FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del Bilag 130
Offentligt

Samlenotat vedr. EU-budgetsager

12. juni 2017

1) EU's budget for 2018

2) Revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 2 af 37

Samlenotat

vedrørende EU’s budget for 2018

SEC (2017) 250

1. Resume

Kommissionen har fremlagt forslag til EU's budget for 2018.

Kommissionens forslag til EU's 2018-budget indebærer et niveau for forpligtigelser på 160,6

mia. euro. Det foreslåede forpligtigelsesniveau svarer til 1,02 pct. af EU's BNI. I forhold til

2017-budgettet er der tale om en stigning på 1,4 pct. svarende til 2,2 mia. euro.

Betalingsbevillingerne er i Kommissionens forslag fastsat til 145,4 mia. euro. Det foreslåede

betalingsniveau svarer til 0,93 pct. af EU's BNI og ligger 10,4 mia. euro under betalingsloftet

for 2018. I forhold til budgettet for 2017 er der tale om en stigning i betalingsbevillingerne på

8,1 pct., svarende til 10,9 mia. euro.

Det er lagt til grund, at det danske EU-bidrag i 2018 vil blive ca. 20,6 mia. Der vil kunne

komme ændringer til estimatet, når der er mere sikker viden om det endelige EU-budget for

2018.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde d. 30. maj 2017 sit forslag til EU's budget for 2018, der

skal behandles i henhold til budgetproceduren vedtaget med Lissabon-traktaten.

Hjemmelsgrundlaget er traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure for budget-

tet).

Forslaget til EU’s budget for 2018 behandles af Rådet i løbet af juli. Europa-

Parlamentet forventes at behandle forslaget i efteråret 2017. Hvis der er uoverens-

stemmelse mellem Rådet og Europa-Parlamentet, indledes herefter en 21 dage

lang forligsprocedure med Kommissionen i rollen som mægler. Der stiles mod en

aftale om det endelige budget på ECOFIN-budget i november 2017.

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2018 er fastlagt inden for rammerne af

forordningen om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (MFF).

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til EU's 2018-budget er opsummeret i tabel 1.



FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 3 af 37

Tabel 1

Kommissionens forslag til 2018-budgettet

Mia. euro, løbende

priser

2017-budget

2018 budgetforslag

Forskel i euro

Forskel i pct.

Forpligtel-

Betalinger

ser

1a. Vækstpolitikker

1b. Samhørighed

2. Landbrug

3. Sikkerhed & Borger

4. Globale Europa

5. Administration

I alt udgiftskategori 1-5

Flex. instrumentet

Global forp. margin

Margin for uforudsete

udgifter

21,3

54,1

58,6

4,3

10,2

9,4

157,8

0,5

1,9

19,3

37,2

55,0

3,8

9,5

9,4

134,0

1,0

21,8

55,4

59,6

3,5

9,6

9,7

159,6

0,8

0,9

20,1

46,8

56,4

3,0

9,0

9,7

144,8

0,7

0,5

1,3

1,0

-0,8

-0,6

0,3

1,7

0,8

9,6

1,4

-0,8

-0,5

0,3

10,8

2,5

2,4

1,7

-18,9

-5,6

3,1

1,1

3,9

25,7

2,6

-21,7

-5,6

3,1

8,0

Andre særlige flex.

instrumenter

I alt

Udgiftsloft

Heraf fratrukket fra margin

for uforudsete udgifter

0,6

158,4

155,6

-1,1

1,1

1,04

0,5

134,5

142,9

-2,8

7,0

0,89

1,1

160,6

159,5

-0,6

1,1

1,02

0,6

145,4

154,6

10,4

0,93

0,5

2,2

0,2

11,0

80,5

1,4

34,6

8,1

Margin

Pct. af BNI

Anm.: 1) 2017-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.



2) Ifølge Kommissionens fortolkning af MFF-forordningen finansieres betalingerne til de særlige fleksibili-

tetsinstrumenter udover betalingsloftet. Gruppen af Danmarks ligesindede lande finder, at alle betalinger

skal finansieres inden for betalingsloftet. Lægges gruppen af Danmarks ligesindede landes fortolkning af

MFF-forordning til grund for beregning af marginen til betalingsloftet, vil den derfor kun være på 9,2 mia.

euro i 2018. Ifølge Kommissionen udregnes margin på baggrund af totalen for udgiftskategori 1-5 eksklusiv

de særlige fleksibilitetsinstrumenter, der ligger ud over loftet.

Kilde: Kommissionens forslag til EU’s budget for 2018.

Udgiftslofterne, som er fastsat i MFF-forordningen for 2014-2020, udgør i 2018

159,6 mia. euro i forpligtigelser og 144,8 mia. euro i betalinger. Herudover er der

en række særlige fleksibilitetsinstrumenter

, som ifølge Kommissionen kan aktive-

res udover både forpligtelses- og betalingslofterne. En gruppe medlemslande,

herunder Danmark, mener imidlertid, at de særlige fleksibilitetsinstrumenter kun

kan aktiveres udover forpligtigelsesloftet, men skal afholdes inden for det aftalte

betalingsloft.

I sit budgetforslag for 2018 har Kommissionen foreslået, at Fleksibilitetsinstru-

mentet samt Solidaritetsfonden aktiveres i 2018 for samlet set ca.1,9 mia. euro i

forpligtelser og knap 1,3 mia. euro i betalinger.

Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 4 af 37

Kommissionen foreslår desuden at anvende knap 1,3 mia. euro fra den globale

margin for forpligtigelser

til finansiering af den Europæiske fond for strategiske

investeringer(EFSI). Dette er en del af aftalen mellem Europa-Parlamentet og

Rådet om finansieringen af EFSI. Derudover, foreslår Kommissionen at aktivere

den globale margin for forpligtigelser til finansiering af et Europæisk Solidaritets-

korps (18,4 mio. euro) og Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (233,3 mio. euro). Det

bemærkes, at sidstnævnte merbevilling til Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet sker

med forbehold for endelig godkendelse af aftalen om midtvejsevalueringen af den

flerårige finansielle ramme (MFF).

3.1 Uddybning af de enkelte udgiftskategorier

3.1.1 Udgiftskategori 1a

–

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Kategori 1a omfatter en række nøglepolitikområder i Europa 2020-strategien,

herunder bl.a. forskning, uddannelse og infrastrukturinvesteringer. Over halvdelen

af udgifterne under kategori 1a går til forskningsprogrammet Horizon 2020.

Kommissionens budgetforslag for kategori 1a indebærer samlede forpligtelser for

21,8 mia. euro svarende til en stigning på knap 530 mio. euro eller 2,5 pct. ift.

2017-budgettet. Kommissionen lægger desuden op til at øge forpligtelsesloftet for

kategori 1a med knap 660 mio. euro fra den såkaldte globale margin for forpligtel-

ser

. Det efterlader en margin op til det opjusterede forpligtigelsesloft for kategori

1a på 56 mio. euro.

Forslaget indeholder betalinger for 20,1 mia. euro svarende til en stigning på 762

mio. euro eller 3,9 pct. ift. 2017,

jf. tabel 2.

Den Globale Margin for Forpligtigelser er fastsat i MFF-forordningens art. 14. Essensen heri er, at forskel-

len imellem forpligtigelsesloftet og de anvendte forpligtigelser i år n-1 stilles til rådighed udover de fastsatte

lofter i årerne 2016-2020. Kommissionen har beregnet den tilgængelige margin fra 2016 er på 2.090 mio.

euro, hvoraf Kommissionen i 2018 foreslår at gøre brug af 892 mio. euro. Det bemærkes, at den globale

margin for forpligtigelser skal anvendes til politiske mål vedr. vækst og beskæftigelse, navnlig ungdomsar-

bejdsløshed.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 5 af 37

Tabel 2

Kommissionens forslag til 2018-budgettet for kategori 1a

–

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Mio. euro

løbende priser

Store Infrastrukturprojekter

Nuklear sikkerhed

EFSI

Horizon 2020

COSME

Erasmus+

Beskæftigelse og social

innovation

Told, Fiscalis etc.

CEF

Genopretningspakken

Europæisk solidaritetskorps

(ESC)

Andet

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Heraf anvendelse af

den globale margin for

forpligtigelser

Margin

2017-budget

Forplig-

telser

1.828

138

2.661

10.687

349

2.064

136

137

2.547

220

144

344

21.312

1.439

2018 budgetforslag

Forplig-

telser

1.829

141

2.038

11.458

339

2.261

132

136

2.768

179

132

316

21.841

658

Betalinger

1.826

152

1.828

11.217

254

2.134

119

125

1.523

210

154

117

318

20.082

Forskel i euro

Forplig-

telser

-623

771

-10

196

-4

-1

221

-41

-12

-16

-29

529

Betalin-

ger

-489

673

-116

247

311

110

-43

-14

-18

762

Forskel i pct.

Forplig-

telser

0,1

2,0

-23,4

7,2

-2,9

9,5

-3,2

-0,5

8,7

0,0

-18,7

-8,4

-29,1

-8,3

2,5

Betalin-

ger

0,9

1,5

-21,1

6,4

-31,3

13,1

21,6

6,4

25,7

90,9

0,0

-21,8

-10,9

18,2

-5,4

3,9

Betalinger

1.811

150

2.317

10.544

369

1.887

117

1.212

110

196

131

336

19.321



Anm.: 1) 2017-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde: Kommissionens forslag til 2018-budgettet.

Den samlede stigning i både forpligtelser og betalinger skyldes primært øgede

tilsagn om midler til Horizon2020, CEF og Erasmus+.

Over halvdelen af bevillingerne under kategori 1a er afsat til Horizon 2020, hvilket

afspejler Kommissionens prioritering af forskning, teknologisk udvikling og inno-

vation som drivkraft til at skabe vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Dan-

mark har traditionelt betragtet Horizon2020 som et af de EU-programmer, der er

forbundet med størst EU-merværdi, idet forskningsmidler samles på EU-niveau

og fordeles efter et excellenceprincip. Programmet står til en stigning på hen-

holdsvis 771 og 673 mio. euro i forpligtelser og betalinger ift. 2017.

I 2018-budgetforslaget er der afsat 2,0 mia. euro i forpligtelser og godt 1,8 mia.

euro i betalinger til Den Europæiske Strategiske Investeringsfond (EFSI). Formå-

let med EFSI er at mobilisere nye private investeringer i perioden 2015-2018 via

garantier fra bl.a. EU-budgettet for på den måde at bidrage til at skabe øget vækst

i Europa. EFSI finansieres via omprioriteringer fra Horizon2020 og CEF samt via

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 6 af 37

aktivering af den globale forpligtelsesmargin. Det bemærkes, at tilsagn om midler

til EFSI er faldet 23,4 pct. i forpligtelser og 21,1 pct. i betalinger fra 2017-

budgettet. Faldet i forpligtelser skyldes, at den aftalte bevilling til skabelsen af en

EFSI-garantifond nu er opnået

, ligesom faldet i betalinger, følger den oprindeligt

planlagte indfasningsprofil.

En del af den samlede stigning i udgifterne under kategori 1a skyldes udgifterne til

infrastrukturfaciliteten (CEF), som stiger med 221 mio. euro i forpligtelser, sva-

rende til 8,7 pct., og 311 mio. euro i betalinger, svarende til 25,7

pct. CEF’en skal

understøtte implementeringen af infrastrukturprojekter inden for transport, energi

og telekommunikation.

Erasmus+ vedrører en række programmer rettet mod uddannelse, jobtræning,

ungdom og sport. Budgettet for 2018 står til en stigning på hhv. 196 mio. euro,

svarende til 9,5 pct. i forpligtelser og 247 mio. euro, svarende til 13,1 pct. i beta-

linger.

