Færøudvalget 2016-17
FÆU Alm.del Bilag 23
Offentligt
1788439_0001.png
Rigsombudsmanden
på Færøerne
Oversættelse
Lagmandens Olajtale 2017
Hr. formand
En gang var der en mand, der vågnede op fra en ubehagelig drøm.
Denne nat drømte han en underlig drøm om syv fede køer. Smukke og i god stand gik de ved
flodbredden og spiste af det gode grønne græs.
Denne mand var en Farao – hersker i Egypten, og han burde kunne sove godt, fordi det gik
usædvanligt godt i landet.
Hr. formand
Det går også godt på Færøerne.
Vi er det lykkeligste folk i verden, viser undersøgelse fra det Færøske Råd for Folkesundhed.
Økonomien bliver betegnet som en ”superøkonomi”. Vi har aldrig før været så mange indbyggere.
Udenlandske turister strømmer til øerne. Der er arbejde til næsten alle hænder. Idrætten opnår
drømmeresultater. Og den første Michelin-stjerne er i hus.
Det skulle derfor ikke være nødvendigt at være bekymret, nu vore køer – så at sige – nyder det
saftige grønne græs. Men hos Farao var det ikke de fede køer, der forstyrrede nattesøvnen. Det var
det, han siden drømte.
For pludselig kom syv grimme, magre køer og slugte de smukke køer.
De fleste må have hørt denne historie om Farao – og om Josef, som tydede hans drøm. Om syv år
med meget overflod – og siden syv hungersår.
Drømmetydningen kom som en overraskelse for herskeren. Ingen vil tænke på dårlige tider, når alt
står i fuldt flor. Men det var netop det, Farao måtte gøre. Han skulle lægge til side i gode tider, så
han kunne stå imod, når de dårlige tider kom.
Hr. formand
Historien om Farao er fortsat aktuel. Efter gode tider kommer dårlige tider.
Pendulet svinger fortsat, men styrer vi godt, kan vi reducere udsvingene og gøre de dårlige tider
bedre.
På Færøerne har vi dog sjældent styret tilstrækkelig godt i gode tider. Været på forkant og
gennemført nødvendige ændringer, inden det økonomiske stormvejr er kommet igen.
1
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
I bogen ”i Havets hjerte” beskriver Gunnar Hoydal os således:
Vuggende på æggen mellem hovmod og skam, at vi svinger på Færøerne, skifter mellem villighed
og rådvildhed, op- og nedture.
Da koalitionen trådte til, havde landet haft stort underskud i mange år. Det er nu vendt til overskud.
Vi har ikke ladet os friste til at ødsle, nu hvor det går godt. I stedet har vi udvist varsomhed. Holdt
igen. Netop som Faraos drøm lagde op til.
Det kræver mod at holde igen på bølgetoppen. Normalt vokser den offentlige drift med 7 til 8
procent årligt i gode tider. Men næste år vokser driften kun med sammenlagt 2,5 procent.
Vi lægger overskudskornet i Økonomifonden, der skal styrke os i dårlige tider. Som vi skal trække
på, når køerne atter bliver magre. Og når vi skal tilbagebetale gæld.
Økonomifonden er et af de vigtige værktøjer i bestræbelserne på at kunne klare sig selv. De seneste
to år har vi derudover fastfrosset bloktilskuddet. Overskuddet vokser. Vores BNP vokser. Vi
kommer til at betale gæld tilbage. Og det familieretlige område bliver overtaget til Olaj kommende
år samtidig med, at vi arbejder på at overtage udlændingeområdet og luftfartsområdet.
Hr. formand
”Modige drømme går i opfyldelse”, siger ordsproget.
Mange af landsstyrets modige drømme er gået i opfyldelse. Andre er undervejs. Resultaterne er
synlige. Til tider har det været turbulent, må man sige – men jeg kan i dag helt uden tvivl
konstatere, at Færøerne er blevet et mere lige samfund. Et mere moderne samfund. Og et mere
selvhjulpent samfund.
Lige som vi drømte om før valget.
Alligevel har vi endnu ikke løst alle de store sager.
Jeg må bare sige det, som det er. Det er ikke gået, som vi ønskede. Men vi kommer ikke til at give
op.
”Men hvorfor lave ændringer nu det går så godt?” spørger folk.
