FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

Færøudvalget 2016-17
FÆU Alm.del Bilag 1
Offentligt

Rigsombudsmanden på Færøerne

Tórshavn, den 30. september 2016

J.nr. 2015-96-dmk

Indberetning nr. 5/2016

Emner:

•

Lagmanden håber på at få alle partiernes tilslutning til det forslag til en færøsk forfatning,

der skal til folkeafstemning inden udgangen af 2017, men erkender også, at det kan blive

vanskeligt. Forfatningsforslaget skal ligge inden for rammerne af rigsfællesskabet, og det er

ikke hensigten at træde ud af rigsfællesskabet med forfatningen, udtaler lagmanden.

Sjúrður Skaale, nuværende medlem af Folketinget for Javnaðarflokkurin, har netop udgivet

en bog, hvor han fortæller sin historie om selvstændighedsforhandlingerne mellem landssty-

ret og den danske regering omkring årtusindskiftet, herunder også hvordan han agerede poli-

tisk som embedsmand i perioden op til og under forhandlingerne.

En ny meningsmåling ligger meget tæt på resultatet af lagtingsvalget for ét år siden.

Finanslovsforslaget for 2017 er fremsat og der budgetteres med et overskud på 112 mio. kr.

Landsstyret ønsker at føre en varsom finanspolitik og vil reducere de offentlige anlægsinve-

steringer i forhold til det forslag til bevillingsrammer, der blev fremsat i foråret. Landsstyret

ser samtidig gerne, at kommunerne og de offentlige selskaber også viser samfundshensyn og

tilpasser anlægsinvesteringerne til den økonomiske situation. Landsstyret erkender, at der er

såkaldte flaskehalse indenfor især byggeriet og stor aktivitet i området omkring hovedstaden,

men mener ikke, at økonomien er overophedet.

Færøernes Økonomiske Råd og Danmarks Nationalbank har fremlagt redegørelser vedr.

status på Færøernes økonomi. Der er enighed om, at Færøerne er inde i en højkonjunktur og

at det offentlige bør holde igen med forbrug og investeringer for at undgå overophedning.

I kølvandet af redegørelsen fra Danmarks Nationalbank har Det Systemiske Risikoråd påpe-

ger, at den høje vækst i den færøske økonomi giver anledning til årvågenhed og advarer sam-

tidig om opbygning af systemiske finansielle risici på Færøerne.

Forsøget med at sælge fiskerettigheder via auktioner er overstået. Auktionerne gav de forven-

tede indtægter og man fik gjort sig nogle erfaringer, man kan bruge i det videre arbejde.

Der blev indgået aftale om en større reduktion i antallet af fiskedage for det kommende fiske-

år. Kun Folkeflokken står udenfor aftalen.

Tilbuddene på to undersøiske tunneller er blevet åbnet. Begge tilbud lyder på knap 1,9 mia.

kr., hvilket er lidt mindre end forventet.

Diverse statistiske opgørelser fra Hagstova Føroyar (Færøernes Statistik) underbygger frem-

gangen i økonomien og det færøske samfund.

Bakkafrost præsenterer endnu engang et godt regnskab.

•

Arbejdet med en færøsk forfatning

I forbindelse med 70-års dagen for folkeafstemningen den 14. september 1946 om færøsk selvstæn-

dighed/den danske regerings forslag til en selvstyreordning var der i færøsk radio en længere samta-

Postboks 12

FO-110 Tórshavn

Telefon: +298 20 12 00

Telefax: +298 20 12 20

E-post: [email protected]

www.rigsombudsmanden.fo

CVR–nr. 11-86-16-28

V-tal 3 4 4 3 3 8

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 2

le med lagmand Aksel V. Johannesen om det nuværende arbejde med en færøsk forfatning, der

ifølge landsstyrets koalitionsgrundlag skal til folkeafstemning i 2017.

Indledningsvis redegjorde lagmanden for, at man endnu ikke er startet på arbejdet med folkeaf-

stemningen, da man først skal have et forslag til en færøsk forfatning på plads. Det arbejde er i

gang, og der tages i udgangspunkt i forfatningsforslaget fra 2011. Lagmanden ser for sig, at forfat-

ningsforslaget kan fremsættes i Lagtinget i efteråret 2016, gerne inden december, hvorefter et sær-

ligt nedsat lagtingsudvalg skal have to til fire måneder til at behandle forslaget og evt. komme med

ændringsforslag, hvis der er flertal herfor. Derefter skal det til folkeafstemning på Færøerne, og der

ser lagmanden gerne, at folkeafstemningen ikke finder sted senere end september 2017. Forfat-

ningsforslaget skal senest være færdigbehandler i Lagtinget juni 2016, da der skal være mindst seks

måneder mellem Lagtingets behandling og folkeafstemningen. Lagmanden ser dog meget nødigt en

folkeafstemning så sent som i december 2017.

Lagmanden håber på at få alle partier med, selv om det vil være vanskeligt – og især at få Tjóðveldi

og Sambandspartiet til at blive enige om alle formuleringerne. Adspurgt, om forfatningen skal stad-

fæste, at Færøerne er indenfor rigsfællesskabet, svarede lagmanden, at man er enige om, at forfat-

ningsforslaget ikke skal ændre på den nuværende situation og ikke skal føre Færøerne ud af rigsfæl-

lesskabet. Udfordringen er, ifølge lagmanden, at formulere sig så præcist, at ”ingen er i tvivl om,

hvad der er gældende efter folkeafstemningen og samtidig ikke træde nogen over tæerne, så ved-

kommende ikke kan være med i det forslag, der sendes i Lagtinget”. Lagmanden vil gerne have alle

partier med og vil strække sig langt, men ”hvis nogle partier bare vil gøre fortræd, så er der ikke

noget at gøre ved det”, udtalte han.

Om resultatet af selve folkeafstemningen udtalte lagmanden, at det vil være en katastrofe, hvis for-

slaget falder, og at et flertal på 51-52 pct. ikke vil være godt nok. Ifølge lagmaden vil en tilslutning

på over 80 pct. være en succes.

