FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 17: Udkast til forslag til Lov om ændring af adoptionsloven (Bemyndigelse til at indgå aftale med Færøerne om danske og færøske regler om adoption) sendt i høring, fra Børne- og socialministeren

Færøudvalget 2016-17
FÆU Alm.del Bilag 17
Offentligt

Børne- og Socialministeriet

J.nr. 2017-1861

npwi

23. juni 2017

Udkast

Forslag

til

lov om ændring af adoptionsloven

(Bemyndigelse til at indgå aftale med Færøerne om danske og færøske regler om adoption)

§1

I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1821 af 23. december 2015, foretages følgende ændring:

Efter § 25 d indsættes:

”§

25 e.

Børne- og socialministeren kan indgå aftale med myndighederne på Færøerne om forholdet

mellem reglerne for Danmark og Færøerne om adoption. Aftalen finder anvendelse her i landet efter

bekendtgørelse i Lovtidende."

§2

Loven træder i kraft den 29. juli 2018.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 17: Udkast til forslag til Lov om ændring af adoptionsloven (Bemyndigelse til at indgå aftale med Færøerne om danske og færøske regler om adoption) sendt i høring, fra Børne- og socialministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det færøske Lagting har besluttet, at Færøerne overtager sagsområdet person-, familie- og arveret den 29.

juli 2018. Dette omfatter også adoptionslovgivningen. Som et led i overtagelsen samarbejder færøske og

danske myndigheder om at sikre, at overtagelsen ikke får betydning for borgernes retsstilling.

Af regeri gsgru dlaget ”For et friere, rigere og

ere trygt Da

ark” fre går følge de:

”Regeri ge ø sker et stærkt fællesska

elle Da ark, Færøer e og Grø la d, hvor vi styrker

samarbejdet om

sager af fælles i teresse, og hvor vi giver plads til forskellighed.”

Af regeringsgrundlaget fremgår også, at:

”Regeri ge vil i sa ar ejde

græ sehi dri ger.”

ed Færøer e og Grø la d fortsætte ar ejdet

ed at redu ere

Selvom Færøerne overtager adoptionsområdet, vil Danmark efter Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om

beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner fortsat være forpligtet til

at føre tilsyn med færøske myndigheders behandling af internationale fremmedadoptioner. Derudover er

det et færøsk ønske at fortsætte den praksis, hvor Adoptionsnævnet administrerer en fælles venteliste for

godkendte danske og færøske adoptanter, der ønsker at adoptere et barn, som de ikke har et nært

slægtskab eller andet særligt tilknytningsforhold til (fremmedadoption). En udmøntning af disse forhold vil

kræve en aftale mellem danske og færøske myndigheder. På den baggrund foreslås det, at børne- og

socialministeren får en bemyndigelse til at indgå aftale om forholdet mellem danske og færøske regler om

adoption.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

I Danmark findes reglerne om adoption i adoptionsloven (lovbekendtgørelse nr. 1821 af 23. december

2015). Adoptionsloven er sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 1169 af 25. november 2006.

Anordningen er senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010 og ved § 11 i lagtingslov nr. 78 af 29.

maj 2017 om ændring i forskellige love inden for sagsområdet person-, familie- og arveret (Overførsel af

myndighed i forbindelse med overtagelse af sagsområdet).

Adoptionsloven fastlægger navnlig betingelserne for adoption samt retsvirkningerne af adoption.

Derudover indeholder loven regler om formidling af børn til adoption og om tilsyn med en

adoptionsformidlende organisation.

I Danmark træffes afgørelser om adoption af Statsforvaltningen. Statsforvaltningens afgørelser om

adoption kan som udgangspunkt påklages til Ankestyrelsen. Afgørelser om godkendelse som adoptant

træffes af adoptionssamrådet. Disse afgørelser kan påklages til Adoptionsnævnet.

Børne- og socialministeren kan give en privat organisation tilladelse til at yde adoptionshjælp ved

international adoption. Adoptionshjælp omfatter bl.a. formidling af udenlandske børn til adoption i

Danmark. Ankestyrelsen fører tilsyn med en organisation, der har fået en sådan tilladelse.

Børne- og socialministeren godkender desuden, fra hvilke lande børn kan adopteres til Danmark og

Færøerne, og kan træffe beslutning om at stoppe yderligere adoptioner fra disse lande. Ankestyrelsen

godkender en formidlende organisations samarbejdspartner i et land, som børne- og socialministeren har

godkendt.

