Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Spørgsmål 178
Offentligt
1784826_0001.png
Europaudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
31. august 2017
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
EUU alm. del
Spørgsmål 178
Ministeren bedes redegøre for, hvordan han kan finde forskellen mellem lo-
vens ordlyd og udbetalingerne af børnepenge til EU-borgere for utilsigtet.
I svar på EUU alm. del - spørgsmål 83, 84, 109, 110 har skatteministeren re-
degjort for administrationen af børnepengeudbetalinger til EU-borgere. I den
forbindelse forsvarer skatteministeren den aktuelle praksis, hvor optjenings-
princippet ikke iagttages over for EU-borgere, endskønt denne praksis strider
mod lovens ord. Ministeren henviser i den forbindelse til, at der er tale om en
forordning samt at ”forordningers umiddelbare anvendelighed og forrang for
en utilsigtet modstridende national lovgivning er forudsat i tiltrædelsesloven”,
jf. svar på EUU alm. del - spørgsmål 109 af 31. marts 2017. I lyset af neden-
stående bedes skatteministeren uddybe, hvad der menes med ”utilsigtet”.
I februar 2014 sendte daværende skatteminister Morten Østergaard et lovfor-
slag om at ændre bemærkningerne i lov om børnefamilieydelse mv., så man i
overensstemmelse med sammenlægningsprincippet regnede perioder optjent
i andre EU-lande med, når myndighederne gjorde brug af optjeningsprincippet
i forbindelse med udlændinges ret til børne- og ungeydelse. En vedtagelse af
dette forslag ville bringe ordlyden i overensstemmelse med den administrative
praksis, som allerede var blevet ændret i sommeren 2013. Lovforslag findes
på høringsportalen her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/21616.
Lovforslaget blev imidlertid aldrig fremsat i Folketinget, da det stod klart for re-
geringen, at der ikke var flertal for et sådant lovforslag. Det erkendte den da-
værende Skatteminister Benny Engelbrecht i et brev til Folketinget i december
2014: http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/euu/bilag/196/1436675.pdf.
Ydermere pålagde et flertal i Folketinget i maj 2014 gennem et beslutningsfor-
slag regeringen at administrere optjeningsprincippet i overensstemmelse med
den af Folketinget vedtagne lovgivning. Ud fra ovenstående finder spørgeren
det ikke korrekt at betragte uoverensstemmelsen mellem dansk ret og den an-
vendte praksis som ”utilsigtet”.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på Kenneth.Kristen-
[email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Erik Christensen
formand
Kopi til udenrigsministeren
1/1