FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Indberetning nr. 1 2017 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Færøudvalget 2016-17
FÆU Alm.del Bilag 9
Offentligt

Rigsombudsmanden på Færøerne

Tórshavn, den 25. januar 2017

J.nr. 2015-96-dmk

Indberetning nr. 1/2017

Emner:

•

Lagmandens nytårstale indeholdt ikke store overraskelser og gav ikke anledning til debat.

Ifølge den seneste meningsmåling fra Gallup Færøerne står landsstyret til at bevare sit flertal

ved et valg til Lagtinget.

En meningsmåling fra Gallup Færøerne viser, at befolkningen på Færøerne er delt i to næ-

sten lige store halvdele, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt Færøerne skal løsrive

sig fra Danmark, hvis Færøerne ikke længere får bloktilskud fra Danmark.

Finansloven for 2017 er vedtaget med et overskud på 205 mio. kr., som er 93 mio. kr. større

end overskuddet på det fremsatte finanslovsforslag. Grundet den meget positive økonomiske

udvikling på Færøerne forventer man nu, at landskassens resultat for 2016 ender med et

overskud på 100 mio. kr. eller mere.

En forhøjelse af de færøske pelagiske kvoter har en værdi af mindst 600-700 mio. kr. og vil

bidrage positivt til den i forvejen gunstige økonomiske udvikling på Færøerne.

Landsstyret er ved at komme under pres for at levere resultater på centrale områder, herun-

der en fiskerireform og et forfatningsforslag.

Arbejdet med Færøernes overtagelse af person-, familie- og arveretten er i gang. Overtagel-

sen, der vil medføre store ændringer for opgaverne og personalet ved Rigsombudsmanden på

Færøerne, forventes gennemført sommeren 2018.

Færøernes ønske om fuldgyldigt medlemskab af Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd vandt

ikke tilslutning hos de nordiske samarbejdsministre og Nordisk Råds præsidium, hvilket

skabte stor utilfredshed på Færøerne. Færøernes ønske om fuldgyldigt medlemskab i Nordisk

Ministerråd og Nordisk Råd går helt tilbage til 1970’erne og har bred opbakning mellem alle

politiske partier på Færøerne.

Annika Olsen fra Fólkaflokkurin har trukket sig fra Lagtinget, nu hvor hun er blevet borg-

mester i Tórshavn.

•

Lagmandens nytårstale

Lagmandens nytårstale, der er vedlagt denne Indberetning, indeholdt ikke emner, der gav anledning

til efterfølgende debat.

Postboks 12

FO-110 Tórshavn

Telefon: +298 20 12 00

Telefax: +298 20 12 20

E-post: [email protected]

www.rigsombudsmanden.fo

CVR–nr. 11-86-16-28

V-tal 3 4 4 3 3 8

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Indberetning nr. 1 2017 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 2

Meningsmålinger

Gallup gennemførte i perioden 8. – 19. november 2016 to meningsmålinger:

1) Vedrørende valg til Lagtinget

2) Vedrørende Færøernes løsrivelse fra Danmark, hvis der ikke længere ydes blokstøtte

Meningsmålingen var bestilt af Zakarias Wang, der stillede op som løsgænger ved det seneste fol-

ketingsvalg i 2015, bl.a. med det mål at få et selvstændigt Færøerne og en ny ordning mellem Dan-

mark og Færøerne. Zakarias Vang nævnte også i valgkampen, at han ikke ønskede at få løn eller

støtte fra Folketinget, hvis han skulle blive valgt. Han fik 1,5 pct. af stemmerne ved valget.

1) Meningsmåling vedrørende valg til Lagtinget

Ifølge den seneste meningsmåling, der blev gennemført medio november 2017 og er baseret på 521

respondenter, står koalitionspartierne til at få 18 af Lagtingets 33 mandater ved et valg i dag, hvilket

er et enkelt mere end ved valget i september 2015. Der er dog ikke tale om de store forskydninger

mellem partierne. De to små partier, N�½tt Sjálvst�½ri og Miðflokkurin, der ved seneste valg fik to

mandater hver, står i målingen til kun at få et enkelt mandat hver.

Tabel 1: Resultatet af lagtingsvalget september 2015 og de fire seneste meningsmålinger.

Antal mandater i parentes.

