsbeløbet i pensionisttilværelsen under

fri opsparing inkluderer forbrug af den opbyggede frie formue. I figur 5.3 dækker afkastskat over

PAL-skat og beskatning af nettokapitalindkomst for situationen, hvor der spares op i hhv.

arbejdsmarkedspension og fri opsparing, mens pensionsydelser dækker over tab af pensionstillæg og

supplerende pensionsydelse (ældrecheck). Boligydelse/skattenedslag dækker over aftrapning af

boligydelse eller skattenedslag i ejendomsværdiskatten for hhv. lejeren og ejeren. Grøn check mv.

dækker over aftrapning af grøn check og evt. tabt beskæftigelsesfradrag ved indbetaling til

arbejdsmarkedspensionen. Lejeren antages som udgangspunkt ikke at have gæld, hvorfor afkastet af

eventuel fri opsparing vil blive beskattet som positiv nettokapitalindkomst. Ejeren køber en bolig

som 25 årig til omtrent 3,5 gange gennemsnitsindkomsten over livet, og der opbygges friværdi på 80

pct. over 30 år fra 35 års-alderen. Denne friværdi opretholdes i pensionsalderen. Der er regnet med

2025-skatteregler igennem hele livsforløbene, og figurerne er vist i 2017-niveau.

Kilde: Lovmodellens datagrundlag, Lovmodellens familietypemodel og egne beregninger.

Sammenlignet med situationen, hvor der ikke spares op, skal LO-arbejderen ved opsparing til

pension igennem arbejdsmarkedspensionen for det første betale afkastskat (i form af PAL-

skat). Denne afkastbeskatning på pensionsopsparingen svarer til et årligt beløb på ca. 3.100

kr.

i løbet af arbejdslivet og de første 15 år på pension,

jf. figur 5.3 (mørkeblå søjler).

Hertil

kommer, at udbetalingerne fra arbejdsmarkedspensionen giver anledning til en reduktion af

Dette beløb inkluderer ikke de PAL-skattebetalinger, der vedrører afkastet af den del af pensionsdepotet, som

skyldes at indbetalingerne ikke er beskattet. Når disse PAL-skattebetalinger lægges til ændringerne i indkomst-

skattebetalingerne som følge af fradragsretten for pensionsindbetalingerne opnås nemlig en betalingsrække med

nutidsværdi på nul når der diskonteres med efterskatrenten (og ses bort fra evt. tab af beskæftigelsesfradrag på

indbetalingstidspunktet).

160

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

Udfordringer i pensionssystemet

de offentlige pensionsydelser (efter øvrig skat) svarende til et årligt beløb på ca. 4.300 kr.

(lyseblå søjler i figuren).

Opsparing på arbejdsmarkedspensionen giver derudover anledning

til en reduktion af den modtagne boligydelse (for lejere) eller af nedslaget i ejendomsværdis-

katten for pensionister (for ejere), der svarer til et årligt beløb på henholdsvis godt 2.500 kr.

og godt 700 kr.

(røde søjler i figuren).

Endelig medfører pensionsopsparingen et nettotab fra

grøn check og mistet beskæftigelsesfradrag svarende til et årligt beløb på knap 200 kr. Disse

skattebetalinger og ydelsesreduktioner undgås ved at undlade opsparing. Til gengæld vil

personen have en brat nedgang i forbrugsmulighederne ved overgang til pension, hvis der

slet ikke er sparet op,

jf. figur 5.2.

For at værne mod brat nedgang i levestandarden ved overgang til pension kan personer

uden pensionsindbetalinger kompensere ved at spare tilsvarende op i fri formue i løbet af

arbejdslivet og derefter bruge af denne formue i pensionsalderen. Det kræver, at personen er

opmærksom på at sætte betydelige midler til side og ikke trække på dem til andre formål.

I eksemplet med LO-arbejderen, vil der med opsparing uden for pensionssystemet også ske

afkastbeskatning og ydelsesreduktioner,

jf. figur 5.3.

Mens afkastbeskatningen er betydeligt

højere ved fri opsparing end ved pensionsopsparing, er den samlede reduktion i de offentlige

pensionsydelser efter skat samt boligydelse (lejeren) eller nedslag i ejendomsværdiskatten

(ejeren) væsentligt mindre.

Sidstnævnte vejer tungest, således at fri opsparing er forbundet

med skattebetalinger og ydelsesreduktioner, som under ét er mindre end ved pensionsop-

sparing,

jf. figur 5.3.

Dette betyder, at der for uændrede forbrugsmuligheder i arbejdslivet kan

opnås større forbrugsmuligheder som pensionist, hvis fri opsparing benyttes fremfor pensi-

onsopsparingen,

jf. også figur 5.2.

Denne forskel er et udtryk for det såkaldte samspilspro-

blem,

jf. også afsnit 5.2.

Selv hvis nogle personer, som ikke er dækket af arbejdsmarkedspensioner, får sparet op til

egen pension i fri opsparing i et omfang, der svarer til en arbejdsmarkedspension, vil de altså

kunne opleve en gevinst i form af skattebetalinger og ydelsesreduktioner der samlet set er

lavere end ved pensionsordningen. Denne gevinst for den enkelte afspejler dog et mindre

nettobidrag til finansieringen af det samlede pensionssystem.

At nogle personer ikke har egen pensionsopsparing, er på den baggrund ikke kun et potenti-

elt problem i forhold til deres egen pensionsdækning. Hvis nogle vælger ikke at spare op til

pension – eller at spare op i fri opsparing fremfor pensionsordninger – med henblik på at

modtage højere offentlige ydelser som pensionist, øger dette finansieringsbyrden for resten

af samfundet.

Øget udbredelse af pensionsopsparing kan understøttes ved at øge incitamentet til pensi-

onsopsparing, som for mange kan være lavt,

jf. også næste afsnit.

Et større incitament til

Når afkastbeskatningen er lavere ved fri opsparing for ejeren end for lejeren, skyldes det, at ejeren som ud-

gangspunkt har (bolig)gæld mens lejeren forudsættes at være gældfri, og at afkastet af negativ nettokapitalind-

komst effektivt beskattes lavere end afkastet af positiv nettokapitalindkomst. Boliggælden betyder også, at ejeren

ved brug af fri opsparing har færre år med en likvid formue, som overstiger grænsen for, hvornår der kan modta-

ges supplerende pensionsydelse (det antages at der afdrages boliggæld før der evt. opbygges likvid formue),

hvilket medvirker til, at reduktionen af offentlige pensionsydelser under fri opsparing også er lavere for ejeren

(hertil kommer, at negativ nettokapitalindkomst – i modsætning til positiv nettokapitalindkomst – ikke indgår i

grundlaget for aftrapning af offentlige pensionsydelser).

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

161

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

Udfordringer i pensionssystemet

pensionsopsparing vil derudover umiddelbart betyde, at dem, der sparer op, i mindre grad vil

bidrage til at finansiere de offentlige pensionsydelser for dem, som ikke sparer op.

Et større incitament til pensionsopsparing kan imidlertid ikke forventes at få alle til at spare

op. Hvis dette er målet, vil det sandsynligvis være nødvendigt at udbrede pensionsbidrag,

som er obligatoriske for den enkelte, yderligere. Øget udbredelse af pensionsopsparing kan

potentielt både medvirke til at sikre en mere hensigtsmæssig indkomstprofil over livet for de

berørte (for dem, der ellers ikke får sparet op til alderdommen), og samtidig understøtte fi-

nansieringen af og opbakningen til pensionssystemet samlet set (fordi andre ikke i samme

omfang skal betale større offentlig pension til dem, der ikke selv foretager pensionsopspa-

ring).

