Europaudvalget, Skatteudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
29. september 2017
Kontaktperson:
Julia Ballaschk (3655)
Beskatning af den digitale økonomi
–
udfordringer og løsningsforslag
Sammenfatning
På det digitale topmøde i Tallinn den 29. september 2017 vil EU’s
stats- og regeringschefer forsøge at komme nærmere på en konsen-
sus om en fælles tilgang til beskatningen af den digitale økonomi.
Tyskland, Italien, Spanien og Frankrig kæmper for en hurtig løsning og
vil gerne se en udligningsskat, der skal betales der, hvor omsætningen
genereres. Kommissionen er mere tilbageholdende og foretrækker at
inkorporere en løsning for den digitale økonomi i forslaget om en fæl-
les konsolideret selskabsskattebase (CCCTB).
Den digitale
–
eller rettere den digitaliserede økonomi - ledsages af to gene-
relle skattepolitiske udfordringer, der kort sagt er:
Hvad skal man beskatte? Og hvor skal man beskatte?
Virksomheder, der tilbyder digitale tjenesteydelser, udfordrer de nuværende
regler for ”transfer pricing”,
dvs. den interne afregning mellem virksomheder,
der tilhører den samme multinationale virksomhed. I forhold til digitale tjene-
steydelser kan det være svært for nationale skattemyndigheder at vurdere,
hvad den rette pris skal være og forhindre, at gevinster bliver overflyttet til lav-
skattelande.
1/4