Afgørelser om adoption samt om godkendelse som adoptant træffes på Færøerne af Rigsombudsmanden

på Færøerne.

Rigsombudsmandens afgørelser om adoption kan som udgangspunkt påklages til børne- og

socialministeren, mens afgørelser om godkendelse som adoptant kan påklages til Adoptionsnævnet.

Den 29. juli 2018 overtager de færøske myndigheder adoptionslovgivningen som led i en overtagelse af

sagsområdet person-, familie- og arveret, jf. lagtingslov nr. 69 af 29. maj 2017 om ændring i lagtingslov om

kompetencen over sager og sagsområder (Overtagelse af sagsområdet person-, familie- og arveret).

Som led i de færøske myndigheders overtagelse af sagsområdet person-, familie- og arveret udarbejdede

Børne- og Socialministeriet i december 2016

rapporte ”Færøer es overtagelse af sagso rådet perso

familie-

og arverette ”, der i deholder beskrivelser

af forskellige aspekter og problemstillinger ved

overtagelsen samt forslag til løsninger af disse problemstillinger, bl.a. på adoptionsområdet.

På denne baggrund er der med virkning fra overtagelsen ved § 11 i lagtingslov nr. 78 af 29. maj 2017 om

ændring i forskellige love inden for sagsområdet person-, familie- og arveret (Overførsel af myndighed i

forbindelse med overtagelse af sagsområdet) foretaget en række ændringer af myndighedsstrukturen på

adoptionsområdet på Færøerne. Efter disse ændringer overtager Familieforvaltningen som udgangspunkt

Rigsombudsmandens opgaver på adoptionsområdet, og Familieforvaltningens afgørelser vil kunne

indbringes for Klageudvalget i sociale-, familie- og sundhedsanliggender. Landsstyremanden overtager de

opgaver, der tilkommer børne- og socialministeren, bortset fra kompetencen til at behandle klagesager, der

vil blive tillagt Klageudvalget i sociale-, familie- og sundhedsanliggender.

Overordnet set svarer adoptionsreglerne for Danmark til de regler, der gælder for Færøerne. Der er dog en

række lovændringer, som ikke er sat i kraft for Færøerne, og ved ikraftsættelsen af adoptionslovgivningen

er den blevet tilpasset de færøske forhold.

2.1.1. Fremmedadoption

Efter § 28 i adoptionsloven og § 27 a i adoptionsanordningen for Færøerne skal den, der har bopæl

henholdsvis i Danmark eller på Færøerne, adoptere efter reglerne i adoptionslovgivningen for den

pågældende landsdel. Det betyder, at det er adoptionsansøgerens bopæl, der er afgørende for, hvilken

lovgivning der skal anvendes. Den danske adoptionslov finder således anvendelse, hvis ansøgeren har

bopæl i Danmark, uanset om sagen drejer sig om adoption af et barn, der har bopæl i Danmark, på

Færøerne eller i udlandet, mens adoptionslovgivningen for Færøerne finder anvendelse, hvis ansøgeren har

bopæl på Færøerne, uanset om sagen drejer sig om adoption af et barn, der har bopæl i Danmark, på

Færøerne eller i udlandet.

Ved adoption af et barn, som ansøgeren ikke har en familiemæssig tilknytning til (såkaldt

fremmedadoption), træffer adoptionssamrådet i Danmark afgørelse om godkendelse som adoptant, hvis

ansøgeren bor i Danmark. Rigsombudsmanden på Færøerne træffer afgørelsen, hvis ansøgeren bor på

Færøerne.

En godkendelse som adoptant kan anvendes enten til adoption af et barn, der har bopæl i Danmark eller på

Færøerne (såkaldt national adoption, jf. punkt 2.1.1.1.), eller til adoption af et barn med bopæl i et andet

land (såkaldt international adoption, jf. punkt 2.1.1.2.).

Børn til national adoption i Danmark og på Færøerne formidles af Adoptionsnævnet, mens Danish

International Adoption (DIA) formidler udenlandske børn til international adoption i Danmark og på

Færøerne. DIA er for tiden den eneste organisation, der er godkendt til at formidle udenlandske børn til

adoption i Danmark og på Færøerne, jf. henholdsvis § 30 i adoptionsloven for Danmark og § 27 d i

adoptionsanordningen for Færøerne.

Et barn kan først adopteres efter reglerne om fremmedadoption, når barnet er blevet frigivet hertil.