Ifølge lagmanden skal der ikke være tvivl om, at det forslag, som Lagtinget vedtager og sender til

folkeafstemning, er ”indenfor rammerne af rigsfællesskabet, for det er ikke hensigten at træde ud af

rigsfællesskabet med forfatningen. Den vil tværtimod fastsætte processen og stadfæste selvbestem-

melsesretten, hvis vi engang senere vil ændre rigsfællesskabet ved en folkeafstemning”, udtalte

lagmanden.

Lagmanden anser det for hypotetisk, at de danske myndigheder vil sige, at man melder sig ud af

rigsfællesskabet, og det har de heller ikke tidligere sagt i Justitsministeriets notater fra 2010 og

2011, ifølge lagmanden.

Adspurgt, om man ikke sammen med de danske myndigheder kunne sætte sig ned og sammen løse

”uklarhederne om Færøernes forfatningsretlige stilling”, svarede lagmanden, at der tidligere har

været meget lidt kontakt mellem danske og færøske myndigheder. Grunden hertil er, at der er tale

om et færøsk identitetsdokument, som færinger selv – og ikke andre – skal bestemme indholdet af.

Han ser dog for sig, at man vil sende forfatningsforslaget i høring hos de danske myndigheder, når

det politiske system er færdigt med at behandle forslaget på Færøerne, for at høre, hvad de danske

myndigheder mener om forslaget, inden det sendes til folkeafstemning. Lagmanden har dog noteret

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 3

sig, hvad de danske myndigheder tidligere har sagt, og hvad den danske statsminister har sagt om

sagen. Lagmanden udtalte, at der er mange måder at tolke juraen på, men at man bør være enige

inden en folkeafstemning.

Spurgt til en færøsk forfatnings rang i forhold til grundloven svarede lagmanden, at øverst er folket.

Herefter vil grundloven og en færøske forfatning være ligestillet. ”Det vil være muligt for de to love

at virke ved siden af hinanden, så længe der ikke er modstridende bestemmelser”, udtalte lagman-

den.

MF Sjúrður Skaale har udgivet en bog om de færøske selvstændighedsforhandlinger, som han

som embedsmand var en del af

Hvad skete der bag kulisserne i de færøske selvstændighedsforhandlinger omkring årtusindskriftet?

Det er et spørgsmål, som de færøske medier flere gange har forsøgt at få lov til at belyse, men det er

endnu ikke lykkedes at få tilstrækkelig indsigt i sagen hos landsstyret, da de har afvist at give akt-

indsigt i sagen med den begrundelse, at der er tale om forhandlinger, som i princippet ikke er afslut-

tede.

Nu har Sjúrður Skaale i en netop udkommet bog under titlen ”2000 – når Færøerne skulle løsrive

sig” givet sin version af, hvad der skete op til, under og efter forhandlingerne. Sjúrður Skaale var

TV journalist op til valget i marts 1998, hvor færøsk selvstændighed virkelig kom på dagsordenen,

og blev efter valget ansat som embedsmand i landsstyret, hvor han kom at spille en central rolle

som embedsmand i forhandlingerne. Han omtaler sig selv i bogen som politisk embedsmand, som

havde som sin fornemste opgave at sørge for den folkelige opbakning omkring sagen og at sørge for

at neutralisere oppositionen på Færøerne.

Sjúrður Skaale gør meget ud af at belyse sit forhold til Høgni Hoydal og Hoydals status i samfundet

efter valget i 1998 og omkring forhandlingerne i 2000. Et af kritikpunkterne i bogen er, at forbere-

delserne til forhandlingerne med Danmark var for lidt faglige og for meget politiske. ”En politiker

er aldrig i så stor fare for at begå store fejl, som når han er omringet af rygklappere. Og det var det,

Høgni var. Ingen konfronterede ham med virkeligheden og sagde, at dette kunne vi ikke nå i mål

med. I stedet producerede vi faglige argumenter for noget, som ikke kunne resultere i andet end

politisk selvmord for Høgni selv”, skriver Skaale blandt andet i bogen. Han mener, at grunden nok

ikke var, at folk ikke var i stand til at gennemskue situationen, men snarere, at de ikke ville gen-

nemskue den. Dynamikken på det tidspunkt var, at man kun så lige frem og at Hoydal havde fået en

særstatus i samfundet.

Sjúrður Skaale gør også meget ud af at forklare sin egen rolle. Han beskriver, hvordan han op til

valget i 1998 indgik aftale med Jóannes Eidesgaard, daværende formand for Javnaðarflokkurin, om

at skrive artikler og taler for ham og partiet. Men samtidig tog han selv initiativ at skrive genmæle

for Høgni Hoydal, alt imens han dækkede begivenhederne som journalist ved Færøernes TV. Han

beskriver også embedsmandsperioden, som en periode, hvor han taktisk lækkede til aviser og skrev

indlæg for forskellige personer, som han så igen svarede på under andet navn. Men dette var en

periode, hvor man var helt beruset af stemningen og optaget af begivenhederne, beskriver Sjúrður

Skaale.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 4

I en TV-udsendelse efter bogudgivelsen har Sjúrður Skaale udtalt, at han mener, at tiden er kommet

til, at landsstyret giver aktindsigt i hele sagen. Hans begrundelse er, at forhandlingerne om selv-

stændighed for lang tid siden er afsluttede, reelt allerede i efteråret 2000, og at man helt har skiftet

kurs i forholdet mellem Færøerne og Danmark.

Bogen, der er på 400 sider, er skrevet på færøsk.

Meningsmåling vedrørende valg til Lagtinget

Portal.fo offentliggjorde den 9. september 2016 en ny meningsmåling vedr. valg til Lagtinget. Den

nye meningsmåling viser stort set uændret tilslutning til partierne i forhold til valget for ét år siden.

Sambandsflokkurin står i de to meningsmålinger til at vinde et enkelt mandag i forhold til valget,

mens N�½tt Sjálvstyri står til at miste et mandat ifølge de to meningsmålinger.

Tabel 1: Resultatet af lagtingsvalget september 2015 og de to seneste meningsmålinger.

Antal mandater i parentes.