Kommissionen foreslår endvidere oprettelsen af et Europæiske Solidaritetskorps,

der skal finansieres med 73 mio. euro i forpligtelser og 56 mio. euro i betalinger.

Formålet med solidaritetskorpset er at engagere unge i aktiviteter, der styrker soli-

daritet og sammenhørighed på tværs af EU-medlemsstaternes grænser.

Under budgetkategori 1a foreslår Kommissionen ligeledes en række bevillinger,

der sker med forbehold for endelig godkendelse af aftalen om midtvejsevaluerin-

gen af den flerårige finansielle ramme.

3.1.2 Udgiftskategori 1b

–

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Kategori 1b indeholder særligt udgifter til Den Europæiske Regionale Udviklings-

fond, Samhørighedsfonden samt Den Europæiske Socialfond

–

også kaldet EU's

samhørighedspolitik. Formålet med EU's samhørighedspolitik er at styrke øko-

nomisk, social og territorial samhørighed mellem regioner og medlemsstater i EU.

I flere mindre velstående medlemsstater udgør EU's strukturfonde en betydelig

del af de offentlige investeringer.

I den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 er EU's strukturfonde målrettet

EU's 2020 strategi, og skal bidrage til opfyldelse heraf. Der er desuden et fokus på

resultatorientering, bl.a. i kraft af en såkaldt resultatreserve, der tilbageholder 6

pct. af midlerne indtil en resultatevaluering er gennemført i 2019.

Budgettet til samhørighedspolitikken i 2018

Budgetforslaget til kategori 1b indeholder samlede midler til samhørighedspolitik-

ken på 55,4 mia. euro i forpligtelser og 46,8 mia. euro i betalinger. Det svarer til en

stigning i forpligtelser på 1,3 mia. euro eller 2,4 pct. og en stigning i betalinger på

COM (2016) 597

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 7 af 37

9,6 mia. euro eller 25,7 pct. ift. 2017,

jf. tabel 3.

EU's samhørighedspolitik udgør ca.

1/3 af hele EU's budget.

Det bemærkes, at forpligtigelsesloftet for kategori 1b er opjusteret med 1,1 mia.

euro i 2018 som følge af en teknisk justering i 2016 af de landeallokerede samhø-

righedskonvolutter, der samlet set medfører en opjustering af forpligtelsesloftet

for kategori 1b med 4,6 mia. euro i perioden 2017-2020. Forøgelsen af loftet føl-

ger af aftalen om EU’s flerårige finansielle rammer, hvoraf det fremgår, at de eks-

tra tildelte midler skal fordeles jævnt ud over den fireårige periode.

Tabel 3

Kommissionens forslag til 2018-budgettet for kategori 1b

–

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Mindst udv. regioner

Transitionsregioner

Mest udv. regioner

Perifere regioner

Samhørighedsfonden

CEF- bidrag fra Samhø-

righedsfonden

Territorialt samarbejde

Teknisk assistance

Ungdomsarbejdsløs

Støtte til socialt udsatte

Pilotprojekter

I alt

14.

Margin

Mio. euro,

løbende priser

2017-budget

2018 budgetforslag

Forskel i euro

Forskel i pct.

12. Fo

13. Be-

rplig-

talinger

telser

3,4

2,0

2,1

2,0

3,7

3,9

-0,3

6,6

-53,3

1,9

-100,0

2,4

21,1

23,6

27,9

20,8

41,4

63,5

36,8

7,4

0,0

-9,1

2,7

25,7

For- 7.

Be- 8.

For- 9.

Beta- 10. For- 11. Be-

pligt-elser talinger pligt-elser

linger

pligt-elser talinger

26.122

5.627

8.252

222

9.056

1.593

1.940

216

500

546

54.087

0,4

19.315

3.314

5.853

140

5.981

383

969

190

600

441

37.201

27.012

5.739

8.427

227

9.394

1.655

1.934

230

233

557

55.408

6,5

23.388

4.096

7.484

169

8.456

626

1.325

204

600

401

46.764

890

111

175

338

-6

-267

-13

1.321

4.073

782

1.631

2.475

243

356

-40

0,4

9.563

Anm.: 1) 2017-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.



Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2018.

Forpligtigelsesbevilliger og udgiftsmål

I modsætning til de fleste andre udgiftskategorier udgør den flerårige finansielle

ramme for samhørighedspolitikken udgiftsmål og ikke udgiftslofter fsva. forpligtel-

serne. Derfor er forpligtigelserne i budgetforslaget også identiske med udgiftsmå-

let for 2017. Det er ligeledes årsagen til, at marginen for kategori 1b typisk er tæt

på nul. I 2017 har Kommissionen afsat en margin på 6,5 mio. euro, hvilket kan

henføres til, at Kommissionen estimerer, at der ikke vil være behov for alle 0,35

pct. af strukturfondsmidlerne til teknisk assistance

Teknisk assistance til medlemsstaterne indebærer fx hjælp til institutionsopbygning ifm. opstart af pro-

grammer. Det fremgår af MFF-forordningen, at 0,35 pct. af alle bevillinger under udgiftskategori 1b skal

afsættes til tekniske assistance.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 8 af 37

Betalingsbevillinger til samhørighedspolitikken

Kommissionen forventer, at betalingerne til gamle (2007-2013) strukturfond-

sprogrammer bliver afsluttet i 2018. Der afsættes således primært betalinger til nye

programmer, der er startet op i den nye (2014-2020) MFF-periode. På baggrund

heraf foreslår Kommissionen et betalingsniveau på 46,7 mia. euro.

Knap 90 pct. af betalingerne (svarende til 41 mia. euro) vil således vedrøre beta-

linger til nye strukturfondsprogrammer i 2018. Kommissionen forventer dermed

en stigning i betalingerne til nye strukturfondsprogrammer på 6,7 mia. euro sva-

rende til 19,5 pct. Det fremføres, at den markante stigning i betalingerne til sam-

hørighedspolitikken skyldes en forventning om, at nye strukturfondsprogrammer

vil opnå fuld implementeringshastighed i 2018, efter en meget langsom opstart.

Ligeledes forventer Kommissionen en signifikant stigning i betalingerne til gamle

(2007-2013) strukturfondsprogrammer på knap 2,9 mia. euro, svarende til 109 pct.

Betalinger til gamle strukturfondsprogrammer (2017-2013) i 2018 er endeligt af-

sluttende betalinger for periodens programmer.

Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

Endeligt foreslår Kommissionen en merbevilling til Ungdomsbeskæftigelsesinitia-

tivet på 233,3 mio. euro i forpligtelsesbevillinger. Dette følger af den endnu ikke

godkendte aftale vedr. midtvejsevalueringen af MFF’en. Kommissionen lægger til

grund, at midtvejsevalueringen ventes vedtaget snarest, hvorfor elementet indgår i

budgetforslaget. Såfremt midtvejsevalueringen ikke vedtages, vil Kommissionen til

efteråret fremsætte et ændringsbrev, der udtager elementer vedrørende midtvejs-

evalueringen.

3.1.3 Udgiftskategori 2

–

Bæredygtig vækst, naturressourcer

Udgiftskategori 2 vedrører EU-budgettets

landbrugsudgifter. Formålet med EU’s

landbrugspolitik for 2014-2020 er:

Fremme af en bæredygtig fødevareproduktion

Bæredygtig forvaltning af naturressourcer

Geografisk balanceret udvikling af landdistrikterne i hele EU

Formålene med landbrugspolitikken understøttes af de to søjler i landbrugsbud-

gettet; Søjle 1, der indeholder den direkte landbrugsstøtte og markedsordningerne

og søjle 2, der indeholder udgifter til EU’s landdistriktspolitik.

Kommissionens budgetforslag til kategori 2 for 2018 indebærer samlede bevillin-

ger på 59,6 mia. euro i forpligtelser, svarende til stigning på 1,7 pct. og knap 56,4

mia. euro i betalinger, svarende til en stigning på 2,6 pct. ift. 2017-budgettet,

jf.

tabel 4.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 9 af 37

Tabel 4

Kommissionens forslag til 2018-budgettet for udgiftskategori 2

–

Bæredygtig vækst, naturressourcer

15.

16.

17.

Landbrugsstøtte søjle 1

Landdistriktsstøtte

Fiskeri

Miljø og klima

Andet

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Aktivering af margenen til

uforudsete udgifter

26.

Margin

Mio. euro,

løbende priser

2017-budget

2018 budgetforslag

Forskel i euro

Forskel i pct.

18. For- 19. Be- 20. For- 21. Beta- 22. For- 23. Be- 24. For- 25. Be-

pligt-elser talinger plig-elser

linger

pligt-elser talinger pligt-elser talinger

42.613

14.366

1.050

494

58.584

-575

1.032

42.563

11.209

711

364

54.914

43.518

14.381

1.075

523

59.554

714

43.473

11.852

646

316

56.360

906

-8

969

910

644

-65

-48

-3

1.446

2,1

0,1

2,4

5,9

-100,0

3,9

1,7

2,1

5,7

-9,6

-13,1

-25,6

3,9

2,6

Anm.: 1) 2017-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2018.

Ca. 77 pct. af betalingsbevillingerne (43,5 mia. euro) i udgiftskategori 2 vedrører

landbrugsstøtten i søjle 1 (markedsudgifterne og direkte støtte), mens landdi-

striktsstøtte med ca. 21 pct. af de samlede bevillinger udgør den anden større ud-

giftspost. Landbrugsudgifterne i søjle 1 stiger fra 2017 til 2018 med 906 mio. euro

i forpligtelser, svarende til 2,1 pct. og 910 mio. euro i betalinger, ligeledes svarende

til 2,1 pct.

Kommissionen aktiverede i marts 2017, i henhold til MFF-aftalen, mekanismen

for finansiel disciplin for at etablere en reserve til eventuelle kriser i landbrugssek-

toren. Reserven, der finansieres gennem den direkte landbrugsstøtte, vil kunne

bringes i anvendelse ved større kriser i EU’s landbrugs-

og fødevaresektor. Kom-

missionen foreslår en reserve på 460 mio. euro i 2018. Eventuelt ubrugte midler

fra reserven vil blive tilbageført til den direkte støtte i 2019, og udbetalt til land-

mændene.

For så vidt angår

markedsstøtte

i landbrugssektoren, skønner Kommissionen, at der

vil være en reduktion i behovet for markedsinventioner ift. 2017. Det faldende

behov begrundes med, at en række ekstraordinære tiltag relateret til handel med

Rusland, ikke bliver forlænget. I lyset heraf foreslår Kommissionen brutto at an-

vende knap 2,3 mia. euro til markedsinterventioner i 2018. Dette svarer til et fald

på knap 531 mio. euro ift. 2017.

Den direkte støtte

stiger i 2018 med samlet knap 1,5 mia. euro ift. 2017. Stigningen

dækker over en række forskellige og modsatrettede tendenser, hvoraf den vigtigste

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 10 af 37

er et fald i niveauet for formålsbestemte indtægter (-1,7 mia. euro) ift. 2017. For-

målsbestemte indtægter dækker hovesagligt over overensstemmelses- og regn-

skabsmæssige korrektioner ifbm. udbetaling af den direkte støtte, som regnskabs-

teknisk modregnes i opgørelsen af bevillingsbehovet. Et fald i de formålsbestemte

indtægter medfører således en tilsvarende stigning i bevillingsbehovet.

For så vidt angår

landdistriktsstøtten,

ses en marginal stigning i forpligtelser på 15,5

mio. euro svarende til 0,1 pct. fra 2017 til 2018. På betalingssiden forventer

Kommissionen udgifter til landdistriktspolitikken på knap 11,9 mia. euro, svaren-

de til en stigning på 5,7 pct.

