EU-note - 2016-17 - E 4: Hvad tænketanke tænker om Brexit

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del EU-note E 4
Offentligt

Europaudvalget, Udenrigspolitisk Nævn, Udenrigsudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Dato:

12. oktober 2016

Hvad tænketanke tænker om Brexit

Der har været travlt ved tasterne i de europæiske tænketanke, siden

briterne stemte sig ud af EU i juni. Denne note ser på nogle af de

spørgsmål, der skrives om: Hvilken form for samarbejde skal EU og

UK have i fremtiden? Hvilke konsekvenser vil Brexit få for EU? Hvad

kan vi lære af Brexit? Og hvad tænker amerikanerne og kineserne

om det hele?

Denne note gennemgår et lille udpluk af de mange, engelsksprogede analy-

ser, anbefalinger og kommentarer om Brexit fra internationale tænketanke.

Bagerst findes en oversigt over tænketankenes mission, tilhørsforhold og

finansiering. Noten er delt op i fire emner:

Modeller for fremtidige relationer mellem EU og UK

EU’s fremtid uden UK

Læren af Brexit

Brexit set udefra

1/13

EU-note - 2016-17 - E 4: Hvad tænketanke tænker om Brexit

UK’s fremtidige forhold til EU

Diskussionerne om Brexit handler meget om, hvordan samarbejdet mellem

EU og UK skal være fremover. Om der vil blive tale om et blød eller hård

Brexit

–

altså hvor tæt samarbejdet skal være.

Den EU-kritiske tænketank

Open Europe

udlægger i en

kommentar

premi-

erminister Theresa May’s tale til den konservative partikongres 2. oktober

2016. Det centrale budskab i talen var:

”Vi forlader ikke EU i dag for bare at

vende tilbage til EU-Domstolens

jurisdiktion.”

[Brexit betyder]

”et land, der ikke

længere er en del af den politiske union med overnationale institutioner, som

kan bestemme over nationale parlamenter og domstole.”

Det betyder ifølge Open Europe farvel til

EU’s

toldunion og det indre marked,

og efterlader en frihandelsaftale som den mest sandsynlige fremtidige relation

mellem UK og EU. Det er et åbent spørgsmål, hvor omfattende en sådan

aftale bliver. May annoncerede en Great Repeal Act

–

en lov som skal annul-

lere UK’s tiltrædelseslov til EU

og samtidig gøre al gældende EU-lovgivning til

britisk lov. Dermed giver May erhvervslivet den sikkerhed, de har brug for,

skriver Open Europe. Det er uafklaret, om EU-lovgivningen skal gennemgås

kritisk med henblik på at ændre/udelade noget, inden det gøres til britisk lov.

En anden uafklaret faktor er ifølge Open Europe timingen: Kan EU og UK nå

en aftale på kun to år? Til gengæld ser Open Europe et klart budskab fra May

til den skotske førsteminister Nicola Sturgeon om at stikke piben ind i forhold

til tanker om uafhængighed, idet May

sagde: ”Der er ingen opt-out for Brexit”.

Den bruxellesbaserede tænketank

Bruegel

når også i sin

analyse

frem til, at

May’s tale lægger op til et

hard Brexit

uden deltagelse i det indre marked og

med en frihandelsaftale som det mest sandsynlige mål. Bruegel vurderer, at

det vil betyde et farvel til

pass porting rights

(dvs. at internationale banker med

base i London har ret til at sælge finansielle tjenesteydelser i hele det indre

marked, fordi London er underlagt EU-lovgivning). Bruegel bemærker, at han-

del med tjenesteydelser forudsætter fælles standarder, der håndhæves af

overnationale institutioner.

Bruegel minder om, at det tog EU 7 år at forhandle frihandelsaftalen med

Canada, og at der for UK kan være behov for en overgangsordning. Et positivt

tegn i den

forbindelse er May’s planer om

Great Repeal Act,

som kan danne

basis for en interim aftale, fordi UK dermed fortsat vil leve op til EU-

lovgivningen.

2/1

EU-note - 2016-17 - E 4: Hvad tænketanke tænker om Brexit

Netop spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for en interim aftale mellem Eu

og UK, før den endelige aftale er på plads, er der mange tænketanke, der

beskæftiger sig med.