Lagtingsvalget

Gallup

Parti

september 2015

april 2016

September 2016

Fólkaflokkurin

18,9 (6)

19,7 (7)

18,8 (6)

Sambandsflokkurin

18,7 (6)

21,0 (7)

19,7 (7)

Javnaðarflokkurin

25,1 (8)

23,8 (8)

24,2 (8)

N�½tt Sjálvst�½ri

4,0 (2)

3,9 (1)

4,3 (1)

Tjóðveldi

20,7 (7)

21,0 (7)

20,5 (7)

Miðflokkurin

5,5 (2)

4,3 (1)

5,4 (2)

Framsókn

6,9 (2)

6,1 (2)

7,2 (2)

100,0 (33)

100 (33)

I alt

En mulig forklaring på de små forskydninger kan være, at der siden valget i september 2015 ikke er

gennemført større politiske tiltag, der for alvor har delt vandene. De større reformtiltag, der er an-

nonceret i landsstyrets koalitionsgrundlag, er endnu i støbeskeen i diverse udvalg, og de vil tidligst

kunne forventes omsat til konkrete politiske udspil sidst på året eller i starten af 2017.

Finanslovsforslaget for 2017

Finanslovsforslaget for 2017 (FFL2017) blev fremsat den 30. september 2016. Der er på finanslovs-

forslaget for 2017 budgetteret med et DAU-overskud på 112 mio. kr. Landsstyreområdet for finans-

anliggender regner på nuværende tidspunkt med et DAU-overskud i 2016 på 24 mio. kr.

Tabel 2: Landskassens DAU-saldo 2013- 2017, mio. kr.

Regnskab Regnskab Regnskab

2013

2014

2015

Driftsudgifter i alt

4.463

4.588

4.234

Anlægsudgifter

237

360

341

Renteudgifter, netto

Indtægter i alt

4.381

4.712

4.577

DAU- saldo

-413

-254

-83

Kilde: Fíggjarmálaráðið, Búskaparfrágreiðing II og Gjaldstovan

Skøn

2016

4.383

322

4.750

FFL

2017

4.469

257

-6

4.832

112

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 5

Ved præsentationen af finanslovsforslaget betonede Kristina Háfoss, landsstyremedlem for finans-

anliggender, at der er tale om en varsom finanspolitik. De almindelige driftsudgifter på FFL2017

stiger med 1,8 pct. i forhold til året før, selv om den generelle økonomiske vækst er 7-8 pct. Indtæg-

terne stiger med 4,5 pct. på FFL2017 sammenlignet med FL2016. Ved fremskrivningen af indtæg-

terne er der ikke indregnet nye initiativer på indtægtssiden og der er forudsat en økonomisk vækst,

der ligger 1 procentpoint under den økonomiske vækst, som Færøernes Økonomiske Råd forventer

for 2016 og 2017, jf. også afsnittet nedenfor om Rådets nye efterårsredegørelse, hvor man skønner

en nominel vækst i BNP på 8,5 pct. i 2016.

Selv om der er stor økonomisk vækst på Færøerne, vurderer Landsstyreområdet for finansanliggen-

der ikke, at den færøske økonomi samlet set er overophedet. Det private forbrug en endnu på et for-

holdsvis lavt niveau og udlånsniveauet er lavt, men det er dog tydeligt, at der er nogle såkaldte fla-

skehalse, men at disse er begrænset til bestemte erhverv, især til byggeriet, og især koncentreret

omkring hovedstadsområdet, vurderer landsstyreområdet. Der skal derfor rettes en særlig indsats

mod disse udfordringer. For at mindske trykket på byggeriet har landsstyret besluttet at reducere

bevillingen til anlægsinvesteringer med 13 pct. på finansloven for 2017 i forhold til den bevillings-

ramme, der blev vedtaget i foråret 2016. Man vil i stedet for overføre investeringerne til 2020, hvor

der efter planen skal gennemføres færre anlægsinvesteringer.

Landsstyreområdet for finansanliggender gør dog også opmærksom på, at landskassens anlægsinve-

steringer kun udgør 20 pct. af de samlede offentlige anlægsinvesteringer i 2017. Derfor ønsker

Landsstyreområdet for finansanliggender også et øget samarbejde mellem landet, kommunerne og

de offentlige selskaber om tilpasning af aktiviteten til den økonomiske udvikling. Landsstyret har

taget kontakt til parterne med en opfordring til at tage og vise ansvar i forhold til den økonomiske

styring. Det fælleskommunale elforsynings-selskab SEV har allerede besluttet at udsætte byggeriet

af et nyt hovedkvarter med 3-4 år – et arbejde, der ellers skulle sættes i gang i nærmeste fremtid.

Landsstyreområdet for finansanliggender siger også i forbindelse med FFL-2017, at en væsentlig

årsag til at udvise varsomhed og tilbageholdenhed er, at den store aktuelle økonomiske vækst bl.a.

skyldes nogle aktuelle forhold, som man ikke har den store indflydelse på. Det er usædvanlig høje

laksepriser, store mængder pelagiske fisk, lave oliepriser og et historisk lavt renteniveau. Det gøres

ved at holde igen med stigninger i driftsudgifterne, fremme reformer, øge landskassens overskud og

afdrage på gælden i gode tider. Af det forventede overskud i 2016 og 2017 anvendes de 80 pct. til at

mindske landskassens nettogæld, mens de resterede 20 pct. bliver overført til Færøernes Økonomi-

fond for at have noget at stå imod med i værre tider.

Med det foreliggende forslag til finanslov 2017 vurderer Landsstyreområdet for finansanliggender,

at den offentlige sektors strukturelle underskud vil udgøre ca. 0,5 pct. af BNP i 2017. For 2015 reg-

ner Landsstyreområdet med et strukturelt underskud på 1 pct. af BNP, eller ca. 150-200 mio. kr.

Kristina Háfoss nævnte i forbindelse med den offentlige præsentation af finanslovsforslaget, at Fæ-

røerne er mellem de rigeste lande i verden og henviste i den forbindelse til, at den disponible brut-

tonationalindkomst (disp. BNI) pr. indbygger og gælden pr. indbygger er lavere på Færøerne end i

Island og Danmark. I 2015 var den disp. BNI pr. indbygger 369.000 kr. pr. indbygger på Færøerne,

mens den i Danmark var 353.000 kr. pr. indbygger. Kristian Háfoss mener derfor, at det er det rette

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 6

tidspunkt at gøre den færøske økonomi uafhængig af det økonomiske tilskud fra Danmark, og der-

for har det første skridt været at fastfryse bloktilskuddet igen.

