FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

Færøudvalget 2016-17
FÆU Alm.del Bilag 1
Offentligt

AKTUELLE TENDENSER

I FÆRØSK ØKONOMI

INDLEDNING OG SAMMENFATNING

Højkonjunkturen, der begyndte i 2013, ser ud til at

fortsætte med forøget styrke i 2016. Færøernes

Økonomiske Råd, FØR, har i den seneste progno-

se fra september opjusteret skønnet for væksten i

værdien af produktionen (bruttonationalprodukt,

BNP) i 2016 og 2017. Der er fremgang i beskæf-

tigelse og lønudbetalinger sammenlignet med

sidste år, og lønmodtagernes købekraft styrkes

yderligere af, at forbrugerpriserne falder. Lands-

styret vurderede i marts 2016, at produktionen

ligger over kapaciteten i økonomien, der målt på

produktionsgabet forventes at være 4,3 pct. af

BNP i 2016. Der er derfor risiko for overophed-

ning, særligt i byggeriet. Samtidig planlægger

landsstyret, kommunerne og offentligt ejede

selskaber at investere massivt i bl.a. infrastruktur

og sygehuse. I 2016 forventes beløbet at blive

1,3 mia. kr. (7,3 pct. af BNP), hvilket er 20 pct.

højere end i 2014. Investeringerne i offentligt regi

forventes at stige yderligere 34 pct. frem til 2018.

Der er dermed risiko for, at den offentlige sektor

og offentligt ejede virksomheder medvirker til at

presse økonomien yderligere over dens kapaci-

tetsgrænse.

Der er indikationer på, at det offentlige og pri-

vate forbrug vokser i 2016. Fremgangen i beskæf-

tigelsen er fordelt på næsten alle sektorer, men er

særligt stor i erhvervet for fiskeopdræt. Ledighe-

den nærmer sig et rekordlavt niveau. Fremgangen

i fiskeriet ser ud til at have toppet, mens erhvervet

for fiskeopdræt forsøger at udvide produktionska-

paciteten gennem store investeringer i landanlæg.

Ifølge finansloven vil landskassen få overskud

for første gang i otte år. Det skyldes dog overve-

jende budgeteffekter af de stærke konjunkturer.

Landsstyret vurderer, at det strukturelle underskud

på den offentlige saldo i 2016 bliver 1,1 pct. af BNP.

Dertil kommer betydelige demografiske udfordrin-

ger, der gradvist intensiveres over de kommende

40 år. FØR vurderede i 2015, at finanspolitikken skal

strammes varigt med 5 pct. af BNP, hvis den offent-

lige gæld skal stabiliseres på langt sigt.

Det offentlige forbrug og investeringer har

historisk været med til at forstærke konjunkturer-

Landsstyret bør stramme finanspolitikken og sikre langsigtet holdbarhed

Efter flere års stigende eksportindtægter drevet af bl.a. høje

priser på opdrættet laks og gode fangster af makrel og sild

fortsætter højkonjunkturen med forøget styrke i 2016. Fær-

øernes Økonomiske Råd forventer, at væksten de næste par

år drives af både indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel,

især meget store investeringer i den offentlige sektor og i

offentlige virksomheder. Der er risiko for overophedning af

økonomien, særligt i byggeriet. På den baggrund vurderer

Nationalbanken, at

• det strukturelle underskud på de offentlige finanser bør

vendes til et overskud hurtigere end planlagt,

•

de langsigtede udfordringer for den finanspolitiske

holdbarhed bør håndteres nu, og

•

landsstyrets og kommunernes budgetter bør koordine-

res bedre for at sikre en samlet styring af de offentlige

finanser.

DANMARKS NATIONALBANK

KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 2016

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

ne i perioder. Der er risiko for, at det gentages

i den nuværende højkonjunktur, og landsstyret

bør overveje at udskyde en del af de meget store

investeringer, til økonomien er kommet ned i gear.

Derudover bør landsstyret vende det strukturelle

underskud til et overskud hurtigere end planlagt.

Med højkonjunktur og store overskud i de fiske-

relaterede erhverv er det desuden et godt tids-

punkt at håndtere den langsigtede udfordring for

den finanspolitiske holdbarhed. Den kan opnås

ved reformer, der øger arbejdsudbuddet, fx ved

at forhøje pensionsalderen over tid, og ved at

sikre, at landskassen får større del i den såkaldte

ressourcerente fra de fiskerelaterede erhverv. Det

vil mindske overnormal profit og høje lønninger i

dele af fiskeerhvervene. FØR vurderer, at disse to

tiltag imidlertid kun kan håndtere to tredjedele af

udfordringen.