5.2 Incitament til pensionsopsparing og beskæftigelse

En udfordring i forhold til at understøtte den igangværende udvikling mod et pensionssystem

med større vægt på pensionsopsparing fremfor offentlige ydelser, som er beskrevet i kapitel

1 til 4, er, at incitamentet til fradragsberettiget pensionsopsparing for mange kan være lavt.

Dette såkaldte samspilsproblem skyldes primært, at udbetalinger fra fradragsberettigede

pensionsordninger giver anledning til aftrapning af offentlige pensionsydelser, hvilket fra den

enkeltes synspunkt reducerer afkastet af pensionsopsparingen i forhold til andre opsparings-

former

. Disse incitamenter kan også have betydning for, om nogle aktivt fravælger pensi-

onsopsparing og dermed kommer til at indgå i restgruppen.

Samspilsproblemet kan risikere at føre til mindre pensionsopsparing – herunder som følge af

vigende opbakning til arbejdsmarkedspensionerne. Det vil som udgangspunkt betyde, at

fremtidens pensionister vil opleve mere beskedne forbrugsmuligheder og større afhængighed

af offentlige pensionsydelser. Derudover kan samspilsproblemet føre til skift mod alternative

opsparingsformer, som ikke er omfattet af incitamentsproblemerne.

Hvis sådanne ændringer i opsparingsmønsteret når et betydeligt omfang, vil de i vid ud-

strækning undergrave indkomstmålretningen af de offentlige pensionsydelser, hvilket fører til

markant højere udgifter til disse ydelser. Dette vil potentielt svække holdbarheden af de of-

fentlige finanser og betyde, at skatteindtægter fra de opsparede midler i mindre udstrækning

vil falde samtidig med de øgede offentlige udgifter til fx sundhed og pleje for pensionister.

Samspilsproblemet kan således i værste fald betyde, at nogle af de mest hensigtsmæssige

egenskaber i det danske pensionssystem svækkes.

Derudover er pensionsindbetalinger for mange en del af gevinsten ved at være i beskæftigel-

se. Dermed vil incitamenterne til pensionsopsparing, som afgør værdien af disse indbetalin-

ger, have betydningen for tilskyndelsen til at arbejde. Sidst i arbejdslivet – hvor samspilspro-

blemet er værst – kan incitamentet til yderligere pensionsopsparing have betydning for til-

skyndelsen til at blive længere på arbejdsmarkedet fremfor hel eller delvis tidlig tilbagetræk-

I dette afsnit er fokus primært på tilskyndelsen til pensionsopsparing sammenlignet med andre opsparingsfor-

mer, og ikke på tilskyndelsen til pensionsopsparing sammenlignet med ingen opsparing, som blev omtalt i foregå-

ende afsnit.

162

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

Udfordringer i pensionssystemet

ning. Der ses aktuelt en tendens til, at der i overenskomsterne gives bedre muligheder for, at

medarbejdere i slutningen af arbejdslivet kan gå ned i arbejdstid på bekostning af pensions-

indbetalinger.

Det økonomiske incitament til pensionsopsparing

Det samlede økonomiske incitament til pensionsopsparing afhænger ikke kun af skatte- og

overførselssystemet, men påvirkes også af en række andre forhold,

jf. boks 5.4.

Det kan

eksempelvis give tryghed og sikkerhed at vide, at en arbejdsmarkedspension løbende sikrer

tilstrækkelig opsparing til pension, selvom skatte- og overførselssystemet isoleret set trækker

i retning af, at afkastet af ordningen begrænses.

Fokus i dette afsnit er dog på den tilskyndelse til pensionsopsparing, som skatte- og overfør-

selssystemet giver anledning til, som spiller en vigtig rolle i forhold til det samlede afkast af

indbetalinger til pensionsordninger.

Boks 5.4

Samlet økonomisk incitament til pensionsopsparing

Det økonomiske incitament til pensionsopsparing, som er beskrevet i dette kapitel, fokuserer på virkningen af

skatte- og overførselssystemet. Det samlede økonomiske incitament til pensionsopsparing påvirkes imidlertid

også af en række andre forhold. Således er den relativt lave PAL-skat principielt en kompensation for, at

pensionsopsparing er bunden opsparing – idet der skal betales en afgift, hvis pensionsopsparingen ønskes

udbetalt i utide,

jf. også kapitel 1.

Der er dog også forhold uden for skatte- og overførselssystemet, som

trækker i retning af at gøre pensionsopsparing mere fordelagtigt end anden opsparing, herunder:

1. Mulige (stordrifts-)fordele ved porteføljepleje og risikospredning i pensionskasser frem for individuelt

2. Livsvarige livrenter giver forsikring mod, at opsparingen ikke slår til, hvis man lever længe

3. Pensionsordninger indeholder i modsætning til fri opsparing typisk ægtefælle- og invalidedækning

4. I tilfælde af uventet lave investeringsafkast indebærer livrente og ratepension i samspil med de offentlige

overførsler en delvis forsikring: lavere pensionsformue kompenseres delvis af offentlige tillægsydelser.

5. Nogle kan have et ønske om at binde sig til pensionsindbetalinger, som er fastsat på et passende

niveau. Denne binding kan have værdi for personer, der ikke er sikre på, hvor meget de bør spare op,

eller gerne vil binde sig til, at de ikke efterfølgende omgør deres opsparingsbeslutning.

Blandt de 2,5 mio. personer mellem 25 og 64 år, som har en indkomst under topskattegrænsen, og derfor i

mange tilfælde ikke har umiddelbart økonomisk incitament til pensionsopsparing (se hovedteksten), er der

godt 300.000, der har valgt at foretage indbetalinger til private individuelle (frivillige) pensionsordninger, som

er fradragsberettigede ved indbetaling. Selvom incitamentet fra skatte- og overførselssystemet er svagt, er

der således 12¼ pct. af ikke-topskatteyderne, som indbetaler til frivillige ordninger, mens det er 20 pct. blandt

de 25-64 årige topskatteydere.

Indbetalinger på ratepensioner og livrenter er fradragsberettigede i skatten på indbetalings-

tidspunktet, og markedsafkastet på en pensionsopsparing beskattes med den relativt lave

PAL-skat. Til gengæld kommer udbetalingerne fra disse pensionsopsparinger til almindelig

indkomstbeskatning på udbetalingstidspunktet. Udbetalingerne giver samtidig anledning til

aftrapning af de offentlige pensionsydelser, herunder den supplerende pensionsydelse (æl-

drecheck) og folkepensionens pensionstillæg. Selvom aftrapningen af offentlige ydelser ikke

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

163

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

Udfordringer i pensionssystemet

er en skat, så kan den i økonomisk forstand sidestilles med og virke som en skat i forhold til

incitamentet til pensionsopsparing.

Det umiddelbare økonomiske incitament til fradragsberettiget pensionsopsparing (i forhold til

anden opsparing), som skatte- og overførselssystemet giver anledning til, bestemmes af den

samlede virkning af disse faktorer,

jf. boks 5.5.

Indbetalinger til aldersopsparinger er derimod ikke fradragsberettigede og udbetalinger fra

ordningen er skattefrie. Derudover giver udbetalingerne ikke anledning til indkomstaftrapning

af offentlige pensionsydelser. Sammenlignet med fri opsparing sikrer den relativt lave be-

skatning af pensionsafkast derfor, at der altid er skattemæssig tilskyndelse til pensionsopspa-

ring på aldersopsparing, som altså ikke er omfattet af samspilsproblemet. På denne måde er

aldersopsparing typisk en attraktiv ordning for den enkelte – men hvis ordningen inden for

gældende regler vinder generel udbredelse på bekostning af de fradragsberettigede pensi-

onsordninger vil det have store konsekvenser for det samlede pensionssystem og de offentli-

ge finanser,

jf. nedenfor.

