EU-note - 2016-17 - E 34: Brexit: Konsekvenser for landbrug og fødevareindustrien i UK

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del EU-note E 34
Offentligt

Europaudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget

EU-konsulenterne

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

19. juni 2017

Kontaktperson:

Julia Ballaschk (3655)

Brexit: Konsekvenser for landbrug og fødevareindustrien i UK

Sammenfatning

EU’s fælles landbrugspolitik har spillet en vigtig rolle i reguleringen

og finan-

sieringen af den britiske landbrugs- og fødevareindustri.

Med UK’s

udtrædel-

sen af EU bortfalder landbrugsstøtten til landmænd og til struktursvage

regioner. Samtidig åbner Brexit også muligheder i forhold til deregulering og

afbureaukratisering.

Derudover er EU leverandør af udenlandsk arbejdskraft til UK og har forhand-

let stor set alle frihandelsaftaler, der danner grundlag for eksport- og import af

landbrugsvarer. UK skal derfor i sin kommende migrationspolitik tage særligt

hensyn til landbrugssektorens behov og forhandle en frihandelsaftale på plads

med EU. Derudover vil WTO komme til at spille en betydeligt større rolle i den

fremtidige britiske landbrugspolitik.

Storbritanniens udtrædelse af EU har sat et større udredningsarbejde i gang i

det britiske Underhus og Overhus. Både Overhusets og Underhuset Euro-

paudvalg såvel som fagudvalg holder eksperthøringer og udgiver en række

rapporter om forskellige aspekter af Brexit. I starten af maj har Overhusets

1/6

EU-note - 2016-17 - E 34: Brexit: Konsekvenser for landbrug og fødevareindustrien i UK

Europaudvalg offentliggjort en stor rapport om Brexits betydning for den briti-

ske landbrugs- og fødevareindustri.

Rapporten er baseret på en række hørin-

ger af eksperter og repræsentanter af landbrugs- og fødevareindustrien.

Den foreliggende EU-note sammenfatter de vigtigste konklusioner af

rapporten i forhold til Brexits betydning for landbrugsstøtten, arbejdskraft og

udsigter til handel.

EU’s

fælles landbrugspolitik og UK

Den fælles landbrugspolitik har gennem regulering og finansiel støtte spillet

en fundamental rolle for den britiske landbrugspolitik, siden UK blev medlem

af det daværende EF. Mens mange britiske landmænd i især yderområderne

er økonomisk afhængige af landbrugsstøtten, har landbrugs- og fødevarein-

dustrien tit kritiseret den fælles landbrugspolitik for at pålægge for mange bu-

reaukratiske byrder og for at være for ufleksibel.

House of Lords, European Union Committee: ”Brexit: agriculture” HL Paper 169.

Rapporten kan

downloades

her

2/6

EU-note - 2016-17 - E 34: Brexit: Konsekvenser for landbrug og fødevareindustrien i UK

UK uden landbrugsstøtte: perspektiver

Det britiske Overhus mener, at Brexit er en mulighed for regeringen for at eva-

luere ikke kun størrelsen på landbrugsstøtten, men også formålene og struk-

turen. Overhuset foreslår, et der oprettes enklere systemer, der støtter land-

lige områder, innovation og teknologi (søjle 2) frem for at yde direkte støtte til

landmændene (søjle 1).

Internationale begrænsninger

Der kunne dog opstå vanskeligheder i forhold

til UK’s medlemskab i WTO,

WTO begrænser nationale landbrugsstøttemekanismer. UK er stadig omfattet

af EU’s

gule boks og det såkaldte aggregerede mål for støtte, der fastlægger

den maksimale mængde af nationale støttemekanismer.

Efter udtrædelsen er UK nødt til at forhandle egne nationale landbrugsstøtte-

mekanismer med WTO og alle WTO-medlemslande. Overhuset vurderer, at

den grønne boks ikke vil kunne dække alle nationale støtteformer, og at det er

uklart, om UK kan

få en andel af EU’s

tidligere AMS. Mens UK har mulighed

for at forhandle støtte gennem de minimis-bestemmelserne, er der uenighed

om, hvorvidt det nuværende støtteniveau kan opretholdes.

Wales, Skotland og Nordirland

Der er stor forskel i UK på, hvor afhængige

landmændene er af EU’s land-

brugsstøtte.

F.eks. udgør EU’s landbrugsstøtte 87 pct. af landmændenes

samlede indkomst i Nordirland (se grafik 1). Overhuset vurderer, at der både

3/6

EU-note - 2016-17 - E 34: Brexit: Konsekvenser for landbrug og fødevareindustrien i UK

er brug for en overgangsperiode for landmændene og for et tæt samarbejde

mellem de nationale regeringer om fordelingen af fremtidige støttemidler.

UK uden EU-regulering på landbrugsområdet

Ifølge Overhuset er Brexit en vigtig mulighed for at erstatte elementer af EU’s

landbrugspolitik, der er bureaukratiske, ineffektive eller ikke passer til UK’s

behov. Overhusets rapport nævner bl.a.

EU’s regler om flere afgrøder,

som

også er blevet kritiseret af danske landmænd og den danske landbrugsindu-

stri. Derudover er Brexit en mulighed for at skifte til en mere risikobaseret til-

gang på pesticidområdet frem for EU’s præventive

tilgang.