OPSVINGET TAGER TIL I 2016

Ifølge det seneste skøn steg værdien af produkti-

onen 6,2 pct. i 2015, hvilket er omtrent det samme

som de seneste år, jf. tabel for nationalregnskabet

i appendiks og figur 1. Nationalregnskabet på

Færøerne opgøres kun i værdi (løbende priser), og

alle tal i artiklen er derfor i løbende priser. Produk-

tionen er samlet steget 21 pct., siden opsvinget

begyndte i 2013. Ifølge FØR’s seneste prognose

fra september 2016 forventes opsvinget at tage

til i 2016, hvor produktionen skønnes at stige 8,5

pct. I forårsprognosen forventede FØR en vækst

i 2016 på 5,3 pct. Afhængigheden af fiskeopdræt

og fiskeri, hvor aktiviteten bl.a. følger udviklingen

i bestandene, betyder dog, at der er store udsving

i økonomien. Siden finanskrisen har væksten i

produktionen været højere end i Danmark, og pro-

duktionen pr. indbygger på Færøerne nåede i 2015

op ved siden af den danske. Disponibel bruttona-

tionalindkomst pr. indbygger var imidlertid højere

end den danske på grund af tilskuddet fra den

danske stat og nettolønindkomst fra personer, der

arbejder i udlandet, men bor på Færøerne.

Mens begyndelsen af opsvinget hovedsage-

ligt var drevet af eksporten, er fremgangen i

økonomien i det forgangne år mest båret af den

indenlandske efterspørgsel, hvor væksten især

er drevet af højere privat forbrug. Bilsalget er

sædvanligvis en god indikator for udviklingen i

det private forbrug. Antallet af nye personbiler

steg lidt under 12 pct. i 2015 og med over 13 pct.

år til år i de første syv måneder af 2016. Med en

stigning i værdien af importerede personbiler på

over 25 pct. i 2015 er der ydermere tale om dyrere

biler.

Investeringerne faldt yderligere i 2014, drevet

af færre nyindkøbte fly og skibe, der i høj grad

importeres og derfor ikke umiddelbart påvirker

aktiviteten. Lønudbetalingerne inden for byggeri-

et steg med over 10 pct. i 2015 og godt 12 pct. år

til år i 1. halvår 2016, hvilket tyder på, at anlægsin-

vesteringerne fortsætter op. Efter en stor stigning

i det offentlige forbrug på 3,5 pct. i 2013, var det

uændret i 2014. Lønudbetalinger i den offentlige

sektor indikerer, at det offentlige forbrug er ste-

get betydeligt i 2015 og 1. halvår 2016, hvilket vil

bidrage til den økonomiske aktivitet.

Ifølge en opgørelse fra FØR planlægger lands-

styret, kommunerne og offentligt ejede selskaber

en række store investeringer på 1,3 mia. kr. (7,3

pct. af BNP) i 2016, hvilket er 20 pct. højere end

i 2014. Investeringerne forventes at stige med

yderligere 34 pct. frem til 2018. Eksempelvis plan-

lægges to nye tunneller til en samlet pris på 2,1

mia. kr. (13 pct. af BNP) i perioden 2016-21. I en

dansk sammenhæng svarer det til mere end fire

Femernbælt-tunneler.

Importindholdet i mange af

disse investeringer er stort, men på grund af det

samlede omfang vil det bidrage betydeligt til den

økonomiske vækst og til risikoen for flaskehalse,

særligt inden for byggeriet, hvor der i forvejen er

tegn på overophedning. Syv ud af ti byggevirk-

somheder angiver mangel på arbejdskraft som en

begrænsende faktor for væksten. Omfanget af de

offentlige investeringer og investeringer i offent-

ligt ejede selskaber risikerer dermed at presse

økonomien yderligere over kapacitetsgrænsen.

Den fortsatte fremgang i eksporten af fisk i

2015 betød, at værdien af vareeksporten ekskl.

skibe og fly steg lidt mere end 7 pct. i 2015. Va-

reimporten ekskl. skibe og fly faldt med 2,6 pct.,

hvilket særligt var trukket af, at importværdien

af brændstof faldt mere end 30 pct., primært på

grund af, at prisen på olie på verdensmarkedet

faldt. De foreløbige tal for 1. halvår 2016 viser, at

værdien af eksporten ekskl. skibe og fly er gået

kraftigt frem. Prisen på laks, der udgør 45 pct. af

Til sammenligning koster tunnelen under Femernbælt mellem

Danmark og Tyskland, der skal bygges over 12 år, ca. 65 mia. kr. inkl.

landanlæg eller 3,3 pct. af Danmarks BNP i 2015.

DANMARKS NATIONALBANK

KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 2016

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

Fremgangen i produktionen har medført højere velstand på Færøerne end i Danmark

Vækst i produktion

Disponibel bruttonationalindkomst

Figur 1

Pct., årets priser

-2

-4

-6

Pr. indbygger, 1.000 kr.

400

350

300

250

200

150

Færøerne

Danmark

Færøerne

Danmark

Anm.: BNP og bruttonationalindkomst er opgjort i løbende priser. 2014-15 er foreløbige tal, og 2016 er en prognose.

