Færøudvalget 2016-17
FÆU Alm.del Bilag 23
Offentligt
1788438_0001.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 9. september 2017
J.nr. 2015-96-lmj
Indberetning nr. 5/2017
Emner:
•
Lagmandens Olaitale som var bygget op omkring den bibelske fortælling om Josef og Farao,
var præget af den positive udvikling på Færøerne, men kom også med en advarsel om, at ef-
ter gode tider kommer dårlige tider
•
Forslag til en færøsk forfatning blev sendt ud i offentlig høring Olai-dag. Det er Justitsmini-
steriets vurdering, at forfatningsforslaget med det foreliggende indhold i præamblen og § 57,
2. pkt. tager højde for den forfatningsretlige stilling, som Færøerne har i rigsfællesskabet i
dag, og som ikke ændres med forslaget, og forfatningsforslaget rejser efter en samlet vurde-
ring ikke væsentlige forfatningsretlige spørgsmål
•
Lagtinget sendt på sommerferie – forslag om en ny fiskerireform bortfaldt
•
Fastsættelse af fiskedage endte med at et bredt flertal stemte for forslaget
•
Færøernes overtagelse af luftfartsområdet
•
Sag om skattefradrag i EIK Bank er nu kulmineret med, at de færøske skattemyndigheder
har politianmeldt banken
•
Lagmanden håber på et tæt og godt samarbejde mellem Færøerne og Storbritannien de
kommende år
•
Rusland er blevet Færøernes vigtigste eksportmarked med en andel på over en fjerdedel af de
samlede færøske eksportindtægter
•
Færøernes Økonomiske Råd med ny redegørelse
•
En af de største brandulykker i Færøernes historie skete da fabrikken Varðin Pelagic ned-
brændte
•
Stor stigning i de færøske lønninger – i juli 2017 udgjorde lønudbetalingerne ca. 750 mio. kr.
•
Stigning i antallet af højtlønnede – i 2015 fik 630 færinger 1 mio. kr. eller mere i løn før skat
•
Der er stor forskel på arbejdsløsheden fra nord til syd, med henholdsvis 1,3 pct. og 6,5 pct.
•
Det går fortsat godt for Bakkafrost, som er den største virksomhed på Færøerne - omsætnin-
gen i sidste kvartal rundede 1 milliard kroner
•
Flere flypassagerer end indbyggere – Vága nu fjerdestørste lufthavn i rigsfællesskabet
•
Gode tilbagemeldinger fra turisterne – ny afdeling under Visit Faroe Islands er oprettet for at
undersøge og klarlægge, hvordan man kan organisere turismeerhvervet bedre på Færøerne
•
Befolkningstallet stadig stigende – befolkningstallet nu oppe på 50.250
•
Stigning i priserne – forbrugspriserne steg med 1,3 pct. i 2. kvartal
•
Folk må flytte fra Færøerne for at få tag over hovedet
•
Antallet af vielser på Færøerne er det største siden 2006 – 268 par viet
•
Første ægteskab mellem to personer af samme køn indgået
•
Òlavur Rasmussen er ansat som den første direktør for kulturhuset SALT fra 1. oktober 2017
•
Rúni Vang Poulsen er den 3. juli udnævnt til finsk generalkonsul på Færøerne
•
Linda Margrethe Hesselberg er fra 1. oktober 2017 ansat som vicepolitimester på Færøerne
•
Helena Dam á Neystabø er fra 14. september valgt til ny formand for lagtingsgruppen
•
Ny rigsombudsmand på Færøerne
Postboks 12
FO-110 Tórshavn
Telefon: +298 20 12 00
Telefax: +298 20 12 20
E-post: [email protected]
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1788438_0002.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 2
Lagmandens Olaitale
Det nye lagtingsår startede den 29. juli med lagmandens åbningstale, den såkaldte Olaitale. Rigs-
ombuddets oversættelse af åbningstalen er vedlagt denne indberetning.
Åbningstalen, som var bygget op omkring den bibelske fortælling om Josef og Farao, var præget af
den positive udvikling på Færøerne, men kom også med en advarsel om, at efter gode tider kommer
dårlige tider. Lagmanden kom ind på, hvad man fra koalitionens side vil gøre, for at være på forkant
og gennemføre nødvendige ændringer, inden det økonomiske stormvejr kommer igen. Overskuddet,
som lagmanden betegnede overskudskornet, skal lægges i Økonomifonden og styrke os i dårlige
tider, sagde han.
Økonomien bliver beskrevet som en ”superøkonomi”, hvor BNP vokser, indbyggertallet har aldrig
før været så højt, udenlandske turister strømmer til øerne, der er arbejde til næsten alle hænder,
idrætten opnår drømmeresultater, det familieretlige område bliver overtaget til Olai kommende år
og den første Michelin-stjerne er i hus, var nogle at de positive ting, som lagmanden nævnte.
Lagmanden fortalte endvidere, at en ny pensionsordning vil blive fremsat for Lagtinget i efteråret.
En ordning, hvor folk selv sparer op, samtidig med at den bliver gjort mere solidarisk. De fattigste
pensionister vil få et løft, og rammerne for alderdommen vil blive bedre. Også førtidspensionisterne
vil opnå skattelettelser i dette lagtingsår.
De tre sygehuse skal fra 1. januar 2018 organiseres som én organisation, og der skal blandt andet
ansættes yderligere 10 speciallæger i løbet af dette år. I det hele taget skal færingers sundhed priori-
teres.
Lagmanden fremhævede også, at der inden for kulturområdet, døgninstitutioner og beskyttede boli-
ger skal ske forbedringer, ligesom presset på boligmarkedet skal løses. Lagmanden påpegede i den
forbindelse, at der især er behov for flere lejeboliger med rimelig omkostninger for den enkelte.
Endelig skal der lyttes til de unges drømme. Studiestøtten skal forhøjes, og målet er, at alle på et
tidspunkt får studiestøtte alle 12 måneder om året mod nu 11 måneder.
Ifølge politiske kommentatorer prøvede lagmanden gennem sin åbningstale at blæse nyt liv i koali-
tionen, som var hårdt prøvet inden sommerferien og blandt andet ikke fik gennemført de store lov-
ændringer, som var planlagt. Herunder den store fiskerireform, som er nærmere beskrevet senere i
denne indberetning.
Forslag til en færøsk forfatning blev sendt ud i offentlig høring Olai-dag
Som det har fremgået af tidligere indberetninger, har forslaget om en færøsk forfatning, som skal til
folkeafstemning den 25. april 2018, været længe undervejs.