Lagtingsvalget

Gallup

Parti

Sept. 2015

April 2016 Sept. 2016 Nov. 2016

Nov. 2016

Fólkaflokkurin

18,9 (6)

19,7 (7)

18,8 (6)

24 (8)

19,5 (6)

Sambandsflokkurin

18,7 (6)

21,0 (7)

19,7 (7)

19 (6)

19,8 (7)

Javnaðarflokkurin

25,1 (8)

23,8 (8)

24,2 (8)

23 (8)

23,5 (8)

N�½tt Sjálvst�½ri

4,0 (2)

3,9 (1)

4,3 (1)

2 (0)

4,3 (1)

Tjóðveldi

20,7 (7)

21,0 (7)

20,5 (7)

22 (8)

21,1 (7)

Miðflokkurin

5,5 (2)

4,3 (1)

5,4 (2)

4 (1)

4,4 (1)

Framsókn

6,9 (2)

6,1 (2)

7,2 (2)

6 (2)

7,8 (3)

100,0 (33)

100 (33)

I alt

Procenterne i denne måling blev afrundet til hele tal.

2) Meningsmåling vedrørende færøsk løsrivelse fra Danmark – hvis der ikke er bloktilskud

Det er efterhånden mange år siden, at der har været en meningsmåling vedrørende færøsk selvstæn-

dighed eller løsrivelse fra Danmark, men nu har Gallup spurgt vælgerne i forbindelse med me-

ningsmålingen vedrørende valg til Lagtinget.

Vælgerne er blevet stillet følgende spørgsmål: Hvis Færøerne ikke fik bloktilskud fra Danmark,

havde du så været for løsrivelse

Meningsmålingen viser, at selv uden blokstøtte vil der ikke være flertal på Færøerne for løsrivelse

fra Danmark. Befolkningen er splittet i ca. to lige store halvdele, når det gælder spørgsmålet om

færøsk selvstændighed, jf. tabel 2 på næste side.

Der er i spørgsmålet anvendt det færøske ord ”loysing”, der i ordbogen er oversat til ”løsrivelse”. ”Loysing” kan dog

også anvendes som betegnelse for ”selvstændighed”.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Indberetning nr. 1 2017 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 3

Tabel 2: Hvis Færøerne ikke fik bloktilskud fra Danmark, havde du så været for løsrivelse?

Nej

Ved ikke

46 %

48 %

Hvis man ser nærmere på for eller imod løsrivelse fordelt på de færøske partier, jf. tabel 3, er det

bl.a. værd at bemærke, at der blandt vælgerne til de fire store partier kun er flertal for løsrivelse

blandt Tjóðveldis vælgere.

Tabel 3: Hvis Færøerne ikke fik bloktilskud fra Danmark, havde du så været for løsrivelse?

Besvarelsen fordelt på de enkelte partier

Parti

Nej

Ved ikke

Fólkaflokkurin

36 %

61 %

Sambandsflokkurin

20 %

76 %

Javnaðarflokkurin

33 %

60 %

N�½tt Sjálvst�½ri

58 %

22 %

19 %

Tjóðveldi

88 %

Miðflokkurin

51 %

49 %

Framsókn

46 %

48 %

I alt

46 %

48 %

Det er nok lidt overraskende, at kun godt en tredjedel af Fólkaflokkurins vælgere ville være for løs-

rivelse uden bloktilskud, da partiet ellers anses for at høre til selvstændighedsfløjen i færøsk politik.

Det er måske også lidt overraskende, at 20 pct. af Sambandsflokkurins vælgere trods alt går ind for

løsrivelse, hvis der ikke er bloktilskud, men der kan forklaringen måske være, at bloktilskuddet nok

spiller en meget væsentlig rolle for mange af Sambandsflokkurins vælgere og er stærkt knyttet til

deres opfattelse af rigsfællesskabet.

Gallup har endvidere opgjort besvarelserne fordelt på køn og aldersgrupper, jf. tabel 4.

Tabel 4: Hvis Færøerne ikke fik bloktilskud fra Danmark, havde du så været for løsrivelse?

Besvarelsen fordelt på de køn og aldersgrupper

Køn og alders-

Nej

Ved ikke

gruppe

Kvinder

41 %

50 %

Mænd

51 %

46 %

18 - 24 år

53 %

34 %

13 %

25 - 39 år

51 %

43 %

40 - 49 år

52 %

43 %

50 - 59 år

45 %

58 %

60 +

38 %

58 %

I alt

46 %

48 %

Der er et lille flertal for løsrivelse blandt mændene, mens der blandt kvinderne er et overtal af nej-

sigere. Hvis man ser nærmere på aldersfordelingen af ja- og nej-sigere i relation til løsrivelse, så er

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Indberetning nr. 1 2017 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 4

det en klar tendens, at jo yngre vælgerne er, jo mere går de ind for løsrivelse, og jo ældre de er, jo

mindre går de ind for løsrivelse.