Færøernes Økonomiske Råd og Nationalbanken om Færøernes økonomi

Færøernes Økonomiske Råd (Búskaparráðið) har fremlagt sin efterårsredegørelse over færøsk øko-

nomi. I redegørelsen konstaterer de en stor vækst i økonomien med en vurderet vækst i BNP for

2016 på 8,5 pct. i årets priser. Samtidig er der fra landsstyret, offentligt ejede selskaber og kommu-

nerne planlagt store offentlige anlægsinvesteringer.

Rådet skriver blandt andet i sin redegørelse, at mens forbruget har været den mest stabile del af en

indenlandske efterspørgsel, så har investeringerne været den mest svingende del. De offentlige an-

lægsinvesteringer har som del af den indenlandske efterspørgsel historisk været konjunkturmedløb-

ende. Dette har ifølge Rådet altid været uhensigtsmæssigt og kan gentage sig nu, hvor både land og

kommuner har store planlagte anlægsinvesteringer både i 2016 og 2017.

Derfor mener Rådet, at det er nødvendigt med en bedre koordination af kommunernes og landskas-

sens samlede økonomi. Som et eksempel på hvordan dette kan gøres nævner Rådet muligheden for,

at Lagtinget også vedtager en bevillingsramme for kommunerne, når Lagtinget vedtager bevillings-

rammen på landets finanslov.

Ifølge redegørelsen er der tydelige økonomiske indikatorer på en højkonjunktur med lav arbejdsløs-

hed, nettoindvandring og økonomisk vækst. Under disse forhold mener Rådet, at landsregnskabet

burde vise et stort overskud, hvilket det ikke gør.

Den engelske oversættelse af rapportens sammenfatning er vedlagt denne Indberetning. Den færø-

ske udgave af efterårsrapporten kan læses her:

http://setur.fo/fileadmin/user_upload/SSS/PDF-

filur/Buskaparadid/Fragreidingar/Buskaparfragreiding_heystid_2016.pdf

Nationalbanken har i sin 3. kvartalsoversigt 2016 en redegørelse om aktuelle tendenser i færøsk

økonomi. Nationalbanken er enig med Færøernes Økonomiske Råd i, at der er højkonjunktur i den

færøske økonomi, og at det offentlige bør holde igen med forbrug og anlægsinvesteringer, således

at den økonomiske politik ikke bliver konjunkturmedløbende.

Nationalbanken skriver blandt andet, at højkonjunkturen, der begyndte i 2013, ser ud til at fortsætte

med forøget styrke i 2016. Artiklen henviser til rapporten fra Færøernes Økonomiske Råd, hvor

man har opjusteret skønnet for væksten i BNP for 2016 og 2017. Der er fremgang i beskæftigelsen

og lønudbetalingerne sammenlignet med sidste år, og lønmodtagernes købekraft styrkes yderligere

af, at forbrugerpriserne falder. Nationalbanken henviser til, at landsstyret i marts 2016 vurderede, at

produktionen i samfundet ligger over kapaciteten i økonomien, der målt på produktionsgabet for-

ventes at være 4,3 pct. af BNP i 2016. Nationalbanken mener, der vil være risiko for overophed-

ning, særligt i byggeriet, og at der er risiko for, at den offentlige sektor og offentligt ejede virksom-

heder med deres store anlægsinvesteringer medvirker til at presse økonomien yderligere over dens

kapacitetsgrænse.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 7

Nationalbanken anbefaler, at det strukturelle underskud på de offentlige finanser bør vendes til et

overskud hurtigere end planlagt, at de lagsigtede udfordringer for den finanspolitiske holdbarhed

bør håndteres nu, og at landsstyrets og kommunernes budgetter bør koordineres bedre, for at sikre

en samlet styring af de offentlige finanser.

Nationalbankens artikel om ”Aktuelle Tendenser i Færøsk Økonomi” er vedlagt som bilag til denne

indberetning.

Det Systemiske Risikoråd påpeger, at den høje vækst i den færøske økonomi giver anledning

til årvågenhed og advarer samtidig om opbygning af systemiske finansielle risici på Færøerne

I kølvandet på Nationalbankens artikel om status på den færøske økonomi er Det Systemiske Risi-

koråd kommet med en advarsel til erhvervs- og vækstministeren om systemiske finansielle risici på

Færøerne.

Advarslen

kan

læses

på

Det

Systemiske

Risikoråds

http://risikoraad.dk/nyhedsarkiv/nyheder/2016/sep/advarsel-om-opbygning-af-systemiske-

side:

finansielle-risici-paa-faeroeerne/

Risikorådet henviser til det store opsving i færøsk økonomi og advarer om, at hvis opsvinget med-

virker til overoptimisme, kan det blive til et systemisk problem. Rådet vurderer, at der kan opstå en

kollektiv undervurdering af risiko, fordi man husker kort tid tilbage, og der går lang tid mellem de

finansielle kriser. Når mange ændrer adfærd på samme tid, kan det give selvforstærkende effekter i

det finansielle system og realøkonomien.

“Der har historisk været store udsving i færøsk økonomi, som i høj grad afhænger af fiskeri. Aktuelt

er økonomien i et kraftigt opsving. Hvis økonomien er drevet af midlertidige forhold, kan det –

sammen med høje og stigende huspriser i Tórshavn – indebære risiko for, at et kraftigt omslag i

økonomien bl.a. påvirker boligmarkedet. Det kan medføre store tab i de færøske banker. Udlån til

færøske husholdninger og virksomheder ligger på et relativt højt niveau, om end det er lavere end

det meget høje niveau i årene 2008-10. Hvis udviklingen fortsætter, og der opbygges yderligere

systemiske finansielle risici, kan det blive aktuelt, at Rådet retter en henstilling til erhvervs- og

vækstministeren om fx at aktivere den kontracykliske kapitalbuffer på Færøerne.”, skriver Det

Systemiske Risikoråd blandt andet i sin advarsel.