Men i forbindelse med sin åbningstale i Lagtingen kunne lagmanden oplyse, at et udkast til et for-
slag til en færøsk forfatning samme dag var blevet sendt i offentlig høring, så bl.a. alle færinger
kunne får lov til at sige sin mening. Rigsombuddet har oversat lovforslaget til dansk, som kan læses
her:
Oversættelse af forslag til Færøernes Forfatning
Lagmandens omtale af forfatningsforslaget i Olaitalen var generelt meget overordnet. Han fremhæ-
vede blandt andet, at forfatningen sikrer færingerne nogle grundlæggende rettigheder, som man
måske har taget for givet. Rettigheder som ret til gratis undervisning, ret til at vokse op i trygge og
gode kår og ret til en værdig alderdom. Lagmanden gentog, at forfatningen ikke er en koalitionssag,
men en sag for hele Lagtinget og en sag for hele den færøske befolkning. Forfatningen skal være
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1788438_0003.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 3
med til at styrke demokratiet, og bekræfte, at det færøske folk har magten på Færøerne. Det er ikke
Lagtinget, ikke landsstyret, men folket der har magten. Hvis der skal træffes grundlæggende beslut-
ninger – fx om den forfatningsretlige stilling skal ændres, eller om vi skal være med i EU – er der
ingen andre end folket, som ved folkeafstemning kan træffe beslutningen, fremhævede lagmanden.
Umiddelbart efter lagmandens åbningstale fremgik det af medierne, at oppositionen ikke var enig i
det fremlagte forfatningsforslag.
Den 11. august bragte den færøske avis, Sosialurin, et længere interview med lagmanden om forfat-
ningsforslaget. Lagmanden gentog i den forbindelse, at forfatningen skal ses som et dokument der
definerer, hvem færingerne er som folk, og hvad færingerne bygger på. Forfatningen skal også stad-
fæste, at hvis der skal foretages grundlæggende ændringer, så er det det færøske folk, der skal have
det endelige ord. Forfatningen er et dokument, der skal stadfæste de forhold, som færingerne er eni-
ge om. Det skal ikke være en debat om løsrivelse og samhørighed, det er ikke det, dokumentet
handler om, sagde lagmanden.
Det fremgår endvidere af artiklen, at lagmanden mener, at der er brug for en forfatning. Han sagde i
den forbindelse, at
”Det er vigtigt, at få det som vi er enige om nedskrevet i et dokument. Vi er alle
enige om flaget, om sproget og så videre, og det fremgår også af dokumentet. Derudover er der en
del, der vedrører pligter og rettigheder. Du kan kalde det et identitetsdokument. Vi har ikke tidlige-
re formuleret et dokument, der omhandler pligter og rettigheder for at være borger på Færøerne.
Det mener jeg, at vi skal gøre. Med både forsamlingsfrihed og ytringsfrihed, men vi har også nogle
særlige færøske forhold med, som for eksempel rettighed til fangst og fordeling af grind”.
Lagmanden pointerer, at det har stor betydning for ham, at der er så stor enighed som muligt mel-
lem partierne om forslaget. Det er et dårligt signal, hvis forslaget bliver sendt ud med et smalt fler-
tal. Dette er derfor ikke en sag for koalitionen, men for hele Lagtinget.
Hvis forslaget skulle blive forkastet i Lagtinget, eller ved en folkeafstemning, så mener lagmanden
ikke, at det får konsekvenser for koalitionen. Lagmanden siger videre, at han har brugt tid og energi
på forslaget for at få det ekspederet. Hvis forslaget falder, har lagmanden gjort op med sig selv, at
han ikke vil bruge mere tid på det.
Sambandspartiet har flere gange, siden forslaget blev sendt i offentlig høring, udtalt, at de ikke bak-
ker op om forslaget. De fraråder gennem kampagner i medierne, folk til at bakke op om forslaget,
som de mener, er et dokument om løsrivelse, som man prøver at snige ind gennem bagdøren.
Formand for Sambanspartiet, Barður Nielsen, udtalte i forbindelse med lagmandens Olaitale, at
partiet som sådan ikke er imod en forfatning, men det skal sikres, at forfatningen anerkender, at
man er med i et rige, og at man skal holde sig inden for rigets grundlov. Så længe man er med i et
rige, skal man anerkende de rammer og spilleregler, der er for det. Hvis man skal ud af rigsfælles-
skabet, er der andre rammer, der gælder for det.
Statsministeren har i forbindelse med den offentlige høring, sendt lagmand, Aksel V. Johannesen et
brev, som kan læses her:
Statsministerens brev samt bilag
Statsministeren henviser i sit brev til et notat af 9. august 2017 udarbejdet af Justitsministeriet med
bemærkninger til forfatningsforslaget, hvor det blandt andet fremgår, at den ændrede formulering i
præamblen og den nye bestemmelse i § 57, 2. pkt. i forslaget må forstås således, at det er hensigten
med forfatningsforslaget, at grundloven fortsat skal gælde for Færøerne med den højeste retskilde-
mæssige værdi, og at forfatningen vil skulle fortolkes i overensstemmelse hermed. Justitsministeriet
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1788438_0004.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 4
finder hermed, at forslaget sikrer, at der ikke bliver skabt tvivl om Færøernes forfatningsmæssige
situation. Justitsministeriets notat kan læses her:
Notat af 9. august 2017 fra Justitsministeriet
Det er således Justitsministeriets vurdering, at forfatningsforslaget med det foreliggende indhold i
præamblen og § 57, 2. pkt. tager højde for den forfatningsretlige stilling, som Færøerne har i rigs-
fællesskabet i dag, og som ikke ændres med forslaget, og forfatningsforslaget rejser efter en samlet
vurdering ikke væsentlige forfatningsretlige spørgsmål.
Statsministeren bemærker endvidere, at det efter hans mening er bemærkelsesværdigt, at forfat-
ningsforslaget end ikke omtaler relationerne mellem Danmark og Færøerne, og at han ud fra politi-
ske betragtninger gerne havde set, at forfatningsforslaget mere eksplicit afspejler, at Færøerne i dag
er en del af rigsfællesskabet med Danmark og Grønland.
I forbindelse med høringsfristens udløb den 25. august oplyste lagmanden, at der var indkommet
over 100 høringssvar, herunder brevet fra statsministeren. Lagmanden oplyste, at tonen i brevet fra
statsministeren var mildere, og at hovedkonklusionen er, at forfatningsforslaget ikke rejser væsent-
lige forfatningsretlige spørgsmål i forhold til rigsfællesskabet.
Bárður Nielsen mener derimod, at brevet fra statsministeren og udtalelsen fra Justitsministeriet
konkluderer, at forslaget strider mod både grundloven, hjemmestyreordningen og overtagelseslo-
ven.
Det endelige lovforslag efter den offentlige høring, er ikke fremsat for Lagtinget på nuværende
tidspunkt, men det er oplyst, at forslaget forventes fremsat på Lagtingets førstkommende møde den
14. september 2017.