I tabel 5 har Gallup opdelt respondenterne i indkomstgrupper.

Tabel 5: Hvis Færøerne ikke fik bloktilskud fra Danmark, havde du så været for løsrivelse?

Besvarelsen fordelt på indkomstgrupper

Kr.

Nej

Ved ikke

Under 250.000

39 %

56 %

251.000 – 600.000

51 %

43 %

Over 601.000

48 %

49 %

I alt

46 %

48 %

Endelig har Gallup også set nærmere på fordelingen af ja- og nej-sigerne i forhold til deres uddan-

nelsesmæssige baggrund, jf. tabel 6 nedenfor.

Tabel 6: Hvis Færøerne ikke fik bloktilskud fra Danmark, havde du så været for løsrivelse?

Besvarelsen fordelt på uddannelsesniveau

Uddannelse

Nej

Ved ikke

Grundskole – 7.-10. kl., Real, Handelsskole

44 %

53 %

Gymnasial uddannelse – H.F., studenter eks., H.H.

49 %

40 %

12 %

Håndværkeruddannelse

39 %

56 %

Mellemlang uddannelse (1-3 år efter fx studentereks.)

45 %

49 %

Lang uddannelse (4-5 år efter fx studentereks.)

55 %

38 %

Endnu længere uddannelse (mere end 6 år efter studentereks.)

37 %

63 %

I alt

46 %

48 %

Finansloven for 2017

Finansloven for 2017 (FL2017) blev vedtaget den 19. december 2016. 29 stemte for finansloven,

ingen stemte imod, mens fire stemte hverken for eller imod. Der er på finansloven for 2017 budget-

teret med et DAU-overskud på 205 mio. kr., jf. tabel 7.

Tabel 7: Landskassens DAU-saldo 2013- 2017, mio. kr.

Regnskab Regnskab Regnskab

2013

2014

2015

Driftsudgifter i alt

4.463

4.588

4.234

Anlægsudgifter

237

360

341

Renteudgifter, netto

Indtægter i alt

4.381

4.712

4.577

DAU- saldo

-413

-254

-83

Kilde: FFL2017, FL2017 og Gjaldstovan

Skøn

2016

4.383

322

4.750

FFL

2017

4.469

257

-6

4.832

112

2017

4.526

213

-5

4.939

205

På forslaget til finanslov for 2017, der blev fremsat ultimo september 2016, var der oprindelig bud-

getteret med et DAU-overskud på 112 mio. kr., men indtægterne blev under behandlingen af finans-

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Indberetning nr. 1 2017 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 5

lovsforslaget vurderet til at blive noget højere, mens der samtidig skete mindre justeringer på ud-

giftssiden. Landsstyreområdet for finansanliggender kom i starten af december 2016 med en ny

vurdering af landskassens indtægter for 2017 med grundlag i den seneste udvikling for 2016, hvor

indtægterne blev opjusteret med 106 mio. kr. De øgede indtægter kommer især fra øgede momsind-

tægter (45 mio. kr.), mens man regner med yderligere indtægter (13 mio. kr.) fra afgiften på op-

drætstilladelser fra lakseopdrætserhvervet samt med øgede indtægter (45 mio. kr.) fra afgiften på

fiskeressourcer.

I forbindelse med fremsættelsen af finanslovsforslaget for 2017 regnede Landsstyreområdet for

finansanliggender med et DAU-overskud i 2016 på 24 mio. kr. Noget tyder dog på, at DAU-

overskuddet for 2016 nok nærmere bliver 100 mio. kr. eller mere.

Øgede pelagiske kvoter har en værdi på 600-700 mio. kr.