Kilde: Hagstova Føroya, Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

eksporten, er især steget betydeligt siden års-

skiftet. Vareimporten ekskl. skibe og fly er steget

med 7 pct. år til år primært på grund af import af

maskiner.

Overskuddet på handelsbalancen for varer var i

2015 på 757 mio. kr. (4,6 pct. af BNP), mens tjene-

stebalancen må forventes at være negativ. Den har

været negativ i omegnen af 1 mia. kr. i de seneste

opgjorte år. Dertil kommer et positivt bidrag fra

lønindkomster fra personer, der bor på Færøer-

ne, men arbejder i udlandet (inkl. Danmark) på

700-800 mio. kr. Endelig er der overførsler på ca.

800 mio. kr., der især stammer fra tilskuddet fra

den danske stat. Derfor forventes overskuddet på

betalingsbalancen i 2015 at være betydeligt.

Ifølge de halvårlige konjunkturbarometre ser

virksomheder og forbrugere generelt ikke lige

så positivt på den økonomiske situation som i

de foregående år. Især forbrugerne ser mindre

positivt på deres egen og landets økonomi om

et år. Færre ordrer i ordrebogen, lavere forven-

tede afsætningspriser og dårligere international

konkurrenceposition har fået industriens forvent-

ninger til fremtiden til at falde til et lavere, men

stadig positivt, niveau. Det er i tråd med den

seneste prognose fra FØR, der forventer en lavere

vækst på 4,1 pct. i 2017. Detailhandlen og især

byggeriet har dog meget positive forventninger

til fremtiden.

OLIEPRISER TRÆKKER PRISERNE NED

Forbrugerpriserne har stort set været faldende

siden foråret 2013, jf. figur 2. I 2. kvartal 2016 lå

de 0,3 pct. lavere end samme kvartal året før. Det

er særligt de faldende oliepriser på verdensmar-

Faldende priser på energi

trækker forbrugerpriserne ned

Procentpoint

-1

-2

2012

Energi

Øvrige

2013

2014

2015

2016

Figur 2

Pct., år-år

-1

-2

Transport

Forbrugerpriser (h.a.)

Anm.: Vægten af komponenter, hvor olie- og energipriser har

direkte effekt, er omtrent ens i Danmark og Færøerne.

Volatiliteten af prisindeksene for energikomponenterne

ved ændringer i oliepriser er derimod betydeligt højere

på Færøerne, hvilket bl.a. skyldes forskelle i systemet for

skatter og afgifter. I modsætning til det danske forbruger-

prisindeks er renteudgifter til bolig inkluderet i det færøske

prisindeks i stedet for en imputeret lejeværdi af egen bolig.

I figuren er vækstbidraget fra renteudgifter til boliger taget

ud. Øvrige er inkl. afrunding.

Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger.

DANMARKS NATIONALBANK

KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 2016

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

kedet i 2015, der trækker priserne på energi ned.

Priser på fødevarer, beklædning og fodtøj træk-

ker derimod priserne opad. Faldet i forbrugerpri-

serne understøtter husholdningernes købekraft

og derigennem det private forbrug.

FLERE I BESKÆFTIGELSE

Antallet af lønmodtagere steg for tredje år i træk

efter at have ligget stabilt de foregående år, jf.

figur 3. Tempoet er imidlertid aftaget en smule,

således at antallet af lønmodtagere i maj 2016

var 1,9 pct. højere end i maj året før sammenlig-

net med en årlig vækst på 3,3 pct. i maj sidste

år. Væksten i lønudbetalingerne er høj, men er

aftaget en smule til 5,3 pct. år til år. I de seneste

måneder er væksten dog fladet ud.

Stigningen i beskæftigelsen fra 2015 til 2016

var bredt funderet på tværs af sektorer, men målt i

personer var den størst i kommunerne og private

tjenesteerhverv, der har skabt mere end halvde-

len af alle nye job. Det seneste års fremgang i

opdræt af fisk har medført, at beskæftigelsen er

steget markant med ca. 11 pct. Produktiviteten i

erhvervet er høj, og produktionen kræver normalt

relativt lidt arbejdskraft.

Beskæftigelsen i byggeriet er steget over 8 pct. år

til år som følge af bl.a. de store offentlige anlægs-

projekter, der er sat i gang på det seneste. Det

er omtrent samme niveau som i 2005, før høj-

konjunkturens kraftigt stigende priser på boliger

medførte et byggeboom.

Ledigheden er faldet jævnt siden 2011 og ud-

gjorde i november 2015 sæsonkorrigeret 2,4 pct.

af arbejdsstyrken. Den nærmer sig dermed det

rekordlave niveau fra den seneste højkonjunktur

i 2007-08, jf. figur 4. Den lave ledighed er et tegn

på et stigende kapacitetspres og understreger

nødvendigheden af, at landsstyret og kommu-

nerne undgår at øge aktivitetsniveauet og sikrer

reformer, der kan øge arbejdsstyrken.