Regeringen er forpligtet til, inden for en periode på tre måneder at afgive en redegørelse, hvori ad-

varslen adresseres, herunder om den giver anledning til at foretage nærmere vurderinger, gennemfø-

re tiltag eller lignende.

På Færøerne mener man, at advarslen selvfølgelig skal tages alvorligt, men man mener ikke, at man

i øjeblikket skal være foruroliget over det færøske økonomi.

Ifølge Kristina Háfoss, landsstyremedlem for finansanliggender, mener man fra færøsk side, at det

står bedre til nu end for et år siden. Bankerne har haft stigende indlån på 700 mio. kr. og udlånene

er er steget væsentligt mindre, bankernes gearing er faldet og der er kommet øgede kapitalkrav.

Som reaktion på advarslen fra Det Systemiske Risikoråd har landsstyremedlem Kristina Háfoss

holdt et møde med de færøske banker for at høre, hvordan de ser på situationen og forholder sig til

advarslen fra Risikorådet. Landsstyremedlemmet og bankerne er enige om, at huspriserne og de

stigende priser inden for byggeriet, især i Torshavn, er hovedudfordringen i økonomien på

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 8

nuværende tidspunkt. De oplyste også, at bankerne er godt konsoliderede og derfor klar til at

imødekomme et muligt krav om forhøjet kapitalkrav.

Landsstyret er dog enig i, at man på nuværende tidspunkt må holde igen med investeringer fra

offentlig side. Se i den forbindelse denne Indberetning afsnit om forslaget til finanslov for 2017.

Fiskeauktionerne gav den forventede indtægt til landskassen

Som redegjort for i Indberetning nr. 2/2016 og 4/2016 fik landsstyremanden for fiskerianliggender

ved lagtingslov hjemmel til at sælge nogle fiskerettigheder på auktion. Der er tale om en forsøgs-

ordning, hvor erfaringerne skal tages med i forberedelserne til den nye store fiskerireform, som

landsstyret arbejder med.

Lovhjemlen omfattede muligheden for at sælge retten til følgende mængder på auktion:

- 9.000 tons makrel

- 4.000 tons atlantoskandisk sild

- 20.000 tons blåhvilling

- 3.000 tons bundfisk (torsk) i Barentshavet

Landsstyret regnede ifølge lovforslaget med, at salget af disse fiskerettigheder ville indbringe mel-

lem 50 og 55 millioner kroner til landskassen. Nu, hvor den sidste auktion blev afhold den 19. sep-

tember, er landskassens indtægter opgjort til 56 mio. kr. Auktionerne har dermed indbragt de for-

ventede indtægter.

Auktionerne har været afholdt som henholdsvis åbne og lukkede auktioner, hvor der i hvert enkelt

tilfælde har været fastsat en mindstepris. De fleste auktioner gik uproblematisk, men der opstod

problemer, da der for første gang skulle sælges blåhvilling på lukket auktion den 5. september.

Landsstyremanden havde sat en mindstepris på 0,13 kr. pr. kg, hvilket resulterede i, at der ikke blev

afgivet bud på auktionen. Auktionen blev derfor genoptaget dagen efter, men heller ikke denne

gang lykkedes det at få gennemført auktionen på grund af for få og for lave bud. Efterfølgende blev

der igen afholdt lukket auktion på 5.000 tons blåhvilling den 8. september og den 15. september,

hvor mindsteprisen blev sat ned til 0,10 kr. pr. kg. Begge to gange lykkedes det at få afsat fiskeret-

tighederne til mindsteprisen.

I tabel 3 på næste side kan man se en oversigt over de enkelte auktioner.

Der var som nævnt indledningsvis tale om en forsøgsordning. Der er delte meninger om, hvorvidt

forsøget i denne form har været vellykket, og man har ikke draget nogen endelig konklusion om

forsøget. Landsstyremanden er tilfreds med, at man har prøvet det af, men erkender også, at der er

udfordringer, som man må se nærmere på.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 9

Tabel 3: Oversigt over auktioner af fiskerettigheder juli-september 2016

Åbne auktioner

11. juli

14. juli

21. juli

12. september

19. september

I alt åbne auktioner

Lukkede auktioner

14. juli

18. juli

21. juli

22. juli

8. september

15. september

I alt lukkede auktioner

Art

Bundfisk i Barentshavet

Makrel

Nordhavssild

Makrel

Nordhavssild

Blåhvilling

Mængde, tons

1.200

3.500

2.000

3.500

2.000

5.000

22.200

Gennemsnitlige

pris, kr. pr. kg.

2,98

3,52

3,56

3,82

3,58

0,13

Værdi, kr.

3.576,000

12.326.500

7.129.200

13.386.750

7.167.600

623.800

643.200

41.277.050

Art

Bundfisk i Barentshavet

Makrel

Blåhvilling

600

2.000

5.000

13.800

36.000

3,40

4,50

3,25

3,60

0,10

2.040.000

2.700.000

1.950.000

7.200.000

500.000

14.890.000

56.167.050

I alt åbne og lukkede auktioner

Fiskedagene reduceret efter bredt forlig i Lagtinget

I henhold til lagtingsloven om erhvervsmæssigt fiskeri skal fiskedagene for det kommende fiskeår

vedtages med lov senest 18. august samme år som fiskeåret starter. Fiskeåret starter 1. september og

slutter 31. august året efter.

Dette var første gang, at det nye landsstyre bestående af Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn

skulle fremsætte deres forslag til fiskedage i det kommende fiskeår. Disse tre partier har en markant

anderledes holdning til fiskeripolitikken end det tidligere landsstyre, og især forskellig fra Folke-

flokken, der igennem mange år har siddet på landsstyreområdet for fiskeri.

Det nye landsstyre ønsker at lægge større vægt på den havbiologiske rådgivning, som flere gange

har anbefalet en stor reduktion i antallet af fiskedage. Derfor fremsatte Høgni Hoydal, landsstyre-

mand for fiskerianliggender, et lovforslag, som indeholdt en væsentlig reduktion i antal fiskedage i

forhold til tidligere år, hvor lovforslaget enten har indeholdt meget små eller ingen reduktioner.