Lagtinget sendt på sommerferie – forslag om en ny fiskerireform bortfaldt
Som nævnt i tidligere indberetninger, har man på Færøerne længe forsøgt at arbejde hen imod et
bredt forlig om den fremtidige fiskeripolitik i forbindelse med, at alle fiskelicenser ifølge den nu-
gældende lovgivning ophører den 31. december 2017. Det er dog ikke lykkedes at opnå enighed
mellem koalitionspartierne og oppositionen, og Høgni Hoydal, landsstyremedlem for fiskerianlig-
gender, fremlagde den 2. maj et lovforslag, efter der i koalitionen var opnået enighed med det
mindst mulige flertal.
En længere redegørelse om lovforslagets indhold er omtalt i Indberetning nr. 4/2017.
Efter at lovforslaget var til 1. behandling i Lagtinget den 29. maj, hvor rederiforeningen og mand-
skabsforeningerne i fællesskab arrangerede en stor demonstration uden for Lagtinget, blev lov-
forslaget henvist til behandling i Lagtingets erhvervsudvalg, sammen med to alternative lovforslag
fra oppositionen.
Lovforslaget, der blandt andet lagde op til, at det skal være et krav, at rederiet fra og med 1. januar
2022 er 100 pct. færøsk ejet for at opfylde kriterierne for at kunne byde på rettigheder eller få tildelt
rettigheder, gav genlyd langt uden for Færøernes grænser.
Hollandske investorer, der tilsammen har investeret for i omegnen af 450 mio. kr. i det færøske fi-
skerierhverv og er medejere i 18 skibe, var alt andet end tilfredse med de færøske planer om at tvin-
ge udenlandsk kapital ud af erhvervet.
Dette førte bl.a. til, at den hollandske ministerpræsident, Mark Rutte, var i kontakt med lagmanden.
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 5
Lagtingets administration blev af erhvervsudvalget bedt om at fremkomme med deres bemærknin-
ger til lovforslagets bestemmelse om at udelukke udenlandsk ejerskab. Af svaret fremgår det blandt
andet, at Lagtingets administration mener, at forslaget kan være i uoverensstemmelse med
Hoyvíksaftalen om fri bevægelighed af arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital mellem Færø-
erne og Island. Såfremt lovforslaget vedtages, vil bestemmelsen kunne være en nullitet konkluderer
administrationen i deres svar.
Bárður S. Nielsen, formand for Sambandspartiet, skrev efterfølgende i et læserbrev, at landsstyret
efter hans mening agtede at smække døren i ansigtet på udenlandske virksomheder, som har været
med til at opbygge aktivitet og skabt arbejdspladser på Færøerne. Dette kunne få uheldige konse-
kvenser, mente Bárður S. Nielsen, ligesom han fremhævede, ”at det er uklogt, at et nationalistisk
landsstyre smækker med yderdøren og udelukker f.eks. hollandske, danske og islandske aktører fra
det færøske fiskerierhverv”. Bárður S. Nielsen mente, at en oplagt fare er, at Holland kan gøre det
besværligt for Færøerne at opnå en egentlig frihandelsaftale med EU, idet alle EU-medlemslande
skal godkende en ny handelsaftale. Hvis Holland siger nej, så bliver der ingen aftale.
Betænkningen fra Lagtingets erhvervsudvalg blev afgivet den 3. juli. Flertallet, bestående af med-
lemmer fra oppositionspartierne Folkeflokken, Sambandspartiet og Selvstyrepartiet, frarådede ”ind-
trængende” Lagtinget at vedtage lovforslaget. Mindretallet, bestående af medlemmer fra partierne i
landsstyrekoalitionen, fremkom med 42 ændringsforslag til lovforslaget.
Den 5. juli, hvor lovforslaget skulle til anden behandling i Lagtinget, valgte lagtingsformanden, Páll
á Reynatúgvu, kort efter lagtingsmødets start at hæve mødet og sende Lagtinget på sommerferie.
Dermed bortfaldt landsstyrets forslag til en ny fiskerireform i henhold til reglerne, da forslaget ikke
var færdigbehandlet inden afslutningen af lagtingssamlingen 2016/17, der sluttede den 29. juli
2017.
Lagtinget går sædvanligvis på ferie i slutingen af maj, men blandt andet fiskerireformen og andre
forslag havde forlænget lagtingsarbejdet.
Lagtingsformanden oplyste efterfølgende til flere medier, at baggrunden for hans beslutning om at
ophæve lagtingsmødet blandt andet var, at han ikke mente, at Lagtinget var parat til at behandle
lovforslaget om fiskerireformen, som har stor samfundsmæssig betydning, da der var for mange
politiske og juridiske uafklarede spørgsmål.
Efterfølgende udtalte lagmanden i medierne, at koalitionen, som fortsat var intakt, ville arbejde vi-
dere med det foreliggende forslag til en ny reform og fremlægge det igen til Olai i forbindelse med
Lagtingets åbning.
Det nye lovforslag er på nuværende tidspunkt dog endnu ikke fremsat, men landsstyremanden for
fiskerianliggender, Høgni Hoydal har for nyligt oplyst, at 17 lagtingsmedlemmer har skrevet under
på, at de vil stemme for det nye lidt ændrede lovforslag om en fiskerireform, som bliver fremsat for
Lagtinget den 14. september.
I sin åbningstale i Lagtinget, fremhævede lagmanden endvidere, at det er et godt tegn, at folk har
stærke meninger om fiskerireformen. ”Det viser, at vi bryder os om vores land og vore systemer”,
sagde lagmanden. ”Processen har været besværlig, og debatten har været hård. Men synspunkter er
blevet flyttet og meninger afrundet. Alle parter har givet sig”, fortsatte lagmanden. Det fremgik
endvidere at lagmandens åbningstale, at ikrafttrædelsen for kvoteordningen bliver udsat til 1. januar
2019.
Sambanspariet har oplyst, at de igen vil fremlægge deres eget forslag til en ny fiskerireform.
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1788438_0006.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 6
Fastsættelse af fiskedage
I henhold til lagtingsloven om erhvervsmæssigt fiskeri skal fiskedagene for det kommende fiskeår ved-
tages ved lov senest 18. august samme år, som fiskeåret starter. Fiskeåret starter 1. september og slutter
31. august året efter.
Hvor det ellers har været svært for koalitionen af få en ny fiskerireform gennemført, er det til gen-
gæld lykkedes for hele Lagtinget at få vedtaget et lovforslag om antal fiskedage med bred enighed.