Derimod ønsker hverken landbrugsindustrien eller miljøorganisationer, at UK

ændrer reglerne på dyrevelfærdsområdet.

Briternes mulighed for at ændre reglerne på landbrugsområdet er dog be-

grænset af indholdet af en fremtidig handelsaftale med EU. For at få adgang

til det europæiske marked vil UK være nødt til at bringe britiske standarder og

regler i overensstemmelse med EU-reglerne. Hvor stort råderummet for natio-

nale særregler reelt bliver, er derfor uvist.

Arbejdskraft i landbrugssektoren efter Brexit

UK’s landbrugs-

og fødevareindustri er i høj grad afhængig af arbejdskraft fra

resten af EU. Det skyldes bl.a. den demografiske udvikling og problemer med

4/6

EU-note - 2016-17 - E 34: Brexit: Konsekvenser for landbrug og fødevareindustrien i UK

at rekruttere britisk arbejdskraft, der er villig til at arbejde under de delvis

hårde vilkår i landbrugs- og fødevareindustrien.

Industrien lægger derfor stor vægt på, at regeringen prioriterer at afklare,

hvilke rettigheder EU-migranter vil have i forbindelse med at arbejde og bo i

UK. Ifølge rapporten oplever den britiske landbrugsindustri allerede presset i

forbindelse med rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft på grund af det fal-

dende pund og voksende usikkerhed.

Fremtidig migrationspolitik

Rapporten fremhæver, at især land- og fødevareindustrien er stærkt af-

hængige af arbejdskraft, der bliver betragtet som ufaglært i forbindelse med

visumsansøgninger. Derfor ønsker industrien, at der indføres et system, der

skelner mellem stillinger, der er svært at besætte, frem for et system, der fo-

kuserer på traditionelle uddannelserne.

Ifølge rapporten skal en fremtidig migrationspolitik derudover fokusere på

både sæsonbestemte og permanente arbejdstilladelser for at sikre overlevel-

sen af den britiske landbrugs- og fødevareindustri.

International handel efter Brexit

EU står for 80 pct. af den samlede britiske landbrugseksport. Over 90 pct. af

handlen med tredjelande foregår gennem EU-frihandelsaftaler.

En frihandelsaftale med EU

Overhuset forventer, at UK som nettoimportør vil stå i en stærkt i forhandlin-

gerne om en aftale vedrørende landbrugsprodukter. At opnå toldfri handel

med EU skulle derfor have højeste prioritet for regeringen. Overhuset frem-

hæver derudover, at det er vigtigt at opnå mest muligt harmonisering i forhold

til standarder for at undgå dyre og langvarige godkendelsesprocedurer.

Især i forhold til handlen mellem Irland og Nordirland er det vigtigt at forhindre

genindførslen af grænsekontrol eller told, da det kunne føre til grænsesmug-

leri.

Flere informationer om landbrugsindustriens vanskeligheder med at rekruttere arbejdskraft kan

findes i Underhusets Miljø-, Fødevare-

og Landbrugsudvalgets rapport ”Feeding the nation:

labour constraints” (april 2017), som kan downloades

her.

Underhuset har udgivet en udførlig analyse af Brexits betydning for de fremtidige handelsrelatio-

ner. Analysen kan downloades

her

5/6

EU-note - 2016-17 - E 34: Brexit: Konsekvenser for landbrug og fødevareindustrien i UK

UK og WTO

Hvis UK og EU ikke når at forhandle en frihandelsaftale,

gælder WTO’s almin-

delige handelsregler for UK. Som beskrevet ovenfor vil UK være nødt til bl.a.

at forhandle sine egne nationale landbrugsstøttemekanismer med WTO. Til

gengæld vil UK kunne

forhandle sine egne toldsatser. EU’s toldsatser er rela-

tivt høje

–

f.eks. er tolden på mejeriprodukter i gennemsnit på 54 pct. UK har

teoretisk mulighed for at sænke toldsatserne og dermed reducere priser for

konsumenterne.

Lavere toldsatser vil til gengæld kunne presse den britiske landbrugs- og fø-

devareindustri.

Nye markeder

Brexit kan også være en chance for UK at åbne nye markeder eller udnytte

det britiske marked bedre. Som EU-medlem har UK præferenceaftaler med

en række tredjelande, og Overhuset tvivler på, at disse aftaler kan oprethol-

des. Det burde derfor være en prioritet for regeringen at forhandle, at disse af-

taler kan opretholdes som overgangsordning.

Der er en vis bekymring fra landbrugsindustrien og fra konsumenternes side

over, at en åbning af det britiske marked kan føre til en tilstrømning af billige

produkter, der kan forværre konkurrencevilkårene for industrien eller presse

regeringen til at sænke britiske kvalitetsstandarder.

Overhuset vurderer derfor, at regeringens ønske om at etablere UK som en

global leder på frihandelsområdet, kan være vanskeligt at bringe i overens-

stemmelse med britiske kvalitetsstandarder.

Den Walisiske Nationalforsamling har undersøgt,

hvad WTO’s handelsbetingelser ville betyde

for Wales. Rapporten kan downloades

her.

6/6