Finansudvalget
De økonomiske konsulenter
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
18. maj 2017
Opfølgende note om indkomstulighed og økonomisk vækst
Folketingets økonomiske konsulenter udarbejdede i slutningen af marts 2017
et notat om OECD’s og IMF’s nylige studier af en eventuel sammenhæng
mellem indkomstulighed og økonomisk vækst i samfundet (FIU alm. del - bi-
lag 91). Formålet med notatet var at give et kort overblik over resultaterne af
de seneste analyser fra to anerkendte internationale økonomiske institutioner.
De økonomiske konsulenter udarbejdede en sammenfatning af studierne, da
forskningsresultater af de to institutioner generelt vurderes af høj nok kvalitet
til, at de kan indgå som bidrag i en fagøkonomisk debat. Notatet blev forelagt
Finansudvalget den 5. april 2017.
På baggrund af en kronik af de økonomiske vismænd, som blev offentliggjort i
Berlingske den 8. maj 2017, om samme emne, er det efterfølgende blevet de-
batteret, om der er en diskrepans mellem vismændenes og Folketingets øko-
nomiske konsulenters vurdering af litteraturen på området. Da debatten har
udspillet sig efter at notatet blev forelagt Finansudvalget den 5. april, følger
her efter aftale med formandskabet for Finansudvalget en kort redegørelse
med henblik på at præcisere et par punkter.
Ikke entydige konklusioner i litteraturen
Folketingets økonomiske konsulenter deler de økonomiske vismænds vurde-
ring af, at den økonomiske litteraturs konklusioner på området ikke er enty-
dige. Det fremgår bl.a. tydeligt af nedenstående afsnit fra notatet af 31. marts
2017 (side 4), hvor det om forskningsartiklerne hedder:
1/3