Frigivelseskompetencen ligger ved national adoption i Danmark hos Statsforvaltningen og på Færøerne hos

Rigsombudsmanden. Bor barnet i udlandet, træffes beslutning om frigivelse af barnet til adoption af

myndighederne i det land, hvor barnet bor (international adoption). I Danmark tager Ankestyrelsen eller

Statsforvaltningen stilling til den udenlandske frigivelse, og på Færøerne tager Rigsombudsmanden stilling

til denne.

Den nuværende retstilstand giver klarhed over, hvor en ansøgning om adoption og en ansøgning om

godkendelse som adoptant skal indgives. En ansøger kan således ikke vælge at ansøge det sted, hvor

godkendelsesreglerne måtte være mest gunstige for den pågældende.

Godkendte adoptanter står på en venteliste til at adoptere et barn. Der er fælles ventelister for danske og

færøske godkendte adoptanter, uanset om de søger national adoption, hvor ventelisten administreres af

Adoptionsnævnet, eller international adoption, hvor ventelisten administreres af DIA.

En godkendelse som adoptant, der er meddelt i en del af riget, kan anvendes i en anden del af riget. Hvis

eksempelvis en adoptionsansøger, der bor på Færøerne, er blevet godkendt som adoptant på Færøerne og

er kommet på venteliste til national adoption, vil ansøgeren beholde sin godkendelse og plads på

ventelisten, selvom ansøgeren flytter til Danmark.

2.1.1.1. National fremmedadoption

Når et barn med bopæl i Danmark frigives til national fremmedadoption, foretages der en udvælgelse af,

hvem der blandt de godkendte adoptanter på den relevante venteliste kan adoptere barnet. Denne

udvælgelse kaldes matchning.

Den fælles danske og færøske venteliste til national adoption medfører, at Adoptionsnævnet matcher børn,

der er frigivet til national fremmedadoption, med godkendte ansøgere, medmindre frigivelsen er sket med

henblik på, at barnet adopteres af en bestemt ansøger. Dette gælder både børn, der frigives af

Statsforvaltningen og af Rigsombudsmanden på Færøerne. Tilsvarende kan adoptionsansøgerne på

ventelisten være godkendt af adoptionssamrådet i Danmark eller af Rigsombudsmanden på Færøerne.

Adoptionsnævnets udvælgelse (matchning) af ansøgere til national adoption sker ud fra en vurdering af,

hvilken ansøger der er bedst egnet til at adoptere det konkrete barn, uanset om ansøgeren bor i Danmark

eller på Færøerne.

2.1.1.2. International fremmedadoption

Danmark har tiltrådt Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med

hensyn til internationale adoptioner. Den trådte i kraft for Danmark den 1. november 1997, jf.

bekendtgørelse nr. 125 af 4. december 1997. Konventionen er gennemført i dansk ret ved adoptionsloven,

der indeholder bestemmelser om udpegning af en centralmyndighed (Ankestyrelsen) for konventionen.

Konventionen er sat i kraft for Færøerne, jf. bekendtgørelse nr. 42 af 22. juni 2010.

Konventionen indeholder bestemmelser om international kompetence i sager om adoption samt

anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om adoption. Herudover indeholder konventionen regler om

internationalt samarbejde om adoption m.v.

Konventionen har til formål at sikre, at internationale adoptioner finder sted til barnets bedste og med

respekt for de grundlæggende rettigheder, som er anerkendt i international ret. Det drejer sig bl.a. om at

hindre børnebortførelser og salg af eller handel med børn.

Som konventionsland er Danmark forpligtet til at sikre, at alle adoptioner finder sted i overensstemmelse

med konventionens principper, uanset om adoptionen sker fra et konventionsland eller fra et land, der ikke

har tilsluttet sig konventionen.

Efter adoptionslovens § 30 d, stk. 1, bestemmer børne- og socialministeren, i hvilke lande en

adoptionsformidlende organisation kan tillades at yde adoptionshjælp, dvs. fra hvilke lande børn kan

formidles til adoption i Danmark og på Færøerne. Det er ligeledes også børne- og socialministeren, der kan

stoppe adoption fra bestemte lande.

Efter bestemmelsens stk. 2 bestemmer Ankestyrelsen, hvilke myndigheder, organisationer m.v. i lande

omfattet af stk. 1 en adoptionsformidlende organisation kan samarbejde med om adoptionshjælp og

formidling af børn til adoption.