Efter at ICES har fremsat deres anbefalinger for totalkvoterne (TAC) på atlanto-skandisk sild, ma-

krel og blåhvilling for 2017, har landsstyremanden for fiskerianliggender, Høgni Hoydal, fastsat de

færøske kvoter for disse fiskearter i 2017. ICES har forhøjet TAC for de tre pelagiske fiskerarter, og

for at fastholde Færøernes andel af de tre fiskearter i forhold til de øvrige kyststater, har landssty-

remanden forhøjet de færøske kvoter målt i antal tons tilsvarende. Forhøjelsen af de færøske kvoter

skønnes at have en værdi på mindst 600-700 mio. kr., der vil bidrage til den i forvejen meget gun-

stige situation for fiskerierhvervet og den færøske økonomi som helhed. Landskassen kan også for-

vente øgede indtægter som følge af de større kvoter i form af yderligere indtægter fra afgiften på

fiskeressourcerne samt øget skattebetaling fra både virksomheder og personer.

Landsstyret under pres for løsninger på centrale politiske reformer

I forbindelse med annonceringen af koalitionsgrundlaget i september 2015 nævnte landsstyret fire

større politiske emner, der skulle findes løsninger på i løbet af 2016-2017. Der har været nedsat

flere udvalg bemandet med eksperter og personer fra embedsværket, der skulle komme med bud på

reformer af henholdsvis fiskerierhvervet, sundhedsvæsenet og pensionsområdet, mens politikerne

selv har arbejdet med at finde frem til et forfatningsforslag, der kan opnå bred politisk opbakning og

sendes til folkeafstemning i 2017.

Fiskerireformen

Den nuværende ordning for regulering af fiskeriet ved Færøerne udløber med udgangen af 2017 og

der er endnu ikke fremsat et forslag til en ny ordning. Der blev nedsat en ekspertgruppe, der i efter-

året 2016 kom med nogle forslag til indholdet af en ny ordning, men de politiske forhandlinger om

et forslag der kan forelægges Lagtinget er endnu ikke afsluttet. Især spørgsmålet om salg af fiske-

rettigheder via auktion er fortsat til diskussion.

Høgni Hoydal, der er landsstyremand for fiskerianliggender, håber fortsat på at kunne finde et bredt

flertal for et forslag. Noget tyder på, at han i så fald skal have et eller begge af de to store oppositi-

onspartier med, dvs. Fólkaflokkurin og Sambandsflokkurin. Det lille parti N�½tt Sjálvst�½ri trak sig ud

af forhandlingerne om dannelsen af et nyt landsstyre i september 2015, da partiet ikke kunne gå ind

for planerne om at sælge større dele af fiskerettighederne via auktion, og senest har Miðflokkurin

meddelt, at de ikke vil være med til forhandlingerne om en fiskerireform, medmindre partiet kom-

mer med i koalitionen. Jenis av Rana, formand for Miðflokkurin, er ikke i tvivl om at koalitionen

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Indberetning nr. 1 2017 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 6

får brug for al den hjælp, den kan få i forbindelse med diverse reformer. Han er overbevist om, at

der ikke er flertal i koalitionen for nogle af de reformer, man vil gennemføre. Han gør dog samtidig

klart, at en forudsætning for Miðflokkurins deltagelse i koalitionen forudsætter, at det ikke skal bli-

ve muligt for to personer af samme køn at indgå ægteskab.

Noget tyder på, at man i selve koalitionen ikke er helt enig om indholdet af en fiskerireform. Der er

enkeltstående lagtingsmedlemmer inden for koalitionen, som sporadisk har givet udtryk for, at de

ikke støtter 100 pct. op omkring reformen.

Sundhedsvæsenet

Landsstyret arbejder også med en udviklingsplan for sundhedsvæsenet og i den forbindelse har en

arbejdsgruppe afgivet en betænkning med flere forslag til, hvordan sundhedsvæsenet bedst kan ud-

vikles. Det foreslås, at man først og fremmest beslutter, hvilke specialer der skal være på de færøske

sygehuse og hvorledes de skal bemandes. I den forbindelse foreslås det, at der skal være en fælles

ledelse for de tre sygehuse på Færøerne, men det har mødt stor politisk modstand – især fra politi-

kere med tilknytning til Nordøerne, hvor Klaksvík sygehus ligger. De frygter, at det kan være et

skridt på vej til at nedlægge sygehuset. Ledelsen for sygehuset på Suderø har tilkendegivet, at de

gerne vil være med til, at der dannes en samlet ledelse for hele sygehusvæsenet.