Hele 32 lagtingsmedlemmer stemte for forslaget, hvis hovedformål – ud over at fastsætte antallet af
fiskedage – blandt andet er at give erhvervslivet mulighed for at tilrettelægge fiskeriet de kommen-
de 12 måneder, frem til 1. september 2018. Lovforslaget, som medfører, at antallet af fiskedage
fortsætter uændret, går imod Havstovans (havbiologisk rådgivning) anbefaling om at formindske
antallet af dage betydeligt.
Landsstyremanden for fiskerianliggender havde ellers fremsat et forslag, hvor man alene tildelte
fiskedage frem til 31. december i år, hvor alle fisketilladelserne bortfalder. Derefter skulle fisketil-
ladelser tildeles på ny i forbindelse med fiskerireformen. Dette gik et samlet Lagting dog imod og
vedtog ved 3. behandling et ændringsforslag, således at fiskedagene gælder frem til 1. september
2018. Dette begrundes med, at det er uansvarligt for erhvervslivet ikke at kende grundlaget for fi-
skeriet længere end tre måneder frem.
Medlemmerne i Lagtingens erhvervsudvalg skriver i bemærkningerne til ændringsforslaget, at hvis
fiskerireformen bliver vedtagen inden 1. januar 2018, skal disse vedtagne ændringer indgå i loven
vedrørende fiskerireform, således at man forsætter efter den model, som med dette forslag er vedta-
get for det nye fiskeår. Dertil nævner de, at hvis der ikke bliver vedtaget en fiskerireform inden 1.
januar 2018 skal den nuværende ordning fortsætte for det indeværende fiskeår.
Færøernes overtagelse af luftfartsområdet
Der blev i januar 2017 nedsat en arbejdsgruppe med dansk og færøsk deltagelse om Færøernes
overtagelse af luftfartsområdet. I henhold til arbejdsgruppens kommissorium gennemføres arbejdet
med at forberede et beslutningsgrundlag for de færøske myndigheders overtagelse af luftfartsområ-
det i to faser, hvor den første fase søges gennemført og afsluttet seks måneder efter kommissoriets
tiltrædelse.
Poul Michelsen, landsstyremedlem for udenrigs- og erhvervsanliggender og Ole Birk Olesen, den
danske transport-, bygnings- og boligminister, underskrev den 3. juli en fælleserklæring i forbindel-
se med, at arbejdsgruppen havde været i gang i seks måneder.
Ifølge fælleserklæringen er parterne efter den første seksmåneders periode bl.a. enige om følgende:
1. Færøske myndigheder forventes inden for den gældende kompetencefordeling at kunne vare-
tage visse myndighedsopgaver på luftfartsområdet på de danske myndigheders vegne med
henblik på at opbygge færøske kompetencer forud for en overtagelse af luftfartsområdet. Ar-
bejdsgruppen vil på denne baggrund udarbejde udkast til en aftale om delegering af visse
myndighedsopgaver, der kan udmøntes, når de nødvendige kompetencer er tilvejebragt, og
opgaverne er nærmere beskrevet.
2. Færøernes landsstyre kan vælge en ny myndighedsgodkendt lufttrafiktjenesteudøver på Fæ-
røerne
1
og vil iværksætte processen snarest muligt.
1
Denne tjeneste bliver i dag varetaget af den selvstændige danske statsvirksomhed Naviair.
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1788438_0007.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 7
3. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vil snarest muligt tage initiativ til et møde med
ICAO
2
om muligheden for at definere en selvstændig færøsk FIR (Flight Information Regi-
on) i luftrummet over og omkring Færøerne eller alternativer hertil.
Sag om skattefradrag i EIK Bank er nu kulmineret med, at de færøske skattemyndigheder
har politianmeldt banken
En juridisk undersøgelse af de færøske skattemyndigheders håndtering af sagsbehandlingen af et af
Eik Bank ansøgt skattefradrag til en værdi af 90 mio. kr. har resulteret i, at skattemyndighederne har
valgt at politianmelde banken.
Sagen begyndte i 2010, da Eik Bank gik konkurs og blev overtaget af Finansiel Stabilitet A/S. Ban-
ken blev genoprettet og lagt i et nystiftet selskab, hvori Finansiel Stabilitet indskød to mia. kr. En
efterfølgende gennemgang af bankens aktiver førte imidlertid til, at Finansiel Stabilitet så et behov
for at nedskrive værdierne af aktiverne med 500 mio. kr.
I 2011 solgte Finansiel Stabilitet 70 pct. af Eik Bank til den færøske forsikringskoncern, TF Hol-
ding, hvor en forkøbsret på de resterende 30 pct. var en del af købsaftalen. Købet af de resterende
30 pct. blev gennemført i 2015.
I 2012, efter at TF Holding har købt majoriteten i banken, indregner den nye ledelse for Eik Bank i
skatteopgørelsen for 2010/2011 et fradrag for goodwill på 500 mio. kr. Et fradrag, der ville spare
banken for 90 mio. kr. i skat.
I foråret 2013 sætter bankens revisor spørgsmålstegn ved skattefradraget, og i juni måned samme år
kræver bankens bestyrelse, at direktionen retter henvendelse til de færøske skattemyndigheder
(TAKS), for at høre, hvorvidt banken er berettiget til skattefradraget.
I foråret 2014, reagerer bankens revisor igen ved at sende et notat til bankens direktion, hvor der
redegøres for, at banken efter revisorens opfattelse ikke er berettiget til skattefradraget.
I 2015 besvarer TAKS imidlertid bankens henvendelse fra juni 2013 og bevilliger skattefradraget
over en periode på 10 år. I den forbindelse kræver bankens bestyrelse at få forelagt forespørgslen,
som bankdirektionen sendte til TAKS. Det viser sig, at forespørgslen ikke går ud på, hvorvidt ban-
ken er berettiget til fradraget, men hvordan fradraget skulle bogføres i regnskabet.
Efterfølgende forlader bestyrelsesmedlem Jørn Astrup Hansen ved årsskiftet 2015/2016 bestyrelsen
for Eik Bank i protest. Han var af Finansiel Stabilitet udpeget som direktør for banken under genop-
retningen og overgik til at være medlem af bestyrelsen, da TF Holding købte 70 pct. af banken. Jørn
Astrup Hansen mener, at nedskrivningerne på 500 mio. kr. skal henføres til den tidligere Eik Bank
og derfor ikke kan bruges som skattefradrag efter salget. Jørn Astrup Hansen udtaler sig kritisk til
pressen om sagen, hvor han ytrer sin utilfredshed. Også bankens revisor protesterer og nægter at
underskrive regnskabet uden påtegning. Det får banken til at skifte revisor.
I januar 2016 henvender Finansiel Stabilitet sig til Landsstyreområdet for Finansanliggender om
sagen. Landsstyreområdet er overordnet myndighed for TAKS. Allerede i februar genoptager
TAKS sagen, som på daværende tidspunkt har fået stor pressebevågenhed.
