EU-note - 2016-17 - E 40: Beskatning af den digitale økonomi

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del EU-note E 40
Offentligt

Europaudvalget, Skatteudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

29. september 2017

Kontaktperson:

Julia Ballaschk (3655)

Beskatning af den digitale økonomi

–

udfordringer og løsningsforslag

Sammenfatning

På det digitale topmøde i Tallinn den 29. september 2017 vil EU’s

stats- og regeringschefer forsøge at komme nærmere på en konsen-

sus om en fælles tilgang til beskatningen af den digitale økonomi.

Tyskland, Italien, Spanien og Frankrig kæmper for en hurtig løsning og

vil gerne se en udligningsskat, der skal betales der, hvor omsætningen

genereres. Kommissionen er mere tilbageholdende og foretrækker at

inkorporere en løsning for den digitale økonomi i forslaget om en fæl-

les konsolideret selskabsskattebase (CCCTB).

Den digitale

–

eller rettere den digitaliserede økonomi - ledsages af to gene-

relle skattepolitiske udfordringer, der kort sagt er:

Hvad skal man beskatte? Og hvor skal man beskatte?

Virksomheder, der tilbyder digitale tjenesteydelser, udfordrer de nuværende

regler for ”transfer pricing”,

dvs. den interne afregning mellem virksomheder,

der tilhører den samme multinationale virksomhed. I forhold til digitale tjene-

steydelser kan det være svært for nationale skattemyndigheder at vurdere,

hvad den rette pris skal være og forhindre, at gevinster bliver overflyttet til lav-

skattelande.

1/4

EU-note - 2016-17 - E 40: Beskatning af den digitale økonomi – udfordringer og løsningsforslag

Virksomhed A har sit faste driftssted i lavskatteland A og har intellektuelle ejendoms-

rettigheder. Virksomhed B og virksomhed C er bosiddende i land B og C. De betaler

virksomhed A for brugen af de intellektuelle ejendomsrettigheder. B og C er dattersel-

skaber af A. Hvem kan vurdere, hvor høj prisen for intellektuel ejendom skal være?

I det nuværende internationale skattesystem betaler virksomheder deres skat,

hvor de er bosat, eller hvor de har deres faste driftssted. Den almengyldige

definition af, hvad et fast driftssted er, bygger imidlertid på fysisk tilstedevæ-

relse

–

f.eks. varelagerplacering - og indbefatter derfor ikke visse typer af di-

gitale virksomheder.

En abonnementstjeneste holder til i lavskatteland A. Virksomheden tilbyder filmstre-

aming til kunder i land B. Skal overskuddet beskattes i land A, hvor virksomheden har

en fysisk tilstedeværelse i form af servere, eller i land B, hvor omsætningen bliver ge-

nereret?

Nationale eksempler på forsøg på beskatning af den digitale økonomi

Frankrig arbejder på at kunne beskatte omsætningen der, hvor kunderne be-

finder sig. Et forslag går ud på at beskatte de store giganter som Facebook og

Google for båndbredden i stedet for profit. Men man ved ikke endnu, hvordan

det helt præcis skal beregnes. Derudover er der kommet flere forslag om at

overføre forurening bekæmpes tættest muligt ved kilden-princippet fra miljø-

lovgivning til skattelovgivning for den digitale økonomi. Det vil sige, at indkom-

sten skal beskattes der, hvor brugerne er (i markedsføringslandet).

I 2016

vedtog nationalforsamlingen en ”Youtube-skat”,

der skulle beskatte re-

klameindtægter fra videostreaming og indføre en højere beskatning på online-

videoer med pornografisk eller meget voldeligt indhold. Senatet har ikke ved-

taget loven endnu.

UK har i 2015 indført en skat på omdirigerede gevinster (diverted profits tax,

DTP). En skattebøde på 25 pct. skal betales for alle gevinster, der bliver om-

dirigeret til lande uden for UK.

Australien har valgt en lignende tilgang. Derudover beskattes alle digitale va-

rer og tjenesteydelser, der sælges til australske kunder af virksomheder, der

ikke befinder sig i Australien, med 10 pct.

Indien har i 2016 indført en udligningsafgift på 6 pct. på alle betalinger for on-

line-reklamer til virksomheder, der ikke holder til i Indien.