Forpligtigelsesbevillingerne til

miljø- og klimaområdet

stiger med 29 mio. euro fra

2017 til 2018 svarende til 5,9 pct. Dette kan henføres til, at der under LIFE-

programmet er blevet oprettet et underprogram til støtte for klimatiltag. Under-

programmet skal medvirke til at indfri EU’s klimamål og indfrielsen af

EU's mål-

sætning om, at mindst 20 pct. af EU’s budget skal gå til klimarelaterede udgifter.

Betalingsbevillingerne falder med knap 48 mio. euro, svarende til 13,1 pct. fra

2017 til 2018. Faldet i betalingsbevillinger skyldes afslutning af programmer.

Det forventes, at Kommissionen i lighed med tidligere år vil fremlægge et æn-

dringsbrev til budgetforslaget for landbrugsområdet i oktober, hvor evt. ændringer

i forventningerne til priserne på landbrugsprodukter, valutakurser og bødeindtæg-

ter vil blive indarbejdet.

3.1.4 Udgiftskategori 3

–

Sikkerhed og borgerskab

Udgiftskategori 3 indeholder udgifter vedrørende retlige og indre anliggender,

grænsekontrol, migration og asylpolitik samt folkesundhed, forbrugerbeskyttelse

og kultur.

Kommissionens budgetforslag for udgiftskategori 3 indebærer samlede forpligtel-

ser for 3,5 mia. euro svarende til et fald på 811 mio. euro eller 18,9 pct. ift. 2017-

budgettet. Kommissionen lægger desuden op aktivere Fleksibilitetsinstrumentet

med ca. 817 mio. euro, hvilket medfører en tilsvarende forøgelse af forpligtelses-

loftet for udgiftskategorien. Der efterlades ingen margin op til det opjusterede

forpligtelsesloft.

Forslaget indeholder betalinger for knap 3 mia. euro svarende til et fald på 823

mio. euro eller 21,7 pct. ift. 2017,

jf. tabel 5.

Kommissionen anfører generelt, at de

store fald i hhv. forpligtelses- og betalingsniveau skyldes en tilbagevenden til mere

normale udgiftsniveauer, idet der de sidste par år havde været behov for ekstraor-

dinære tiltag og derfor tilsvarende ekstraordinære merbevillinger.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 11 af 37

Tabel 5

Kommissionens forslag til 2018-budgettet for udgiftskategori 3

–

Sikkerhed og Borgerskab

Mio. euro

løbende priser

27.

36. Asyl- og migrations-

fonden

37.

38.

39.

Intern sikkerhedsfond

IT systemer

Justits

2017-budget

2018 budgetforslag

Forskel i euro

Forskel i pct.

28. For- 29. Be- 30. Fo 31. Be- 32. For- 33. Be- 34. For- 35. Be-

pligtelser talinger rpligtel- talinger pligtelser talinger pligtelser talinger

ser

1.620

739

256

208

200

101

863

4.284

530

1.176

1.182

748

235

177

219

102

864

3.787

719

720

287

227

200

930

3.473

817

594

481

248

181

221

898

2.964

-901

-19

-7

-2

-12

-811

-588

-266

-4

-6

-0

-2

-11

-8

-823

-55,6

-2,5

33,6

-12,4

1,2

7,2

4,2

11,9

2,9

3,9

9,1

0,0

-2,1

-100,0

7,7

-18,9

-49,7

-35,6

-22,1

-13,5

-0,4

10,8

8,6

5,9

-3,1

11,4

2,2

0,7

-10,4

-40,4

3,9

-21,7

40. Rettigheder og

borgerskab

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

ter

49.

50.

51.

52.

Civil beskyttelse

Europa for borgerne

Fødevareprogram

Sundhed

Forbrugerprogram

Kreativt Europa

Intern nødhjælp

Særlige KOM projek-

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Heraf flex. instrumen-

tet

53. Heraf margin til

uforudsete udgifter

54.

Margin



Anm.: 1) 2017-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde: Kommissionens forslag til 2018-budgettet.

Både forpligtelser og betalinger falder betydeligt i Kommissionens forslag til 2018-

budgettet i forhold til 2017-budgettet. Særligt bevillingerne til Asyl- og Migrations-

fonden og Den Interne Sikkerhedsfond falder signifikant.

Hvad angår Asyl- og Migrationsfonden, der bidrager til at sikre en effektiv styrring

af migrationsstrømme i EU, falder betalingsbevillingerne med knap 588 mio. euro,

svarende til 49,7 pct., og forpligtelsesbevillingerne falder med 901 mio. euro, sva-

rende til 55,6 pct. Kommissionen anfører, at en del af faldet i udgiftsniveauet

skyldes at Kommissionen forventer, at den nye Dublinforordning først vil træde i

kraft i 2019. Kommissionen forslår at dele af konvolutten, der er formålsbestemt

til introduktion af den nye Dublinforordning, bruges i 2018 på at forstærke EU’s

ydre grænser. Kommissionen anfører dog, at den vil holde udgiftsniveauet på et

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 12 af 37

lavere niveau i 2018 mhp. at kunne øge niveauet i 2019, når Kommissionen for-

venter, at den nye Dublinforordning træder i kraft.

Betalingsbevillingerne for Den Interne Sikkerhedsfond, der bidrager til at fore-

bygge og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme og sikre ensar-

tet og effektiv

kontrol af EU’s eksterne grænser, falder med 266 mio. euro, sva-

rende til 35,6 pct., og forpligtelsesbevillingerne falder med knap 19 mio. euro,

svarende til 2,5 pct. Faldet i bevillinger skyldes bl.a., at der ikke har været det for-

ventede afløb på programmerne grundet begrænsninger i medlemsstaternes ab-

sorptionskapacitet.

Udgiften til rammeprogrammet Et Kreativt Europa, der yder bistand grænseover-

skridende kulturelle og kreative initiativer, stiger i 2018 budgetforslaget. Forplig-

telsesbevillingerne stiger med 19 mio. euro, svarende til 9,1 pct., og betalingsbevil-

lingerne stiger med 3,8 mio. euro, svarende til 2,2 pct.

Det bemærkes, at en række af initiativerne inden for udgiftskategori 3 er omfattet

af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender. For initiativer

omfattet af det retlige forbehold vil Danmark modtage en refusion af det danske

EU-bidrag svarende til en forholdsmæssig andel af udgifterne på ca. 2 pct.

3.1.5 Udgiftskategori 4

–

Globale Europa

Udgiftskategori 4 dækker alle tiltag, som iværksættes uden for EU, herunder ud-

viklingshjælp, humanitær nødhjælp og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Flere af programmerne under udgiftskategori 4 bidrager til at takle eksterne aspek-

ter af migrationskrisen.

Kommissionens budgetforslag for udgiftskategori 4 indebærer samlede forpligtel-

ser for 9,6 mia. euro, svarende til et fald på 569 mio. euro eller 5,6 pct. Der efter-

lades en margin til forpligtelsesloftet for udgiftskategori 4 på 232 mio. euro. For-

slaget indeholder betalinger for knap 9,0 mia. euro, svarende til et fald på 532 mio.

euro eller 5,6 pct. ift. 2017,

jf. tabel 6.

Kommissionen anfører generelt, at faldene i hhv. forpligtelses- og betalingsniveau

skyldes en tilbagevenden til mere normale udgiftsniveauer, idet der de sidste par år

havde været behov for ekstraordinære tiltag og derfor tilsvarende ekstraordinære

merbevillinger.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 13 af 37

Tabel 6

Kommissionens forslag til 2018-budgettet for udgiftskategori 4

–

Globale Europa

Mio. euro

løbende priser

Før-tiltrædelsesstøtte

Naboskabsprogram

Udviklingssamarbejde

Partnerskabsinstrument

Demokrati og menne-

skerettigheder

Stabilitetsinstrument

Humanitær hjælp

Fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik

Nuklear sikkerhed

Makrofinansiel assi-

stance

EU's lånegarantier

Civilbeskyttelse

Frivillig humanitær hjælp

Europæisk fund for

bæredygtig udvikling

Andet

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

55.

Heraf flex. instru-

mentet

56.

Margin

2017-budget

Forplig-

tigelser

2.115

2.440

3.168

134

189

273

945

327

241

10.162

730

2018 budgetforslag

Forskel i euro

Forplig-

tigelser

-371

-124

-212

140

-29

-4

-103

-5

-2

-9

-569

Betalin-

ger

-188

-93

-51

-35

-51

-36

-4

-103

-4

-7

-19

-1

-532

Forskel i pct.

Forplig-

tigelser

-17,5

-5,1

-6,7

7,1

2,0

35,4

14,8

1,8

-47,1

-8,2

-42,7

-22,2

-7,6

0,0

0,5

11,0

-100,0

1,4

-5,6

Betalin-

ger

-11,0

-3,9

-1,8

-25,9

0,6

10,6

-4,4

1,0

-44,2

-8,2

-42,7

-21,0

-28,9

0,0

-20,3

-1,9

-10,9

1,4

-5,6

Betalin-

ger

1.716

2.358

2.769

136

168

294

1.146

294

241

9.483

Forpligti-

gelser

1.744

2.317

2.956

143

193

370

1.085

333

138

9.593

232

Betalin-

ger

1.528

2.266

2.718

101

169

325

1.095

297

138

8.951



Anm.: 1) 2017-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde: Kommissionens forslag til 2018-budgettet.

De største poster i udgiftskategori 4 udgøres af Udviklingssamarbejdet, Humani-

tær bistand, Naboskabsinstrumentet og Førtiltrædelsesstøtte. Midlerne til disse fire

programmer udgør tilsammen ca. 85 pct. af udgiftskategori 4.

Humanitær bistand står for den mest betydelige stigning i forpligtelser under ud-

giftskategori 4, idet forpligtelserne stiger med 140 mio. euro, svarende til 14,8 pct.

Stigningen dækker over løfter om støtte ifbm. indsatsen i Syrien. Modsat falder

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 14 af 37

betalingerne med 51 mio. euro, svarende til 4,4 procent. Humanitær bistand udgør

med Kommissionens budgetforslag ca. 12 pct. af de samlede udgifter til udgiftska-

tegori 4.

Udgiftsniveauet for udviklingssamarbejdet er nedjusteret i Kommissionens 2018

forslag med 212 mio. euro i forpligtelser og 51 mio. euro i betalinger. Nedjuste-

ringen til udviklingssamarbejdet skal ses i lyset af en ekstraordinær høj bevilling i

2017, hvor udviklingssamarbejdet blev styrket med 457 mio. euro til etablering af

nye faciliteter i samarbejdslande ifbm. bedre administration af migration mod Eu-

ropa. Naboskabsinstrumentet modtog på samme vis i 2017 øget støtte på 294

mio. euro til finansiering af migrationsrelateret aktiviteter, hvilket har ført til en

nedjustering af udgiftsniveauet for 2018. Desuden er Tyrkietfaciliteten tilført en

merbevilling på 400 mio. euro i 2017 fra Før-tiltrædelsesstøtten, hvilket har ført til

en nedjustering af udgiftsniveauet i 2018 på 371 mio. euro i forpligtelser, og 188

mio. euro i betalinger.

Således skyldes det samlede fald i bevillingerne i 2018 ift. 2017 i høj grad, at ud-

giftsniveauet for 2017 er ekstraordinært højt, fordi udgiftskategorien er forstærket

i løbet af året med tilførsel af ekstra midler i lyset af især migrationsindsatsen.

Nedjusteringen af udgiftsniveauet for udgiftskategori 4 efterlader en margin til

forpligtelsesloftet på 232 mio. euro i 2018.

3.1.6 Udgiftskategori 5

–

Administration

Udgiftskategori 5 dækker over de administrative udgifter til alle EU-

institutionerne, pensioner og de europæiske skoler.