I februar 2017 meddeler TAKS banken, at man er enige i, at der er en goodwill, men at den har en
værdi af 0 kroner, og at banken kun er berettiget til et skattefradrag på 0 kroner. Afgørelsen skaber
2
ICAO er FN’s luftfartsorganisation.
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 8
på ny stor offentlig bevågenhed, hvor pressen sammen med eksperter inden for det finansielle om-
råde sætter spørgsmålstegn ved, hvordan skattemyndigheden kan komme til den konklusion, at der
er grundlag for en goodwill, men at den har en værdi af 0 kroner. Man mener, at konklusionen bør
være, at der ikke er grundlag for nogen goodwill og derfor ikke noget at trække fra i skat – heller
ikke 0 kroner.
Landsstyremedlemmet for finansanliggender går på dette tidpunkt ind i sagen og retter i marts hen-
vendelse til jurist Bárður Larsen med anmodning om, at han foretager en undersøgelse af skatte-
myndighedernes behandling af sagen. For at få adgang til alle oplysninger, får Bárður Larsen befø-
jelser som midlertidig direktør for TAKS, imens undersøgelserne foregår.
To uger efter at undersøgelsen er påbegyndt, vælger TF Holding koncernen at skifte navn til Betri
(på dansk Bedre),
og Eik Bank skifter derved navn til Betri Bank. Samtidig ændres den grafiske
profil for hele koncernen.
Den 1. juni sender Bárður Larsen en redegørelse til Landsstyreområdet for Finansanliggender, som
offentliggør undersøgelsen den 18. juli. Få dage inden offentliggørelsen udsender Betri, som har
haft redegørelsen i høring, en pressemeddelelse, hvori det bliver meddelt, at Súni Schwartz Jacob-
sen, der hele perioden har været administrerende direktør for banken, og derudover også koncern-
chef i Betri-koncernen, samt administrerende direktør i Betri Forsikring og Betri Pension, har truk-
ket sig fra alle poster i koncernen.
Hovedkonklusionerne i redegørelsen er:
- At der er tale om den første og eneste skattesag af denne slags på Færøerne.
- At skattemyndighedernes sagsbehandling under den første behandling af sagen ikke har væ-
ret tilfredsstillende.
- At TAKS ikke har haft klare retningslinjer for, hvordan store og besværlige sager skal be-
handles, herunder hvornår ekstern rådgivning skal benyttes.
- At den endelige konklusion fra TAKS om en goodwill af værdi 0 kr. var en afgørelse, der
rettede den første afgørelse uden, at det var nødvendigt at tilbagekalde eller annullere den
første afgørelse.
- At TAKS burde have sendt sagen til anklagemyndigheden til stillingtagen.
I forlængelse af undersøgelsen har TAKS politianmeldt banken. I den forbindelse udtaler banken, at
den er enig i, at sagen bliver vurderet af anklagemyndigheden således, at de tvivlsspørgsmål, der er
rejst i offentligheden om sagen, får en ende.
Betri Bank er dog ikke helt tilfreds med undersøgelsen af sagen og har klaget over den til Lagtin-
gets Ombudsmand. Banken mener, at undersøgelsen er for ensidig, da den kun beror på dokumen-
ter, som TAKS har haft liggende og på samtaler med medarbejdere i TAKS. Det indgår i bankens
klage til ombudsmanden, at den ikke er blevet hørt i sagen. Lagtingets Ombudsmand har endnu ikke
taget stilling til sagen.
Lagmanden håber på et tæt og godt samarbejde mellem Færøerne og Storbritannien de
kommende år
I forlængelse af at Storbritannien har besluttet at forlade EU, er der et ønske fra både færøsk og bri-
tisk side om at styrke samarbejdet mellem de to lande. Dette var konklusionen på et møde som
fandt sted mellem lagmanden og den britiske fiskeriminister Michael Gove under et besøg på Færø-
erne i starten af august, hvor Michael Gove også mødtes med Poul Michelsen, landsstyremedlem
for udenrigs- og erhvervsanliggender. Brexit er en af de største udenrigspolitiske udfordringer på
nuværende tidspunkt, oplyste lagmanden i forbindelse med mødet. Med Brexit kan man forvente
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1788438_0009.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 9
flere ændringer inden for fiskeri og handel, som er hjørnestenene i den færøske udenrigspolitik. Det
engelske marked er et af de mest betydningsfulde for den færøske handel. Intet andet land i Europa
importerer mere fra Færøerne end England.
Rusland er blevet Færøernes vigtigste eksportmarked med en andel på over en fjedredel af de
samlede færøske eksportindtægter
Rusland er med tiden blevet Færøernes markant vigtigste handelspartner. En opgørelse fra Hagstova
Føroya (Færøernes Statistik) viser, at den samlede eksportværdi til Rusland i første halvår i år, var
på 1,1 mia. kr. Det er en stigning på 332 mio. kr. i forhold til første halvår 2016.
Eksportindtægterne fra handelen med Rusland svarer til 27 pct. af Færøernes samlede eksportind-
tægter første halvår 2017. Halvdelen af eksportværdien til Rusland kommer fra salg af laks, mens
eksport af makrel og sild udgør den anden halvdel.
Færøernes næststørste eksportmarkeder er USA og Storbritannien, hvor Færøerne eksporterede for
440 mio. kr. til hvert af landene i første halvår 2017. Eksportværdien af eksporten til Danmark og
Tyskland udgjorde 340 mio. kr. mens der blev eksporteret varer til Kina for 260 mio. kr.
Tidligere har fisk fra ikke-havbrug været Færøernes største eksportvare, men nu har eksporten af
laks fra havbrug overhalet den øvrige fiskeeksport. Som ovenfor nævnt, udgjorde laks halvdelen af
eksportværdien til Rusland i første halvår 2017. Vedrørende eksporten til USA, Tyskland og Kina
er det laks, der udgør næsten hele eksportværdien. Det modsatte gør sig gældende vedrørene ek-
sporten til Storbritannien, hvor torsk, kuller, sej og anden bundfisk udgør nærmest hele eksportvær-
dien.
Færøernes Statistik påpeger, at der er sket store ændringer med eksporten siden århundredeskiftet.
Den største ændring er den eksplosive vækst i eksporten til Rusland, men også til USA og Kina.
Eksporten til Tyskland og Nederlandene er også vokset meget. På den anden side er eksporten fal-
det til de lande, som ved århundredeskiftet var Færøernes største eksportmarkeder. Disse lande er
Danmark, England, Italien, Spanien og Frankrig.