Boks 5.5

Incitament til pensionsopsparing påvirkes af skatte- og overførselsregler

Det privatøkonomiske incitament til pensionsopsparing fra skatte- og overførselssystemet afhænger af:

Fradragsværdien af pensionsindbetalinger

Lavere skat af pensionsafkastet i forhold til skat af anden fri opsparing

Skat af pensionsudbetalinger.

Aftrapning af offentlige pensionsydelser afledt af pensionsudbetalinger.

For nogle grupper kan fradragsværdien (1) og den lavere beskatning af pensionsafkastet (2) ikke modsvare

skatten og indkomstaftrapningen af offentlige pensionsydelser på udbetalingstidspunktet (3+4). Det gælder

hovedsageligt for bundskatteydere, hvor pensionsopsparingen typisk vil føre til aftrapning af de offentlige

ydelser, og navnlig sidst i arbejdslivet, hvor gevinsten ved lavere afkastbeskatning opnås over en kortere

årrække.

Samspilsproblemet opstår primært som følge af indkomstaftrapningen af offentlige pensionsydelser –

herunder den supplerende pensionsydelse, folkepensionens pensionstillæg, personlige tillæg (såsom

varme- og helbredstillæg) samt boligydelse. Der kommer dog også i visse tilfælde et mindre bidrag fra

skattesystemet som følge af, at fradragsberettigede pensionsindbetalinger ikke indgår i grundlaget for

beskæftigelsesfradraget, og at nedslaget i ejendomsværdiskatten for pensionister også indkomstaftrappes.

I næste afsnit beskrives den samlede virkning af skat og aftrapning af offentlige ydelser i

forbindelse med udbetalinger fra fradragsberettigede ordninger (livrente og ratepension), dvs.

punkt 3 og 4 af elementerne nævnt i boks 5.5. Efterfølgende beskrives det samlede incita-

ment, som er bestemt af punkt 1-4 tilsammen, ved først at betragte tilskyndelsen til (yderlige-

re) fradragsberettigede pensionsindbetalinger på et givet tidspunkt i livet for derefter at be-

skrive afkastet af en fradragsberettiget arbejdsmarkedspension set over et helt livsforløb.

164

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

Udfordringer i pensionssystemet

Aftrapning af pensionsydelser og sammensatte marginalprocenter på udbetalinger fra

fradragsberettigede pensionsordninger

Samspillet mellem udbetaling af fradragsberettiget pensionsopsparing og aftrapning af offent-

lige ydelser er illustreret for en enlig folkepensionist i ejerbolig i

figur 5.4

5.5.

Denne per-

sontype vil som udgangspunkt få fuld folkepension og supplerende pensionsydelse, så læn-

ge den årlige private pensionsudbetaling fra fradragsberettigede ordninger inklusive ATP-

udbetaling ikke overstiger 20.100 kr. (2023-regler i 2017-niveau).

Disse overførsler fratrukket

indkomstskat indebærer isoleret set en nettoudgift for det offentlige på ca. 108.500 kr., når

personen slet ikke har private pensionsudbetalinger,

jf. figur 5.4.

Nettoudgiften er regnet

inklusiv en typisk grundskyld og ejendomsværdiskat på godt 15.500 kr., samt et nedslag i

ejendomsværdiskatten på 2.900 kr.

Figur 5.4

Nettooverførsel fra det offentlige, enlig

pensionist efter samlet privat

pensionsudbetaling

1.000 kr.

200

150

100

-50

-100

-150

-200

50 100 150 200 250 300 350 400 450 500

Privat pensionsudbetaling, 1.000 kr.

Folkepension og ældrecheck før skat

Nettooverførsel

1.000 kr.

200

150

100

-50

-100

-150

-200

Figur 5.5

Sammensat marginalskat for enlig

pensionist i ejerbolig efter samlet privat

pensionsudbetaling

Pct.

100 150 200 250 300 350 400 450 500

Privat pensionsudbetaling, 1.000 kr.

Sammensat marginalprocent (h. akse)

Nedslag i

ejendomsværdiskat

Grøn check

Ældrecheck

Pensionstillæg

Topskat

Pct.

100

Personer (v. akse)

Anm.: I figur 5.4 er nettooverførslen opgjort som offentlige pensionsydelser efter skat (folkepension og

ældrecheck). I denne stiliserede beregning ses der kun på modtagne overførsler og betalte skatter i

året, dvs. der ses bl.a. bort fra modtagelse af offentlig service og personens skattebetalinger tidligere i

livet, som bl.a. har været med til at finansiere folkepension for tidligere pensionister. Figur 5.4 og 5.5

tager udgangspunkt i 2025-skatteregler og er vist i 2017-niveau. Det blå område i figur 5.5 angiver

fordelingen af pensionister i 2014 på private pensionsudbetalinger omregnet til 2017-niveau.

Kilde: Familietypemodellen og egne beregninger.

Hver gang den private pensionsudbetaling for denne person øges med 1000 kr., betales ca.

380 kr. i indkomstskat, dvs. marginalskatten er 38 pct.,

jf. figur 5.5 (yderst til venstre).

Perso-

nen er stadig berettiget til fuld offentlig pension, så længe den årlige private pensionsudbeta-

ling (inkl. ATP) ikke overstiger 20.100 kr.

Når den private pensionsindkomst begynder at overstige 20.100 kr., aftrappes først ældre-

checken og dernæst pensionstillægget. I hele intervallet fra ca. 20.100 kr. til knap 335.000 kr.

For den supplerende pensionsydelse er der endvidere en krav om, at den likvide formue ikke må

overstige 84.300 kr. (2017-niveau).

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

165

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

Udfordringer i pensionssystemet

for den private pensionsindkomst er den sammensatte marginalskat på pensionsudbetalin-

gen på omkring 60 pct.,

jf. figur 5.5.

Den sammensatte marginalprocent angiver, hvor meget

der tilsammen betales i indkomstskat og mistes i pensionsydelser på

marginalen,

dvs. når

den årlige private pensionsudbetaling bliver lidt højere.

Den sammensatte marginalskat på pensionsudbetalinger falder fra ca. 60 pct. til 38 pct., når

pensionstillægget er fuldt aftrappet. Hvis pensionsudbetalingen er tilstrækkelig stor, betales

topskat, og marginalprocenten på pensionsudbetalingen øges til ca. 52 pct.

Hvor marginalprocenten er medbestemmende for incitamentet til pensionsopsparing, er det

den samlede modtagelse af offentlige ydelser og skattebetalinger, der er bestemmende for

omfordelingen via pensionssystemet.

En person, der betaler topskat af årlige pensionsudbetalinger på fx 500.000 kr., har således

en lavere sammensat marginalskat end fx en person med årlige udbetalinger på 100.000 kr.

Personen, der betaler topskat, betaler dog samlet set ca. 147.000 kr. mere i skat, end han

eller hun modtager i folkepension, mens personen med en udbetaling på 100.000 kr. netto

modtager godt 61.000 kr. mere i folkepension, end han eller hun betaler i skat,

jf. figur 5.4.

De høje sammensatte marginalskatter for mange ikke-topskatteydere er således ikke udtryk

for, at disse grupper har høje skattebetalinger eller lav modtagelse af offentlige ydelser, men

derimod, at modtagelsen af offentlige ydelser nedsættes, samtidig med at skattebetalingerne

øges, når indkomsten er højere.

Udover supplerende pensionsydelse og folkepensionens pensionstillæg påvirkes de sam-

mensatte marginalskatter af aftrapning af en række øvrige ydelser, fx nedslag i ejendoms-

værdiskat (ejere), boligydelse (lejere), helbreds- eller varmetillæg. Det samlede regelsæt er

komplekst, og figur 5.4 og 5.5 ovenfor er vist under forsimplende antagelser. Aftrapningspro-

centerne er blandt andet forskellige for ejere og lejere og for enlige og par. Yderligere ek-

sempler er vist i bilag 5A.