Kommissionens budgetforslag for 2018 indebærer et niveau for forpligtigelserne

på 9,7 mia. euro til administrative udgifter, hvilket er en stigning på 3,1 pct. i for-

hold til 2017. Det bemærkes, at udgiftskategori 5 er karakteriseret ved, at forplig-

telserne i høj grad svarer til betalinger, idet langt størsteparten af udgifterne er ét-

årige. Kommissionen opgør derfor kun forpligtelsesniveauet for udgiftskategori 5

i budgetforslaget for 2018.

Kommissionens forslag indeholder en nedjustering af forpligtelsesloftet på 570

mio. euro som følge af aktiveringen af margenen til uforudsete udgifter, som blev

tilført udgiftskategori 3 i 2017-budgettet. Den samlede margen til forpligtelseslof-

tet er herefter på 94 mio. euro,

jf. tabel 7.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 15 af 37

Kommissionens forslag til 2018-budgettet for udgiftskategori 5

–

Administration

57.

58.

Mio. euro,

løbende priser

Tabel 7

2017-budget

1.976

1.790

186

7.419

3.498

1.909

562

399

141

134

660

9.395

-507

2018 budgetforslag

Forskel i euro

116

109

172

288

Forskel i pct.

5,8

6,1

3,8

2,3

2,1

2,3

2,4

3,0

3,7

1,6

3,2

0,1

27,8

2,2

3,1

Pensioner og europæi-

ske skoler

Heraf pensioner

Heraf Europæiske skoler

2.091

1.898

193

7.591

3.573

1.953

575

411

147

136

675

9.682

-570

EU-institutionernes

administrative udgifter

Heraf Kommissionen

Heraf Europa-Parlamentet

Heraf Rådet

Heraf EU-Domstolen

Heraf Revisionsretten

Heraf Det Økonomiske og

Sociale Udvalg

Heraf Regionsudvalget

Heraf Ombudsmanden

Heraf Tilsynsførende for

Databeskyttelse

Heraf Udenrigstjenesten

I alt

Aktivering af margenen til

uforudsete udgifter

59.

Margin

Anm.: 1) 2017-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2018.

De samlede udgifter til EU-institutionerne stiger gennemsnitligt med 3,1 pct. Der

er særligt store stigninger i de administrative udgifter til Europa-Parlamentet (3,4

pct.), Revisionsretten (3,7 pct.) EU-domstolen (3,0 pct.) og Den Europæiske Til-

synsførende for Databeskyttelse (27,8 pct.).

Fsva. Europa-Parlamentet angiver Kommissionen, at udgiftsstigningen særligt

skyldes det kommende EP- valg i 2019 (25,1 mio. euro), leje af Adenauer bygnin-

gen der bruges af EP’s generalsekretariat (9,6 mio. euro), og øget

sikkerhed (9,6

mio. euro).

Fsva. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse angiver Kommissio-

nen, at udgiftsstigningen skyldes en igangværende etablering af et uafhængigt se-

kretariat, der bl.a. indebærer ekstra ansættelser (1,6 mio. euro).

Reduktion i antallet af årsværk

Aftalen om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indeholder en reduktion

i antal årsværk i EU-institutionerne på 5 pct. for perioden 2013-2017, der skal

indfases med en reduktion på 1 pct. pr. år. Ifølge Kommissionens budgetforslag,

er den overordnet målsætningen for reducering af antallet af ansatte nået på trods

af et fald af ansatte i 2018 på kun 0,4 pct.,

jf. tabel 8.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 16 af 37

Tabel 8

Udvikling i antallet af ansatte i EU-institutionerne

Institution

Europa-Parlamentet

Rådet

Kommissionen

EU-Domstolen

Revisionsretten

Det Økonomiske og Sociale

Udvalg

Regionsudvalget

Europæiske Ombudsmand

Tilsynsførende for Databeskyt-

telse

EU's Udenrigstjeneste

I alt

2017-budget

6.743

3.027

23.756

2.063

853

665

489

1.611

39.328

2018

budgetforslag

6.683

3.031

23.671

2.063

853

668

491

1.595

39.184

Forskel i

antal ansatte

-60

-85

-16

-144

Forskel i pct.

-0,9

0,1

-0,4

0,0

0,5

0,4

0,0

14,3

-1,0

-0,4

Anm.: 1)2017-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2018.

3.1.7 Særlige Fleksibilitetsinstrumenter

En række såkaldte særlige fleksibilitetsinstrumenter er placeret uden for forpligti-

gelsesloftet i den flerårige finansielle ramme. En række medlemslande (herunder

Danmark) er af den opfattelse, at instrumenterne skal finansieres inden for beta-

lingsloftet. Kommissionen er af den opfattelse, af instrumenterne kan finansieres

udover både forpligtigelses- og betalingslofterne.

De særlige fleksibilitetsinstrumenter kan kun aktiveres, hvis der er et særligt be-

hov. Kommissionen har foreslået, at Solidaritetsfonden, Nødhjælpsreserven, Glo-

baliseringsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet aktiveres i 2018. Herudover fore-

slås det at aktivere den globale forpligtelsesmargin,

jf. tabel 9.

Tabel 9

Kommissionens forslag til 2018-budgettet for særlige fleksibilitetsinstrumenter

Mio. euro

løbende priser

60.

61.

62.

Nødhjælpsreserven

Globaliseringsfonden

Solidaritetsfonden

2017-budget

Forplig-

telser

315

169

120

530

1.134

1.439

1.176

3.145

Beta-

linger

315

120

981

1.441

981

2018 budgetforslag

Forskel i euro

Forplig-

tigelser

454

287

774

-781

-1.176

-1.670

Beta-

linger

130

-314

-154

-314

Forskel i pct.

Forpligti-

gelser

9,4

2,0

376,7

54,2

68,3

-54,3

100,0

-53,1

Beta-

linger

9,4

0,0

107,6

-32,0

-10,7

0,0

-32,0

Forplig-

telser

345

172

574

817

1.908

658

1.475

Beta-

linger

345

250

667

1.287

667

Fleksibilitetsinstrumentet

I alt særlige flex. instrumenter

Global forpligtelsesmargin

Margin til uforudsete udgifter

63.

I alt



Anm.: 1) 2017-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde: Kommissionens forslag til EU’s budget for 2018.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 17 af 37

Nødhjælpsreserven har som primært formål at yde humanitær nødhjælp til tredje

lande som følge af begivenheder, der ikke kan forudses ved budgettets fastlæggel-

se. Fra og med 2014 blev fonden også anvendt til at håndtere migrationsstrømme

ved EU's eksterne grænser. Kommissionen foreslår, i tråd med aftalen omkring

midtvejsevalueringen af den Flerårige Finansielle Ramme, at hele forpligtigelses-

loftet inklusiv forøgelsen af nødhjælpsreserven fra midtvejsevalueringen udnyttes i

2018, og at der dermed afsættes 345 mio. euro i forpligtelser og 345 mio. euro i

betalinger til nødhjælpsreserven.

Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere med at finde nyt arbej-

de og udvikle nye kompetencer, når de har mistet jobbet på grund af ændringer i

det globale handelsmønster

–

eksempelvis når en stor virksomhed lukker eller en

fabrik flytter ud af EU. Ligesom for nødhjælpsreserven foreslår Kommissionen, at

hele forpligtigelsesloftet til Globaliseringsfonden udnyttes i 2018, hvorved der

foreslås afsat 172 mio. euro i forpligtigelser og 25 mio. euro i betalinger.

Solidaritetsfonden er etableret for, at EU kan reagere hurtigt med finansiel støtte

til medlemsstater, der har været udsat for større naturkatastrofer. Der kan gives

støtte fra Solidaritetsfonden til EU-medlemsstater og ansøgerlande. Kommissio-

nen foreslår at afsætte samlet set 574 mio. euro i forpligtelser og 250 mio. euro i

betalinger til Solidaritetsfonden, hvilket svarer til en betydelig stigning på 378 pct.

for forpligtelser og 108 pct. for betalinger. Det afsatte beløb dækker over en kon-

kret bevilling på 50 mio. euro i hhv. forpligtelser og betalinger. Det resterende

beløb er ifølge Kommissionens forslag en reserve, som kan mobiliseres i det øje-

blik, der træffes beslutning herom. Kommissionen angiver, at formålet med denne

nye konstruktion er at reducere behovet for ændringsbudgetter i løbet af året og

sikre hurtig mobilisering af Solidaritetsfondens midler.

Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til at finansiere udgifter, der ikke kan fi-

nansernes inden for én eller flere lofter for udgiftsområder. Kommissionen ønsker

at aktivere fleksibilitetsinstrumentet til at finansiere asyl- og migrationstiltag under

udgiftskategori 3 for i alt 817 mio. euro i forpligtigelser.

Det bemærkes, at de tilgængelige midler i Fleksibilitetsinstrumentet øges med

midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme. Den foreslåede aktivering

af Fleksibilitetsinstrumentet er således 276 mio. euro højere end det gældende loft

for Fleksibilitetsinstrumentet. Det skyldes, at Kommissionen med 2018-

budgetforslaget antager, at midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme

godkendes. Kommissionen anfører i forslaget, at såfremt midtvejsevalueringen af

den flerårige finansielle ramme ikke godkendes, vil niveauet for Fleksibilitetsin-

strumentet blive nedjusteret med 276 mio. euro. Kommissionen vil i så fald fore-

slå, at de 276 mio. euro finansieres via marginen for uforudsete udgifter,

jf. neden-

for.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 18 af 37

Den globale margin for forpligtigelser

Det fremgår af MFF-forordningens art. 14, at forskellen mellem anvendte forplig-

tigelser og forpligtigelseslofterne for 2014-2017 skal udgøre en såkaldt global mar-

gin for forpligtigelser. Denne globale margin for forpligtigelser kan anvendes ud-

over forpligtigelseslofterne for årerne 2016-2020 til politikområder, der relaterer

sig til vækst og beskæftigelser, herunder særligt ungdomsarbejdsløshed. Som følge

af den endnu ikke godkendte aftale ifbm. midtvejsevalueringen af den flerårige

finansielle ramme, kan den globale margin for forpligtelser også blive anvendt til

områder der relaterer til migration og sikkerhed.

Kommissionen har beregnet den globale forpligtigelsesmargin til at udgøre 658

mio. euro, som kan anvendes udover forpligtigelsesloftet i 2018.

Som følge af den tekniske justering af de flerårige finansielle ramme, anfører

Kommissionen, at der kan bruges 892 mio. euro i 2018, som stammer fra den

ubrugte del af den globale margin for forpligtelser i 2016. Kommissionen forslår,

at disse midler skal medvirke til 1) finansiering af den europæiske fond for strate-

giske investeringer (EFSI) under udgiftskategori 1a 2) yderligere finansiering til

Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og 3) finansiering til det Europæiske Solidari-

tetskorps.

Margin til uforudsete udgifter

Marginen til uforudsete udgifter kan ifølge MFF-forordningen kun aktiveres som

en sidste udvej i tilfælde af, at der opstår uforudsete udgifter. Der kan maksimalt

aktiveres midler svarende til 0,03 pct. af EU’s samlede BNI. I 2018 svarer det til

4,7 mia. euro. arginen til uforudsete udgifter kan aktiveres udover de årlige ud-

giftslofter, men skal modsvares af tilsvarende reduktioner af udgiftslofterne i

fremtidige budgetår eller på tværs af udgiftskategorier. En aktivering af marginen

til uforudsete udgifter svarer derfor til en fremrykning af udgifter eller om-

allokering mellem udgiftskategorier.

