Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del Bilag 123
Offentligt
Afsluttende orientering
1 år efter overgang til drift for it-projektet Digitalisering af selskabs-
skat (DIAS)
Skatteministeriet
København, den [dag]. [måned]2017
Til Folketingets Finansudvalg
a.
Skatteministeriet orienterer hermed om driften og effekterne af it-projektet Digitalisering af Selskabsskatten
(DIAS) et år efter overgangen til drift den 1. februar 2016. Tidsplanen for implementeringen af it-systemet
blev forlænget med 22 måneder i forhold til akt. 94 af 2. maj 2016 (tidligere fortroligt akt. I af 10. januar
2013), og de samlede udgifter til projektet i 2010-2023 er opgjort til 140,8 mio. kr. ekskl.. renter (2017-pl),
hvilket er en fordyrelse på 83,3 mio. kr. (2017-pl).
b.
Målet med DIAS-projektetet er at løfte kvaliteten af den digitale kommunikation på selskabsbeskatnings-
området samt at bidrage til effektivisering og digitalisering af sagsbehandlingen. Inden udviklingen af DIAS
var der kun i mindre grad overblik over selskabernes fremførte underskud på i alt ca. 300 mia. kr. og den
skattemæssige anvendelse af disse.
DIAS består overordnet set af tre elementer: En digital selvangivelse, et digitalt underskudsregister og et
automatisk forslag til underskudsberegning.
Finansudvalget tiltrådte ved akt. 94 af 2. maj 2016 (tidligere fortroligt akt. I af 10. januar 2013) systemudvik-
lingen af it-systemet DIAS til en samlet værdi af 69,0 mio. kr. og en ikrafttrædelsesdato 1. april 2014.
Finansudvalget blev ved akt. 90 af 2. maj 2016 (tidligere fortroligt akt. R af 22. august 2013) orienteret om
status efter udbud. På baggrund af de indkomne tilbud blev det vurderet, at det ikke var muligt at skabe et
kvalitetsløft og implementere lovgivning om underskudsfremførsel og digitalisering inden for rammerne i
den daværende business case, ligesom det ikke var muligt at udvikle et system, som kunne idriftsættes d. 1.
april 2014. Derfor blev projektets økonomiske ramme forøget med 18,4 mio. kr. til en total udgift på 87,4
mio. kr., og idriftsættelsesdatoen blev rykket til september 2014.
I forbindelse med akt. 93 af 2. maj 2016 (tidligere fortroligt akt Q af 18. september 2014) blev de samlede
udgifter opjusteret til 134,9 mio. kr., og idriftsættelsesdatoen blev udskudt syv måneder til april 2015. År-
sagen til dette var, at den forretningsmæssige afklaring tog længere tid end forventet, og den samlede ud-
viklingsopgave blev forøget som følge af disse afklaringer. Endvidere var der behov for mere tid til at
sikre, at underskudsopgørelse og beregning af skattepligtig indkomst skete korrekt.
Projektets økonomiske ramme blev med akt. 91 af 2. maj 2016 (tidligere fortroligt akt. J af 8. april 2015)
udvidet til 186,7 mio. kr. (2017-pl) og med ny nedlukningsdato ultimo januar 2016. Fordyrelsen skyldes
hovedsageligt, at projektet blev forlænget samt behov for nye funktionaliteter og tilpasning af eksisterende
funktionaliteter.
Side
1
af
5
FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Afsluttende orientering – 1 år efter overgang til drift for it-projektet Digitalisering af selskabs-skat (DIAS), fra skatteministeren
Den første del af løsningen vedrørende grundregistrering og engangsindberetning af historiske underskud
blev idriftsat den 1. oktober 2014 med efterfølgende planlagte idriftsættelser af selvangivelsen den 4. maj
2015, og den sidste delleverance med restfunktionaliteter blev idriftsat den 14. december 2015.
Ved akt. 23 af 1. december 2016 blev der orienteret om projektets status af 1. februar 2016, hvorfra DIAS
var idriftsat, og projektet var nedlukket. Systemet blev leveret, så selvangivelsesprocessen for de 250.000
selskaber i dag er digitalt understøttet, og skatteprovenuet er forbedret. Systemet blev overdraget til drift
med en række udeståender i forhold til ikke-kritiske delelementer af løsningen og et antal kendte, men ikke
system-kritiske fejl, der håndteres sideløbende med den daglige drift af DIAS.
De væsentligste udeståender omfatter følgende fem punkter:
Mulighed for overførsel til selskabsskattesystemet
Mulighed for annullering af ændringer i grundregistrering
Mulighed for at store koncerner kan indberette digitalt uden SKATs hjælp
Mulighed for udtræk fra it-systemet TSS på manglende selvangivelse
Rettelse af funktionaliteter i Erhvervssystemet
Status ét år efter overgangen til drift
Ét år efter idriftssættelse af DIAS er selvangivelsesprocessen for hovedparten af selskaber, fonde mv. blevet
fuldt digitaliseret og kan gennemføres uden kontakt til SKAT. Komplekse selvangivelsessager kræver fortsat
sagsbehandling i SKAT, og sagsbehandlingen er mere tidskrævende end forudsat i projektet.
