Europaudvalget samt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Dato:
21. oktober 2016
Integrationsydelsen og EU-retten
Denne note er udarbejdet til brug for et samråd i Udlændinge-, Integrations-
og Boligudvalget den 25. oktober 2016. Samrådsspørgsmålet handler om,
hvorvidt integrationsydelsen er forenelig med EU-retten.
1
Noten ser på rele-
vante delspørgsmål og EU-Domstolens retspraksis på området, samt på
hvordan loven om integrationsydelse tager højde for EU-retten.
Hvad er integrationsydelsen og hvilke EU-retlige spørgsmål rejser den?
Kun personer, der lovligt har opholdt sig i Danmark sammenlagt mindst 7 ud
af de seneste 8 år, har ret til uddannelses- og kontanthjælp. Personer, der
ikke opfylder dette opholdskrav, har ret til integrationsydelse, som er lavere.
Det gælder både udlændinge og danskere. Formålet er at gøre det mindre
attraktivt at søge asyl i Danmark og give incitament til at arbejde og blive inte-
grereret i det danske samfund. EU-borgere og danskere, der har haft job efter
hjemkomsten, er undtaget opholdskravet.
2
De EU-retlige spørgsmål, der kan rejses, handler bl.a. om:
Danskere, der har boet i et andet EU-land mere end et år, risikerer at
blive stillet dårligere (i form af en lavere ydelse) end danskere, der er
blevet hjemme. Er det i strid med EU-retten?
1
2
Samrådsspørgsmål C. UUI, Alm. Del. Samling 2016-17.
Personer, som har bestået en danskprøve, kan få et tillæg. Lov nr. 1000 af 30. august 2015 om
ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven
og forskellige andre love.
1/5