Det gør vi, fordi der er stor forskel på at vælge at lave ændringer – og at være tvunget til at gøre
dem. Det første er at have kontrollen – det sidste er at miste kontrollen.
Aldrig før er så grundlæggende ændringer foretaget i gode tider. Og på trods af det ikke er let at
løse disse store sager, er det alligevel rigtigt at gøre det.
For vender vi tilbage til Farao, så måtte han også gennemføre ændringer i gode tider.
Nogle har uden tvivl været uenige og vrede over ændringerne. Men de var afgørende, hvis de skulle
klare sig, når de magre køer kom. Når pendulet svingede tilbage.
2
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Det er de ligeledes hos os.
Da Farao gennemførte sine ændringer, fik ingen mulighed for at protestere. Heldigvis er det ikke
sådan hos os. I et stærkt demokrati er der plads til flere holdninger – også flere bidske holdninger.
Det er et godt tegn, at folk har stærke meninger om fiskerireformen. For det viser, at vi bryder os
om vores land og vore systemer.
Processen har været besværlig, og debatten har været hård. Men synspunkter er blevet flyttet og
meninger afrundet. Alle parter har givet sig.
Resultatet fremsætter vi for Lagtinget i august. Det bygger på det oprindelige forslag, som Lagtinget
behandlede i det forgangne lagtingsår. Nogle ændringer fra erhvervsudvalget bliver taget med. Og
ikrafttrædelsen for kvoteordningen bliver udsat til 1. januar 2019.
Grundlaget er som hidtil, at de levende ressourcer i havet er det færøske folks ejendom. Den er det
stabile grundlag under færøsk økonomi og kan hverken ved lov eller i praksis blive privat ejendom.
Mange tidligere koalitioner har sagt, at en ny fiskeriordning var blandt deres forreste og vigtigste
sager. Mange forsøg er blevet foretaget. Mange forslag er vraget.
Nu må og skal sagen løses!
Nu fiskeriordningen er ved at komme i hus, skal rammerne for opdrætserhvervet også opdateres.
Opdrætserhvervet er efter få år blevet vores største eksporterhverv.
Vi vil sikre, at opdrætserhvervet ikke kun kan betale sig her og nu, men også i fremtiden. Derfor
tager vi de biologiske udfordringer alvorligt og har skærpet tilsynet.
Der er i dag kun tre virksomheder, som har rettigheder til at opdrætte fisk. Vores forslag lægger op
til, at centraliseringen ikke bliver endnu stærkere.
Erhvervet skal have bedre muligheder for at udvikle sig, for eksempel ved opdræt på land eller på
hårdføre havområder – og ved at opdrætte skaldyr og tang.
Det har været en langvarig proces at forberede den nye pensionsreform. Men det har været
nødvendigt.
Den nye pensionsreform vil give de fattigste pensionister et løft. Det har de fortjent efter alt det, de
har givet os gennem deres lange arbejdsliv.
Rammerne for alderdommen bliver bedre. Og selvfølgelig kan de, som har lyst og mulighed for at
arbejde efter pensionsalderen, gøre det. Er folk på den anden side nedslidte før pensionsalderen, kan
de pensioneres på det tidspunkt.
Pensionsordningen bliver fremsat for Lagtinget i efteråret. En ordning, hvor folk selv sparer op,
samtidig med at den bliver gjort mere solidarisk.
3
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Før os har flere forsøgt at løse den gordiske knude med de tre sygehuse. Men med
sundhedsreformen har vi hugget knuden over.
Fra 1. januar bliver sygehusvæsenet organiseret som én organisation. Én leder kommer til at have
det øverste ansvar sammen med de tre lokale ledelser. Opgavefordelingen mellem sygehusene skal
være tydelig, og de skal have fælles visitation og venteliste. Vi skal nu afgøre, hvilke behandlinger
og tjenester der skal være og – ikke mindst - hvor de skal være.
For at få læger og sundhedspersonale til at bevare deres tilknytning, etablerede vi en særlig
speciallægepulje. Og allerede nu ser vi resultatet. Det seneste år er flere nye speciallæger ansat. Når
dette år er omme, er der ansat ca. 10 flere speciallæger i sygehusvæsenet.