Samlet incitament inklusive fradrag for indbetalinger og afkastskat: yderligere pensions-

opsparing på et givet tidspunkt i livet

I opgørelsen af det skattemæssige incitament til fradragsberettiget pensionsopsparing relativt

til anden opsparing skal der udover den sammensatte marginalskat på udbetalingstidspunktet

også tages højde for fradragsværdien på indbetalingstidspunktet samt forskelle i afkastbe-

skatning mellem henholdsvis pensionsopsparing og anden opsparing,

jf. boks 5.5 (punkt 1-4

tilsammen).

Derfor opgøres incitamentet til at ændre omfanget af fradragsberettiget pensionsopsparing

på et givet tidspunkt i livet i dette afsnit med udgangspunkt i

den effektive marginalskat på

pensionsindbetalinger,

hvor der også indregnes skat og indkomstaftrapning af offentlige

ydelser senere i livet. Indkomstaftrapning vedrører livrente- og ratepensionsordninger.

Den effektive marginalskat på pensionsindbetalinger er generelt stigende med alderen. Dette

skyldes, at jo tidligere der indbetales, jo længere periode opnås den lavere beskatning af

Arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. er trukket ved indbetaling.

166

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

Udfordringer i pensionssystemet

afkastet på pensionsordningen (15,3 pct.) i forhold til fri opsparing til alderdommen, hvor

afkastet beskattes som kapitalindkomst.

Marginalskatten på pensionsindbetalinger på fx en livrente kan sammenholdes med margi-

nalskatten på lønindkomst som en indikator for incitamentet til pensionsopsparing i forhold til

opsparing i finansielle aktiver uden for pensionsordninger. Er den opgjorte marginalskat på

pensionsindbetaling mindre end marginalskatten på lønudbetaling, giver skatte- og overfør-

selssystemet et økonomisk incitament til pensionsindbetaling sammenlignet med, hvis man

skulle spare tilsvarende beløb op til alderdommen i frie midler.

For personer, som er topskatteydere i arbejdslivet, vil der som hovedregel være et incitament

til fradragsberettigede pensionsindbetalinger. Det samme gælder – både for topskatteydere

og ikke-topskatteydere – som nævnt ovenfor for indbetalinger til aldersopsparing.

For personer, der ikke betaler topskat, vil den effektive marginalskat på indbetalinger til fra-

dragsberettigede pensionsordninger (livrenter og ratepension) ofte være højere end skatten

på udbetalt løn. Hvorvidt det konkret er tilfældet i en given situation, vil afhænge af flere

forhold, herunder af de forventede afkast samt beskatningen af fri opsparing, som igen vil

afhænge af personens nettokapitalindkomst og porteføljesammensætning.

I et eksempel med en ikke-topskatteyder, der forventer et investeringsafkast på 4,5 pct. om

året før skat (både inden for og uden for pensionsordningen), og som kan se frem til aftrap-

ning af pensionstillægget som pensionist, er den effektive marginalskat på indbetalinger til en

livrente højere end marginalskatten på lønindkomst, fra personen er ca. 34 år fra pensionsal-

deren og frem, hvis personen har begrænset negativ kapitalindkomst hele livet

jf. den mør-

keblå kurve i figur 5.6.

Hvis denne person har positiv kapitalindkomst hele livet, er den effek-

tive marginalskat på pensionsordningen lavere end marginalskatten på lønindkomsten indtil

ca.13 år før pensionsalderen,

jf. den lyseblå kurve i figur 5.7.

Dette skyldes som nævnt, at udbetalinger fra aldersopsparing (som beskattes på indbetalingstidspunktet, og

hvor afkastet beskattes med PAL-skatten på linje med andre pensionsordninger) ikke giver anledning til ind-

komstaftrapning af de offentlige pensionsydelser. For topskatteydere, der kan se frem til pensionsudbetalinger,

som giver anledning til fuldt aftrappet pensionstillæg som pensionist, men ikke er tilstrækkeligt store til at betyde,

at der skal betales topskat på marginalen, kan ratepension

på marginalen

være mere fordelagtig end aldersopspa-

ring. I gennemsnit vil aldersopsparing dog fortsat kunne have en (mindre) fordel.

Det er ikke et nyt forhold, at aftrapningen af offentlige ydelser gør den effektive beskatning af pensionsopspa-

ring høj for nogle grupper. Problemstillingen er dog blevet mere udtalt i forbindelse med, at de forventede afkast

og renterne er faldet (hvilket reducerer fordelen ved den lavere PAL-skat) og i takt med, at flere har indbetalt til

en arbejdsmarkedspension i en større del af livet. De skattereformer, der er gennemført siden 2003, har endvidere

medført, at færre kan fradrage pensionsindbetalinger i top- eller mellemskat (idet mellemskatten er afskaffet og

indkomstgrænsen for topskat er hævet) ligesom beskæftigelsesfradraget isoleret set reducerer fradragsværdien af

pensionsindbetalinger for nogle personer. Indførelsen af den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) har

også medført, at flere omfattes af aftrapning af offentlige ydelser,

jf. kapitel 3.

Situationen for en ratepension vil minde om situationen for livrenten. Den effektive marginalskat på ratepensi-

onen kan både være højere eller lavere end for livrenten afhængigt af, om ratepensionen udbetales over en perio-

de, der er kortere eller længere end den forventede udbetalingsperiode på livrenten (dette har betydning for, hvor

lang periode, der opnås fordel af den relativt lave pensionsafkastbeskatning). En effektiv marginalskat på fx 45

pct. på pensionsindbetalinger 20 år før pensionsalderen skal forstås som den marginale indkomstskat på udbetalt

løn på indbetalingstidspunktet, ved hvilken det ville være lige så fordelagtigt at få udbetalt pengene og spare dem

op i fri formue, hvor der betales skat af kapitalafkastet, som det er at indbetale til livrenteordningen, hvor der

betales den lavere PAL-skat.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

167

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

Udfordringer i pensionssystemet

Personer, som er topskatteydere i arbejdslivet, og hvor pensionstillægget aftrappes som

pensionist, har overordnet set en vis skattemæssig tilskyndelse til pensionsopsparing,

jf. figur

5.7.

Dette skyldes, at der kun er begrænset forskel på marginalskatten på ind- og udbe-

talingstidspunktet. Incitamentet afgøres således primært af den forholdsvis lave PAL-skat.

Figur 5.6

Eksempel: Effektiv marginalskat på

livrenteindbetaling for ikke-topskatteyder,

hvor pensionstillægget aftrappes som

pensionist

Pct.

Udbetalt løn

År til pensionsalder

Livrente (neg. NKI)

Livrente (pos. NKI)

Pct.

Figur 5.7

Eksempel: Effektiv marginalskat på

livrenteindbetaling for topskatteyder, hvor

pensionstillægget aftrappes som pensionist

Pct.

År til pensionsalder

Udbetalt løn

Pct.

Livrente (neg. NKI)

Livrente (pos. NKI)

Anm.: I figur 5.6 og 5.7 er den effektive marginalskat beregnet ved at sætte nutidsværdien af de forventede

udbetalinger (efter skat) fra en livrente i forhold til indbetalingen (før skat), hvor der diskonteres

med renten efter skat på fri opsparing. Det nominelle markedsafkast før skat antages at være 4,5 pct.

Afkastet på livrenten beskattes løbende med PAL-skat på 15,3 pct. Afkastet på fri opsparing antages

at blive beskattet løbende som enten (begrænset) negativ eller (begrænset) positiv

nettokapitalindkomst hele livet. I sidstnævnte tilfælde giver afkastet anledning til aftrapning af

offentlige pensionsydelser som pensionst. Figurerne tager udgangspunkt i 2025-skatteregler.