Børne- og socialministeren har som nævnt i punkt 2.1.1. akkrediteret DIA til at formidle børn med bopæl i

udlandet til international adoption til godkendte adoptionsansøgere. DIA administrerer fælles ventelister

for adoptionsansøgere, der ønsker at adoptere et barn fra udlandet, uanset om ansøgeren bor i Danmark,

eller på Færøerne.

2.1.2. Tilsyn med adoptionsområdet

Efter § 31 b, stk. 1, i adoptionsloven for Danmark fører Ankestyrelsen løbende og regelmæssigt tilsyn med

en adoptionsformidlende organisation, for tiden alene DIA. Tilsynet omfatter organisationens generelle

faglige kvalifikationer, økonomiske og organisatoriske forhold samt fastsættelse og opkrævning af gebyrer

og behandlingen af konkrete adoptionssager.

Bestemmelserne om Ankestyrelsens tilsyn med en adoptionsformidlende organisation blev indsat i

adoptionsloven ved lov nr. 1740 af 22. december 2015 om et nyt adoptionssystem m.v. Denne lov er ikke

sat i kraft for Færøer e. Ge e tilsy et ed DIA’s virkso hed i Da ark o fatter tilsy et reelt også

DIA’s beha dli g af adoptio ssager vedrøre de Færøer e, da beha dli ge af disse sager i praksis foregår i

Danmark.

Herudover fører Adoptionsnævnet generelt tilsyn med adoptionsområdet i Danmark og på Færøerne. Dette

indebærer et tilsyn med adoptionssamrådene og Rigsombudsmanden på Færøerne. Adoptionsnævnet har

desuden til opgave at afgive udtalelser om generelle og konkrete forhold, som har betydning for

Ankestyrelsens tilsyn med en adoptionsformidlende organisation.

Til brug for sit tilsyn med en adoptionsformidlende organisation kan Ankestyrelsen trække på

Adoptionsnævnets lægefaglige kompetencer, eksempelvis ved at bede nævnet gennemgå nogle

adoptionssager med henblik på at belyse nærmere beskrevne problemstillinger og temaer, som indgår i

tilsynet.

2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Som det fremgår af punkt 2.1., er myndighederne i Danmark involveret i behandlingen af sager om

fremmedadoption, selvom adoptionsansøgeren er bosat på Færøerne. Det drejer sig primært om

Adoptionsnævnets matchning af børn, der er frigivet til fremmedadoption. Herudover har DIA, der har

hjemsted i Danmark, tilladelse til at formidle børn med bopæl i udlandet til godkendte adoptionsansøgere,

uanset om disse bor i Danmark eller på Færøerne. Endelig træffes afgørelse om frigivelse af et barn til

fremmedadoption af myndighederne i Danmark eller på Færøerne, uanset om barnet adopteres af en

adoptant, der bor på Færøerne eller i Danmark.

Hertil kommer det arbejde med sager om international fremmedadoption, der udføres af Ankestyrelsen

som centralmyndighed i henhold til Haagerkonventionen om adoption. Endvidere er det myndigheder i

Danmark, som beslutter, fra hvilke lande børn kan adopteres til Danmark og Færøerne, som kan stoppe

adoption fra bestemte lande, og som kan godkende en adoptionsformidlende organisations

samarbejdspartnere i udlandet.

Der er enighed mellem Sundheds- og Indenrigsministeriet på Færøerne og Børne- og Socialministeriet i

Danmark om, at den gældende ordning for behandling af sager om fremmedadoption skal opretholdes

efter Færøernes overtagelse af adoptionslovgivningen.

Dette indebærer, at adoptionsmyndighederne i en landsdel efter overtagelsen skal kunne behandle en

adoptionssag, selvom sagen har tilknytning til andre landsdele. Adoptionsmyndigheder i Danmark skal

således kunne behandle en adoptionssag, hvor adoptionsansøgerne er bosat på Færøerne.

Efter Børne- og Socialministeriets opfattelse indeholder adoptionsloven ikke hjemmel hertil, når Færøerne

har overtaget adoptionslovgivningen og overladt behandlingen af adoptionssager til færøske myndigheder.

Det foreslås derfor, at der i adoptionsloven for Danmark og Færøerne indsættes en bestemmelse, der giver

myndigheder i Danmark og på Færøerne mulighed for at indgå en samarbejdsaftale om behandlingen af

sager om fremmedadoption.

Samarbejdsaftalen skal ligeledes sikre, at en organisation, der er godkendt til at formidle børn til

international adoption efter adoptionsloven for Danmark, fortsat kan formidle børn til adoption i alle dele

af riget, at Ankestyrelsen som centralmyndighed i henhold til Haagerkonventionen om adoption skal føre

tilsyn med organisationens aktiviteter, herunder også organisationens aktiviteter på Færøerne, og at det er

myndigheder i Danmark, som beslutter, fra hvilke lande børn kan adopteres til Danmark og Færøerne, som

kan stoppe adoption fra bestemte lande, og som kan godkende en adoptionsformidlende organisations

samarbejdspartnere i udlandet.

Fremmedadoption er bl.a. karakteriseret ved, at det er almindeligt, at der går flere år, fra ansøgning om

godkendelse som adoptant indgives, til ansøgeren får mulighed for at adoptere et barn. Henset til den

nuværende regelharmoni mellem landsdelene vil en godkendt ansøger, der står på venteliste til

fremmedadoption, kunne flytte mellem Færøerne og Danmark, uden at det påvirker godkendelsen og

optagelsen/placeringen på ventelisten. Ligeledes vil en godkendt ansøger kunne søge om forlængelse af

godkendelsen på det sted, hvor den pågældende bor, selvom godkendelsen er meddelt i en anden landsdel.

Det vil derfor fremgå af aftalen, at Færøernes overtagelse af adoptionslovgivningen ikke påvirker den

gældende ordning, hvorefter en godkendelse som adoptant, der er meddelt i en landsdel, anerkendes i en

anden landsdel.

Endelig vil det fremgå af aftalen, at opretholdelse af aftalen forudsætter, at der fortsat er regelharmoni

mellem reglerne om fremmedadoption i Danmark og på Færøerne.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i adoptionsloven indsættes en ny bestemmelse (§ 25 e), der giver børne- og

socialministeren bemyndigelse til at indgå aftale om forholdet mellem reglerne for Danmark og Færøerne

om adoption.

En sådan aftale skal fastlægge rammerne for samarbejdet mellem danske og færøske myndigheder om

fremmedadoption efter en færøsk overtagelse af adoptionsområdet.

Aftalen vil navnlig fastlægge myndigheders og adoptionsformidlende organisationers kompetencer, når en

adoptionssag har tilknytning til flere landsdele.

Med hensyn til international fremmedadoption vil samarbejdet indebære, at en adoptionsformidlende

organisation formidler børn fra udlandet til alle landsdele, og at tilsynet med organisationen føres af danske

myndigheder, og at danske myndigheder kan inddrages i sager om godkendelse som adoptant.

Det vil være myndigheder i Danmark, der beslutter, fra hvilke lande børn kan adopteres til Danmark og

Færøerne. Samtidig vil det være myndigheder i Danmark, der med virkning for alle landsdele kan stoppe

adoption fra bestemte lande.

Det vil endvidere være myndigheder i Danmark, der godkender en adoptionsformidlende organisations

samarbejdspartner i de lande, som organisationen er godkendt til at formidle børn til adoption fra.

Endelig vil en samarbejdsaftale skulle indeholde regler om opsigelse af aftalen med et vist varsel,

eksempelvis hvis den nuværende regelharmoni på adoptionsområdet bortfalder, navnlig i relation til

godkendelse af adoptanter, frigivelse af børn til adoption og matchning af børn og adoptanter.

Det er aftalt med Sundheds- og Indenrigsministeriet på Færøerne, at Sundheds- og Indenrigsministeriet

fremsætter forslag til lagtingslov, hvorved der i adoptionsloven for Færøerne med virkning for overtagelsen

af den familieretlige lovgivning den 29. juli 2018 indsættes en bestemmelse, der svarer til den foreslåede

bestemmelse i adoptionslovens § 25 e.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag her i perioden fra den 27. juni 2017 til den 9. august 2017 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer:

Ankestyrelsen, Adoption & Samfund, Adoptionstrekanten, Adoptionsnævnet, Adoptionspolitisk Forum,

Advokatfelag Føroya, Advokatrådet, Amnesty International, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet,

Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danish International Adoption, Danske Advokater, Danske

Familieadvokater, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Foreningen

Adopteret, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Socialchefer i Danmark,

Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Føroyskir

Sálarfrøðingar, Kommunulæknafelag Føroya, Koreaklubben, 121 Adoption, Red Barnet, Rigsombudsmanden

på Færøerne, Sosialráðgevarafelag Føroya, Statsforvaltningen, Sundheds- og Indenrigsministeriet på

Færøerne, Tænketanken Adoption, Unicef Danmark og Ættleiðingarfelagið.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for bor-

gerne

Forholdet til EU-retten

Ingen

Overimplementering af EU-retlige mi-

nimumsforpligtelser (sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den foreslåede bestemmelse i

§ 25 e, 1. pkt.,

bemyndiger børne- og socialministeren til at indgå aftale med

myndighederne på Færøerne om forholdet mellem reglerne for Danmark og Færøerne om adoption.