Også forfatningen, som vi snart skal til folkeafstemning om, bliver et gennembrud. I dette øjeblik
bliver den sent i høring, så alle færinger får lov til sige sin mening.
Forfatningen sikrer os nogle grundlæggende rettigheder, som vi måske har taget for givet.
Eksempelvis lige rettigheder til undervisning og gratis folkeskole. Forfatningen slår også fast, at
børn har ret til at vokse op under trygge og gode forhold – og at alle i den anden ende har ret til en
værdig alderdom.
Forfatningen er ikke et koalitionsanliggende. Den er en sag for hele Lagtinget og en sag for hele den
færøske befolkning. Med forfatningen bliver vort demokrati styrket, fordi vi stadfæster, at det
færøske folk har magten på Færøerne. Ikke Lagtinget – ikke landsstyret, men folket. Skal afgørelse
træffes om grundlæggende spørgsmål – for eksempel om den forfatningsretslige status skal ændres
eller om vi skal blive en del af EU – er det ingen andre end folket, som ved folkeafstemning kan
træffe afgørelsen.
Kulturen er en hovedårsag til, at vi overhovedet bor her. Kulturen er den stærkeste kraft, der holder
os sammen, selvom vi er uenige.
Koalitionen ønsker, at vores kunstnere skal have bedre forhold til at fokusere på sin kunst. Derfor er
støtten forhøjet til både Kulturfonden og til film.
En ordning med mindsteløn for professionelle kunstnere under Kulturfonden vil sikre
arbejdsforholdene i længere perioder – noget, som kunstnere længe har drømt om.
Og også andre kulturdrømme bliver til virkelighed, for omsider opnår skuespilkunsten at få en
værdig scene. De første konkrete skridt til et nationalteater bliver taget senere i år.
Hr. formand
I øjeblikket er de færøske køer usædvanlig fede. Vi har sandelig meget at takke for.
Og de gode tider kommer færinger til gode. Siden vi kom til magten, har vi reduceret skatten for
lav- og middelindkomsterne. Vi har forhøjet børnefradraget, studiestøtten og givet familietilskud.
4
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1788439_0005.png
De forbedrede kår har været med til at få folk hjem og få folk til at blive – netop som vi havde til
hensigt.
Aldrig før har der boet så mange mennesker på Færøerne.
Men det har givet en ny udfordring.
Forleden hørte vi flere mødre klage over deres bolignød i medierne.
- Her er ingen hjælp at hente nogen steder, sagde en af dem.
- Jeg føler mig som en plage, sagde en anden.
- Børnene har fortjent bedre, sagde en tredje.
Nogle kalder bolignøden for et luksusproblem. Men en mor forklarede, hvordan hun i en periode
måtte bo i sin bil med børnene. Her. På Færøerne. Det er ingen luksussituation.
Presset på boligmarkedet er nok vores største udfordring i øjeblikket.
Vi har især behov for lejeboliger med rimelig omkostninger for den enkelte, studieboliger og
beskyttede boliger.
Og koalitionen er gået i gang med dette.
Vi har givet Bústaðir
1
klar besked om at prioritere, der hvor behovet er størst. Bústaðir har også
modtaget finansiering til at opføre 200 lejeboliger udover de projekter, der allerede er i gang. Går
alt efter planen, kommer Bústaðir til at have omkring 500 lejeboliger i 2019.
Men det løser kun en del af udfordringen. Derfor må alle arbejde sammen. I øjeblikket bliver der
også arbejdet med en konkret løsning om at opføre mange billige boliger med det samme.
Og så har jeg en opfordring til de færøske pengeinstitutter. Lad være med at presse ejerboligpriserne
op. Historien bør bekymre jer.
En anden gruppe af færinger, som i mange år har drømt om bedre boligforhold, er vore svageste
medborgere.
Denne drøm skal også gøres til virkelighed.
Derfor har landsstyret afsat 200 millioner til døgninstitutioner og beskyttede boliger. Dette er en
historisk stor bevilling – måske den største enkelte boligprioritering på det sociale område
nogensinde. De kommende år opfører vi lejligheder til udviklingshæmmede, psykisk syge og folk
med følger af hjerneskade, udover en ny bo- og behandlingsinstitution til børn og unge med autisme
– og et helt nyt børnehjem.