Kilde: Egne beregninger.

Tilskyndelsen til pensionsopsparing skal også ses i sammenhæng med tilskyndelsen til at

nedbringe gæld. For personer med gæld – fx i form af et boliglån – vil fordelen ved den lave

pensionsafkastbeskatning for eksempel alt andet lige være mindre end for personer uden

gæld. Det skyldes, at fradragsværdien af renteudgifter (negativ nettokapitalindkomst) er

lavere end beskatningen af positiv kapitalindkomst. Personer, der ikke betaler topskat, og

som gennem hele livet har gæld af en vis størrelse, vil derfor typisk have større skattemæs-

sig tilskyndelse til at nedbringe denne gæld frem for at foretage pensionsopsparing, som

illustreret i eksemplerne ovenfor. Det trækker i retning af at begrænse tendensen til høj brut-

togæld.

Danske husholdningers bruttogæld er høj i et internationalt perspektiv, hvilket også kan hæn-

ge sammen med, at pensionsdækningen er forholdsvis høj,

jf. også kapitel 1.

Det er imidlertid

også vigtigt for robustheden af den samlede privatøkonomi, at bruttogælden står i rimeligt

forhold til indkomsten som erhvervsaktiv. Det er med til at reducere risikoen for insolvens i

forbindelse med uforudsete reduktioner i indkomsten eller rentestigninger. Dette er vigtigt,

fordi pensionsopsparing er mindre likvid end andre former for opsparing og derfor vanskelige-

168

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

Udfordringer i pensionssystemet

re kan anvendes i tilfælde, hvor der er likviditetsproblemer fx som følge af arbejdsløshed.

Mens tilstrækkelig tilskyndelse til pensionsopsparing er vigtig, skal tilskyndelsen til pensions-

opsparing ikke blive så stor, at ingen finder det fordelagtigt at afdrage på deres boliggæld.

Imidlertid betyder gældende regler, at personer, der ikke betaler topskat og som afdrager på

deres gæld – og dermed fx opbygger friværdi i deres bolig – også har en begrænset tilskyn-

delse fra skatte- og overførselssystemet til pensionsopsparing i et omfang, som svarer til

typiske arbejdsmarkedspensioner. Hertil kommer, at begrænset eller ingen gæld ikke nød-

vendigvis er ensbetydende med større tilskyndelse til pensionsopsparing. Dette gælder sær-

ligt, hvis den begrænsede gæld skyldes valg af lejebolig frem for ejerbolig,

jf. også næste

afsnit.

Personer, der som pensionist kommer til at bo i lejebolig, vil nemlig typisk opleve, at

pensionsudbetalinger giver anledning til aftrapning af boligydelsen, hvilket isoleret set redu-

cerer tilskyndelsen til pensionsopsparing ud over, hvad der fremgår af eksemplerne i figur 5.6

og 5.7. Det kan dog være vanskeligt at forudsige sin boligsituation som pensionist – særligt

når man står i starten af sit arbejdsliv.

Ud over den relevante marginale afkastskat på fri opsparing har størrelsen af det forventede

afkast også stor betydning for, hvornår skatte- og overførselssystemet giver incitament til at

spare op i livrenten. Dette skyldes at værdien af den relativt lave PAL-skat bliver mindre jo

lavere afkastet af pensionsopsparingen er.

Afkastet af fradragsberettiget arbejdsmarkedspension set over et helt arbejdsliv

Incitamentet til fradragsberettiget pensionsopsparing på marginalen – dvs. til at hæve eller

sænke pensionsindbetalingerne fra et givet udgangsniveau – er ikke nødvendigvis det sam-

me som incitamentet til at foretage pensionsindbetalinger fremfor at benytte fri opsparing

over et helt arbejdsliv. Eksemplerne i dette afsnit vil illustrere, at samspilsproblemet for en

ikke-topskatteyder med en almindelig arbejdsmarkedspension ikke kun gælder på margina-

len. Samspilsproblemet kan også betyde, at de samlede bidrag til arbejdsmarkedspensionen

set over et arbejdsliv er forbundet med lavere afkast end tilsvarende fri opsparing. Dette

hænger sammen med, at de offentlige pensionsydelser indkomstaftrappes allerede for for-

holdsvis beskedne private pensionsudbetalinger,

jf. også ovenfor.

Afkastet af at indbetale til en fradragsberettiget arbejdsmarkedspension igennem et helt

arbejdsliv kan illustreres for tre stiliserede typeeksempler. For disse typer sammenlignes

afkastet af arbejdsmarkedspensionen med det afkast, der ville kunne opnås, hvis der i stedet

blev sparet op i fri opsparing. Merafkastet af arbejdsmarkedspensionen opgøres efter skat og

aftrapning af offentlige ydelser i pensionsalderen og sættes i forhold til de samlede indbeta-

linger til pensionsordningen før skat. Det beregnede merafkast afspejler udelukkende den del

af tilskyndelsen til pensionsopsparing, som skatte- og overførselssystemet giver anledning til.

Den første type, der betragtes, er en enlig funktionær, som bor i ejerbolig uden børn og er

omfattet af en arbejdsmarkedspension med en bidragssats på 17,1 pct. Derudover betragtes

to enlige LO-arbejdere, som begge er uden børn og omfattet af en arbejdsmarkedspension

med en bidragssats på 12 pct. Den ene bor til leje, mens den anden bor i ejerbolig. Perso-

nerne i ejerboliger opbygger i løbet af arbejdslivet en friværdi på 80 pct. af boligens værdi

igennem afdrag på boliggælden.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

169

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

Udfordringer i pensionssystemet

Funktionæren er topskatteyder igennem en stor del af arbejdslivet. For denne person sikrer

fradraget i topskatten i kombination med den lave pensionsafkastbeskatning, at indbetalinger

til arbejdsmarkedspensionen er forbundet med et merafkast sammenlignet med fri opsparing

svarende til ca. 2�½ pct. af de samlede indbetalinger,

jf. figur 5.8.

For funktionæren giver

skatte- og overførselssystemet således isoleret set anledning til en økonomisk fordel ved at

spare op via arbejdsmarkedspensionen.

Figur 5.8

Merafkast ved arbejdsmarkedspension i forhold til fri opsparing opgjort i pct. af de samlede

indbetalinger

Pct.

-2

-4

-6

Funktionær i ejerbolig

LO-arbejder i ejerbolig

LO-arbejder i lejebolig

Pct.

-2

-4

-6

Anm.: Figuren viser forskellen mellem de tilbagediskonterede fremtidige udbetalinger (efter skat og

indkomstaftrapning af offentlige pensionsydelser) fra arbejdsmarkedspension og en tilsvarende fri

opsparing sat i forhold til indbetalingerne før skat. Personerne er beskæftigede fra de er 25 til de er

67 år. Typepersonerne er enlige og går på pension som 68 årige. Se anmærkningen til figur 5.1 for

forudsætninger om afkast og udbetalinger i forbindelse med pensionsordningerne. LO-arbejderne

har en gennemsnitlig indkomst over arbejdslivet på 351.650 kr. om året (ekskl. pensionsbidrag og

ATP, 2017-niveau) og har en bidragssats til arbejdsmarkedspension på 12 pct. Funktionæren har en

gennemsnitlig indkomst over arbejdslivet på 508.752 kr. om året og en bidragssats på 17,1 pct. Der

er regnet med 2025-skatteregler igennem hele livsforløbene.

Kilde: Lovmodellens datagrundlag, Skatteministeriets familietypemodel og egne beregninger.