Den proeuropæiske tænketank

European Policy Centre

foreslår i et

notat,

man tager Brexit i flere faser: først en midlertidig aftale, hvor UK fortsætter

sine bidrag til EU-budgettet, indtil den nuværende flerårige finansielle ramme

udløber i 2020. UK bliver observatør i forhold til lovgivning og beslutningspro-

cessen, men får til gengæld en nødbremse i forhold til migration af EU-

borgere. Denne interim aftale skal have en udløbsdato og skal ikke kunne

fornyes. Den skal give luft til, at EU og UK i ro og mag kan forhandle en lang-

sigtet, strategisk partnerskabsaftale på plads. Denne aftale skal handle om

samarbejdet i forhold til sikkerhed, økonomi og borgere, hvoraf de to sidste er

de vanskeligste. Whitman forestiller sig, at UK får egen handelspolitik, men

forbliver del af det indre marked uden indflydelse på regler efter en norsk

model. Hvad angår fri bevægelighed argumenterer han for en ny ordning med

klare rammer og rettigheder for ophold med henblik på turisme, uddannelse,

pension og beskæftigelse. Modellen er med andre ord i kategorien

soft brexit.

Tænketanken

Bruegel

foreslår et

kontinentalt partnerskab.

Det indebærer:



kontrolleret/begrænset mobilitet for arbejdskraft



britisk bidrag til EU-budgettet



UK forbliver en del af det indre marked



et mellemstatsligt samarbejde



tæt samarbejde mellem EU og UK på udenrigs- og forsvarspolitik.

Forfatterne mener godt, man kan adskille de økonomiske friheder (for kapital,

tjenesteydelser og varer) fra den politiske (fri bevægelighed for personer).

Der opstilles et separat, mellemstatsligt Kontinentalt Partnerskabs Råd, hvor

al fremtidig indre markedlovgivning drøftes med briterne, før det besluttes af

EU-landene alene. Det giver mere indflydelse end Norge har i EØS-

samarbejdet, men mindre end EU-landene har. Der er ikke et klart bud på,

hvordan man sikrer, at UK efterlever de fælles regler, men det kunne være en

domstol som en mellemting mellem EU-Domstolen og EØS-Domstolen.

Forfatterne forudser, at modellen kan bruges til andre lande i periferien af EU:

Tyrkiet, Ukraine, Norge, Island, Tunesien og Marokko. Dermed opstår et Eu-

ropa med to cirkler

–

en indre bestående af EU, og en ydre bestående af et

antal lande i et kontinentalt partnerskab.

3/1

EU-note - 2016-17 - E 4: Hvad tænketanke tænker om Brexit

Denne model falder i kategorien

soft brexit,

som forfatterne anbefaler, fordi

det vil være i alles interesse med et stærkt partnerskab, således at Europas

stemme ikke overdøves af andre globale spillere med voksende økonomier.

Et andet

notat

fra

Open Europe

drøfter fordele og ulemper ved, at UK i en

overgangsperiode er medlem af EØS eller en EØS-lignende model, indtil man

forhandler en ny model for det fremtidige samarbejde på plads, der hverken

indebærer fri bevægelighed for arbejdskraft, eller at Storbritannien skal være

del af det indre marked uden indflydelse på lovgivningen. Fordele ved en

EØS-lignende model i en overgangsperiode:



UK vil genvende suverænitet på landbrug og fiskeri samt retlige og

indre anliggender

EU vil udgå af toldunionen og dermed selv kunne forhandle egne fri-

handelsaftaler med lande uden for EU

Det vil imødekomme det skotske ønske om at være så tæt på det eu-

ropæiske samarbejde som muligt

Det vil fjerne økonomisk usikkerhed i en overgangsperiode, mens en

langsigtet løsning forhandles

Ulemper:



UK vil ikke få begrænset fri bevægelighed



EU vil fortsat skulle bidrage til EU-budgettet



EU vil miste suverænitet i forhold til indre markedlovgivning (inkl. en

del miljø og arbejdsmiljø).



Der vil være begrænset mulighed for deregulering.

Konklusionen er, at det vil være mere sandsynligt, at UK finder en overgangs-

ordning på EØS-lignende vilkår.

Open Europe

kom i april i en

større rapport

med en række anbefalinger til et

hard brexit: UK bør forlade det indre marked og toldunionen. Som opvejning

for de økonomiske tab, det vil medføre, anbefales det at fokusere på frihan-

delsaftaler. I første omgang med EU, dernæst med andre lande.

