EU-note - 2016-17 - E 38: EU-note om britisk udspil om Nordirland

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del EU-note E 38
Offentligt

Europaudvalget

EU-konsulenten

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

7. september 2017

Kontaktperson:

Lotte Rickers Olesen

Lokal nr: 3330

Britisk udspil om Nordirland

Sammenfatning

Den britiske regerings positionspapir om Nordirland søger at fastholde

status quo, når UK forlader EU: Fredsaftalen skal respekteres, freds-

processen fortsætte, og EU skal blive ved med at finansiere fredspro-

grammer. Der skal fortsat ikke være grænsekontrol, når varer og per-

soner passerer grænsen mellem Irland og Nordirland. Den irske rege-

ring og EU deler langt hen ad vejen målsætningerne. Spørgsmålet er,

hvordan man når disse mål.

Den 16. august 2017 offentliggjorde den britiske regering sit positionspapir om

Nordirland og Irland.

Storbritannien ønsker at:



respektere fredsaftalen om Nordirland fra 1998 (langfredagsaftalen)

undgå grænsekontrol i Nordirland

holde fast i Common Travel Area, som er en slags miniSchengen mel-

lem UK og Irland uden grænsekontrol, hvor de to landes borgere frit

kan bosætte sig og søge arbejde i de to lande

fastholde samarbejde mellem både Nordirland og Irland og mellem UK

og Irland, bl.a. om energi.

HM Government: Northern Ireland and Ireland. Position Paper:

https://www.gov.uk/govern-

ment/publications/northern-ireland-and-ireland-a-position-paper

1/5

EU-note - 2016-17 - E 38: EU-note om britisk udspil om Nordirland

Disse målsætninger deles af den irske regering.

Også EU deler langt hen ad

vejen disse målsætninger, hvilket ses i Rådets forhandlingsdirektiver til Kom-

missionen og i Kommissionens nye positionspapir. Her nævnes målet om at

anerkende den særlige situation i Nordirland, at undgå en fysisk grænse og at

respektere langfredagsaftalen og eksisterende bilaterale aftaler mellem UK og

Irland (som f.eks. Common Travel Area).

Hvorfor er Nordirland et problem i Brexit-forhandlingerne?

Det politiske klima i Nordirland er følsomt på grund af spændinger mellem be-

folkningsgrupper i Nordirland, der gennem mange år kom til udtryk gennem

vold og uroligheder

–

ikke mindst på selve grænsen mellem Irland og Nordir-

land. De to befolkningsgrupper er unionisterne (protestanter, der også kaldes

loyalister, fordi de ønsker at forblive i UK) og republikanerne (katolikker, natio-

nalister, hvoraf nogle ønsker forening med Irland),

Langfredagsaftalen tilvejebragte i 1998 fred ved at sikre selvstyre i Nordirland,

hvor magten er delt mellem nationalisterne og unionisterne med henblik på at

få de to parter til at samarbejde. Langfredagsaftalen indeholder også forplig-

telser til samarbejde mellem både Nordirland og Irland og mellem Irland og

Storbritannien. Samarbejdet mellem Irland og Nordirland er også forankret i

EU-lovgivning.

En synlig grænse mellem de to dele af den irske ø vil være forbundet med en

risiko for fornyede uroligheder. Derfor ønsker briterne den højst mulige grad af

kontinuitet i Nordirland.

EU har ifølge den britiske regering spillet en vigtig rolle i fredsprocessen med

at skabe forsoning og fremskridt

–

bl.a. ved ar finansiere INTERREG og

PEACE-programmerne

gennem EU’s regionale udviklingsfond.

PEACE finan-

sierer bl.a. uddannelse og projekter, der skal styrke lokale relationer på tværs

af grænsen.

Nordirland er en del af UK.

Langfredagsaftalen etable-

rede et begrænset selv-

styre i Nordirland. Det

nordirske parlament har

selvstyrekompetence på

bl.a. kultur, industri, uddan-

nelse, transport, politi, ju-

stits, miljø, sundhed, øko-

nomi, landbrug og fiskeri.

Ireland and the negotiations on the UK’s withdrawal from the European Union.Der

er, siden rap-

porten udkom i maj 2017, dannet en ny regering i juni, da den irske premierminister trådte til-

bage. Det er imidlertid samme parti, der har regeringsmagten i Irland.