Et betydeligt antal færinger, især inden for

håndværk og byggeri, har bopæl på Færøerne,

men arbejder i udlandet, bl.a. på grund af høje-

re løn og skattefordele. Landsstyret kan delvist

afbøde manglen på arbejdskraft ved at reducere

skattefordelene. Ud over at mindske risikoen for

overophedning vil det også øge skatteindtægter-

ne. Niveauet for ledighed kan ikke direkte sammen-

lignes med andre økonomiers, da befolkningen

på Færøerne er relativt mobil og reagerer på høj

ledighed med udvandring. Således faldt arbejds-

styrken under krisen som følge af nettoudvandring,

Særligt den offentlige sektor og private tjenesteerhverv ansætter nye medarbejdere

Lønudbetalinger og antal lønmodtagere

Fremgang i beskæftigelse opdelt på brancher

Figur 3

Mio. kr.

1.000 personer

Tusinde

750

650

550

450

350

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Lønudbetalinger

Antal lønmodtagere (h.a.)

Antal personer

800

600

400

200

-200

-400

2013

2014

Fiskeri

Byggeri

Kommuner

Private tjenesteerhverv

Andet

2015

2016

Fiskeindustri

Finansiel sektor

Øvrige offentlige sektor

Fiskeopdræt

Total

Anm.: Venstre figur: Sæsonkorrigerede månedstal. 3 måneders glidende gennemsnit for lønudbetalinger. Seneste observation er maj for antal

lønmodtagere og juli for lønudbetalinger. Højre figur: Ændringer i gennemsnitlig beskæftigelse i første kvartal af perioden i forhold til

året før.

Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger.

Erhvervet beskæftiger under 4 pct. af lønmodtagerne, men skaber ca.

7 pct. af bruttoværditilvæksten.

DANMARKS NATIONALBANK

KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 2016

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

Stor fremgang i beskæftigelsen øger nettoindvandring og trækker ledighed ned

Ledighed

Nettoindvandring

Figur 4

Pct. af arbejdsstyrken

Personer

2.000

1.500

1.000

500

-500

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Udvandring

Indvandring

Nettoindvandring

Anm.: Sæsonkorrigerede månedsdata for ledighedsprocenten. Seneste observation er november 2015.

Kilde: Hagstova Føroya.

mens den seneste fremgang i økonomien har med-

ført nettoindvandring af folk i den arbejdsdygtige

alder foruden en højere erhvervsfrekvens.

EKSPORTVÆRDIEN AF

FISK STIGER FORTSAT

Fiskeri- og opdrætserhvervene udgør omkring

en sjettedel af den samlede bruttoværditilvækst

på Færøerne og ca. 98 pct. af vareeksporten

ekskl. skibe og fly. Færøsk økonomi er dermed

meget afhængig af udviklingen i fangstmængder

og fiskepriser. Begge svinger en del over tid,

men ikke nødvendigvis i samme retning for de

forskellige fiskerityper og fiskearter. Da indtje-

ningen i stigende grad har fordelt sig på flere

forskellige slags fiskerierhverv, bidrager det til i

nogen grad at mindske sårbarheden i økonomi-

en som helhed.

Fiskeriet gik markant frem i 2015, hvor værdi-

en af eksporten steg med over 20 pct., jf. figur 5.

Det skyldes en kombination af stigende priser og

større fangster. Det pelagiske fiskeri efter bl.a.

sild og makrel klarer sig bedst, mens det traditio-

nelle bundfiskeri, der primært fisker torsk, sej og

kuller omkring Færøerne, fortsat er økonomisk

trængt.

Bundfiskeriet er kendetegnet ved, at bestande-

ne af fisk er lokale og ikke på gennemtræk som

pelagiske fisk. Derfor er reguleringen et lokalt

anliggende. Bestandene af bundfisk er for flere

arter kritisk lave, og fangsterne har ligget over

fiskeribiologernes anbefalinger de seneste mange

år, jf. Hegland og Hopkins (2014).

Indtjeningen i det pelagiske fiskeri er steget

meget i de seneste fem år, hvilket primært skyl-

des, at en større bestand af makrel omkring Færø-

erne har ført til, at fangsten er blevet firdoblet, og

at den samtidig er blevet afsat til højere priser. I

2014 indgik Færøerne en 5-årig aftale med EU og

Norge, der gjorde det muligt at fiske den samme

mængde makrel som i de foregående år. I 2010-13

havde Færøerne fastsat sin egen kvote for makrel

på grund af uenighed med de øvrige lande.

I 2015 steg især fangsten af sild og forøgede

i kombination med væsentlig højere priser eks-

portværdien med mere end 60 pct. Eksportværdi-

en af sild er dog kun lige godt halvt så stor som

makrel. Færøerne står uden for aftalen mellem

EU, Norge, Island og Rusland og har fastholdt sin

egen kvote for sild på lidt mere end 40.000 tons

i 2015, hvilket er på niveau med 2014. Færøerne

står uden for aftalen på grund af utilfredshed med

dens andel på godt 5 pct., som landet er tildelt i

aftalen. Der er hidtil ikke opnået enighed om kvo-

terne for sild og blåhvilling i 2016, hvor Færøerne

egenhændigt har sat en kvote for sild på 56.000

tons og for blåhvilling på godt 347.000 tons (ca.

