Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del Bilag 117
Offentligt
1762128_0001.png
De økonomiske virkninger af
offentligt forbrug og
investeringer
Høring i Folketingets Finansudvalg
Christiansborg, 24.maj 2017
Otto Brøns-Petersen, CEPOS
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 117: Præsentationer fremlagt på Finansudvalget ekspertmøde om dynamiske effekter onsdag den 24. maj 2017
1762128_0002.png
Bør de offentlige udgifters økonomiske effekter
regnes med?
•
Ja!
Usikkerhed er ikke lig ingen effekt, medmindre
fortegnet
er usikkert
Økonomiske effekter kan svinge meget mellem udgiftstyper
Effektberegninger bør derfor omfatte konkrete udgiftstyper
Allerede tradition for at regne udgifters effekter med i f.eks.
skattereformer, men det kan forbedres
•
•
•
•
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 117: Præsentationer fremlagt på Finansudvalget ekspertmøde om dynamiske effekter onsdag den 24. maj 2017
1762128_0003.png
Hvilke effekter har offentlige udgifter?
•
Offentligt forbrug og investeringer allerede med i nationalregnskabet
Men der er andre virkninger:
•
•
adfærdsvirkninger på arbejdsudbud og opsparing (som f.eks.
indkomstskatter) – negative og positive
•
produktivitet og velfærdsgevinster – negative og positive
forbrugsforvridninger (som afgifter)
•
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 117: Præsentationer fremlagt på Finansudvalget ekspertmøde om dynamiske effekter onsdag den 24. maj 2017
1762128_0004.png
Progressiviteten i den offentlige omfordeling
Implicitte marginalprocenter
90
80
70
60
Pct.
50
40
30
20
10
0
12
14
16
18
20
22
24
26
28
30
32
34
36
38
40
42
44
46
48
50
52
54
56
58
60
62
64
66
68
70
72
74
76
78
80
82
84
86
88
90
92
94
96
98
100
Offentligt forbrug
Overførsler
Indkomstskat
Markedsindkomst-percentil
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 117: Præsentationer fremlagt på Finansudvalget ekspertmøde om dynamiske effekter onsdag den 24. maj 2017
1762128_0005.png
Langt de meste offentlige forbrug er
individuelt forbrug, ikke kollektivt
Sydkorea*
Irland
Letland
Grækenland
Ungarn
Portugal
Polen
Luxembourg
Tjekkiet
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Estland
Italien
Storbritannien
Tyskland
Østrig
Island
Frankrig
Belgien
Norge
Finland
Holland
Danmark
Sverige
0,0
5,0
10,0
15,0
20,0
25,0
30,0
Kollektivt, pct af BNP
Individuelt, pct. af BNP
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 117: Præsentationer fremlagt på Finansudvalget ekspertmøde om dynamiske effekter onsdag den 24. maj 2017
1762128_0006.png
Individuelt offentligt forbrug medfører
forvridningstab
l
Forvridningstab som følge af rationering uden priser
Manglende individuel mængde- og kvalitetstilpasning
Politisk dynamik kan føre til for mange områder med offentlige ydelser, men i en
for lille mængde og lavere kvalitet
Et sandsynligt forvridningstab i Danmark:
l
l
l
l
Totalt 3-4 pct.
af individuelt offentligt forbrug
Marginalt 6-16 pct.
l
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 117: Præsentationer fremlagt på Finansudvalget ekspertmøde om dynamiske effekter onsdag den 24. maj 2017
1762128_0007.png
Højere omkostningsniveau i det offentlige
Kun 25,2 pct. af udbudsegnede offentlige opgaver konkurrenceudsættes (ifølge
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen)
Effektivitetsgevinst ved konkurrenceudsættelse 11 pct. i kommuner og regioner
(Struensee 2016)
l
l
CEPOS (2016): ”Mere konkurrence i det offentlige”
l
Betydeligt tab ved samfundsøkonomisk inoptimale infrastrukturinvesteringer (21
mia.kr. seneste 10 år ifølge Produktivitetskommissionen)
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 117: Præsentationer fremlagt på Finansudvalget ekspertmøde om dynamiske effekter onsdag den 24. maj 2017
1762128_0008.png
Den empiriske internationale vækstlitteratur
Generelt: Offentligt forbrug negativ eller insignifikant væksteffekt.
Positiv, men ikke robust effekt hvis korrigeret for skatter (Bassini & Scarpetta
2001)
Signifikante negative vækststeffekter i rige lande (Bergh & Henrekson 2011)
”Optimalt” niveau for offentlige udgifter: 17-25 pct. af BNP
l
l
l
l
Brøns-Petersen (2017): ”Skatter og økonomisk vækst”
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 117: Præsentationer fremlagt på Finansudvalget ekspertmøde om dynamiske effekter onsdag den 24. maj 2017
1762128_0009.png
Indregning af afledte effekter i
Centraladministrationen
l
Investeringer:
Samfundsøkonomisk rentabilitet
Overførsler:
Påvirkning af arbejdsudbud (f.eks. Skattereformen 2012)
Offentligt forbrug:
Bør indregnes for konkrete beslutninger og udgiftstyper samt
ved generelle forvridningstab og effektivitetseffekter.
Generelle makromodeller bør ikke modellere politiske beslutninger, hvis de
anvendes som beslutningsredskab.
l
l
l