Guiding Pinciples transmitted to EU27 for the Dialogue on Ireland/Northern Ireland,

6. Septem-

ber 2017. Guidelines following the United

Kingdom’s notification under article 50 TEU.

29.

April 2017 og Directives for the negotiation of an agreement with the United Kingdom setting

out the arrangements for its withdrawal from the European Union, 22. Maj 2017. Begge kan

findes

her.

Se mere om PEACE

her.

2/5

EU-note - 2016-17 - E 38: EU-note om britisk udspil om Nordirland

Det britiske udspil

Det britiske udspil indeholder følgende elementer:

PEACE-programmet

UK ønsker, at EU og UK fortsat skal finansiere PEACE-programmet, indtil det

udløber i 2020. Der er i alt er afsat 270 mio. euro i perioden ud 2014-2020

(EU’s

flerårige budgetperiode). Udspillet går ikke i detaljer med, hvordan finansierin-

gen skal foregå efter UK er trådt ud af EU i marts 2019, herunder hvorvidt UK

fortsat skal bidrage til EU’s

budget

frem til 2020. Det er tydeligt, at den britiske

regering ikke ønsker at gå ind i diskussionen om det finansielle mellemværende

i dette papir. UK mener, at parterne skal undersøge mulighederne for et frem-

tidigt fredsprogram efter 2020.

Fri bevægelighed for personer - Common Travel Area

Den britiske regering ønsker at opretholde den grænseløse zone mellem UK,

Irland, Isle of Man og kanaløerne. Common Travel Area indebærer en ret for

britiske og irske borgere til at bosætte sig, arbejde uden tilladelse samt til at

studere og modtage sociale ydelser i de to lande. Common Travel Area inde-

bærer også samarbejde om kontrol med de ydre grænser.

Papiret nævner ikke eksplicit en ret for personer, der hverken er britiske eller

irske statsborgere til at bevæge sig frit over grænsen. Udfordringen er naturlig-

vis, at EU-borgere kan udnytte den frie bevægelighed i EU og rejse via Irland

og f.eks. Nordirland ind i det øvrige UK.

Den britiske regering anfører hertil, at migrationskontrol ikke nødvendigvis be-

høver at foregå på grænsen. Myndighederne kan styre migrationen til UK på

andre måder ved at begrænse adgangen til arbejdsmarkedet og til sociale ydel-

ser. Der er indført britisk lovgivning, der pålægger udlejere og arbejdsgivere at

kontrollere lovligt ophold og fjerne muligheden for at få kørekort og bankkonto

uden lovlige ophold.

Dermed mener den britiske regering, at den vil kunne

styre migrationen

–

samtidig med, at Irland opretholder sine EU-retlige forplig-

telser til fri bevægelighed, og UK og Irland opretholder fri bevægelighed imel-

lem sig.

Fri bevægelighed for varer

–

regler for fødevarer

Nordirland er afhængig af at kunne handle med både Storbritannien og Irland.

Fødevaresektoren er et eksempel på integration mellem de to dele af den irske

ø, hvor 10.000 køer passerer den åbne grænse fra Irland til Nordirland om

Immigration Act 2016.

3/5

EU-note - 2016-17 - E 38: EU-note om britisk udspil om Nordirland

ugen, mens en fjerdedel af den nordirske mælk drikkes syd for grænsen. I dag

gælder EU’s regler

for det, man kalder sanitære og phytosanitære regler på

begge sider af grænsen. Dette regelsæt skal sikre europæiske forbrugere mod

farlige fødevarer og minimere risikoen for, at besætninger i EU smittes med

farlige vira fra dyr fra lande uden for EU. Hvis reglerne er forskellige på hver sin

side af grænsen, opstår behovet for kontrol.

Det britiske positionspapir foreslår, at krav til kontrol ikke skal være så skrappe

som ved fødevarehandel med andre tredjelande. Papiret

henviser til EU’s

aftale

med Schweiz om et fælles veterinært område, der betyder, at fødevarer ikke

skal tjekkes ved grænsen. Papiret lægger op til det, man kalder

regulatory

equivalence.