71.500 tons er overført fra kvoten fra 2015).

DANMARKS NATIONALBANK

KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 2016

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

Fiskeriet var i fremgang i 2015, mens opdræt af fisk gik lidt tilbage

Fiskeri

Opdræt af fisk

Figur 5

Mio. kr.

1.000

500

-500

-1.000

94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14

Bidrag fra priser

Bidrag fra mængder

Total eksportværdi (højre akse)

Mio. kr.

4.000

3.000

2.000

1.000

Mio. kr.

800

600

400

200

-200

-400

94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14

Bidrag fra priser

Bidrag fra mængder

Eksportværdi (højre akse)

Mio. kr.

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger

Efter otte års konstant fremgang gik det lidt tilba-

ge for havbrugene i 2015 på grund af et fald i solg-

te mængder. Priserne på laks er foreløbigt steget

markant i 2016 i forhold til 2015. Lavere forventet

fangst af vildlaks i Alaska og algeudbrud i chilenske

havbrug kan lægge en dæmper på udbuddet af

laks i 2. halvår 2016 og medvirke til at understøtte,

at priserne på kort sigt fortsat er høje.

Siden Rusland indførte handelsembargo på fø-

devarer fra bl.a. EU, har Færøerne på det russiske

marked

opnået afregningspriser på laks, der er

højere end verdensmarkedsprisen. De gode af-

sætningsmuligheder har ført til, at Rusland i 2015

aftog over 25 pct. af den samlede værdi af færøsk

eksport mod 17 pct. året før. Rusland er dermed

Færøernes suverænt største enkelte eksportmar-

ked, mens USA og Storbritannien med knap 9 pct.

hver er de næststørste. Set under ét er EU-lan-

dene fortsat Færøernes primære handelspartner

med 41 pct.

Efter flere gode år for det pelagiske fiskeri og

opdræt af fisk er det tvivlsomt, om de høje vækst-

rater kan fortsætte. Omfanget af havbrug er tæt

på sin nuværende kapacitetsgrænse, hvis man vil

undgå sygdomme. Færøernes største virksomhed,

Bakkafrost, planlægger investeringer på over 2

mia. kr. i landanlæg over de næste fem år. Ifølge

selskabet bliver det dermed muligt at lade lakse-

ne vokse sig større, inden de sættes ud i fjordene

og derigennem øge kapaciteten på længere sigt.

Derudover gør det fiskeopdrættet mindre udsat

for sygdomme. For det pelagiske fiskeri er den

fremtidige vækst underlagt fordelingen af kvo-

terne mellem landene og bæredygtigheden af

det samlede fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav.

Ifølge tal fra Færøernes fiskeriundersøgelser er til-

gangen af unge fisk i bundfiskeriet fortsat meget

lav, hvilket tyder på, at øget fiskeri ikke er muligt

foreløbigt.

I januar nedsatte landsstyret en arbejdsgruppe,

der skal komme med forslag til en reform af til-

delingen af alle fiskelicenser på Færøerne, når de

udløber med udgangen af 2017. En vigtig del af

kommissoriet er, at det nye system skal afvikle den

politiske uddeling af fiskerettigheder til fordel for

tildeling på markedsmæssige vilkår. Det er vigtigt,

at processen bliver transparent og sikrer flerårige

licensperioder, der understøtter investeringerne i

erhvervet. Reformen skal forbedre det offentlige

budget væsentligt. Den pelagiske fiskeindustri

har de seneste år haft betydelige overnormale

profitter i omegnen af 500 mio. kr. årligt, såkaldte

ressourcerenter, ifølge Ellefsen og Rógvi (2015).

Forfatterne noterer, at beløbet meget vel kan

være steget siden hen på grund af aftalen om

makrelfiskeriet.

Færøerne er ikke en del af EU.

DANMARKS NATIONALBANK

KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 2016

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

STIGENDE INDLÅNSOVERSKUD

I FÆRØSKE BANKER

De færøske bankers udlån til virksomheder er

steget siden årsskiftet, men ligger på et lavere ni-

veau sammenlignet med sidste år, mens indlånet

fortsætter op, jf. figur 6. Ifølge bankerne skyldes

udviklingen i udlån primært, at efterspørgslen

efter lån er meget lav. Bankernes gearing, det vil

sige summen af aktiver i forhold til deres egenka-

pital, er dog høj i forhold til tidligere år.

Fiskeriet, som tidligere optog mange lån og i kri-

seperioder var kilde til store kredittab for banker-

ne, låner i dag kun lidt i bankerne. De store inve-

steringer foregår primært i det pelagiske fiskeri og

opdrætsindustrien. Begge erhverv har i disse år så

store overskud, at de fleste investeringer kan finan-

sieres internt i virksomhederne eller afdrages over

kort tid. Lån til de største investeringer i fx opdræt-

serhvervet ydes bl.a. af udenlandske banker.