En sådan aftale skal fastlægge rammerne for samarbejdet mellem danske og færøske myndigheder om

fremmedadoption efter en færøsk overtagelse af adoptionsområdet.

Aftalen vil navnlig fastlægge myndigheders og adoptionsformidlende organisationers kompetencer, når en

adoptionssag har tilknytning til flere landsdele.

Med hensyn til international fremmedadoption vil samarbejdet indebærer, at adoptionsformidlende

organisationer formidler børn fra udlandet til alle landsdele, og at tilsynet med organisationen føres af

danske myndigheder, og at danske myndigheder kan inddrages i sager om godkendelse som adoptant.

Det vil være myndigheder i Danmark, der beslutter, fra hvilke lande børn kan adopteres til Danmark og

Færøerne. Samtidig vil det være myndigheder i Danmark, der med virkning for alle landsdele kan stoppe

adoption fra bestemte lande.

Det vil endvidere være myndigheder i Danmark, der godkender en adoptionsformidlende organisations

samarbejdspartner i de lande, som organisationen er godkendt til at formidle børn til adoption fra.

Endelig vil en samarbejdsaftale skulle indeholde regler om opsigelse af aftalen med et vist varsel,

eksempelvis hvis den nuværende regelharmoni på adoptionsområdet bortfalder, navnlig i relation til

godkendelse af adoptanter, frigivelse af børn til adoption og matchning af børn og adoptanter.

Det er aftalt med myndighederne på Færøerne, at Sundheds- og Indenrigsministeriet fremsætter forslag til

lagtingslov, der får virkning fra overtagelsesdagen, hvorved der i adoptionsloven for Færøerne indsættes en

tilsvarende hjemmel til at indgå en samarbejdsaftale om fremmedadoption med Danmark.

Bemyndigelsen vil umiddelbart blive benyttet til at indgå en samarbejdsaftale med Færøerne om

fremmedadoption, sådan at den nuværende retstilstand på Færøerne kan opretholdes efter en overtagelse

af området, og således at der ikke opstår nye grænsehindringer. Samarbejdsaftalen vil træde i kraft den 29.

juli 2018, som er det tidspunkt, hvor Færøerne overtager adoptionsområdet.

En samarbejdsaftale vil blive udmøntet ved en ændring af de gældende forskrifter om adoption, der

fastlægger myndighedernes behandling af adoptionssager. Efter adoptionslovens § 25, nr. 2, kan børne- og

socialministeren fastsætte regler om adoptionssagers behandling, og efter lovens § 25 b, stk. 5, kan

ministeren henlægge yderligere opgaver til Adoptionsnævnet. Med hjemmel i disse bestemmelser vil der

kunne fastsættes regler om danske myndigheders behandling af sager, der er omfattet af aftalen.

Eksempelsvis kan Adoptionsnævnets opgaver udvides til også at omfatte afgivelse af udtalelser i sager, hvor

en adoptionsansøger bor på Færøerne.

Det følger af

2. pkt.

i den foreslåede bestemmelse, at en samarbejdsaftale efter bestemmelsens 1. pkt.

finder anvendelse i Danmark efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2. og 2.3.

Til § 2

Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 29. juli 2018, hvor Færøerne overtager sagsområdet person-,

familie- og arveret, herunder adoptionsområdet, jf. de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.

Til § 3

Bestemmelsen i § 3 vedrører lovens territoriale område. Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne

og Grønland.

Loven skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne, da det er aftalt med Sundheds- og Indenrigsministeriet

på Færøerne, at Sundheds- og Indenrigsministeriet fremsætter forslag til lagtingslov, hvorved der i

adoptionsloven for Færøerne med virkning for overtagelsen af den familieretlige lovgivning den 29. juli

2018 indsættes en bestemmelse, der svarer til den foreslåede bestemmelse i adoptionslovens § 25 e.

Loven skal ikke kunne sættes i kraft for Grønland, da den vedrører forholdet mellem Danmark og Færøerne.