Kommissionen lægger ikke op til at aktivere marginen til uforudsete udgifter i

2018. Dog reduceres loftet for udgiftsområde 5 Administration med 570 mio.

euro i 2017, som følge af den tidligere anvendelse af Marginen til uforudsete ud-

gifter i 2017 til finansiering af migrationsudfordringerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning. Europa-Parlamentet

ventes at fastlægge sin holdning i efteråret.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behand-

les på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 19 af 37

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Når der er opnået enighed om EU's budget for 2018, vil det få betydning for ni-

veauet for det danske EU-bidrag i 2018, der vil blive opført på finansloven for

2018.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det er Finansministeriets foreløbige vurdering, at det danske bidrag til

EU’s bud-

get i 2018 vil være 20,6 mia. kr. På baggrund af Kommissionens forslag og de

videre forhandlinger forventes dette skøn at blive opdateret.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Afhængig af det samlede udgiftsniveau på EU-budgettet og fordelingen af udgif-

terne på de forskellige udgiftsområder, vurderes forslaget til EU’s 2018-budget

have afledte konsekvenser for dansk erhvervsliv i form af fx støtte til danske

landmænd, forskningsmidler til danske forskningsinstitutioner, strukturfondsmid-

ler til vækstfora, støtte til små og mellemstore danske virksomheder mv. De sam-

lede erhvervsøkonomiske konsekvenser kan dog ikke kvantificeres, men afhænger

især af hvor stor en andel af budgettet, der tildeles vækstpolitikker.

8. Høringer

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række budgetansvarlige lande ventes at argumentere for, at EU’s budget skal

være retvisende og afspejle det faktiske udgiftsbehov. Endvidere ventes samme

gruppe af lande at argumentere for, at der er behov for en skarp prioritering af

EU’s udgifter på lige fod med den prioritering medlemslandene foretager i deres

nationale budgetter.

En anden gruppe af lande forventes at lægge vægt på, at bevillinger til samhørig-

hedspolitikken prioriteres, da dette ses som en forudsætning for vækst og beskæf-

tigelse.

Der ventes desuden en bred anerkendelse af, at Kommissionens foreslåede beta-

lingsniveau sikrer et råderum til uforudsete udgifter.

Det vurderes, at de fleste medlemslande vil være kritiske overfor inklusionen af

elementer fra den endnu ikke godkendte aftale ifbm. midtvejsevalueringen af den

flerårige finansielle ramme.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægges der betydelig vægt på, at EU's budget afspejler de konsoli-

deringsbestræbelser og løbende prioriteringer, som udgør rammerne for den nati-

onale budgetlægning i EU’s medlemsstater.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 20 af 37

Danmark finder overordnet set, at Kommissionens budgetforslag er et fornuftigt

udgangspunkt for forhandlingerne om EU’s 2018-budget.

Fra dansk side finder man det positivt, at Kommissionen har valgt at efterlade en

margin til betalingsloftet på 10,4 mia. euro. Dette sikrer råderum til uforudsete

udgifter, der måtte opstå i løbet af budgetåret, og bidrager til at sikre den flerårige

finansielle rammes holdbarhed.

Fra dansk side er det vurderingen, at der er en risiko for, at det foreslåede beta-

lingsniveau ikke er retvisende. Dette skal ses i lyset af lav implementering og ab-

sorbering ift. især samhørighedspolitikken (udgiftskategori 1b), som i tidligere

budgetår har medført store efterfølgende tilbagebetalinger til medlemsstaterne.

Sammen med andre budgetsansvarlige lande vil Danmark arbejde for, at beta-

lingsniveauet afspejler et retvisende og realistisk niveau, samtidig med at der ska-

bes rum til eventuelle uforudsete udgifter i fremtiden.

Fra dansk side lægges der, sammen med andre budgetsansvarlige lande, betydelig

vægt på, at forpligtelsesniveauet understøtter finansiel holdbarhed og at der sikres

en tilstrækkelig margin til, at der kan tages højde for uforudsete udgifter. Danmark

finder ikke, at Kommissionens foreslåede forpligtigelsesniveau i tilstrækkelige grad

overholder disse kriterier, idet der kun efterlades en begrænset margin til uforud-

sete udgifter og da der ikke er foretaget en tilstrækkelig skarp prioritering af udgif-

terne.

Fra dansk side forholder man sig som udgangspunkt kritisk til inklusionen af ele-

menter fra den endnu ikke godkendte aftale ifbm. midtvejsevalueringen af den

flerårige finansielle ramme. Udgifter relateret hertil bør principielt først indarbej-

des i 2018-budgettet, når der er opnået endelig enighed om midtvejsevalueringen.

Fra dansk side lægges i lighed med tidligere år afgørende vægt på overholdelse af

de udgiftslofter, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme.

Inden for ovennævnte ramme vil regeringen arbejde for følgende mere specifikke

prioriteter:



Angående

udgiftskategori 1a vækstpolitikkerne

arbejdes der fra dansk side for, at

der sikres en tilstrækkelig margin til at tage højde for uforudsete udgifter. Un-

der hensynstagen til dette, og inden for en samlet set reduceret ramme, vil re-

geringen arbejde for at prioritere udgifterne til vækstpolitikkerne. Det gælder

særligt forskning, energi, uddannelse, innovation og transportinfrastruktur.



Angående

udgiftskategori 1b samhørighedspolitik

arbejdes der for, at udgiftskatego-

rien også bidrager til en samlet reduktion i forhold til Kommissionens forslag.

I lyset af de seneste års betydelige fejlskøn fra Kommissionens side i relation

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 21 af 37

til opstarten af nye strukturfondsprogrammer, vil regeringen sammen med an-

dre ligesindede lande arbejde aktivt for, at der sikres retvisende budgettering.



Med hensyn til

udgiftskategori 2 landbrugspolitik

arbejdes der for, at der afsættes

realistiske bevillinger til landbrugspolitikken. Danmark anerkender, at langt

hovedparten af udgifterne til landbrugspolitikken i form af direkte støtte er

fastlagt i forordningen herom. Fra dansk side vil man dog afsøge muligheder-

ne for, at de øvrige udgifter i udgiftskategorien kan bidrage til at tilpasse det

overordnede udgiftsniveau.



For så vidt angår

udgiftskategori 3 sikkerhed og borgerskab

er regeringen enig med

Kommissionen i, at udgifterne til migrations- og flygtningeindsatsen overord-

net set er normaliseret, hvilket afspejles i de foreslåede bevillingsfald. Regerin-

gen lægger vægt på, at migrations- og flygtningerelaterede udgifter prioriteres,

og at der er råderum til at øge bevillingerne hertil, hvis der opstår behov her-

for. Derfor lægger regeringen også vægt på, at der sikres et råderum, som kan

tage højde for uforudsete udgifter, der måtte opstå i løbet af året.



For

udgiftskategori 4 globale EU

er regeringen enig med Kommissionen i, at ud-

gifterne til migrations- og flygtningeindsatsen overordnet set er normaliseret,

hvilket afspejles i de foreslåede bevillingsfald. Regeringen støtter stigningen i

bevillingerne til humanitær bistand og lægger generelt

vægt på, at EU’s huma-

nitære bistand og civile krisestyringsindsatser prioriteres, og at der er råderum

til at øge bevillingerne hertil, hvis der opstår behov herfor. Derfor arbejder re-

geringen på baggrund af tidligere års erfaringer også for, at der for denne ud-

giftskategori sikres tilstrækkelige margener til uforudsete udgifter i løbet af

året. Danmark vil desuden arbejde for, at finansieringen af Grønlandsinstru-

mentet fastholdes.



Med hensyn til

udgiftskategori 5 administration

vægtes en stram og budgetansvar-

lig linje. Fra dansk side arbejdes der således for, at udviklingen i EU’s admini-

strationsudgifter afspejler situationen i mange medlemslande, hvor der er et

betydeligt fokus på at reducere administrationsudgifterne. Det gælder også for

de administrationsudgifter, som er budgetteret under de øvrige udgiftskatego-

rier, herunder især agenturer. Der lægges derfor vægt på, at der tilvejebringes

effektiviseringsgevinster i institutionerne bl.a. som følge af nye IT-løsninger,

øget samarbejde på tværs af institutionerne og strukturelle reformer. Der læg-

ges endvidere vægt på, at EU-institutionernes arbejde med at reducere antallet

af årsværk fortsættes.



Vedrørende

de særlige fleksibilitetsinstrumenter

finder regeringen, at aktiveringen af

disse til enhver tid skal være retfærdiggjort, og at afsættelse af reserver til disse

i forbindelse med det årlige budget bør reduceres til et minimum. Regeringen

lægger desuden betydelig vægt på, at de særlige fleksibilitetsinstrumenter finan-

sieres inden for EU's betalingslofter.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 22 af 37

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 23 af 37

Samlenotat: Revision af EU’s finansforordning og ændring af 15

sektorretsakter

KOM (2016) 605

1. Resumé

Kommissionen har sammen med midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme for

2014-2020 fremsat et separat forslag til revision af finansforordningen samt forenkling af 15

sektorretsakter. Finansforordningen indeholder de principper og regler, der styrer gennemførelsen

EU’s

budget.

Kommissionen angiver, at de to hovedformål med revisionen af finansforordningen er forenkling

og fleksibilitet. Der foreslås en lang række konkrete ændringer inden for følgende otte temaer: 1)

forenkling for modtagere af EU-midler, 2) minimering af antallet af kontrollag, 3) kombination

af tiltag og instrumenter, 4) finansielle instrumenter, 5) budgetprincipper, 6) resultatorientering,

7) administration af EU-institutioner og 8) øvrige tiltag. Disse ændringer afspejles også i de

relevante sektorforordninger.

Forslaget har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser, som kan kvantificeres på nuværende

tidspunkt. Der lægges dog op til at ændre bestemmelser, som kan medvirke til at øge medlemssta-

ternes udgifter til EU ud over deres EU-bidrag, sætte

EU’s

udgiftslofter under pres og mindske

Rådets indflydelse på de årlige budgetter. I det omfang, forslaget bidrager til administrativ for-

enkling for støttemodtagerne, vil det have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser.

På baggrund af de foreløbige tekniske forhandlinger tegner der sig generelt et billede af, at med-

lemslandene støtter Kommissionens hovedformål om at sikre regelforenkling og fleksibilitet. Det

afspejler sig i formandskabets 1. kompromisforslag, der støtter langt hovedparten af Kommissio-

nens simplificeringsforslag, og som overordnet er blevet positivt modtaget blandt medlemslandene.

Omvendt er der også en generel enighed om at stå værn om centrale principper for sund finansfor-

valtning og fastholde budgetmyndighedens indflydelse på de årlige budgetter.

Regeringen støtter regelforenklingstiltag og tiltag i retning af øget resultatorientering af budgettet,

og lægger vægt på, at dette medfører en reel reduktion af administrative byrder for støttemodtagere

og -udbetalere. Overordnet set lægges der vægt på at sikre mest muligt transparens i gennemførs-

len af EU’s budget.

Regeringen lægger betydelig vægt på, at revisionen af finansforordningen ikke

medfører øgede udgifter for medlemsstaterne ud over deres EU-bidrag

eller sætter EU’s udgiftslof-

ter under pres. Fra regeringens side er der desuden fokus på proportionalitet mellem kontrolkra-

vene, administrationsomkostningerne og den reelle risiko for EU-budgettet, herunder at der sik-

res et rimeligt forhold mellem kontrol og regelforenkling.

2. Baggrund

Kommissionen har d. 14. september 2016 fremsat forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige

budget (KOM (2016) 605 final, 14.9.2016), også kaldet finansforordningen. For-

slaget om revision af finansforordningen er en del af midtvejsevalueringen af den

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 24 af 37

flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Den danske sprogversion af forslaget

blev fremsendt til Rådet d. 14. november 2016.