Pensionsområdet

Alle partier arbejder i øjeblikket med pensionsspørgsmålet, som skal sikre finanspolitisk holdbarhed

på længere sigt, men det anses ikke for så aktuelt at få løst, som de øvrige emner nævnt her i dette

afsnit. Det er dog et emne, som hele tiden dukker op i forbindelse med det politiske arbejde, så ale-

ne derfor vil det være ønskeligt for landsstyret, at man sammen med oppositionen snart opnår enig-

hed om rammerne for en pensionsreform.

Forfatningsforslaget

Ifølge landsstyrets koalitionsgrundlag, skal der være folkeafstemning om et forslag til færøsk for-

fatning i 2017. Det var oprindelig lagmandens intention, at forfatningsforslaget skulle fremsættes i

efteråret 2016, men det har trukket ud med at opnå enighed om alle punkter i forfatningsforslaget.

Partiformændene fra alle Lagtingets partier deltager i arbejdet og mødes regelmæssigt for at drøfte

de forskellige bestemmelser

Lagmanden udtalte i et indslag i færøsk radio (Kringvarp Føroya) den 6. december 2016, at forfat-

ningsforslaget kan forventes fremsat i Lagtinget sidst i januar 2017. Som forklaring på forsinkelsen

nævnte han, at man har gennemgået alle bestemmelserne i forfatningsforslaget fra 2010/2011, da

der er en del nye personer med i arbejdet, som ikke var med dengang. Det har derfor ikke kun været

præamblen, som der var uenighed om dengang, man har skullet gennemgå og drøfte i detaljer.

Embedsværket er nu ved at skrive diverse ændringer ind i forfatningsforslaget, men præamblen og

et ”par ting mere” udestår dog fortsat, ifølge lagmanden. Den skal man bruge tid på nu i starten af

det nye år.

Det er fortsat lagmandens ønske og håb at få alle partierne med til noget så grundlæggende som en

færøsk forfatning. Alle partier har hidtil arbejdet seriøst med forfatningsforslaget, ifølge lagmanden,

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Indberetning nr. 1 2017 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 7

og han regner fortsat med, at man kan nå at få gennemført en folkeafstemning i løbet af efteråret

2017.

Forberedelse af Færøernes overtagelse af person-, familie- og arveretten

Børne- og socialminister Mai Mercado og landsstyremedlem for indenlands- og sundhedsanliggen-

der Sirið Stenberg mødtes på Færøerne den 19. december 2016 og underskrev en fælleserklæring i

forbindelse med de færøske myndigheders ønske om overtagelse af sagsområdet ”person-, familie-

og arveretten”.

I forbindelse med underskrivelse af fælleserklæringen blev der også indgået en aftale om at opret-

holde et tæt samarbejde om sagsområdet efter de færøske myndigheders overtagelse af person-,

familie- og arveretten.

Det er i landsstyrets koalitionsgrundlag anført, at landsstyret skal overtage sagsområdet i indevæ-

rende valgperiode. Landsstyret har sendt et lovforslag i høring med henblik på, at Lagtinget inden

sommerferien vedtager, at sagsområdet skal overtages den 29. juli 2018 (til Olaj).

Som et led i forberedelsen af en færøsk overtagelse af sagsområdet person-, familie- og arveretten

er der udarbejdet en rapport, der beskriver relevante problemstillinger i forbindelse med en færøsk

overtagelse af sagsområdet. Rapporten indeholder følgende tre overordnede temaer i relation til

overtagelsen:

1. Lovgivningsmæssige forhold

2. Organisatoriske forhold og økonomiske konsekvenser

3. Gennemførelsen af en overtagelse, herunder samarbejdet mellem Færøerne og Danmark efter

en overtagelse.

Rapporten kan findes her på Børne- og Socialministeriets hjemmeside:

http://socialministeriet.dk/publikationer/2016/dec/rapport-om-faeroeernes-overtagelse-af-person-

familie-og-arveretten/

En færøsk overtagelse af person-, familie- og arveretten vil få meget stor betydning for opgaverne

og personalet ved Rigsombudsmanden på Færøerne, idet en stor del af opgaverne på det person-,

familie- og arveretlige område i dag varetages af Rigsombudsmanden. Med en færøsk overtagelse

af sagsområdet vil opgaveløsningen overgå til de færøske myndigheder.