De to LO-arbejdere er ikke topskatteydere i løbet af arbejdslivet og opnår derfor et lavere

fradrag for pensionsindbetalingerne end personen med lang videregående uddannelse. Dette

medvirker blandt andet til, at LO-arbejderen i ejerbolig ville have oplevet højere afkast af sin

opsparing, hvis han havde sparet op uden for pensionssystemet – herunder i form af større

afdrag på boliggælden og opbygning af fri formue. Det tabte afkast ved opsparing i arbejds-

markedspensionen svarer til knap 4�½ pct. af de samlede indbetalinger,

jf. figur 5.8.

Dette er

på trods af, at han som udgangspunkt i betydeligt omfang afdrager på boliggælden i løbet af

arbejdslivet og kan altså ikke tilskrives at han opretholder uhensigtsmæssig høj gældssæt-

ning hele livet.

For LO-arbejderen i lejebolig er arbejdsmarkedspensionen ligeledes forbundet med et lavere

afkast end tilsvarende fri opsparing – i dette tilfælde svarende til godt 5 pct. af de samlede

indbetalinger,

jf. figur 5.8.

At forskellen i afkast er større for LO-arbejderen i lejebolig end for

170

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

Udfordringer i pensionssystemet

LO-arbejderen i ejerbolig er et udtryk for, at aftrapningen af boligydelsen efter pensionsalde-

ren går forholdsvis hårdt ud over afkastet af arbejdsmarkedspensionen.

Typeeksemplerne kan illustrere, at for personer, som ikke betaler topskat på indbetalings-

tidspunktet, kan de nuværende regler for beskatning og aftrapning af offentlige ydelser isole-

ret set betyde, at der ikke er tilskyndelse til fradragsberettiget pensionsopsparing sammenlig-

net med fri opsparing, når der betragtes indbetalinger – svarende til de nuværende bidrags-

satser – over et helt arbejdsliv.

Et mindreafkast ved pensionsopsparingen, som følge af skatte- og overførselssystemet, skal

dog holdes op mod de øvrige fordele i form af mindre usikkerhed om fremtidige indkomstfor-

hold, som også følger af pensionsopsparing på arbejdsmarkedspensionen,

jf. også boks 5.4.

Mulige påvirkninger af pensionsopsparing

Lavt incitament til pensionsopsparing på fradragsberettigede pensionsordninger (livrente og

ratepension), kan medføre reduceret pensionsopsparing på disse ordninger, herunder som

følge af vigende opbakning til arbejdsmarkedspensionerne og skift imod alternative opspa-

ringsformer, som ikke er omfattet af incitamentsproblemerne. Dette vil dels medføre, at skat-

teindtægterne fra de opsparede pensionsmidler i mindre grad falder samtidig med de øgede

udgifter til offentlige pensions- og sundhedsydelser i pensionsalderen, dels svække de offent-

lige finansers holdbarhed.

Mulige påvirkninger på omfanget af pensionsopsparing

Når incitamentet til pensionsopsparing i livrente og ratepension for ikke-topskatteydere er

svagt, har det forskellige virkninger på de individuelle ordninger og for arbejdsmarkedspensi-

onerne. For individuelle pensionsordninger kan det negative incitament fra samspillet med de

offentlige ydelser medføre, at den enkelte reducerer omfanget af sine frivillige indbetalinger

på livrenter og ratepension.

Indbetalinger til arbejdsmarkedspensionerne kan ikke på samme måde justeres af den enkel-

te og afhænger derfor ikke direkte af det incitament, som illustreret ovenfor. Det skyldes, at

bidragssatserne er bestemt i overenskomster. Et lavt individuelt udbytte af indbetalinger på

fradragsberettigede pensionsordninger for ikke-topskatteydere – som særligt gør sig gælden-

de i årene op til pensionsalderen – kan dog med tiden risikere at påvirke opbakningen til

pensionssystemet og skabe pres for lavere bidragssatser i overenskomsterne. Den gradvist

styrkede mulighed i overenskomsterne for at droppe pensionsindbetalinger sidst i arbejdslivet

til fordel for reduceret arbejdstid kan opfattes som et udtryk herfor.

Opbakningen til arbejdsmarkedspensionerne er dog fortsat høj. Arbejdsmarkedspensionerne

sikrer en god pensionsdækning for den enkelte, og derudover opfatter mange det formentlig

som rimeligt, at de offentlige pensioner er målrettet mod dem, som har lavest anden indkomst

– også selvom det betyder, at de selv modtager mindre offentlig pension, når de indbetaler til

egen pensionsopsparing.

Selvom lejeren i højere grad end ejeren har positiv nettokapitalindkomst, hvilket isoleret set øger fordelen af

den lave pensionsafkastskat, så betyder den forholdsvis hårde indkomstaftrapning af boligydelsen, at merafkastet

af indbetalingerne til arbejdsmarkedspensionen over hele livet er lavere for lejeren end for ejeren.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

171

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

Udfordringer i pensionssystemet

I den danske model er det arbejdsmarkedets parter, der aftaler en række vilkår med betyd-

ning for arbejdsmarkedet. Parterne tager derigennem et samfundsmæssigt ansvar. Selv om

der for den enkelte arbejdstager i nogle tilfælde kunne ligge en privatøkonomisk fordel i lave-

re pensionsindbetalinger, gælder dette ikke for lønmodtagere under ét. En eventuel reduktion

af arbejdsmarkedspensionernes omfang (eller væsentlig omlægning til alderspension,

jf.

næste afsnit)

ville føre til øgede offentlige pensionsudgifter. Disse ville skulle finansieres via

øgede skatter, eller andre tiltag, der i sidste ende i betydeligt omfang ville påhvile danske

lønmodtagere og virksomhedsejeres indkomster. For lønmodtagere og virksomheder under

ét ville der derfor ikke kunne opnås en større gevinst ved lavere pensionsbidrag. Arbejdsmar-

kedets parter har dermed en kollektiv interesse i fortsat passende pensionsbidrag.

Mulige påvirkninger på typen af pensionsopsparing

Inden for arbejdsmarkedspensionssystemet er der dog incitament til at flytte en del af indbe-

talingerne fra livrenteordninger til aldersopsparing. Dette skyldes, at de opsparede midler

efter omlægningen ikke vil give anledning til indkomstaftrapning af de offentlige pensions-

ydelser, når de kommer til udbetaling. Dermed vil det umiddelbart være attraktivt for mange

at deres pensionsbidrag indbetales til aldersopsparing. I så fald vil pensionsopspareren dog

med de nuværende regler for aldersopsparing gå glip af det forsikringselement, som er en del

af livrente-ordningerne.

Aldersopsparing benyttes på nuværende tidspunkt i forholdsvis begrænset omfang – og stort

set ikke i forbindelse med arbejdsmarkedspensionerne,

jf. også kapitel

1. Under de gældende

lofter vil en fuld udnyttelse af muligheden for indbetaling til aldersopsparing give anledning til

en meget omfattende omlægning af de samlede pensionsindbetalinger.

En generel omlægning til aldersopsparing, som ikke fører til aftrapning af offentlige ydelser,

vil betyde, at den enkelte pensionsopsparer i vidt omfang kan undgå samspilsproblemet. Den

”manglende” indkomstaftrapning i forbindelse med udbetalinger fra aldersopsparing vil dog

samtidig betyde, at en generel omlægning mod aldersopsparing vil medføre en markant

stigning i de offentlige udgifter til pensionsydelser.

172

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

Udfordringer i pensionssystemet

Figur 5.9

Stigning i offentlige udgifter til folkepension

og boligydelse i risikoscenarie med generel

omlægning til aldersopsparing

Figur 5.10

Stigning i samlet offentlig pension ved fuld

omlægning til aldersopsparing efter

størrelse af den opsparing, der omlægges

fra

1.000 kr.

100

200

300

400

Forventet pensionsudbetaling før skat inden

omlægning, 1.000 kr.

Mia. kr.