Lovforslaget indeholdt en reduktion på 30 pct. af fiskedagene for de grupper fartøjer, som især fi-

sker torsk og kuller, dog med den undtagelse, at de fiskefartøjer, som bruger alle sine dage, kan få

dage af en ekstra pulje, som svarer til 15 pct. af de fiskedage, de fik året inden.

Forslaget fik ikke opbakning fra oppositionen og havde også svært ved at blive accepteret af den

samlede koalition. Mellem 2. og 3. behandlingen af lovforslaget lykkedes det dog at indgå et forlig

mellem alle Lagtingets partier, dog ikke med Folkeflokken. Forliget indeholder en reduktion på 15

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 10

pct. i antal fiskedage for de fiskefartøjer, der især fisker torsk og kuller, og en pulje på 7,5 pct. af de

samlede dage i hele gruppen, der kan tildeles til de fiskefartøjer, der udnytter alle sine fiskedage.

To tilbud afgivet på to nye undersøiske tunneller

Det offentligt ejede aktieselskab, som har fået til opgave at bygge to undersøiske tunneller – en mel-

lem Torshavn og Eysturoy og en mellem Torshavn og Sandoy – har efter udbud af opgaven modta-

get to tilbud på arbejdet.

Begge tilbud er afgivet af norske selskaber og ligger begge lige under 1,9 mia. kr. Det laveste tilbud

er indgivet af AF-Gruppen og lyder på 1,876 mia. kr., mens det højere tilbud er indgivet af NCC

Norge og lyder på 1,891 mia. kr. Dertil kommer el-installationer mv., så den samlede pris for de to

tunneller kommer som forventet til at ligge omkring 2 mia. kr.

Bestyrelsesformanden i P/F Eystur- Sandoyartunnilin oplyser for nyhedsportalen in.fo, at der nu

skal bruges nogle uger på at gennemlæse tilbuddene og sikre, at de lever op til udbudsmaterialet,

men at man forsat regner med, at man vil starte på tunnelen fra Torshavn til Eysturoy allerede i år.

Landskassen skal samlet investere 400 mio. kr. i de to tunneller i form af aktiekapital til P/F Eystur-

Sandoyartunnilin. Dette gøres ved årlige bevillinger på finansloven frem til 2024. Resten af tunnel-

projektet skal lånefinansieres.

Direktøren for tunnelselskabet har overfor nyhedsmediet in.fo bekræftet, at lånefinansieringen er

ved at komme på plads med finasiering i USA, men at man venter med at underskrive finansie-

ringsaftalen til man er klar til også at underskrive anlægskontrakten. Begge aftaler forventes under-

skrevet i november.

Selv om landsstyremedlemmet for finansanliggender, Kristina Háfoss, har meldt ud, at man i fi-

nanslovsforslaget for 2017 har taget højde for Nationalbankens og Færøernes Økonomisk Råds ad-

varsler og vil reducere de offentlige anlægsinvesteringer, så bliver investeringerne i de to undersøi-

ske tunneller efter al sandsynlighed gennemført som planlagt. Det har landsstyremanden for infra-

struktur, Henrik Old, også bekræftet i udtalelser i de færøske medier. Han mener, at timingen er god

for at gå i gang men projekterne nu, da renten er historisk lav og tunnelerne derfor kan bygges langt

billigere end de ellers ville, hvis renten var højere. Disse udtalelser understøttes af direktøren for

P/F Eystur- Sandoyartunnilin, Teitur Samuelsen, som også mener, at man skal tage den lave rente i

betragtning og gå i gang med projektet nu.

Diverse opgørelser fra Hagstova Føroya (Færøernes Statistik)

Befolkningstallet stigende

Befolkningstallet på Færøerne er stigende og er pr. 1. august 2016 opgjort til 49.755 personer. Det

er 618 personer mere end på samme tidspunkt året før, hvilket svarer til en stigning på 1,3 pct. Stig-

ningen kan henføres til en nettotilflytning på 360 personer og et fødselsoverskud på 258 personer.

Som det fremgår af figuren nedenfor, er det tredje år i træk, hvor flere er flyttet til Færøerne end fra

Færøerne. Det er kvinderne, der står for størstedelen af stigningen på 618 personer, idet antallet af

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 11

kvinder er steget med 342 personer, mens antallet af mænd er steget med 276 personer. Forskellen

stammer især fra nettotilflytningen, hvor der var 48 flere kvinder end mænd.

Figur 1:

Fødselsoverksud, nettovandring og ændring i befolkningstallet, 12 måneders periode august - juli 2005 -2016

Fødselsoverskud

Nettovandring

Befolkningsvækst

529

618

800

600

400

200

-200

-400

-600

303

258

360

226

2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16

Kilde: Hagstova Føroya

Den store ændring i befolkningstallet kommer især fra en ændring af nettovandringen, hvor især

fraflytningen er faldet meget, mens der samtidig har været en stigning i tilflytningen, jf. også figur 2

nedenfor. Man skal helt tilbage til 1983 for at finde så lave tal for fraflytningen som i den seneste

12-måneders periode. Samtidig er tilflytningen den højeste de sidste otte år og er nu på niveau med

perioden før finanskrisen.

Figur 2:

Indvandring, udvandring og nettovandring, 12 måneders periode august - juli 2005 -2016

2000

1500

1.391

1.429

1.583

Indvandring

Udvandring

Nettovandring

1.426

1.411

1.543

1.327

1.324

1.348

1.507

1.529

1000

500

-40

303

360

-500

-1000

-1500

-2000

-262

-203

-128

-337

-411

-424

-232

-1.204

-1.653

-1.673

-1.623

-1.554

-1.748

-1.738

-1.748

-1.580

-1.526

-1.169

2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16

Kilde: Hagstova Føroya

Man nærmer sig således et befolkningstal på 50.000 på Færøerne, men man kan forvente et fald på

ca. 200 personer i løbet af august måned, når en stor del af ungdommen rejser ud for at studere.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 12

Hvis udviklingen derefter dog bliver, som den har været de sene ste 24 måneder, vil man dog kunne

nå de 50.000 indbyggere sommeren/efteråret 2017.