Rapporten lægger op til at fastholde en høj grad af migration dels af hensyn til

konkurrenceevne i UK, hvor beskæftigelsen er høj, dels af hensyn til de of-

fentlige finanser og demografien med en aldrende befolkning. Der lægges dog

op til en anderledes sammensætning af migration i form af et pointbaseret

synstem i stil med det australske eller canadiske med prioritet til personer

med et jobtilbud og til velkvalificeret arbejdskraft.

4/1

EU-note - 2016-17 - E 4: Hvad tænketanke tænker om Brexit

Rapporten taler for en deregulering særligt i forhold til EU-regler på social og

beskæftigelsesområdet (f.eks. arbejdstidsdirektiv og vikardirektiv), miljø- og

klimalovgivning og finansielle tjenesteydelser. Rapporten forudser også svære

valg (f.eks. om at opgive vedvarende energi mål) i den forbindelse.

EU’s fremtid

uden UK

Hvordan

ser så EU’s fremtid ud og hvordan skal EU27 håndtere tidens store

politiske udfordringer? I dette afsnit vil først nogle overordnede forudsigelser

og anbefalinger blive gengivet, dernæst nogle specifikke knyttet til enkelte

politikområder.

På

Friends of Europe, Notre Europe

og andre EU-positive tænketanke er

svaret, 1) at de europæiske regeringsledere nu koncentrerer sig om de vigtige

udfordringer (migration, vækst og sikkerhed), og 2) at EU finder en ny fortæl-

ling om Europa, der bygger på europæiske værdier og taler til dem, der øn-

sker at EU skal spille en positiv rolle i verden.

Men hvem skal være den drivende kraft i EU? En række tænketanke behand-

ler den fremtidige magtbalance i Europa, og flere f.eks.

European Council of

Foreign Relations

når frem til, at Brexit vil forstærke tendensen med tysk

dominans i Europa.

Den pro-europæiske, britiske tænketank

Center for European Reform

(CER)

mener i et

notat

skrevet af direktøren, at nationale regeringer vil være presset

af populistiske partier og derfor vil den pragmatiske formand for Det Europæi-

ske Råd, Donald Tusk, vinde over føderaliser som Kommissionsformand

Juncker. Fremtidige traktatændringer er udelukket med udsigt til folkeafstem-

ninger i lande som Danmark, Holland og Irland. Reformer vil i stedet ske i

form af lovgivning og mellemstatslige aftaler. Vi vil derfor se et mere mellem-

statsligt EU med en svagere Kommission, hvilket vil være en risiko for hånd-

hævelse af fælles regler på det indre marked. CER forudser et mere protekti-

onistisk EU uden UK.

Drejer det sig om forskellige udfordringer har

Centre for European Policy

Studies (CEPS)

en række bud på, hvad der kommer til at ske.

Forsvar og sikkerhed

CEPS

finder i et

notat,

at konsekvenser af Brexit i forhold til EU’s fælles sik-

kerheds- og forsvarspolitik vil være begrænsede på det operationelle plan,

idet UK’s bidrag

i forvejen er begrænset. Brexit vil betyde, at det tidligere

5/1

EU-note - 2016-17 - E 4: Hvad tænketanke tænker om Brexit

fransk-britiske akse i europæisk sikkerhedspolitik vil blive afløst af en fransk-

tysk akse. I forhold til at etablere et europæisk marked for forsvarsmateriel vil

det have store konsekvenser, såfremt UK ikke forbliver en del af forsvarsindu-

stripolitikken. Modstand mod europæiske hovedkvarterer og et permanent

struktureret samarbejde vil blive svækket med UK ude af ligningen. Notatet

opfordrer til et privilegeret samarbejde med briterne på sikkerhedsområdet.

Handel med finansielle tjenesteydelser

I en andet

notat

argumenter

CEPS

for, at både EU og UK har meget at tabe

på det finansielle område, hvis UK ikke forbliver en del af det indre marked.