2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100

Udgifter til folkepension

Udgifter til boligydelse

Anm.: I beregningen bag figur 5.9 forudsættes fuld omlægning af fradragsberettigede pensionsindbetalinger

mod aldersopsparing inden for loftet på 29.600 kr. (2017-niveau). I figur 5.10 inkluderer stigningen i

offentlig pension både øget ældrecheck og pensionstillæg, og stigningen er opgjort før skat. Den

maksimale omlægning er beregnet under antagelse af, at personer, der rammer loftet på 29.600 kr., er

topskatteydere (topskatteydere har tilskyndelse til omlægning så længe pensionstillægget ikke er fuldt

aftrappet som pensionist). Dermed vil en indbetaling til aldersopsparing på 29.600 kr. efter skat

svare til en indbetaling på ca. 61.500 kr. før skat. Indbetales dette beløb årligt på en ratepension i

løbet af arbejds-livet, giver det anledning til udbetalinger på knap 190.000 før skat, hvis

ratepensionen udbetales over en 15 årig periode. Der er regnet med 2025-regler i 2017-niveau.

Kilde: Egne beregninger.

I et hypotetisk risikoscenarie, hvor der sker fuld omlægning af fradragsberettigede pensions-

indbetalinger mod aldersopsparing, skønnes de offentlige udgifter til folkepension og bolig-

ydelse at stige med i størrelsesordenen godt 20 mia. kr. på længere sigt,

jf. figur 5.9.

En sådan stigning i udgifterne til de offentlige pensionsydelser som følge af reduceret ind-

komstaftrapning vil være skævt fordelt på de fremtidige pensionister. Således vil pensionister

med betydelige pensionsopsparinger – det vil sige opsparinger, der forventes at give udbeta-

linger i størrelsesordenen 200.000 til 300.000 kr. før skat

– opleve de største stigninger i de

offentlige pensionsydelser,

jf. figur 5.10.

Dette er et udtryk for, at et generelt skifte mod al-

dersopsparing i vidt omfang vil undergrave indkomstmålretningen af de offentlige pensions-

ydelser.

Den væsentlige stigning i udgifter til offentlige pensionsydelser bidrager til, at holdbarheden

af de offentlige finanser i risikoscenariet svækkes med knap 9 mia. kr. årligt. En sådan svæk-

kelse indebærer en markant reduktion i robustheden af de offentlige finansers holdbarhed –

Når stigningen i offentlige pensionsydelser begynder at falde for store pensionsopsparinger, skyldes det, at

store pensionsopsparinger ikke kan omlægges fuldt ud til aldersopsparing under loftet på 29.600 kr. Hvis den

tilbageværende pensionsopsparing på fradragsberettigede pensionsopsparinger er tilstrækkelig stor, vil de offent-

lige pensionsydelser også efter omlægningen være fuldt aftrappet.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

173

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

Udfordringer i pensionssystemet

herunder overfor usikkerheden omkring, hvorvidt de høje pensionsaldre og lange arbejdsliv,

som forudsættes i de langsigtede fremskrivninger, rent faktisk kan realiseres.

Da de opsparede midler på aldersopsparing beskattes på indbetalingstidspunktet fremfor på

udbetalingstidspunktet, vil en omlægning mod aldersopsparing medføre en ganske betydelig

fremrykning af skatteindtægter. I risikoscenariet vil denne fremrykning af skatteindtægter

være i størrelsesordenen 30 mia. kr. Disse skatteindtægter kan ikke disponeres til skattelet-

telser eller offentligt forbrug uden at svække holdbarheden (yderligere), men skal spares op

til det tidspunkt, hvor skatterne ville være blevet betalt i fravær af fremrykning. Det vanskelig-

gør den finanspolitiske styring.

Fremrykningen af skatteindtægter betyder endvidere, at skatteindtægterne fra pensionsop-

sparingerne ikke længere vil falde samtidig med udgifterne til ældrepleje, sundhed og pensi-

onsydelser, når folk er pensionister. Det vil gøre den offentlige saldo væsentlig mere følsom

overfor stigninger i antallet af pensionister i forhold til erhvervsaktive (i et fuldt indfaset sy-

stem).

Det er næppe realistisk, at det hypotetiske risikoscenarie, som er illustreret ovenfor, vil reali-

seres i praksis. Mindre omlægninger mod aldersopsparing vil ikke på samme måde udfordre

de centrale hensigtsmæssige egenskaber ved den opsparingsbaserede del af pensionssy-

stemet, og konsekvenserne for de offentlige finanser være væsentligt mere begrænsede. Set

i lyset af, at ordningen fra den enkelte pensionsopsparerens synspunkt ikke er omfattet af

samspilsproblemet, skal risikoscenariet derfor ikke tages som udtryk for, at ordningen ikke

kan komme til at indtage en hensigtsmæssig plads i det samlede pensionssystem. Det kan

dog kræve justeringer af ordningen, samt at den i et vist omfang også skal finde anvendelse i

forbindelse med arbejdsmarkedspensionerne. Det ovenstående risikoscenarie kan dog tages

som et udtryk for, at det samlede potentielle omfang af indbetalinger til aldersopsparing må

begrænses, hvis der skal skabes sikkerhed om ordningens fremtid og dens plads i pensions-

systemet.

Mulige påvirkninger af arbejdsudbud

Den del af bruttolønnen, der indbetales til pension, er en del af den økonomiske gevinst ved

at arbejde. Hvis pensionsindbetalingsprocenten ikke kan justeres af den enkelte, er incita-

mentet til beskæftigelse dermed lavere, når den sammensatte effektive skat på pensionsind-

betalingerne er høj. Dette kan både slå ud i tidligere tilbagetrækning og reduceret arbejdsud-

bud i løbet af arbejdslivet.

I et eksempel med en person, som ikke betaler topskat, som har udnyttet sit beskæftigelses-

fradrag helt, og som har udsigt til, at ekstra pensionsopsparing fører til aftrapning af pensi-

onstillægget, vil en obligatorisk bidragsprocent på 12 pct. af lønnen give en samlet marginal-

skat, som i de sidste 5 år op til pensionsalderen i gennemsnit ligger på 38,6 pct. til 39,4 pct.

af bruttolønnen (udbetalt løn plus pensionsindbetaling) afhængigt af forudsætninger om

nettokapitalindkomsten i løbet af livet,

jf. figur 5.11.

På den udbetalte løn er marginalskatten

ca. 37,8 pct.

174

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

Udfordringer i pensionssystemet

Figur 5.11

Eksempel: Effektiv marginalskat på

bruttoløn for ikke-topskatteyder med

bidragssats på 12 pct., med fuld udnyttet

beskæftigelsesfradrag

Pct.

År til pensionsalder

Bruttoløn (neg. NKI)

Bruttoløn (pos. NKI)

Udbetalt løn

Pct.

Figur 5.12

Eksempel: Effektiv marginalskat på

bruttoløn for topskatteyder med

bidragssats på 12 pct., hvor pensions-

tillægget aftrappes som pensionist

Pct.

År til pensionsalder

Bruttoløn (neg. NKI)

Bruttoløn (pos. NKI)

Udbetalt løn

Pct.

Anm.: Se anmærkning til figur 5.6 og 5.7. Den effektive marginalskat på bruttolønnen er for en bidragssats

på 12 pct. med 1/3 egenbetaling beregnet som (0,12 * (eff. marginalskat på pensionsindbetaling) +

0,96 * (skat på udbetalt løn))/1,08.

Kilde: Egne beregninger.

For personer, der betaler topskat i løbet af arbejdslivet, og hvor pensionstillægget aftrappes

som pensionist, er den effektive marginalskat på den samlede bruttoløn gennem stort set

hele livet lavere end marginalskatten på den udbetalte løn,

jf. figur 5.12.

For personer med

svingende indkomster, som af og til er over topskattegrænsen, giver pensionsopsparing en

vis mulighed for at udjævne progressionen i indkomstskatten henover livet.