Sæsonkorrigerede antal lønmodtagere stort set uændret siden årsskiftet

Der var i maj 25.205 lønmodtagere (sæsonkorrigeret), hvilket er nogenlunde det samme som de

foregående måneder af 2016. Der var i perioden 2014-2015 en jævn stigning, hvor der kom ca. 60

lønmodtagere til hver måned, men siden december 2015 har der stort set ikke været nogen ændring i

det sæsonkorrigerede antal lønmodtagere, jf. også figur 3 på næste side:

Figur 3:

Lønmodtagere, sæsonkorrigeret og trend, januar 2013 til april 2016

25.500

25.000

24.500

24.000

23.500

Trend

Sæsonkorrigeret

23.000

okt

jan

apr

jan

2013

Kilde: Hagstova Føroya

2014

2015

2016

Antal lønmodtagere fordelt på erhvervssektorer

Antallet af lønmodtagere fordelt på erhvervssektorer er ikke sæsonkorrigeret, hvorfor der sammen-

lignes med samme periode de foregående år.

Selv om der har været en samlet stigning i antal lønmodtagere på 2 pct. fra maj 2015 til maj 2016,

så er der tale om den hidtil mindste stigning i år. Opbremsningen i væksten skyldes især, at fiskein-

dustrien og lakseopdrætserhvervet har haft tilbagegang. Omvendt, er der fortsat fremgang i bygge-

riet. Der er knap 600 flere beskæftiget indenfor byggeri og anlæg i maj 2016, end der var i maj 2013

- en stigning på knap 20 pct. på tre år

apr

22.500

jul

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 13

Tabel 4: Antal lønmodtagere maj måned 2013-2016 fordelt på erhverssektorer

Ændring

2015-2016

2013

Fiskeri, opdræt, råstoffer

Byggeri og anlæg

Private tjenesteerhverv

Off. adm. og andre tjenester

Lønmodtagere i alt

Kilde: Hagstova Føroya

2014

3.747

3.189

8.074

8.934

23.944

2015

4.075

3.307

8.271

9.041

24.694

2016

3.991

3.528

8.483

9.193

25.195

antal

-84

221

212

152

501

-2,1

6,7

2,6

1,7

2,0

3.798

2.950

7.976

8.913

23.637

Set over de seneste ti år har antallet af lønmodtagere ikke ændret sig ret meget. Der har været tale

om en stigning på 1,4 pct. – fra 24.838 lønmodtagere i maj 2006 til nu 25.195. Arbejdsmarkedet har

derimod gennemgået store ændringer over de seneste ti år, hvis man ser på fordelingen på erhvervs-

sektorer.

Inden for fiskeri- og opdrætserhvervet var der næsten 5.000 lønmodtagere for ti år siden, og det er

1.000 mere end i dag. Der er samlet set tale om en tilbagegang på 18,9 pct. Der har været tale om et

stort fald inden for fiskeriet og fiskeindustrien, hvor 900 færre fisker på havet og 685 færre arbejder

med fisk på land. Derimod har opdrætserhvervet taget imod mange nye de seneste ti år og tredoblet

antallet af lønmodtagere fra 306 i 2006 til nu 931.

Der har samlet set ikke været nogen ændring inden for byggeri- og anlæg.

Inden for de private tjenesteerhverv har stigningen været på 3,3 pct. over de seneste ti år – fra 8.210

til 8.483. Der har været tilbagegang inden for post og kommunikation samt finansiering og forsik-

ring, mens næsten alle andre tjenesteerhverv har haft fremgang. Især søtransport et steget med 38,7

pct. og beskæftiger nu 1.000 personer.

Den største stigning ser vi inden for offentlige tjenester med en stigning på lige over 1.000 perso-

ner, svarende til en stigning på 12,4 pct. I 2006 var der 8.176 lønmodtagere, mens der nu ti år sene-

re er 9.193 lønmodtagere.

Ingen stigning i de sæsonkorrigerede lønudbetalinger

De sæsonkorrigerede lønudbetalinger har siden november 2015 ligget stabilt omkring 700 mio. kr.

efter store stigninger i både 2014 og 2015. Den langsigtede trend viser også, at væksten er aftaget

og er fladet ud, jf. figur 4 på næste side.

Ser man nærmere på trenden i de enkelte erhvervssektorer ses det, at fiskeri- og opdrætserhvervet

har oplevet tilbagegang i lønudbetalingerne de seneste fire måneder. Der er samtidig ikke nogen

stigning i de private tjenesteerhverv, mens den offentlige sektor har en stabil, men mindre vækst

over en længere periode. Det er således kun en stor stigning inden for byggeriet, som lige nu træk-

ker væksten. Byggeriet er den mindste af de fire erhvervssektorer og formår således ikke alene at

skabe den store vækst

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 14

Figur 4:

Lønudbetalinger, sæsonkorrigeret og trend, månedligt 2012-16, mio. kr.

750

700

650

600

550

Jul

Okt

Apr

2012

Kilde: Hagstova Føroya

2013

2014

2015

2016

Eksporten er kraftigt stigende

For første halvår i år er den samlede eksport steget med 600 mio. kr., svarende til 19 pct., sammen-

lignet med samme periode året før, jf. tabel 5.

Eksportværdien af opdrætsfisken er alene steget med 460 mio. kr. i forhold til samme periode året

før. I værdi er væksten 38 pct., mens mængden er steget med 23 pct. Eksporten af opdrætsfisken for

det første halvår 2016 tegner sig for 46 pct. af den samlede eksport og næsten 49 pct. af

fiskeeksporten.

Tabel 5: Eksporten jan.-jun. 2015-2016, fordelt på hovedgruppet, mio. kr.

2015

Bundfisk

Fladfisk

Opdrætsfisk

Pelagisk fisk

Skaldyr

Andre fisk og fiskeprodukter

Andre varer

Skibe

Eksport i alt

Fiskeeksporten i alt

Kilde: Hagstova Føroya

2016

620

1.676

575

414

185

3.673

3.424

Ændring

-176

-33

460

-3

187

-2

156

595

442

Ændring

i pct.