Ved akt. 23 af 1. december 2016 var det forudsat, at restbudgettet på 23 mio. kr. skulle anvendes til udbed-
ring af væsentlige fejl og mangler ved DIAS. Tilretning af de fem væsentligste fejl og mangler er under
implementering. Der udestår it-tilretninger af fejl og mangler for 3,2 mio. kr., der forventes at blive håndteret
i 2017 inden for rammen af det forudsatte restbudget.
Status for udgifter ved projektet
I akt. 23 af 1. december 2016 blev udgifterne til projektet skønnet til 163,8 mio. kr. inkl. renter (2017-pl).
De samlede projektudgifter et år efter idriftsættelse er opgjort til 162,5 mio. kr. inkl. renter (2017-pl), jf. tabel
1. Reduktionen på 1,4 mio. kr. skyldes lavere renteomkostninger, der kan henføres til en kortere afskriv-
ningsperiode for projektet end forudsat samt en senere periodisering af de udestående betalinger som for-
udsat på nedlukningstidspunktet.
Side
2
af
5
FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Afsluttende orientering – 1 år efter overgang til drift for it-projektet Digitalisering af selskabs-skat (DIAS), fra skatteministeren
1764104_0003.png
Tabel 1: Omkostningsbaserede projektudgifter
Mio. kr. 2017 pl
Aktiverbare udgifter
Ikke-aktiverbare ud-
gifter projektudgifter
Øvrige
Risikopulje
Total, ekskl. Renter
Renter
Total, inkl. Renter
Total
111,9
28,9
2010
0,0
0,2
2011
0,0
0,4
2012
0,0
7,9
2013
9,2
9,3
2014
35,5
5,5
2015
45,9
4,9
2016
16,5
0,6
2017
4,8
0,1
2018
0,0
0,0
2019
0,0
0,0
2020
0,0
0,0
2021
0,0
0,0
2022
0,0
0,0
0,0
0,0
140,8
21,7
162,5
0,0
0,0
0,2
0,0
0,2
0,0
0,0
0,4
0,0
0,4
0,0
0,0
7,9
0,0
7,9
0,0
0,0
18,5
0,1
18,6
0,0
0,0
41,0
1,4
42,3
0,0
0,0
50,8
3,4
54,2
0,0
0,0
17,1
4,2
21,3
0,0
0,0
4,9
4,0
8,9
0,0
0,0
0,0
3,2
3,2
0,0
0,0
0,0
2,5
2,5
0,0
0,0
0,0
1,7
1,7
0,0
0,0
0,0
0,9
0,9
0,0
0,0
0,0
0,2
0,2
Note: Difference mellem sum af posteringer og total skyldes afrundinger.
Effektiviseringsgevinster
Den samlede nettogevinst for projektet i hele afskrivningsperioden er reduceret til -151,5 mio. kr., hvilket
samtidig betyder, at business casens budgetmæssige nettogevinster er påvirket negativt med i alt 39,7 mio.
kr. i forhold til akt. 23 af 1. december 2016,
jf. tabel 2.
Tabel 2. Effektiviseringsgevinster
Mio. kr. (2017-pl)
Budgetmæssige bruttogevinster
Omkostningsbaserede
jektudgifter
Budgetmæssige nettogevin -
-151,5
ster
-0,2
-0,4
-7,9
-18,6
-44,2
-61,6
-23,9
-13,2
-4,5
2,3
6,2
6,9
7,6
pro-
162,5
0,2
0,4
7,9
18,6
42,3
54,2
21,3
8,9
3,2
2,5
1,7
0,9
0,2
Total
10,9
2010
0,0
2011
0,0
2012
0,0
2013
0,0
2014
-1,9
2015
-7,4
2016
-2,6
2017
-4,3
2018
-1,3
2019
4,8
2020
7,9
2021
7,9
2022
7,9
Note 1: Difference mellem sum af posteringer og total skyldes afrundinger.
Den negative justering af nettogevinsten skyldes, at behovet for sagsbehandling var større end oprindeligt
forudsat, og det betyder, at der anvendes flere årsværk end først antaget. Derudover viste det sig, at selska-
bernes grundregistreringer var mangelfulde, og en del af den udestående funktionalitet ved nedlukning af
projektet har betydet, at SKAT ikke kunne registrere alle ændringer uden systemleverandørens assistance.
Det har betydet en betydelig ekstra sagsmængde, som skulle håndteres grundet fejl i grundregistreringerne.
Disse to faktorer betyder, at der i 3. kvartal 2016 er allokeret yderligere 15 årsværk til sagsbehandlingen for
at imødegå sagsbyrden. Derudover har SKAT prioriteret yderligere 20 årsværk i 2017, 15 årsværk i 2018 og
5 årsværk i 2019 til opgaven.