Finansforordningen indeholder de principper og regler, der styrer gennemførelsen

af Unionens budget. Forordningen er af horisontal karakter og anvendes på alle

udgifts- og indtægtsområder.

Den seneste større revision af finansforordningen trådte i kraft i 2012. Der er

siden sket mindre tilpasninger af forordningen som følge af resultaterne af for-

handlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (2013-revisionen)

samt det nye direktiv om offentlige indkøb (2015-revisionen).

Forslaget bygger dels på resultatet af Kommissionens offentlige høring i foråret

2016

om forbedringer af EU’s finansielle bestemmelser,

hvor der blev afgivet

dansk høringssvar, og dels på Kommissionens egne erfaringer med den nuværen-

de finansforordnings virkemåde samt på arbejdet i Højniveaugruppen af Uaf-

hængige Eksperter vedrørende Overvågning af Forenkling for de Europæiske

Struktur- og Investeringsfondes Støttemodtagere.

3. Formål og indhold

Kommissionen angiver, at de to hovedformål med revisionen af finansforordnin-

gen er at sikre forenkling og fleksibilitet. Det er Kommissionens forventning, at

dette vil bidrage til resultatorientering af anvendelsen af budgettet, ligesom det

forventes at sænke omkostningerne ved gennemførslen af EU-reglerne og reduce-

re antallet af fejl.

Forslaget indeholder foruden ændringer i selve finansforordningen tilsvarende

ændringer af de sektorspecifikke regler i 15 retsakter. Kommissionen angiver, at

medtagelsen af sektorspecifikke ændringer i samme lovgivningsforslag skal sikre

en sammenhængende forhandlingsproces. For en liste over samtlige sektorspeci-

fikke retsakter henvises til bilag 1.

Foreslåede ændringer i finansforordningen

Med forslaget ønsker Kommissionen at erstatte finansforordningen og gennem-

førselsbestemmelserne med én samlet regelbog. Mens den nuværende finansfor-

ordning regulerer de overordnede principper, indeholder gennemførselsbestem-

melserne mere detaljerede og tekniske regler til brug for implementeringen af fi-

nansordningen.

Der er tale om et særdeles omfattende forslag, som centrerer sig om otte temaer,

der hver indeholder en række større og mindre ændringer i relation til konkrete

artikler i finansforordningen. De væsentligste ændringer inden for hvert tema

gennemgås nedenfor.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 25 af 37

Forenkling for modtagere af EU-midler

Tilskudsformerne opretholdes med Kommissionens forslag overordnet i uændret

form (godtgørelse efter faktiske afholdte udgifter) samt forskellige former for for-

enklede omkostningsbegreber (faste beløb, enhedsomkostninger eller finansiering

efter takst).

Der foreslås dog en række ændringer af mere teknisk karakter, som tager sigte på

at gøre tingene lettere for modtagerne af EU-midlerne. De vedrører bl.a. indhol-

det af ansøgninger om tilskud, værdien af bidrag i form af naturalydelser, aner-

kendelse af frivilligt arbejde, betingelserne for tildeling af tilskud uden indkaldelse

af forslag til medlemsstaterne under særlige omstændigheder, princippet om for-

bud mod fortjeneste, princippet om ikke-kumuleret tildeling og udfasning af til-

skudsafgørelser. Bl.a. foreslås en ny mulighed for bidrag til europæiske politiske

partier, der ikke er forbundet med konkrete omkostninger så længe der ex ante

leves op til bestemte kriterier, eller der leveres bestemte resultater.

Minimering af antallet af kontrollag

I forenklingsøjemed søges det så vidt muligt at fremme tværgående anvendelse af

krav til revision og rapportering med henblik på at undgå dobbelt administration,

kontrol og revision. For at undgå flere lag af kontrol ønsker Kommissionen derfor

at fremme anerkendelsen af de internationalt anerkendte standarder eller bedste

internationale praksis på området såvel som fælles rapporteringskrav.

Der foreslås fx indført et princip om, at man tværgående beror på revision baseret

på internationalt accepterede standarder. Reglen skal gøre det muligt for Kommis-

sionen at basere sig på uafhængig revision af anvendelsen af EU-midler udført af

internationale partnere så som FN, Verdensbanken eller medlemsstaterne. Samti-

dig foreslås det, at Kommissionen kan indgå rammepartnerskabsaftaler med tred-

jelande og internationale organisationer, som implementerer EU-midler. Ramme-

partnerskabsaftalerne skal bl.a. fastlægge i hvilket omfang Kommissionen kan

basere sig på disse partneres systemer og procedurer.

Kombination af forskellige typer af tiltag og instrumenter

Formålet med dette tema er at facilitere større synergi mellem forskellige udgifts-

områder.

I de tilfælde, hvor forskellige tiltag eller instrumenter kombineres, foreslås det, at

det tillades, at kun det ene sæt regler anvendes. Formålet er at opnå yderligere

forenkling inden for rammerne af indirekte implementering af EU-midlerne.

Det foreslås, at Kommissionens gennemførelsespartnere i visse tilfælde vil kunne

anvende kun ét regelsæt i stedet for to. I de tilfælde, hvor foranstaltninger kombi-

nerer indirekte og direkte gennemførelse skal reglerne for hovedelementet følges.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 26 af 37

I de tilfælde, hvor tilskud og finansielle instrumenter kombineres i en enkelt for-

anstaltning, anvendes et fælles regelsæt (reglerne for de finansielle instrumenter)

på tilskud, som udgør et supplement til finansielle instrumenter.

Finansielle instrumenter

Kommissionen ønsker med forslaget at sikre en mere effektiv anvendelse af fi-

nansielle instrumenter, herunder for at forbedre styring og effektivitet.

Konkret foreslår Kommissionen, at alle tilbageførsler (indtægter og tilbagebetalin-

ger), der frembringes via finansielle instrumenter, automatisk geninvesteres i det

samme instrument. Under de gældende regler skal der som hovedregel tages ek-

splicit stilling til, hvordan indtægter og tilbagebetalinger anvendes.

EIB/EIF vil bevare deres position som centrale partnere for EU i gennemførslen

af finansielle instrumenter, men Kommissionen foreslår, at der skal være mulighed

for, at der kan indledes forhandlinger med andre aktører.

Der foreslås desuden indført nye afsnit i finansforordningen, som regulerer andre

instrumenter med en finansiel risiko, såsom budgetgarantier og finansiel bistand til

medlemsstater eller tredjelande fx makrofinansiel assistance. Ligeledes foreslås der

regler for at tillade, forvalte og kontrollere eventualforpligtelser, som der ikke er

hensat midler til.

Endelig foreslås, at der indføres en mulighed for medlemsstaterne til at allokere

midler fra instrumenter under delt forvaltning til indsatser under Kommissionens

direkte eller indirekte forvaltning. Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at

optimere allokeringen af midler, så det bliver muligt for medlemsstaterne at foku-

sere indsatsen på bestemte områder. Der gives endvidere på visse betingelser mu-

lighed for at kombinere finansielle instrumenter under struktur- og investerings-

fondene med EFSI.

Budgetprincipper

Kommissionen ønsker med forslaget til den reviderede finansforordning at opnå

større budgetmæssig fleksibilitet. Til dette formål foreslår Kommissionen bl.a.

følgende:

Kommissionen anser trustfonde for at være et effektivt og fleksibelt instrument til

at adressere større kriser i EU’s nabolande,

herunder migrationsstrømme. Derfor

ønsker Kommissionen at øge brugen af trustfonde. Med de nuværende regler er

det udelukkende muligt at oprette eksterne trustfonde, dvs. trustfonde som er

rettet mod initiativer i tredjelande. Kommissionen foreslår at gøre det muligt tillige

at oprette trustfonde internt i EU, som kan håndtere fx kriser og eftervirkninger

af kriser i medlemsstaterne.

Kommissionen har med de gældende regler mulighed for at afsætte en såkaldt

negativ reserve på 200 mio. euro årligt, der reelt fungerer som en ekstra reserve,

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 27 af 37

hvorfra Kommissionen kan finansiere forskellige udgifter. Kommissionen har fuld

råderet over reserven. Kommissionen ønsker at fordoble reserven, så den frem-

over udgør 400 mio. euro årligt. Kommissionen forventer, at en større reserve vil

begrænse antallet af ændringsbudgetter, der fremsættes i løbet af året.

Kommissionen foreslår at operette en buffer, som kan anvendes til uforudsete

udgifter og nye kriser uden for EU. Bufferen foreslås finansieret via uforbrugte

midler fra det europæiske Naboskabsinstrument (ENI), Førtiltrædelsesinstrumen-

tet (IPAII) og Udviklingssamarbejdsinstrumentet (DCI). Konkret kan der ved

årets udgang overføres uforbrugte midler for op til 10 pct. af de oprindelige bevil-

linger inden for hvert af de tre instrumenter.

Endelig foreslår Kommissionen, som et spejl af sit forslag til midtvejsevaluering af

EU’s flerårige finansielle ramme, at

annullerede tilsagn fra tidligere år stilles til

rådighed for en ny krisereserve.

Mulighed for at anvende såkaldte interne formålsbestemte indtægter (øremærkede

indtægter) til et andet formål end det, hvortil de er afsat, hvis der ikke findes

nogen identificerede behov, der giver mulighed for at anvende sådanne indtægter

til samme formål.

Resultatorientering

Forslaget indeholder en række foranstaltninger, der tager sigte på at fokusere

budgettet bedre på resultater og sikre større gennemsigtighed og strømlining af

rapporteringen. Dette skal give incitament for støttemodtagerne til at fokusere på

performance. Kommissionen foreslår bl.a.:

Mulighed for betalinger baseret på opfyldte betingelser, output eller resultater ved

alle

forvaltningsmetoder.

Introduktion af forenklede tilskudsformer, hvor betalingen udløses af output og

resultater. I øjeblikket anvendes de forenklede former fortrinsvis til at dække

værdien af input (f.eks. antal mandedage, antal rejser, antal tjenesterejsedage osv.).

Kontrollen koncentreres om opfyldelsen af de betingelser, der udløser betaling.

Hvis de betingelser, der udløser betalingen, ikke er blevet opfyldt, eller hvis de

aftalte aktiviteter er gennemført dårligt, delvist eller for sent, skal Kommissionen

nedsætte tilskudsbeløbet i forhold til den manglende gennemførelse og inddrive

uretmæssigt udbetalte beløb.

Det foreslås desuden at samle rapporteringsforpligtelserne omkring to centrale

tidspunkter, så der udgives færre og mere overskuelige rapporter.

Det bemærkes, at der ikke er givet opbakning til etableringen af en krisereserve i forbindelse med midtvejs-

evalueringen af den flerårige finansielle ramme. Aftalen er dog endnu ikke endeligt vedtaget.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 28 af 37

Administration af EU-institutionerne

En række forenklingsforanstaltninger tager sigte på at gøre det muligt for EU-

institutionerne at arbejde mere effektivt, især gennem fælles gennemførelse af

administrationsbevillinger. Kommissionen ønsker herigennem mindre silotænk-

ning i administrationen af EU-midler.

Eksempelvis fastlægges et retsgrundlag for serviceleveranceaftaler mellem tjene-

stegrene i EU-institutioner, EU-organer og europæiske kontorer og udvidelse af

muligheden for at indgå serviceleveranceaftaler til at omfatte alle institutioner for

at lette gennemførelsen af administrationsbevillinger.

Andre ændringer

Endelig indeholder forslaget en række ændringer, som ikke falder under de syv

ovenstående temaer, men som primært vedrører forvaltning af indtægter.

Foreslåede ændringer i sektorforordninger

Ovenstående generelle ændringer i finansforordningen afspejles i stort omfang i

de underliggende sektorforordninger. De væsentligste ændringer i relation hertil

beskrives nedenfor.