Færøernes Økonomiske Råd med ny redegørelse
Færøernes Økonomiske Råd (Búskaparráðið) har fremlagt sin efterårsredegørelse over færøsk øko-
nomi. Ifølge Rådet peger de økonomiske indikatorer endnu tydeligere på en højkonjunktur kende-
tegnet ved lav arbejdsløshed, høj beskæftigelsesgrad, nettotilflytning, boligmangel i hovedstadsom-
rådet og økonomisk vækst. Det er Rådets vurdering, at den økonomiske vækst vil fortsætte de næste
par år frem, og at der vil være overskud på de offentlige finanser i 2017 og 2018, jf. også tabel 1.
Tabel 1: Skønnet vækst i BNP, løbende priser, 2014-2018
2014
2015
2016
Skønnet vækst i nominel BNP, pct.
7,5
5,6
6,8
2017
6,0
2018
4,1
Rådet oplyser, at siden finanskrisen i 2008 er Færøernes handelsbalance forbedret med 3,5 mia. kr. I
2008 var der underskud på handelsbalancen på 1.6 mia. kr. ekskl. skibe. Nu er der overskud på han-
delsbalancen på 1.9 mia. kr. ekskl. skibe.
Ifølge Færøernes Økonomiske Råd er der tegn på, at den store befolkningsvækst, som har ført til, at
indbyggertallet for første gang overstiger 50.000 indbyggere, skyldes højkonjunkturen. Det er rå-
dets vurdering, at hvis højkonjunkturen ændres til lavkonjunktur, kan man ikke udelukke, at netto-
tilflytningen ændres til en nettofraflytning med den konsekvens, at indbyggertallet falder igen.
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1788438_0010.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 10
I forbindelse med boligmanglen i hovedstadsområdet oplyser Rådet, at de offentlige og private an-
lægsinvesteringer har beskæftiget et stigende antal håndværkere, både færøske og udenlandske.
Derved har de store tidssammenfaldende private og offentlige anlægsinvesteringer siden 2013 med-
ført, at byggeriet af boliger er blevet tilsidesat samtidig med, at det har medført forhøjet prisniveau
på byggeri og renoveringer af boliger.
Færøernes Økonomiske Råd stiller sig, set i lyset af højkonjunkturen, undrende over for, at kom-
munerne har budgetteret med et samlet underskud i 2017 på 610 mio. kr. De kommunale investe-
ringer er budgetterede til 985 mio. kr. i 2017, som er væsentligt højere end tidligere år. I den for-
bindelse henviser Rådet til, at kommunerne i 2016 havde budgetteret med et underskud på 454 mio.
kr., men at regnskabet for 2016 viser et samlet overskud for kommunerne på 65 mio. kr.
Landet og kommunerne har tilsammen et budgetteret underskud for 2017 på 472 mio. kr., som er et
betydeligt underskud for den offentlige sektor. Men Rådet påpeger, at med erfaringerne fra tidligere
år, er det ikke sikkert, at resultatet ender sådan.
Færøernes Økonomiske Råd mener, at landets bevillingsrammer bør udvides til også at omfatte
kommunernes økonomi for at forbedre koordinationen af den offentlige økonomi. Rådet konklude-
rer også, at den økonomiske politik fortsat er konjunkturmedløbende, især vedrørende de offentlige
investeringer. Rådet anbefaler en bedre styring på dette område.
Den engelske oversættelse af rapportens sammenfatning samt engelsk oversættelse af tabellerne er
vedlagt denne Indberetning. Den færøske udgave af efterårsrapporten kan læses her:
Efterårsredegø-
relse 2017
En af de største brand-ulykker i Færøernes historie skete da fabrikken Varðin Pelagic ned-
brændte
Koncernen Varðin í Gøtu,
der bl.a. ejer fire skibe i
den pelagiske fiskeflåde,
oprettede sammen med et
andet færøsk selskab, Del-
ta Seafood, et nyt selskab
Varðin Pelagic, som i
2012 byggede en helt ny fabrik i Tvøroyri til modtagelse og nedfrysning af pelagiske fiskearter,
herunder især makrel og sild. Der var tale om en samlet investering på over 200 mio. kr. Fabrikken
indeholdte den nyeste og mest moderne teknik. Det var hele produktionsdelen, som den 9. juni i
løbet af få timer brændte ned til grunden, mens fryselageret, kontordelen slap næsten uskadt.
I forbindelse med branden, som skabte store røgskyer, der kunne ses over store dele af Suðuroy,
blev indbyggerne i byen Tvøroyri (med ca. 1.800 indbyggere) evakueret og samlet i nabobygderne
Hov og Hvalba. Det var især store mængder af ammoniak, som blev opbevaret i store beholdere tæt
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1788438_0011.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 11
på den brændende fabrik, som var årsag til evakueringen, ligesom man i en længerevarende periode
indstillede til folk om ikke at drikke af brugsvandet på grund af faren for ammoniakforgiftning.
Slukningsarbejdet var omfattende og vanskeliggjort af risikoen for ammoniakdampe. Brandbiler fra
Vága lufthavn blev sejlet til Suðuroy for at deltage i slukningsarbejdet, ligesom flere både fra vand-
siden hjalp til med slukningsarbejdet. Selve brandårsagen er ikke fastslået, men branden opstod i et
område, som blev anvendt til pakning af fisk.
Direktøren for Varðin Pelagic, Bogi Jacobsen, var hurtigt ude i medierne for at oplyse, at fabrikken
vil blive genopbygget så hurtigt, som det er muligt. Man forventer, at den nye fabrik bliver klar til
brug fra januar 2018.
Fabrikken beskæftigede over 100 medarbejdere, som fra den ene dag til den anden stod uden arbej-
de. Noget som man også efterfølgende har kunnet mærke i kommunekassen på grund af de mang-
lende skatteindtægter.
Stor stigning i de færøske lønninger
Ser man på de seneste 12 måneder, er der sket en stor stigning i udbetalte lønninger. I juli 2017 ud-
gjorde lønudbetalingerne ca. 750 millioner kroner, sammenlignet med samme tidspunkt i fjor, hvor
lønudbetalingerne udgjorde 700 millioner kroner.
Lønudbetalinger, årstidsreguleret og trend, månedligt 2016-2017 i mio. kr.
Det er især inden for det private erhverv og i byggeindustrien at lønstigningen er stor. Dog ses en
stigning inden for samtlige hovederhvervsgrupper.
Tallet skal blandt andet ses i lyset af, at der inden for den færøske byggeindustri er skabt omkring
700 flere jobs inden for de seneste tre år. Således arbejdede i alt 3.740 personer inden for byggein-
dustrien i marts 2017. I alt var der 25.581 lønmodtagere i marts 2017.