Status på ikke-økonomiske gevinster
Der var forudsat følgende ikke-økonomiske gevinster ved akt 94 af 2. maj 2016 (tidligere fortroligt akt I af
10. januar 2013):
Reduktion af skattegab
Forenkling af selskabernes og rådgivernes skatteadministrative opgave
Mere effektiv sagsgang på selskabsskatteområdet
Øget grad af regelefterlevelse
Mere effektiv indsats over for selskaberne
Side
3
af
5
FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Afsluttende orientering – 1 år efter overgang til drift for it-projektet Digitalisering af selskabs-skat (DIAS), fra skatteministeren
De fem identificerede ikke-økonomiske gevinster ved indførelse af DIAS, som knytter sig til samfundsøko-
nomiske gevinster og gevinster for Skatteministeriet, er, som også anført i tidligere aktstykker, uændrede.
Ad reduktion af skattegab
Der er realiseret en engangseffekt ved registreringen af underskud, hvor de samlede fremførselsberettigede
underskud på landsplan faldt med mindst 75 mia. kr. svarende til en potentiel skatteværdi på op til 16,5 mia.
kr. med den nuværende skatteprocent. Siden etableringen af underskudsregisteret er den samlede fremfør-
selsberettigede underskudssaldo desuden registreret som faldende for første gang. Dette understøtter, at
DIAS, som tidligere skønnet, har en positiv effekt på reduktionen af skattegabet. Hvorvidt de 16,5 mia. kr.,
reelt resulterer i større skattebetaling, afhænger af en række faktorer, herunder i hvilken grad selskaberne har
overskud, så de er i stand til at anvende fradraget.
Ad forenkling af selskabernes og rådgivernes skatteadministrative opgave
I 2015, efter første indkomstår, hvor der blev selvangivet i DIAS, gennemførtes en kvalitativ undersøgelse
blandt udvalgte selskaber, revisorer og advokater. 49 pct. svarede, at det
”I
høj grad”
eller
”I
meget høj grad”
er
nemt at indberette selvangivelse, og 39 pct. svarede, at løsningen
”I
høj grad”
eller
”I
meget høj grad”
under-
støtter de interne arbejdsgange hos revisorerne. En opfølgende undersøgelse forventes udført i løbet af
2017.
Ad mere effektiv sagsgang på selskabsskatteområdet
Selvangivelsesprocessen for hovedparten af selskaber, fonde mv. er blevet fuldt digitaliseret og kan gennem-
føres uden kontakt til SKAT. Dog kræver komplekse selvangivelsessager fortsat sagsbehandling i SKAT, og
sagsbehandlingen for de komplekse sager er mere tidskrævende end forudsat i projektet.
Ad øget grad af regelefterlevelse
Graden af regelefterlevelse måles ved at sammenholde SKATs compliance-undersøgelser for indkomstårene
2012, 2014 og 2017. Indkomståret 2014 er det første år, som er selvangivet via DIAS. SKATs Indsats er i
gang med de sager, som indgår i compliance-undersøgelsen. Det må forventes, at den fulde effekt på graden
af regelefterlevelse først vil kunne aflæses i compliance-undersøgelsen vedrørende indkomståret 2017.
Ad mere effektiv indsats over for selskaberne
Effekten måles ved at følge udviklingen i træfprocenten for SKATs Indsats. Træfprocenten er den del af de
kontroller, der foretages, hvor kontrollen giver anledning til ændringer. Målingen vil blive udført i 2019 og
vise udviklingen i træfprocenten for indkomstårene 2013 (før DIAS) til 2016. Træfprocenten forventes at
stige på baggrund af den forbedrede datakvalitet og forøgede datamængde, som er en følge af den obligato-
riske digitale indberetning i DIAS.
Som det beskrevne forløb viser, har det generelt præget udviklingen af DIAS, at det har været vanskeligt på
forhånd at estimere projektets samlede omfang, hvorfor det er blevet forlænget og fordyret. Det afspejler
først og fremmest, at projektet har haft til formål at digitalisere skatteregler for virksomheder, der har vist
sig langt mere komplekse at omsætte til it-systemer end forventet. Det afspejler dog også, at projektet er
forløbet i en periode, hvor SKAT også i andre store it-projekter, EFI og e-kapital, har erfaret, at den hidti-
dige udviklingsmetode ikke har været hensigtsmæssig. Der arbejdes følgelig med andre mere agile udvik-
lingsmetoder i de aktuelle store udviklingsprojekter vedrørende ejendomsvurdering og inddrivelse. Herover-
for står, at projektet nu er gennemført og sat i drift, og at de forudsatte gevinster ser ud til at blive realiseret.
f.
Side
4
af
5
FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Afsluttende orientering – 1 år efter overgang til drift for it-projektet Digitalisering af selskabs-skat (DIAS), fra skatteministeren
[Finansministeriets tilslutning foreligger.]
København, den [dag]. [måned] 2017
Karsten Lauritzen
/Thorbjørn Todsen
Til Finansudvalget
Side
5
af
5