Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del Bilag 118
Offentligt
1762914_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Finansudvalg
Formand Joachim B. Olsen (LA)
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
1
2017 - 21592
HMC
29. maj 2017
Orientering
om
uregelmæssigheder
flygtningelejren i Kenya
i
Kakuma-
FN’s Flygtningehøjkommissariat
- UNHCR - har siden sidste år
efterforsket en mistanke om korruption, hvor flygtninge er afpresset til at
betale for ellers gratis ydelser, herunder uddannelse, sundhed, beskyttelse
og genbosætning. Udenrigsministeriet har af UNHCR været holdt
løbende orienteret. Vi er nu sammen med andre donorer blevet
informeret om, at undersøgelserne indikerer et større omfang af
uregelmæssighederne end først antaget af UNHCR. Der er begrundet
mistanke om, at andre organisationers aktiviteter finansieret af
donormidler, herunder danske, kan være omfattet.
Konkret er der mistanke om flerårig systematisk afpresning af flygtninge
begået af et større antal medarbejdere fra UNHCR, den Internationale
Organisation for Migration (IOM), Verdensfødevareprogrammet (WFP),
en række NGO’er samt kenyanske myndigheder, herunder politiet.
Blandt NGO’er peges der bl.a. på Lutheran World Federation, som er
lokal partner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Kakuma-lejren,
finansieret af danske humanitære midler. Der kan således være
kanaliseret danske offentlige midler til organisationer, der er indblandet i
uregelmæssighederne.
Udenrigsministeriet tager sagen yderst alvorligt og arbejder for, at sagens
fulde omfang afdækkes. Udenrigsministeriet er i kontakt med UNHCR
og andre relevante partnere, der fortsætter de interne undersøgelser.
Finansudvalget orienteres på grund af sagens principielle karakter og
mulige omfang. Det videre arbejde følges tæt og Finansudvalget vil blive
holdt orienteret om sagens udvikling.
FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Orientering om uregelmæssigheder i Kakuma-flygtningelejren i Kenya, fra udenrigsministeren
2
Rigsrevisionen er ligeledes blevet orienteret om sagen, der i dag også er
blevet offentliggjort på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Kopi til Udenrigsudvalget