Handel med bankydelser, forsikringer og investeringer er reguleret gennem

forskellige love i EU, som UK er omfattet af. Udenlandske banker og investe-

ringsfirmaer kan derfor fra City i London bruge de såkaldte

passporting rights

til at udøve finansiel virksomhed i hele EU. Uden denne mulighed vil finans-

verdenen i London være underlagt regler for tredjelande. Det betyder be-

grænsninger i handelen. Kommissionen vil for nogle EU-reglers vedkommen-

de skulle vurdere, hvorvidt

UK’s regler

svarer til de europæiske. Det kan også

komme til at gælde i forhold til de i City ret så forhadte loft over bonusser.

Dermed vil UK blive sat i et dilemma: deregulering (kan globalt tiltrække han-

del) eller fortsat overensstemmelse med europæiske regler (forudsætning for

at handle på det europæisk marked).

Budget

Umiddelbart står EU til at miste en nettobidragsyder til budgettet med Brexit.

Ifølge et

notat

fra

CEPS

behøver det ikke at gå helt så galt som ved første

øjekast. F.eks. har UK en rabat, og Tyskland, Sverige, Østrig mfl. har rabatter

i forhold til den britiske rabat. Disse rabatter bortfalder, og andre nettobidrags-

ydere vil derfor automatisk komme til at betale mere og dække noget af hullet.

Forfatterne opfordrer, til at man ser Brexit som en chance til fundamentalt at

gentænke budgettets design.

3. Hvad kan vi lære af Brexit?

Den venstreorienterede tænketank

Foundation of Progressive European

Studies (FPES)

finder i en

analyse,

at årsagen til Brexit ikke skal findes i

migration, idet migranter kan være positivt for økonomien og kan fungere som

supplement til lokal arbejdskraft. Kommer der ikke billig arbejdskraft i form af

migranter, flytter virksomhederne bare ud. Årsagen skal derimod findes i

svækkelse af fagforeninger, financialisation, globalisering, herunder global

konkurrence på løn og udflytning af virksomheder. Disse faktorer har medført

stigende ulighed i UK og deraf utilfredshed bl.a. med arbejds- og levevilkår.

6/1

EU-note - 2016-17 - E 4: Hvad tænketanke tænker om Brexit

På den baggrund opfordrer FPES til en alternativ økonomisk politik i Europa,

der er baseret på et koordineret blanding af lighedsbaseret udvikling og of-

fentlige investeringer.

CEPS

argumenterer i et

notat

for, at EU ikke lider af et større demokratisk

underskud end EU’s medlemslande, og at årsagen

til stigende skepsis over

for EU snarere

skyldes EU’s manglende vilje og evne til at beskytte globalise-

ringens tabere. Mens frihandel skaber vækst, innovation og velstand, kommer

det ikke alle til gode. Nogle oplever deciderede forringende levevilkår. EU

beskytter ikke disse, bl.a. fordi EU ikke har kompetence til at føre social poli-

tik. Hvad værre er, så forhindrer EU medlemslandene i at sikre en omfordeling

af velstanden gennem EU’s krav om sparepolitik og

strukturreformer.

Samtidig anbefaler han EU at gøre briterne det klart, at de har to valgmulig-

heder: den norske model eller en frihandelsaftale efter WTO-spillereglerne på

lige fod med alle andre. Enhver særlig britisk model vil give andre lande inci-

tamenter til at forlade EU.

Det synspunkt udfordres af Thomas Wright fra

Brookings Institute,

der i et

papir

med titlen

smittefaremyten

argumenterer for, at det er urealistisk, at

Brexit risikerer

at inspirere andre lande til at følge i UK’s fodspor.

For de 19

euro-lande er de økonomiske konsekvenser ved at forlade EU og dermed

euro’en langt mere voldsomme end Brexit: udhuling af opsparinger,

bankkrak

og potentielt finansielt kollaps. Det ved de lande godt. Den italienske Fem-

stjernebevægelse har derfor trukket i land på sit ønske om en italiensk folke-

afstemning om EU-medlemskab.

Hvad angår

lande uden for euro’en,

har selv meget EU-skeptiske regeringer i

Polen og Ungarn ingen som helst planer om at forlade EU. De har for meget

at miste. Endelig pointerer han, at i et land som Sverige viser målinger efter

den britiske afstemning flertal for fortsat EU-medlemskab.