En gruppe, som på samme måde har drømt om bedre kår, er førtidspensionisterne. Deres
eksistensgrundlag har i årevis været for dårligt. Det gør koalitionen også noget ved. Det er målet, at
førtidspensionister opnår en skattelettelse i dette lagtingsår.
1
Færøsk offentligt ejet lejeboligselskab
5
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1788439_0006.png
Hr. formand
Da jeg som lille dreng sad i klasseværelset i Ósaskúlin i Klaksvík, lærte jeg om Faraos drøm. Men
denne betagende historie ender hverken med drømmen eller betydningen af denne.
For så snart som Josef havde tydet drømmen, gik Farao i gang. Han byggede store lagerbygninger
og gik i gang med at samle sammen.
Og da de syv magre år kom, strømmede folk fra alle egne til for at købe – uanset hvad de havde
bidraget med i de gode tider.
Igen kan vi spørge, hvordan det står til på Færøerne.
Vi oplever, at ikke alle dele af landet opnår lige stor del i fremgangen. I den centrale del øges
folketallet dagligt, medens andre området ikke har nogen befolkningsvækst.
For at løse dette må infrastrukturen være god og stabil. Det skaber muligheder for at bo et sted i
landet og arbejde et andet sted.
Nogle skridt er allerede taget. Eysturoyar- og Sandoyartunnellerne
2
, samt mindre tunneller rundt
omkring i landet, bliver nu bygget.
Men desto bedre infrastrukturen bliver, desto mere nødvendigt bliver det, at vi finder en solidarisk
og moderne betalingsordning for hele Færøerne.
Men også på andre måder vil vi fordele mere ligeligt. Sjóvinnust�½rið
3
får nyt hovedsæde på Vágar, i
Vestmanna bliver turist-erhvervsuddannelse etableret, på Sandoy kunstuddannelse, idrætshøjskole
og efterskole på Suðuroy. Vi udvider gymnasieskolen i Kambsdali, og i Klaksvík opfører vi ny
husholdningsskole.
Også færingers sundhed skal prioriteres over hele landet. Vi arbejder med, at alle får flere
sundhedstjenester hjemme i nærområdet. Landet bliver opdelt i stærke sundhedsområder med
sundhedscentre, som leverer forskelligartede tjenester.
Den nye ordning kræver både flere ansatte – for eksempel kommunelæger, og at sygeplejersker kan
efteruddanne sig. Kommunelægeordningen har haltet de senere år, men tre initiativer vil forbedre
situationen.
Vi har ansat tre kommunelæger i faste stillinger.
Vi har forhøjet bevillingen til kommunelæge-specialuddannelsen.
Og vi har til hensigt at forhøje det samlede antal kommunelæger over hele landet.
2
Undersøiske tunneller der vil forbinde henholdsvis Eysturoy og Sandoy med Streymoy. Byggeriet af Eysturoy-
Streymoy tunnellen er påbegyndt.
3
Den færøske søfartsstyrelse
6
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1788439_0007.png
På Klaksvík sygehus knytter vi det lokale beredskab sammen med kommunelægevagten på
Landssygehuset. På den måde kan borgere i nordøstområdet ofte undgå at køre lange strækninger til
vagtlægen.
På Suðuroy sygehus er speciallægeberedskabet prioriteret højere, nu hvor der bliver tilbudt
smertebehandling der.
Også dem, som kæmper med psykisk sygdom, skal få en fortrinlig behandling så tæt på
hverdagslivet som muligt. Derfor har vi taget skridt til at oprette regionalpsykiatri over hele landet.
Hovedreglen skal være, at børn ikke skal rejse længere end en halv time til specialpædagogisk
skoletilbud. Specialinstitutioner er derfor oprettet på Suðuroy, Tórshavn, Vágar, Eysturoy og
Norðoyggjar, så det er muligt at anvende støttetimerne bedre.
Hr. formand
I bogen ”Tårnet ved verdens ende” skriver William Heinesen således:
-
Ja, drømme er ofte tåbelige (..) Dette var det sædvanlige svar, du altid fik fra de voksne, når du
fortalte dem om dine drømme. Dette fik dig til at føle dig dum, så du tav hellere med det, du havde
drømt.