-22

-30

-5

-3

526

796

108

1.216

569

227

3.078

2.982

Eksporten af pelagisk fisk er næsten uændret i forhold til sidste år, men det dækker over en øget

eksport af makrel, fra 165 mio. kr. til 311 mio. kr., mens eksporten af sild og blåhvilling er faldet.

Apr

Jan

Jul

500

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 15

Gruppen ”Andre fisk og fiskeprodukter” er en ny gruppering gældende fra 1. januar 2016, der også

indeholder nogle fiskearter, som tidligere var registreret under eget navn, herunder nok også en del

af den pelagiske fisk. En sammenligning mellem grupperne hen over årene 2015/16 skal derfor ta-

ges med forbehold.

Tabel 6: Fiskeeksporten jan.-jun. fordelt på hovedgrupper, tons

2015

Bundfisk

Fladfisk

Opdrætsfisk

Pelagisk fisk

Skaldyr

Andre fisk og fiskeprodukter

Fiskeeksporten i alt

Kilde: Hagstova Føroya

2016

22.426

2.198

32.369

102.254

2.089

45.829

207.165

Ændring

-4.644

-299

6.156

-6.268

-1.758

14.576

7.764

Ændring

i pct.

-17

-12

-6

-46

27.070

2.497

26.213

108.521

3.847

31.253

199.401

Importen er ligeledes stigende

Den samlede import, jf. tabel 7, steg med næsten 400 mio. kr. første halvår 2016 sammenlignet med

samme periode året før. Det svarer til en stigning på 14 pct. Der er tale om stigende import inden-

for alle hovedgrupper, undtaget olie og benzin. Der importeres ca. samme mængde olie og benzin

som sidste år, men importprisen har været væsentlig lavere.

Tabel 7: Importen jan.-jun. 2015 og 2016 fordelt på hovedgrupper, mio. kr.

2015

Til hav- og landbrug

Råvarer til fiskeindustrien

Materialer til byggeriet

Materialer til andre erhverv

Maskiner og udstyr

Olie og benzin mv.

Motorkøretøjer

Direkte forbrug

Skibe og fly

I alt

I alt ekskl. skibe og fly

Kilde: Hagstova Føroya

2016

177

291

666

457

316

202

671

209

3.082

2.873

Ændring

196

-137

191

386

195

Ændring

i pct.

-30

150

269

637

261

453

191

638

2.696

2.678

Forbrugerpristallet er faldende

Forbrugerpristallet er faldet med 1 pct. fra andet kvartal 2015 til andet kvartal 2016. Det er først og

fremmest faldende priser på olie og benzin, der har trukket forbrugerpristallet ned det seneste år. I

hovedgruppen ”Bolig” er prisen på olie til opvarmning af boliger faldet med 22 pct. Sammen med

en faldende rente på boliglån betyder det, at boligomkostningerne er faldet med 7,1 pct. over det

seneste år.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 1: Indberetning nr. 5/2016, fra Rigsombudsmanden

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 16

Tabel 8:

Forbrugerpristallet opdelt på 12 hovedgrupper, 1. kvartal 2001 = 100

2015

Fordeling

2007

I alt

Fødevarer

Alkohol og tobak

Tøj og sko

Bolig

Energi

2016

4.kvt.

116,4

126,8

141,9

93,2

106,3

147,2

Stigning i %

1. kvt. '16

2. kvt.

-1,0

1,2

1,1

1,0

-7,1

-11,8

2.kvt.

117,7

126,0

141,8

94,6

112,3

159,3

3.kvt.

117,0

125,8

141,9

93,8

109,1

154,8

1.kvt.

116,1

127,4

143,0

93,7

103,7

139,0

2.kvt. -2.kvt. '16 2015-'16

116,6

127,6

143,3

95,5

104,3

140,6

100,0

19,7

4,8

6,3

17,8

6,6

0,4

0,1

0,2

1,9

0,6

1,2

Indbo, boligudstyr og lign.

Sundhed

Transport

Kommunikation

Fritid og kultur

Uddannelse

Hoteller og restauranter mv

Div. varer og tjenester

Kilde: Hagstova Føroya

7,8

2,0

14,0

5,1

11,3

0,2

2,9

7,8

95,9

118,4

129,1

80,9

107,3

119,1

143,7

130,9

95,4

118,7

129,0

80,9

107,0

119,1

144,3

130,0

93,9

118,2

127,7

80,7

107,6

119,1

144,7

129,2

95,8

118,2

125,4

80,7

108,3

119,1

144,2

129,5

95,2

118,3

126,7

80,6

108,3

119,1

146,9

129,4

-0,6

0,1

1,1

-0,1

0,0

1,9

0,0

-0,7

0,0

-1,9

-0,4

1,0

0,0

2,2

-1,1

Den største prisstigning findes i gruppen ”Hoteller og restauranter” med 2,2 pct., mens der har væ-

ret en prisstigning på fødevarer på 1,2 pct.

Bakkafrost endnu engang med et godt resultat

Der har efterhånden været mange indberetninger med positive regnskabstal for opdrætsgiganten

Bakkafrost. I den henseende er denne indberetning ingen undtagelse. Bakkafrost har i sit halvårs-

regnskab et overskud på 437 mio. kr. efter skat, og i forbindelse med offentliggørelsen af regnska-

bet steg virksomhedens værdi med 7 pct. på Oslo Børs, hvor selskabet er noteret.

Direktøren i Bakkafrost, Regin Jacobsen, udtaler, at man er meget tilfreds med resultatet, som beror

på, at markedsprisen på laks har været rekordhøj og de biologiske forudsætninger har været gode.

Selv om virksomheden samlet havde et stort overskud, så var resultatet for salg af forældede pro-

dukter ikke så godt i første halvår 2016. Dette skyldes, at Bakkafrost havde indgået faste prisaftaler

på 50 pct. af denne del af produktionen tilbage i 2015, hvor priserne ikke var så høje, som de er

blevet i 2016.

Bakkafrost ser lyst på fremtiden med øget efterspørgsel og fortsat gode priser. Virksomheden of-

fentliggjorde i juni en investeringsplan for perioden 2016-2020 på 2,2 mia. kr.

Med venlig hilsen

Dan M. Knudsen