En langt større risiko er ifølge Thomas Wright manglende vækst i Europa vil

give vind i sejlene til populistiske og nationalistiske partier. Derfor ville det

være en fejl, hvis EU-landene udover at forfølge egne nationale interesser i

Brexit-forhandlingerne også går efter at straffe briterne. Det vil være unød-

vendigt, det vil forværre den økonomiske situation og forgifte relationerne

mellem UK og EU. Samtidig vil det styrke de nationalistiske og populistiske

strømninger.

7/1

EU-note - 2016-17 - E 4: Hvad tænketanke tænker om Brexit

4. Brexit set udefra

Wang Jiapei

China Institute of International Studies

opfordrer i en

artikel

Kina til at holde øje med, hvilken politik (åben, handelsorienteret eller ej) den

nye britiske regering på lidt længere sigt vil føre. Det er af stor betydning for

kinesiske investeringer om, UK forbliver i de indre marked. Desuden bør Kina

overveje en frihandelsaftale med UK på længere sigt.

I en

artikel

på

American Enterprise Institute

med titlen:

Storbritannien vil

blive Brexits store vinder,

argumenter Peter J. Wallison for, at UK vil føre en

liberal handelspolitik og bl.a. søge optagelse i NAFTA og lignende aftaler.

Han spår en substantiel deregulering i UK på det finansielle område, hvilket vil

gøre London til verdens finanscentrum frem for New York, hvor Wall Street er

underlagt amerikansk lovgivning i kølvandet på den finansielle krise (Dodd-

Frank Act). Briterne vil derudover føre en for erhvervslivet attraktiv skattepoli-

tik (de konservative har allerede annonceret selskabsskattelettelser). Som

følge heraf vil økonomien vokse, velstanden og beskæftigelsen stige. Det vil

få andre europæiske lande til at følge UK ud af EU.

Phillippe Le Corre fra

Brookings Institute

behandler i en

artikel

det fremtidi-

ge forhold mellem UK og USA, som han mener fortsat vil være stærkt, men vil

skulle genopfindes. For nye amerikanske investeringer vil der - afhængigt af,

hvorvidt UK forbliver i det indre marked eller ej - være behov for at kigge på

den anden side af kanalen til eurozonen. På den politiske arena forudser Le

Corre, at USA vil vende sig mod den fransk-tyske akse som sin primære eu-

ropæiske allierede

–

bl.a. i forhold til sikkerhedspolitik.

Om det britisk-kinesiske forhold skriver samme forfatter i en

artikel

–

også fra

Brookings

–

at Camerons forsøg på at etablere et særligt tæt forhold til Bei-

jing og sikre UK som brohoved for kinesiske investeringer i Europa. På bag-

grund af en række udtalelser fra kinesiske politikere og (statskontrollerede)

medier, konkluderer han at dette forsøg ikke vil få succes. Bl.a. fordi kinesiske

ledere afskyr usikkerhed, og fordi kinesiske interesser i EU vil dominere. Han

noterer samtidig at Kina med Brexit mister en vigtig fortaler i EU for frihandel

og modstander af protektionisme.

Venlig hilsen

Lotte Rickers Olesen (3330)

8/1

EU-note - 2016-17 - E 4: Hvad tænketanke tænker om Brexit

Baggrund om de anvendte tænketanke

Navn (hovedkvar-

ter, stiftelse)

Beskrivelse

Mission

Finansiering/

økonomisk støtte

Bruegel

(Bruxelles, 2005)

www.bruegel.org

Uafhængig, nonprofit

medlemsorganisation.

Partnerskaber med pri-

vate og offentlige stake-

holders

Nøgleord: International

økonomi

“to improve the quality

of economic policy with

open and fact-based

research, analysis and

debate. We are commit-

ted to impartiality, open-

ness and excellence”

Primært medlemskontingenter.

Medlemmer omfatter regerin-

ger i EU’s medlemsstater,

internationale virksomheder og

institutioner. Virksomhedsmed-

lemmer betaler alle det samme

beløb, statslige medlemmers

kontingenter beregnes i forhold

til landenes størrelser. For at

sikre diversitet må intet med-

lem bidrage med mere end 3%

- 5% af det årlige budget

http://www.bruegel.org/membe

rship/

Centre for European

Policy Studies, CEPS

(Bruxelles, 1983)

www.ceps.be

Stor tænketank med og

stærk researchkapacitet

på alle europæiske poli-

tikområder.

Tæt samarbejde med

Europa-Kommissionen.