At vi lytter til drømmene fra vores unge, er forudsætningen for, at de fortsætter med at drømme
stort. Det er igen forudsætningen for, at de senere kan præstere noget stort.
Længe har færøske unge drømt om at studere herhjemme. Nu får flere muligheden.
Der er oprettet flere pladser på sygeplejerskeuddannelsen, og på den maritime uddannelse er
aspirantuddannelsen udvidet til også at omfatte maskinmestre. Der vil snart blive udbudt en
bachelor overbygning til maskinmestre og skibsførere ved et nyskabende samarbejde mellem den
maritime uddannelse og universitetet.
Det kæmpestore byggeri i Marknagil, Glasir
4
, har haft sine udfordringer, men arbejdet går fremad,
og i det kommende år vil unge studerende sætte liv i de stadselige lokaler.
Også økonomisk forsøger vi at lytte til de unges drømme. Derfor blev studiestøtten i år forhøjet
med 500 kr. om måneden for de videregående uddannelser, derudover får enlige forsørgere
studiestøtte hver måned i året. Næste skridt bliver, at alle under videregående uddannelse får
studiestøtte alle 12 måneder.
Men nogle unge synes at være fanget i et mareridt. De drømmer om at få fodfæste og komme på ret
køl igen. Alkohol- og stofmisbrug er hverdag for stadig flere af vore unge. Men hidtil har dem
under 18 år ikke fået behandling på Færøerne.
I 2017 er penge bevilliget til to behandlingstilbud til unge: Det ene er institutionen ”Frælsi” i Eiði,
og det andet er Blåkorshjemmet, som kommer til at tilbyde de unge et ambulant tilbud.
4
Samlede ungdoms- og gymnasieuddannelser i Tórshavn
7
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Ofte er det dog sammensatte problemer, som er årsag til misbruget. Derfor bliver der også oprettet
et bredt behandlingstilbud til unge under 18 år.
Der afholdes snart generaldebat om alkohol- og rusmiddelpolitik, og om hvordan vi sikrer gode
behandlingstilbud til alle, som har behov for behandling.
Hr. formand
Da Josefs brødre i hungerstiden kom for at bede om korn fra Faraos lagre, blev de ikke sendt bort
tomhændet, selv om de kom fra et andet land. Nej, de fik også en del.
På samme måde bør vi også hjælpe nødstedte ude i verden. Bevillingen til udviklingsbistand og
nødhjælp har længe været for lav, men landsstyret har nu flerdoblet bevillingen.
Det går ikke alle steder så godt som hos os. Det forpligter. Giver vi af overskuddet, kan vi hjælpe
med at sikre sociale fremskridt og økonomisk vækst i udviklingslandene. Vi kan yde hjælp, der gør
en forskel, når hungersnød og ulykker rammer. Det gjorde vi for nylig, da vi gav to millioner til
vores brødrenation Grønland, der blev hårdt ramt af en voldsom flodbølge.
Men vi arbejder også på andre platforme. De Forenede Nationer har sat sig for at løse 17 konkrete
verdensproblemer. Flere af disse anliggender er allerede del af de færøske målsætninger, for
eksempel indenfor udviklingssamarbejde, energiudvikling og ligestilling.
COP21, klimaaftalen, der normalt bliver omtalt som Parisaftalen, er tegn på ændret holdning
omkring klimapolitikken. Vi står sammen med resten af verden, og derfor får Parisaftalen også
gyldighed for Færøerne. Så snart energipolitikken er formuleret, vil vi gå i gang med at ajourføre
klimapolitikken.
Og der er nu kommet fart på den grønne energiomstilling. Det er økonomisk lettere for almindelige
husstande at vælge grønne energiløsninger og at købe køretøjer, der kører på vedvarende energi.
Vi arbejder i øjeblikket på en ny naturbeskyttelseslov, og forvaltningen af miljøsager,
naturbeskyttelse og kemikalieområdet skal organiseres bedre, ligesom beredskabet i forhold til
forurening på land og i havet skal styrkes.
Men selvom vi snarere er forudseende end bagkloge, har vi ikke styr på alting.
At briterne stemte sig ud af EU kan få store konsekvenser for færøsk handels- og fiskerierhverv.
Spørgsmålene er mange, men landsstyret vil beskytte og fremme vore interesser. Og vi har også
betydning for Storbritannien. Det viser sig ved besøget lige efter Olaj af den britiske minister for
fiskerierhverv- og madvareanliggende.
Hr. formand
Vi ved, at tiderne skifter. Efter syv gode år kommer syv magre år. Derfor er det nødvendigt at have
andre bærende søjler, når antallet af tons og verdensmarkedsprisen [på fisk] igen falder.
8
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1788439_0009.png
Den store drøm for Visit Faroe Islands, om at nå en omsætning på 1 milliard kroner i 2020, er ved at
gå i opfyldelse.
Men også indenfor turismeerhvervet skal der smedes og ordninger tilpasses, inden vi af nød bliver
presset til at gøre det. Forskellige udfordringer må løses med det samme, hvis turismen skal blive
bæredygtig, og natur og dyreliv ikke skal lide.
En afdeling, som skal organisere turismeerhvervet bedre, bliver oprettet under Visit Faroe Islands,
som hidtil kun har markedsført Færøerne udenlands.
Men turisterne, der kommer her, må lægge flere penge efter sig. For eksempel burde de betale mere
for at anvende infrastrukturen. Det haster med at få organiseret dette bedre.
En anden søjle, der kan understøtte samfundet, er hvis vi er i stand til at udvikle Færøerne som
maritimt servicecenter og shippingland. Maritime serviceerhverv kan vokse endnu mere, hvis
virksomheder arbejder sammen – og med en mere fokuseret markedsføring. Her mangler også en
overordnet planlægning, som dækker over alle dele af erhverv på havet, så som lovgivning, FAS
5
,
service og uddannelser. En anbefaling om erhverv på havet er afleveret til landsstyret, og nu bliver
anbefalingerne sat i værk.
Erhvervsteknologi udvikles med stor fart, og stadig flere job bliver automatiseret. Det medfører, at
behovet for kompetencer forandres. Derfor vil koalitionen sikre, at dem, hvis arbejdsopgaver bliver
automatiseret, bliver omskolet til andre opgaver.
Arbejdet med at etablere en voksenuddannelse går godt. Det skal være hurtigt for voksne at
efteruddanne og kompetenceforbedre sig.
Fælles for alle vore erhverv er, at de må have en tidssvarende lovgivning. Flere skridt er taget i den
retning. For eksempel får mindre fødevareproducenter nu mulighed for at sælge sine varer til
butikker og restauranter. I samme omgang har vi gjort det enklere at administrere og have tilsyn
med restaurationsbranchen.
Hr. formand
Vi påbegynder nu et nyt lagtingsår, og koalitionsperioden er snart nået halvvejs. Der har været taget
mange skridt, og vi er kommet godt fremad.
Forud for dette lagtingsår drømte vi om et mere lige Færøerne. Om et mere moderne Færøerne. Vi
drømte om at tage nogle skridt i retning af selvstændighed. Og vi drømte om at løse flere større
sager.
Nu bliver drømmene til virkelighed.
Men vi når ingen mål ved splid, egoisme og smålig tankegang. Med ønsker om fordele for mig og
min gruppe, min egen higen efter magten eller manglende partipolitisk samarbejde. Det må hvert
enkelt lagtingsmedlem gøre sig klart.
5
Færøernes Internationale Skibsregister
9
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Jeg kan ikke andet end at tilslutte mig den respekterede forfatter Hanus Kamban, når han for få år
siden konstaterede, at:
Sammenhold og fremsyn kræver pleje, og måske har vi i vor egenkærlighed og søgen efter
materielle værdier glemt at lægge til vores næstes ild og puste på fællesskabets glød.
Her i Lagtinget går det ofte hårdt for sig. Og nu hvor endnu et lagtingsår begynder, håber jeg, at vi
tør lytte til hinanden – ligesom Farao turde at lytte efter Josef. At vi taler sammen med god tone –
og at vi anerkender, at andre partiers anderledes tankegang også kan være god.
Først og fremmest bør vi med ydmyghed mindes, at vi alle vil det bedste for land og folk – uanset
hvilken drøm – og hvilket parti – vi i øvrigt repræsenterer.
Jeg ønsker alle en god Olaj.
Gud velsigne Færøerne.
Aksel V. Johannesen
Lagmand
10