Husholdningers indlån steg 8 pct. år til år i juli.

Indlånet fra husholdninger var over 10 mia. kr.

i juli, hvilket er ca. 20 pct. højere end for tre år

siden. Samtidig er bankers udlån til boligformål

steget lidt under 5 pct. år til år i juli, hvilket er en

lidt højere vækst end sidste år. Det skal ses i lyset

af, at boligpriserne, særligt i Tórshavn, steg over 8

pct. år til år i 1. kvartal 2016. Dermed er priserne

næsten nået op på niveauet fra 2008.

Boligmarke-

det drives frem af stigende disponible indkomster

og lave renter, hvilket også afspejler sig i en øget

omsætning på boligmarkedet, der de seneste to

år er steget mere end 25 pct. om året. Boligmar-

kedet på Færøerne er generelt kendetegnet ved,

at køber afdrager lån hurtigere end i eksempelvis

Danmark. Det gør boligejernes modstandskraft

større, hvis der opstår stød, og lægger en dæm-

per på prisudviklingen. Der betales derimod ikke

grund- og ejendomsværdiskatter, hvilket alt andet

lige trækker brugerprisen ned og derigennem

holder prisniveauet oppe. Skattefradrag for renter

på boliglån trækker i samme retning. Både loftet

og procentsatsen for boligejeres renteudgifter er

blevet sat gradvist ned siden 2009, så 35 pct. af

renteudgifterne op til et loft på 110.000 kr. refun-

deres i 2016. I 2018 nedsættes loftet til 100.000 kr.

årligt.

Stigning i udlån til husholdninger skal ses i lyset af højere boligpriser i Tórshavn

Ind- og udlån i bankerne

Boligpriser

Figur 6

Mia. kr.

2009

Mio. kr.

2,5

2,0

1,5

1,0

2011

2013

2015

0,5

Små bygder

Store bygder

Tórshavn

Indlån, erhverv

Udlån, erhverv

Indlån, husholdninger

Udlån, husholdninger

Anm.: Venstre figur: I september 2013 indførtes en ny statistik, som er sammenkædet med den gamle statistik. Husholdninger og inon-profit in-

stitutioner rettet mod husholdninger er derfor lagt sammen. Seneste observation er juli 2016. Højre figur: Data for 2016 er kun 1. kvartal.

Kilde: Danmarks Nationalbank, Hagstova Føroya, Eik Bank og egne beregninger.

Antallet af handler pr. kvartal er relativt lavt, hvilket gør gennemsnits-

priserne følsomme over for enkelthandler..

DANMARKS NATIONALBANK

KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 2016

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

FINANSPOLITIKKEN BØR STRAMMES

Færøerne har haft underskud på de offentlige

finanser fra 2008 og frem til 2015, men det er

faldet på grund af højkonjunkturen. Underskuddet

har hovedsageligt været på landskassens finan-

ser, mens kommunerne havde mindre overskud.

Landskassen udbyggede i 2015 sit overskud på

driften til 343 mio. kr., da driftsudgifterne faldt

mere end indtægterne. Drifts-, anlægs- og udlåns-

saldoen, DAU, var dog ligesom tidligere år negativ

med et underskud på 0,1 pct. af BNP, jf. tabel 1. Fi-

nansloven for 2016 budgetterer med et DAU-over-

skud på 9 mio. kr. (0,1 pct. af BNP), hvilket dog

forventes at blive modsvaret af et stort underskud

på kommunernes DAU-saldo på 218 mio. kr. (1,2

pct. af BNP), fordi driftsudgifter og anlægsinveste-

ringer øges. Den markante lempelse i kommuner-

nes budgetter understreger behovet for bedre ko-

ordinering med landsstyrets økonomiske politik.

Ifølge landsstyrets økonomiske redegørelse fra

marts 2016 forventes landskassens overskud at

stige svagt til 0,3 pct. af BNP i 2017. Den offentlige

gæld har været stigende siden 2008 som følge af

underskuddene i særligt landskassen, men brut-

togælden er fortsat lav i international sammen-

hæng, jf. Autrup 2015.

Overskuddene på budgettet i år og næste år

er begrænsede, selv om Færøerne er midt under

en højkonjunktur, hvor væksten i de seneste fire

år har ligget mellem 6 og 9 pct. om året. Ifølge

Landsstyreområdet for finansanliggender er

produktionen over kapacitetsgrænsen med et

produktionsgab på 4,3 pct. af BNP i 2016 faldende

til 2,5 pct. af BNP næste år. Landsstyret har ikke

været i stand til i tilstrækkelig grad at forbedre de

offentlige finanser under højkonjunkturen. Såle-

des forventer landsstyret, at de offentlige finanser

i 2017 vil få strukturelt underskud på tiende år, om

end det er forbedret med 1 pct. af BNP de seneste

fem år. Det betyder, at nødvendige tilpasninger

udskydes og risikerer at skulle gennemføres under

svagere konjunkturer.

