Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del Bilag 122
Offentligt
1764099_0001.png
J.nr. 2017 - 3140
31. maj 2017
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402
København K
Telefon +45 33 92 33 92
Mail [email protected]
www.skm.dk
Til Folketinget - Finansudvalget
Det er yderst beklageligt, at SKATs it-projekt eKapital igen har behov for en betydelig
budgetudvidelse for at muliggøre moderniseringen af en række indberetningsløsninger på
det finansielle område.
Behovet for udvidelse af den økonomiske ramme skyldes, at projektet er forsinket som
følge af en række tekniske udfordringer, der blandt andet vedrører de problemer, SKAT
desværre generelt har, når der skal udvikles it-systemer, der indbefatter integrationer til
SKATs gamle it-systemer. Hertil kommer, at projektet har haft vanskeligheder med at re-
kruttere og fastholde medarbejdere med de rette kompetencer, ligesom den anvendte ud-
viklings- og driftsmodel har bidraget til forsinkelsen.
Forsinkelsen på hele 12 måneder skyldes, at projektets leverancer skal følge årsopgørelsen
og dermed nu følger årsopgørelsen for 2017 i stedet for 2016.
For at imødegå tilsvarende problemer i fremtidige it-projekter arbejder Skatteministeriet
målrettet på at ændre de metoder, der anvendes til at udvikle nye it-systemer, herunder
også i lyset af erfaringerne med EFI. Eksempelvis anvendes i udviklingen af det nye ind-
drivelsessystem andre udbudsformer, agile udviklingsmetoder og idriftsættelse i flere rele-
ases.
Såfremt Finansudvalget måtte ønske en uddybende gennemgang af projektets udfordrin-
ger og den fremadrettede håndtering heraf vil jeg naturligvis gerne tilbyde en teknisk gen-
nemgang, herunder hvad SKAT har gjort og vil gøre for at sikre, at skattevæsenets it-pro-
jekter overholder de budgetmæssige og tidsmæssige rammer.
Karsten Lauritzen
/Kiann Stenkjær Hein