Landdistriktsforordningen (1305/2013)

Med forslaget forslås en række ændringer med henblik på at øge anvendelsen af

risikostyringsinstrumenterne i landdistriktsprogrammerne. Der foreslås blandt

andet, at de gensidige fonde, som noget nyt, ikke skal dække alle sektorer, men

kan oprettes for specifikke sektorer, samt at midler fremover også kan anvendes

til etablering af sådanne fonde. Endvidere foreslås fleksibilitet i forhold til, at fon-

dene kan yde kompensation for dele af tabet, når indkomsttabet udgør mindst 20

pct. (mod hidtil 30 pct.).

Det foreslås, at støtteberettigelse af udgifter i forbindelse med naturkatastrofer

udvides til også at omfatte andre katastrofehændelser og pludselige socioøkono-

miske ændringer for eksempel som følge af migration, samt at også udgifter, som

opstår efter den pludselige hændelse, er støtteberettigede.

Finansiering af den fælles landbrugspolitik (1306/2013)

Med henblik på overholdelse af budgetlofterne for udgifterne til direkte land-

brugsstøtte og markedsordningen samt etablering af en årlig krisereserve skal der

årligt fastlægges den nødvendige tilpasningssats for at sikre finansiel disciplin. Det

foreslås, at Kommissionen ikke længere skal inddrage Europa-Parlamentet og

Rådet ved fastlæggelse af den årlige tilpasningssats, men at dette i stedet sker via

en rådgivningskomiteprocedure. I det nuværende regelsæt vil rådgivningskomite-

proceduren også blive anvendt, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet ikke har

fastlagt årets tilpasningssats senest den 30. juni i et givet år.

Medlemsstaterne vil med forslaget få op til fire i stedet for tre år til at begrunde

over for Kommissionen, hvis der er uforbrugte midler på landdistriktsprogram-

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 29 af 37

met, som skyldes retslige eller administrative forhold, der retfærdiggør, at fristen

ikke skal gælde.

Ved uretmæssig udbetaling af støtte skal medlemsstaterne tilse, at støtten tilbage-

betales inden for 4 år, og inden for 8 år, hvis sagen er bragt for en domstol. Hvis

det ikke inden for tidsfristen lykkes at opkræve beløbet, deler Kommissionen og

medlemsstaten på nuværende tidspunkt udgiften (såkaldte 50:50.) Med forslaget

vil hele udgiften skulle dækkes af medlemsstaterne.

På nuværende tidspunkt gælder, at hvis en støttemodtager ikke opfylder kriterier-

ne for at modtage støtte, så trækkes støtten helt eller delvist tilbage sammen med

eventuelle betalingsrettigheder. Forslaget tilføjer og præciserer, at når der er tale

om nationale eller fællesskabsregler om offentligt udbud, så skal reduktionen af

støtten ske ud fra, hvor alvorlig den manglende overholdelse af reglerne er. Hertil

kommer, at reduktionen skal være proportional i forhold til, hvilke regler der ikke

er overholdt. Reduktionen skal endvidere ske på baggrund af retningslinjer om

finansielle korrektioner fastsat af Kommissionen. Endelig kan tilbagebetalingen

ikke overskride størrelsen af transaktionens lovlige og formelle rigtighed.

Forordning om direkte støtte (1307/2013)

På nuværende tidspunkt ydes direkte støtte, såfremt modtageren opfylder kravet

om at være aktiv landbruger, hvilket blandt andet indebærer, at det for visse virk-

somhedstyper skal godtgøres, at støtten mindst udgør 5 pct. af de samlede indtje-

ninger fra ikke-landbrugsaktiviteter, og at der skal udføres minimumsaktiviteter på

visse arealer. Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne med virkning fra 2018

kan lempe eller fravælge kravet om, at direkte støtte kun kan ydes til aktive land-

brugere.

Kommissionen foreslår at ophæve et støtteloft under ordningen for unge land-

brugere

. Således at medlemsstater kan udbetale støtte til hele den unge landbru-

gers bedrift, og ikke længere er begrænset til maksimalt 90 hektar pr. ansøger.

Kommissionen foreslår en generel hjemmel til, at Kommissionen i tilfælde af

markedsubalancer midlertidigt kan afkoble støtte, som ydes i forhold til produkti-

onen, hvilket kan mindske produktionen.

Fælles markedsordning for landbrugsprodukter (1308/2013)

Inden for frugt- og grøntsektoren ydes i dag støtte til producentorganisationer,

som etablerer driftsprogrammer. Forskellige foranstaltninger under disse pro-

grammer er støtteberettigede. Det foreslås, at rådgivning tilføjes som støtteberet-

tiget foranstaltning. Det foreslås videre, at rådgivning skal kunne støttes som kri-

seforanstaltning i medlemsstater, hvor få producenter er medlemmer af produ-

centorganisationer, hvorved EU-støtten kan udgøre 100 pct. mod normalt 50 pct.

Defineret som landbrugere, der ikke er ældre end 40 år i det første ansøgningsår.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 30 af 37

Adgangen til at yde supplerende national støtte i områder, hvor graden af organi-

sering i producentorganisationer er særligt lav, foreslås ændret, således at 14 på

forhånd udpegede medlemsstater vil kunne yde supplerende national støtte uden

Kommissionens forudgående mellemkomst. Listen over medlemsstater tilføjes

som et bilag til forordningen. Bilaget vil blive revideret hvert femte år. Den nuvæ-

rende mulighed for få refunderet den supplerende nationale støtte fjernes.

Connecting Europe-faciliteten (1316/2013)

I den gældende CEF-forordning kan 80-85 pct. af de samlede CEF-midler afsæt-

tes til flerårige programmer. Kommissionen foreslår at øge fleksibiliteten således,

at 95 pct. kan benyttes til flerårige programmer, og der kan ydes støtte til yderlige-

re projekter med mest merværdi for det transeuropæiske transportnet (hovednet-

korridorer, grænseoverskridende projekter og projekter vedrørende andre dele af

hovednettet).

Kommissionen foreslår at introducere muligheden for såkaldte blandingsfaciliteter

i CEF-forordningen, og at det samlede bidrag fra Unionens budget til CEF-

blandingsfaciliteter ikke må overstige 10 pct. af den samlede finansieringsramme

for CEF. I den nuværende aftale er loftet for finansielle instrumenter 8,4 pct., men

Kommissionen ønsker med det fremsatte forslag at hæve loftet til 10 pct.

Finansiering i tilknytning til fødevarekæden mv. (652/2014)

Her er tale om en mindre ændring i de bestemmelser, der regulerer eksempelvis

EU-finansiering af vaccinationsprogrammer. EU-finansieringen af flerårige pro-

grammer kan ske i årlige rater i visse tilfælde, og forslaget udvider denne mulig-

hed.

EU-program for beskæftigelse og social innovation (EaSI) (1296/2013)

Kommissionen ønsker at simplificere EaSI-programmet for at sikre fleksibilitet,

herunder de vejledende udgiftsniveauer, der er forudset for hver af de tre akser af

programmet og for hver af de tematiske prioriteter herunder.

Desuden foreslår Kommissionen, at den undtagelse, der giver mulighed for

anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel

for unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, opretholdes.

Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) (223/2014)

Mulighederne for at anvende forenklede omkostningsmuligheder i

finansforordningen er suppleret med forslag til ændringer af den sektorspecifikke

lovgivning, idet anvendelsen af forenklede omkostningsmuligheder udvides til at

omfatte bl.a. FEAD.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning, men forslaget er henvist

til behandling i Parlamentets Budgetudvalg (BUDG) og Budgetkontroludvalg

(CONT). I udkastet til fælles betænkning udtrykker udvalgsordførerne støtte til de

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 31 af 37

overordnede intentioner i Kommissionens forslag. Det gælder ikke mindst ønsket

om forenkling af de administrative procedurer for støttemodtagere og -udbetalere

samt en øget resultatorientering af budgettet. Ordførerne bakker derfor op om

Kommissionens mål om at strømline reglerne og skabe én samlet regelbog for

udmøntning af EU-midler.

Ordførerne finder dog, at vigtige passager fra den gældende finansforordning og

de tilhørende gennemførelsesbestemmelser er udeladt i forslaget og foreslår i en

række tilfælde eksisterende formuleringer genindsat i teksten. Ordførerne peger

samtidig på behovet for at stå værn om centrale principper for sund finansforvalt-

ning og stiller sig bl.a. skeptisk over for forslaget om oprettelse af interne trust-

fonde. En grundig evaluering af værdien af eksterne trustfonde mangler, og ordfø-

rerne ser generelt med skepsis på den knopskydning af økonomiske instrumenter

uden for EU-budgettet, som er vokset de seneste år. Det skaber mindre gennem-

sigtighed og mindsker Rådets og Europa-Parlamentets kontrol med budgettet,

lyder bekymringen.

I udkastet til betænkning hilser ordførerne en række af Kommissionens initiativer

til øget fleksibilitet i gennemførelsen af budgettet velkommen, så længe de foreslå-

ede fleksibilitetsregler ikke strider med veletablerede budgetprincipper. Ordfører-

ne tilskynder således til at finde den rette balance mellem fleksibilitet, sund finans-

forvaltning og respekt for budgetmyndighedens rettigheder.

Endelig udtaler ordførerne kritik af, at Kommissionen ikke har gennemført en

konsekvensvurdering inden fremsættelse af forslaget til revision af finansordnin-

gen. For at undgå en gentagelse foreslås det tilføjet, at enhver substantiel ændring

af finansordningen fremover ledsages af en sådan konsekvensvurdering.

Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg vedtog den 3. maj 2017 en udtalelse med

ændringsforslag til landbrugsdelen af Kommissionens forslag. En stor del af for-

slagene har til formål at sikre landmændenes indkomst, øge støttemulighederne og

styrke landmændenes position i fødevareforsyningskæden. Der er således blandt

andet forslag om kontraktforhold, mulighed for at udvide producent- og branche-

organisationers regler til at gælde ikke-medlemmer, mulighed for at yde støtte til

producentorganisationer, forslag om at udvide bestemmelser i mælkepakken til at

gælde i flere sektorer, udvidelse af mulighederne for at yde støtte til afgrøde-, dy-

re-, og planteforsikringer og gensidige fonde samt udvidelser af mulighederne for

at yde koblet støtte. Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg ønsker endvidere en

række ændringer af de grønne krav under den direkte landbrugsstøtte.

Da forslaget vedrører gennemførelsen af EU’s budget, kan det kun behandles på

EU-niveau. Forslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

5. Nærhedsprincippet

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 32 af 37

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag har ikke isoleret set budgetmæssige konsekvenser, som på

nuværende tidspunkt kan kvantificeres. Forslaget indeholder imidlertid flere ele-

menter, som kan få statsfinansielle konsekvenser og reducere Rådets indflydelse i

de årlige budgetforhandlinger. Dette gælder særligt forslagene om muligheden for

oprettelse af interne trustfonde, mere fleksibel anvendelse af interne formålsbe-

stemte indtægter, fordoblingen af den negative reserve og oprettelsen af en buffer

til eksterne initiativer.

Med de nuværende regler er det udelukkende muligt at oprette eksterne trustfon-

de, dvs. trustfonde som er rettet mod initiativer i tredjelande. Kommissionen fo-

reslår at gøre det muligt tillige at oprette trustfonde internt i EU. En vedtagelse af

forslaget forventes at føre til øget brug af trustfonde, som kan finansieres uden

om EU’s budget

fx via bilaterale bidrag fra medlemslandene. Såfremt medlemssta-

terne pålægges at bidrage til finansieringen af fondene ud over deres EU-bidrag,

vil der de facto være tale om en omgåelse af EU’s fastsatte udgiftslofter,

ligesom

det vil øge medlemsstaternes udgifter til EU.