Beregninger fra FØR viser, at den offentlige

sektors forbrug og investeringer typisk er steget,

når de offentlige indtægter er steget på grund af

forbedrede konjunkturer. Det har derfor haft en

forstærkende effekt på konjunkturforløbet. Med

Landskassens hovedposter

Mio. kr.

Skatter og afgifter mv.

Andre indtægter

Tilskud fra den danske stat

Indtægter i alt

Driftsudgifter

Anlægsinvesteringer

Renteudgifter, netto

Udgifter i alt

Saldo (DAU) landskassen

Memo (pct. af BNP):

Saldo (DAU) landkassen

Strukturelt offentligt saldo

Saldo (DAU) for landskassen og kommunerne

2013

3.686

632

4.381

4.463

237

4.794

-413

2014

4.015

635

4.712

4.588

360

4.966

-254

2015

3.884

642

4.577

4.234

341

4.659

-83

2016

3.919

642

4.629

4.418

186

4.620

Tabel 1

2017

642

4.795

4.462

280

4.745

-2,8

-1,7

-3,1

-1,6

-1,2

-0,5

-1,2

0,4

0,1

-1,1

-1,2

0,3

-0,5

Anm.: Tal for 2013-15 er regnskabstal, tal for 2016 er fra finansloven, og tal for 2017 er bevillingsrammer fra Økonomisk Redegørelse I. Net-

torenteudgifter indeholder bl.a. overført overskud fra Danmarks Nationalbank. Det strukturelle offentlige underskud er for landkasse,

kommuner og sociale fonde.

Kilde: Landsstyreområdet for finansanliggender.

DANMARKS NATIONALBANK

KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 2016

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

de store planlagte stigninger i investeringer i den

offentlige sektor og offentligt ejede virksomhe-

der risikerer landsstyret, at dette mønster bliver

gentaget. Samtidig er skatteprovenuet alt andet

lige blevet udhulet af skattelettelser i forbindelse

med skattereformen i 2012, hvor der blev indført

en lavere skat på indkomster i den højere ende af

indkomstskalaen. Ved samme lejlighed fremrykke-

de landsstyret også skattebetaling af pensioner

mod skattefri udbetaling i fremtiden. Tiltagene

har været medvirkende til at forværre det struktu-

relle underskud. Det nuværende landsstyre har fra

2016 givet skattelettelser til personer med lav- og

mellemindkomster for 123 mio. kr. (inkl. dynami-

ske effekter) svarende til ca. 1 pct. af BNP. Det

forventes finansieret ved øgede ressourceafgifter

og forsøg med fiskekvoteauktioner i 2016, hvor

særligt provenuet fra auktionerne er usikkert fra

år til år. Auktionerne har samlet givet det forven-

tede provenu for 2016.

Anlægsinvesteringerne i den offentlige sektor

vil være meget store i de næste år, heraf ligger en

betydelig del i offentlige selskaber. Investeringer i

fx infrastruktur vil for en dels vedkommende ikke

fremgå af budgettet for landskassen, da de i høj

grad finansieres igennem låntagning i separate of-

fentligt ejede selskaber. Landsstyret bør undgå at

forstærke opsvinget med stigninger i det offent-

lige forbrug og for store investeringer. Det bør

overvejes, om dele kan udskydes.

Ligesom mange andre økonomier står den

færøske over for store demografiske udfor-

dringer, fordi der bliver flere ældre og færre

personer i den erhvervsaktive alder, jf. figur 7.

Udfordringerne på Færøerne er dog større end

i andre nordiske økonomier og EU set under ét.

Mens der var seks personer i den erhvervsaktive

alder til at forsørge to ældre i 2015, vil det på

Færøerne om 40 år skulle klares af tre personer

under 65 år. Færøske kvinders fertilitet er høj,

men i fremskrivningerne forventes de seneste

ti års nettoudvandring på lidt under 0,4 pct. af

befolkningen om året at fortsætte. Fremskriv-

ninger af befolkningstal er i sagens natur usikre,

især udviklingen i fertilitet og nettoindvandring,

men det ændrer ikke på billedet af stærk demo-

grafisk modvind i færøsk økonomi. I Danmark har

reformer, fx højere pensionsalder indekseret til

levealderen, medført, at de offentlige finanser er

holdbare på langt sigt. Landsstyret har foreløbigt

ikke fremtidssikret de offentlige finanser. Uden

Den demografiske modvind på

Færøerne tager til i de kommen-

de årtier

65+-årige i procent af befolkning mellem 20-64 år

Figur 7

2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055

Færøerne

Sverige

Danmark

EU28

Finland

Anm.: Den sidste observation for Færøerne er 2054. Bemærk, at

pensionsalderen på Færøerne er 67 år, men skæringen på

65 år er lavet for at kunne sammenligne på tværs af lande,

hvor pensionsalderen generelt har været lavere.