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1788438_0012.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 12
Trend for lønudbetalinger fordelt på hovederhverv, jan. 2010 = index 100
Blå:
Fiskeri- og opdrætserhverv
Rød:
Byggeindustri
Grøn:
Private tjenesteydelser
Violet:
Offentlige tjenesteydelser
Stigning i antallet af højtlønnede
I 2015 fik 630 færinger 1 mio. kr. eller mere i løn før skat. 541 personer tjente mellem 1-2 mio. kr.,
76 personer tjente mellem 2-4 mio. kr. og 13 personer fik mere end 4 mio. kr. i løn, viser tal fra den
færøske statistik.
Antal personer i indtægtsgrupper opdelt efter bruttoindtægt
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 13
Der er stor forskel på arbejdsløsheden fra nord til syd
I juli måned var der registreret 2,5 pct. fultidsarbejdsløse på Færøerne, svarende til 693 personer.
Heraf var 2,0 pct. mænd, og 2,9 pct. kvinder. Arbejdsløsheden har i hele 2017 ligget et sted mellem
2,5 pct. og 2,2 pct.
Der er til gengæld stor forskel i antal arbejdsløse på nordøerne, sammenlignet med Suðuroy. Såle-
des var der 1,3 pct. arbejdsløse på nordøerne i juli måned, hvorimod hele 6,5 pct. var arbejdsløse på
Suðuroy. En forklaring på den store forskel skal uden tvivl ses som en konsekvens af branden den
9. juni på fabrikken Varðin Pelagic, hvor over 100 personer blev arbejdsløse fra den ene dag til den
anden.
Det går fortsat godt for Bakkafrost, som er den største virksomhed på Færøerne
For første gang i firmaets historie har omsætningen i et kvartal været over 1 milliard kroner. Det er
30 pct. højere end omsætningen nogen sinde tidligere har været i et kvartal, oplyser Regin Jacobsen,
direktør for Bakkafrost. Halvårsregnskabet for første halvår i 2017, viste et overskud på knap 800
millioner kroner.
Flere flypassagerer end indbyggere
Som det fremgik af Indberetning nr. 4/2017 blev 2016 et godt år for Vága lufthavn, både i forhold
til antal rejsende og i forhold til driften. Denne tendens ser, i forhold til antal rejsende, ud til at fort-
sætte i 2017.
Juli måned 2017 satte således rekord i antal rejsende, idet 51.765 rejsende kom eller rejste via Vága
lufthavn. Dette er det største antal nogensinde, og udgør en stigning på 20,5 pct. sammenlignet med
juli måned 2016. Tallet overstiger således også det samlede befolkningstal på Færøerne, som udgør
ca. 50.000 indbyggere.
Det samlede antal rejsende i 2017 opgjort pr. 31. august udgør 242.197, hvilket er en stigning på
16,1 pct. sammenlignet med samme tidspunkt i fjor.
Med passagertallene fra august måned kunne Vága lufthavn endvidere skubbe Aarhus Lufthavn
væk fra pladsen som fjerdestørste lufthavn i rigsfællesskabet i forhold til antal rejsende år til dato,
kun overgået af København, Billund og Aalborg.
Direktøren for Vága lufthavn, Jákup Sverri Kass oplyser, at væksten er større en forventet. Man
havde forventet en vækst på ca. 10 pct. rejsende i 2017. Trods den store stigning i antal passagerer
er det gået godt med at afvikle trafikken.
Jákup Sverri Kass oplyser endvidere, at det ser ud til, at den færøske turisme virkelig har fået sit
gennembrud i år. Målrettet arbejde hos særligt Visit Faroe Island, har båret frugt. Det forlyder, at
restauranter, turarrangører og underleverandører har rigeligt at lave, og det ser ud til, at hotellerne
har svært ved at følge med efterspørgslen. Det forlyder ligeledes, at hotellerne i den centrale del af
landet mere eller mindre har udsolgt hele juni, juli og august måned. Det kan være en hindring for
fortsat udvikling og vækst, hvis ikke udbuddet af hoteller og pensionater i centralområdet gøres
større, siger Jákup Sverri Kass.
Den markante passagervækst kommer i kølvandet på, at SAS i slutningen af marts åbnede en daglig
rute fra København til Færøerne. Dermed er konkurrencen blevet skærpet med faldende billetpriser
til følge. Der har ikke været konkurrence i flytrafikken til og fra Færøerne siden efteråret 2014.
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1788438_0014.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 14
Gode tilbagemeldinger fra turisterne
Edward Leo, fra Visit Tórshavn, oplyser til Kringvarp, at tilbagemeldingerne fra de fleste turister
som besøger Færøerne er positive. Det er især den færøske natur, som turisterne er begejstrede for,
og det gode sommervej denne sommer har været positivt medvirkende til dette. Nogle turister bliver
dog overraskede, når de oplever det høje prisniveau på Færøerne.
Edward Leo oplyser endvidere, at man ikke fører statistik over, hvor mange turister der besøger
øerne hvert år, men han vil løseligt skyde på, at tallet ligger tættere på 200.000 end 100.000.
I forbindelse med stigningen i antal turister, opstår der flere udfordringer: Blandt andet med at få
turisterne rundt på øerne med busser og færger, ligesom man også lige nu oplever en mangel på
udlejningsbiler. Endvidere er enkelte steder på Færøerne meget besøgt, og det kan være anstrengen-
de for en lille bygd at få mange busser fyldt med turister på besøg dagligt.
En anden udfordring er, at man skal sørge for, at naturen ikke belastes mere end nødvendigt, og at
turisterne ikke kommer til skade i naturen, hvilket blandt andet er baggrunden for at en afdeling,
oprettet under Visit Faroe Islands, skal undersøge og klarlægge, hvordan man kan organisere turis-
meerhvervet bedre på Færøerne.
Befolkningstallet stadig stigende
Siden befolkningstallet i starten af april 2017 for første gang rundede 50.000, er tallet steget jævnt.
Således var befolkningstallet den 1. juli oppe på 50.250. Nettotilflytningen er den største siden
2001, hvor flere færinger flyttede tilbage efter den store finanskrise, som fandt sted i 1990’erne.
Befolkningstallet fra år 1330 og frem til 2016
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1788438_0015.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 15
Befolkningstallet den 1. i måneden, jan. 2010 – juli 2017
Fødselsoverskud, nettovandring og befolkningsvækst 12 måneders perioder juli 2006 – juni 2017
Gul:
Fødselsoverskud
Blå:
Nettovandring
Rød:
Befolkningsvækst
Stigning i priserne
Det er blevet dyrere at bo på Færøerne. Ifølge tal fra den færøske statistik, Hagstovan, steg for-
brugspriserne 1,3 pct. i 2. kvartal i år sammenlignet med samme periode 2016. Dette er den største
prisstigning siden fjerde kvartal i 2012.