2/4

EU-note - 2016-17 - E 40: Beskatning af den digitale økonomi – udfordringer og løsningsforslag

EU og beskatningen af den digitale økonomi

I juli 2017 gav det estiske rådsformandskab startskuddet til en diskussion om

beskatningen af den digitale økonomi. Den 21. september 2017 præsente-

rede Kommissionen i en

meddelelse

tre korttidsscenarier for at løse de skatte-

mæssige udfordringer ved den digitaliserede økonomi.

I sin meddelelse og på de efterfølgende pressekonferencer gav Kommissio-

nen indirekte udtryk for, at man i EU ikke nødvendigvis vil vente på resulta-

terne fra OECD’s BEPS-handlingsplan

om beskatning af den digitale øko-

nomi.

OECD’s ekspertgruppe

vil præsentere sin foreløbige rapport til G20-fi-

nansministrene i april 2018. Den afsluttende OECD-rapport forventes først i

2020.

Kommissionens meddelelse om beskatning af den digitale økonomi

I stedet for korttidsløsninger foretrækker Kommissionen at inkorporere beskat-

ningen af digitale varer og tjenesteydelser i sit forslag om en fælles konsolide-

ret selskabsskattebase (CCCTB).

Derudover præsenterer Kommissionen tre mulige korttidsløsninger:



Udligningsskat på omsætningen i digitale virksomheder. Det betyder,

at alle online-baserede aktiviteter skal beskattes. Både dem mellem

virksomhederne (B2B) og dem mellem virksomheden og kunderne

(B2C).

Kildeskat på betalinger til udbydere af varer og tjenesteydelser solgt

online.

Afgift på omsætning fra udbydelse af onlinetjenesteydelser eller rekla-

meaktivitet.



Medlemslandenes forslag



Det estiske formandskab foreslår at ændre reglerne om det faste

driftssted for at sikre, at beskatningen finder sted der, hvor værdien

bliver genereret.



Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien foreslår en udligningsskat der,

hvor virksomheden genererer sin omsætning i stedet for der hvor virk-

somheden får overskud. Officielt har Rumænien, Bulgarien, Slove-

EU-note

om OECD’s handlingsplan om bekæmpelse af selskabsskatteundgåelse og aggressive

skatteplanlægning (Base Erosion and Profit Shifting)

3/4

EU-note - 2016-17 - E 40: Beskatning af den digitale økonomi – udfordringer og løsningsforslag

nien, Grækenland, Portugal og Østrig støttet forslaget. Ifølge uoffici-

elle kilder

støtter Litauen, Letland, Estland, Finland, Ungarn, Polen,

Slovakiet og Holland også forslaget. UK, Luxembourg, Irland, Sve-

rige, Danmark og Cypern er kritiske.

Kommissionen har kritiseret at forslaget om en udligningsskat, da det bl.a. rej-

ser spørgsmål om definitioner og dens praktiske gennemførelse. Hvordan

skal omsætningen defineres? Hvordan skal skatten opkræves? Forslaget skal

derudover være i overensstemmelse med eksisterende dobbeltbeskatningsaf-

taler og

WTO’s regelsæt.

OECD er heller ikke fortaler for en udligningsskat.

Alle skattereformer i EU kræver enstemmighed i Rådet, og det ligger i sagens

natur, at det er svært at opnå enighed mellem EU-landene. Men det er muligt

for medlemslandene at indgå et forstærket samarbejde for at presse reformer

igennem. Tidligere lignende forslag

–

f.eks. om en skat på finansielle transak-

tioner

–

har dog vist, hvor vanskeligt denne proces er.

Den videre tidsplan

Det estiske formandskab vil forsøge at opnå enighed om beskatningen af den

digitale økonomi på det næste digitale topmøde den 14.-15. december. I for-

året 2018 forventes Kommissionen at komme med et lovforslag.

Flere informationer

EU-Kommissionens ekspertgruppe om beskatningen af den digitale økonomi:



Oversigt



Afsluttende rapport (maj 2014)

Europa-Parlamentet, Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål

(TAXE 2)

–

afsluttede arbejde i august 2016



Studie for TAXE 2: Tax Challenges in the Digital Economy (juni 2016)

OECD BEPS-projekt: Addressing the Tax Challenges of the Digital Economy

(2015)

Politico.eu: ”Commission joins ’fair taxation’ bandwagon on digital industry (22. September

2017)

4/4