Det vil sige, at EU og UK bliver enige om at nå samme standarder

for fødevaresikkerhed m.m., men efterlader fleksibilitet med hensyn til meto-

den.

Fri bevægelighed for varer

–

regler for told

Dertil

kommer spørgsmålet om told. UK ønsker at forlade EU’s toldunion for at

kunne forhandle egne frihandelsaftaler med resten af verden. Det vil skabe et

behov for at foretage kontrol og toldprocedurer ved grænsen. Den britiske re-

gering henviser til et særskilt positionspapir om et fremtidigt toldsamarbejde.

Her skitseres to muligheder:

1) Et strømlinet toldsamarbejde, hvor forenklede procedurer og ny teknologi

skal opveje den øgede mængde administration som følge af at stå uden for

toldunionen.

2) Et nyt toldpartnerskab

med EU, hvor UK tilpasser sine importregler til EU’s,

når det gælder varer, der ankommer til EU via UK.

Se mere om dette positionspapir i denne

EU-note.

I positionspapiret om Nord-

irland gentages disse forslag og suppleres med et tredje:

Meget af handlen mellem Irland og Nordirland sker mellem små- og mikrovirk-

somheder og kan ifølge den britiske regering ikke betegnes som økonomisk

signifikant for international handel. Det er derimod lokal handel på et lokalt mar-

ked. Derfor lægger den britiske regering op til, at denne type handel mellem

mindre virksomheder på tværs af den irske grænse undtages fra nye toldpro-

cedurer.

Den britiske regering understreger, at den er imod at indføre en toldgrænse

mellem Nordirland og resten af UK.

Positionspapiret behandler ikke berører spørgsmålet om fri bevægelighed for

tjenesteydelser.

4/5

EU-note - 2016-17 - E 38: EU-note om britisk udspil om Nordirland

Energi

Den britiske regering berører til sidst energi som et særlig vigtigt eksempel på

samarbejde mellem Irland og Nordirland. Der er et fælles marked for elektricitet,

hvor energiproducenter på den irske ø konkurrerer på et frit marked. Også han-

del med gas mellem UK og Irland understreges. Igen her ønsker briterne at

bevare status quo.

Andre elementer

Ifølge langfredagsaftalen kan borgere fra Nordirland selv vælge, om de øn-

sker irsk eller britisk statsborgerskab

–

eller begge dele. Såvel UK som EU og

Irland lægger op til, at valgmuligheden skal bestå. Dermed vil borgere i Nord-

irland efter Brexit fortsat kunne være EU-borgere.

Desuden fastslår fredsaftalen, at Nordirland gennem en folkeafstemning kan

beslutte at løsrive sig fra UK for at slutte sig til Irland i stedet. Den irske rege-

ring har lagt vægt på at få EU til at anerkende, at Nordirland i så fald automa-

tisk vil være en del af EU og ikke først skal igennem optagelsesforhandlinger

(som f.eks. Skotland ville skulle). Dette har EU bekræftet.

Den britiske rege-

ring berører ikke eksplicit dette spørgsmål, men tilkendegiver, at den vil re-

spektere langfredagsaftalen.

Afslutning

Der er trods enighed om målsætningerne fortsat mange uafklarede elementer.

Det skyldes bl.a., at de forskellige positionspapirer ikke går i detaljer med løs-

ningsforslag. Kommissionen gør klart i sit positionspapir, at det er briternes an-

svar at fremkomme med løsningsforslag. Et emne som tjenesteydelser ikke i

det britiske papirer. En anden årsag til de uafklarede elementer er, at flere

spørgsmål hænger sammen med den endnu uafklarede fremtidige relation mel-

lem UK og EU, herunder:



Behov for grænsekontrol hænger sammen med fremtidigt toldsamar-

bejde og frihandelsaftaler mellem UK og EU

Behov for grænsekontrol hænger sammen med fremtidigt samarbejde

om sanitære og phytosanitære emner.

Finansieringen af PEACE-programmet hænger ifølge Kommissionen

sammen med det finansielle mellemværende og UK’s eventuelle frem-

tidige bidrag til EU-budgettet.

Erklæring fra Det Europæiske Råd, 29. april 2017

5/5