Kilde: Hagstova Føroya, Nordisk Ministerråds sekretariat og egne

beregninger.

reformer vil de offentlige finanser på Færøerne

få store udfordringer. FØR beregnede i 2015, at

det offentlige underskud vil vokse støt frem mod

2050. Der er behov for en varig finanspolitisk

stramning på omkring 5 pct. af BNP (750 mio.

kr.) for at stabilisere den offentlige nettogæld på

langt sigt.

FØR vurderer, at en gradvis forhøjelse af pensi-

onsalderen fra 67 år til 72 år frem mod 2048 kun

kan løse 1,9 procentpoint af udfordringen, mens

højere indtægter fra fiskeri og opdræt for benyt-

telse af landets fælles ressourcer kan løse op til

1,5 procentpoint. Dermed udestår yderligere 1,5

procentpoint, der skal løses med andre tiltag.

Landsstyret har fremlagt lovforslag i Lagtinget

om at genoprette Landsbanken, der blev nedlagt

i 2013. Det er hensigten, at Landsbanken bl.a. skal

varetage gælds- og likviditetsstyringen for lands-

styret, kommunerne og offentlige fonde samt yde

finansiel og makroøkonomisk rådgivning for myn-

dighederne. Nationalbanken er fortsat pengepoli-

tisk myndighed på Færøerne.

DANMARKS NATIONALBANK

KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 2016

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

APPENDIKS

Vækstrater for nationalregnskabet målt i værdier

Andel af

BNP (2014)

51,6

28,1

19,7

51,9

Tabel 2

Pct.

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Bruttoinvesteringer i alt

Eksport af varer og tjenester

Endelig anvendelse

lig samlet tilgang

Import af varer og tjenester

Bruttonationalprodukt (BNP)

Bruttonationalindkomst

Disponibel

bruttonationalindkomst

Memo: Forbrugerpriser

2006

8,0

3,3

42,0

11,2

2007

5,8

8,2

28,4

6,5

2008

-0,2

10,5

-34,6

7,8

2009

-1,4

1,8

-17,4

-11,0

2010

-1,6

3,7

20,7

15,2

2011

9,6

1,9

-3,3

12,9

2012

1,2

0,9

61,1

2,2

2013

1,3

3,3

-7,5

11,7

2014

5,1

0,5

-16,2

8,5

2015

5,7

1,5

2,9

8,1

2016

5,9

3,8

4,6

12,7

2017

4,9

2,5

10,5

-0,9

151,3

51,3

100,0

12,5

11,9

12,9

12,8

10,3

18,7

5,9

5,7

-3,0

-6,8

-0,8

-2,9

-5,7

-13,2

-1,7

-3,6

6,8

6,6

7,0

11,2

7,2

17,2

2,4

3,3

8,6

18,8

3,0

3,8

3,2

-3,6

7,5

5,9

1,9

-4,9

5,8

5,6

5,4

3,8

6,2

7,8

6,4

8,5

8,4

3,0

0,8

4,1

4,2

12,3

1,5

7,3

3,6

-5,1

6,3

-3,3

-1,0

11,0

0,4

5,0

2,3

2,0

2,2

5,3

-0,6

6,0

-1,0

5,5

-1,7

8,0

4,1

Anm.: For 2014-15 er nationalregnskabet et skøn, og 2016-17 er en prognose.

Kilde: Hagstova Føroya.

DANMARKS NATIONALBANK

KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 2016

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

LITTERATUR

Autrup, Søren Lejsgaard (2015), Økonomisk

Afdeling, Seneste tendenser i færøsk økonomi,

Danmarks Nationalbank,

Kvartalsoversigt,

3. kvartal 2015.

Rigsombudsmanden på Færøerne (2016),

Beretning.

Ellefsen, Hans og Heri á Rógvi (2015), Økonomisk

rente og ringvirkninger i de vestnordiske fiskerier,

rapport udarbejdet til NORA og til arbejdsgrup-

pen for fiskeri under Nordisk Ministerråd.

Det Økonomiske Råd for Færøerne (2015a), Fi-

nanspolitisk holdbarhed for den offentlige sektor

på Færøerne,

Redegørelse fra Det Økonomiske Råd

for Færøerne,

forår.

Det Økonomiske Råd for Færøerne (2015b), Sær-

lige analyser af offentlige investeringer og æld-

replejen,

Redegørelse fra Det Økonomiske Råd for

Færøerne,

efterår.

Økonomisk Redegørelse I (2016), Landsstyret for

finansanliggender, marts.

Hegland, Troels J. og Christopher CE Hopkins

(2014), Towards a new fisheries effort manage-

ment system for Faroe Islands? – Controversies

around the meaning of fishing sustainability,

Maritime Studies 13:12.

DANMARKS NATIONALBANK

KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 2016

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden