Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del EU-note E 29
Offentligt
1758101_0001.png
Europaudvalget
EU-konsulenten
Offentlig
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
17. maj 2017
Kontaktperson:
Morten Knudsen (3695)
Baggrundsnote om debat om EU’s fremtid
EU-kommissær Margrethe Vestager besøger Europaudvalget den 19. maj.
Hun vil her bl.a. tale om den debat, som Kommissionen har sat i gang om
EU’s fremtid.
EU-Kommissionen åbnede diskussionen den 1. marts 2017 med offentliggø-
relsen af et debatoplæg om, hvordan EU skal se ud i år 2025
1
. Formålet med
debatoplægget er at sætte gang i en bred debat om, hvordan EU efter Brexit
skal håndtere en række af tidens største udfordringer såsom migrationspres,
terrortrusler, sikkerhedstruslen fra Rusland, eftervirkninger af finanskrisen og
manglende borgertillid. Det er samtidig Kommissionens oplæg til EU-landenes
stats-
og regeringschefers diskussion om EU’s fremtid, som efter planen skal
afsluttes på Det Europæiske Råds møde den 14.-15. december 2017.
Kommissionen oversendte officielt oplægget til de 27 EU-landes stats- og re-
geringschefer allerede den 25. marts i Rom i forbindelse med fejringen af
Romtraktatens 60 års jubilæum, hvor de 27 EU-lande kvitterede med vedta-
gelsen af
en højtidelig erklæring om EU’s fremtid
(Romerklæringen).
1
Debatoplægget blev udsendt i en hvidbog om EU’s
fremtid den 1. marts 2017
–
Kom(2017)2025.
1/5
 EU-note - 2016-17 - E 29: Baggrundsnote om debat om EU’s fremtid
1758101_0002.png
Siden har Kommissionen sat
yderligere gang i debatten om EU’s fremtid med
udsendelsen af to særlige refleksionspapirer om, hvad EU kan gøre for at ud-
vikle den sociale dimension og for at styre globaliseringen i overensstem-
melse med EU-landenes fælles interesser og værdier.
Kommissionen planlægger at udsende tre refleksionspapirer mere i løbet af
foråret om henholdsvis:
ØMU’ens fremtid
(31. maj), fremtidens EU-forsvar (7.
juni)
og EU’s fremtidige finansiering
(28. juni).
I. Hvidbogen
Kommissionen opstiller i hvidbogen fem forskellige fremtidsscenarier for, hvad
EU skal være for et samarbejde i år 2025.
1)
2)
3)
4)
5)
Uændret kurs
Frihandelssamarbejde
EU i flere hastigheder
Mindre men mere effektivt
Meget mere sammen
Scenarierne spænder vidt. I den ene ende af skalaen fortsætter EU ad den
nuværende reformkurs, som er sat af Det Europæiske Råd i Bratislavaerklæ-
ringen fra september 2016 og Junckerkommissionens tiltrædelsesprogram
”En ny start for Europa”.
Andre muligheder er at reducere EU til et rent frihandelssamarbejde eller give
bedre plads til, at integrationsvillige lande kan gå foran og udvikle EU-samar-
bejdet i flere hastigheder.
I den anden ende af skalaen opstiller Kommissionen to forskellige scenarier,
hvor EU enten samarbejder på færre områder, men til gengæld udstyres med
stærkere beslutningsevne og håndhævelsesbeføjelser på disse områder, eller
EU går videre end nogensinde på alle samarbejdsområder.
Hvert af de fem scenarier ser på, hvordan EU kan udvikle sig inden for fem
centrale politikområder, nemlig det indre marked og handel, den økonomisk
monetære union, migration og sikkerhed, fælles udenrigs- og forsvarspolitik
og EU’s finansiering
2
.
2
For en mere detaljeret gennemgang af de fem scenarier henvises til EU-note nr. 22 af 13. marts
2017
.
2/5
 EU-note - 2016-17 - E 29: Baggrundsnote om debat om EU’s fremtid
1758101_0003.png
II. Refleksionspapirer
om EU’s fremtid
Udvikling af EU’s
sociale dimension
Det første refleksionspapir
om EU’s fremtidige
sociale dimension udsendte
Kommissionen den 26. april. Refleksionspapiret opstiller tre mulige scenarier
for,
hvordan EU’s social dimension skal se ud
i 2025, som går i vidt forskellige
retninger:
1)
EU’s sociale dimension
begrænses til kun at omfatte fri bevægelig-
hed.
EU-landene har her fuldt ansvar for uddannelse og kultur og sørger for
en rimelig fordeling mellem borgerne ved hjælp af skatten og velfærdssyste-
met. EU-lovgivning om beskyttelse af arbejdstagere, deres helbred og sikker-
hed, mv. skrottes.
2)
Forstærket samarbejde på det sociale område.
Grupper af EU-lande
kan gøre brug af den eksisterende mulighed for at etablere forstærket samar-
bejde om f.eks. arbejdsmarkedet, konkurrenceevne, erhvervsklima, offentlig
forvaltning eller visse aspekter af skattepolitikken.
3)
EU-27 går sammen om at uddybe den sociale dimension
i hele EU bl.a.
ved at justere på den nuværende kompetencefordeling mellem EU og med-
lemsstaterne. EU skal her f.eks. kunne vedtage bindende bechmarks, som
kan sikre effektive beskæftigelsespolitikker, undervisnings- og sundhedssy-
stemer og velfærdssystemer. Lovgivningen kunne på udvalgte områder sikre
en fuld harmonisering af borgernes rettigheder i hele EU.
Refleksionspapir om styring af globaliseringen
Kommissionen udsendte den 10. maj det andet refleksionspapir, som handler
om styringen af globaliseringen. Kommissionen opstiller ikke forskellige optio-
ner ligesom i hvidbogen og refleksionspapiret om den sociale dimension.
Kommissionen taler i dette refleksionspapir for, at EU fortsat skal fremme en
multilateral regelbaseret verdensorden, hvis man skal gøre sig håb om at
styre globaliseringen. Globaliseringen er ifølge Kommissionen gavnlig, når
den styres korrekt. De eksisterende internationale regler er dog lang fra at
være fuldstændige. Der mangler regler inden for den digitale økonomi og på
3/5
 EU-note - 2016-17 - E 29: Baggrundsnote om debat om EU’s fremtid
1758101_0004.png
andre vigtige områder. F.eks. bør EU presse på for at få indført nye regler,
som kan forbedre beskyttelsen mod skatteunddragelse, korruption, udvinding
af ressourcer, skadelig statsstøtte, ulovlige finansielle strømme eller social
dumping.
Derudover bør EU fortsat udvikle en afbalanceret, regelbaseret og progressiv
dagsorden for handel og investeringer, som åbner markeder, men samtidig
styrker den globale styring inden for områder som menneskerettigheder, ar-
bejdsvilkår, fødevaresikkerhed, folkesundhed, miljøbeskyttelse og dyrevel-
færd.
Ifølge Kommissionen begynder styringen af globaliseringen dog på den euro-
pæiske hjemmebane, hvor EU-landene skal fordele globaliseringens fordele
mere ligeligt. Der er f.eks. brug uddannelse af høj kvalitet som i Finland og
Estland og aktive arbejdsmarkedspolitikker og effektive fordelingspolitikker,
som sikrer social samhørighed og bidrager til bekæmpelsen af social udstø-
delse som i Danmark og Sverige.
III. Reaktionerne på Kommissionens hvidbog
Især et af scenarierne i Kommissionens hvidbog har afstedkommet kommen-
tarer fra en række EU-lande. Det er den gamle ide om et EU i flere hastighe-
der, som tillader grupper af EU-lande at gå foran de øvrige lande og etablere
et forstærket samarbejde inden for bestemte områder. Ideen har dog altid delt
EU-landene, fordi den lægger op til en inddeling af landene i a- og b-hold.
Selv om forstærket samarbejde har været en mulighed siden 1999, har det
kun været benyttet to gange.
Stats- og regeringscheferne fra Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien støtter
et EU i flere hastigheder. Det var i hvert fald meldingen, da de fire landes le-
dere mødtes på minitopmødet i Versailles den 6. marts. Også Beneluxlan-
dene har tilkendegivet, at de ikke er afvisende over for denne ide, men at de
foretrækker, at EU-landene bevæger sig fremad i takt med fokus på det indre
marked, den social dimension og en stærk og konkurrencedygtig eurozone.
Til gengæld afviser de fire Visegradlande Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet
blankt ideen om et EU i flere hastigheder, som de mener vil føre til europæisk
disintegration. De fire lande advarer mod forslaget i en fælles erklæring fra
den 2. marts.
4/5
 EU-note - 2016-17 - E 29: Baggrundsnote om debat om EU’s fremtid
Meningsforskellene i kredsen af EU-lande skinner da også igennem i Romer-
klæringen, som blev vedtaget af Stats- og regeringscheferne fra de 27 EU-
lande den 25. marts 2017 i forbindelse med Romtraktatens 60 års jubilæum.
Det hedder her:
”Vi
vil handle sammen i forskellige hastigheder og med forskellig intensitet,
hvor det er nødvendigt, og samtidig som tidligere følge den samme kurs i
overensstemmelse med traktaterne og samtidig holde døren åben for dem,
der ønsker at slutte sig til os senere”.
5/5