Øget mulighed for overførsel af uforbrugte midler mellem årene, som det fx er

tilfældet med oprettelsen af en buffer til eksterne initiativer, der finansieres via

uforbrugte midler, kan medvirke til at sætte

EU’s

udgiftslofter under pres, fordi

betalingerne kan ophobe sig i bestemte år.

Forøgelsen af reserver, som Kommissionen har råderet over, fx den negative re-

serve, reducerer Rådets og Europa-Parlamentets indflydelse på prioriteringen af

midlerne. Desuden kan reserver reducere presset på Kommissionen for at finde

finansiering til merudgifter via omprioriteringer.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen ønsker at forenkle anvendelsen af EU-midlerne. I det omfang

forenklede omkostningsbegreber vil blive anvendt, og der er tale om reel regelfor-

enkling, vil dette nedbringe de administrative omkostninger for støttemodtagerne

og -udbetalerne.

Det vurderes, at revisionen af EU’s finansforordning og ændring af 15 sektorrets-

akter kan medføre administrative lettelser for erhvervslivet på over 4 mio. kr. år-

ligt. Nedenfor er angivet nogle af de væsentligste administrative lettelser. Det er

dog ikke muligt at kvantificere disse nærmere, da det for nuværende ikke er muligt

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 33 af 37

at vurdere den reelle udmøntning og dermed konsekvens af Kommissionens for-

ordningsforslag.

De administrative lettelser består i, at den administrative byrde hos nuværende og

kommende støttemodtagere som følge af forslaget forventeligt bliver væsentligt

forenklet, herunder lettelser i en række dokumentationskrav ved regnskabsaflæg-

gelse, ligesom antallet af fejlkilder hos projektholdere og støttemodtagere forven-

teligt vil blive væsentligt reduceret.

Slutteligt består de administrative lettelser bl.a. i Kommissionens forslag om, at

medlemsstaterne med virkning fra 2018 kan lempe eller fravælge kravet om, at

direkte støtte kun kan ydes til aktive landbrugere. Såfremt denne mulighed udnyt-

tes i Danmark, kan det betyde mindre administration for en række ansøgere (akti-

ve landbrugere), der fremover ikke skal fremskaffe dokumentation for, at den

direkte støtte mindst udgør 5 pct. af de samlede indtjeninger fra ikke-

landbrugsaktiviteter, og at der skal udføres minimumsaktiviteter på visse arealer.

8. Høring

Forslaget er ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Under det maltesiske formandskab i første halvår 2017 har forslaget til revision af

finansforordningen løbende været behandlet i Rådets budgetarbejdsgruppe på

embedsmandsniveau. På baggrund af forhandlingerne har formandskabet i løbet

af maj 2017 fremsat et 1. kompromisforslag, der generelt er blevet positivt modta-

get af medlemslandene.

Medlemslandene har generelt udtrykt støtte til langt de fleste af Kommissionens

simplificeringsforslag, der skal lette de administrative byrder for både støttemod-

tagere og -udbetalere. Idet det ses som en vigtig del af forenklingsdagsordenen har

hovedparten af de budgetansvarlige lande støttet en øget brug af forenklede om-

kostningsbegreber så som udbetaling via engangsbeløb frem for godtgørelse af

hver enkelt afholdt udgift. Landene har dog samtidig lagt vægt på, at den nødven-

dige kontrol med midlerne fortsat må være til stede.

Generelt støtter medlemslandene også ønsket om en mere effektiv anvendelse af

finansielle instrumenter. Landene finder, at der kan være stor merværdi forbundet

med finansielle instrumenter, men en række lande

–

anført af gruppen af budget-

ansvarlige lande

–

har dog givet udtryk for, at de finansielle instrumenter kun bør

anvendes på udvalgte områder, hvor det giver mening og ikke udsætter EU-

budgettet for unødig risikoeksponering.

For så vidt angår Kommissionens ønske om at opnå større budgetmæssig fleksibi-

litet, er den overordnede tilgang i kompromisforslaget en bevarelse af status quo.

Det indebærer, at der ikke som sådan skabes yderligere fleksibilitet i budgettet,

men at den nuværende balance heller ikke forskubbes i negativ retning. Medlems-

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 34 af 37

landene støtter generelt idéen om et mere fleksibelt EU-budget men understreger,

at det ikke må ske på bekostning af transparens og basale budgetprincipper. For-

slaget om oprettelse af en buffer til eksterne initiativer, som kan anvendes til ufor-

udsete udgifter og nye kriser uden for EU (”fleksibilitetspuden”), er derfor med

bred opbakning blevet afvist i 1. kompromisforslag med henvisning til, at samme

formål kan opnås via øgede marginer i budgettet. Også forslaget om en fordobling

af den såkaldte negative reserve fra 200 til 400 mio. euro årligt har mødt mod-

stand fra en bred gruppe af lande, som ikke mener, at Kommissionen har fremlagt

tilstrækkelig argumentation for behovet, da reserven aldrig har været fuldt udnyt-

tet. En mindre gruppe af samhørighedslande har til gengæld støttet forslaget.

Stort set alle medlemslande har udtrykt betydelig modstand mod forslaget om

mulighed for oprettelse af interne trustfonde. Gruppen af budgetansvarlige lande

stiller sig skeptisk over for interne såvel som eksterne trustfonde, idet landene står

fast på centrale principper som budgettets enhed og respekt for udgiftslofterne.

Hertil mener landene, at budgetmyndigheden skal involveres mere, når Kommis-

sionen beslutter at oprette trustfonde, idet der i forslaget lægges op til, at Rådet og

Europa-Parlamentet alene informeres. Også hovedparten af samhørighedslandene

ser med skepsis på ønsket om at udvide anvendelsesområdet for trustfondene.

Kommissionens forslag om videre mulighed for anvendelse af formålsbestemte

indtægter, herunder overførsel til andre formål, hvis anvendelse ikke findes mulig,

har ikke vundet genhør hos de budgetansvarlige lande, der i det hele taget har

ønsket at begrænse brugen af formålsbestemte indtægter. Udvidet anvendelse af

formålsbestemte indtægter findes ikke i overensstemmelse med principperne om

budgettets enhed og transparens. Samme gruppe af lande har desuden argumente-

ret for, at formålsbestemte indtægter som udgangspunkt automatisk skal gå tilbage

til budgettet, såfremt de ikke finder anvendelse til det formål, de er øremærket til.

I forhold til Kommissionens ønske om at opsætte klarere rammer for resultatba-

seret budgettering og performanceorientering af budgettet har de budgetansvarlige

lande generelt bakket op om at sikre en sammenhæng mellem resultater og res-

sourcer.

Endelig har landene generelt været imod at indføre en mulighed for medlemssta-

terne til at allokere midler fra instrumenter under delt forvaltning til indsatser un-

der Kommissionens direkte eller indirekte forvaltning, herunder EFSI.

Hvad angår de fire forordninger i landbrugsdelen af forslaget foreslår formand-

skabet en række justeringer af Kommissionens forslag. Blandt andet foreslås en

række administrative forenklinger på specifikke områder. Hvad angår direkte støt-

te til landmænd foreslås øget fleksibilitet i forhold til flere nærmere specificerede

områder af den direkte støtte. Hvad angår den fælles markedsordning for land-

brugsprodukter foreslås blandt andet, at mulighederne for at yde støtte til frugt-

og grøntsektoren udvides.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 35 af 37

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forenklingstiltag og tiltag i retning af øget resultatorientering af

budgettet og lægger i den forbindelse vægt på, at dette medfører en reel reduktion

af administrative byrder for støttemodtagere og -udbetalere. Regeringen finder det

i den forbindelse vigtigt, at de forenklinger, der lægges op til i finansforordningen,

i relevant omfang afspejles i sektorforordningerne.

Overordnet lægges der fra dansk side vægt på, at der sikres mest muligt transpa-

rens i gennemførelsen af EU’s budget. Regeringen er derfor

særdeles kritisk over

for konkrete forslag om yderligere undtagelser fra principperne om budgettets

annualitet og -enhed. Det samme gælder forslag, som på en uhensigtsmæssig må-

de forrykker balancen mellem Kommissionen og Rådet. Endelig skal der udvises

forsigtighed ift. risikoeksponeringen af EU’s budget,

særligt i relation til øget an-

vendelse af finansielle instrumenter.

Der lægges fra dansk side betydelig vægt på, at revisionen af finansforordningen

ikke medfører øgede udgifter for medlemsstaterne ud over deres EU-bidrag eller

sætter EU’s udgiftslofter under pres.

Fra regeringens side er der fokus på proportionalitet mellem kontrolkravene, ad-

ministrationsomkostningerne og den reelle risiko for EU-budgettet, herunder at

der sikres et rimeligt forhold mellem kontrol og regelforenkling.

Hvad angår landbrugsdelen af forslaget arbejder regeringen for, at den fælles

landbrugspolitik moderniseres for at underbygge en markedsorienteret og konkur-

rencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for reel forenkling af den fælles

landbrugspolitik med fokus på proportionalitet mellem kontrolkravene (herunder

sanktioner og støttereduktioner), administrationsomkostningerne og den reelle

risiko for EU’s budget.

Grund- og nærhedsnotat for den samlede revision

af EU’s

finansforordning og

ændring af 15 sektorretsakter blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den

12. december 2016.

De sektorspecifikke forslag vedrørende landbrugsdelen har været forelagt Folke-

tingets Europaudvalg den 7. oktober 2016 forud for rådsmødet (landbrug og fi-

skeri) den 10. oktober 2016 samt den 31. marts 2017 forud for rådsmøde (land-

brug og fiskeri) den 3. april 2017.

De sektorspecifikke forslag vedrørende regionalfonden samt de fælles bestemmel-

ser for struktur- og investeringsfondene har været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg den 21. april 2017 forud for rådsmødet (generelle anliggender) den 25.

april 2017.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 36 af 37

Bilag 1

Liste over sektorspecifikke retsakter, der ændres ved forslaget:



Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. decem-

ber 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation ("EaSI")

og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæi-

ske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social in-

tegration (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 238)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. decem-

ber 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige be-

stemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s.

289-302)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. decem-

ber 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionalud-

vikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og

Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Re-

gionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF)

nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. decem-

ber 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forord-

ning (EF) nr. 1081/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. decem-

ber 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Land-

brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487-548)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. decem-

ber 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugs-

politik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr.

165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr.

485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. decem-

ber 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under

FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 130: Samlenotat vedr. EU-budgetsager, fra finansministeren

Side 37 af 37

støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om op-

hævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr.

73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. decem-

ber 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophæ-

velse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr.

1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. decem-

ber 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014–

2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 (EUT L 347 af

20.12.2013, s. 855-864)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. decem-

ber 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af for-

ordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007

og (EF) nr. 67/2010, EØS-relevant tekst (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129-

171)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts

2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede

(EUT L 72 af 12.3.2014, s. 1-41)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 af 11. marts

2014 om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikations-

infrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1336/97/EF, EØS-relevant

tekst (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 14-26)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 af 15. maj 2014

om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevare-

kæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteforme-

ringsmateriale, om ændring af Rådets direktiv 98/56/EF, 2000/29/EF og

2008/90/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002,

(EF) nr. 882/2004 og (EF) nr. 396/2005 og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/128/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1107/2009 og om ophævelse af Rådets afgørelse 66/399/EØF, afgørelse

76/894/EØF og beslutning 2009/470/EF (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 1-32)



Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 541/2014/EU af 16. april 2014

om oprettelse af en støtteramme for overvågning og sporing i rummet (EUT

L 158 af 27.5.2014, s. 227–234)