Hvad angår det ansatte personale, der i dag er beskæftiget med sagsområdet, er der etableret lovgiv-

ning som sikrer, at de pligter og rettigheder, der følger af virksomhedsoverdragelsesloven (der ikke

gælder for Færøerne), finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med overtagelsen. Det medfører

bl.a., at den færøske myndighed direkte overtager rigsmyndighedernes rettigheder og pligter overfor

lønmodtagerne i forbindelse med en overtagelse, og at en overtagelse i sig selv ikke kan føre til op-

sigelser.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Indberetning nr. 1 2017 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 8

Færøerne har fået afslag på medlemskab af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd

Det er et gammelt og stærkt politisk ønske på Færøerne at opnå fuldgyldigt medlemskab i Nordisk

Ministerråd og Nordisk Råd. Ønsket går helt tilbage til 1970’erne og har bred opbakning hos alle de

politiske partier på Færøerne.

I koalitionsaftalen for det nuværende landsstyre mellem Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn

er det aftalt, at man vil søge om fuldgyldigt medlemskab af det nordiske samarbejde. Der blev der-

for 2016 indleveret en formel ansøgning om fuldgyldigt medlemskab i Nordisk Ministerråd og Nor-

disk Råd.

Et færøsk medlemskab af Nordisk Ministerråd blev behandlet af de nordiske samarbejdsministre i

forbindelse med Nordisk Råds session den 1. – 3. november 2016, hvor det blev konkluderet, at der

ikke er enighed om at give Færøerne fuldgyldigt medlemskab.

Præsidiet i Nordisk Råd behandlede ansøgningen om et færøsk medlemskab på et møde den 28.

november 2016, men der var ikke tilslutning til et færøsk medlemskab. Præsidiet mener, at spørgs-

målet som udgangspunkt som bør diskuteres mellem Danmark og Færøerne.

Rammerne for det nordiske samarbejde er fastlagt i Helsingforsaftalen. I henhold til grundloven kan

Færøerne og Grønland ikke være kontraherende parter i mellemstatslige organisationer, når Dan-

mark er medlem. Da Helsingforsaftalen er en aftale mellem stater, er det derfor ikke muligt for Fæ-

røerne at blive fuldgyldigt medlem.

Den manglende opbakning i Nordisk Råd til den færøske ansøgning medførte skarpe udtalelser fra

flere færøske politikere, og der var røster fremme om, at Færøerne i hvert fald midlertidigt burde

trække sig fra arbejdet i Nordisk Råd for på den måde at vise sin utilfredshed.

Nordisk Råds præsident, Henrik Dam Kristensen, nedtonede modsætningen på Nordisk Råds

hjemmeside og nævnte videre, at statsminister Lars Løkke Rasmussen under Nordisk Råds session

meddelte, at den danske regering støtter, at de selvstyrende områder får en stærkere rolle i det nor-

diske samarbejde, så vidt det er politisk og juridisk muligt og indenfor rammen af den danske

grundlov.

I forbindelse med udenrigsminister Anders Samuelsens møde den 5. januar 2017 med Poul Michel-

sen, landsstyremand for udenrigs- og erhvervsanliggender, beklagede Poul Michelsen på det efter-

følgende pressemøde beslutningen om manglende færøsk medlemskab. Han åbnede dog samtidigt

op for – i samarbejde med Danmark – at udvikle et forslag til en mellemløsning, der som et skridt

på vejen kunne tildele Færøerne en mere respektfuld repræsentation i det nordiske samarbejde, især

på ministerniveau. Han fastholdt dog, at målet på den lange bane fortsat er selvstændigt færøsk

medlemskab. Arbejdet på embedsmandsniveau er indledt i januar 2017.

Annika Olsen trukket sig fra Lagtinget

Annika Olsen (Fólkaflokkurin), der fra 1. januar 2017 er ny borgmester i Tórshavn kommune, har

valgt at frasige sig sin plads i Lagtinget.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Indberetning nr. 1 2017 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 9

Annika Olsen har selv været en af de mest ihærdige forta-

lere for, at man ikke har dobbeltmandater i den forstand, at

man ikke samtidig sidder som borgmester og som medlem

af Lagtinget, som det bl.a. har været tilfældet med hendes

forgænger på borgmesterposten, Heðin Mortensen fra Jav-

naðarflokkurin. At Annika Olsen nu træder ud af Lagtinget

medfører, at Joen Magnus Rasmussen nu træder ind i

Fólkaflokkurins gruppe i Lagtinget. Joen Magnus Ras-

mussen har tidligere siddet i Lagtinget som suppleant i

perioden 2011-2015, hvor Fólkaflokkurin var med i lands-

styret.

Med venlig hilsen

Dan M. Knudsen