Det seneste år er alle priserne steget, på nær priserne indenfor tøj, sko og indbo, samt i gruppen som
hedder forskellige varer og tjenester. Sammenlignet med sidste år er blandt andet olien steget med
19,2 pct., hvor stigningen på benzin og diesel udgør 10 pct. Samlet set er boligudgifter inkl. udgif-
ten til el og varme steget med 4,3 pct.
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1788438_0016.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 16
Folk må flytte fra Færøerne for at få tag over hovedet
Samtidig med at befolkningstallet vokser, og huspriserne er stigende, må en stadig større gruppe af
personer flytte fra landet for i det hele taget at få tag over hovedet. Det er nemlig ikke alle, som har
råd og mulighed for at skaffe sig en bolig på Færøerne, hvor udbuddet af billige lejeboliger ikke
dækker efterspørgslen.
Lagmanden nævnte også problemet i sin åbningstale til Olai, hvor han kaldte presset på boligmar-
kedet den største udfordring i øjeblikket.
Lagmanden nævnte, at der især er behov for lejeboliger med rimelig omkostning for den enkelte,
studieboliger og beskyttede boliger.
Og koalitionen er gået i gang med at finde en løsning, oplyste lagmanden. Blandt andet har det fæ-
røsk offentligt ejede lejeboligselskab, Bústaðir, fået klar besked om at prioritere, der hvor behovet
er størst, ligesom Bústaðir, har modtaget finansiering til at opføre 200 lejeboliger udover de projek-
ter, der allerede er i gang. Går alt efter planen, kommer Bústaðir til at have omkring 500 lejeboliger
i 2019, fortsatte lagmanden.
Lagmanden kom også med en opfordring til de færøske pengeinstitutter. Han bad dem lade være
med at presse ejerboligpriserne op. Historien bør bekymre jer, udtalte lagmanden.
Antallet af vielser på Færøerne er det største siden 2006
I alt fandt der 268 vielser sted på Færøerne i 2016, hvoraf de 182 var kirkelige vielser. Samtidig
blev 2016 det år, hvor antallet af skilsmisser var det laveste siden 2006. I alt blev 53 ægteskaber
opløst.
Første ægteskab mellem to personer af samme køn indgået
Den 6. september blev der skrevet historie, da det første ho-
moseksuelle par blev gift på Færøerne.
Det var efter en lovændring i ægteskabsloven, som blev ved-
taget af Lagtinget den 30. maj 2017, at homoseksuelle par
fik mulighed for at blive gift på Færøerne. Loven trådte i
kraft den 1. juli i år. (se Indberetning 4/2017)
De første til at benytte sig af den ændrede lovgivning var
Leslie Travers, 48 år, fra England og Richard McBride, 47
år, fra Nordirland. Ægtefællerne, der til dagligt bor i London, var rejst til Færøerne for at blive gift.
Det var Annika Olsen, Borgmester i Tórshavn, som viede parret.
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1788438_0017.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 17
Ólavur Rasmussen er ansat som den første direktør for kulturhuset SALT (SALT står for:
Sound, Art & Live Theatre)
Bestyrelsen for Saltsilofonden har ansat Ólavur Rasmussen som
direktør for kulturhuset SALT fra 1. oktober 2017. Ólavur Rasmus-
sen er uddannet teolog og har en eksamen i dansk kirkehistorie.
Ólavur Rasmussen har været formand for Saltsilofonden siden
2010.
SALT er et multikulturelt hus på Suðuroy som er indrettet i en tidli-
gere saltsilo.
Ny finsk konsul på Færøerne
Rúni Vang Poulsen, direktør i Smyril Line er den 3. juli udnævnt til finsk
generalkonsul på Færøerne. Konsulatet får kontor hos Smyril Line i
Tórshavn. Finland har ikke haft en konsul på Færøerne siden landstyreman-
den Poul Michelsen stoppede.
Ny vicepolitimester
Linda Margrethe Hesselberg er fra 1. oktober ansat som vicepoliti-
mester på Færøerne. Linda Margrethe Hesselberg overtager jobbet
efter Martin Gravsen, som flytter tilbage til Danmark.
Linda Margrethe Hesselberg blev i 1999 cand. jur fra København
universitet. Efterfølgende fik hun job som fuldmægtig i Udlændin-
gestyrelsen, inden hun i 2001 blev ansat ved politiet på Færøerne. I
2004 blev Linda Margrethe Hesselberg udnævnt til senioranklager
på Færøerne.
 FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1788438_0018.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 18
Ny gruppeformand for Javnaðarflokkurin
Helena Dam á Neystabø, lagtingsmedlem for Javnaðarflokkurin, er fra
14. september valgt til ny formand for lagtingsgruppen.
I forbindelse med, at koalitionen blev dannet den 14. september 2015,
blev det i partiet aftalt, at formandsskabet skulle deles mellem den nuvæ-
rende gruppeformand Jónleif Johannesen og Helena Dam á Neystabø.
Den 14. september er halvdelen af valgperioden gået, og dette er bag-
grunden for formandsskiftet.
Det følger endvidere af partiets regler, at Helena Dam á Neystabø i for-
bindelse med, at hun bliver gruppeformand, tiltræder som 1. næstfor-
mand i Javnaðarflokkurin.
Helena Dam á Neystabø har stor erfaring inden for politik, både som lagtingsmedlem, landsstyre-
medlem og som medlem af byrådet i Tórshavn. Helena Dam á Neystabø har tidligere været for-
mand for Selvstyrepartiet.
Helena Dam á Neystabø er datter til tidligere lagmand Atli P. Dam og barnebarn til tidligere lag-
mand Petur Mohr Dam.
Ny rigsombudsmand på Færøerne
Med virkning fra den 1. august 2017 er jeg blevet udnævnt til rigsombudsmand
på Færøerne. Et job som jeg er meget beæret over at få.
Jeg har gennem de sidste 9 år boet på Færøerne sammen med min familie, og
jeg har i hele perioden været ansat i Rigsombuddet som juridisk medarbejder.
Jeg føler, at jeg den vej igennem har fået et omfattende kendskab til det færø-
ske samfund, sprog og politiske forhold.
Som det fremgik af Statsministeriets pressemeddelelse, vil Rigsombuddets kontor fortsat være be-
liggende i de eksisterende lokaler, efter at de færøske myndigheder har overtaget det person-, fami-
lie-, og arveretlige område den 29. juli 2018, og jeg vil sammen med min familie få bopæl på Rigs-
ombuddet fra dette tidspunkt. Statsministeriets pressemeddelelse kan læses her:
Pressemeddelelse
I skal alle være velkomne til at besøge Rigsombuddet, hvis I en dag får mulighed for det. Indtil da
vil jeg se frem til det kommende samarbejde, som jeg glæder mig meget til.
Med venlig hilsen
Lene Moyell Johansen