“To carry out state-of-

the-art policy research

leading to solutions to

the challenges facing

Europe.”

Midler fra flere forskellige kil-

der, herunder medlemskontin-

genter, projektopgaver, fonde,

konferenceaktiviteter og salg

af publikationer. Indtægter fra

bl.a. Europa- Kommissionen,

Europa-Parlamentet, EU-

myndigheder, nationale rege-

ringer, fonde, private

http://www.ceps.be/content/ab

out-ceps

9/1

EU-note - 2016-17 - E 4: Hvad tænketanke tænker om Brexit

Navn (hovedkvar-

ter, stiftelse)

Beskrivelse

Mission

Finansiering/

økonomisk støtte

European Policy Cen-

tre, EPC

(Bruxelles, 1997)

www.epc.eu

Beskriver sig som uaf-

hængig, upartisk, non-

profit.

Har en målsætning om

at fremme europæiske

integration.

Programmer:

Europæisk politik og

institutioner

Europæisk migration og

diversitet

Europas politiske øko-

nomi

Europa i verden

Open Europe

(London, Bruxelles,

2005)

www.openeurope.org.u

Liberal og EU-kritisk.

Beskriver sig som en

politisk neutral, uaf-

hængig policy-

tænketank dedikeret til

at udforme løsninger og

dedikeret til at reformere

EU.

Beskæftiger sig primært

med UK’s forhold til EU.

“dedicated to fostering

European integration

through analysis and

debate, supporting and

challenging European

decision-makers at all

levels to make informed

decisions based on evi-

dence and analysis, and

providing a platform for

engaging partners,

stakeholders and citi-

zens in EU policy-

making and in the de-

bate about the future of

Europe”

Ca. 30 % fra europæiske fon-

de, primært EPC’s strategiske

partnere, the King Baudouin

Foundation og Compagnia di

San Paolo (ubunden).

Støtte fra EU under beviling til

”Europe for Citizens” (ubun-

den)

Ca. 30 % fra medlemskontin-

genter

Ca. 40 % fra programstøtte

http://www.epc.eu/about_finan

cing.php

Missionen er opdateret i

lyset af Brexit:

“Open Europe’s mission

is to develop the intel-

lectual framework for

Britain’s new relation-

ship with the European

Union and its trading

relations with the rest of

the world. Our work will

ensure that Government

policy and the wider

public debate about

Britain’s future is rational

and well informed.”

Udelukkende individuel, privat

støtte. OE angiver, at de - i

modsætning til de fleste andre

førende tænketanke

–

ikke

modtager støtte fra EU-

institutioner, regeringer eller

store erhvervsvirksomheder.

OE skriver videre, at dette

tillader dem at forblive absolut

uafhængige, men at det samti-

dig betyder, at OE har brug for

private bidrag.

http://openeurope.org.uk/donat

10/

EU-note - 2016-17 - E 4: Hvad tænketanke tænker om Brexit

Navn (hovedkvar-

ter, stiftelse)

Beskrivelse

Mission

Finansiering/

økonomisk støtte

Centre for European

Reform

(London, 1996)

www.cer.org.uk

Uafhængig, privat non-

profit. Beskriver sig som

pro-europæisk, men

ikke ukritisk.

Anser europæisk inte-

gration som overordnet

værende udbytterig,

men anerkender, at

Unionen på mange må-

der ikke fungerer.

En pan-europæisk insti-

tution, der primært be-

skæftiger sig med uden-

rigspolitik. Blandt stifter-

ne bl.a. Martti Ahtisaari,

Joschka Fischer.

Nøgleord: Europa og

europæisk udenrigspoli-

tik

” … devoted to making

the European Union

work better and

strengthening its role in

the world..”