Figur 5.11 og 5.12 gælder tilfældet, hvor pensionsbidraget udgør en fast andel af lønnen,

hvilket er tilfældet for stort set alle med arbejdsmarkedspension. For personer, der har mulig-

hed for at variere på pensionsbidragets andel af bruttolønnen, vil marginalskatten imidlertid

kunne ændres. Hvis fx personen har mulighed for at reducere pensionsbidraget ved uændret

udbetalt løn (fx i forbindelse med, at personen går ned i arbejdstid) svarer den effektive mar-

ginalskat i dette tilfælde til marginalskatten på pensionsindbetalingen,

jf. figur 5.6 og 5.7.

Høj effektiv marginalskat på pensionsindbetalinger kan således øge marginalskatten på

lønindkomst og dermed reducere arbejdsudbuddet for de berørte grupper. Dette gælder

navnlig, hvis der fx i slutningen af arbejdslivet er mulighed for at gå ned i arbejdstid mod at

undlade højt beskattede pensionsindbetalinger. Disse muligheder er netop blevet styrket i

forbindelse med de indgåede overenskomster på det private arbejdsmarked i foråret 2017.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

175

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Kapitel 5

Udfordringer i pensionssystemet

Tabel 5.1

Gevinst ved udbetaling af 100.000 kr. før folkepensionsalderen fra pensionsordning, som

ellers ville blive aftrappet i folkepensionens pensionstillæg

Fradragsberettiget

Ved førtidig udbetaling

Udbetalt beløb før skat

Skat

Aftrapning efter skat

Udbetaling efter skat

100.000

37.800

62.200

Hvis udbetalt på tidspunkt, hvor der modregnes

Udbetalt beløb før skat

Skat

Aftrapning efter skat

Udbetaling efter skat og modregning

100.000

37.800

19.200

43.000

Anm.: Det er antaget, at modtageren vægter udskydelsen af forbruget med pensionskassens rente efter

PAL-skat, således at udbetalingen altid har en nutidsværdi på 100.000 kr. (før evt. virkning af skat og

modregning på ind- og udbetalingstidspunktet).

Kilde: Egne beregninger.

Der kan også være incitament til at starte pensionsudbetalingerne før pensionsalderen for at

undgå aftrapning af de offentlige pensionsydelser, hvilket eventuelt kan kombineres med

reduceret arbejdstid.

Tilskyndelsen til udbetaling af pensionsopsparing før folkepensionsalderen kan illustreres ved

den forskel i det udbetalte beløb, som eventuelt fravær af aftrapning giver anledning til,

jf.

tabel 1.

For en ikke-topskatteyder med fuldt udnyttet beskæftigelsesfradrag vil gevinsten ved

udbetaling af 100.000 kr. før folkepensionsalderen være godt 19.000 kr., hvis den tidlige

udbetaling betyder at aftrapning af folkepensionens pensionstillæg undgås på de udbetalte

midler (som ellers ville være udbetalt efter pensionsalderen).

En løsning af samspilsproblemet, som øger tilskyndelsen til pensionsopsparing, vil således

både kunne understøtte opbygningen af et mere opsparingsbaseret pensionssystem samt

høj(ere) beskæftigelse, herunder gennem senere tilbagetrækning for de ældre på arbejds-

markedet.

176

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

Kapitel

Fejl!

Ingen tekst

med den

anførte

typografi i

dokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 5A

Sammensatte marginalskatter for par og enlige efter boligforhold

5A. Sammensatte

marginalskatter for par og

enlige efter boligforhold

Nyt kapitel

Den sammensatte marginalprocent på pensionsudbetalinger afhænger blandt andet af

civilstatus (enlig/par) og boligforhold (ejer/lejer),

jf. figur a-d.

Figurerne viser den sammen-

satte marginalprocent af udbetalinger fra opsparingsbaserede ordninger, herunder private

pensionsordninger, arbejdsmarkedspensioner og ATP.

Da indkomstaftrapning af boligydelse er sammenfaldende med indkomstaftrapning af hhv.

den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og pensionstillæg, er den sammensatte

marginalprocent for enlige

lejere

over 70 pct. i et interval, hvor der både aftrappes i

pensionstillægget og boligydelsen,

jf figur a og b.

I beregningerne er der forsimplende set

bort eventuel aftrapning i ydelser såsom varme- og helbredstillæg, som vil bidrage yderligere

til at hæve den sammensatte marginalprocent. Endvidere vil personer, som har likvid formue

over et vist niveau, ikke modtage ældrecheck uanset størrelsen af deres private pensions-

udbetalinger. For disse personer vil aftrapning af ældrechecken derfor ikke bidrage til den

sammensatte marginalprocent, som det er vist i figurerne.

For par, som bor til leje og modtager boligydelse, er den samlede aftrapning i boligydelsen,

den supplerende pensionsydelse og pensionstillægget generelt lidt hurtigere end for enlige.

Dette medfører en sammensat marginalprocent, der er højere i dele af intervallet – særligt

mens både ældrechecken og boligydelsen aftrappes, hvor den sammensatte marginalskat er

godt 80 pct.,

jf. figur b.

De sammensatte marginalskatter for

ejere

er typisk lidt lavere end for lejere, idet pensionister

i ejerbolig typisk ikke modtager boligydelse, og en eventuel ydelse vil i dette tilfælde være i

form af et lån. Men da ejerne betaler ejendomsværdiskat, og der er et indkomstafhængigt

nedslag i ejendomsværdiskatten, er der herfra et bidrag til den sammensatte marginal-

procent. Bidraget til marginalprocenten er dog mindre end bidraget fra boligydelsen for

lejerne. Den sammensatte marginalprocent er derfor lavere i de tilsvarende intervaller for

ejerne,

jf. figur c og d.

Den sammensatte marginalprocent for pensionister i ejerbolig er

generelt lavere end 65 pct.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

179

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, fra finansministeren

Bilag 5A

Sammensatte marginalskatter for par og enlige efter boligforhold

Figur a

Enlig pensionist i lejebolig

Pct.

100 150 200 250 300 350 400 450 500

Privat pensionsudbetaling, 1.000 kr.

Personer (v. akse)

Sammensat marginalprocent (h. akse)

Ældrecheck

Pensionstillæg

Boligydelse

Grøn check

Topskat

Pct.

100

Figur b

Pensionistpar i lejebolig

Pct.

100 150 200 250 300 350 400 450 500

Privat pensionsudbetaling, 1.000 kr.

Personer (v. akse)

Sammensat marginalprocent (h. akse)

Ældrecheck

Pensionstillæg

Grøn check

Topskat

Boligydelse

Pct.

100

Figur c

Enlig pensionist i ejerbolig

Pct.

100 150 200 250 300 350 400 450 500

Privat pensionsudbetaling, 1.000 kr.

Sammensat marginalprocent (h. akse)

Nedslag i

ejendomsværdiskat

Grøn check

Ældrecheck

Pensionstillæg

Topskat

Pct.

100

Figur d

Pensionistpar i ejerbolig

Pct.

100 150 200 250 300 350 400 450 500

Privat pensionsudbetaling, 1.000 kr.

Personer (v. akse)

Sammensat marginalprocent (h. akse)

Nedslag i

ejendomsværdiskat

Grøn check

Ældrecheck

Pensionstillæg

Topskat

Pct.

100

Personer (v. akse)

Anm.: Figur a-d tager udgangspunkt i 2025-skatteregler og er vist i 2017-niveau. Det blå område i angiver

fordelingen af pensionister i 2014 på private pensionsudbetalinger omregnet til 2017-niveau.

Kilde: Egne beregninger på familietypemodellen, familietyperne 161,152,162,157.

180

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden · Juni 2017

fm.dk