Donationer fra private virk-

somheder

http://www.cer.org.uk/corporat

e-donors

European Council on

Foreign Relations

(ECFR)

(UK, 2007)

Kontorer i London,

Paris, Berlin, Madrid,

Rom, Sofia,

Warszawa.

www.ecfr.eu

Uafhængig forskning, at

tilvejebringe et sikkert

mødested for politikud-

viklere, aktivister og

intellektuelle

Startkapital fra George Soros’s

Open Society Foundations, the

Communitas Foundation,

Sigrid Rausing, Unicredit og

Fride

Organisationer, regeringer,

erhvervslivet, private. Donatio-

ner kan målrettes enkelte dele

af institutionens aktiviteter

http://www.ecfr.eu/about/donor

11/

EU-note - 2016-17 - E 4: Hvad tænketanke tænker om Brexit

Navn (hovedkvar-

ter, stiftelse)

Beskrivelse

Mission

Finansiering/

økonomisk støtte

Foundation for Euro-

pean Progressive

Studies (FEPS)

(Bruxelles, 2008)

www.feps-europe.eu

Beskriver sig som ene-

ste progressive, politiske

tænketank på europæ-

isk niveau. FEPS har

tæt samarbejde med

socialdemokratiske or-

ganisationer og nationa-

le fonde. Beskriver sig

som tæt på, men uaf-

hængig af De Europæi-

ske Socialdemokrater,

PES.

Nøgleord: Socialdemo-

krati, socialisme, ar-

bejdsmarked

Søger at adressere de

udfordringer, Europa

står over for i dag

Co-finansieres af Europa-

Parlamentet, hvilket betyder, at

85 % af FEPS årlige budget

kommer som tilskud fra EP. 15

% af budgettet skal komme fra

egne ressourcer. Midlerne er

primært bragt ind af medlem-

mer og FEPS-partnere, som

støtter aktiviteter. I øjeblikket

modtager FEPS ikke nogen

form for medlemskontingent

fra sine medlemmer

http://www.feps-

europe.eu/en/about-feps

Friends of Europe

(Bruxelles, 1999)

www.friendsofeurope.o

Pro-EU, beskriver sig

dog som en af de tæn-

ketanke, der er mest

kritiske over for EU-

institutionerne.

Er en del af

Europe’s

World Group, en allian-

ce, der også dækker

tidsskriftet Europe’s

World

Indtager hverken natio-

nale, religiøse, politiske,

erhvervsmæssige eller

NGO-synspunkter.

Nøgleord: Future, glob-

al, security smarter,

greener.

Shaping global change

as an independent think

tank for lively policy

reflection and debate,

producing concrete rec-

ommendations to tackle

the evolving challenges

of our times

Medlemskontingenter, bevillin-

ger fra institutioner, regeringer

og støtte til events, rapporter

eller strukturel støtte

http://www.friendsofeurope.org

/financing/

12/

EU-note - 2016-17 - E 4: Hvad tænketanke tænker om Brexit

Navn (hovedkvar-

ter, stiftelse)

Beskrivelse

Mission

Finansiering/

økonomisk støtte

Notre Europe -

Jacques Delors Insti-

tute

(Paris, Berlin, 1996)

www.delorsinstitute.eu

Pro-EU. Beskriver sig

som uafhængig af parti-

politisk indflydelse og

økonomiske interesser.

Arbejdet er inspireret af

Jacques Delors’ arbejde

og tanker om EU.

Nøgleord:

European Union and

citizens, Competition,

cooperation and solidari-

At udarbejde analyser

og policy-forslag rettet

mod europæiske beslut-

ningstagere og en bre-

dere offentlighed samt

at bidrage til debatten

om Den Europæiske

Union

Offentlig og privat støtte fra

flere EU-lande. Så vidt muligt

flerårlige partnerskaber, men

også støtte per projekt, især

via udbud. Partneres aktiviteter

skal korrespondere med insti-

tuttets værdier, formål og mis-

sion.

Ad hoc støtte koblet til co-

finansiering af specifikke re-

searchprogrammer

http://www.delorsinstitute.eu/0

11-349-Our-ressources.html

Private, fonde, erhvervslivet,

offentlige myndigheder i USA

og andre lande. Såvel støtte til

specifikke projekter som gaver

og ”ubunden” støtte.

http://www.brookings.edu/supp

ort-brookings/our-funding

Brookings Institution

(USA, 1916)

www.brookings.edu

Beskriver sig som non-

profit, uafhængig og

upartisk. Anses for libe-

ral.

At forestå uafhængig

forskning af høj kvalitet

og på den baggrund

give innovative og prak-

tiske anbefalinger med

henblik på

- at styrke det amerikan-

ske demokrati

- at tilvejebringe økono-

misk og social trivsel,

sikkerhed og muligheder

for alle amerikanere

- at skabe et mere

åbent, sikkert, frem-

gangsrigt og samarbej-

dende internationalt

system

13/